Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation

(1)

Jens Bech Andersen, Nicolas C. Friggens, Torben Larsen & Klaus Lønne Ingvartsen Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Postboks 50

DK-8830 Tjele

Effekten af energikoncentration i foderet og

malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation

Foderoptagelse, mælkeproduktion og mobilisering

Effect of energy concentration in the feed and milking frequency in early lactating dairy cows

Feed intake, milk production and mobilisation

DJF rapport Husdyrbrug nr. 22 • januar 2001

Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19 Postboks 50

8830 Tjele

Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.

(incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr.

over 100 sider 100,- kr.

Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.

(2)

(3)

Effekten af energikoncentration i foderet

og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation Foderoptagelse, mælkeproduktion og mobilisering

Effect of energy concentration in the feed

and milking frequency in early lactating dairy cows Feed intake, milk production and mobilisation

Jens Bech Andersen, Nicolas C. Friggens, Torben Larsen og Klaus Lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50

8830 Tjele

(4)

2

(5)

Forord

Forskergruppen Produktionssygdomme og Immunologi hos drøvtyggere ved Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd har det overordnede mål at skabe grundlæggende viden, der kan bidrage til forebyggelse af velfærdsmæssigt og/eller økonomisk betydende produktionssygdomme hos drøvtyggere.

Forskningsaktiviteterne tager bl.a. ud- gangspunkt i centrale problemstillinger vedrørende stofskiftelidelser, hvor der lægges stor vægt på at beskrive de un- derliggende biologiske og patobiologi- ske reguleringsmekanismer, der resulte- rer i udvikling af sygdomme, og dermed belyse sammenhængen mellem produktion og sundhed.

Gennem en årrække har der været be- kymringer om, hvorvidt en stigende ydelse øger stofskiftebelastningen og dermed risikoen for produktionssygdomme hos køerne. Endvidere har der internationalt været publiceret interes-

sante resultater, der viste, at øget malke- frekvens i tidlig laktation havde over- slæbningseffekt på mælkeydelsen i den efterfølgende periode - resultater, der bør bekræftes om muligt. Bl.a. på oven- nævnte baggrund er nærværende forsøg planlagt med det formål at belyse såvel produktionsmæssige som fysiologiske parametre, der kan bidrage med belys- ningen af næringsstoffordelingen, mæl- kesyntesekapaciteten, stress og risikoen for udvikling af stofskiftelidelser. Nær- værende rapport er den første publika- tion fra forsøget og omhandler udeluk- kende produktionsdelen.

Arbejdet er gennemført i forbindelse med og finansieret via projektet ”Mæl- kesyntesens og leveromsætningens betydning for udviklingen af stofskifte- sygdomme (HUS97-3)”. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd og Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi.

Forskningscenter Foulum Niels Agergaard

Januar 2001 Forskningschef

(6)

4

(7)

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ...5

Contents ...6

Sammendrag ...7

Summary ...9

Indledning ...11

Materiale og metoder ...13

Forsøgsdesign, behandlinger og forsøgsdyr ...13

Malkning og ydelsesregistrering ...13

Fodring ...14

Vægt, huld og sygdomsregistrering ...14

Statistiske analyser ...17

Resultater ...19

Foderoptagelse i goldperioden ...19

Foderoptagelse i laktationsperioden ...19

Mælkeydelse og mælkens sammensætning ...20

Vægt- og huldændringer ...20

Sygdomsregistreringer ...25

Diskussion ...29

Effekt af foderrationens energikoncentration og malkningsfrekvens uge 0-8 efter kælvning ...29

Effekt af foderets energikoncentration og ændret malkningsfrekvens fra 3 til 2 gange dagligt i uge 9-16 efter kælvning ...31

Konklusion ...33

Anerkendelser ...35

Litteraturliste ...37

(8)

6

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge effekten af forskellig energikoncentration i foderet på foderoptagelse, mælke- produktion og mobilisering i tidlig laktation hos køer, der blev malket henholdsvis 2 og 3 gange dagligt. Endvide- re var formålet at undersøge overslæb- ningseffekt på mælkeydelse, fra perioden 0-8 uger til 9-16 uger efter kælvning (uek) ved at gå fra 3 til 2 gange daglig malkningsfrekvens. Forsøget blev gen- nemført som et 2x2 faktorielt blokfor- søg, og i forsøget indgik 40 SDM køer fra 7 uger før forventet kælvning til 16 uger efter kælvning. Den ene faktor var lav (L: 25% kraftfoder) eller høj (H: 75%

kraftfoder) energikoncentration i en fuldfoderration. Den anden faktor var 2 (2) eller 3 (3) gange daglig malkning fra 0 til 8 uek. Fra 9 til 16 uek blev alle kø- erne malket 2 gange dagligt. Før kælv- ning blev alle køerne tildelt fuldfoderration L. Alle køerne blev tildelt foder efter ædelyst i både gold- og laktationsperiode. Den væsentligste forskel i næ- ringsstofsammensætningen mellem foderration L og H var forskelle i indholdet af stivelse og NDF. Ved kælvning vejede køerne på tværs af forsøgsholde- ne 660±18 kg og havde en huldkarakter på 3,4±0,2.

I perioden 0-8 uek havde køerne, der var tildelt foderration H en 6% højere tørstofoptagelse (17,2 vs. 16,2 kg ts) og

en 4,2 højere FE-optagelse i forhold til køerne tildelt foderration L. Ligeledes havde køerne tildelt foderration H en højere mælkeydelse (40,2 vs. 34,1 kg mælk), 0,53 procentenhed lavere fedtindhold og 0,20 procentenhed højere proteinindhold i mælken sammenlignet med køerne tildelt foderration L. Køer- ne, som blev malket 3 gange dagligt, havde ca. 8% højere daglig mælkeydelse end køerne, som blev malket 2 gange dagligt (38,7 vs. 35,6 kg mælk). I perioden 0-8 uek havde køerne på foderration L og H et vægttab på henholdsvis 61 kg og 56 kg. Køerne malket 2 gange dagligt havde et vægttab på 53 kg mod 65 kg hos køer malket 3 gange dagligt.

Imidlertid var der en vekselvirkning mellem malkningsfrekvens og foderets energikoncentration på køernes vægt- tab. De køer, der blev tildelt foderration L og malket 3 x dagligt, tabte sig 18 kg mere end dem, der blev malket 2 gange dagligt, mens forskellen kun var 6 kg på foderration H.

Køerne, der blev tildelt foderration H, bibeholdt en tilsvarende højere foderoptagelse og mælkeydelse i periode 9-16 uek som nævnt for perioden 0-8 uek. I perioden 9-16 uek var der ingen forskel i mælkeydelse mellem forsøgsholdene, som i perioden 0-8 uek var blevet malket henholdsvis 2 og 3 gange dagligt.

(10)

8

Der var således ingen positiv overslæb- ningseffekt ved at gå fra 3 til 2 gange daglig malkning i tidlig laktation.

Nøgleord: Energikoncentration i foder, malkningsfrekvens, tidlig laktation, mælkeydelse, mobilisering.

(11)

Summary

The objective of the present experiment was to investigate the effect of different energy concentrations in the feed on feed intake, milk production, and mobilisation in early lactation in cows milked 2 and 3 times a day, respectively. Fur- thermore, the aim was to investigate the carry-over effect on milk yield in the period from 0-8 weeks to 9-16 weeks postpartum (wpp) when changing the milking frequency from 3 to 2 times daily. The study was performed as a 2x2 factorial block design and comprised 40 Danish-Friesian cows from 7 weeks before expected calving to 16 weeks after calving. One factor was energy concentration, either low (L: 25% concentrate) or high (H: 75% concentrate) in a total mixed ration (TMR). The second factor was milking frequency, either 2 (2) or 3 (3) times daily milking from 0 to 8 wpp.

From 9 to 16 wpp all cows were milked twice daily. Before calving the cows were allocated feed ration L. All cows were fed ad libitum both in the dry and in the lactation periods. The most sig- nificant difference in feed composition between feed rations L and H was the difference in starch and NDF-content.

At parturition, the cows had an average weight of 660±18 kg and an average body condition score of 3.4±0.2.

In the period from 0-8 wpp, the cows receiving feed ration H had a 6% higher dry matter intake (17.2 vs. 16.2 kg DM)

and a 4.2 higher net energy intake (Scandinavian feed units) compared to the cows receiving feed ration L. Simi- larly, the cows on feed ration H had a higher milk yield (40.2 vs. 34.1 kg milk), a 0.53 percentage unit lower fat content, and a 0.20 percentage unit higher protein content in the milk compared to cows on feed ration L. The cows being milked three times a day had an 8%

higher daily milk yield than the cows milked twice a day (38.7 vs. 35.6 kg milk). In the period from 0-8 wpp, the cows receiving feed rations L and H had a weight loss of 61 kg and 56 kg, respectively. The cows being milked twice a day had a weight loss of 53 kg compared to 65 kg in cows being milked three times a day. However, an interac- tion was seen between milking frequency and the energy concentration of the feed on the cows’ weight loss. Cows that were fed ration L and milked 3 times daily lost 18 kg more body weight than those milked twice daily where the difference was only 6 kg for cows on ration H.

The cows receiving feed ration H main- tained a correspondingly higher feed intake and milk yield in the period from 9-16 wpp as mentioned for the period from 0-8 wpp. In the period from 9-16 wpp, there were no differences in milk yield between the experimental groups that were milked 2 and 3 times a day in

(12)

10

the period 0-8 wpp. Consequently, there was no positive carry-over effect by changing from 3 to 2 milkings a day in early lactation.

Key words: energy concentration of the feed, milking frequency, early lacta- tion, milk yield, mobilisation.

(13)

Indledning

Køernes mælkeydelse er øget betydeligt gennem de seneste årtier, dels via for- bedret fodring og management, og dels gennem avlsarbejdet. Koens foderoptagelse stiger umiddelbart ikke i samme takt som mælkeydelsen, hvilket medfø- rer øget mobilisering af kropsdepoter i tidlig laktation til understøttelse af laktationen (Korver, 1988). Overdreven mobilisering og/eller stærk negativ energibalance kan resultere i en øget frekvens af produktionssygdomme, herunder fedtlever og ketose (Grum- mer, 1993). For at modvirke en overdreven mobilisering i tidlig laktation har der været forsket meget i regulering af foderoptagelsen og i strategier til at op- nå en øget foderoptagelse i tidlig laktation (Allen, 2000; Ingvartsen & Ander- sen, 2000).

I tidligere undersøgelser er det vist, at der kan opnås en øget foderoptagelse med fuldfoder i forhold til individuel udfodring af samme foderemner med to daglige udfodringer (Aaes, 1993; Ing- vartsen et al., 2000). En metode til yder- ligere at øge køernes energioptagelse i tidlig laktation er at øge foderrationens energikoncentration gennem en øget kraftfoderandel (Krohn et al., 1983; Ols- son et al., 1997).

En måde til at undersøge mælkeydel- sens effekt på foderoptagelse og mobilisering i tidlig laktation er ved at mani- pulere koens mælkeydelse gennem æn- dring af malkningsfrekvensen. Effekten af at øge malkningsfrekvensen fra 2 til 3

gange daglig malkning varierer dog fra 6-25% større mælkeydelse (Bar-Peled et al., 1998). Denne variation kan delvis forklares ved forskelle i laktations- nummer (DePeters et al., 1985; Barnes et al., 1990) og tidspunkt og varighed i laktationen (Pearson et al., 1979) samt måske af foderets energikoncentration (Pearson et al., 1979; Barnes et al., 1990).

Undersøgelser i tidlig laktation viser, at en stigende mælkeydelse opnået med øget malkningsfrekvens ikke dækkes energimæssigt via øget foderoptagelse, hvorfor køerne må mobilisere kropsdepoter (DePeters et al., 1985; Barnes et al., 1990; Bar-Peled et al., 1995). Så vidt vi- des, eksisterer der ikke forsøgsresulta- ter, der belyser vekselvirkningen mellem malkningsfrekvens og foderets energikoncentration i tidlig laktation hos malkekøer.

I en israelsk undersøgelse steg mælke- ydelsen med 7,3 kg mælk/dag ved at gå fra 3 til 6 daglige malkninger i perioden 0 til 6 uger efter kælvning (Bar-Peled et al., 1995). I undersøgelsen blev malkningsfrekvensen reduceret fra 6 til 3 gange dagligt efter 6. laktationsuge, men køerne bibeholdt en betydeligt større mælkeydelse end de køer, der blev malket 3 gange dagligt fra starten af laktationen. Vi har ikke i litteraturen fundet undersøgelser, som har under- søgt effekten af at gå fra en malkningsfrekvens på 3 til 2 gange daglig i tidlig laktation.

(14)

12

Formålet med nærværende forsøg var at undersøge effekten af forskellig energikoncentration i foderet på foderoptagelse, mælkeydelse og mobilisering i tidlig laktation hos køer, der malkes henholdsvis 2 og 3 gange dagligt. Endvide-

re var formålet at undersøge overslæb- ningseffekt på mælkeydelsen, fra perioden 0-8 til 9-16 uger efter kælvning, ved at gå fra en malkningsfrekvens på 3 til 2 gange daglig.

(15)

Materiale og metoder

Forsøgsdesign, behandlinger og for- søgsdyr

Forsøget blev gennemført som et 2x2 faktorielt blokforsøg i en 24-ugers for- søgsperiode. Den ene faktor var lav (L:

25% kraftfoder) eller høj (H: 75% kraftfoder) energikoncentration i foderrationen. Den anden faktor var 2 (2) eller 3 (3) gange daglig malkning fra 0 til 8 uger efter kælvning. Fra uge 9 til 16 efter kælvning blev alle køerne malket 2 gange dagligt.

I forsøget indgik 40 SDM køer (14 i 2 lakt. 26 i ≥ 3. lakt.) fra 7 uger før forventet kælvning til 16 uger efter kælv- ning (uek). Køerne blev blokket efter forventet kælvningsdato, laktations- nummer og vægt. Køer inden for blok blev fordelt tilfældigt på de 4 forsøgs- behandlinger, som er vist i Tabel 1.

Alle køerne blev goldet 8 uger før forventet kælvning. Køerne var opstaldet i en traditionel bindestald med krybbe- adskillelse og blev fodret individuelt.

Som strøelse blev der anvendt finsnittet halm (ca. 1 kg/ko/dag).

Malkning og ydelsesregistrering De første 3 dage efter kælvning (rå- mælkperioden) blev alle køerne malket skånsomt 2 gange dagligt. Herefter var malkningsfrekvensen 2 eller 3 gange dagligt gennem de første 8 uger efter kælvning. Køerne på hold L22 og H22 blev malket kl. 4.30 og 15.30. Køerne på hold L32 og H32 blev malket kl. 4.30, 12.45 og 21.30. I uge 9-16 efter kælvning blev alle køer malket 2 gange daglig kl.

4.30 og 15.30.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Experimental design.

Hold Group

Fodring Feeding

Malkningsfrekvens Milking frequency

-7 - 0 uek / wpp 0 - 16 uek / wpp 0-8 uek / wpp 9-16 uek / wpp

L22 L L 2 2

L32 L L 3 2

H22 L H 2 2

H32 L H 3 2

Foder tildeles ad libitum (efter ædelyst). The feed is allocated ad libitum.

uek: uger efter kælvning. wpp: weeks postpartum.

L: Lav energikoncentration. H: Høj energikoncentration.

L: Low energy concentration. H: High energy concentration.

2: 2 gange daglig malkning. 3: 3 gange daglig malkning. 2: milking twice a day. 3: milking 3 times a day.

(16)

14

Gennem hele laktationsperioden blev mælkeydelsen registreret 3 dage om ugen, mens mælkens indhold af fedt, protein og laktose blev bestemt ugent- ligt på mælkeprøver udtaget på den midterste kontroldag i ugen. Ud fra de tre kontroldage er der beregnet en gennemsnitlig ugentlig mælkeydelse. Ener- gikorrigeret mælk (EKM) er beregnet som beskrevet af Sjaunja et al. (1990).

Fodring

De to forsøgsfoderrationer var fuldfo- derblandinger med henholdsvis lav (L:

25% kraftfoder) og høj (H: 75% kraftfoder) energikoncentration (Tabel 2 og 3).

Forskellen i energikoncentrationen er fremkommet som følge af ændringer i rationernes stivelses- og NDF-indhold.

Begge foderrationer blev optimeret så- ledes, at køernes næringsstofbehov var dækket iflg. danske normer til malkekø- er (Strudsholm et al., 1999). Dette gæl- der dog ikke normerne for fylde og tyggetid, der ikke er opfyldt for foderration H.

Der blev udtaget foder (enkeltkompo- nenter) hver uge igennem forsøgsperio- den, og disse blev analyseret efter stan- dardmetoder på Centrallaboratoriet på Forskningscenter Foulum (Hansen &

Sørensen, 1996). Foderrationernes sam- mensætning og kemiske indhold er vist i Tabel 2 og 3.

Alle køerne blev tildelt foderration L efter ædelyst gennem hele goldperioden. Dagen efter kælvning fik køerne på hold H22 og H32 tildelt foderration H efter ædelyst, hvorimod køerne på hold L22 og L32 fortsatte på foderration L efter ædelyst. Igennem hele forsøget blev forsøgsfoderet udfodret og registreret 2 gange dagligt (kl. 8.00 og 15.00). Før hver morgenfodring blev foderrester tilbagevejet og registreret.

Ud fra den daglige foderoptagelse blev der beregnet en gennemsnitlig foderoptagelse på ugebasis.

Vægt, huld og sygdomsregistrering Alle køerne blev vejet ved goldning og herefter på fast ugedag og tidspunkt hver uge gennem hele forsøget. Ligele- des blev køerne huldvurderet på fast ugedag på en skala fra 1-5 med halve points, hvor 1 gives til den magre ko og 5 til den ekstremt fede ko (Kristensen, 1986). Staldpersonalet førte nøje kontrol med dyrenes sundhedstilstand, og ved mistanke om sygdom blev dyrlæge til- kaldt. Alle behandlinger blev registreret. Hvis en ko var genbehandlet for en given sygdom inden for to uger, blev dette betragtet som værende ét syg- domstilfælde.

(17)

Tabel 2. Sammensætning og indhold af foderrationerne med lav (L) og høj (H) energikoncentration. Composition and content of feed rations with low (L) and high (H) energy concentration.

Ration (i % af tørstof) Ration ( in % of dry matter) Foderemner (foderkode)

Feed components (feed code)

TS % Dry matter %

L H

Byghelsæd (583) Barley whole crop

32,0 74,5 25,0

Valset byg (201) Rolled barley

85,0 0 37,4

Pulpetter (283) Sugar beet pulp, dried

88,4 3,0 15,1

Rapskage, fedtrig (144) Rapeseed cake, fatty

90,0 9,0 7,1

Majsgluten (243) Maize gluten

91,1 4,0 3,0

Sojaskrå, toasted (155) Soy meal, toasted

88,0 5,0 8,9

Roemelasse (277) Sugar beet molasses

73,0 4,0 3,0

Foderurea (760) Feed urea

100 0,5 (≈ 5,0 g/kgts) (g/kg DM)

0,5 (≈ 5,0 g/kgts) (g/kg DM) Foderkridt (720)*

Ground limestone*

g/ko/dag g/cow/day

200 (0) 200 (0)

Type 3 mineraler (723)*

Type 3 minerals*

g/ko/dag g/cow/day

200 (40) 200 (40)

*) Tal uden for () er for laktationsperioden, og tal inden for () er for goldperioden.

*) Numbers outside brackets are for the lactation period, and numbers within brackets are for the dry period.

(18)

16

Tabel 3. Foderrationernes kemiske sammensætning samt beregnede fysiske egen- skaber og energiindhold (gennemsnit±±±±spredning). The chemical composition of the feed ration and calculated physical characteristics and energy content (avera-

ge±standard deviation).

Indhold (i % af tørstof) Content (in % of dry matter) Kemisk sammensætning

Chemical composition Foderration L

Feed ration L

Foderration H Feed ration H

Antal prøver / No. of samples 15 15

Råfedt / crude fat 5,2±0,1 5,2±0,1

NDF 35,0±1,5 24,6±0,6

Træstof / cellulose 19,7±1,3 12,4±0,4

Sukker / sugar 5,7±0,1 6,0±0,1

LHK / NFC (non-fibre carbohydrates) 23,4±1,1 32,7±0,4

Stivelse¹⁾/starch 17,8±1,1 26,7±0,4

Råprotein / crude protein 18,8±0,6 19,2±1,1

AAT (g/kgts)^a) / AAT (g/kg DM) 83,8±0,4 105,4±0,1

PBV (g/kgts)^a)

Protein balance rumen (g/kg DM)

45,6±5,4 21,2±1,8

Tyggetid (min/kgts)²⁾ Chewing time (min/kg DM)

40,2±2,2 16,1±0,7

Fyldeenheder (FFk/kgts)³⁾ Fill units (FFk/kg DM)

0,41±0,0 0,28±0,0

Fordøjelig energi (MJ/kg ts) Digestible energy (MJ/ kg DM)

13,0±0,1 14,8±0,0

Nettoenergi (FE⁴⁾/kg ts) Net energy (FU / kg DM)

0,86±0,01 1,06±0,00

1) Stivelse = LHK - sukker. Starch = NFC - sugar.

2) Tyggetid (min/kg ts): Helsæd: Tyggetid = F x 3 x % træstof ( F = findelingsgrad = 0,75). Kraftfoder (standard): Tyggetid = 4 (Strudsholm et al., 1997). Chewing time (min/kg DM): Whole crop: Chewing time = F x 3 x % cellulose (F = disintegration level = 0.75). Concentrates (standard): Chewing time = 4 (Strudsholm et al., 1997).

3) Fyldeenheder (FFk/kg ts): Helsæd: fylde = 0,79 - 0,44 x FE/kg ts. Kraftfoder (standard): Fylde = 0,22 (Strudsholm et al., 1997). Fill units (FFk/kg DM): Whole crop: fill units = 0.79 - 0.44 x FU/kg DM.

Concentrates (standard): fill units = 0.22 (Strudsholm et al., 1997).

4) 1 FE = 7890 KJ. nettoenergi / kg ts. = -0,369 +0,0989 x ford. energi (MJ/kg ts) - 0,347 x træstof (kg/kg ts) (Strudsholm et al., 1997). 1 FU = 7890 KJ. net energy / kg DM = -0,369 +0,0989 x digestible energy (MJ/kg DM) - 0,347 x cellulose (kg/kg DM) (Strudsholm et al., 1997).

a) Beregnet som beskrevet af Strudsholm et al. (1997). Calculated as described by Strudsholm et al. (1997).

(19)

Statistiske analyser

Data fra den første uge efter kælvning (uge 0) er ikke medtaget i de statistiske analyser, idet køerne på hold L32 og H32 først blev malket 3 gange daglig på dag 4 efter kælvning. Effekten af energikoncentration i foderrationen og malkningsfrekvens på foderoptagelse og mælkeydelse blev analyseret efter model (1) ved hjælp af Restricted Ma- ximum Likelihood metoden i proceduren MIXED (SAS Institute, 1996). De beregnede mobiliseringsparametre er ligeledes analyseret ved hjælp af model (1) men med udeladelse af "uger".

Variansstrukturen og covariansstruktu- ren mellem perioder, Am(χδγ)jkl, og for gentagne målinger inden for periode, κn(χ)j, blev optimeret på basis af Akai- ke’s Information Criterion og Schwarz’

Bayesian Criterion. Variansen var ho- mogen ({εijklmn } ~ N(0,σ²)) på tværs af de enkelte uger. Strukturen ”Compound symmetry” blev anvendt mellem perioder, mens en førsteordens regressiv kor- relation, AR(1), blev anvendt for gentagne målinger inden for periode.

Model 1

Yijklmn = µ + αi + χj + δk +γl + (χδ)jk + (χγ)jl + (δγ)kl +(χδγ)jkl + Am(χδγ)jkl + κn(χ)j + κn(χδ)jk +κn(χγ)jl + κn(χδγ)jkl + εijklmn

hvor:

Yijklmn = den analyserede egenskab (afhængig variable)

µ = gennemsnit af alle observationer (Least square mean) αi = systematisk virkning af blok i {i = 1, 2, ….10}

χj = systematisk virkning af periode j {j = 1,2}

δk = systematisk virkning af energikoncentration k i foderet {k = lav, høj}

γl = systematisk virkning af malkningsfrekvens l {l = 2 gange daglig, 3 gange daglig}

Am(χδγ)jkl = tilfældig virkning af ko m inden for periode og hold (χδγ)jkl {m = 1, 2,

…..,10};

Am(χδγ)jkl ~ N(0,σΑ2)

κn(χ)j = systematisk virkning af uge n inden for periode j {n = 1, 2, 3, ..., 16}

(χδ)jk, (χγ)jl, (δγ)kl, (χδγ)jkl = Vekselvirkninger mellem hovedeffekter

κn(χ)j, κn(χδ)jk, κn(χγ)jl, κn(χδγ)jkl = Vekselvirkninger mellem uge inden for periode og hovedeffekter

εijklmn = tilfældig restvariation, {εijklmn} ~ N(0,σ²)

(20)

18

SLICE under LSMEANS proceduren blev anvendt til at teste effekter i situa- tioner, hvor vekselvirkninger var signi-

fikante. Alle værdier er rapporteret som mindste kvadraters gennemsnit og spredning eller middelfejl.

(21)

Resultater

Foderoptagelse i goldperioden Tørstofoptagelsen i goldperioden er præsenteret i Figur 1. Tørstofoptagelsen faldt fra ca. 14 kg til 8 kg i perioden fra 5 uger før kælvning til kælvning. Der var ingen forskel i tørstofoptagelsen mellem forsøgsholdene i hele goldperioden.

Figur 1. Tørstofoptagelsen i goldperio- den, hvor alle køer blev fodret med en ration med lav energikoncentration (foderration L). Dry matter intake in the dry period when all the cows were fed a ration with a low energy concentration (feed ration L).

Foderoptagelse i laktationsperioden Foderoptagelsen som effekt af foderrationernes energikoncentration og daglig malkningsfrekvens er præsenteret i Ta- bel 4. Alle parametrene vedrørende foderoptagelse viste signifikante vekselvirkninger mellem uger fra kælvning (uek) og energikoncentrationen i foderet

samt malkningsfrekvens, hvilket er illustreret i Figur 2. Vekselvirkningerne skyldes små og ubetydelige, men signifikante, forskelle i effekterne fra for- søgsbehandlingerne i de forskellige uger.

De køer, der blev tildelt foderrationen med høj energikoncentration (H), havde en 6% højere tørstofoptagelse sammenlignet med de køer, der blev tildelt foderration med lav energikoncentration (L) i perioden 0-8 uek (P=0,05). I perioden 9-16 uek var den tilsvarende forskel 7% (P=0,05). Forskellen i optagelsen af nettoenergi (FE) og næringsstoffer var mere udpræget end forskellen i tørsto- foptagelsen. De køer, der fik tildelt foderration H, havde således en 4,3 og 5,4 højere daglig FE-optagelse i periode 0-8 uek (P=0,0001) og 9-16 uek (P=0,0001).

Der var ingen forskel i den daglige optagelse af fedt og råprotein på tværs af forsøgsbehandlingerne (data ikke vist), og den øgede energioptagelse hos køer- ne på foderration H blev derfor opnået på basis af en større optagelse af stivelse og reduceret optagelse af NDF. Køerne på foderration H havde således en ca.

25% lavere NDF-optagelse i perioderne 0-8 og 9-16 uek (P=0,0001), samt en ca.

35% højere daglig optagelse af LHK i perioderne 0-8 og 9-16 uek (P=0,0001).

Som følge heraf havde køerne på foderration H en ca. 25% mindre daglig optagelse af fyldeenheder i perioderne 0-8 og 9-16 uek (P=0,0001).

6 8 10 12 14 16

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 Uger fra kælvning, Weeks postpartum

Tørstofoptagelse, kg/dag

L2 L3 H2 H3

(22)

20

Både i periode 0-8 og 9-16 uek havde køer, der blev malket 3 gange dagligt i periode 0-8 uek, en numerisk højere tør- stof- og nettoenergioptagelse på ca. 5%, sammenlignet med køer der blev malket 2 gange dagligt. Forskellen var dog ikke statistisk sikker (P=0,17).

Mælkeydelse og mælkens sammen- sætning

Mælkeydelse og mælkens sammensæt- ning som effekt af foderrationernes energikoncentration og daglig malkningsfrekvens er præsenteret i Tabel 5.

Alle parametrene vedrørende mælke- ydelse viste signifikante vekselvirkninger mellem uger fra kælvning og energikoncentrationen i foderet samt malkningsfrekvens, hvilket er illustreret i Figur 3. Vekselvirkningerne skyldes små og ubetydelige, men signifikante, forskelle i effekterne fra forsøgsbehand- lingerne i de forskellige uger.

Igennem hele laktationsperioden var der en signifikant effekt af foderets energikoncentration på mælkeydelsen og mælkens sammensætning. Køerne på foderration H havde i perioden 0-8 uek en 15% højere mælkeproduktion

(P=0,0001), 11% højere EKM-produktion (P=0,0001), 0,53 procentenheder lavere fedtindhold (P=0,0001), 0,20 procentenheder højere proteinindhold (P=0,0001), samt 0,13 procentenheder højere laktoseindhold (P=0,002). I perioden 9-16 uek havde køerne på foderration H ligeledes en 21% højere mælkeydelse (P=0,0001),

15% højere EKM-produktion (P=0,0001), 0,68 procentenheder lavere fedtindhold (P=0,001), 0,24%-enheder højere proteinindhold (P=0,0004), samt 0,10 procentenheder højere laktoseindhold (P=0,002).

Køer malket 3x dagligt havde en 8%

højere daglig mælkeydelse end de der blev malket 2x dagligt i perioden 0-8 uek (38,7 vs. 35,6 kg mælk; P=0,04). Til- svarende var den energikorrigerede mælkeydelse (kg EKM) 9% højere hos køer malket 3x dagligt sammenlignet med køer malket 2x dagligt (P=0,008). I perioden 9-16 uek forsvandt forskellen mellem de hold, der i periode 0-8 uek blev malket henholdsvis 2 og 3 gange dagligt. Der var ingen signifikant effekt af malkningsfrekvens på mælkens sammensætning.

Vægt- og huldændringer

Vægt- og huldændringer som effekt af foderrationernes energikoncentration og daglig malkningsfrekvens er præsente- ret i Tabel 6. Køernes vægt ved kælv- ning, 8 uek og 16 uek var henholdsvis 660, 602 og 616 kg. Der var ingen statistisk forskel i køernes vægt mellem for- søgsholdene inden for de nævnte perioder. I perioden fra kælvning til 8 uek havde køerne på foderration L og H et nettovægttab på henholdsvis 61 kg og 56 kg (P=0,002). De køer, der blev malket 2 gange dagligt, havde et netto- vægttab på 53 kg mod 65 kg hos de kø- er, der blev malket 3 gange dagligt

(23)

Tabel 4. Foderoptagelse som effekt af energikoncentration i foderrationen (Lav og Høj) og malkningsfrekvens (2x og 3x). Alle køer blev malket 2x dagligt i perioden 9-16 uger efter kælvning. Feed intake as effect of the energy concentration of the feed ration (Low and High) and milking frequency (2x and 3x). All the cows were milked twice a day in the period 9-16 weeks postpartum.

Daglig foderoptagelse Daily feed intake

Forsøgshold Experimental group

P–værdi¹⁾ P-value¹⁾

L22 L32 H22 H32 SEM E M ExM

Antal dyr No. of animals

10 9 9 10

Tørstof, kg Dry matter, kg (uge 0 til 8 uek) (week 0 to 8 pp)

15,6 16,8 16,9 17,4 0,7 0,05 0,17 0,97

(uge 9 til 16 uek) (week 9 to 16 pp)

18,4 19,0 19,6 20,8 0,7 0,05 0,17 0,97

Nettoenergi, FE Net energy, FU (uge 0 til 8 uek) (week 0 to 8 pp)

13,5 14,4 17,9 18,5 0,7 0,0001 0,18 0,90

15,8 16,4 20,8 22,1 0,7 0,0001 0,18 0,90

Fylde, FFk

Fill, FFk

6,42 6,89 4,76 4,88 0,23 0,0001 0,18 0,72

7,53 7,80 5,52 5,84 0,23 0,0001 0,18 0,72

NDF, kg (uge 0 til 8 uek) (week 0 to 8 pp)

5,47 5,88 4,17 4,29 0,20 0,0001 0,17 0,74

6,42 6,66 4,84 5,12 0,20 0,0001 0,17 0,74

LHK, kg / NFC, kg (uge 0 til 8 uek) (week 0 to 8 pp)

3,26 3,50 5,19 5,36 0,19 0,0001 0,19 0,80

3,83 3,97 6,02 6,41 0,19 0,0001 0,19 0,80

1) P - værdier er præsenteret for hovedfaktorerne (E: energikoncentration og M: malkningsfrekvens) inden for de to laktationsperioder. P-values are presented for the main factors (E: energy concentration and M: milking frequency) within the two lactation periods.

(24)

22

Figur 2. Effekten af energikoncentration i foderrationen (Lav og Høj) og malk- ningsfrekvens (2x og 3x) på foderoptagelsen efter kælvning. Alle køer blev malket 2x dagligt i perioden 9-16 uger efter kælvning. Effect of the energy concentration of the feed ration (Low and High) and milking frequency (2x and 3x) on feed intake post parturition. All the cows were milked twice a day in the period 9-16 weeks postpartum.

6 10 14 18 22

0 4 8 12 16

6 10 14 18 22 26

0 4 8 12 16

FE/dag

6 10 14 18 22 26

0 4 8 12 16

6 10 14 18 22

0 4 8 12 16

Tørstofoptagelse, kg/dag

0 2 4 6 8

0 4 8 12 16

LHK, kg/dag

Lav Høj

0 2 4 6 8

0 4 8 12 16

2x 3x 2

4 6 8

0 4 8 12 16

NDF, kg/dag

2 4 6 8

0 4 8 12 16

Uger fra kælvning, Weeks postpartum

(25)

Tabel 5. Mælkeydelse som effekt af energikoncentration i foderrationen (Lav og Høj) og malkningsfrekvens (2x og 3x). Alle køer blev malket 2x dagligt i perioden 9-16 uger efter kælvning. Milk yield as an effect of the energy concentration of the feed ration (Low and High) and milking frequencey (2x and 3x). All the cows were milked twice a day in the period 9-16 weeks postpartum.

Daglig mælkeydelse Daily milk yield

P–værdi¹⁾ P-value¹⁾

L22 L32 H22 H32 SEM E M ExM

Antal dyr No. of animals

10 9 9 10

Mælk, kg / Milk, kg (uge 0 til 8 uek) (week 0 to 8 pp)

32,0 36,2 39,2 41,1 1,5 0,0001 0,04 0,54 (uge 8 til 16 uek)

(week 8 to 16 pp)

30,4 30,6 39,1 38,4 1,5 0,0001 0,88 0,54 EKM, kg / ECM, kg

33,2 36,9 38,0 40,6 1,2 0,0001 0,008 0,98 (uge 8 til 16 uek)

(week 8 to 16 pp)

28,9 28,6 33,6 34,7 1,2 0,0001 0,65 0,98 Fedt, % / Fat, %

4,49 4,45 3,83 4,08 0,17 0,0001 0,40 0,23 (uge 8 til 16 uek)

(week 8 to 16 pp)

3,82 3,75 2,92 3,29 0,17 0,0001 0,40 0,23 Protein, % / Protein, %

3,11 3,07 3,32 3,27 0,06 0,0001 0,80 0,94 (uge 8 til 16 uek)

(week 8 to 16 pp)

2,93 3,00 3,17 3,24 0,06 0,0001 0,80 0,94 Laktose, % / Lactose, %

4,72 4,70 4,83 4,86 0,04 0,002 0,66 0,88 (uge 8 til 16 uek)

(week 8 to 16 pp)

4,73 4,78 4,85 4,87 0,04 0,002 0,66 0,88

1) P-værdier er præsenteret for hovedfaktorerne (E: energikoncentration og M: malkningsfrekvens) inden for de to laktationsperioder. P-values are shown for the main factors (E: energy concentration and M:

milking frequency) within the two lactation periods.

(26)

24

Figur 3. Effekten af energikoncentration i foderrationen (Lav og Høj) og malk- ningsfrekvens (2x og 3x) på mælkeydelse og mælkens sammensætning. Alle køer blev malket 2x dagligt i perioden 9-16 uger efter kælvning. Effect of the energy concentration of the feed ration (Low and High) and milking frequency (2x and 3x) on milk yield and milk composition. All the cows were milked twice a day in the period 9-16 weeks postpartum.

20 25 30 35 40 45

0 4 8 12 16

Mælk, kg/dag

20 25 30 35 40 45

0 4 8 12 16

2 3 4

0 4 8 12 16

Protein %

2 3 4

0 4 8 12 16

1 2 3 4 5 6 7

0 4 8 12 16

Fedt %

1 2 3 4 5 6 7

0 4 8 12 16

4,25 4,5 4,75 5 5,25

0 4 8 12 16

Laktose %

Lav Høj

4,25 4,5 4,75 5 5,25

0 4 8 12 16

2x 3x

Uger fra kælvning, Weeks postpartum

(27)

(P=0,0001). Imidlertid var der i denne periode en vekselvirkning mellem foderets energikoncentration og daglig malkningsfrekvens på vægtændringen i perioden (P=0,0003). Vekselvirkningen fremkom ved, at der var et forskelligt nettovægttab på henholdsvis 18 kg og 6 kg, når 2 og 3 gange daglig malkning blev sammenlignet på foderration L og H.

I perioden 9-16 uek var der en tilvækst på henholdsvis 8 kg og 23 kg på foderration L og foderration H. Imidlertid var der en vekselvirkning mellem foderets energikoncentration og malkningsfrekvens (P=0,0001), idet køerne på hold H32 havde en dobbelt så stor tilvækst som køerne på hold H22 uden en tilsvarende forskel mellem holdene L22 og L32.

Køernes huldkarakter ved kælvning, 8 uek og 16 uek var henholdsvis 3,4, 2,4 og 2,5. Ved kælvning og uge 8 efter kælvning var der ingen forskel mellem forsøgsholdene, men i uge 16 efter kælvning havde køer på foderration L sammenlignet med køer på foderration H en 20% lavere huldkarakter (P=0,006).

I perioden 0-8 uek var der på tværs af forsøgsholdene en huldændring på -1,1 huldkarakter. Imidlertid var der en vekselvirkning mellem foderrationens energikoncentration og malkningsfrekvens (P=0,0001), således at køerne på hold L32 havde det største huldtab. For- skellen var dog numerisk meget lille. I

perioden 9-16 uek var der et huldtab på -0,2 huldkarakter hos køerne på foderration L og en huldtilvækst på 0,4 huldkarakter hos køerne på foderration H (p=0,0001). Som det fremgår af Tabel 6, var der her en vekselvirkning (p=0,02) mellem foderets energikoncentration og malkningsfrekvens (0-8 uek), som dog ikke er af betydning for den overordnede effekt af foderets energikoncentration.

Sygdomsregistreringer

Antallet af sygdomstilfælde på tværs af forsøgsholdene er præsenteret i Tabel 7.

På grund af det begrænsede dyremate- riale og forsøgsperiodens længde

(manglende statistisk power) er der ikke udført statistisk analyse på sygdoms- data. Dog bemærkes det, at 4 køer på foderration H fik ketose, mens ingen tilfælde blev observeret på foderration L.

En ko på hold L32 døde få dage efter kælvning i forbindelse med behandling for mælkefeber, og ligeledes blev en ko på hold H22 udtaget af forsøget i forbindelse med behandling af mælkefeber få dage efter kælvning. Ingen af de her nævnte årsager til udgang af forsøget kan relateres til forskelle i forsøgsbe- handlinger.

(28)

26

Tabel 6. Vægt- og huldændringer som effekt af energikoncentration i foderratio- nen (Lav og Høj) og malkningsfrekvens (2x og 3x). Alle køer blev malket 2x dag- ligt i perioden 9-16 uger efter kælvning. Changes in weight and BCS as an effect of the energy concentration in the feed ration (Low and High) and milking frequency (2x and 3x). All the cows were milked twice a day in the period 9-16 weeks postpartum.

Huld- og vægtændringer Changes in BCS and weight

P-værdi¹⁾ P-value¹⁾

L22 L32 H22 H32 SEM F M ExM

Antal køer No. of cows

10 9 9 10

Vægt ved kælvning, kg Weigh at calving, kg

655 663 642 680 18 0,90 0,32 0,23

Vægt uge 8, kg Weight in week 8, kg

602 594 589 621 18 0,74 0,32 0,23

Vægt uge 16, kg Weight in week 16, kg

610 599 603 652 18 0,23 0,32 0,23

∆ vægt uge 0 til 8, kg

∆ weight week 0 to 8, kg

-52^a -70^c -53^a -59^b 2 0,0015 0,0001 0,0003

∆ vægt uge 8 til 16, kg

∆ weight week 8 to 16, kg

8^a 7^a 14^b 31^c 1 0,0001 0,0001 0,0001 Huld ved kælvning

BCS at calving

3,4 3,5 3,3 3,5 0,2 0,68 0,68 0,36

Huld uge 8 BCS in week 8

2,5 2,4 2,3 2,5 0,2 0,65 0,68 0,36

Huld uge 16 BCS in week 16

2,3 2,1 2,6 2,8 0,2 0,006 0,68 0,36

∆ huld uge 0 til 5

∆ BCS week 0 to 5

-1,0^a -1,2^b - 1,1^bc

-1,1^c 0,03 0,54 0,02 0,0001

∆ huld uge 8 til 16

∆ BCS week 8 to 16

-0,2^a -0,2^a 0,4^b 0,3^c 0,02 0,0001 0,1441 0,02

1) P - værdier er præsenteret for hovedfaktorerne (E: energikoncentration og M: malkningsfrekvens) inden for laktationsperioden. P-values are shown for the main factors (E: energy concentration and M: mil- king frequency) within the lactation period.

abc Tal med forskellig bogstav inden for rækker er signifikant forskellige (P≤0,05).

abc Numbers with different superscript within rows are significantly different (P≤0,05).

(29)

Tabel 7. Effekt af foderrationens energikoncentration og malkningsfrekvens på antallet af sygdomsregistreringer. Effect of the energy concentration of the feed rati- on and milking frequency on disease incidence.

Antal sygdomstilfælde efter kælvning Disease incidence postpartum

L22 L32 H22 H32

Antal køer / No. of cows 10 9 9 10

Reproduktionslidelser (efterbyrd, betændelse) Reproduction diseases (retained placenta, infection)

(uge 1 til 8 uek) (week 1 to 8 pp) 1 2 1

(uge 9 til 16 uek) (week 9 to 16 pp) Yverlidelser

(mastitis, pattetråd, etc.) Udder diseases

(mastitis, teat injuries, etc.)

(uge 1 til 8 uek) (week 1 to 8 pp) 2 3

(uge 9 til 16 uek) (week 9 to 16 pp) 3 2 4 2

Ketose / Ketosis

(uge 1 til 8 uek) (week 1 to 8 pp) 2 2

(uge 9 til 16 uek) (week 9 to 16 pp) Kælvningsfeber / Milk fever

(uge 1 til 8 uek) (week 1 to 8 pp) 2 2 1 3

(uge 9 til 16 uek) (week 9 to 16 pp)

(30)

28

(31)

Diskussion

Effekt af foderrationens energikoncen- tration og malkningsfrekvens uge 0-8 efter kælvning

Tørstofoptagelsen i nærværende under- søgelse var højest hos køer, der fik tildelt foderration med høj energikoncentration i perioden 0-8 uek. Det er i overensstemmelse med tidligere undersø- gelser med forskellig kraftfoder- /grovfoderforhold i tidlig eller midt- laktation (Krohn et al., 1983; MaCleod et al., 1984; Flipot et al., 1988; Friggens et al., 1998). Forskellen i tørstofoptagelsen mellem køer på henholdsvis foder med lav og høj energikoncentration var 1 kg, mens forskellen i energioptagelsen var 4,3 FE i nærværende undersøgelse. Den væsentlige forskel i næringsstofsam- mensætningen mellem foderrationerne var indholdet af stivelse og NDF. End- videre indeholdt foderrationen med lav energikoncentration væsentligt flere beregnede fyldeenheder (FFk). Forskel- len i energioptagelse i nærværende for- søg stammer således primært fra forskelle i sammensætningen af kulhydrat- fraktionen, og forskellen i tørstofopta- gelsen kan forklares ved den store forskel i NDF-indholdet (Allen, 2000). For- skellen i foderrationernes NDF-indhold og FFk var henholdsvis 10% og 0,13 enheder, hvorfor der umiddelbart var forventet en større forskel i tørstofoptagel- sen.

Imidlertid bevirker foderrationer med højt stivelsesindhold og lavt NDF-

indhold lavere vom pH og derved en nedsat fordøjelighed af fiberfraktionen (Varga et al., 1984; Sarwar et al., 1992).

Dette vil medføre en øget opholdstid af foderpartikler med lav fordøjelighed og derved øge fylden af en foderration (Allen, 2000). I nærværende undersøgel- se kan fylden af foderrationen med høj energikoncentration således være større, end vi umiddelbart forventede ud fra den beregnede fylde. En supplerende forklaring er, at der er en højere grad af stofskifteregulering af foderoptagelsen i tidlig laktation end tidligere antaget (Ingvartsen & Andersen, 2000). De køer, der fik foder med høj energikoncentration, havde således ca. 25% større nettoenergioptagelse end køerne, som fik foder med lav energikoncentration.

Køer fodret på høj energikoncentration i nærværende forsøg havde de første 8 uger efter kælvning en signifikant høje- re mælkeydelse, lavere fedtprocent og højere proteinprocent i mælken. I tidligere undersøgelser med varierende energikoncentration i foderet i tidlig eller midt-laktation fandt man ligende resultater (Friggens et al., 1998; Flipot et al., 1988; MaCleod et al., 1984). I nærvæ- rende forsøg er der ca. 10 procentenhe- ders forskel i NDF-indhold mellem de to foderrationer og en forskel i mælke- ydelsen på ca. 4 kg mælk. Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, der har vist, at mæl- keydelsen falder med 0,4 kg mælk pr.

(32)

30

procent stigning i foderrationens NDF indhold (Varga et al., 1998). Ligeledes kan den øgede optagelse af stivelse hos køer fodret på høj energikoncentration være en væsentlig forklaring på faldet i fedtprocent og stigningen i proteinprocent (Sutton, 1989). I nærværende forsøg fandt vi, at laktoseindholdet var signifikant højere (+0,15%) hos køer, der fik tildelt foderrationer med høj energikoncentration. I oversigtsartiklen af Sutton (1989) konkluderes det, at manipulering af grovfoder:kraftfoder andelen i enkelte undersøgelser har bevirket et æn- dret laktoseindhold på op til 0,2%. Det er ikke muligt at forklare eller konklu- dere, om forskellen i mælkens laktoseindhold i nærværende undersøgelse skyldes en forskel i glukosetilgængelig- heden for de mælkeproducerende celler, eller blot forklares med de sideløbende ændringer i mælkens fedt- og proteinindhold.

I nærværende undersøgelse bevirkede en øget malkningsfrekvens de første 8 uger af laktationen en beskeden ydelsesstigning (kg mælk) på 8% eller 3 kg daglig. Den beskedne ydelsesstigning kan forklares med, at alle køerne i for- søget er i 2. laktation eller ældre. Det er således vist, at ældre køer har et mindre respons af øget malkningsfrekvens på mælkeydelsen end køer i 1. laktation (Barnes et al., 1990; Erdman & Varner, 1995). Endvidere fandt Pearson et al.

(1979) en beskeden effekt af 2 vs. 3 gange daglig malkningsfrekvens i de første 8 uger af laktationen i forhold til senere

i laktationen. Selv om køerne i nærvæ- rende forsøg blev fodret ad libitum, bevirkede den øgede mælkeydelse hos køer malket 3 gange dagligt ikke en statistisk sikker øget foderoptagelse. Li- gende resultater er fundet af Barnes et al. (1990) i tidlig-, midt- og sen-laktation samt af DePeters et al. (1985) i en hel laktationsperiode. Som forventet var der derfor en relativ større mobilisering hos de køer, der blev malket 3 gange dagligt. At mobiliseringen var størst hos køerne på 3 gange daglig malkningsfrekvens og lav energikoncentration afspejler, at disse køer havde den relativt største øgede mælkeydelse uden tilsvarende øget foderoptagelse. Det var dog ikke muligt at dokumentere dette med statistisk sikkerhed.

Der var 4 ketosebehandlinger blandt de køer, der fik tildelt foder med høj energikoncentration mod ingen ketosebehandlinger hos de køer, der fik tildelt foder med lav energikoncentration. I nærværende undersøgelse er det dog ikke muligt at diskutere forskelle i sygdomsregistreringer mellem forsøgsbe- handlingerne på grund af manglende statistisk power. Imidlertid havde to af de køer, som fik ketose, en relativ høj fedningsgrad ved kælvning (huldkarakter 4,0 og 4,5), hvilket øger risikoen for ketose (Østergaard & Sørensen, 1998).

(33)

Effekt af foderets energikoncentration og ændret malkningsfrekvens fra 3 til 2 gange dagligt i uge 9-16 efter kælv- ning

I perioden 9-16 uek var effekten af foderets energikoncentration på foderoptagelse, mælkeydelse og mælkens sam- mensætning af tilsvarende størrelsesor- den som beskrevet og diskuteret for perioden 0-8 uek. Imidlertid blev alle kø- erne malket 2 x dagligt, og der var ikke længere forskel i mælkeydelsen mellem de køer, som var blevet malket 2 henholdsvis 3 x dagligt i perioden 0-8 uek.

Vi har således ikke kunnet bekræfte den store positive overslæbningseffekt på mælkeydelsen ved at gå fra 6 til 3 gange daglig malkning i tidlig laktation som rapporteret af Bar-Peled et al. (1995).

Derimod stemmer vores resultater over- ens med resultater fra andre studier, hvor der ingen overslæbningseffekt var ved at reducere fra 3 til 2 gange daglig malkning i uge 20 ( Poole, 1982) og i uge 36 (Pelissier et al., 1978) efter kælvning.

Resultaterne i den israelske undersøgel- se forklares ved, at øget malkningsfrekvens vil øge differentiationen og proli- ferationen af yverceller, og at denne ef-

fekt opretholdes efter en reduktion af malkningsfrekvensen (Bar-Peled et al., 1995). Resultaterne i nærværende un- dersøgelse viser imidlertid, at en even- tuel øget positiv effekt i yvervævet ikke er af kvantitativ betydning for mælke- produktionen ved reduktion af malkningsfrekvensen fra 3 til 2 gange dagligt i tidlig laktation.

I perioden 9-16 uek havde de køer, der fik tildelt foder med en høj energikoncentration, den største tilvækst og huld- karakterændring. Dette afspejler, at køer tildelt foder med høj energikoncentration havde nemmere ved at tilfredsstille deres energibehov til mælkeproduktion og tilvækst end køer tildelt foder på lav energikoncentration. En signifikant vekselvirkning mellem foderets energikoncentration og malkningsfrekvens viste imidlertid, at køerne på hold H32 havde en dobbelt så stor tilvækst som køerne på hold H22 i perioden 9-16 uek. Umid- delbart synes det ikke muligt at forklare denne vekselvirkning. Resultaterne fra huldvurderingen understøttede dog heller ikke den beskrevne vekselvirkning på vægtændringen.

(34)

32

(35)

Konklusion

På baggrund af nærværende undersø- gelse i tidlig laktation med ældre mal- kekøer (> 2. lakt) konkluderes følgende:

Køer tildelt en foderration med høj energikoncentration (75% kraftfoder) har en højere foderoptagelse i kg tørstof og nettoenergi end køer tildelt foderration med lav energikoncentration (25%

kraftfoder).

Køer malket 3 gange dagligt har en ydelsesstigning på ca. 8% uden en tilsvarende større foderoptagelse i forhold til køer malket 2 gange dagligt i perioden 0-8 uger efter kælvning. Som forventet havde køerne, der blev malket 3 gange dagligt, det største vægttab, hvil-

ket dog var mest udtalt hos køer tildelt foder med lav energikoncentration.

Ovenstående viser, at foderoptagelsen overvejende er fysisk reguleret hos køer fodret med lav energikoncentration, mens køer på høj energikoncentration i højere grad er reguleret af stofskifte- faktorer.

Køer malket 3 gange dagligt i de første 8 uger efter kælvning opretholdt ikke en højere mælkeydelse, når malkningsfrekvensen blev reduceret til 2 gange dagligt i perioden 9-16 uger efter kælvning.

Det var således ikke muligt at opnå en positiv overslæbningseffekt ved at malke 3x i den tidlige laktation og 2x i den resterende laktation.

(36)

34

(37)

Anerkendelser

Forsøgstekniker P. Havmøller Jensen har styret og haft det daglige opsyn med forsøget i stalden samt foretaget de ugentlige huldvurderinger. EDB- og

forsøgstekniker E.S. Frimer har redige- ret databasen for alle produktionsre- sultaterne og hjulpet med at forberede data til de statistiske analyser.

(38)

36

(39)

Litteraturliste

Aaes, O., 1993. Fuldfoder kontra separat tildeling af energirige foderrationer udfodret efter ædelyst eller restriktivt til malkekøer. Forskningsrapport fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 23 pp.

Allen, M.S., 2000. Effects of diet on short-term regulation of feed intake by lactating dairy cattle. J. Dairy Sci.

83, 1598-1624.

Bar-Peled, U., Maltz, E., Bruckentall, I., Folman, Y., Kali, Y., Gacitua, H. &

Lehrer, A.R., 1995. Relation between frequent milking or suckling in early lactation and milk production of high producing dairy cows. J. Dairy Sci.

78, 2726-2736.

Bar-Peled, U., Aharoni, Y., Robinzon, B., Bruckental, I., Lehrer, R.M.E., Knight, C., Kali, J., Folman, Y., Voet, H., Ga- citua, H. & Tagari, H., 1998. The effect of enhanced milk yield of dairy cows by frequent milking or suckling on intake and digestibillity of the diet: J. Dairy Sci. 81, 1420-1427.

Barnes, M.A., Pearson, R.E. & Lukes- Wilson, A.J., 1990 Effects of milking frequency and selection for milk yield on productive efficiency of holstein cows. J. Dairy Sci. 73, 1603-1611.

DePeters, E.J., Smith, N.E. & Acedo- Rico, J., 1985. Three or two times daily milking of older cows and first lactation cows for entire lactations. J.

Dairy.Sci. 68, 123-132.

Erdman, R.A. & Varner, M., 1995. Fixed yield responses to increased milking frequency. J. Dairy Sci. 78, 1199-1203.

Flipot, P.M., Roy, G.L. & Dufour, J.J., 1988. Effects of peripartum energy concentration on production performance of holstein cows. J. Dairy Sci.

71, 1840-1850.

Friggens, N.C., Emmans, G.C., Kyriaza- kis, I., Oldham, J.D. & Lewis, M., 1998. Feed intake relative to stage of lactation for dairy cows consuming total mixed diets with a high or low ratio of concentrate to forage. J. Dairy Sci. 81, 2228-2239.

Grummer, R.R., 1993. Etiology of lipid- related metabolic disorders in peri- parturient dairy cows. J. Dairy Sci. 76, 3882-3896.

Hansen, B. & Sørensen, N.K., 1996. Me- todereferencer til Centrallaboratoriets analyser. Statens Husdyrbrugsforsøg, Intern rapport 79, 31 pp.

Ingvartsen, K.L. & Andersen, J.B., 2000.

Integration of metabolism and intake regulation: A review focusing on peri- parturient animals. J. Dairy Sci. 83, 1573-1597.

Ingvartsen, K.L., Aaes, O. & Andersen, J.B., 2000. Effects of pattern of concentrate allocation in the dry period and early lactation feed intake and lactational performance in dairy cows (submitted).

Korver, S., 1988. Genetic aspects of feed intake and feed efficiency in dairy cattle: a review. Livest. Prod. Sci. 20, 1-13.

Kristensen, T., 1986. Metode til huld- vurdering af malkekøer. I: Øster-

(40)

38

gaard, V. & Hindhede, J. (ed). Studier i kvægproduktionssystemer. Beret- ning nr. 615 fra Statens Husdyrbrugs- forsøg, 59-75.

Krohn, C.C., Hvelplund, T. & Andersen, P.E., 1983. The effect on performance of different energy concentration in complete rations for first lactation cows before and after calvning.

Livest. Prod. Sci. 10, 223-237.

MaCleod, G.K., Grieve, D.G., McMillan,

& Smith, G.C., 1984. Effect of varying protein and energy densities in complete rations fed to cows in first lactation. J. Dairy Sci. 67, 1421-1429.

Olsson, G., Emanuelson, M. & Wiktors- son, H., 1997. Effects on milk production and health of dairy cows by feeding different ratios of concentrate/forage and additional fat before calving. Acta Agric. Scand. 47, 91-105.

Pearson, R.E., Fulton, L.A., Thompson, P.D. & Smith, J.W., 1979. Three times a day milking during the first half of lactation. J. Dairy Sci. 62, 1941-1950.

Pelissier, C.L., Koong, L.J. & Bennett, L.F., 1978. Influence of milking 3 times daily on milk and fat production.

J. Dairy Sci. 61. (Suppl. 1), 132.

Poole, D.A., 1982. The effects of milking cows three times daily. Anim. Prod.

34. 197-201.

Sarwar, M., Firkins, J.L. & Eastridge, M.L., 1992. Effects of varying forage and concentrate carbohydrates on nutrient digestibilities and milk production by dairy cows. J. Dairy Sci.

75, 1533-1542.

SAS Institute, 1996. SAS/STAT*Soft- ware: Changes and enhancements, Release 6.12. Cary, NC, USA, SAS In- stitute, 158 pp.

Sjaunja, L.O., Baevre, L., Junkkarinen, L., Pedersen, J. & Setälä, J., 1990. A nordic proposal for an energy cor- rected milk (ECM) formula. In: 27th session of ICRPMA, July 2-6, Paris, France.

Strudsholm, F., Skovbo, E.S., Flye, J.C., Kjeldsen, A.M., Weisbjerg,M., Søe- gaard, K., Kristensen, V.F., Hvel- plund, T. & Hermansen, J.E., 1997.

Fodermiddeltabel 1997. Sammensæt- ning og foderværdi af fodermidler til kvæg. Landbrugets Rådgivningscen- ter, Rapport nr. 69.

Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hvelplund, T. & Østergaard, S., 1999.

Danske fodernormer til kvæg. Land- brugets Rådgivningscenter, Rapport nr. 84. 25-35.

Sutton, J.D., 1989. Altering milk composition by feeding. J. Dairy Sci. 72, 2801-2814.

Varga, G.A., Meisterling, E.M., Dailey, R.A. & Hoover, W.H., 1984. Effect of low and high fill diets on dry matter intake, milk production, and repro- ductive performance during early lactation. J. Dairy Sci. 67, 1240-1248.

Østergaard, S. & Sørensen, J.T., 1998. A review of the feeding-health-

production complex in a dairy herd.

Prev. Vet. Med. 36, 109-129.