• Ingen resultater fundet

Karsten Skjold Petersen: Kongens klæder. Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814. København, 2014.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Karsten Skjold Petersen: Kongens klæder. Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814. København, 2014."

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

236

| Karsten Skjold Petersen: Kongens klæder. Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814, Historika / Gads Forlag og Tøjhusmuseet, Kbh. 2014, 717 s., ill., 499,95 kr.

En beundringsværdig arbejdsindsats og præcision bærer dette værk.

Inspirationen er kommet fra forfatterens virke ved Tøjhusmuseet. Det er nu muligt med meget høj sikkerhed at bestemme de – forbavsende få – bevarede genstande, at placere billeder af militærpersoner i de- res sammenhæng og at rekonstruere udstyr og beklædning til brug for museernes formidling.

Værket hviler på tre søjler: en fuldstændig gennemgang af de 60.000 kongelige ordrer og resolutioner fra perioden for at finde be- stemmelser om uniform og udrustning. Et katalog i tekst og billeder af kendte bevarede genstande, mest i danske og norske museer. Og ende- lig en systematisk indsamling af et forbløffende stort billedmateriale fra det halve Europa, som er gengivet i overdådig kvalitet. Det betyder ikke, at hver detalje er klarlagt, især ikke for uniformeringens tidlige tid i 1600-tallet, men over lange stræk er det vanskeligt at forestille sig forbedringer.

Den store udfordring for et værk af denne art er strukturen. Her er der valgt den orden, som samtiden definerede uniformerne i, det vil sige den militære inddeling i våbenarter, regimenter og rangklasser, og herunder kronologisk. Man kan så finde bestemmelserne for de forskellige ensartede grupper, det gælder store grupper, som infante- riets menige musketerer 1712-57, eller ganske små, som forstanderen for det Holstenske Militære Institut 1810-11. Afsnittene er beregnet til at kunne læses for sig, så der er mange gentagelser.

Hovedgennemgangen er suppleret med en indledning, der be- handler uniformeringens hovedprincipper, og en række meget gen- nemtænkte bilag: en fyldig ordliste, der også er et kort opslagsværk om mange forhold, en 28 sider lang tabel over uniformsfarver og ken- dingsfarver (på opslag og kraver mm.), en oversigt over de tekniske termer på dansk, engelsk, tysk, fransk og svensk, en typologisk oversigt med stregtegninger af de væsentlige genstandes udseende i forskellige perioder: frisurer, veste, sko, patrontasker, en oversigt over generelle munderingsskift og mere. Disse bilag giver andre adgange til bogens informationer, ordnet efter genstandstyper og/eller kronologi. Mange brugere vil sikkert med fordel kunne begynde der.

Gunner Lind Anmeldelser

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Eller bedre: musikken er det bevægelige sted("A movable feast" - som Hemingway kaldte sine erindringer om sin ungdom i Paris), hvor spørgsmålet viger for et svar,

Selv om jeg opererer med begreberne 'klassisk retorik' og 'kritisk diskursanalyse', er der ikke tale om, at jeg her hverken kan eller vil give nogen udtømmende, endsige

Dermed bliver BA’s rolle ikke alene at skabe sin egen identitet, men gennem bearbejdelsen af sin identitet at deltage i en politisk forhandling af forventninger til

Jeg vil argumentere for, at rummelighed og afstand i det danske tilfælde udgør en selvstændig politisk institution – her kaldet den konstitutionelle institution, og at den som

Det havde været en præmis, der fra begyndelsen var anerkendt af alle – også af Socialdemokraterne, der sædvanligvis også mente, at fagforeninger- ne ikke skulle støtte

Resultatet blev et procesdiagram med i alt 28 trin som skulle hjælpe offentlige organisationer til at formulerer og omsætte incitamentsbaserede kontrakter (se Bilag II) Der

Her finder du en film om de hændelser, der førte til at man lukkede Millenium bridge i tide før den eventuelt ville

Dermed er der stor sandsynlighed for, at nogle studerende ikke lærer deres ‘kompetencer’ at kende endsige udvikler disse eller andre, hvilket ellers er et af de eksplicitte