Dualisme - kunst og politik

(1)

Thomas Blach

Dualisme - kunst og politik

En autoritazr tendens i den antiautorit~re kulturkritik

I. Indledning

Den afgerende nye, faelles bestrzbelse blandt 70'ernes studenteroprerere o g politisk engagerede litterater var at nydefinere forholdet mellem kunsten og samfundet. Kunsten og kulturvidenskabernes isolation fra samfundet skulle brydes. Teoretisk såvel som praktisk o g socialt.

De zstetiske emner skulle analyseres i forhold til den samfundsmaessige helhed, d e var dele o g produkter af. Begrebet kultur udvidedes i forlzngelse af kulturradikalismens bestrzbelser til ikke blot at omfatte ))fin<(- kulturen, men alle former for kommunikation og sociale samvzrsformer.

Kulturvidenskaberne viste sig s o m indskrznkede og de nye bestrzbelser nedvendiggjorde en teoretisk fornyelse - en udvidelse af kulturvidenskaberne til at omfatte samfundsvidenskab, psykologi, idehistorie, medieteo- ri, uddannelsespolitik osv., til ikke alene at nedbryde de traditionelle fag- g r z n s e r , men i s a m m e n h z n g med studenterbevzgelsen i sin helhed til også at udvide de enkelte disciplinen faglige beredskab, de enkelte fagområders metoder, objekter og selvforståelser. Åndseliten skulle fjernes. Universite- tet skulle ikke blot v z r e for d e ekonomisk o g kulturelt privilegerede. Alle skulle have mulighed for at tilegne sig videnskaben og alle skulle kunne deltage i beslutningsprocesserne på universitetet. Kunsten og dens kritik skulle ikke alene populariseres, men direkte engagere sig i det sociale liv - og ikke mindst i det sociale livs nye muligheder, således som det praktiseredes i ung- d o m s k u l t u r e n ~ , den anti-autoritzre bevaegelses nye livsformer og livsper- spektiver. Kunsten og dens videnskab skulle demokratiseres.

Problematiseringen og ny-defineringen af forholdet mellem kunst o g politik kommer således til at sta centralt i studenterbevaegelsens nye b e s t r z - belser, i dens selvforståelse og frig0relsesperspektiver - omend dette forhold ikke altid er blevet reflekteret direkte.

Bestrzbelserne åbnede både for nye veje og nye problemer. I det felgen- d e vil jeg imidlertid i s z r se p å hvilken måde, nye og gamle tvangsformer sneg sig igennem i nogle af d e nye analysefigurer og frigerelsesperspektiver i form af dualistiske forståelsesrammer, frigerelses-strategier og normer.

Den dualistiske t z n k n i n g er således udtryk for en ufrivillig reduktion af den oprindelige intention o m en demokratisering af kunsten o g dens viden-

(2)

skab. E n reduktion som g01 det n ~ d v e n d i g t a t kritisere forkortede forståel- ser, der har sneget sig ind bag o m ryggen, hvis man skal forholde sig solida- risk til intentionen.

Den dualistiske tcenknings baggrund i modscetningen mellem fri- hed og n~dvendighed

Den gamle dualistiske t z n k n i n g er karakteriseret ved ontologiskeproblern- stillinger ogprocesl0s f ~ n k n i n g . Den dualistiske t z n kning stiller forholdet mellem f.eks. individ-samfund, kultur-natur, privat-offentlig, erkendelse- virkelighed, arbejde-fritid og frihed-n~dvendighed som uforenelige mod- s z t n i n g e r , hvorved kritikken stivner israriskeanalysefigurer. Årsagerne til denne t z n k n i n g s antinomier skal snges i oplevelsen a f , a t friheden og n0d- vendigheden, kunsten og det sociale liv reelt var uforenelige. I de hidtidige samfund har den sociale n0d d a også betydet, at frigerelsen kun har v z r e t et perspektiv for en begrznset og dannet elite - o g at det har v z r e t s v z r t mere konkret at forestille sig en ophzvelse af modsztningen mellem frihedens og nodvendighedens rige.

Når politisk engagerede marxistiske litterater i s å stor omfang har vceret tilskyndet tilet opg0r med dissezldredualistiske forestillinger, skyldes det, at d e samfundsmzssige betingelser i dag er z n d r e t , så frig0relsesperspek- rivet nu i h g ~ e r e grad end tidligere er en aktuel mulighed for bredere kredse og ikke blot for en dannet og kunstnerisk elite. Dermed har kritikken af d e dualistiske tankeformer n u ikke alene kunnet udfolde sig teoretisk, men s o m livs former i det hele taget. Det er s a m m e n h z n g e n mellem livsmulighed og teori, der s z t t e r muligheden for udvikling af dialekriskeprocesser, dvs.

processer, der ikke hele tiden stivner eller isoleres i private eller repressive og t o t a l i t z r e former.

Jeg finder beskzftigelsen med den ny dualistiske t z n k n i n g vzsentlig, fordi man ved at sammenholde de nye muligheder med de ny duulisriske forestillinger kan få a f d z k k e t tilgange s o m er krobet ind bag o m ryggen -

frigorelsesstrategier, visioner, dromme, samvzrsformer, sociale relationer, begrebskategorier - s o m afslnrer sig som repressive, absolutistiske og udemokratiske. Det fremskredne sociale grundlag for frigorelsen afslnrer nye lag a f de borgerlige undertrykkelsesstrukturers komplexitet. Den dualistiske t z n k n i n g er tegn på en stivnen i denne erkendelses-, erfarings- og praksisproces, - at d e nye lag af undertrykkelsesstrukturer ikke erkendes eller endog f o r n z g t e s , - a t umiddelbare negationer af borgerligheden abso- luteres til frigorelsesmalet og ikke bare ses som primitive led i frignrelses- processen.

Nye muligheder og ny dogmatik

For det videnskabelige arbejde kan kendskabet til et nyt samfund betyde

(3)

bedre muligheder for at gennemskue det borgerlige. 1 vores epoke kan og m å en revolutionering af samfundet bl.a. v z r e en radikal z n d r i n g a f d e sociale magtstrukturer, som er indbygget i arbejdsdelingen og det ny sam- funds mål et kvalitativt anderledes forhold mellem menneskene. Det inde- b z r e r , at videnskaben har mulighed for at blive en del af en selvbevidst bevzgelse, der vil gere vidensproduktionen til en organisk del af livet for alle.

Der er således idag bedre muligheder end tidligere for at komme ud over den dualistiske opfattelse af forholdet mellem kunsten og det praktiske liv, når modsztningerne ikke Izngere er s å uforenelige. Dermed kan kulturvi- dens kaberne også betragte arbejdets frigsrelse som en kulturel karnp, -

hvilket ikke h a r v z r e t umuligt fnr, men videnskaben behnver ikke l z n g e r e at v z r e så spekulativ, når mulighederne er så radikale.

Men andre forhold har gjort det s v z r e r e for den videnskabelige analyse.

Velfzrdskapitalismens udvikling har været prreget af klassesamarbejde og e n nget fremmedgsrelse. De sociale forbedringer er blevet institutionalise- ret, så d e vender sig mod befolkningen i f o r m af nget umyndiggnrelse, fordi de ikke har v z r e t led i en nget demokratisering, men derimod i en ind- s k r z n k n i n g af demokratiet. Der skal således stor politisk indsigt til at se hvilke klassestridigheder, der ligger bag samfundsudviklingen. Udviklin- gen kan let tolkes ind i ny dualistiske analysefigurer, som f.eks.: integration-emancipation, tilpasning-oprnr, ideologi-utopi osv., fordi arbejder- bevregelsen har været så lidt offensiv og fordi d e nye progressive sociale be- vregelser endnu er så modsztningsfyldte og begrznsede i deres krav.

Disse nye analysefigurer fastholder en t z n k n i n g i uovervindelige modsztninger. Konsekvensen er en reproduktion af modsætningen mellem frihed og nndvendighed - og fnrer til en utilsigtet repressiv og udemokratisk politisk ideologi. Artiklen er et forsng på at karakterisere og kritisere den dualistiske t z n k n i n g . Jeg vil fortrinsvis se på den kulturelle og politiskede- bat inden for den fagkritiske del af studenterbevzgelsen, miljnerne o m - kring Dansk ved Knbenhavns Universitet og på tidskrifterne Kontekst og H U G . Andre positioner i samtiden behandles ikke.

I I . Frigoreise o g magt

Opgnret med den gamle dualistiske forståelses pessimisme og resignation sket e ud fra oplevelsen aSfrigsrelsens aktualitet og dens sociale mulighed.

Men det foregik i vid u d s t r z k n i n g i form af renenegationer af borgerlighe- d e n , hvilket fnrte til e n form for dualistisk t z n k n i n g , hvor d e borgerlige magtbegreber ufrivilligt scetter sig igennem bag o m ryggen.

Maj-revolten i Frankrig og det vietnamesiske folks modstandskamp hav- d e udvidet det muliges område og sat spnrgsmålstegn ved d e humanistiske videnskabelige begrebers mangelpå konkret socialt indhold. Den kritiske

4 Kuliur & Klasse 45 7 3

(4)

litteratur-beskæftigelse udviklede sig i spzndingsfeltet mellem det muliges udvidelse og arven fra eksistentialismens, kulturradikalismens og moder- n i s m e n ~ intellektuelle sortsyn. Den modernistiske kritiks tomme begrebs- abstraktioner fik nu en social bevzgelsesom basis, hvilket b e t ~ d at utopier- ne ikke Izngere blot var negative eller faldt helt uden for det eksisterende samfund. Litteraturanalysen blev reflekteret i forhold til et socialt indhold og i praktisk perspektiv.

Men man arvede ikke analysemodeller, der kunne pege frem mod alternativet. Og da opbruddet samtidig var przget af en integrations-angst ^- angsten for at forsvinde i en borgerlig konformisme, for at komme til at arbejde på systemets przmisser - fmte det til, at tidsperspektivet for utopier- ne nok zndredes til at v z r e aktuelt, men at deres utopiske karakter bevare- des i form af et urealistisk syn på betingelserne for forandring. Et tydeligt eksempel på dette er studenterpolitikken. Rudi Dutschkes parole om ))den lange march gennem institutionerne« vandt ikke genklang blandt fagkritikerne herhjemme. Der blev ikke tale om nogen brydekamp med systemet, men om et selvh~jtideligt og selvtilstrzkkeligt »rend os i r ~ v e n , vi g0r det hele selv«. Det fik d a også, som vi skal se, den konsekvens, at et borgerligt magtbegreb satte sig igennem bag om ryggen. Tilsvarende er mange af de teorier, som blev udviklet, nzrmest blottet for strategitznkning, dvs. blottet for mediationer og en anskuelse af )>forholdene(( i processer.

Fr;rigarelsens aktualitet

Mange t r z k i den ny marxistiske kulturvidenskab kan ses som videref~relse af kulturradikalismens, eksistentialismens og modernismens tematisering af fremmedg~relsen. Man brugte også ordet »frernmedg~relsecc, men begyndte i hejeregrad at mene ))integration«. Hensigten var at erstatte symp- tomkritikken med en analyse af årsagerne. Man s ~ g t e nye l ~ s n i n g e r på gamle u l ~ s t e problemer, ja gik i brechen for at lese dem, hvor andre tidligere havde resigneret. Den afgarende kritik af den tidligere tematisering gik netop på, at fremmedg~relsen fremstod som et ontologisk problem.

Ebbe S~nderiis' kritik i »Villy Snrensen - en ideologikritisk analyse« er nok det mest indzdte o p g ~ r med dette ontologiske syn på fremmedg~relsen. Han påpeger en n0je sammenhzng mellem Villy Serensens filosofiske dualistiske tankegang og dennes negative kunstsyn. Snrensen skulle således opretholde:

))forestillingen om, at det indre menneskelige selv i sidste instans har primatet over for den ydre virkelighed og g0r derved diskussionen om menneskets frihed til et s p ~ r g s m å l om arvesynd: er mennesket oprindelig frit eller oprindelig ufrit?(( (s. 50)

(5)

Det er karakteristisk, at Senderiss' kritik i s z r retter sig mod denne dualistiske skelnen mellem indre-ydre virkelighed o g mellem natur-kultur, - o g at han fremhzver, hvordan den både ferer til platonisme og til en resigneret politisk holdning hos Serensen. Senderiis mener, at selv o m Villy Snrensen er engageret i samtidiens problemer, så fremstår alternativet til fremmed- gerelsen ikke i en Endring af de sociale forhold, men p r i m z r t i menneskets ))indre« og i den kunstneriske proces. Dermed skulle de egentlige kim til frignrelsen ikke v z r e tematiseret i Snrensens produktion, men hans abstrakte mistillid til menneskenes frigorende evner kommer ifelge Senderiis ufrivilligt til a t pege på nedvendigheden af et andet og nyt »menneskebillede«.

Snnderiis selv derimod ser den personlige såvel som den sociale frignrelse som en aktuel mulighed - en aktuel mulighed, som » o p r ~ r s b e v ~ g e l s e n c <

har sat på dagsordenen.

Den videnskabelige analyse får hermed et begyndende politisk o g strategisk element - i form af kravet o m at videnskaben skal tage stilling og tage del i udviklingen af sociale alternativer til fremmedgnrelsen. Men i f ~ r s t e omgang er dette politiske og strategiske element yderligt i forhold til selve den analytiske tilgang. Det viser sig i form af en viljens optimisme - en tro p å at frignrelsen er mulig nu, i stedet for kulturradikalismens pessimisme.

Denne forskel mellem pessimismen og optimismen aftegner sig tydelig i diskussionen o m Franz Fanon og oprnrsbevzgelserne i den tredje verden.

S ~ n d e r i i s kritiserer Snrensen for at have europzerens synsvinkel, som giver den historiske udvikling et tragisk nndvendighedens skær:

»Der levnes ikke plads for den forestilling som d e fleste oprerere selv bygger på: at indsigten i den historiske nndvendighed ikke er identisk med s k z b n e og vilkår, men tvzrtimod et redskab i kampen for hi- storisk selvstzndighed.« (s. 44)

I Snnderiis' kritik er der således en bevægelse v z k fra den rene kontemplation ^-og en optimistisk tro på at »n0dvendigheden« kan brydes.

Det teoretiske alternativ til Villy Snrensen finder Ebbe Snnderiis i to tilsyneladende modsatrettede opfattelser. P å den ene side i en kritisk tilegnelse af Marcuses mere sociale formulering af fremmedgerelsesproble- met. For denne var folket integreret i det kapitalistiske system og man kunne blot håbe på, at de ikke-integrerede, de intellektuelle, de udskudte og den tredje verdens undertrykte befolkning ville samles i en »stor vzgring«

mod integrationen. P å den anden side tilslutter Ebbe S ~ n d e r i i s sig Kjeld Schmidts vurdering af denne tese o m arbejdernes integration i systemet som et småborgerligt bedrag. I »Den såkaldte integration« skriver Kjeld Schmidt:

(6)

>>Tilfredsheden er fortvivlelsens tilfredshed. Den såkaldte integration er et udtryk for, at den proletariske bevægelse er i færd med et hamskifte.« og »Den såkaldte integration synes altså ikke at være nogen tilstand. Den synes snarere at have mere tilfælles med et tilba- geholdt åndedræt.« (s. 113)

Fra Marcuses teori om integration er vi her ovre i den stik modsatte antagel- se: at arbejderklassen var en krudttsnde, der kunne eksplodere når som helst. Denne opstandsideologier i sidste instans ikke noget alternativ til det kritiserede. Ingen af de to opfattelser peger mod en dialektisk ændring af det eksisterende. Tvzrtimod falder begge ^-tilsyneladende modsatrettede

- opfattelser, som rene negationer i hver sin dualisme.

Fælles for Marcuse, Ssnderiis og Schmidt er måden hvorpå de forholder sig til systemet og strategien. De anser det bestående samfund for et mod- sætningslsst skindemokrati ^-og drager den strategiske konsekvens, at systemet skal forkastes og at man ikke kan bruge demokratiske kampmidler mod systemet. Det betyder på ingen måde, at de i deres selvforståelse er imod demokratiet - tværtimod, målet skulle netop v z r e det sande demokrati. Men man drog som slutning på system-analysen, at demokrati kun kan udfolde sig i solidariteten mellem de undertrykte grupper, mens kampen mod de herskende magtstrukturer skulle vzreprotestaktionerog afsl0- ringer af systemets sande diktatoriske natur. De undertrykte grupper skulle således i kampen mod klassernes eksistensbetingelser ikke begynde at til- kæmpe sig en del af den magt, der i dag er et statslig og bureaukratisk anliggende.

Herhjemme har system-analysen og strategiforståelsen f.eks. givet sig udslag i teorien om fagbevzgelsens forstening og i opfattelsen af folketin- get og de kommunale råd som ligegyldige skuepladser. Og midlerne er blevet afslsringer, obstruktion, grus i maskineriet osv. Vi ser her kampen om magten i et sainfund som det danske blive fsrt med ældgamle og primitive midler. Analysen af systemet og strategien imod det har da også t r z k tilfæl- les med den 3 . verdens befrielsesbevzgelsers analyse og strategi mod diktatur-staterne. Det danske demokrati ses som kapitalismens diktatur og dermed et dansk sidestykke til det imperialistiske borgerskabs herredsmme over lande i Sydamerika, Afrika og Asien.

Frigsrelsesprocessen bliver stik imod intentionen udemokratisk, fordi strategien er begrænset til protest og opstand mod systemet - og dermed ikke indebzrer befolkningens bevidste omformning af de gzldende magtstrukturer og skabelsen af nye. Man når kun til en primitiv fysisk og åndelig vægring mod de borgerlige normer og livsrelationer - og til skabelse af solidaritet mellem undertrykte grupper. Det er spsrgsmålet om en sådan strategi kan skabe den tilstrækkelige styrke og indsigt til at bryde det gamle sy-

(7)

stem. Men skulle opstanden eller vzgringen overhovedet lykkes, vil der ikke v z r e nogen konsensus o m de opgaver, der så skal lases og vejen ligger dermed åben for konfrontationer, som kan bringe en ny elite til magten.

Det gode ved denne tilgang var dog optimismen og troen på frig~relsen som en aktuel mulighed.

Videnskabeligg0relse og logik

Omkring 1971 skete der et f o r s ~ g på brud med det a n t i a u t o r i t ~ r e o p r ~ r s proteststrategi. Man s ~ g t e nu over i en mere videnskabelig kvalificeret for- ståelse af det kapitalistisk przgede samfund og betingelserne for modstand mod det. Men også her bliver de rene negationer en udbredt tendens.

Videnskabeligg~~relsen skete via en Marx-tilegnelse. Hans tanker gav et teoretisk-politisk ståsted, en helhedsopfattelse, som man så brzndende f d t e et behov for. Fra at have sit udgangspunkt i et opgc~r med de bornerte studieformer, had til »the establishment« og solidaritet med de undertrykte folk i den tredje verden, fik den fagkritiske del af studenterbevzgelsen mere og mere som fundament, at der skulle g ~ r e s o p med det kapitalistiske system som sådan. Man indså nu, at den abstrakte protest og aktioner var utilstrzkkelige og at en langt mere omfattende proces var n ~ d v e n d i g .

Men gennembruddet for marxismen kom samtidig med at de studenterpolitiske manifestationer ebbede ud. Det var »Onde Helges<< styrelseslov, der trak t z p p e t v z k under studentermobiliseringen. Studenterrådene var ikke i stand til at stille nye krav, der gik ud over medbestemmelsesplanet.

Og kravet om >>en mand, en stemme« virkede på de fleste som urealistisk overbudspolitik. F ~ l g e n af det studenterpolitiske nederlag var, at den ^SPE- de forening af det studenterpolitiske- og det studiemzssige arbejde, der blev skabt i tiden lige efter 1968, stivnedeog faldt fra hinanden i faglig politik og interesse-politik. Dette var i h0j grad medvirkende til at s z t t e p r z g på Marxtilegnelsen blandt fagkritikerne.

Den type marxisme, som fik bredets tilslutning, var »kapitallogikken«, der lå fjernt fra tznkning i politisk teori og handling. Videnskabeligg~relsen bliver her til en form for logik, der via ren negafions-fenkning forer fil dualisme. - En dualisme, der giver sig udtryk i objektg0relse af subjektet og en en f en-eller-politik.

Et a f de mest groteske eksempler er Ole Marquardts »Konjunkturforlc~b og klassebevidstheda. Han forestiller sig arbejdernes bevidsthed og praksis som vzrende kapitalaffirmative under »normale« h~jkonjunkturelle forhold og negerende i og med krisen:

D . . .de handlingsmc~nstre - det friktionsfri k0b og salg af arbejds-

kraft - der udelukkende er kapitalaffirmative har samtidig et kapi- fulnegerende indhold. Bytningen a f arbejdskraft mod penge, som

(8)

denne foregår imellem ejerne af varerne arbejdskraft og kapital, er jo betingelsen for selve kapitalens akkumulationsproces. Denne kapitalaffirmative bytning betinger dermed akkumulationen, og bi- drager som sådan til virkeliggarelsen af kapitalforholdet. Men akkumulationen, som virkeliggarelsen af kapitalens historiske tendens, farer med logisk nadvendighed over i krisen som ophzvelsen (den momentane ophzvelse) af kapitalforholdet.« (s. 39)

Forsaget på en mere videnskabelig kvalificeret forståelse end den vi så i Kjeld Schmidts krudttande-teori farer her hos Ole Marquardt til en logik- tankning, der objektgar subjektet. Det kapitalistisk przgede samfund bliver reduceret til en dualisme mellem to former for logik og subjekternes indflydelse på de sociale forhold og egen situation reduceres til at falge dette logiske skema: enten bevarende eller også negerende. Hermed bliver det gode i det anti-autoritzre oprar værfet ud: tiltroen til at vi, )>folket«, kan lave verdenen om forsvinder til fordel for en ny elitetznkning, der objekt- g01 subjekterne og deterministisk hzvder, at samfundssystemet vil bryde sammen af sin egen indre logik. Den vcesentligste forskel mellem kapitallo- gikken og den gamle dualistiske forståelse af forholdet mellem frihed og nndvendighed er dermed kun sammenbrudsspådommen.

Et parallelt eksempel til Ole Marquardt er Elisabeth Flensted Jensen m.fl. >>Mellem opgar og tilpasning((. De er inde på, at der findes en, men modsztningsfyldt logik:

»Kapitalen som konkret totalitet -en proces af modstand og integration.(( og »modstanden mod det kapitalistiske samfund på den ene side medproduceres i kapitalens totaliseringsproces, og på den anden side sages integreret fra kapitalens og statsmagtens side. A f h a n - gigt af en lang r z k k e betingelser kan modstanden momentvis slå om i ikke-integrerbar kamp.(( (s. 145 og 289)

Arbejderklassens og kvindebevzgelsens selvstzndige kamp bliver således til reflekser af kapitalens udvikling, akkurat som hos Ole Marquardt.

Hvordan modstanden kan >>slå om((, kan man kun g z t t e sig til. Men ikke alene de subjektive faktorer - også alternativerne falder uden for samfundet, fordi kapitalen kan integrerealt undtagen sin negation. En af forfatterne til »Mellem opgar og tilpasning«, Susi Frastein, skriver i Kontekst-artiklen ))En rigtig kvinde«:

))Hvor Socialdemokratiet kan integrere fx. dele af kvindebevzgel-

(9)

sens forståelser, er det fordi frigeirelsesforestillingerne ikke er radikale nok. Kampen for ligestilling kan for s å vidt u d m z r k e t feires af Socialdemokratiet, det kan kampen for en reel emancipation derimod ikke.« (s. 186)

Det selvmodsigende i synspunktet her er, at man objektgeir subjekterne p å trods af, a t m a n ser sig som det anti-autoritzre opreirs videreferer og som videreferer af kvindebevzgelsens insisteren på kvindernes eget v z r d og egen styrke.

Når kapitallogikken udanalyserer klassekampen og subjekterne af den objektive udvikling, feirer det til, at analyserne og vurderingerne falder fra hinanden i henholdsvis objektivisme og subjektivisme. Selve frigarelses- begrebet bliver tomt, fordi dialektikken - subjekterne, alternativerne og demokratiet, der udvikler sig i brydekamp med systemet, manden, den borgerlige kunst o g videnskab osv. - forsvinder. Politikken bliver en enten- eller-politik, enten reform eller revolution, enten affirmation eller emanci- pation. Der levnes kun plads for enten emancipation eller arbejdet på systemets przmisser, fordi m a n ikke havde andet at byde p å end negationer.

Men herved kommer gamle politik- o g magtbegreber til a t dukke frem bag o m ryggen. Den eneste mulige strategi i situationer hvor opstanden, opreret ikke kunne lade sig geire, var nemlig en traditionel pragmatisk »her og nu- politik« med henblik på at udnytte systemet.

M a n har i fuldt flor kunnet se denne m o d s z t n i n g mellem opstandspoli- tikken o g pragmatismen i studenterbevzgelsens adskillelse af det fagkritiske arbejde, hvor d e emancipatoriske perspektiver skulle ligge, ^-og det studenterpolitiske arbejde omkring d e universitzre institutioner, der blot og bart var bureaukratisk og pragmatisk. Det gjaldt ikke o m at lave en progressiv uddannelsespolitik med perspektiver o m e n demokratisering af vi- denstilegnelsen, i stedet skulleder laves taktiske maneivrer for at sikre nogle institutionelle muligheder for studenternes studiearbejde - og afsleiringer af statens hensigter.

T z n k n i n g i gradvis z n d r i n g af magtforholdene er f r a v z r e n d e , fordi den teoretiske forståelse ikke stiller sig som opgave at udvikle en teori o m det politiske system og hvordan det kan laves o m , men derimod begrenser sig tilenpåvisning af hvilke klasseinteresser, der måtte ligge til grund for forskellige statslige tiltag. Det giver sig politisk udslag i at kampen otn stats- magten forsvinder, dvs. a t kampen o m at feire staten tilbage til samfundet og skabelsen af et socialt forankret demokrati forsvinder. I stedet er perspektivet en protest imod o g k a m p tnod statslige tiltag, hvilket ikke feirer til en reformering af universiteterne eller opbygning af grundlaget for en forandring af magtforholdene.

(10)

I I I. Frig0relsesperspektivet og ~stetikopfattelse

Som vi tidligere har vzret inde på fik det zstetiske en central placering i livsrelationerne inden for ungdomsoproret og »det ny venstre«. Kunstens kasernering blev brudt - omend det kun var inden for en begrznset del af befolkningen. Perspektivet for »det ny venstre« var da også en kulturrevo- lution, der både skulle indebzre en social og personlig frigorelse. Vi skal i dette afsnit behandle nogle af de vidtrzkkende forsog på at begribe kunsten som en integreret del af frigorelsen. Vi skal dog også se, hvordan nogle af disse forsog forte til en ufrivillig forkortelse af perspektivet enten gennem en dualistisk modstilling af forholdet mellem kunst og politisk kamp for social frigorelse - eller gennem en reduktion af kunsten til arbejde og politisk kamp. Konsekvenserne bliver en knzgtelse af det særegne ved kunsten, overpolitisering og en reduktion af den personlige frigorelse til social frigorelse - på Izngere sigt.

Vmgring

ved

kunst

I megen kunst er der en tendens til forsoning af modsztningerne i vzrket, i form af en konstrueret afrundet illusion. Modsztningerne forsones for ti- den - inden der sker en losning af de sociale og psykiske problemer i den virkelige verden. For kunstneren kan denne alt for tidlige forsoning meget let fare til en fortrzngning og tilbagetrzkning fra politiske kampe for de virkelige modsztningers ophævelse eller Iasning. Sådanne kunstvzrker kan derfor også virke legitimerende og antage form af harmoniseret illusion. For studenterbevzgelsens litteraturkritik har det vzret et centralt sp0rgsmål om der sker en dynarnisering af modsztningerne eller en fortrzngning, som giver vzrket en kompenserende effekt på ufriheden. Dette var baggrunden for afvisningen af ny-kritikkens forståelse af digtningen som en enhed af modsztninger, - for afvisningen af en laisning, der gav sig identificerende ind under vzrkets vilje - og for afvisningen af den litte- r z r e tradition, sådan som den er formidlet og forvaltet. Forestillingen om, at litteraturen er en szrlig ophojet del af den menneskelige virksomhed, h z v e t over historien, blev kritiseret og analysen af værkerne tog sigte på at se dem i en mere heterogen samfundsmzssig sammenhzng.

Der var således tale om en reaktion på indelukketheden og den borgerlige kunsts skon-maleri over en uskon virkelighed. Den zstetiske forms forso- nende karakter virkede uudholdelig, fordi man pA egen krop havde m z r k e t de samfundsmzssige modsztninger - og f0lt at der kunne gores noget ved dem. Samtidig havde man set, at ungdomskulturens forsog pA at skabe lommer af frihed inden for det kapitalistiske samfund var en håblos strategi. Fra social opvagnen indså studenterbevzgelsen, at det var de samfundsmzssige strukturer, der måtte gores o p med og at dette ikke blot var en individuel sag. Men for mange kom det til at indebzre en afstandtagen

(11)

f r a kunsten, fordi den karakteriseredes s o m et forsug på »at n z r e illusio- ner(( eller s o m en tro på forelabige og individuelle I ~ s n i n g e r . Eller m a n afvi- ste den zstetiske form, under henvisning til a t den skulle fastholde en forestilling o m , a t det er individerne, der styrer samfundet. J a , man tillagde kunsten så stor magt på grund af dens element af skanhed, a t m a n troede, a t den kunne indgyde til eskapisme i en sådan grad, at den afledte f r a den

»virkelige kamp((. Mange reagerede med den form for radikalitet, s o m er karakteristisk for det a n t i - a u t o r i t z r e o p r a r ^-en totalafstandtagen o g negation af kunsten o g kunstteori. S o m en konsekvens tog mange direkte af- srandfra af b e s k ~ j r i g e sig med det kunstneriske og enkelte grupper for- lod universitetet for at proletarisere sig eller arbejde i politiske organisationer.

Det, vi ser her, er en reduktion af kunstens mulighed for a t artikulerepsy- kiske o g sociale problemer, af dens forsagsvise, fantaserende lasning af disse problemer til en entydig fokusering p å kunstens harmoniserende tendens. O g s o m reaktion p å denne reducerende opfattelse af kunsten, ser vi en teorifjendsk afstandtagen f r a kunsten. Den politiske praksis' effektivi- tet blev opfattet som det virkningsfulde modstykke til den harmlase kunst.

Med a n d r e o r d bliver alternativet en ren negation, en v z g r i n g ved a t be- s k z f t i g e sig med kunsten. Hermed reproduceres kunstens kasernering o g en dualistisk modstilling mellem kunsten og fantasiens rige p å den ene side o g den politiske k a m p for social f r i g ~ r e l s e p å den anden side. Det overlades til d e borgerlige k r z f t e r a t beskzftige sig med kunsten - o g den socialefri- gsrelse bliver fattigere p å eksperimenter med nye livsforrner og alternativ fantasi end n~dvendigt.

Analogi-a~nkning og overpoliaisering

Analogitznkningen blev f r e m t r z d e n d e . Den betegner en tilgang, der enten direkte anvender begreber o m sociale strukturer p å kunstneriske o g be- vidsthedsmzssige forhold - eller direkte anvender begreber o m psykiske strukturer p å kunstneriske og sociale forhold. Vi skal her med den kunstne- riske skabelsesproces s o m eksempel se, hvordan analogitznkningen har v z r e t led i en overpolitisering, der k n z g t e r det s z r e g n e ved kunsten.

Ungdomskulturen farte til en »afsublimering<( af den kunstneriske skabelsesproces. F o r det f ~ r s t e til fordel for e n tilslutning til kulturindustriens produkter o g f o r det andet til fordel for en kulturalisering af ungdommens egne livsrelationer. D e ny litteraters identitet k u n n e således ikke I z n g e r e harmonere med en t r o p å forfatteren som den srore ener o g d e n kunstneriske skabelsesproces s o m sakral. O g med uddannelsernes begyndende mas- sekarakter - kunne d e n heller ikke harmonere med en forståelse a f littera- ten s o m d e n enestående professor eller anmelder, der lever sig ind i åndfuld- hederne.

(12)

Benjamins >>Skribenten som producent<< og i mindre omfang >>Kunst- vzerket i den tekniske reproduktions tidsalder<< blev en vzesentlig inspira- tionskilde til opgaret med den traditionelle forståelse af den kunstneriske skabelsesproces. Producentbegrebet var et forsag på at begribe industria- l i s m e n ~ zendring af de kunstneriske arbejdsforhold og udtrykte samtidig et krav til forfatterne om at v a r e aktive i den politiske kamp og i bestrzebelser- ne på at gare samfundet ekonomisk og teknisk modent til socialisme. Men her i landet skete der i nogen udstrakning en ekonomistisk vagtning af begrebet. - En vzegtning, der dog ikke var uden hold i forlzegget.

»Producentkollektivet« i VS. der importerede begrebet til Danmark, så det i sammenhzeng med sociologen Serge Mallets tese om >>den ny arbejderklasse«. Man mente at kommunismen var en aktuel mulighed, fordi der iszer inden for storindustriens kooperation allerede skulle vzere ved at ske en forening af åndens og håndens arbejde. Denne forening, troede man, havde skabt en ny klasse af producenter bestående af teknikere og viden- skabsmzend, som i kimform udviklede sig som det socialistiske subjekt i kapitalismens sked. Producenterne var allerede i gang med selv at organisere det nye samfund på trods af de hzemmende produktionsforhold. Det var i forlxngelse heraf, at man begyndte at betragte kunstneren som producent. Skribenten blev flyttet fra sin placering uden for de kapitalistiske produktionsforhold - og ind i dem; og de marxistiske begreber o m produktionsforhold og produktivkrzefter blev direkte brugt på de litterzere. Denne del af Benjamin-inspirationen - der har vzeret andre, som ikke tages o p her

- fremhzever praksismomentet i den kunstneriske skaben som et politisk og socialt anliggende. Den politisk gode kunstner skulle omdanne de kapitalistisk dominerede kunstneriske produktionsforhold og stille sig på >>arbejderklassens(( side - og ikke blot kritisere borgerskabet ideologisk. Det farer til begrebet o m kunsten som indgribende faktor i klassekampen. Benjamin bruger bl.a. Tretjakows betegnelse >>opererende forfatterx. I > ) K u n s t v ~ r - ket i den tekniske reproduktions tidsalderu betragter han kunstneren (male- ren) som magikeren, og producenten (filmmanden) som kirurgen, der som bekendt trzenger operativt ind i patienten, mens magikeren holder sig på af- stand og kun helbreder via håndspål~ggelse og autoritet.

Dette syn på den kunstneriske skabelsesproces er et forsag på en mere materialistisk tilgang. Men den farer grundkggende til en reduktion af skabelsesprocessen til forskelslest at v a r e lig med arbejde og kamp. Tretja- kow formulerede det helt ekstremt:

»Digteren er udelukkende ord-arbejder og ordkonstrukter, mester i livsfabrikkens sprogsmedje.« (»Ordet er blevet til handling<<, s. 187) Vi ser her, at kritikken af den idealistiske traditions forståelse af den kunstneriske skabelsesproces som ophajet og sakral foregår som en ren nega-

(13)

tion. Den rigide dualistiske modsætning mellem kunst og samfund - og mellem kunst og politik negeres ved en simpel analogisering. Men herved k n z g t e s det s z r e g n e kunstneriske og ufrivilligt dukker idealismen frem bag o m ryggen. 1 den idealistiske tradition har skabelsesprocessen et element af omnipotens: folelsen a f almzgtighed i ojeblikket, driften mod det fuldkomne. Her i dennedel af Benjamin-inspirationen dukker det omnipo- tente frem i en overvurdering af kunstnerens mulighed for at 0ve indflydelse på den praktiske verden - af helt overnaturlig karakter. Den ny dualisme giver sig båledes udtryk i e n politisk overvurdering af kunsten.

Baggrunden for den politiske overvurdering skal s ~ g e s i, at man var sty- ret af normerom at tage stilling og tage del. Devar normer fordi selvorgani- seringsprincippet blev selvstzndiggjort, hvor det a t tage stilling og tage del var det primære, mens den politiske og sociale sammenhamg blev perifer.

Der skulle blot >>politiseres«. Hermed er det så, at man ukritisk o g ureflek- teret kan komme tilat overtage udemokratiskesynspunkter, der lå snublen- d e n z r ved en skolemester-holdriing over for >)masserne«.

Analogiseringen a f kunst og politik - og fikseringen p å formen, selvstzndiggjort fra det politiske indhold, forer til at den gamle problematik o m forholdet mellem f o r m o g indhold dukker frem i ny skikkelse. Som eksempel herpå vil jeg n z v n e Ib Bondebjergs ))Proletarisk offentlighed l « . Her n z r e s der et 0nske o m , at den kunstneriske proces skal blive en del af den menneskelige livspraksis. Men dette ~ n s k e bliver direkte et argument for en ganske bestemt kunstnerisk praksis, hvor hari fremhzver arbejdet med åbne o g eksemplariske modeller i form af bl.a. montagen og doku- mentarismen. De bliver valgt fordi de skulle være bedst til a t ))politisere«.

Analogiseringen af kunst og politik f ~ r e r dermed til, at kunganske bestem- te og ikke specielt æstetiske kunstformer fremhzves som de rigtige. Der- med bliver formen determinerende for indholdet ^-og konsekvensen er en instrumentalisering af kunsten i e n bestemt pzedagogisk-politisk strategi.

Kunsten er blevet overpolitiseret. Han skriver:

)>Bredt formuleret er sigtet i Brecht og Benjamins litteraturopfattelse en politisering af kunsten igennem en ophzvelse af den borgerlige kunsts aura og zstetisk indskrznkede produktionsformer.

Midlet er den konstant politiserende praksis på det kulturelle o m - rade, hvor kunstneriske produktionsteknikker og former for kunst- konsumption bestandig z n d r e s gennem den direkte b e r ~ r i n g s f l a - de mellem den kunstneriske praksis og den politiske, mellem det samfundsmzessige felt og dets forarbejdning i kulturen. 1 det brede fundament a f Brecht o g Benjamins litteraturopfattelse lober pm- dagogik, politik, videnskab og m t e t i k sammen i en proces hvis sigte er omfunktionering a f det til enhver tid herskende apparat og

(14)

dialekriskskoling og akrivisering.« (s. 317-3 1 8 , mine understregnin- ger)

Her ser vi, at den reducerende kunstforståelse i n d e b z r e r en reduktion uf den personligefrig0relse til socialfrig~trelse. Naturlig mennes kelig livsry t- m e og individuel udfoldelse vil umuligt kunne etableres i en sådan politiseringsproces, der vil alt - hele tiden - kollektivt. Estetiske evner og individuel sceregenhed vil aldrig kunne udvikle sig, d a d e blandt andet k r z v e r re- flektion o g ro. Kontemplation i form af psykologisk indlevelse og receptiv erkendelse er under alle forhold en central del af såvel den kunstneriske skabelsesproces som tilegnelsen af kunst. Men her i dette eksempel forsvinder denne fundamentale nedvendighed på grund af en anti-autoritcer iver efter at gere o p med deres privatiserede former - og han havner i en kunst- og politikforståelse, hvor den individuelle s z r e g n e udfoldelse og det szrlig kunstneriske bliver undertrykt.

Æstetik og forholdet mellem individuel- og social friggrelse Frigorelsens aktualitet i n d e b z r e r muligheden for en radikal nedszttelse af arbejdstiden, social ligestilling og en fri udfoldelse af d e individuelle potentialer. En realisering af disse muligheder vil v z r e en revolutionering af forholdet mellem frihedens- og n0dvendighedens rige. Men ser m a n her e n a u - tomatik eller identitet mellem individuel- og social frigorelse betyder det, at den gamle dualismes rigide m o d s z t n i n g mellem frihed o g nedvendighed reproduceres i e n ny skikkelse: for det f0rste i form af en knzgtelse af det s z r e g n e ved kunsten; og for det andet i form af identitet mellem tvang og individuel selvbestemmelse, som politisk set forer til enten absolutisme eller anarkisme. Jeg vil f o r s ~ g e kort at udfolde denne problematik.

Den zstetiske frembringelse er ikke alene opstået ud fra d e enkelteperso- ners reelle mangel i deres indre- og sociale virkelighed, ^-ved at der er en forskel mellem virkelighed og ideal. Den er også opstået i et samfund p r z - get af n0d og klassers indbyrdes kamp betinget af n0den. Dette betyder, at den zstetiske frembringelse har enflersidig karakter: på den ene side nogle strukturelle t r z k af accept af afkald og t a b - o g på den anden side en for- ncegtelse eller protest herimod. Men samtidig har den også nogle historiske o g klassespecifikke t r z k . Produktet er bade af individuel og social karakter.

1 n0dssamfundet er resultatet både en reparation for udfereren og et v z r k (en afrundet konkret sanselig illusion), der er det sociale produkt.

Hermed menes, at der for detf~trste bade personligt og socialt er tale o m en erstatning eller udtryk for mangler og lidelser i fortiden o g nutiden. For det andet kan kunsten vcere enfantasifuldpr~tvebesretning afl~tsningsmu- ligheder. Kunsten kan have en anticiperende funktion, e n forsngsvis fore-

(15)

stilling om hvordan problemer, der ikke aktuelt kan Iases, har mulighed for at Iases. Det zstetiske er dermed en szrlig erkendelsesform, hvor der fra skaberens side sker en artikulation af nogle sammenhznge, han ikke kunne udtrykke på anden måde ^-og hvor tilegnelsen er en indlevelse, der kan give modtageren inspiration til at t z n k e egne problemer på en anden måde.

Med udviklingen af velfzrdssamfundet er der skabt nye muligheder for zndring af såvel de historiske, klassespecifikke og de strukturelle traek, fordi der nu er produktionsmzssigt bedre betingelser for en ophzvelse a f den materielle n0d for alle og mulighed for en politisk og social omvzlt- ning, som både indebzrer en personlig frigarelse og en kamp mod arbejdsdelingen. Der er nu mulighed for sociale resultater, som er en ny-skabelse, omformning og forbedring af den reale verden ^-byer, huse, natur, menneskelige relationer osv. På det individuelle område betyder det muligheden for en mere differentieret og sanselig udviklet illusion, en bedre erstatning og fantasifuld p r ~ v e b e s z t n i n g af lasningsmuligheder for udfareren og modtageren.

Men disse muligheder for artikulation og forsagsvis lasning af de psykiske og sociale problemer kan farst for alvor udfolde sig i en radikal forand- ringsproces. Dermed siger vi også, at det socialistiske samfund for det farste ikkeer nogen idyl. For det andet at kunsten på en og samme tid får storre udfoldelsesmuligheder og bliver mere nodvendig for, at socialismen over- hovedet kan f0re til menneskelig frigarelse. Socialismen vil netop åbne o p for at problemerne i de sociale relationer, som var låst fast i det borgerlige samfund nu vil blomstre o p som socialismens centraleproblem, idet de får nye bevzgelses- og lasningsmuligheder.

Den socialistiske strategi må s z t t e sig som mål at sikre en reel social lige- stilling - lighed i f.eks. politiske og arbejdsmzssige sammenhznge - som en forudsztning for den individuelle udfoldelse af alle de mangfoldige og sceregne individuelle potentialer. Den sociale ligestilling modsvares således af den individuelle szregenhed ^-hvorimod en identitet mellem den sociale og individuelle frigorelse ville producere en knzgtelse af den individuelle selvbestemmelse. Et samfund, hvor der er identitet mellem individuel og social »frig0relse« ville enten v z r e et anarkistisk krigersamfund ^-et primitivt samfund, hvor den sociale bevidsthed er meget lav. Eller også et totalitzrt samfund - et samfund med statslig kontrol af alle menneskelige sammenhznge, hvor der ikke er plads til det szregne, der tvzrtimod bliver en trussel mod systemet. Identiteten mellem individuel og social frigarelse vil i begge tilfzlde fare til en identitet mellem tvang og individuel selvbestem- melse.

Disse forhold peger således på, at der ikke er nogen automalik mellem individuel og social frig~relse. Tvcertimod vil kunsten -frem forat forsvin- de - altid eksistere bide i forskellige vcerker og i forskellige livsformer,

5 Kultur & Klasse 45 8 5

(16)

hvor de psykiske og sociale problemer artikuleres og forsggsvis forestilles I0st.

IV. Logik og virkelighed

Den dualistiske proceslase tznkning kan i ekstrem form iagttages i de århu- sianske bevidsthedsteoretiske skrifter fra begyndelsen af halvfjerdserne.

Der sker her en identifikation af tendens og virkelighed, som kommer til at indebzre en tilregning af udfoldet socialistisk forståelse på uudviklede og komplexe bevidsthedsformer. Konsekvensen er en absolutistisk marxisme, der knzgter det szregne.

Tilegnelsen af marxismen blev en befrielse for mange, fordi man ad den vej Izrte at se problemerne i sammenhzng. Ved h j z l p af marxismen kunne man forsta, at historiens gang ikke er tilfzldighedernes spil, men a t der er nogle typiske strukturer i historiens bevzgelsesmanstre. Denne erkendelse af det almene og typiske blev pa Cn gang forudsztningen for det mere kvali- fiserede videnskabelige opgar med positivismen - og forudsztningen for, at den enkelte mere kvalifiseret kunne overskride den individuelle horisont og deltage i det kollektive opgar med undertrykkelsen.

Men afslaringsintentionen bragte mange over i en ensidig interesse for pavisning af enkeltfznomeners sammenhzng med kapitalens vilje og forskellige klassers interesse. For de videnskabelige analyser betad det en fo- kusering på tendensen i forholdene og at vejen var åbnet for, at afslarings- intentionen kunne gare sig umadeholden gzldende i form af en forveksling af de teoretiske niveauer, hvor tendensen placeres direkte på virkeligheden.

Denne identifikation af tendens og virkelighed indebzrer, at mange konkrete sider bliver til afvigelser og tilfældigheder, mens virkeligheden bliver fremstillet som ordnet og homogen, hvor den faktisk er heterogen - przget af planlashed, opsplitninger og usamtidigheder. D a virkeligheden ikke svarer til de abstrakte begreber, kan vi af den videnskabelige fremstilling se, at man i analyserne har mattet knzgte det szregne gennem interpolationer, som subsumerer virkeligheden under logiske kategorier.

Nar virkelighedskategorier bliver bestemt gennem historiefilosofiske kategorier farer det strategisk til, at man praver at få virkeligheden til a t passe til de historiefilosofiske kategorier. Det krzver på engang et autoritzrt politisk subjekt, der kan kontrollere den heterogene virkelighed, som i realiteten ikke passer til de historiefilosofiske kategorier - og et altdominerende parti, der er i stand til at blive det reelle, stedfortrzdende subjekt for den arbejderklasse, som tilregnes den historiske rolle at gare o p med kapitalismen og etablere proletariatets diktatur. Kapitallogikken kommer her til at ligge pa linje med en autoritzr leninisme. 1 den autoritzre leninisme svarer arbejderklassen farst til sit begreb gennem partiet og partiet erstatter ar-

(17)

bejderklassen - som opdrager og udstikker af den korrekte linje. Efter magtovertagelsen er det partiets opgave sammen med staten at opdrage og kontrollere alle menneskelige sammenhznge, så de svarer til systemets begreber om dem. Der bliver ikke plads til det individuelt szrlige og demokratiet - ja alt szregent bliver direkte en trussel mod systemet.

Anders Lundkvists bog »Kapitalens bevidsthedsformer~ er et typisk eksempel på de n z v n t e problemer. I indledningen til bogen skriver han, at han vil give en systematisk fremstilling af grundstrukturerne i kapitalismens bevidsthedsformer. Hvad han i realiteten gor, er at folge Marx's )>Kapitalen<(

kapitel for kapitel - for at aflede en bevidsthedsform af hvert af fremstillin- gens begrebsniveauer. Der sker her en reduktion af de faktiske bevidsthedsformer til de abstrakte kapitalkategorier. Det er en alvorlig reduktion. Der er ikke noget menneske, som er uden historie og kun den blotte b z r e r af karaktermaske.

Reduktionen folges o p af en parallelisering af arbejderklassens standpunkt og den marxistiske videnskab. De har det tilfzelles, at de placerer sig i produktionsprocessen, såde objektivt er frigjort f r a d e »overflademystifi- kationer<<, som udspringer af cirkulationsprocessen. Dermed kan de begge trzenge ned bag fremtrzdelsesformerne til vzsnet. Det skulle betyde, at begge kan opnå en sand bevidsthed. Vi ser her, at arbejderklassen uformid- let tilskrives det socialistiske standpunkt. De rene arbejdererfaringer ^-be- vidstheden renset for ideologiske forstyrrelser fra cirkulationssfzren - er klassestandpunktet, som betragtes som identisk med det revolutionzre eller socialistiske standpunkt. Kapitallogikken og arbejderismen bliver to sider af samme sag, fordi den videnskabelige metode og politik-opfattelsen struktureres af negationer.

Jeg mener ikke, at der ligger noget socialistisk i de rene arbejdererfaringer. Tvzrtimod kommer det udefra - ud fra erfaringer med kampen mod de borgerlige magtrelationer på de forskellige planer i samfundet, gennem solidariteten der opbygges arbejderne imellem, via sejrene og erfaringerne med en oget magt over egen tilvzerelseog ud fra visionerne o m et andet samfund uden klasser og arbejdsdeling osv. Menneskenes bevidsthed urider socialismen er heller ikke en »arbejderbevidsthed<( preget af den kapitalisti- ske undertrykkelse, men derimod en bevidsthed, der er przeget af erfarin- gerne fra opgoret med klassetilvzerelsen og det nye liv man prover at skabe sig. Problemet i Lundkvists opfattelse er, at det fremstår som o m socialismen er identisk med kapitalismens negation af sig selv. Han kommer dermed til at identimere objektiv tvang og subjektiv selvbesfemmelse.

Tendensen til interpolation findes også i Peer E. Sorensens »Elementzer litteratur sociologi(^. Han foretager her en direkte afledning fra nogle abstrakte begrebsmzssige overvejelser over vareformens udbredelse til den konkreteudformning af new-criticism's forestilling om kunstensautonomi:

(18)

»Vareudvekslingen forvandler de samfundsmxssige forhold til et forhold mellem ting. Ud af denne tingsligg0relse (eller: Versach- ligung) af de samfundsmxssige forhold vokser feticheringerne, der således er bevidsthedens percipering af udvekslingens fænomenale tingsliggarelse.

Ud af denne empiriske illusion vokser autonomiteorien.« (s. 74) Her forsvinder det s ~ r l i g e ved autonomiteorien og i stedet bliver den blot og bart udtryk for den generelle samfundsmæssige tingsliggarelse -eller så at sige tingsliggarelsens stempelaftryk i hovederne på nogle litteraturkriti- kere.

Med udarbejdelsen af en sådan marxisme var vejen allerede åbnet for den senere videnskabelige og politiske krise for tilhængerne. Når logikere ^-som f.eks. Anders Lundkvist - har reageret med at afskrive marxismen som for- xldet og totalitær, er det et udtryk for, at de netop ikke har været i stand til at ændre deres egen dogmatiske tilgang.

V . Friheden og de indre magtforhold

Den kapitalistiske civilisation har bygget på en udnyttelse af naturen, som truer med at destruere den uopretteligt og det såvel den ydre natur som den menneskelige: vores evne til at opleve, handle, se, hare, elske, v x r e sociale, arbejde osv. Dette forhold har inden for den humanistiske marxisme frem- kaldt en stigende fornemmelse af, at kapitalismens udviklingsperspektiv er barbarisk. Man har især kunnet iagttage det efter 1 . verdenskrigs afslut- ning i skrifter fra uortodoxe marxister som f.eks. Bloch, Marcuse, Adorno og Lefebvre. Da der ikke var nogen revolutionær bevxgelse af ikke-stalini- stisk tilsnit, som kunne udgare en positiv strampil, farte bekymringen dem til en kritisk teoretisk beskæftigelse med den borgerlige kultur.

Den uortodoxe tradition har været en inspiration i forsagene på at fastholde humanismen. Men vi skal i dette afsnit se, at man også har viderefart traditionens dualistiske forståelse af de menneskelige behov og frigarelses- strategier. Alternativerne til de undertrykte relationer bestemmes ved h j x l p af ekstrapolationer ud fra de nuvxrende forhold, således at enkelte uudviklede og isxr »uber~rte« områder inden for det kapitalistiske samfund ^-f.eks. bestemte >>uberarte« karaktertræk hos menneskene - ufor- midlet tilskrives emancipatoriske potentialer, eller direkte »bestemmes som frihedens område. Dermed forbigås det hvilke b e s v ~ r l i g e og intellek- tuelt bevidste processer, der kræves for at sætte verden og os selv sammen p i en ny made. Sådanne positioner furer tet til m ny dogmaik i foim af krav om en ny moral - det være sig i form af krav om en ny kvindelighed, nye former for forhold mellem kannene, eller ansket om en arbejder-iden-

(19)

titet. Dermed forbliver de enkeltes umådelige behov for ikke-undertrykkende forhold ved et nnske og krav om en ny identitet - i stedet for at udvikle sig til fælles initiativer og perspektiver for bekæmpelse af de forhold, der skaber de undertrykkende normer, modsætningerne mellem kannene og mellem de sociale grupper. I stedet ville malet v z r e at skabe sociale forhold, hvor individerne frit har mulighed for at vælge og udvikle deres personlig- hed, deres særegenskaber og alsidighed.

D e n forhåbningsfulde tradition

Jeg vil kort se p å d e gennemgående tankefigurer i Lefebvre, Bloch og Mar- cuses fremstilling af den indre natur/de indre magtforhold.

Lefebvre giver i »Hverdagslivet i den moderne verden« et billede af (sen)kapitalismen, hvor kapitalens strategi på en og hamme tid er blevet glo- bal og tenderer mod at bemægtige sig sanserne, det ubevidste, spontaneite- ten og fremtidsvisionerne ved at inderliggare et net af tvange. Konsekven- sen af udviklingstendensen skulle være en formning af menneskenes indre strukturer, således at den ubevidste selvkontrol kommer i overensstemmel- se med de eksterne magtstrukturer og markedsmekanismerne. Med bl.a.

moden som eksempel praver han at vise, hvordan livsrelationerne tommes for indhold, og hvordan erindringen og historien fjerner sig fra dagliglivet.

Han får dermed fint tegnet et billede, der fremhzver kapitalens tendenstil at forme livsm0nstrene og de menneskelige behov efter sine tvangsstruktu- rer. Til gengzld kan alternativet liggepå et meget lille sted. Bogen giver et billede af et samfund, der i realiteten nzrmest lukker sig om sig selv, hvor der kun er en rest tilbage, noget ureducerbart, der ikke kan subsumeres. Og denne rest er i f d g e Lefebvre onsket: kapitalismen bringer I ~ f t e r o m be- hovstilfredsstillelse; men hfterne skaber grobund for onsker og lyster, som den kun giver skinl~sninger på. Forl~sningen fra frustrationen, mener han, kan skabes i bylivet, i en revolutionzr »fest«, der forener kulturel og politisk protest ^-og således u d g ~ r kimene til en ny livsstil.

Blochs interesse gjaldt i s z r hvad »marxismen« havde ladet ligge, nemlig fantasien, menneskenes drnmme, ~ n s k e r og forhåbninger, som fascismen til gengzld vidste at udnytte. Men han havde en meget dualistisk forståelse af behovene. Han tilskriver alt for uformidlet behov i dagliglivet en utopisk v z r d i , og han får dermed ikke frem, hvor dybt behovsstrukturerneer m z r - ket af kapitalismen, sådan som Lefebvre g0r. F.eks. taler han uformidlet o m , at ~ n s k e r n e kan blive udnyttet i savel fascistisk som socialistisk retning, hvor han opfordrer socialisterne til at gribe ind og erstatte billedet af Hitler med et af den socialistiske landsfader. Det fremstår her som o m behovet for Hitler og en socialistisk landsfader er umiddelbart udskiftelige -

nzrmest identiske behov. Til gengzld ser han i forlzngelse af Lenins impe- rialisme-analyse det meget vzsentlige, at kapitalismens totaliserende ten-

(20)

dens skaber en række usamtidigheder i samfundet. Hans billede af samfun- det er da heller ikke n z r så lukket som Lefebvres - og for Bloch er det netop i disse spzndingsfelter mellem de ikke-samtidige forhold, at forhåbninger o m en anden tilvzrelse skabes.

Også Marcuse havde et dualistisk syn på behovene. I s z r i hans sidste år udviklede han en ekstrem paternalistisk-feministisk forståelse af kvindeligheden. Receptive egenskaber så som blidhed, sanselighed og sensibilitet, der i det borgerlige menneskebillede traditionelt er tillagt kvinden, ser han godt nok som en social og mandlig projektion. Men selv om de erprodukter af en projektion, far disse karakteregenskaber alligevel et skcer af renhed og frihed. Marcuse mener, a t egenskaberne udtrykker en protest imod de- struktivitet, imod aggression og imod przstationsprincippet - og gestalt- ninger af kvindeligheden i kunsten bliver for ham direkte en frihedsskitse.

De mandlige projektioner skulle altså så at sige vende sig mod skaberen selv. Vi ser her, at Marcuse ikke får fat i hvor dybt tvangen scettersine mcer- ker i behovene og hver modsztningsfyldt kvindeligheden er, men at han i stedet uformidlet tilskriver kvindeligheden et nyt realitetsprincip, som skulle stå i modsztning til det kapitalistiske. Han skaber en identitet mel- lem frihed og tvang, fordi han ikke kan se forskel på blidhed struktureret af objektgnrelse og blidhed som udtryk for medmenneskelig delagtighed, som produkt af subjektiv autonomi.

Baggrunden for traditionensdualismeer bl.a., a t den ikke havde så gode sociale muligheder for en videnskabelig forståelse af alternativerne til de undertrykkende forhold. Hvor de matte nojes med at finde strukturer i uudviklede menneskelige relationer eller steder inden for det kapitalistiske samfund og sti håbepå, at de ville udvikle sig i socialistisk retning, s& er ki- mene til en bevidst bevzgelse for socialisme idag langt mere omfattende og drager langt flere dimensioner ind i sin kamp, - såvel de sociale og personlige alternativer (hvor modsztningsfyldte de end er) findes ikke blot i 0n- skerne og habene. Men analytiske tilgange, som vi har set disse teoretikere bruge, viderefores alligevel i stor malestok.

Objektiv tvang og det marginaliseredes potentialer

Identiteten mellem subjektiv selvbestemmelse og objektiv tvang - og place- ringen af alternativet på et meget lille sted inden for det kapitalistiske samfund genfindes inden for dele af den tyske socialisationsforskning, som bl.a. Kontekst har introduceret herhjemme, i arbejderismen, og i forsknin- gen om konsrelationerne. Sporgsmålet, der her bestandig dukker op, er

»hvor skal vi tage udgangspunkt«. Det udtrykker en sogen efter en slags vi- sioncert sted, et ikke-integrerbart sted, det v z r e sig i forhold, der er »ube- rnrt« af det kapitalistiske samfund eller i det marginaliserede, hvorfra alternativet eller kampen skulle kunne begynde.

(21)

Den tyske socialisationsteoretiker Alfred Krovoza taler om, at det kapitalistiske samfund er nodt til at bevare eller ikke kan subsumere en rest af oprindelighed, som man bl.a. finder i mor-barn-forholdet - kaldet: »ikke- kumulative processer«. Disse skulle fastholde en naturlig karakter og utopiske perspektiver. Krovoza mener, at disse barnlige oplevelsesmonstre må være udgangspunktet for en politiseringsproces og tilslutter sig Henri Le- febvres placering af fest-kategorien som indbegrebet af revolutionært brud, nyordning og forvandling. Peter Bruckner kan heller ikke sige sig fri for den opfattelse, at det er zoner, som er >)uber@rte« af det kapitalistiske samfund, der må være udgangspunkt for frigorelsen, omend han er langt mindre spekulativ. 1 )>Kapitalismens socialpsykologi« skriver han:

» l subregioner og kommuner ligger zoner af aktivitetsmuligheder, der kun vanskeligt lader sig kontrollere af de overregionaleeller nati- onalt strukturerede organisationer, forvaltninger osv. Også de kampberedte Ionafhzngiges spontaneitet organiseres inden for deres primære erfaringsområde: virksomheden, boligområdet. Vejen til en rekonstruktion af klassebevidsthden, til dannelsen af en ny politisk identitet hos proletariatet må, så vidt jeg kan se, gå over en så- dan lokalisering af frigorelsen, hvis man skal undgå de fejltrin.. .«

(S. 40)

Denne analysetype fastholder en rigid modscetning mellem frihed og nud- vendighed. Det giver sig udtryk i, at de for det forste tilregner kapitalen og reaktionen en magtfuldhed, som det også i Vesttyskland endnu kun er ma- reridtene, der kan bekræfte. For det andet bestemmes frihedspotentialerne negativt - som det kapitalen ikke skulle have underlagt sig. Og for det tredje bliver frihedspotentialerne tilskrevet områder, som de også selv betegner som >>rå«. Men teorierne har dog også nogle lange ender, idet de ser nogle rigtige tendenser i den kapitalistiske udvikling og forklarer hvilke barbari- ske konsekvenser disse kan få. Desværre kan de ikke se forskel på de uhyg- gelige tendenser og virkeligheden, så de demokratiske fremskridt, der trods alt også er skabt i Vesttyskland forsvinder og frem træder politi-staten mo- del Vesttyskland.

Thomas Ziehe og Michael Schneider går i deres analyser af den >)ny socia- lisationstype« et skridt videre end Krovoza og Bruckner. De tegner et billede af et samfund i oplnsning, hvor autoriteterne forsvinder i kapitalens usynlige og upersonlige herredomme. De voksne kan ikke længere realisere sig gennem arbejdet, der tommes for indhold. Familiens funktioner tommes og socialisationen varetages af institutioner og kammeratskabsgrup- per. Individerne bliver så pressede, at karakterforstyrrelser med rod tilbage i de tidlige psykoseksuelle faser, i det symbiotiske mor-barn-forhold, får

(22)

afgnrende betydning for individets karakterdannelse. Men selv det er be- skadiget. Det er baggrunden for, a t de hos ungdommen finder en udprzget grad af afsv~ekket jeg-funktion og mener, at der er tale om en »ny socialisa- tionstype«, som man bl.a. kan se udfolde sig i tressernes ungdomskultur og studenterbevzgelse. Her tipper det sA. Problemet er, at de tilskriverjeg- svcekkelsenprogressivepotentialer. Schneider skriver i »Neurose und Klas- senkampf«, at jeg-svzkkelsen skulle Abne for en kollektiv jeg-styrke:

»Netop oplnsningen eller »svzkkelsen« af det klassiske borgerlige individual-jeg indeholder »omvzltningsfermenter« til en ny kollektiv jeg-struktur en form for gruppejeg-struktur, der baseres pA en arbejdsdelt kooperation mellem de mange enkelt-jeg'er, de mange ))jegsvage« individers »frie association« skaber saledes forudsztningen for en ny kollektiv »jeg-styrke«, for en ny driftsstruktur, der er den psykoseksuelle pendant til den kollektive tilegnelse af produktionen.« (s. 334-35)

Ziehe skriver i »Pubertat und Narzissmus« mere afdzmpet:

»De primzr-narcissistiske protosymboler er altsti pti den ene side en hindring for refleksion og behnver derfor en bevidstgnrende symbo- lisering, på den anden side er der netop i dem opbevaret et positivt- affektivt moment af mor-barn-relationen. som absolut kan tilskrives et real-utopisk indhold, der ikke bnr ndelzgges.<( (s. 238)

Det vil sige, at jeg-svzkkelsen på en og samme tid ses som udtryk for samfundsmzssig repression (som en oplnsning af menneskene), og samtidig tilskrives utopisk v z r d i . Det afgnrende problem for Ziehe og Schneider er dermed, at de forbiser, at netop kollektivitet krcever en h 0 ~ grad af jeg- styrke og bevidsthed. Konsekvensen af deres holdning er, at de ikke kan se forskel på et kollektiv dannet på baggrund af enkeltindividernes selvbevidste autonomi og frie vilje - og på en gruppe mennesker, hvor individernes autonomi er gtiet i oplnsning og hvor de i stedet er uselvstzndigt afhzngige af gruppen, der således danner en ny form for over-personlig autoritet. I politisk betydning forer dette til, at Ziehe og Schneider ikke kan se forskel p i barbari og socialisme.

Inden for arbejderismen findes der også en sngen mod det undertrykte.

Hanne Holch m.fl. skriver i »Kvindeundertrykkelse under kapitalismen«, at elendigheden er et visioncert sted:

» . . . j o mere monotont arbejdet er, jo stnrre arbejdsplads, lavere grad af organisering, mindre lnn, ringere mulighed for avancement,

(23)

jo starre er muligheden for indsigt, da forskellen mellem ideologi og realitet i produktionen på denne måde bliver starre. Ideologierne bliver åbenlyst 1agnagtige.u (s. 11)

Karl-Heinz Roth gik i »Den anden arbejderbevzgelse« et skridt videre, idet han ensidigt gav de deklasserede massearbejdere mulighed for at kunne komme til at udgaredet revolutionzre subjekt. Herhjemme har det socialt og politisk givet sig udtryk i, at en lang rzekke studenter har understattet de » z g t e proletariske egenskaber«, hvilket ud fra en socialistisksynsvinkel må vRre at identificere 10narbejdets og arbejderens »bevidsthed« og til- skrive denne frigarende potentialer.

Et parallelt eksempel på identifikationen af objektivitetens tvang og subjektiv selvbestemmelse findes i Steffen Kiselbergs »Socialistisk moral og fzdrenes praksis«. Han skriver her, at der er sket et skred i det materielle grundlag for det traditionelle kansrollemanster - og at det har betydet skabelsen af den »ny mand<(:

»Samtidig med at kapitalen kommanderer kvinderne ud på arbejds- markedet, befaler den mzndene hjem til arbejdet med maden, tajet og barnene.. .

Lad s å v z r e , at den kapitalistiske produktions udvikling har gjort den traditionelle manderolle anakronistisk og stillet krav o m »en ny mand«, som udmzrker sig ved starre fleksibilitet og f ~ l s o m h e d . Men hvis man heri ikke ser andet progressivt end det, som består i tilpasning til dagens kapitalinteresser, så forvrznger den skarpsin- dige kritiker proportionerne i en sådan grad, at han ikke Izngere er i stand til at forholde sig til realiteterne i deres rette sammenhzng

- bl.a. på barnenes bekostning.« (s. 28-29)

Han får her rigtig fat i, at kapitalismens udvikling selv producerer en anti- borgerlighed - ved at destruere den borgerlige organisering af livet. Men hos Kiselberg bliver der identitet mellem anti-borgerlighed produceret af objektivitetens tvang og en frigjort kmsidentitet baseret pu bevidst selv- refleksion. Praktisk betyder det, a t hvis mzndene ikke falger kapitalens krav, går det ud over barnene, skriver han og tilfajer:

»Alene af den grund er det faktisk progressivt, når man som mand/far anstrenger sig for at komme på hajde med kapitaludvik- lingens krav til manden.« (s. 29)

Han forsager at mediere, at undgå at falde i en »enten-eller«-holdning.

Men for det farste identificeres udviklingen mods~tningslast som kapi-

(24)

talens udvikling og behov (folkelige krav og indflydelse forsvinder) og for det andet får han gjort kapitalen s ~ r d e l e s progressiv. Det ligger her snub- lende nært at drage den politiske konsekvens, a t socialister skal glæde sig over kapitalens destruktion af det borgerlige liv, måske ligefrem indgå en alliance med kapitalen - og så ellers berolige sig med, at alt går sin rette gang.

Fælles for Ziehe, Schneider og Kiselberg er, a t de mener, at der er noget progressivt i kapitalismens objektive anti-borgerlighed. Tager vi mandigheden som eksempel, ser vi, at de forbigår, at der findes talrige eksempler og variationer af reaktioner på kapitalismens destruktion af mandigheden i form af rockere og småfascistiske m ~ n d s krampagtige og voldelige manifestationer af >>rigtige mænd«. Destruktionen forer ikke nodvendigvis til nye mænd. Det er langt fra givet på forhånd. Ligesom behovet for Hitler- figuren ikke er umiddelbart udskiftelig med behovet for socialistiske værdi- er, er de behov, vi finder i onsket om en ny i k k e - a u t o r i t ~ r mandighed heller ikke identisk med rockerens behov for mandighed. Og der er dyb forskel mellem på den ene side dannelsen af et gruppe-jeg baseret på nye a u t o r i t ~ r e afh~ngighedsstrukturer og pA den anden side dannelsen af et individuelt jeg og kollektiver bestående af frie og selvbevidste individer. Dannelsen af en ny i k k e - a u t o r i t ~ r identitet kræver en utrolig selvrefleksion og bevidst arbejde med sin egen situation. Denne fatale forskel forsvinder for dem.

Ekstrapolation og dogmatik

Kredsene omkring tidskriftet H U G har været bannerforere i kampen mod negligeringen af fantasien, lysterne og behovene - og den ~ ~ s t e t i k - forskr~kkelse«, der bredte sig i midten af halvfjerdserne. De har sogt at

viderefore arven fra ungdomskulturen og det anti-autoritære opror. Det positive i disse tilgange er, a t kunstens protesterende elementer pointeres, at fantasien og sanserne ikke karakteriseres som passive, nydende, modta- gende og lidende, men som et aktiv både for den personlige- og sociale frigorelse. 1 analysen af alternativerne reproduceres dog ofte et dualistisk syn på behovene, samtidig med, at der i denne proklamerede anti-dogmatiske holdning fremkommer en ny dogmatik.

Niels Brunse, Claus Clausen og Hans-Jorgen Nielsen skriver i nKonne- nes egenskaber og kampen for socialisme«:

>>Vi sagde, at utopier eksisterer >>ved siden af« historien - i den for- stand nemlig, at de hævder sig uden at tage hensyn til om de er praktisk gennemforlige på et givent tidspunkt. Men deres konkrete ud- formning, drommebilledernes k0d og blod, kommer selvfolgelig fra konkrete historiske erfaringer. Således henter drommen om ikke fremmedgjort samvær jo til syvende og sidst næring fra det borger-