Godbidder og sidegevinster
- hvad sygehusarkivetogsågemte
Af
Aja Høy-Nielsen
Jegvargodt igangmedatskriveenbiografiom Emil Cold, EsbjergSygehus' overlæge fra 1900
til1935.Altvarsåregodt. Jeg havdefået adgang
tilsygehusarkivet,ogmålbevidstkastede jeg mig
over arbejdet. Under den fokuserede søgning
efter Cold-relevante arkivalier, blevjeg - ind¬
rømmet-ramtafenslags arkival forførelse, en tendens til lykkelig fortabelse i sidesporenes vildveje, for arkivetgemtepåmangeoverraskel¬
ser. Denneartikelersåledesenslagsmetahisto¬
rie iforhold tilbogenom Cold.
Arkivetvarmeget større,endjeghavde forestil¬
letmig. Detvarplaceretpå loftetoverdet gamle sygehus' hovedbygning iØstergadeogienlager¬
bygningpå Marievej. Detvar tydeligt, atarkivet
havdeværetflyttetmange gange,for destorepro¬
tokollerlå eller stod sådan lidt »hulter til bulter«
på reolerne og i transportkasserne. De mange løsepapirerog sagsmapper varlagt i kasser.
Under min ansættelse på Centralsygehuset i Esbjerg skrev jeg i 1974 min første artikel om
sygehusets historie til personalebladet »Hånd-
slaw«.Dengangfik jeg indtryk af,atder eksiste¬
redeetgammelogvelordnet arkivpå sygehusets
loft. Men 25 år senere, i 1999, så det noget anderledes ud. I forbindelse medindsamling af
materiale til min biografi om Cold fik jeg af sygehusledelsen adgang til sygehusarkivet, der
omfattede den administrative del fra 1909, det
lægelige fra 1894 og det sygeplejemæssige fra
1910. Af praktiske grunde fik jeg min egen
nøgle tilloftarkivet,så jeg kunne kommeoggå
efter behov.
Loftet overraskede
Dajegåbnede døren lettedetoduerogdermed
tabte de endnuenklat. Demvarder mangeafpå gulvet ogned adarkivalierne. Her oppeunder
taget lå det administrative og sygeplejemæssige
arkiv. Foratfåetoverblikoverde mangereoler
ogkasser fyldt med bøgerogpapireråbnedejeg protokol efter protokol. Da jeg nu havde dem i hånden, kunnejegligeså godt ordne dem efter
indhold,somf.eks. hovedbøger ienbunke, kas¬
sebøger i en anden, administrative beretninger
til EsbjergByråd i en tredjeosv. Samtidignote¬
redejegogså,hvilke protokoller dervar, oghvad
de indeholdt. Men på grund afduefjerene og støvetvar det ikkemuligt atopholde sig i rum¬
metimereend 20-30 minutter af gangen.Efter
aftale medledelsen kunnejegtage de ønskede
Sygehusarkivet underopstilling.Foreløbigerder pakket 650
arkivkasser. Fotoprivat.
Marts1897. VågekonerneJensen, Jepsen, Andersen, Sineog Høipånattevagt.
Fotoprivat.
arkivalier med hjemogFiken aftalei standom
efterfølgende at nedpakke dem til overflytning
tilEsbjerg Byhistoriske Arkiv.
»DeBlå Bude«
Udstyret meden anden nøgleogkode tilflytte- firmaet »De Blå Bude« på Marievej i Esbjerg
havdejegfået adgangtil det lægelige arkiv, der
var placeret i lejede lokaler bag værkstedet for flyttebilerne. Nogle gange måtte jeg forcere
chassiet fraenlastbil foratkunneåbneskydedø¬
rentilsygehusarkivet,ogandregangegiklastbi¬
lernes motorer i tomgang, mens Radio Victor gjaldede ud over rummene. Hervar der ingen
duer trods huller i taget,meni stedet hensigts¬
mæssigt placerede spande og plastkasser til regnvandet. Imellem gamle skriveborde, garde¬
robeskabe og operationslejer var transportkas¬
serne sat rundt om på gulvet, og tilsammen
indeholdt de50årskirurgiske patientjournaler
og diverse ind - og udskrivningsprotokoller.
Talrigesortejournalkasservarstablet langsvæg¬
genemedjournalerfra medicinskeogradiologi¬
ske patienter. Efteren hurtiggennemgangtog
jeg de ønskede arkivaliermed hjem. Medhjælp
fra Byhistorisk Arkiv blev resten pakket ned i flyttekasser. Detblevtil ca. 140 kasser inklusive
de 10 frasygehusloftet. Iefteråret2009vilsyge¬
husarkivetværefærdigregistreretogopstillet til brug for fremtidens forskere, eller for andre
medetsærligt ærinde.
Under arbejdet med arkivalierne fandt jeg nogle sager, som var overraskende og interes¬
sante at finde i sygehusarkivet. Nogle af dem
blev anvendt til artikler, mine sidegevinster.
Andet materiale kastede lysoverområder, som
varmegetlidt belyst, mine såkaldte godbidder.
Vagtbogen for vågekoner
Vagtbogenvarspændende, for herfandtes oplys¬
ningerom, hvad kvinderne hed,oghvordan de arbejdedeiårene 1897-1903.Med den i hånden
åbnede der sigen verden af viden om vågeko¬
nernestilstedeværelse isygehuset. Historisk har vågekonerne fyldt ganske lidt, men uden disse
kvinder kunne sygehusene ikke fungere, heller
ikke i Esbjerg. På det lille epidemisygehus på Baunehøj i Esbjergvarder iårene 1894-1899en fastansat sygeplejerske og to sygeplejeelever til
atvaretage plejen af fire kirurgiske patienter i
denenebygningog24 patienter med smitsom¬
mesygdomme-f.eks. difteri,tyfus, kighosteog
skarlagensfeber - på epidemiafdelingen i den
anden bygning. Men uden staben afvågekoner
var det ikke muligt at passe patienterne i døg¬
nets24 timerhverdagåret rundt. Vagtbogen for
vågekonerfortællerom disse kvinders arbejde.
Hvernat varder mindstenkone påvagtpåepi¬
demiafdelingen. Hvis dervar indlagt patienter
med mere end en smitsom sygdom som f.eks.
difteri ogkigkoste,vardertovågekonerpåvagt.
Vissenættervarder fire konerpåvagt,somhver varetogplejen afen gruppepatientermedsam¬
me sygdom. Detfremgår ogsåaf vagtbogen, at nogle af kvinderne tjente lidt ekstra vedatrepa¬
rere tøj om natten, og at andre sluttede natte¬
vagten med morgenrengøring, inden de gik hjem. De mødtepåarbejdet kl. 20ogvågede til
7- tiden ommorgenen. En af demvarden faste vågekone,mensde andrevarløstansatte.Degik hjemme og ventede på, at sygehuskarlen kom
med bud efterdem, eller de sendte etafderes børn hen for at spørge, om deres mor skulle
mødeigenomaftenen. Ifølge vagtbogenvarder
i året 1897 mindst 17 kvinder, som varvågeko¬
ner. Madam Larsenblev efter få måneders vag¬
terkaldtSine, somdet fremgåri oversigten for
marts1897. Sine Larsenvar39år oggift meden mælkehandler og havde fire små børn ved sin
tiltrædelse. Hun blev benyttet som vågekone i
treår ogfik i løn 1,50 kr.samtkosten pr. nat.I Vagtbogen forårene 1897-1903 gjorde 41 kvin¬
dertjeneste,hvoraf det harværetmuligtatiden¬
tificere de 22 via skatte-mandtalslisterne fra 1899 og de efterfølgende år. De fleste af kvin¬
dernevargifte og varmellem 30og45årmed
tre, fire børn. Deres mænd var arbejdsmænd,
flerevarmælkehandlere ogenkeltehåndværks¬
svende. Enkeltevarenker ogganskefåvarugif¬
te. Efter 1910 ophørte sygehuset med at bruge
faste vågekoner, og flere afdem fortsatte som
privatsygeplejersker i byen og annoncerede i
avisen ellersenerei telefonbogen.1
»Frk. Rasmussenharettiltalendevæsen«
Oversygeplejerskefrk.K.JohanneNielsen havde gjort et notat om sit første indtryk af Frk.
Sygeplejeelevnr. 94. Gudrun Nikoline Rasmussen. F.d. 23.
januar1896. Uddannelsen sluttede med eksamenskarakte¬
renUG.Foto Privat.
Rasmussenved henvendelsen i 1920 omatblive optagetsomsygeplejeelevved Esbjerg Kommunes Sygehus. Eftergennemført uddannelse blevsam¬
mefrk. Rasmussen fastansat ogforblevansatved sygehuset frem til 1960. Hun blev kendt under
navnetGudde,og varelsket af patienterogele¬
ver.
Alle sygeplejeelever blev indskrevet i proto¬
kollen med navn,fødselsdagogskolegang.For¬
ældrenes erhverv var også nævnt. Oversyge¬
plejersken noterede desuden, om eleven var anbefalet ogafhvemog afrundedemedetfør¬
ste indtryk af ansøgeren. Ved gennemgang af protokollenerdet tydeligt,atoversygeplejersken
foretrak høje, slanke, dannede og pæne piger
medet tiltalendevæsen. Dervar langt imellem optagelse af »store bondepiger«. Det fremgår også, på hvilke afdelinger eleven havde gjort tjeneste. Hos alvorligt syge elever, f.eks. ved
tuberkulose, kan man følge, hvordan elevens
uddannelsesforløbefterfølgendevartilrettelagt,
så det var muligtat gennemføre uddannelsen.
Vedafslutningen af uddannelsen skrevoversyge¬
plejerskenetvidnesbyrd,somblev underskrevet
afoverlægeCold. Det gode vidnesbyrd sikrede sygeplejersken optagelse i Dansk Sygeplejeråd
ogkunneogså brugessomanbefaling til fremti¬
dige ansøgninger. Til hver elevvar der knyttet
en sagsmappe, hvori elevens ansøgning forelå, lægens erklæringomelevens egnethed til »den anstrengende gerning«, samtlige udtalelser fra afdelingspraktikkerne samt indstillingen til
medlemskab af Dansk Sygeplejeråd. Elevpro¬
tokollerne i Esbjergadskiller sig tydeligtfra til¬
svarendeprotokollerpå VardeogRibe Sygehuse
- ogformodentlig også fra andre provinssyge¬
huse -ved deresfyldige omtale afden enkelte
elev.2
Hjertinghjemmet
I sygehusforvalter Larsens sygekassearkiv, som
også befandt sig på loftet, lå toårsberetninger
fra Foreningen til oprettelse af et rekonvale- scentshjem for Kvinder af den arbejdende og
tjenende Klasse. På forsidenvar deren nydelig tegning af et stråtækt hus. Ingen på Esbjerg Byhistoriske Arkiv vidsteumiddelbart nogetom
etHjertinghjem, måske havde det ligget påen
lokalitet iSønderjylland. Det viste sigimidlertid,
at hjemmetlå i Hjertingnord for Esbjerg, hvor foreningen fik foræretenbyggegrund afkonsul
Breinholt og ved indsamlede midler efterføl¬
gende fik bygget etrekonvalescenthjem i 1924.
Bestyrelsen bag hjemmet tilhørte en kreds af
kendte filantroper med tilknytning til Dia¬
konissestiftelsen i København. Sygehusforvalter
Larsensihærdige arbejde foratfå sygekasserne
interesseret i sagen gjorde, atdetvarmuligtat nedsætteopholdsbetalingen forkvinderne tilen
fjerdedel afdøgnprisen, nemlig 1 kr. Overlæge
Cold, Esbjerg Sygehus, påtog sig opgaven at
være tilsynsførende. Mellem sygehusets gamle byggesagerbefandt sigogså Hjertingshjemmets byggesagmed licitation,forvalterens korrespon¬
dance medsygekassernesamtkvindernesansøg¬
ninger. Hjemmet blevsolgt i 1932 tilKøbenhavns
Kommunes Lærerindeforening og blev til An¬
nekset ved dereskoloni i Hjerting. Min nysger¬
righed efter at kende foreningens forhistorie
medførte en rejse til DetKongelige Bibliotek i
København,ogdajegvari byenblev Københavns Lærerforenings Kolonikontor også besøgt med
henblikpåforeningenskøb af Hjertinghjemmet
ogstedetsviderehistorie.3
Forvalter Larsenskladdebog
Forvalter Larsenskladdebogvarlille og uanse¬
lig,ogindholdttilsyneladende kun forventelige optegnelser om udlæg for sygeplejeelevernes fragt, forskud på løn, køb af frimærker samt betaling forudenbys telefonsamtalerogafsend¬
te telegrammer. Men der var også godbidder.
Det fremgik f.eks., at det altid var den samme
afdelingssygeplejerske, der skulle have forskud pånæstemåneds løn.Detvarnæppeudensam¬
menhæng med, at det var selvsamme, der for
egne midler gik i byen og købte lækkerier til patienterne i sin afdeling. Min interesse blev også vakt forde mange noteredeudenbys tele¬
fonsamtaler og telegrammer, der blev sendt af oversygeplejerske K.Johanne Nielsen til Dansk Sygeplejeråds formand i årene 1918-1919.
Baggrundenmåtte findes i DanskSygeplejeråds
arkiv. Herifremgår det,atFrk.Nielsenvarblevet
inviteret afDansk Sygeplejeråd til at deltage i udarbejdelse afen nysygeplejerskeuddannelse i samarbejde med Centralforeningen af Hjem-
mesygeplejerskeforeninger uden for København.
Forslaget blev forelagt Medicinalkommissionen
i 1919med henblikpå godkendelseogefterføl¬
gende statsanerkendelse. Desværre blev forsla¬
get underkendt af Centralforeningens egne lokalformænd.Menden foreslåede uddannelse blev iværksat i Esbjerg fra 1919. Først i 1932blev arbejdet med sygeplejerskernes uddannelsegen¬
optaget af Dansk Sygeplejeråd og Sundheds¬
styrelsen,ogfrk. Nielsengenindtrådte i udvalgs¬
arbejdet. Om sin medvirkenogstorebetydning
forsygeplejerskeuddannelsen i Danmark i 1933
erhuntavsi sineerindringer.De gamle sygeple¬
jersker, som Gudde Rasmussen og andre jeg
talte med iløbet af 1990'erne, kendte ikkespeci¬
fikt til frk. Nielsens medvirken.Et andet indici¬
um på oversygeplejerskens betydning for syge¬
plejesagen findes i socialinspektør Jespersens
tale til frk. Nielsen ved hendes afsked i 1943, hvor han sluttede med: »...ogi Deres egenskab
af leder afuddannelsesudvalget, som det kald¬
tes, var det Dem, der angav de retningslinier,
somSundhedsstyrelsen senere anerkendtesom
grundlag forautorisationtil den danske sygeple¬
jestand«.4
»Katastrofeplan«
Sådan stod derpå forsiden afetfoldet folieark,
skrevet medoversygeplejerske frk. Nielsenhånd¬
skrift ogdateretden30. maj 1943. Detvardagen
førhungikpåpension,så planen lå klartil hen¬
des efterfølger, hvis katastrofen indtraf med bombning af Esbjerg. Materialet beskriver den deltagendepersonkredsogdens funktioner.Det drejede sig om sygehusets egne sygeplejersker
og elever, Danske Kvinders Beredskab (DKB),
samaritterne under Røde Kors, de gifte og
hjemmegående sygeplejerskersamtde topensi¬
onerede sygeplejersker. Det ikke fast-ansatte personalevarnævntidenrækkefølge, de skulle give møde ved alarmeringen. De kvinder, der
Fra den ældsteindskrivningsprotokol. Patientnr. 1varden 7-årige Alfred Valdemar Nielsen, somblev indlagt den 9.
januar1894 med difteri. Foto privat.
havde små børn, stod som reserver og skulle
indkaldes til sidst. Esbjerg var inddelt i zoner med hver sit lazaretpåenlokal skole.Hvertsted
skulle bemandes medenafdelingssygeplejerske,
tosygeplejeeleversamten tilto fra henholdsvis
DKBogRøde Kors.PåEsbjerg Sygehus skulleså
mangepatientersom muligt udskrivesogafde¬
lingerne bemandes med førsteassistenternesom ledere medhjælp afdeyngsteeleversamtkvin¬
der fra DKB ogRødeKors. De to pensionerede sygehussygeplejerskerskullegørenattjeneste,og frk. Nielsen ville selvstå tilrådighedmed hjælp
til røntgenfotografering og narkose. Nødhos-
pitalet i sygehusets kælder med operationsstue
varogsåklar tilibrugtagning.
Katastrofeplanen indeholdt også Statens
Luftværnsvæsens vejledninger om brandbom¬
ber,sennepsgasser mv. samtpapirer til identifi¬
cering af tilskadekomne og døde. Materialet
venterpåatblivegennemgåetnøjere.5
Enstortak til detidligere forvaltereog over-
sygeplejersker,senereinspektørerogforstander¬
inder, derefterlod derespapirerog som andre
undlodatkassere, selvom de strengt taget ikke hørte ind under arkivloven.
Noter
1 Omvågekonerneogprivatsygeplejerskerne kanderlæses
i Aja Høy-Nielsens bog »Sygeplejersker i en provins
- træk afsygeplejens historie ogprofessionalisering i Esbjerg iårene 1890-1925«. Udg. af Dansk Sygeplejeråd
1999.
2Esbjerg Byhistoriske Arkiv Æ12. Esbjerg Kommunes Sygehus Arkiv. Elevprotokoller 1910-194 samti omslag
elevernesprivate papirer.
3Høy-Nielsen, Aja: »Hjertinghjemmet-etrekonvalescent¬
hjem for Kvinder af den arbejdendeogtjenende Klasse
1924-1931«. Fra Ribe Amt 2004. Høy-Nielsen, Aja: »Da københavnerpigerne kom dl Hjerting-pigekolonierne
1925-1984«. Fra Ribe Amt 2005s.47-54.
4 Dansk Sygeplejråds arkiv. Arkivsag 09. Statsautorisation.
ProtokoloverForhandlinger inden for detafCentral¬
foreninger af Sygeplejevirksomheder uden for Køben¬
havn« og »Dansk Sygeplejeråd« nedsatte Fællesudvalg
til Affattelse af en fællesindstilling til Medicinal¬
kommissionenangående Sygeplejerskers Uddannelsesog Statsautorisation. 1919-1920. Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Kragelund, Tobiasen T. Manuskriptsamling. Over¬
sygeplejerske K. Johanne Nielsen, Esbjerg Kommunes Sygehus. DagbladetVestkysten, den l.juni 1943. Om
frk. Nielsensbetydningen for Dansk Sygepleje kan læses
i: Birkelund, Regner (red.). Omsorg, kald og kamp.
Personer og ideer i sygeplejens historie, kapitel 9.:
»KarenJohanne Nielsen«. København 2001.
5 EBA. Æ12. Esbjerg Kommunes Sygehus Arkiv. Kata¬
strofeplan.
Aja Høy-Nielsen. Havnegade 69, 2. 6700 Esbjerg.
Mail: ajahoy@hotmail.com. Født 1944, sygeplejerske.
Har skrevet biografier til Dansk Kvindebiografisk
Leksikonsamtenrække lokalhistoriskeartikler.
Bøger: Sygeplejersker ienprovins. Udg. af Dansk Sygeplejeråd 1999.
Emil Cold1865-1953, læge i Esbjerg. Udg. Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2006. Medforfatter af: Et hus i 100 år-Spangsbjerg1908-2008. Udg. Region Syddanmark Psykiatricenter Vest 2008.
