THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

A. yfø;

| A. ANKERSTRØM oo K. NYGAARD I

i I DA KRIGEN KOM

| SKILDRINGER OG INDTRYK

D A K R I G E N K O M

A. ANKERSTRØM

K. NYGAARD

DA KRIGEN KOM

S K I L D R I N G E R O G I N D T R Y K

GYLLING 1918 UDGIVERNES FORLAG

Dagbogsoptegnelser

f r a e n U d e n l a n d s r e j s e 1 9 1 4

af

A n k e r A n k e r s t r ø m .

De første Augustdage 1914 — dem glem­

mer vi aldrig. De vil komme til at staa i vor Erindring som noget, der Gang paa Gang vil dukke frem og opfriskes paany. Der vil blive fortalt om dem gennem Slægten, og vi vil med Vemod se tilbage paa den Tid, der ligger forud for dem.

Kommer den aldrig mere tilbage ? Skal vi ikke igen naa til de paradisiske Tilstande, vi da levede under?

Ak nej! Vi maa sukke med Arendse og Ewald: „De forrige Tider er forsvundne og vi maa berede os paa de ny.

Men Mindet om den bratte og forfærdelige Overgang vil vi aldrig glemme, ihvor vi saa siden oplevede den. Hvad der her skal for­

tælles, er om saadanne Indtryk og Minder. Det er om virkelige Oplevelser — som vel Tusinder har haft noget lignende, og det er for største Delen nedskrevet i selve Tiden om end endelig formet efter omtrent 4 Aars Forløb.

Det er Minder om det store Kaos i Europa,

d a K r i g e n k o m .

Aabenraa, d. 25. Juli 1914.

Vi k o m hertil i Aftes. D e t v a r G r a a v e j r o g k ø l i g t , s a a d e t l a d e r n æ s t e n til, a t d e t g o d e S o m m e r v e j r e r f o r b i .

E n d s k ø n t d e t e r v o r M e n i n g a t l e v e p a a F e l t ­ f o d , m a a t t e vi a l l e r e d e d e n f ø r s t e N a t t a g e p a a

H o t e l . Vi t o g i n d p a a „ F o l k e h j e m " o g f o r t r ø d d e t h e l l e r i k k e . Alt v a r billigt o g k o m f o r t a b e l t . S ø n d e r j y d e r n e k a n v æ r e s t o l t e af e t s a a d a n t H j e m . D e t e r n e m l i g i k k e n o g e t a l m i n d e l i g t H o t e l , m e n e t stort, s m u k t H u s , s o m S p r o g f o r e n i n g e n h a r l a d e t b y g g e til S a m l i n g s s t e d , A f h o l d e l s e af M ø d e r o g K u r s u s . D e r f i n d e s b l . a . e n s t o r B o g s a m l i n g o g L æ s e s t u e , s a a m a n k a n s e , a t S ø n d e r j y d e r n e e r e t F o l k , s o m r u s t e r s i g — i k k e m e d S v æ r d i H a a n d , m e n m e d a a n d e l i g e V a a b e n .

D a vi i M o r g e s g i k n e d a d G a d e n o g k o m forbi „ H e i m d a l s " V i n d u e r , l æ s t e vi i A v i s e n , a t Ø s t e r r i g h a r t i l s e n d t S e r b i e n e t U l t i m a t u m i A n ­ l e d n i n g af M o r d e t i S e r a j e v o . B a r e d e t d o g i k k e bliver til K r i g ? — Ø s t e r r i g t ø r vel n æ p p e f o r R u s l a n d , m e d m i n d r e T y s k l a n d s t a a r b a g v e d . S a a h a r v i e n V e r d e n s k a t a s t r o f e . . . .

V e d B a n e g a a r d e n traf vi T r a n s p o r t ø r e n o g fik T i l l a d e l s e til a t k o m m e g r a t i s m e d „ N a v e r e k s ­ p r e s s e n " s y d p a a . D e n s k a l g a a Kl. 9 . — H i l l e d e n !

S a a bliver m a n K r e a t u r p a s s e r o g f a r e r l u k t n e d g e n n e m T y s k l a n d m e d „ S c h n e l l z u g " - f a r t . 1 M o r ­ g e n e r vi i K ø l n !

Halten i Westfalen, Søndag Morgen, d. 26. Juli.

S a a s i d d e r m a n h e r i e n s n a v s e t V e n t e s a l o g f a a r s i n M o r g e n k a f f e . N o g e n s æ r l i g N y d e l s e e r d e t n u i k k e u d o v e r , a t m a n f a a r n o g e t v a r m t i s i g ; — d e t v a r l i g e v e d a t v æ r e k o l d t i N a t !

Vi k o m a l t s a a m e d „ N a v e r e k s p r e s s e n1 1 o g i S e l s k a b m e d 1 4 H a a n d v æ r k s s v e n d e , h v o r i b l a n d t 8 d a n s k e . D e t r e af d e m h a v d e i n d t i l n u a r b e j ­ d e t i A a b e n r a a f o r e n g o d L ø n , m e n h a v d e s a a p l u d s e l i g f a a e t U d v i s n i n g s o r d r e m e d d e n B e s k e d , a t a l l e D a n s k e s k u l d e v æ r e u d e af N o r d s l e s v i g i n d e n 1 . A u g u s t . N u d r o g d e s y d p a a f o r a t s ø g e L y k k e n d e r .

Vi fik e n h e l f j e r d e K l a s s e s V o g n til v o r R a a d i g h e d , o g v e d A n k o m s t e n til F l e n s b o r g fik vi o v e r r a k t e t P a r R u g b r ø d , t o s t o r e B l o d p ø l s e r m e d F l æ s k e t e r n i n g e r o g e t S t y k k e r ø g e t F l æ s k . S a a b l e v D ø r e n e l u k k e d e o g l a a s e d e for o s , o g vi k u n d e s e l v h o l d e H u s , s a a g a l t vi vilde.

D e t g i k o g s a a s n a r t m e g e t i y s t i g t til. E e n h a v d e s i n Violin m e d o g e n a n d e n s i n M u n d ­ h a r p e . D e k o m n u f r e m , o g m e n s T o g e t r u l l e d e s y d p a a g e n n e m S ø n d e r j y l l a n d m e d d e n d y r e L a s t af K r e a t u r e r til R h i n l a n d e n e , v a r d e r i n g e n , s o m a n e d e , a t d e t s k e t e til T o n e r n e af d a n s k e F æ d r e ­ l a n d s s a n g e , e n d o g af d e s t r e n g t f o r b u d t e .

DA KRIGEN KOM 11

Vi s a a u d o v e r e t f r o d i g t o g s k ø n t L a n d , h v o r H ø s t e n a l l e r e d e v a r i fuld G a n g . M a n g e n K a r l o g P i g e s t a n d s e d e v e d A r b e j d e t o g v i n k e d e til o s , s o m ø n s k e d e d e o s L y k k e p a a R e j s e n . M a n k u n d e i k k e a n d e t e n d t æ n k e p a a d e K a a r , s o m d e l e v e r u n d e r , o g d e M i n d e r , s o m t a l e r s a a v a r m t o g s t æ r k t til a l l e D a n s k e „ s ø n d e n A a " . V e j r e t v a r just i k k e d e t m e s t s t r a a i e n d e h e l l e r d e n n e D a g . S k ø n t d e t v a r m i d t o m S o m m e r e n , m a a t t e vi g i v e o s til a t s l a a s f o r a t h o l d e V a r m e n . D e r v a r e t P a r af d e t y s k e H a a n d v æ r k s s v e n d e , s o m h v e r k e n h a v d e S t r ø m p e r eller F r a k k e p a a , o g s y n d e r l i g f i n e i T ø j e t v a r i n g e n af d e m . S o m D a n s k e r g l æ d e d e d e t m i g , a t m i n e L a n d s m æ n d s a a a d s k i l l i g t b e d r e u d i T ø j e t o g m e r e intelli­

g e n t e ; m e n d e h a v d e m a a s k e h e l l e r i k k e e n d n u v æ r e t r i g t i g p a a „ V a l s e n " .

E t p u d s i g t O p t r i n k o m , d a vi s k u l d e h a v e n o g e t a t s p i s e . E n l y s t i g d a n s k S n e d k e r s v e n d

— „ D r e d s " k a l d t e vi h a m — t o g s i g p a a a t v æ r e K o k . M e d „ e i n g r o s z e M e s s e r " g j o r d e h a n e t v æ l d i g t I n d h u g i d e b e t r o e d e G o d e r o g d e l t e d e m s a m v i t t i g h e d s f u l d t i m e l l e m o s . E n af T y ­ s k e r n e , s o m v a r s æ r l i g h u n g r i g o g g r i s k p a a M a d e n , m a a t t e f i n d e s i g i e t u b l i d t D a s k o v e r d e l a n g e F i n g r e o g e n kraftig T i l t a l e : „ N a a d i n t y s k e H u n d ! K a n d u h o l d e F i n g r e n e v e d d i g selv. T r o r d u i k k e , a t vi a n d r e o g s a a s k a l h a ' n o g e t , h v a d ? " — M e n d a d e t s t a d i g l o d til, a t h a n i k k e k u n d e faa n o k , fik h a n s a a m æ n d s i n r i g e l i g e A n d e l , b a a d e af M a d e n o g S n a p s e n , s o m d e h a v d e f a a e t s t u k k e t til s i g i A a b e n r a a .

12 DA KRIGEN KOM

S u l t g i v e r A p p e t i t , o g s k ø n t vi D a n s k e e r m e g e t f o r v æ n t e m e d M a d , g l e d d e n t ø r r e K o s t d o g g a n s k e g o d t , s æ r l i g f o r „ d e f a r e n d e S v e n d e " .

„ D r e d s " v a r d e n m e s t o p f i n d s o m m e . D a d e t k n e b m e d a t f a a F l æ s k e t i S t y k k e r , t o g h a n e t S t y k k e i m e l l e m T æ n d e r n e o g fik e n K a m m e r a t til a t h i v e i d e n a n d e n E n d e , o g p a a d e n M a a d e fik d e d e t o v e r — l i g e s o m t o H u n d e , d e r r y k k e s o m e t K ø d b e n . H a n v i s t e s i g u n d e r h e l e R e j s e n i B e s i d d e l s e af e t u o p s l i d e l i g t H u m ø r o g b l e v f o r d e t o g s i n G o d m o d i g h e d s n a r t a f h o l d t af o s a l l e .

D a vi s k u l d e „ o m r a n g e r e s " i H a m b o r g o g s t o d u d e m e l l e m J e r n b a n e v o g n e n e i e t ø s e n d e R e g n v e j r , b e n y t t e d e h a n d e n t r a g i - k o m i s k e S i t u a ­ t i o n til r i g t i g a t s æ t t e v o r e L a t t e r m u s k l e r i B e v æ ­ g e l s e v e d s i n e V i t t i g h e d e r . M e n d a e n af T y s k e r n e

— f o r m o d e n t l i g i e t Anfald af K e d s o m m e l i g h e d , d a h a n i k k e f o r s t o d , h v o r f o r vi l o — m e d s i n L o m m e k n i v v i l d e a n b r i n g e e t S n i t i e n af v o r e f i r b e n e d e R e j s e f æ l l e r s — e n G r i s ' Ø r e n , d e r s t a k f r e m m e l l e m T r e m m e r n e i V o g n e n , g r e b „ D r e d s "

h a m ø j e b l i k k e l i g h a a r d t i A r m e n m e d e t t r u e n d e :

„ L a d v æ r e , d i n P r e u s s e r ! " — o g T y s k e r e n s t a k n ø l e n d e sit V a a b e n i B a l g e n i g e n .

N o g e t r a a t h æ n g e r d e r vel altid v e d M e n ­ n e s k e r , d e r s o m „ D r e d s " m a a f a r e o m k r i n g o g v æ r e V i d n e til s a a m e g e t . M e n o g s a a f o r d e n S l a g s M e n n e s k e r g æ l d e r d e t , a t m a n s k a l i k k e d ø m m e efter d e t y d r e . S j æ l e n k a n ofte v æ r e r e n e r e , e n d T a l e n o g K l æ d e r n e t y d e r p a a . —

Vi t i l b r a g t e e t h e l t D ø g n s a m m e n i d e t t e

i * i /i w \

13

S e l s k a b , o g T i d e n g i k g a n s k e fortræffelig m e d S a n g o g S a m t a l e . M ø r k e t h a v d e f o r l æ n g s t s æ n ­

k e t s i g o v e r L i i n e b u r g h e d e o g o m h y l l e t o s i v o r t k o l d e o g fattige R u m , f ø r d e r faldt R o o v e r S e l ­ s k a b e t . D a d e t l y s n e d e af D a g , l a a vi a l l e o m ­ k r i n g p a a G u l v , B æ n k e o g H y l d e r , h v o r vi n u for e n G a n g s S k y l d h a v d e v a l g t v o r t N a t t e l e j e u n d e r d e ret primitive F o r h o l d . H e n n e i e t H j ø r n e s a d „ D r e d s " . — J e g v a r v a a g e n f l e r e G a n g e i N a t t e n s L ø b o g h a v d e h v e r G a n g s e t h a m s i d d e o g s t i r r e u d i N a t t e n . H v a d t æ n k t e h a n p a a ? — — H a n h a v d e v a a g e t , m e n s vi a n d r e s o v . . . .

Vi v a r k n a p n o k k o m m e n p a a B e n e n e o g h a v d e f a a e t S ø v n e n af Ø j n e n e , f ø r T o g e t h o l d t . T r a n s p o r t ø r e n k o m o g m e d d e l t e o s , a t n u k o m vi i k k e m e d l æ n g e r ; vi m a a t t e s t r a k s s t i g e u d . O g u d e n a t v i d e , h v o r vi b e f a n d t o s — h a l v - v a a g n e , g n a v n e o g f o r f r o s n e — s a m l e d e vi v o r t T ø j s a m m e n , h i l s t e af m e d v o r e Rejsefæller o g s t a v r e d e h e r h e n p a a S t a t i o n e n , h v o r vi n u s i d d e r .

Koln, Søndag Aften, 26. Juli.

D e t h a r v æ r e t e n d e j l i g D a g , r i g p a a O p l e ­ v e l s e r . S o l e n h a r s k i n n e t s o m h j e m m e i D a n ­ m a r k i d e b l i d e J u l i d a g e , o g S k ø n h e d e n h a r tilsmilet o s i R h i n l a n d e t s H o v e d s t a d .

K ø l n e r e n s m u k o g livlig B y m e d m a n g e S e v æ r d i g h e d e r . E t K æ m p e v æ r k e r d e n s t o r e , p r æ g t i g e „ H o h e n z o l l e r n b r u c k e " , d e r fører o v e r

R h i n e n s b r e d e , g u l d b l a n k e S t r ø m ; m e n d e t e r d o g n a t u r l i g v i s i s æ r d e n g a m l e , æ r v æ r d i g e „ D o m " , d e r p a a k a l d e r e n s O p m æ r k s o m h e d . H v o r e r d e n s k ø n o g h i m m e l s t r æ b e n d e ! — M a n u n d r e s o v e r , a t m e n n e s k e l i g T a n k e o g S n i l l e h a r k u n n e t f i n d e e t s a a s t o r s l a a e t U d t r y k . — — M a n h a r s l e t i k k e O r d til a t b e s k r i v e , h v a d m a n f ø l e r o g t æ n k e r i d e n s N æ r h e d , t h i m a n b e f i n d e r s i g A n s i g t til A n s i g t m e d e t af H i s t o r i e n s s t ø r s t e K u n s t v æ r k e r .

O g s o m vi s t a a r d e r o g s t i r r e r o g d r ø m m e r o s t i l b a g e i S l æ g t e r n e s Liv, k o m m e r d e r e n S k a r e k a t o l s k e P r æ s t e r i P r o c e s s i o n , t o o g to, g a a - e n d e o v e r d e n a a b n e P l a d s — i n d i K i r k e n . D e e r k l æ d t i l a n g e , s o r t e K j o l e r m e d S n o r e o m ­ k r i n g Livet. P a a v e n s t r e A r m b æ r e r d e e n hvid D r a g t . A n s i g t e r n e e r m a g r e o g b l e g e , o g æ r ­ v æ r d i g t o g t a u s g l i d e r S k a r e n forbi.

Vi m a a f ø l g e d e m i n d i K i r k e n .

D e g a a r h e n forbi V i e v a n d s s k a a l e n , d y p p e r F i n g e r e n d e r i o g g ø r k n æ l e n d e K o r s e t s T e g n f o r B r y s t e t . S a a g a a r d e h u r t i g t , m e n h ø j t i d e l i g t v i d e r e — o p i m o d H o v e d a l t e r e t . D e ifører s i g d e n h v i d e D r a g t o g t a g e r P l a d s p a a d e l a n g e S t o l e r æ k k e r i S i d e r n e af K o r e t . E n K l o k k e rin­

g e r . . . O r g e l e t s p i l l e r . . . o g M e s s e n m e d d e m a n g e C e r e m o n i e r b e g y n d e r .

Vi s a d n e d e i K i r k e n m e l l e m m a n g e a n d r e n y s g e r r i g e T i l s k u e r e . N o g l e v a n d r e d e frit o m k r i n g o g b e s a a d e m a n g e S e v æ r d i g h e d e r . — H e n n e v e d S k r i f t e s t o l e n l a a e n K v i n d e p a a K n æ o g s t a m m e d e s i n e S y n d e r f r e m f o r d e n æ r v æ r d i g e

DA KRIGEN KOM 15

g a m l e . R ø g e l s e n d r e v fra A l t r e n e o g o p f y l d t e d e t v æ l d i g e R u m m e d e n b e d ø v e n d e Duft, m e n s K o r d r e n g e n e s S a n g l ø d i v o r e Ø r e n .

O g d e k o m v a n d r e n d e d e r u d e fra G a d e n s Støj, d e n e n e efter d e n a n d e n , g a m m e l o g u n g , o g k n æ l e d e n e d i A n d a g t . J e g s a a e n S o l d a t s a m m e n m e d e n a l d r e n d e K v i n d e , f o r m o d e n t l i g h a n s M o r . D e k n æ l e d e n e d t æ t v e d h i n a n d e n s S i d e , o g e t g y l d e n t S k æ r faldt i n d i g e n n e m d e n f a r v e d e V i n d u e s r u d e o g l a g d e s i g o v e r d e r e s A n ­ s i g t e r . J e g s a a , h u n h a v d e T a a r e r i Ø j n e n e . . .

Vi g i k a t t e r u d p a a G a d e n , h v o r e t a n d e t Liv r ø r t e s i g . F o l k s t o d i S m a a f l o k k e o g s a m t a l e d e o g g e s t i k u l e r e d e livligt. S t o r e P l a k a t e r v a r o p - s l a a e t i V i n d u e r n e , o g vi h ø r t e A v i s d r e n g e n e r a a b e d e r e s m o n o t o n e : „ C ø l n i s c h e Z e i t u n g ! D e r K r i e g z w i s c h e n S e r b i e n u n d Ø s t e r r i g " . — — M o n d e t virkelig s k u l d e blive til n o g e t ?

Efter e n T u r m e d d e n e l e k t r i s k e B a n e B y e n r u n d t , t o g vi u d i R e i n a u s s t r a s s e til „ H e r b e r g z u H e i m a t " , h v o r vi e r lovet L o g i for 5 0 Pf.

Basel, den 30. Juli.

Vi e r n a a e t til Svejts, d e t d e j l i g e L a n d m e d d e e v i g t s n e d æ k t e T i n d e r . Vi h a r fartet l a n g s d e n g u l e R h i n m e l l e m d e m ø r k e B j e r g e — til F o d s , pr. T o g o g p r . S k i b , o g vi h a r levet e t Eventyrliv s o m e n V a n d r e r , d e r i k k e h a r n o g e t M a a l , m e n d r i v e s f r e m af e n u s t y r l i g L y s t — for a t leve.

O g vi h a r levet i d i s s e D a g e !

16 DA KRIGEN KOM

Vi h a r s e t s k ø n n e E g n e , s o m vi i k k e h a r d r ø m t v a r til. Vi h a r k l a t r e t p a a K l i p p e r o g B j e r g e o g f æ r d e d e s i V i n h a v e r o g k ø l i g e S k o v e . S o l e n h a r b r æ n d t v o r e N a k k e r r ø d e , o g R e g n e n h a r f r i s k e t o s o p s o m d e t g u l e K o r n , d e r k l æ d t e d e s t e j l e B j e r g s k r æ n t e r o g v e n t e d e p a a d e n n æ r e H ø s t .

Vi h a r v a n d r e t i R u i n e r af F o r t i d e n s s t o l t e R i d d e r b o r g e o g h ø r t d e m h v i s k e o m s v u n d n e T i d e r o g d u n k l e S a g n . Vi h a r b e s k u e t d e æ r ­ v æ r d i g e M i n d e s m æ r k e r o g r i g e K u n s t s a m l i n g e r , o g vi h a r lyttet til F o l k e l i v e t s v e k s l e n d e S t r ø m m e . Alt h a r d e t b u n d f æ l d e t s i g i v o r S j æ l , o g m a n f ø l e r s i g r i g o v e r L i v e t s R i g d o m .

D e r v a r n u d e n N a t v e d R h i n e n s B r e d . — Vi h a v d e f u n d e t o s e n lille S t e n h y t t e t æ t u d i m o d F l o d e n , s a a vi k u n d e l i g g e d e r i n d e o g h ø r e V a n d e t s S k v u l p v e d v o r e F ø d d e r . Vi fik fat p a a lidt H ø til e t N a t t e l e j e o g s v ø b t e v o r e T æ p p e r o m k r i n g o s , o g s a a l a a vi d e r efter e n d t M a a l t i d o g s a a u d o v e r V a n d e t i m o d B j e r g e n e p a a d e n a n d e n S i d e . D e r o v r e l a a B y e n C a m p , o g e f t e r h a a n d e n s o m M ø r k e t s æ n k e d e s i g o m k r i n g o s , t æ n d t e s d e t e n e L y s efter d e t a n d e t o g s k i n n e d e u d o v e r V a n d e t . D e f o r b i s e j l e n d e v i n k e d e o g r a a b t e til o s , o g vi hilste i g e n m e d F ø l e l s e n af a t h a v e f u n d e t e n p a r a d i s i s k P l e t til v o r Nattehvile. S ø v ­ n e n m e l d t e s i g af s i g s e l v , o g u d e n S p o r af F o r s t y r r e l s e e l l e r Æ n g s t e l s e t i l b r a g t e vi N a t t e n u n d e r a a b e n H i m m e l , s a a vi s t y r k e d e k u n d e r e j s e o s v e d S o l e n s O p g a n g o g f o r t s æ t t e v o r V a n d r i n g . O g d e r v a r h i n D a g i M a i n z o g h i n i W o r m s

H. . i - .' ^{\ i\ \}

DA KRIGEN KOM 17

o g alle d e a n d r e Oplevelser, m a n n u faar g e m m e paa — o g forhaabentlig e r d e t bedste e n d d a til­

b a g e .

I M o r g e s kom vi hertil o g s ø g t e ind i e t of­

fentligt Anlæg for a t k o g e vor Davre. Af e n Mælkekusk fik vi gratis Mælk. En Betjent s a a o s have F y r paa vort Kogeapparat i Skjul b a g nogle Træer o g kom straks d e r h e n . Vi var na­

turligvis ved at blive b a n g e ; m e n d a vi forklarede ham lidt o m vor F æ r d o g b ø d h a m e n K o p Morgenkaffe, blev h a n helt medgørlig. Vi d r a k e n S k a a l s a m m e n for „ d a s g r o s z e Vaterland", o g h a n ø n s k e d e o s Lykke paa Rejsen. — T y s k e r n e k a n være uhyre g o d m o d i g e o g flinke.

Naturligvis h a r vi set Miinster o g d e t g a m l e R a a d h u s h e r i Bazel. O m e n halv T i m e t a g e r vi m e d T o g e t til Ziirich.

Nu kom min Rejsefælle o g meddelte mig, at der e r Sandsynlighed for e n brat Afbrydelse af vor Rejse. Der g a a r Rygter o m , a t Rusland m o - bilicerer, o g at Tyskland tænker paa d e t s a m m e . Bare det d o g ikke bliver til Krig! — F olk s e r s a a nervøse o g alvorlige ud, o g d e r e r e t M e n n e s k e ­ mylder p a a Banegaarden o g i T o g e n e , s a a m a n s k u l d e tro, d e r var k o m m e n Forvirring i For­

holdene.

Ved a t faa vore tyske P e n g e o m s a t til fransk Mønt tabte vi e n S n e s Kroner. Det varsler ikke g o d t ; m e n vi m a a h a a b e det bedste.

E n d n u k a n d e t ikke g a a a n a t v e n d e o m . Vi har før set m ø r k e Skyer paa d e n politiske

H i m m e l , o g forhaabentlig bliver d e o g s a a d e n n e G a n g s p r e d t .

Farvel Tyskland — o g leve d e t frie S v e j t s !

Ziirich, d. 31. Juli.

Ak, d u henrivende Ziirich, hvor e r d u vid­

u n d e r l i g ! J e g h a r k n a p været h e r e t D ø g n o g elsker d i g allerede. F r a „Utliberg" h a r jeg set d i g s o m e n tilsløret S k ø n h e d indhyllet i T a a g e - d i s o g m e d d e s n e d æ k t e Bjerge i d e t fjerne. J e g h u s k e r e t S t e d , hvor d e r tales o m „ e n s m i l e n d e Idyl, hvis Bredder m i n d e r o m J e a n P a u l s L a n d , fuldt af Lys o g Solskin o g al H ø s t e n s R i g d o m " , o g jeg forstaar, at d e t e r dig.

M e n jeg tør ikke blive her længere — jeg m a a videre fort.

D e r e r k o m m e n e n underlig U r o i Blodet, o g m a n ved ikke, hvorlænge m a n faar Lov at fare.

Fol k river Aviserne fra Bladsælgerne o g stim­

ler s a m m e n i store Klynger ved Avisopslagene.

D e utroligste Rygter svirrer o m Ø r e n e paa e e n , o g at Krigen vil k o m m e , e r alle sikker paa.

H v a d skal vi d a g ø r e ?

Skal vi blive her o g afvente Begivenhedernes G a n g — eller skal vi str ak s begive o s p a a Til­

b a g e v e j e n ?

I n g e n af Delene vil vi. Vi maa videre m e d d e t s a m m e , for trods alt maa vi naa til d e hvide Bjerge. Vi h a r s e t d e m — o g vi vil naa d e m . Vi vil o p over d e blinkende T i n d e r o g plukke Edelweis

DA KRIGEN KOM 19

I Aften tager vi m e d T o g e t til Arth G o l d a u , o g m e d e n s Natten s æ n k e r sit Slør over d e n urolige Verden, vil vi bestige Rigi-Kulm for i M o r g e n at s e Solen staa o p over d e s n e d æ k t e Alper. Maatte det blot være F r e d e n s S o l !

Rigi-Kulm, d . 1. August.

Atten H u n d r e d e Meter over H a v e t ! N e d e n u n d e r o s S k y e r o g T a a g e . Rundt o m k r i n g o s d e hvidglinsende Bjergtoppe, s o m vi e n d n u haa- b e r a t n a a .

Aldrig har jeg s e t n o g e t saa s k ø n t , s o m d a Solen stod o p i M o r g e s . Hvis vi bliver n ø d t til at vende o m paa G r u n d af Krigen, vil jeg d o g have d e n Trøst, at jeg h a r e t Minde, s o m jeg aldrig vil g l e m m e — e t Minde o m e n Nat paa Rigi o g e n S o l o p g a n g over Alperne.

Vi t o g fra Ziirich i Aftenskumringen. E n Lands­

mand o g Ven — en S ø n d e r j y d e — s o m h a r sit O p h o l d her i Byen, fulgte o s paa Vej. Vi g i k l a n g s Zurichsøens Bred, m e n s T a a g e d i s e n bredte s i g o m os, o g Stjernetæppet hvælvedes over d e n angstfulde J o r d . H u n d r e d e o g atter H u n d r e d e af Lys tændtes for vort Øje, o g F r e d e n s a n k s a a d y b o g stille i d e n milde Sommeraften.

M e n vi vidste eller havde e n Anelse o m , a t u d e i Verden var d e r Uro. At m e d e n s vi gik der, blev d e r m a a s k e taget s k æ b n e s v a n g r e Be­

stemmelser, s o m om faa Dage, m a a s k e Timer, k u n d e faa hele M e n n e s k e h e d e n til at ryste i Angst o g Gru.

Ja, vi følte noget som en underlig Tyngsel over vort Bryst, og vi gik og talte saa dæmpet sammen, om hvad der muligvis kunde komme og skille os ad.

D o g h av de vi alle g o d e F o r h a a b n i n g e r o g s ø g t e a t t a g e frisk paa F o r h o l d e n e . Min Ven, S ø n d e r j y d e n , t o g Afsked m e d o s ; m e n d e r var ligegodt n o g e t underligt dvælende ved det H a a n d -

tryk, vi g a v h i n a n d e n . — Forhaabentlig bliver d e t ikke d e t sidste.

Vi kom m e d T o g e t til Arth G o l d a u , e n lille By ved F o d e n af Rigiberg. Vi k u n d e i d e n lyse Nat s e langt ud over d e g r ø n n e Marker o g d e t g u l n e n d e Korn, d e r h a n g saa t u n g t m e d d e fulde Aks m o d d e n d a m p e n d e J o r d . S n a r t fo'r T o g e t raslende i g e n n e m e n mørk T u n n e l , d e r hist o g her oplystes af e n F a k k e l s flakkende S k æ r . S a a a a n d e d e vi i g e n d e n v a a d e Natte­

luft ind i g e n n e m Kupevinduet, m e n s vi stirrede n e d a d e n stejl Fjeldskrænt.

Ved Stationerne l a g d e vi M æ r k e til, at d e r blev afleveret n o g l e r ø d e Plakater. Vi forhørte o s o m , hvad d e indeholdt, o g fik at vide, at det var Mobiliseringsordrer. Der var forresten flere fuldt m o n t e r e d e Soldater m e d T o g e t .

Efter e n g o d T i m e s Kørsel k u n d e vi skimte Vierwaldståttersøen — o g d e hvide Bjergtoppe.

Det g u l e M a a n e l y s spillede h e n over d e m o g n e d paa d e n stille, spejlblanke Vandflade. — Igen i g e n n e m e n T u n n e l , o g vi e r ved Maalet.

Klokken e r 11, d a vi b e g y n d e r O p s t i g n i n g e n . E n s m a l Vej bugter s i g frem mellem nogle Fjæld-

21

hytter o g o p over Klipperne. D e n e r m e g e t ujævn, gennemfuret s o m d e n e r af Regnskyl, o g hist o g her stikker store S t e n frem. Vi m a a p a s s e paa, at vi ikke falder, især d a vi k o m m e r ind i e n tæt Granskov o g k n a p k a n s e e n H a a n d for o s . Men snart e r vi i g e n u d e o g allerede højt o p p e .

Nede, hvor vi k o m fra, ligger Arth G o l d a u med s i n e m a n g e Lys, d e r i Mørket s y n e s at t e g n e et stort W . — Er d e t et Tilfælde af u n ­ derlig Art? . . . . Wilhelm Tell, W e r n e r Stauf- facher, Walther Fiirst fra Uri — Navne, s o m for evigt e r knyttet til d e n n e E g n , rinder e e n i H u , o g Poesien bliver e n d n u s k ø n n e r e .

S t u n d o m g a a r Vejen over o p d y r k e d e Pletter o g l a n g t græsrige S k r a a n i n g e r , o g d e m a n g e s m a a Vildbække k o m m e r rislende n e d imod o s . O g hvad e r d e t ? — D e r h e n n e , hvor S k o v e n i g e n b e g y n d e r , e r d e r noget, s o m rasler o g s p ø g e r . Der lyder Bjældeklang o g d u m p e D r ø n

Det e r Køerne, s o m s ø g e r halvvilde o m k r i n g her­

o p p e i det store Ø d e o g finder d e r e s F ø d e , s o m d e vilde Dyr.

H v o r e r d e r stille o g s k ø n t alle V e g n e ! D e t dufter af Blomster o g raoden Korn, o g

Duggen væder de viftende Grene. Stilhed

og

S t o r h e d ! Det e r det, d e r s t e m m e r S i n d e t .

„Standser, lytter du engang, vil du f a a a t h a r e

Ensomhedens s t o r e S a n g bruse til dit Øre.

Blot en Fjældbæk risler kvikt, blot en S m a a s t e n ruller, f ø r e s hid den glemte Pligt

med en Verdens Bulder".

. . . I n d e i Skoven k o m m e r vi til e n Bjælke­

hytte — a n t a g e l i g bestemt til H y r d e r n e s O p h o l d i o n d t Vejr. D e n e r tom, o g vi tager d e n i Besiddelse. Saa faar vi M a d p o s e n frem, Ild paa Kogeapparatet, s o m vi naturligvis har m e d , o g s n a r t s i d d e r vi o g n y d e r e n varm S u p p e i d e n u ret kolde O m g i v e l s e r .

Klokken var mellem 2 o g 3 , o g e n d n u a n e d e vi ikke n o g e t o m , hvor l a n g t vi h a v d e til Maalet.

Vi maatte s k y n d e o s videre, at ikke S o l e n s k u l d e overraske o s .

E n d n u var det mørkt, o g Vejen blev smallere o g smallere. Ofte gik d e n l a n g s bratte Afgrunde m e d Rækværk ved Siderne, s o m vi maatte følge m e d H a a n d e n .

Pludselig saa vi Lys forude, d o g u d e n helt at være sikker paa, o m det kom fra M e n n e s k e r s Boliger, eller det var e n klar Stjerne. D a vi kom nærmere, s a a vi, a t det var fra et Hus, e t Hotel, o g det styrkede o s i vort H a a b o m , at vi n u n æ r m e d e o s T o p p e n .

Vi blev n u m e r e ligegyldige med at følge Vejen, s o m forresten o g s a a snart havde delt s i g i saa m a n g e , at vi ikke vidste, hvilken d e r var d e n n æ r m e s t e til vort Maal. Vi kravlede o p a d høje S kr aan i nger o g gik over s u m p e d e Marker, hvor Kreaturerne laa i Ro o g M a g o g tyg­

g e d e Drøv, m e n nu rejste sig, forstyrrede i

DA KRIGEN KOM

d e r e s Morgenhvile, o g s a a ' d u m m e o g d o r s k e efter o s .

O m s i d e r kom vi til J e r n b a n e n , s o m fra e e n af S m a a b y e r n e ved Vierwaldståttersøen fører til T o p p e n af Rigi, o g d e n n e fulgte vi til Maalet.

Klokken var nu g o d t 4, o g vi havde altsaa brugt 5 T i m e r til vor Vandring. Koldt var det heroppe i d e n tidlige Morgen. Det havde be ­ g y n d t at lyse af D a g , saa Udsigten over d e s n e ­ d æ k t e Bjerge o g d e n storslaaede Natur klaredes m e r o g mer. E n d n u før S o l e n var k o m m e n over S y n s k r e d s e n s Rand, b e g y n d t e d e n hvide S n e paa „Jungfrau" o g „Finsterahorn" a t gløde, o g d e r stod e n G u l d b r æ m o m d e n østlige Horisont.

Nu kom det vidunderlige S y n , d e r ikke lader s i g beskrive. L a n g s o m t hæver d e n g l o e n d e r ø d e Kugle s i g o p over Bjergene. Et Væld af Lys o g Farver spiller ud over d e n rige, dødsstille Natur. Alskabningens Kilde for Lys o g V a r m e velsigner d e n kolde, d y b t s l u m r e n d e J o r d , o g Klangen fra Hyrdernes H o r n i det fjerne forkyn­

der, at nu e r D a g e n igen i n d e til Liv o g Arbejde.

„ M org e n s t u n d h a r Guld i M u n d " , s y n g e r v i ; m e n o m nu det røde Guld o g d e g l ø d e n d e Farver var e e n et Varsel o m e n b l o d i g J o r d .

G u d l a d e det ikke s k e !

Singer?, S ø n d a g Morgen, den 2. August.

S a a blev d e t lige g o d t et Tilbagetog. S a a skulde m a n d o g — s o m M o s e s — kun s e det

„forjættede L a n d " , m e n ikke selv k o m m e der.

Nu forstaar jeg n o g e t af d e n Smerte, h a n maa h a v e følt, d a h a n var d r a g e t s a a l a n g e n Vej m o d s i n e L æ n g s l e r s Maal o g s a a fik a t vide, a t h a n a l d r i g s k u l d e n a a det.

O D r ø m m e n e s L a n d , d u elskelige S v e j t s ! J e g h a r stirret m i g blind paa d i n e hvide Alpetoppe, o g nu h a r j e g vendt d i g R y g g e n som e n saaret F l y g t n i n g . . .

J e g sidder paa e n lille Landstation paa G r æ n ­ s e n mellem T y s k l a n d o g Svejts. Vi e r flere H u n d r e d e U d l æ n d i n g e , s o m h e r e r indespærrede.

Toldbetjente o g tyske Soldater staar Vagt ved alle U d g a n g e . Vi m a a ingen S t e d e r k o m m e — foreløbig, i k k e e n g a n g til et Hotel, s o m ligger e n halv S n e s Skridt borte. D a vi ø n s k e d e M a d derfra, fik vi det bragt hertil o g rakt ind imel­

lem T r e m m e r n e paa det høje Plankeværk ud i m o d G a d e n . Vi e r s o m i F æ n g s e l , o g vi ved ikke e n d n u hvorfor, eller hvorlænge d e t skal vare.

Det e r g a n s k e besynderligt. — M e n vi tager d e t a l t s a m m e n fra d e n gemytlige Side. E n d n u e r d e r i n g e n , s o m ved, o m d e r virkelig e r erklæret Krigstilstand.

Vi t o g fra Rigi-Kulm i G a a r ved Middagstid o g n a a e d e h e n a d Aften til Bjergbanens U d g a n g s ­ punkt, W eg g er, e n lille By ved Vierwaldstatter- s ø e n . S m u k t var d e r alle Vegne, o g e n vidunder­

lig Sejltur h avde vi i d e n maanelyse Aften i n d til Lucern, Turistverdenens C e n t r u m . D e n gul­

g r ø n n e Vandflade var saa stille o g blank, o g d e

DA KRIGEN KOM 25

høje Bjerge o m k r i n g S ø e n h æ v e d e s i g majestætisk m e d d e r e s hvide T o p p e i m o d d e t d u n k l e , g u l d ­ farvede Himmelhvælv. M e n nu var o g s a a s n a r t Idyllen forbi.

Da vi kom i n d til Lucern, k u n d e vi m æ r k e e n foruroligende S t e m n i n g . Vi vidste, a t d e t var Svejts's Gru ndlovs dag, o g at d e r i d e n Anledning s k u l d e være Nationalfester i B y e n ; m e n i Stedet for k o m vi n u til a t overvære e n F r e d s d e m o n s t r a t i o n i Gletschergarten, hvor T h o r ­ valdsens b e r ø m t e M o n u m e n t „Svejtserløven" fin­

d e s . D e n e r u d h u g g e t i e n vældig Klippe o g var oplyst af e n M æ n g d e elektriske Blus. E n stor F o l k e m æ n g d e havde sam let s i g d e r u d e , o g u n g e , begejstrede M æ n d holdt Taler u n d e r livlig Tilslutning fra Tilhørerne.

H e n paa Aftenen ved l i - T i d e n gik vi ind i e n Restaurationshave. H e r n ø d vi e t G l a s Vin til e n Cigar o g s a d o g lyttede til T o n e r n e fra e t stort Hornorkester. Der var m a n g e M e n n e s k e r omkring. O g s a a d e n ø d d e n stille S o m m e r a f t e n o g sad o g talte hviskende over Bordene, s o m h a v d e d e allesammen et fælles E m n e . Naar Musikken tav, bragede d e r e n Klapsalve l ø s ; m e n s a a blev d e r igen s a a stille. — —

J e g fik fat i e n Avis. — J e g havde i n g e n N y h ed er faaet det sidste D ø g n o g a n e d e , at d e r var sket n o g e t vigtigt i Mellemtiden.

J e g k i g g e d e lidt h e r o g d e r paa nogle for­

uroligende Meddelelser o m T i l s t a n d e n i E u r o p a : Mobiliseringen i Rusland, Kejser Wilhelms bratte

H j e m k o m s t fra sin Norgesrejse o . s . v., til jeg s t a n d s e d e ved Beretninger fra „ K o p e n h a g e n " . —

H v a d N y t ? . . .

ø j n e n e s p i l e d e s i g o p , o g jeg læste med S p æ n d i n g . Det første var imidlertid m e g e t fre­

deligt. D e n franske Præsident Poincaré ventedes til K ø b e n h a v n paa G e n n e m r e j s e fra Rusland.

J a s a a ! Det t y d e d e jo da ikke paa n o g e t slemt.

M e n s a a k o m d e r n o g l e n e r v e s p æ n d e n d e Be­

retninger o m Minespærring i Bælterne, tyske Tor- p e d o b a a d e i Ø s t e r s ø e n , Flyvere ved Sjællands Kyst o . s . v., s a n d t eller u s a n d t , hvad ved j e g ; m e n det var noget, s o m a n g i k m i g m e r e e n d alt d e t a n d e t .

Al Nydelse var m e d d e t s a m m e forbi. Ci­

g a r e n , Vinen, M e n n e s k e n e o m k r i n g m i g — intet æ n s e d e jeg i det Øjeblik.

M e n s a a paa e e n G a n g bruste d e r e n k e n d t Melodi i mit Ø r e . Folk s p r a n g o p fra Bordene, o g m e d varm o g kraftig Røst til Orkesterets Spil s a n g d e e n S a n g , s o m jeg — underligt g r e b e t — n y n n e d e m e d paa mit e g e t M a a l :

„Gud skærm vor Konges Hus, Fjenden med Vælde knus, s k æ n k o s din F r e d ! Kraft l æ g i Kongens Arm, Mod i hver B o r g e r s Barm, a t han i Krigens Larm k æ k t s t a a r bered'!"

— E n g a m m e l patriotisk S a n g , s o m nu d u k ­ k e d e frem i min T a n k e .

DA KRIGEN KOM 27

O g d e andre, d e s a n g — s a n g , s a a d e t mær­

k e d e s , at der var G l ø d i S i n d e n e . D e t var et lille Folk s o m mit d e r h j e m m e — e t frit, dygtigt o g fredelskende Folk, d e r fik Luft for d e n Angst, d e r havde grebet det, o m a t hvirvles m e d i n d i e n europæisk Krigsdans.

Da S a n g e n var til E n d e , blev d e r i g e n tyst.

M e n efter a t have tilbragt e n urolig Nat paa e t overfyldt Hotel løste vi d e n n æ s t e M o r g e n Kl.

6 Hurtigtogsbillet til Berlin.

Det var slet ikke nogen let S a g a t k o m m e m e d T o g e t , for d e r var e n T r æ n g s e l o g M a s e n paa u d e n lige. M a n formelig s t o r m e d e T o g e n e

— ofte m e d s t o r e Bagager, m e n s d o g m e g e t maatte blive l i g g e n d e o g taarnede s i g o p i store D y n g e r paa P e r r o n e r n e .

M a n g e Ansigter var p r æ g e t af B e k y m r i n g o g Uro, m e n s a n d r e s a a g l a d e o g fornøjede u d . Det var e t helt K a o s af M e n n e s k e r o g Tilstande. — D e t lykkedes d a for o s at k o m m e m e d , o g m e d e n d n u større S p æ n d i n g , e n d da vi for e t P a r D a g e siden d r o g s y d p a a , gik d e t nu nord- paa imod G r æ n s e n ved Schafhausen.

P a a Banegaarden i Ziirich var d e r formelig P a n i k , o g Militæret, s o m havde taget Opstilling alle V e g n e m e d Rifler o g b l a n k e Bajonetter, maatte hjælpe til at holde O r d e n .

Alt gik imidlertid g o d t o g vel, ligetil vi naa- e d e her til G r æ n s e n . Da T o g e t havde gjort Holdt, kom nogle Toldbetjente ind o g eftersaa v o r e Papirer o g vort Rejsegods. Alle U d l æ n d i n g e blev udviste af T o g e t , o g vi maatte staa o g s e

paa, a t d e t kørte videre, u d e n at vi kom m e d , e n d s k ø n t vi h avde Billet.

D e t bliver nok ikke for d e t første, at vi naar til Berlin.

F o r lidt siden kom d e r et T o g nordfra. Lige før d e t s A n k o m s t blev vi a l l e s a m m e n beordret i n d i Ventesalen o g D ø r e n e lukket for o s . Vi forstod ikke, hvad d e t betød, m e n d a T o g e t k o m , fik vi d e t a t s e . D e r blev n e m l i g foretaget d e n s a m m e U n d e r s ø g e l s e s o m i vort T o g , o g alle U d l æ n d i n g e n e kom til a t g ø r e o s Selskab.

Hvorlænge, e r d e r i n g e n , d e r ved.

Vi e r formodentlig d e første Krigsfanger, s o m Tys kland h a r taget. E n Fotograf h a r allerede benyttet s i g deraf o g slaaet e n P l a d e ; d e n var værd a t faa.

S t u t t g a r t , S ø n d a g Aften, den 2. August.

J a , saa n a a e d e vi saa l a n g t ; m e n hvordan o g hvornaar k o m m e r vi hjem til D a n m a r k ? Nu s k u l d e vi efter Bestemmelsen omtrent have været i Ber­

lin, o g saa sidder vi h e r i W u r t e n b e r g s Hovedstad u d e n Udsigt til at k u n n e k o m m e længere. Den e r ellers ikke h y g g e l i g !

Vi kom hertil ved 7-Tiden efter en ret even­

tyrlig Fart over G r æ n s e n . D a vi nemlig havde været i Singen til henimod Middagstid, kom der Meddelelse o m , a t alle U d l æ n d i n g e fra neutrale Stater maatte rejse videre. Vi k u n d e altsaa s k ø n n e , at der virkelig maatte være erklæret Krigstilstand,

29

m e n o g s a a til vor store G l æ d e , at D a n m a r k e n d n u var udenfor.

Vort H u m ø r s t e g yderligere, d a d e t viste sig, at vi skulde rejse videre m e d Ekstratog, nemlig tre Kreaturvogne, trukket af e t g a m m e l t Loko­

motiv. Vi maatte alle h e n til K r e a t u r r a m p e n for at k o m m e ind i T o g e t . Der var naturligvis n o g l e fine Damer, s o m t o g fortrædelig paa Situationen, o g forresten o g s a a e t P a r H e r r e r ; m e n vi var m a n g e , s o m t o g d e t hele m e d e t g o d t H u m ø r , d e r k a s t e d e G l a n s over d e t alt a n d e t e n d appetit­

lige O p h o l d i Svinevognen.

Med Sneglefart gik d e t n u nor dpaa, o g vi n a a e d e o p ad D a g e n F o r b i n d e l s e n m e d e t ordi­

n æ r Persontog, s o m vi k o m m e d h e r t i l Stuttgart.

Banegaarden var stærkt bevogtet af Militær, o g i Byen var vældigt Røre. D a vi gik o p a d G a d e n — vi havde i det babelske Virvar i S i n g e n truffet e n L a n d s m a n d — k o m e n Betjent h e n o g s p u r g t e o s , hvor vi kom fra, o g hvad vi s ø g t e . Vi s a g d e , at vi s ø g t e e t Logi, o g h a n svarede n o k s a a flink, at vi k u n d e følge m e d h a m ; h a n s k u l d e n o k vise o s Vej. Det var vi naturligvis g l a d e ved, o g vi gik o g talte i n d b y r d e s s a m m e n o m d e flinke T y s k e r e . M e n o m F o r l a d e l s e ! —

— D a vi skulde til at s e paa Hotellets Navn, st o d d e r : „Polizeiamt".

Vi var altsaa g a a e t lige i F æ l d e n .

Heldigvis h a v d e vi e n g o d Samvittighed, o g efter e t Krydsforhør o g e n ret flygtig U n d e r s ø g e l s e af vort Rejsegods o g vore „Legimitationspapirer"

sl a p vi i g e n paa fri F o d . D e n s a m m e Betjent,

s o m h a v d e „ h u g g e t " o s o g derved muligvis tænkt, at h a n ha vde gjort e n g o d F a n g s t , var nu s a a elskværdig a t vise o s til e t rigtigt Hotel, hvor vi n u e r o g befinder o s rigtig vel.

Vi e r nylig k o m m e n hjem fra e n T u r igen­

n e m B y e n s G a d e r . D e t var e t s a n d t Virvar at f æ r d e s i. Vi s t a n d s e d e o g læste n o g l e af d e m a n g e Plakater, d e r var slaaet o p rundt o m paa Plakatsøjler, i V i n d u e r n e o g paa H u s e n e , o g blev s n a r t klar over, a t Krigen var uundgaaelig.

D e r ø d e Mobiliseringsplakater fortæller det. T e ­ l e g r a m m e r n e forkynder allerede o m d e første Fjendtligheder mellem Tyskland o g Rusland, o g F r a n k r i g skal o g s a a have erklæret Krig.

E t S t e d læste vi o m franske Flyvere, d e r s k u l d e have bombarderet Nurnberg, o g e t a n d e t S t e d o m franske S p i o n e r s F o r s ø g paa at s p r æ n g e

„ H o h e n z o l l e r n b r u g g e " i Luften; m e n m a n k a n vel ikke helt r e g n e m e d d e m a n g e Rygter.

S t o r e M e n n e s k e s k a r e r d r o g i g e n n e m G a d e r n e m e d S a n g o g Leveraab, o g d a e n Bil m e d e n eller a n d e n højtstaaende Militærperson i s u s e n d e F a r t delte M æ n g d e n , var d e r i n g e n E n d e paa Begejstringsudbruddene. F r a Kafeer o g Restau­

rationer lød d e n vildeste Støj, o g d a et P a r Ud­

l æ n d i n g e et Sted ikke vilde rejse s i g under S a n ­ g e n : „Deutschland, Deutschland liber alles", fik d e alle mulige løse G e n s t a n d e s o m Kopper, Flasker, C i g a r b æ g e r e o . 1. kastet efter sig, saa d e hurtigst muligt maatte forsvinde.

Det e r n o g l e frygtelige Forhold vi g a a r ind u n d er . J e g vilde ø n s k e , — naar jeg nu o m lidt

DA KRIGEN KOM 31

g a a r til Ro —, a t jeg i M o r g e n k u n d e v a a g n e h j e m m e i D a n m a r k .

Eisenach, Tirsdag, d. 4. August.

Hvad e r d e t d o g tor e n Verden, vi pludselig e r k o m m e n til at leve i. Det e r s o m o m M e n ­ n eskene slet ikke e r d e s a m m e s o m før, ja, s o m o m alt er bleven forandret. Med o n d e , mistroiske Blikke s e r m a n paa h i n a n d e n , o g d e t er, s o m m a n a n e r noget raat o g vildt i d e n m e n n e s k e l i g e Natur, s o m m a n ikke før h a r vidst af, m e n s o m g ø r e e n saa underlig utryg o g forstemt. H v o r e r Krig d o g forfærdelig!

H e r sidder m a n paa et stort folketomt Hotel i Eisenach o g ved knap, o m m a n m a a være her.

D e n lille, tykke kravbrystede Kelner m e d d e svage, ø m t fredede Spirer til et Kejser-Wilhelms- S k æ g vimser o m k r i n g o g s e n d e r skulende, mis­

t æ n k s o m m e Blik efter e e n , naar m a n m i n d s t tænker det. Nylig stod h a n o g gjorde l a n g H a l s for at se, hvad jeg s k r e v ; m e n d a jeg u g e n e r t fortsatte d e r m e d , rettede h a n e t P a r S p ø r g s m a a l til m i g paa engelsk. J e g svarede naturligvis: „Kan nicht verstehen". O g h a n s m i ­ lede overlegen o g g a v s i g til a t viske Støv af d e t o m m e Pladser.

Da jeg i Aftes s p u r g t e h a m , o m vi k u n d e faa e n Vogn til Wartburg, s a a ' han paa mig, s o m var h a n lige falden fra M a a n e n , o g s p u r g t e nok saa d u m t o m , hvad vi vilde der. Da k u n d e jeg

i k k e b ar e m i g for e t S m i l o g s a g d e , a t d e t kom jo i n g e n ved. M e n derved blev h a n naturligvis for Alvor nysgerrig.

Ak j a ! Vi k o m m e r nok ikke til W a r t b u r g d e n n e G a n g . O m e n T i m e s Tid g a a r T o g e t n o r d p a a , o g s a a m a a vi i F ø l g e Politiordre t a g e m e d , ellers h a r vi U d s i g t til a t faa gratis Logi i

„Spjældet".

J e g skal n u fortælle, hvad vi h a r oplevet paa T u r e n fra Stuttgart o g hertil, s k ø n t jeg føler m i g ilde tilpas ved a t t æ n k e d e r p a a .

Det var slet ikke n o g e n let S a g a t k o m m e m e d et T o g fra Stuttgart d e n n æ s t e D a g . D e r var ikke l æ n g e r noget, s o m h e d o r d i n æ r T o g ­ g a n g . S o l d a t e r n e m y l d r e d e h e r o g d e r o g over­

fyldte alle T o g e n e . O m s i d e r l y k k e d e s d e t for o s at k o m m e m e d et overfyldt Eksprestog, hvor d e r var b a a d e civile o g militære mellem hin­

a n d e n .

M e d ilende, s l i n g r e n d e Fart gik d e t henover d e t smalle J æ r n s p o r , Soldaterne s a n g o g larmede, o g e t P a r af d e m gik o g paraderede frem o g til­

b a g e i Ydergangen m e d s l e b e n Bajonet o g mis­

troisk Mine. M a n s a g d e , at d e r var S p i o n e r med i T o g e t .

Pludselig holdt vi ved e n lille Landstation. I s a m m e Øjeblik s e r jeg t o P e r s o n e r springe u d af T o g e t o g sætte i ilsom Trav h e n over J e r n b a n e ­ s p o r e n e .

M e n n e s k e m æ n g d e n udenfor raaber o p : „Spio­

n e r ! S p i o n e r ! — H a l t ! H a l t ! "

J e g s e r nogle Soldater sætte efter F l y g t n i n g e r n e

DA KRIGEN KOM 33

o g gribe d e m . D e g ø r M o d s t a n d , m e n e t P a r Stød i Underlivet, e t Kolbeslag i Hovedet, s a a Blodet sprøjtede frem, — o g d e ligger paa J o r ­ d e n m e d e n h y l e n de M e n n e s k e m æ n g d e o m k r i n g sig.

Toget kører videre — G u d s k e L o v ! F o r vi havde set n o k . H v e m d e var, o g o m d e virkelig var Spioner, ja, jeg ved d e t ikke, o g vi s k u l d e nok lade være a t s p ø r g e n o g e n . M e n fra d e t Øjeblik forstod vi, a t Krigen havde b e g y n d t for Alvor, o g at Menneskeliv n u var for intet a t r e g n e . Hvem v e d ? — M a a s k e o g s a a T u r e n k o m til o s ved e n H æ n d e l s e ? — Nu t o g m a n d e t n o k i k k e s a a nøje m e d Skyld eller Uskyld.

Vi s a d stille h e n o g t u r d e n æ s t e n ikke tale af F r y g t for a t røbe vort Maal o g v æ k k e Mistanke. D e n vildeste Spionfrygt g r e b o m s i g o g stod teg net i F o l k s blege Ansigter. D e r skulde aabenbart ikke m e g e t til a t væ kke O p ­ m æ r k s o m h e d , saa d e t var nok klogest „at s y n g e m e d d e F u g l e , m a n var iblandt".

P a a e n Station, hvor vi e n 3 — 4 T i m e r maatte vente paa e t T o g , s o m k u n d e føre o s videre, havde vi — trætte o g sløve, s o m vi var

•— taget S æ d e paa e n Bænk u d e paa P e r r o n e n . Vi s a d s o m Tilskuere til det b r o g e d e Virvar o m ­ kring o s . Alle havde travlt. Det e n e T o g k o m k ø r e n d e efter d e t andet, overfyldt m e d Soldater, Heste, K a n o n e r o. s . v., o g d e tyske S a n g e o g Vittigheder lød r u n d t omkring, — k u n vi holdt o s u d e n for alle Ovationer.

Efterhaanden følte vi o s betragtet af m a n g e

m i s t æ n k s o m m e Blikke, o g s n a r t sto d d e r en Sol­

d a t m e d opplantet Bajonet foran o s o g vilde s e vore Papirer. D e var imidlertid ikke g c d e nok

— i n g e n af o s h a v d e P a s — o g v æ r s g o d : T r e Skridt fra Livet — m a r s c h !

M e n s Folk stimlede til i stort O p l ø b , føltes vi n u — m e d Bajonetten i H æ l e n e — til K o m ­ m a n d a n t e n . Det blev d o g k u n til et F o r h ø r m e d d e n sædvanlige Visitation, o g vi var igen paa fri F o d — e n Erfaring rigere. L i g n e n d e Ople­

velser havde vi flere af.

Forøvrigt har d e t været interessant a t l æ g g e M æ r k e til, hvor lidt d e r behøves for a t slippe i g e n n e m Skærsilden. E n af m i n e Rejsefæller e r i Besiddelse af e n g a m m e l S k u d s m a a l s b o g , fra e n g a n g h a n s o m g a n s k e u n g opholdt s i g i Sønderjylland. D e n viser han frem, n a a r n o g e n k o m m e r o g visiterer os, o g s o m Regel e r d e s a a tilfredse. D e tror formodentlig, at h a n e r S ø n ­ derjyde.

E n d n u m e r e m o r s o m t e r d e t med e n a n d e n Rejsefælle, s o m e r Lærer. H a n han tilfældig — før h a n rejste hjemmefra — faaet e n ministeriel Skrivelse stukket i L o m m e n , o g naar han m e d e n værdig Mine p e g e r paa det store Laksegl o g s i g e r : Kultusministeren — har det s o m Regel e n sælsom Virkning. M a n g e n Soldat har straks gjort H o n n ø r o g ladet o s fare uden videre, o g det e r vel ikke umuligt, at min Rejsefælle er blevet antaget for e n højere ministeriel E m b e d s ­ m a n d .

35

Ved alle Stationer o g l a n g s J e r n b a n e n stod Militær paa Vagt eller b e v æ b n e d e civile Pers oner

— mest g a m l e M æ n d o g d u n h a g e d e Fyre.

U d over Markerne var d e r stille. K u n hist o g her saa m a n Kvinder o g Børn i F æ r d m e d a t indhøste d e n kostbare S æ d . D e M æ n d o g unge, kraftige Karle, s o m før g i k d e r o g røgtede deres fredelige D o n t , har nu faaet a n d e t a t tænke paa. Naar m a n n u s e r d e m — i d e m e d Blomster o g G r ø n t festligt p y n t e d e T o g

— s o m larmende, vildtsyngende o g halvpaa- klædte Krigskarle d r a g e afsted m o d d e n blodige Skueplads, skulde m a n tro, at d e t var helt a n d r e Mennesker.

H u m ø r e t e r s o m Regel g o d t o g giver s i g U d s l a g i brovtende Raab o g v a n d e d e Vittigheder.

„Griisz d e n Zar!" eller „Nach P a r i s ! " h ø r e s overalt, o g J e r n b a n e v o g n e n e e r overmalet m e d frygtelige Krigsbilleder, d e r skal illustrere F j e n ­ d e r n e s Ødelæggelse. U n g e Piger staar rede ved alle Stationer m e d varm Kaffe o g Brød, s o m m e d Begærlighed s l u g e s af d e overmodige Forsvarere af „ d a s grosze Vaterland1 1.

Vi h a r d o g o g s a a flere G a n g e været Vidne til g r i b e n d e Optrin, naar Soldaterne s a g d e Farvel til deres Hustru o g Børn. Naar m a n s a a , hvor­

d a n d e ved T o g e t s Afgang rakte Armene imod hinanden, o g Taarerne fik frit Løb — ja, d a havde m a n oplevet noget s k ø n t o g r ø r e n d e mellem alt det vilde.

Da vi i Aftes k o m her til Byen, s ø g t e vi til dette Hotel o g gik straks i S e n g .

I M o r g e s g i k vi til P o s t h u s e t for at hen t e n o g l e Breve, s o m e e n af m i n e Rejsefæller ven­

t e d e hertil — p o s t e restance. Vi blev imidlertid henvist til Politistationen m e d d e n Besked, at u d e n l a n d s k P o s t ikke maatte udleveres u d e n P o ­ litiets Tilladelse. Vi gik s a a til Politistationen, o g e n n y o g o m s t æ n d e l i g U n d e r s ø g e l s e af vore P a p i r e r b e g y n d t e .

D e r var i n g e n af d e tilstedeværende E m b e d s ­ m æ n d , s o m k u n d e l æ s e Dansk, o g vi fik snart e n Anelse o m , a t d e a n t o g o s for fjendtlige Spioner. Vi blev prøvet i b a a d e Engelsk o g F r a n s k ; m e n af g o d e G r u n d e k u n d e vi let be- staa Prøven.

S a a blev d e r hentet e n russisk F a n g e for a t prøve, o m h a n k u n d e læse vore Papirer eller tale m e d o s ; m e n d e t kom d e r selvfølgelig ikke n o g e t ud af. — J e g s e r h a m staa d e r i n d e n for D ø r e n ved S i d e n af d e n svære, p a n s r e d e Politi­

m a n d — spinkel o g bleg, rystende over hele K r o p p e n o g m e d Æ n g s t e l s e p r æ g e t i hver Mine.

F o r m o d e n t l i g e n stakkels uskyldig Turist, d e r m e d m a n g e a n d r e maa dele d e n ulykkelige Lod, s o m Krigen s a a overraskende h a r ført ind over M e n n e s k e n e .

Imidlertid var d e r blevet s e n d t Bud efter e n Overlærer, o g nu kom h a n o g forsøgie at g r a n s k e v o r e Papirer, m e n — f or gæves !

Heldigvis k e n d t e h a n e n Professor, s o m k u n d e D a n s k , o g efter at han var blevet hentet o g havde udtydet vore „verdachtige" Papirer, begav vi o s i F ø l g e m e d Professoren o g e n Politiem­

DA KRIGEN KOM 37

b e d s m a n d til Posthuset for a t faa d e v e n t e d e Breve udleverede. Vi var vældig s p æ n d t paa hvordan d e t s k u l d e g a a o g blev unægtelig lettede o m Hjertet, d a det viste sig, a t d e r var slet i n g e n Breve k o m m e n . — B a a d e Professoren o g Politi­

e m b e d s m a n d e n blev n o g e t l a n g e i Ansigtet o g vi fik en meget s k a r p P a a m i n d e l s e o m at forlade Byen hurtigst mulig, d a vi ellers vilde blive sat fast.

S a a d a n staar altsaa S a g e r n e i Øjeblikket, o g vi g ø r n o k klogest i at k o m m e bort herfra hur­

tigst muligt.

H v o r ærgerligt, at m a n e r i Eisenach o g k a n s e W a r t b u r g — m e n ikke faa Lov a t k o m m e d e r o p . L u t h e r ! L u t h e r ! — Dit Navn lyder i m i n e Ø r e n , o g d i g tænker jeg paa, ved hvert Skridt

jeg tager i d e n n e By.

Gøttingen, d. 5. August.

J a , vi slap jo d a fra E i s e n a c h ; m e n hvordan vi k o m m e r vel herfra o g hjem til D a n m a r k , e r ikke g o d t at vide. Vi er Krigsfanger o g m a a n o k give o s ind under d e t t y s k e Riges „Be­

skyttelse", s o m det hedder. Særlig begejstrede derfor e r vi d o g ikke.

Det var unægtelig e n drøj Rejse hertil. I G a a r rullede vi paa J e r n b a n e n hele D a g e n o g k o m først hertil i Aftes ved 11-Tiden. Vi t o g P l a d s i Ventesalen for a t vente paa næste T o g , d e r skulde g a a ved 3-Tiden o m Natten.

D e r var Larm o g S k r i g r u n d t o m k r i n g . D e t e n e T o g k o m s u s e n d e efter d e t andet, overfyldt af Soldater, H e s t e o g K a n o n e r o g pyntet m e d Blomster o g Grønt, s o m var d e t e t T o g m e d h j e m v e n d e n d e g l a d e Skovgæster.

Officererne l a b frem o g tilbage o g g a v d e r e s O r d r e . S o l d a t e r n e h a n g ud af Vin d uern e o g raabte o g s a n g , o g d e n kvindelige B etjen ing h a v d e travlt m e d a t br inge d e m Fødevarer.

Efterhaanden var d e r k o m m e n m a n g e u n g e

Karle ind i Ventesalen. D e fleste skulde „i

T r ø j e n " o g videre til K r i g s s k u e p l a d s e n ; d e s a d o g h a n g s a a triste o v e r d e r e s P a p æ s k e r m e d d e n nødvendigste B a g a g e .

S a a pludselig k o m m e r d e r e n Officer bul­

d r e n d e ind. H a n farer fra d e n e n e til d e n a n d e n af d e v e n t e n d e o g s p ø r g e r i ophidset T o n e o g m e d e t bistert A n s i g t :

„ W o fahren S i e ? — W o fahren S i e ? " (Hvo r skal D e rejse h e n ? )

O g enkelte, s o m ikke s k u l d e være Militær, g r e b h a n brutalt i Nakken o g s m e d paa Døren.

Vi s k y n d t e o s hurtigst muligt ud, d a vi ikke satte Pris paa e n s a a d a n Medfart o g e n d n u m i n d r e brød o s o m , a t h a n s k u l d e vide, vi var D a n s k e r e . —

S a a t o g vi da P l a d s paa vor B aga ge udenfor paa P e r r o n e n o g sad s n a r t o g halvsov, trætte som vi var af d e n m e g e n T u m m e l o g besværlige Rejse.

D a vaktes vor O p m æ r k s o m h e d pludselig af e n dirrende Nyhed i Luften, Det gik s o m e n

DA KRIGEN KOM ³⁹

Løbeild fra Mund til Mund og gav sig Udslag en pirrelig Nervøsitet:

England har erklæret os Krig!!

Det var en Overraskelse, som var tydelig at mærke: England, Havenes Behersker, Konkur­

renten til Verdensmagten! Det betød noget . . . Omsider listede vi ind i et Tog for at prøve paa at k o m m e videre; men det var at r e nde l lg

? Fælden. En tysk Officer greb mig . Armen og vilde se min „Legitimation" men mine

pirer duede nu ikke længer: „Herraus - ud igen og samme Vej med mine Rejsefæller og et Par andre „Daner".

Vi blev saa under Bevogtning af et P dater med skapladte Geværer og nogle frivillige Studenter, der gik med Revolvere rettede imod os ført gennem Byens Gader til Politistationen, mens en Flok af Nattens grønne Ungdom peb efter os og trøstede os med, at vi skulde skydes.

Vi blev foreløbig ført til Politistationen, hvor det sædvanlige Forhør gentog sig. Vort Rejsetøj blev nøje efterset Stykke for Stykke. Vi maatte vende vore Lommer og lade os undersøge fra Top til Taa. Noget at det mest mistænkelige, vi havde, var et Turistkort over Rhinlandene og saa en stor Brødkniv. Kortet beholdt de, men Kni­

ven fik vi da Lov til at putte i Posen igen efter en lang Forklaring om, at vi var paa Lystrejse og havde vort eget Spisekammer.

Saa blev vi af en stor, svær Fangevogter ført op ad en Mængde Trapper, der stærkt var præget af mange Forbryderes tunge Skridt, kom til en

lang, halvmørk G a n g o g s t a n d s e d e foran e n lille Celle m e d e n s v æ r J e r n d ø r for.

Da d e n blev lukket o p , s l o g d e r o s e n føl u n s t 1 M ø d e , o g vi s a a ind i e t lille s k u m m e l t Og uhyggeligt R u m , hvor e n 3 - 4 M e n n e s k e r B r e d e r . S'g b r M m e n d e o m k™ S Paa d e n ø g n e M e n skal vi d a virkelig derind, — tænkte i es*

F o r b r y d e r e ^ j° b e h 3 n d ! e t S°m

t o a f " ! ? ^ V a r d e t a t at k u n u . , k u , d e de r i n d . D e r var s a a overfyldt H u s , k u n d e vi forstaa, a t d e t var nødvendigt a t s t u v e P u b l i k u m g o d t s a m m e n .

faa y ' n M " " F a n g e v° g 'e r c n. »"> ikke vi k u n d e være s a m m e n , m e n han lod til a t være g a n s k e urokkelig. Imidlertid k o m d e r e n t u d e n t til, e e n af d e m , d e r h a v d e ledsaget o s , o g ved h a n s Mellemkomst lykkedes d e t for o s a t k o m m e i s a m m e R u m . Vi kom ind i e n a n ­ d e n l i g n e n d e Celle, hvor e n u n g Stud ent, d e r

Aftenen h a v d e lavet T u m u l t e r paa G a d e n v a r ved a t s o v e R u s e n U ( j H a n ^ ^ ^

d e n Z Celle0 3' ' , y W t e g 0 d t » h a a ^ R ^ " ,< U n g e J e r"^{d 0 r V a r} '^{U k k e t}- f ø l t e Vi a d e Befrielse o g Æ n g s t e l s e . Vi h a v d e nu i SnM fa g e na k k e t °m ' F r> ' Sl f o r Mistanke o g S o l d a t e r n e s R a a h e d , s a a d e t var e n vis Lettelse a t k o m m e . „Beskyttelse" b a g d e tykke M u r e . M e n paa d e n a n d e n S i d e : Hvad vilde D a g e n i M o r g e n b r i n g e ? O g hvad s k u l d e dette føre t i p