Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Haves: ventetid ved retten. Søges: samspil mellem dommere og advokater

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

N R . 0 5 · j u N i 2 0 1 2

PÅ DYBT VAND

u D G i V E T A F A D V O K A T S A M F u N D E T

Vi går bag om retssagsprøven.

Følg Jens Harkov Hansen, da

han blev kastet hovedkulds

ud i en fiktiv sag.

(3)

I n d h o l d

Faste sider Redaktionelt

LEDER

Ny PET-lovgivning mangler bedre kontrol med tjenestens virke.

KORT NYT

Databaser over navngivne advokater kritiseres af Advokatrådet.

EUROPÆISK RETSPOLITIK

Persondataloven, som vi kender, er på vej på pension. En ny forordning gør EU til den primære beskytter af personlige data.

Datatilsynet får som noget nyt mulighed for at udstede bøder.

NYE BØGER

Etik og rådgivning – ny letlæst lærebog og god skik og rådgivning.

CHRISTIANSBORG-KLUMMEN

Straffen for en forbrydelse begået af flere personer skal kunne ramme hele gruppen, hvis ansvaret ikke kan placeres, skriver Peter Skaarup (DF).

NYT JOB

Menneskeret skal ind under huden på flere advokater, lyder det fra Thorkild Høyer.

Så SLIPPER vI SGU fOR DEM I RETTEN Ved at uddele en lille luns arbejde til de førende specialister, kan store virksomheder reelt afskære konkurrenterne fra rådgivning.

HAvES: vENTETID vED RETTEN

Advokater og dommere samarbejder om, hvordan civile sager føres bedst og hurtigst.

På MED SLIPSET, LISE

43-årige Lise Heide-Jørgensen er advokat i Holland. Følg med i serien om advokater i udlandet.

TIL PRØvE I EN fIKTIv SAG

På baggrund af en prøve i en fiktiv retssag.

Advokaten fulgte med, da Jens Harkov Hansen og en række andre fuldmægtige blev kastet ud på dybt vand i de fiktive sager.

STOR STåHEJ fOR INGENTING

Anklagemyndigheden bør afstå fra at føre straffesager mod behandlingsanbragte personer.

fANGET Af fORTIDEN

For at få ny viden om mediation har en gruppe danske advokater været på inspirati- onstur i Sydafrika.

UKLARE KONTRAKTER

Advokater kan få hjælp til at finde ud af, hvad sædvanlig aftalepraksis er.

8

12

18

26

40

42

46

5

6

32

36

38

48

(4)

ADVOKATEN 05/12 3

Vi gør AdVosys 4 App endnu bedre

Advosys 4 app’en til iPad og iPhone kommer nu i en ny og forbedret version 2.

Advosys 4 er både det mest effektive og

med app’en også det mest fleksible it-system til advokater. Brug det, hvor som helst – når som helst.

direkte adgang til:

• sager

• dokumentbehandling

• Fremnoteringer

• Kontaktinformationer

• udvidet tidsregistrering

du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede anvender unik Advosys 4.

Kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl.

Genialmultifleksibeleffektivt

uniK system design · 7642 1100 · Vejle · KøbenhAVn · uniK.dK · uniK@uniK.dK

OPENING.DK . 12656

(5)

K o l o F o n

AdvokAten 91. årgAng

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.

Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET Kronprinsessegade 28 · 1306 København K

Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret.

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.

mEDlEm AF DANsK FAgprEssE issN 0107-5616 issN 1901-4546 (online) Christoffer Badse, institut for

menneskerettigheder

Anja Cordes, advokat

Ole Dybdahl, landsdommer, Østre landsret

Thomas Elholm, professor, syddansk universitet

Carsten Fode, advokat

Anne Birgitte gammeljord, advokat

Arne gram, vicepolitidirektør

svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre landsret

rass Holdgaard, advokat

peter pagh, professor, dr.jur., Københavns universitet

Karsten Havkrog pedersen, advokat

Birgitte Holmberg pedersen, retspræsident, Helsingør

lars lindencrone petersen, advokat

Anne pindborg, advokat

Jens røn, statsadvokat

Henrik stagetorn, advokat

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk redaktør: rasmus lindboe, rli@advokatsamfundet.dk redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk

ANNONCEr:

Frontmedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 martin Elmstrøm advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk

lAyOuT:

Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk

TryK:

Jørn Thomsen / Elbo As Essen 22

6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk rEDAKTiONspANEl:

SPANSK

ADVOKATKONTOR

ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både Alicante og Barcelona.

Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur.

Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com.

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

Testamente

til fordel for

Dansk Kræftforskning Fond skaber resultater

Fonden er fritaget for at betale boafgift, og alle beløb går ubeskåret til kræftforskning. Midlerne bliver uddelt af

internationalt anerkendte kræftforskere, der ligesom bestyrelsen arbejder ulønnet for fonden.

75869_dkf_90x116_4f.indd 1 06/06/11 10.44

(6)

l e d e r

Efterretningstjenester – bedre kontrol ønskes

A F S Ø R E n J E n S T R U P , F o R M A n D F o R A D V o K A T R Å D E T AF SYS RoVSInG, FoRMAnD FoR ADVoKATRÅDET

I Advokatrådet har vi netop behandlet betænkning 1529 om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Drøftelserne har stået på over to rådsmøder og med forudgående forberedelse i Strafferetsudvalget. Diskussionen har været perspekti- veret af, at rådets repræsentant i Betænkningsudvalget, oluf Engell, deltog i det ene af møderne. En ganske grundig behandling af en betænkning, som jo også har været mere end ti år undervejs. og hvorfor nu denne grundighed?

Fordi de beføjelser, der overlades en efterretningstjeneste rammer lige ned i en af de bærende søjler i vores formål,

nemlig det arbejde, som Advokatsamfundet efter politisk ønske skal udføre til gavn for det danske retssamfund.

Efterretningstjenesterne er nødvendige, men må være underlagt en streng demokratisk kontrol. Terrorvirksomhed rettet mod staten er ikke en ny foreteelse – se bare på, hvordan forløbet om Blekingegade-banden netop udrulles igen i en undersøgelseskommission – men angrebet 11. september 2001 mod USA har selvfølgelig accentueret tjenesternes ønske om yderligere ressourcer og beføjelser. For Advokatrådet er det naturligvis afgørende, at der over for hensynet til tjenesternes funktionsduelighed holdes hen-

synet til retsprincipper, demokratisk kontrol og til den enkeltes frihedsrettigheder.

Det afspejler Advokatrådets høringssvar, som enhver kan læse på vores hjemmeside.

Den debat, vi har haft i Advokatrådet, viste helt entydigt, hvad jeg vil tillade mig at postulere er en central værdi for advokatstanden, nemlig at der er en indgroet skepsis over for at tillægge myndigheder beføjelser, som giver mulighed for misbrug eller som ikke er genstand for kontrol.

Det var et udbredt synspunkt, at den regulering, som flertallet

i udvalget lægger op til, slet ikke er vidtgående nok. Det gælder i relation til PETs beføjelser, f.eks. anvendelse af agenter mv., og det gælder ikke mindst i relation til kontrollen med PET, som flere tilkendegav formentlig burde være langt mere transparent end de forslag, flertallet og mindretallet i betænkningen har fremlagt.

Altså et markant ønske om at gøre mere for at sikre sig mod, at efterretningstjenesten udvikler sig til ‘en stat i staten’.

I et demokrati som det danske er det ikke et helt skævt udgangs- punkt at have tillid til, at myndighederne udøver deres virksomhed lovligt. Årtiers forvaltningskultur har ikke været forgæves, og den danske embedsstand og de le- dende politikere generelt har evnet at overholde de demokratiske spilleregler.

Med de beføjelser, der overlades efterretningstjenesterne, er det imidlertid klart, at det ikke kan være tillid, der afgør rækkevidden af beføjelser eller graden af kontrol. Tværtimod må systemet indrettes, så befolkningens syn på efterretningstjenesten ikke udelukkende skal være afhængig af tillid til tjenesten selv, men på tillid til, at der er opsat ‘checks and balances’, der sikrer, at efterretningstjenesten ikke kan overskride eller misbruge sine beføjelser.

Det er i det lys på høje tid, der kommer en tættere lovregulering af efterretningstjenesten. Af hensyn til befolkningen. Men ikke mindst af hensyn til tjenesten selv, som langt lettere vil kunne sikre sit image, og dermed i sidste ende sin effektivitet, hvis der er et klart lovgrundlag og transparent kontrol.

Betænkningen giver et brugbart bud på en sådan regulering, men det vil være kærkomment, hvis regering og Folketing med skelen til de demokratier, der er nået længst på dette område, sætter am- bitionsniveauet højt, når betænkningens oplæg forhåbentlig giver afsæt til et lovgivningsinitiativ.

Tværtimod må systemet

indrettes, så befolkningens

syn på efterretningstjene-

sten ikke udelukkende skal

være afhængig af tillid til

tjenesten selv.

(7)

Kort nyt

FoTo: PolFoToFoTo: FlEMMInG nIElSEn

Dato for aDvokat- møDet på plaDs

Advokatrådet har i et nyt lovforslag om randzoner i landbruget peget på, at det var nødvendigt at belyse, om forslaget ville indebære ekspropriation. Efter en politisk diskussion om lovforslaget har fødevaremi- nisteren delvist løftet sløret for et notat fra Kammeradvokaten om dette spørgsmål. Se ministerens svar på Advokatrådets henven- delse på www.ft.dk – besvarelse af sp. 65 på fødevareministerens område.

Tavshedspligt beskytter advokater

Landsretten har omstødt byrettens kendelse vedrørende en advokat, der af anklagemyndigheden var blevet indkaldt som vidne i en straffesag mod en person, som advokaten tidligere havde været i kontakt med, men afslået at tage som klient.

Advokatrådet fandt sagen så væsentlig, at det blev besluttet at stille advokatbistand til rådighed for advokaten. Ifølge Landsrettens kendelse kan advokaten ikke pålægges at af- give vidneforklaring i den pågældende straffesag, da retten ikke finder, at advokatens vidneforklaring kan anses at være af afgørende betydning (rpl. § 170, stk. 2) for sagens udfald.

Advokatrådet er meget tilfreds med Landsrettens kendelse.

Datoen for Advokatmødet i 2013 er nu på plads. Advokatmødet afholdes fredag 7. juni 2013 i København. Årsfesten for nye advokater i 2013 vil blive afholdt sammen med Advokatmødet.

aDvokatråDet opforDrer mini- ster til åbenheD

To databaser over advokater har påkaldt sig Advokatrådets opmærksomhed. Berlingske Tidende oprettede i 2010 en database, hvor bl.a. Advokatnævnets kendelser findes.

Desuden har en ny portal om advokatetik set dagens lys. Læs om Advokatrådets be- stræbelser på at sikre, at de nye databaser overholder reglerne. Læs mere på www.

advokatsamfundet.dk < Nyheder.

Advokatrådet kritiserer

advokat-databaser

(8)

ADVOKATEN 05/12 7

-

Kongres 2012 Kongres 2012

Fagdag &

Generalforsamling Fagdag &

Generalforsamling

20. - 21. september Aarhus

I løbet af de to dage i Aarhus vil der være rig mulighed for at deltage i spændende kurser - paneldebat - prisuddeling - sociale events og kollegialt samvær.

Fagdagen torsdag den 20. byder på et rigt udbud af faglige kurser samt golf og løb:

Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4 Spor 5

9.0011.30 Arbejdsmarkeds-

klausuler Rekonstruktion

- nye regler og praksis Huseftersyn

- nye regler Personskade-

erstatning A-Z Golf 12.30

15.00 Erhvervsbeskatning Landbrugsreformen Nye regler om

ægtefælleskifte Bevissikring 15.30

18.00 Strategi i

bestyrelseslokalet Fri proces, retshjælp,

salær Partsadvokatens rolle

ved mediation Grundlæggende rettigheder og dansk ret Løb

19.00 Kollegial middag med efterfølgende cocktailbar

Du vælger frit mellem alle spor og sammensætter DIN optimale fagdag.

Kongressen fredag den 21. byder på generalforsamling og spændende indlæg om advokatbranchen:

9.00 - 10.00 Registrering

10.00 - 11.30

Generalforsamling

12.30 - 15.00 Juridiske eksperters

rolle i medierne Styrk din personlige

gennemslagskraft Omkostningsstyring i branchen

15.30 - 17.30

Kongres 2012

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager giver sit bud på advokatens rolle i samfundet.

Uddeling af Innovationsprisen 2012 Netværksbar

18.30 - 02.00 Dinnerdance med Blichers Bigband featuring Bobo Moreno

DANSKE ADVOKATER INVITERER TIL ÅRETS BEGIVENHED

Tilmelding online på danskeadvokater.dk

(9)

(10)

A F l E n E R o S E n M E I E R , J o U R n A l I S T I l l U S T R A T I o n E R : C l A U S R I I S



En FØREnDE DAnSK virksomhed bad en partner i et stort advokatfirma om hjælp til at fortolke en bestemmelse i en kontrakt.

Partneren sendte sin fortolkning, men hørte efterfølgende ikke mere fra virksomheden.

En måned senere henvendte virksomhedens modpart sig til advokatfirmaet med en sag, der handlede om præcis det samme spørgsmål. Men firmaet var nu afskåret fra at rådgive denne modpart. I et andet tilfælde engagerede en virksomhed fem dygtige advokatkontorer med det resultat, at ingen af dem kunne repræsentere en modpart senere.

Var der tale om rene tilfælde, eller var det bevidst spil fra virksomhedernes side?

Uanset svaret, så opstår problematikken så ofte, at den nu har fundet vej til bemærk- ningerne til de advokatetiske reglers afsnit om interessekonflikter under overskriften

‘Klienters shopping’.

Det fremgår her, at “der findes klientvirk- somheder, der ‘konsekvent’ kontakter flere – måske alle – specialiserede advokatfirmaer, og i samme omgang mindsker potentielle modparters muligheder for at engagere kvalificeret advokatbistand. Sådanne kon- struerede interessekonflikter udgør ifølge

Advokatrådet ikke en beskyttelsesværdig interesse. Advokatnævnet forventes at ville medvirke til at hindre, at nogen kan drage fordel af en sådan fremgangsmåde.”

Jørgen Holst, der var formand for arbejdsgruppen for revision af de advokatetiske regler 2010–2011, forklarer om baggrunden for den nye passage om klienters shopping:

- I arbejdsgruppen diskuterede vi, om omfanget af denne form for interessekonflikter var rimeligt. Flere af medlemmerne havde kendskab til virksomheder, der shopper rundt mellem flere advokater i håb om, at de så ikke får de udvalgte firmaer som

Ved at uddele en lille luns arbejde til de førende specia- lister inden for et område, kan store virksomheder reelt afskære konkurrenterne fra den bedste rådgivning.

sgu for ^{dem i}

Så slipper ^vi

retten

(11)

modparter. Det betyder, at en modpart står uden en dansk advokat, der kan hjælpe ham i sådanne tilfælde. Det er ikke verdens stør- ste problem. Men hvis det forekommer, mener vi, at Advokatnævnet bør være fleksibelt i sådanne tilfælde og fortolke begrebet ‘fast klientforhold’ mere elastisk, forklarer han.

Advokatrådet konstaterer i bemærknin- gerne til de advokatetiske regler, at det i nogle tilfælde kan overvejes, om en klient kan ‘etablere’ et fast klientforhold til flere advokater samtidigt, og hvilken betydning dette kan få. Rådet overvejer desuden, hvad det betyder, at især større virksomheder jævnligt betjener sig af nogle advokater i relation til særlige opgaver og andre advokater i relation til andre opgaver, f.eks. ud fra faglige hensyn. Dog afstår Rådet fra at byde på, om sådanne samarbejdsformer kan siges at skabe faste klientforhold, men henviser til, at det er vigtigt, at advokatmyndighederne er opmærksomme på klienternes shopping.

tynDere loyalitetsbånD

Professor ved Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen, tidligere advokat, fortæller, at han tit har hørt om klienters shopping.

Han mener dog, at en væsentlig årsag til problematikken er, at forholdet mellem advokat og klient har ændret sig væsentligt.

- Vi kan konstatere, at klienterne shopper meget mere rundt mellem advokatkontorerne, end de har gjort tidligere. Det kan bl.a. skyldes, at loyalitetsbåndet mellem en klient og dennes advokat er langt tyndere i dag. Førhen var en advokat i meget højere grad valgt af personlige grunde, og der var et stærkt loyalitetsmæssigt bånd mellem advokaten og klientens nøgleperson, forklarer Mads Bryde Andersen.

Han peger dog også på, at den stigende specialisering spiller ind.

- Førhen var juraen mindre specialiseret end i dag, og advokaten kunne derfor hånd- tere langt flere typer af sager. I dag er stort set alt specialiseret, så den enkelte advokat ofte må give sagen videre til en anden advokat. Så bliver loyalitetsbåndet tyndere, og tilsvarende bliver klientens interesse i at finde lige præcis den advokat, man skal bruge til lige præcis den enkelte sag større.

Det betyder, at klienterne vil kaste sagerne rundt til dem, der nu kan de ting bedst, påpeger Mads Bryde Andersen og nævner, at også den stigende konkurrenceudsæt- telse af advokatydelser er en tendens, der spiller ind.

- Inden for de sidste 5-10 år er mange klienter gået i udbud med deres sager. og det indebærer, at de vurderer ud fra helt andre kriterier end tidligere, hvor man typisk tog den advokat, man altid havde brugt.

Formand for bestyrelsen af Danske Virk- somhedsjurister, Joachim Brøns, er enig.

- De fleste virksomheder af en vis stør- relse bruger i dag flere advokatkontorer.

Man er blevet bedre til at vurdere sine samarbejdsrelationer, hvor det før var livs- lange ægteskaber. Professionaliseringen

og specialiseringen både på advokatside og klientside gør, at man godt kan arbejde med flere advokater i forskellige perioder.

og det er den måde, man arbejder på i dag.

Joachim Brøns mener, at problemstil- lingen med shopping, der udøves bevidst for at udelukke modparter fra kvalificeret rådgivning, er mere teoretisk end reel.

- I Danske Virksomhedsjurister kan vi godt forestille os muligheden, men praktisk set er vi ikke stødt på den. Fra klientside er det noget, vi tager stærkt afstand fra.

Joachim Brøns peger i stedet på andre grunde til, at problematikken kan opstå.

- Man kan ubevidst isolere sine modparter hele vejen rundt, uden at det er tilsigtet, hvis man f.eks. har været utilfreds med den rådgivning, man har fået ét sted og derfor går videre for at få en second opinion et andet sted. Det er nok mere sandsynligt, at det er det, der sker, forklarer han og understreger, at han mener, at advokaterne i langt de fleste tilfælde er gode til selv at filtrere sagerne.

- Refleksionen er på plads, og de fleste er meget opmærksomme på f.eks. at spørge eksisterende klienter, om det er i orden, at de tager en sag for en modpart.

Professor Mads Bryde Andersen mener også, at advokatkontorerne selv kan gøre en indsats for at undgå at udelukke sig selv fra fremtidige klienter.

- De kan i høj grad selv styre, om problematikken opstår. når de bliver præsenteret for et opdrag, må de sige fra over for klienter, der potentielt skaber for mange interessekonflikter eller så vidt muligt på forhånd forhøre sig om udsigten til, at der kommer flere sager fra den pågældende klient.

KoNTroVersiel shoPPiNg

Magasinet Advokaten har talt med flere kilder, der bekræfter, at de enten selv har oplevet eller kender nogle, der har været ude for klienters shopping med det resultat, at de var udelukket fra at repræsentere en modpart. Det er dog et kontroversielt emne, og advokater ønsker i sagens natur ikke at hænge klienter ud for at have brugt sådanne metoder, hvorfor kilderne ikke medvirker ved navn i denne artikel.

(12)



challenged by the New

world?

The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets.

This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes.

We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterpris- es and other leading business schools.

Top tune your leadership skills with the CBS Executive MBA. The 18 month program starts in September 2012

To know more:

· Call us on 3815 6002

· Visit www.cbs.dk/emba

· Request application package on mba.mba@cbs.dk

CBS executive MbA

(13)

SøgES:

SamSpil mEllEm dommErE og

advokatEr

Reformen af domstolene har ikke givet den positive effekt på ventetiden, som kunderne måske havde kunnet håbe på. Advokater og dommere forsøger nu at samarbejde om, hvordan civile sager bedst og hurtigst føres ved byretterne.

A F R A S M U S l I n D B o E , K o M M U n I K A T I o n S C H E F , A D V o K A T S A M F U n D E T

HavES:

vEntEtid

vEd rEttEn

(14)

DET ER IKKE nEMT AT VæRE ene advokat frem for en forsamling af byretsdommere, når em- net er lange ventetider ved domstolene i civile sager.

For hvem har skylden? Dommerne? Advo- katerne? Det er umiddelbart svært at skyde skylden på parterne. Men er det så samfundets skyld – er der indbygget systemfejl i domstolsreformen fra 2007, som både havde dommernes og advokaternes støtte?

- 95 til 99 procent af forsinkelserne ved domstolene er dårlig sagsbehandling fra advokaternes side. Skal vi nu til at være rektorer og opdrage jer, spørger retspræsident Torben Goldin, Retten på Frederiksberg. Så er tonen ligesom lagt.

Vi er i Retten i Glostrup til det regionale dommermøde for retterne i Københavns om- egn. Der er ca. 30 dommere til stede. Dommer- foreningen har i samarbejdets ånd inviteret Advokatrådet med til en del af mødet for i fællesskab at diskutere udfordringerne med de lange ventetider.

Derfor står advokat Asger Bagge-Jørgensen nu og prøver at finde melodien foran forsam- lingen af dommere.

- Et kodeks for god sagsførelse kan være en platform for, at advokater kan medvirke til, at



(15)

I stedet for at sagerne udsættes, så kunne advokaten foreslå alternativer til

afhøring: Skype (internet-telefon, red.), videoafhøring eller en skriftlig erklæ- ring måske. Så udgangspunktet ikke er at aflyse.

MIKAEl SJöBERG, FoRMAnD FoR DoMMERFoREnInGEn

“

sagerne kører i det rette tempo, indleder han.

- Der er vejledninger på lands- retternes og Højesterets hjemmeside, som holder processen på sporet.

Advokatrådet vil gerne i dialog med byretterne om en vejledning. og om et kodeks for god sagsførelse. Det vil virke stærkt op- dragende på advokaterne, siger han.

fælles koDeks

netop et kodeks til advokater for, hvordan en civil sag føres mest hensigtsmæssigt ved byretterne, er blandt Advokatrådets forslag til en forbedring af sagsbehandlingstiden ved domstolene. Domstolsreformen rum- mer allerede instrumenter til at styre sagsgangen strammere, men instrumenterne anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang, mener Advokatrådet.

- Der var fokus på retsledelse efter reformen, men fokus er svækket hen over årene. Hvor- dan kan det være, spørger advokat Asger Bagge-Jørgensen.

Set med parternes øjne er det væsentlige, at sagen hurtigt får plads i rettens kalender.

- Et godt instrument ville være tidligere at få sat en dato for hovedforhandlingen.

Det er rart for klienten at kende datoen, og det skal ikke undervurderes. Advokaterne har så en tendens til at få tingene færdige i tide, siger han.

En lang sagsbehandlingstid har desuden den uheldige effekt, at advokaten kommer til at bruge flere timer på sagen, som dermed bliver dyrere for kunden:

- Et problem med lange sagsbehandlingstider er sagsøkonomien. Problemet er, at kommer sagen til at fylde meget, så giver det også en dårlig økonomi. Advokaten kommer

(16)

“

DeBAT PÅ DommermøDer

Advokatrådet og Dommerforeningen har i fællesskab afholdt en række debatarran- gementer på de regionale dommermøder.

Formålet har været at drøfte resultatet af de ændringer, som de mere indholds- mæssige tiltag af domstolsreformen fra 2007 har medført med henblik på at forkorte ventetiderne for de civile sager ved byretterne.

Der er afsat 20 minutter til at procedere en sag ved EU-Domstolen, hvorfor kunne vi ikke gøre det samme her?

ToRBEn GolDIn, RETSPRæSIDEnT til at bruge meget tid på sagen, forklarer

Asger Bagge-Jørgensen.

På Advokatrådets vegne fremlægger han en række muligheder, som måske kan smi- diggøre sagsgangen i de civile sager (se fak- taboks). Han understreger, at advokaterne er helt på det rene med, at også advokaterne er medvirkende til, at nogle sager trækker i langdrag. og at Advokatrådet må medvirke med oplysning om, hvordan civile sager hjælpes bedst på vej:

- For mange hovedforhandlinger varer for lang tid. Hvis man på et tidligere tidspunkt har klarlagt bevisførelsen, vil sagerne kunne afvikles hurtigere. F.eks. sagens bevistemaer.

Der er for mange sager med overflødige vid- neforklaringer, siger han.

Fra dommernes side efterlyser Advokat- rådet især en stærkere procesledelse. Dom- merne opleves, groft sagt, som værende for tilbageholdende både under sagens forberedelse og under selve retssagen.

Dommerne bør tidligere skære sagen til, drøfte sagens form og indhold med advokaterne og vurdere hvilke skridt og afhørin- ger af vidner, der er hensigtsmæssige. “Er dommerne konfliktsky?” står der på én af de sider, som en projektor kaster op på et stort lærred bag Asger Bagge-Jørgensen.

krav til aDvokater

Dommerforeningen indgår i et aktivt samarbejde med Advokatrådet om, hvis muligt, at finde fælles fodslag og komme med forslag til, hvordan dommere og advokater bør gribe de civile sager an ved byretterne.

Foreningens formand, landsdommer Mi- kael Sjöberg, er umiddelbart lidt skeptisk i forhold til, hvor meget tid dommerne skal bruge på sagerne forud for hovedforhandlingen:

- Det er ressourcekrævende at holde møde. Dommeren er nødt til at tage sagen frem og læse den igen som til en hovedfor- handling for at sige til advokaten, at det synspunkt ikke holder, siger han. og dog – for med domstolsreformen fulgte også retskredsreformen, således at byretterne nu råder over flere dommere:

- Man kunne være lidt fræk og stikke næ- sen frem. Det kunne godt være, nu retterne er større, og hvis man så bliver inhabil i forhold til sagens afgørelse, må sagen overgå til en kollega, ræsonnerer han.

Dommer Ivan larsen fra Retten i lyngby mener, at hvis en stærk procesledelse virkelig skal nytte, så skal der sættes ind før selve hovedforhandlingen

- Hvis man virkelig vil spare arbejde gennem procesledelsen, så hjælper det ikke at vente til hovedforhandlingen, siger han.

Dommerforeningens næstformand, Elisabet Michelsen fra Retten i Glostrup



(17)

betoner vigtigheden af, at advokaterne for begge parter i sagen får koordineret:

- Vi må have en forventning om, at advokaterne har talt sammen om en række punkter inden hovedforhandlingen, siger hun.

Hun peger også på, at det indledende telefonmøde, som finder sted, i højere grad kan bruges aktivt:

- Telefonmøder kan bruges til andet end at beramme sagen. Vi skal gøre advokaterne det klart, hvad vi forventer ved et telefon- møde.

henvisning til kortere ventetiD

nu er dommerne ved at blive varmet op.

Der kommer flere konkrete forslag på bordet til, hvordan sagsbehandlingstiden kan blive kortere:

- Der kunne være regler for hovedforhandlin- gens længde. Derudover kunne parterne og deres advokater holde et mæglingsmøde inden hovedforhandlingen, foreslår dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.

og hendes retspræsident bakker op:

- Der er afsat 20 minutter til at procedere en sag ved EU-Domstolen, hvorfor kunne vi ikke gøre det samme her, spørger Torben Goldin. Advokat Asger Bagge-Jørgensen op- lyser, at Advokatrådet netop på advokatud- dannelsen har fokus på at gøre procedurerne kortere.

Særligt aflysningerne af civile sager skaber diskussion. Er advokaterne for hurtige til at bede om, at et retsmøde aflyses, hvis f.eks. et vidne ikke kan møde op?

- I stedet for at sagerne udsættes, så kunne

PÅ iDélisTeN

Advokatrådet arbejder på at opstille et katalog af ideer, som kan medvirke til hurtigere sagsbehandlingstid i de civile sager ved byretterne. Blandt nogle af forslagene, der blev vendt på møder med dommerne, er:

• Længere åbningstid ved retterne.

• Flere substantielle drøftelser om sagen pr. telefon mellem advokaterne og dommeren.

• E-mail eller Facebook som forum for formidling af kendelser.

• Færre processkrifter.

• Flere alternativer til vidneafhøringer i retten, f.eks. videomøde eller vidne- erklæringer.

• Stærkere retsledelse af dommeren.

“ Et godt instrument ville være tidligere at få sat en dato for hovedforhandlingen. Det er rart for kli- enten at kende datoen, og det skal ikke undervurde- res. Advokaterne har så en tendens til at få tingene færdige i tide.

ASGER BAGGE-JØRGEnSEn, ADVoKAT

advokaten foreslå alternativer til afhøring:

Skype (internet-telefon, red.), videoafhø- ring eller en skriftlig erklæring måske. Så udgangspunktet ikke er at aflyse, foreslår Mikael Sjöberg.

Dommer Søren Seerup fra Retten i lyngby foreslår i stedet, at byretterne kunne afholde skriftlige procedurer:

- Man kunne overveje, om retterne skulle have en skriftlig procedure, hvis det var ubetænkeligt i den konkrete sag. Så kunne hullerne i kalenderen bruges, foreslår han.

Problemet med de lange ventetider er meget forskelligt fra retskreds til retskreds.

nogle byretter er voldsomt overbelastede.

Derfor foreslår Dommerforeningens næst- formand, Elisabet Michelsen, en anden idé:

- Måske kunne retterne have mulighed for at henvise sagen til en anden retskreds med kortere ventetid.

(18)

også sager, hvor syns- og skønsmænd invol- veres, kan være meget langvarige. Flere af de tilstedeværende dommere peger på om- rådet som et sted, hvor advokaterne måske kunne hjælpe med til at forkorte de lange sagsbehandlingstider:

- I syns- og skønssager stilles ofte alt for mange spørgsmål, som forlænger tiden, påpeger Mikael Sjöberg. Debatten om syns- og skønsinstituttet finder ikke rigtig en konklusion. Flere dommere påpeger, at det vil være meget indgribende at sætte en begrænsning på f.eks. antallet af spørgs- mål, advokaterne stiller. Men måske kan dommerne blive bedre til at sætte frister for, hvornår arbejdet med syn- og skøn skal være afsluttet?

- Mange syns- og skønsmænd arbejder frem mod en frist. Der er ikke så meget at diskutere, hvis man sætter en frist. Alle ved, at vi mener det, når vi sætter en frist, siger Søren Seerup, Retten i lyngby.

Et andet forslag, som de fleste dommere synes at kunne tilslutte sig, var, at byretterne kunne bede om ekstrakter:

- Det kunne være et krav om, at der skulle være ekstrakt i ikke 3-dommer sager, minus småsagerne. Fordelen er at få markeret det, der er relevant i sagen. Men det ville kræve en lovhjemmel til, at retten kan bede om ekstrakt, siger landsdommer Mikael Sjöberg.

- Det ville være dejligt, hvis vi havde muligheden for at pålægge advokater at lave ekstrakt, supplerer dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg.

- Jeg vil da allerede i dag opfordre til, at advokaterne ringer til den dommer, der har sagen, og spørger om dommerne vil have en ekstrakt i sagen, siger Marianne Peschcke- Køedt fra Retten i Hillerød.

spiller cool

En anden mulighed, som også ville kunne påvirke de lange sagsbehandlingstider i gunstig retning, er retsmægling. Flere af dommerne på mødet taler om, at retsmæg- ling i højere grad burde fremmes af advokaterne i stedet for slavisk at gennemføre retssagerne.

Men for advokaterne er sagen ikke så en- kel. På dommermødet er en enkelt advokat foruden Asger Bagge-Jørgensen inviteret med: advokat Steen Petersen fra Glostrup.

Han peger på, at mange af advokaternes kunder ikke vil være overbevist om, at rets- mægling er den rigtige vej frem, selv om advokaten foreslår det.

- Retsmægling kan virke, når man skal have kvalt en sag. Men ofte først, når retten indkalder til møde og går ind og vurderer en sag. Det virker tit, når klienten hører fra dommeren, at han ikke har en god sag, siger Steen Petersen.

Asger Bagge-Jørgensen peger på et yderligere element, som kan få advokater til at være tilbageholdende med at foreslå mægling:

- Det kan opfattes som et udtryk for svag- hed hos advokaten at spille bolden op til forlig. Derfor tier man stille og spiller cool, indtil man står i retten.

Dommermødet slutter uden nogen egentlig konklusion på debatten. Dom- merforeningen vil nu overveje, hvordan foreningen kan arbejde videre med det input, der er kommet fra dommerne på lignende arrangementer i de andre regioner. og Advokatrådet vil dels arbejde på et kodeks for god sagsførelse dels overveje forslag til lovændringer.

“ Vi må have en forventning om, at advoka- terne har talt sammen om en række punkter inden hovedforhandlingen.

ElISABETH MICHElSEn, næSTFoRMAnD, DoMMERFoREnInGEn

(19)

A F R I K K E G U n D E R S E n , J o U R n A l I S T F o T o : H A n n E H A n S E n

på

med slipset,

lise

(20)

SERIE

Ad vo

kAt I udlAn dE t

43-årige lise Heide-Jørgensen er advokat i Hol- land, hvor sort kåbe og hvidt slips stadig er på- krævet uniform i retten. Det sværeste har været at lære sproget på højeste niveau.

FArVel, DANmArK

Det kræver sin kvinde – eller mand – at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal læses op på ny, så advokaten får det pågældende lands regler ind på rygraden.

Samtidig skal retssystemet og den juridiske kultur indlæres.

Det samme skal sproget på et højt fagligt niveau. For slet ikke at nævne, at advokaten skal tilegne sig det nye lands kultur og sociale normer.

Det er ikke nyt, at danske advokater får lyst til at slå sig ned under fremmede himmelstrøg og begynde en karriere der.

Nogle udstationeres på ar- bejdsgiverens foranledning i en kortere periode. Andre kommer op i årene og opbygger et kær- lighedsforhold til et land. Men fokus er i dag i langt højere grad på vigtigheden af international erfaring og netværk.

Magasinet Advokatens nye serie handler derfor om advokater, der bosætter sig i udlandet og åbner deres forretning der. Vi portrætterer en række forskellige advokater verden over. Særligt med fokus på deres arbejdsliv og de forskelle, de oplever i forhold til dansk retskultur og arbejdslivet i Danmark.

Læs med og få perspektiv på dit arbejde.

AMSTERDAM

(21)

PÅ DEn EnE VæG HænGER en indrammet plakat af Tivoli, en anden er dekoreret med to malerier af den danske kunstner Axel Munck med motiver af et røgeri og en bondegård. også to PH-lamper møder blikket, når man træder ind i det cirka 20 kvadratmeter store kontor på første sal i den røde murstensvilla i Amsterdam, hvor den danske advokat lise Heide-Jørgensen arbejder og bor.

- Jeg har tit danske klienter hernede, og de kan nikke genkendende til motiverne og møblerne. De er ikke et fremmed sted, men kan føle sig mere hjemme, siger lise Heide-Jørgensen.

Men der er også en anden årsag til, at det

er dansk udsmykning og ikke Vincent van Gogh, som dominerer de hvide og grønne vægge.

For den danske advokat, som har boet 23 år i Holland, har det hårdeste – på det personlige plan – ved at bosætte sig i udlandet været at være væk fra de danske traditioner. Så derfor er det rart at kunne kigge på nogle danske minder, fortæller lise Heide-Jørgensen.

Hun tog til Amsterdam tilbage i 1989 for at få et pusterum fra jurastudiet i Køben- havn og for at besøge sin daværende hollandske kæreste. Først var tanken at være der et halvt år, men lise Heide-Jørgensen faldt rigtig godt til i byen og lærte både at

tale og skrive hollandsk, så derfor endte det med, at hun fortsatte studiet i Amsterdam.

og siden da er hun fortsat livet i Holland, hvor hun de sidste seks år har haft eget advokatselskab med fokus på proces- og er- hvervsret sammen med sin mand Camilo Schutte og en tredje advokat.

sproget uDforDreDe

Hvad har været den største faglige udfordring ved at arbejde i Holland?

- Det har været sproget. Jeg kunne sagtens tale og skrive flydende hollandsk efter mine år på universitetet. Men jeg har derefter måttet tilegne mig det specielle jurasprog med alle dets vendinger og talemåder ved

Jeg ved, hvilke ingredienser der skal være i en aftale i Holland for, at den er holdbar. Hvis jeg kommer til Danmark og ser en dansk aftale, så kan jeg måske se, at der skal lidt mere salt og peber i for at gøre den stærkere, fordi jeg har gode erfaringer med det fra aftaler i Holland.

ADVoKAT lISE HEIDE-JØRGEnSEn

“

(22)

simpelthen at kaste mig ud i det og skrive udkast til domme og formelle breve, som i starten var fulde af rettelser med rød pen.

Det var helt klart en udfordring, som jeg efterhånden fik bugt med, siger lise Heide- Jørgensen, som efter de mange år med hollandsk sprog og kultur ikke har nogen planer om at vende snuden mod Danmark.

Men hvis det sker, er hun ikke i tvivl om, at det vil være en fordel at have haft fast græsgang i et andet land. Derfor vil hun også anbefale andre at tage et ophold i udlandet i kortere eller længere tid.

- Man kommer ind i en anden tankemåde at gøre tingene på og lærer, hvordan systemet fungerer i et andet land, sige hun og giver et eksempel:

- Jeg ved, hvilke ingredienser der skal være i en aftale i Holland for, at den er holdbar. Hvis jeg kommer til Danmark og ser en dansk aftale, så kan jeg måske se, at der

liSE HEidE-JørgEnSEn 43 år, advokat i Holland

1993: Cand. jur. i international- og EU-ret ved universitetet i Amsterdam

1998: Cand. jur. i hollandsk ret ved universitetet i Amsterdam 1997-1999: Stafjurist ved landsretten i

Haag

1999-2003: Personlig medhjælper for Rigsadvokaten ved anklage- myndighedens hovedkontor i Haag

2003-2006: Advokatfuldmægtig ved ad- vokatkontoret Wladimiroff i Haag

2006-: Partner i eget advokatselskab Schutte Schluep & Heide- Jørgensen i Amsterdam



dErfor Skal du tagE af StEd Lise Heide-Jørgensen giver tre grunde til, hvorfor man som dansk advokat med fordel kan tage et job i udlandet i kortere eller længere tid:

1. Du får gode kontakter til udenlandske advokater. Det er enormt værdifuldt, hvis du har sager, som er grænse- overskridende.

2. Selve advokatpraksissen som for eksempel at opstille en kontrakt eller føre proces kan være forskellig fra land til land. Så ved at se, hvordan de gør andre steder, kan der være ting, som du kan bruge i dit eget arbejde.

3. Dagligdagen på et udenlandsk kontor kan være med til at inspirere dig på din egen arbejdsplads, når du kommer tilbage.

(23)



skal lidt mere salt og peber i for at gøre den stærkere, fordi jeg har gode erfaringer med det fra aftaler i Holland, siger den 43-årige danske advokat og fortæller, at hun vist er ved at være sulten.

Men inden hun bevæger sig nedenunder i villaen for at tilberede aftensmaden, de- ler hun ud af nogle af sine erfaringer som advokat i Holland. Hun har ikke arbejdet i Danmark som advokat, men kender allige- vel lidt til forholdene i advokatbranchen og til retssystemet i Danmark.

I Danmark er der intet krav om, at advokater i byretten ifører sig kappe. Det er der i Holland, hvor både advokater, anklagere, retssekretærer og dommere ifører sig en sort kåbe og et hvidt slips. En tradition, som blev indført, da Holland var besat af Frankrig tilbage i 1800-tallet – og den tradition synes lise godt om.

- Man klæder sig på til det spil, det er, at gå i retten. I det øjeblik jeg binder slipset, så

bliver jeg virkelig mentalt klar til at træde ind i retten, sige lise Heide-Jørgensen og sammenligner det med en skuespiller, som træder ind på scenen.

en hjælpenDe højre hånD

På det arbejdsmetodiske plan nævner hun en anden praksis, som danske advokater kan lade sig inspirere af.

- når jeg skal afhøre et vidne i retten, har jeg altid en anden advokat med, som skriver ned, hvad vidnet siger. I Danmark er det min opfattelse, at man går i retten alene. Ved at være to advokater kan den ene koncentrere sig om at stille spørgsmålene, mens den anden skriver. Det giver større mulighed for at reagere adækvat på de svar, et vidne giver, fordi man lytter hundrede procent. Samtidig kan din advokatkollega samle trådene og eventuelt forberede til- lægsspørgsmål, siger lise Heide-Jørgensen.

Til gengæld er der et andet forhold, som

Sådan kommEr du til udlandEt Lise Heide-Jørgensen giver tre råd til, hvordan man kommer til udlandet med sit arbejde:

1. Forhør dig hos dine advokatkolleger, om de har kontakter til advokater i udlandet. Et udenlandsophold er som regel lettere at få realiseret, hvis der allerede er en personlig kontakt.

2. Følg din interesse. Vær opmærksom på advokatkontorernes forskellige fokusområder og gør op med dig selv, om du vil snuse til et stort advokatkontor eller til et mindre specialiseret kontor.

3. Vent ikke for længe med at komme af sted. Jo tidligere i din karriere, du gør erfaringer i udlandet, jo mere vil du kunne bruge dem i resten af din advokatkarriere.

(24)

ADVOKATEN 03/12 23

Knowledge at work

vi har løsninger,

der går bag om overskrifterne

Med Investeringsforeningen

Danske Invest bliver virksomhedens investeringer plejet af professionelle porteføljerådgivere, der følger udvik- lingen på investeringsmarkederne tæt.

Danske Invests Mix-afdelinger investerer bredt i både danske og udenlandske aktier samt i obligatio- ner – herunder obligationer fra de nye markeder og virksomheder. Den brede investering medvirker til at sprede risikoen, idet aktier og obliga- tioner typisk reagerer forskelligt på markedsudviklingen, og deres kurs- udvikling derfor oftest er uafhængig

af hinanden. Det giver mulighed for at opnå et højere afkast uden at øge risikoen væsentligt i forhold til en typisk obligationsinvestering – set over en længere periode.

Har virksomheden likviditet, som skal investeres, kan Danske Invests Mix-afdelinger være en god mulig-

hed. Vores Mix-afdelinger findes i fire varianter, der har hver sin for- deling mellem aktier og obligationer og hver sin risikoprofil. Der er derfor også en Mix-afdeling til næsten en- hver virksomheds behov.

Kontakt Investeringslinjen på telefon 55 85 04 35 eller læs mere om Danske Invest Mix-afdelingerne på www.danskeinvest.dk. Her kan du også se tegningsprospekt, vedtægter og central investorinformation, hvor du bl.a. kan læse nærmere om de enkelte afdelingers afkast og risici.

maksimal aktieandel

i danske invest mix-afdelinger Mix Defensiv Maks. 30 %

Mix Maks. 45 %

Mix Offensiv Maks. 60 % Mix Offensiv Plus Maks. 80 %

vores mix-afd er målr elinger ettet virksom heder

i tvivl, når virksomhedens

likviditet skal investeres?

(25)

hæmmer hendes arbejde: de danske EU- forbehold. Hun ville ønske, de blev afskaffet.

- Jeg har ofte at gøre med danske klienter, der har indgået aftale med hollandske parter. I den forbindelse støder jeg tit på det problem, at Danmark ikke er fuldt ud med i EU, og må så henvise til traktater, som de hollandske dommere for længst har glemt, eller til supplerende aftaler mellem Dan- mark og EU, som dommerne ikke kender til.

Det gør arbejdet mere omstændeligt, siger lise Heide-Jørgensen.

pas på resultatkontrakter

Mens Danmark gerne må gøre som Holland i forhold til EU-forbeholdene, altså droppe dem, vil den danske advokat advare sit mo- derland mod at indføre den resultatkon- trakt-orienterede tankegang, som præger Danmark i flere af de offentlige instanser, som budgetsystem for domstolene, hvilket er tilfældet i Holland.

Jo flere domme domstolen skriver, jo højere er deres budget i Holland, mens domstolene i Danmark stadig bliver betalt efter deres faktiske omkostninger til blandt andet husleje og lønninger.

I Holland har det ifølge lise Heide-Jørgen- sen betydet, at det er sekretærer, som skriver dommene i stedet for dommere.

- Det er billigere at have fem sekretærer ansat end fem dommere. Sekretærerne kan skrive en masse domme, og så skal man bare have en dommer til at læse dem igennem.

Men sekretærerne er typisk nybagte jurister, og det kommer ikke kvaliteten af dommene til gode, siger lise Heide-Jørgensen og fort- sætter:

- En dommers kreativitet og objektivitet er derfor ikke nødvendigvis en ingrediens, man støder på i en dom, der derimod tit er præget af standardovervejelser. Det går i sidste ende ud over klienterne, som godt kan studse over dårligt argumenterede eller kortfattede domme, siger lise Heide-Jør- gensen som det sidste, inden aftensmaden i den røde murstensvilla skal tilberedes i stueetagen.

Jo flere domme domstolen skriver, jo højere er deres budget i Holland, mens domstolene i Danmark stadig bliver betalt efter deres faktiske omkostninger til blandt andet husleje og lønninger.

ADVoKAT lISE HEIDE-JØRGEnSEn

“

(26)



EG Advokat og Abakion

indgår ambitiøst partnerskab

 To leverandører af it-løsninger til advokatbranchen indgår nu partnerskab

 Samarbejdet skal gøre de to virksomheder til markedsledende leverandører af samlede advokatsystemer

 Partnerskabet betyder:

o Styrket produktudvikling af advokatløsningen Navokat

o Øget fokus på cloud-baserede løsninger o Styrket position i Norden og globalt

Læs pressemeddelelsen i sin helhed på www.abakion.dk eller scan 2D stregkoden nedenfor

For yderligere info

Kim Ø. Christensen Jens Ole Taisbak Markedschef, EG Advokat Markedschef, Abakion Mobil: 20 73 98 00 Mobil: 60 14 17 81

(27)

KAN HAN SVØMME?

26 ADVOKATEN 05/12

(28)

KAN HAN SVØMME?

Jens Harkov Hansen er i dag advokat. På baggrund af en prøve i en fiktiv retssag. Advokaten fulgte med, da Jens og en række andre fuldmægtige blev kastet ud på dybt vand i de fiktive sager.

A F l E n E R o S E n M E I E R , J o U R n A l I S T F o T o : T H o M A S S T E E n S Ø R E n S E n

ADVOKATEN 05/12 27

FIKTIon oG VIRKElIGHED vikler sig umær- keligt ind i hinanden på kursuscenteret Kolle Kolle lidt uden for København. På en dør sidder et hvidt skilt med ordene “Eksa- men vis hensyn”. Skiltet er ægte nok. Bag skiltet hænger eksamensstemningen som en tyk tåge i luften på den lange tyste gang med en masse lukkede døre på begge sider.

Eksamen er også virkelig. Bag dørene sidder 20 travle advokatfuldmægtige, som lige om lidt skal op til deres retssagsprøve.

De fik et ensides resumé af en sag tilsendt på mail for en uge siden. Her fremgik det, at der er tale om en arvesag mellem to søskende. Sagen er ren fiktion. Først her til morgen klokken 9 fik de sagens akter udleveret. De har fået tre en halv time til at forberede deres repræsentation af sagens parter, inden hovedforhandlingen starter.

fanDt Domme frem i blinDe

Bag en af dørene sidder Jens Harkov Hansen.

Hvis han består i dag, bliver han samtidig advokat. Han arbejder normalt med ansæt- telsesret på arbejdsgiversiden på specialist- kontoret norrbom Vinding. Den sidste uges tid har han derfor terpet familie-arveret i døgndrift.

På prøvedagen har kandidaterne ikke adgang til internettet eller elektroniske opslagsværker. Til gengæld må de have alt det skriftlige materiale med på papir, som de kan slæbe. Jens har printet mange domme ud, som han har taget med i håb om, at de kan bruges i sagen. Han har også en hel del bøger med, som han slår op i.

Klokken præcis 11.30 går en af dørene på gangen op, og en ung mand kommer ud.

Han banker systematisk på de andre døre en ad gangen, går ind og kommer hurtigt

ud igen med et usb-stik i hånden. På et værelse går en lille printer i gang med at spytte prøvekandidaternes påstandsdoku- menter ud. Advokat Martin Korp Jensen fra Advokatsamfundet har skrevet drejebogen for retsagsprøven, og nu sidder han og sor- terer de mange papirer i bunker på gulvet, mens den unge mand bliver ved at gå i fast rutefart mellem værelserne med advokat- fuldmægtigene og værelset med printeren.

Stemningen er dybt koncentreret. Intet må gå galt. Da alle papirer er printet og delt ud til prøvekandidaterne igen, haster Martin Korp Jensen videre hen ad gangen. Han konstaterer undervejs, at alle dommere og censorer er mødt op, og ringer straks til et hold af stand-ins og fortæller, at de ikke behøver at komme.

Det er mig, Der spiller bjørn

lokale 22 ligner til forveksling et retslokale.

Bordene er stillet op på den karakteristi- ske måde med et til hver af parterne, et til vidner og et til dommeren. Dommer Alex nymark sidder klar og småsnakker med en censor, der til daglig er advokat.

- I dag er dommeren modsat virkelighe- den mere forberedt end advokaten, siger Alex nymark.

Han fik selv hele sagen tilsendt for en uge siden og har altså haft væsentlig bedre tid til at sætte sig ind i den end de advokatfuld- mægtige, der om lidt skal procedere den.

En ung mand stikker hovedet ind ad dø- ren. “Hej, det er mig, der spiller Bjørn.” lidt efter dukker flere personer op. En af dem er Jens Harkov Hansen. Jens har tidligere været fuldmægtig i Justitsministeriet og har derfor procederet flere straffesager. I det års tid han har været advokatfuldmægtig hos



(29)

norrbom Vinding, har han bistået med retssager, men har ikke selv procederet i retten. normalt kan han sagerne i søvne.

Men i dag synes han, at det på grund af det meget komprimerede forløb er svært at holde styr på alle detaljer – datoer og navne. Han møder nu for første gang sin klient, sagsøgte Bjørn Vilhelmsen.

Modpartens repræsentant, en ung kvinde- lig advokatfuldmægtig hilser på de tilste- deværende. Hun arbejder til daglig med selskabsret og har aldrig procederet i retten før. Hun skulle egentlig have taget sin retssagsprøve i en rigtig sag, men den endte med at blive forligt en uge før den skulle hovedforhandles.

En lignende scene som den i lokale 22 udspiller sig simultant i ni andre fiktive retslokaler lige ved siden af. Her sidder ni andre dommere klar sammen med ni andre censorer. Der er ni andre sagsøgere, ni sag- søgte og et væld af vidner, der alle sammen er jurastuderende, som Advokatsamfundet har rekrutteret som skuespillere til dagen.

tæppefalD

Hovedforhandlingen starter klokken 12.30.

Jens beder om lov til at komme med en be- rigtigelse til påstandsdokumentet.

- Jeg vil gerne påpege, at sagsøgte ikke har fået en bil i arv, sådan som det ellers frem- går, siger han.

Modpartens repræsentant starter ud med at fremlægge sin klients påstand og anbringender. Stående. ‘Høje ret’ indleder hun, hvorefter der følger en fremlæggelse af en sag, der lige så godt kunne være virkelig. Da hun er færdig, rejser Jens sig op og gennemfører sin del af forelæggelsen, der i dagens anledning er delt mellem parterne.

Så skal sagsøgeren afhøres. “Du er under vidneansvar og må ikke lyve for retten,”

formaner dommeren, før modpartens re- præsentant starter ud med at udspørge sagsøgeren, Sanne Vilhelmsen.

- Fortæl om dig selv, starter hun. og Sanne kigger søgende ned i nogle papirer på bordet og så op igen.

- Jo… jeg bor i Sønderborg sammen med min mand og vores tvillinger, forklarer hun.

Hun finder også svarene på de efterfølgende spørgsmål i papirerne.

på kanten af manuskriptet

Der begynder at dukke billeder op for ens indre blik. Af Sannes mand, der spiller lidt på den afdøde moders gamle flygel i Sønder- borg. Moderen, der gav Sanne økonomisk hjælp til at holde jul for med tvillingerne i en hård tid. Cyklen, som Sannes bror købte til sin kærestes søn, fordi sønnen ikke havde det så nemt.

Mindeaftenen for Sannes afdøde far, hvor broderen og hans familie havde spist dyr russisk kaviar sammen med deres mor.

Broderen, der tog en taxa på moderens regning, når han skulle besøge hende med hjemmelavet mad på plejehjemmet. Sagsø- gers advokat lyder forstående og nærmest kærlig, når hun stiller Sanne et spørgsmål.

Så er det Jens’ tur til at afhøre Sanne.

Han går mere til hende med sine mange spørgsmål.

- Du synes altså, at 4.000 kr. er for meget for en middag, som du ikke selv var med til?

- Var det aftalt, at man ikke kunne køre i taxa?

- Hvem spillede mest klaver, dig eller Bjørn?

- Hvordan fik I klaveret?

noget af det kan Sanne – eller måske er det skuespilleren – ikke rigtig huske.

- Vi tog det bare selv med, forsøger hun.

- Du er ude på kanten af manuskriptet nu, bryder dommeren ind. Han har sit fokus rettet mod de to fuldmægtiges fremtræden.

Deres spørgsmål. Deres overblik. Deres age- ren. Det er nemmere at se det hele lidt fra oven, når han ikke skal skrive dommen bagefter.

venteDe Det uventeDe

Så skal sagsøgte – den unge Bjørn – i vidne- skranken. Jens skænker vand op til ham og føler en anden drivkraft i dag, end ved tidligere sager, han har været med til. normalt vægter klientens interesse over alt andet, men i dag er det ikke afgørende, hvem der vinder. Det handler om, at han får adresse- ret sine spørgsmål korrekt. Det handler om at vise, at han har magt over sagen.

- Hvem er du? spørger han så.

- Jeg er selvlært forfatter. Jeg bor i Farum i et rækkehus sammen med Kirstine, min kæreste, og hendes søn, Claus, svarer Bjørn.

Midt i strømmen af spørgsmål hiver Bjørn pludselig et helt nyt bilag frem på bordet.

Han fortæller, at det er nogle kvitteringer.

Modparten protesterer straks mod fremlæg- gelsen. Men dommeren afviser protesten, giver Jens medhold i, at dokumentet kan fremlægges og lægger an til en kort pause.

Det uventede bilag kommer nu slet ikke bag på Jens. Han sad nærmest og ventede på det. Han var blevet advaret om, at der i løbet af forberedelsen og under hovedforhandlingen kunne ske uforudsete hændelser. “Der kan være tale om, at nyt materiale dukker op, vidner udebliver, etc.,” som der står i retningslinjerne for retssagsprøven.

Det står Der ikke i manuskriptet

Efter en kort afbrydelse fortsætter Jens sin afhøring af Bjørn. Pludselig bryder dommeren ind igen.

år/ prøve baseret på virkelige sager fiktive sager fiktive sagers anDel i %

2008 28 0 0

2009 193 15 7

2010 283 62 18

2011 285 63 18

reTssAgsPrøVe

Siden 2008 har advokatfuldmægtige skul- let bestå en praktisk prøve i retssagsbe- handling for at opnå advokatbeskikkelse.

Retssagsprøven kan baseres på en rigtig sag eller en fiktiv sag.

En retssagsprøve i en rigtig sag kan aflæg- ges ved byretten, landsretten og Sø-og Handelsretten og kan gennemføres på et hvilket som helst tidspunkt i fuldmæg- tigtiden.

Hvis det imidlertid ikke er muligt at finde en egnet retssag til retssagsprøven, kan fuldmægtigen ansøge Justitsministeriets Kursusudvalg om lov til at gennem- føre prøven på baggrund af en fiktiv sag. Der må højst være et år tilbage af fuldmægtigtiden, når der ansøges.

Prøven i den fiktive sag tilrettelægges og udbydes af Advokatsamfundet i øjeblikket tre gange om året.

Sagerne offentliggøres efterfølgende på Advokatsamfundets hjemmeside.

(30)

(31)

- Din kæreste har altså to børn, siger han henvendt til Bjørn, der indtil nu ellers har fortalt, at der var tale om et barn.

- Det havde jeg ikke lige set, siger Bjørn.

Der opstår lettere uro i lokalet. Der blad- res ihærdigt i papirer. Efter modpartens re- præsentant har afhørt Bjørn, forlader Bjørn retslokalet.

Hans rolle i lokale 22 er udspillet, og han skal skynde sig hen til en anden rolle i et andet lokale.

Stemningen i retslokalet er præget af en form for indforstået munterhed. Ind imellem trækkes der på smilebåndene. Især da Bjørns kæreste, Kirstine, kommer ind.

- Du har da vist fået en drastisk operation for nylig, udbryder dommeren henvendt til den unge mand, der skal spille rollen som det kvindelige vidne.

Derefter følger en række andre vidner.

Der er naboens uvorne søn, varylen niels, som i øvrigt viser sig at være den samme unge mand, der hjalp med udprintning af påstandsdokumenterne tidligere. og så er der plejehjemsassistenten Sussi Emborg, som ikke ved, om beboerne på det pleje- hjem, hvor hun arbejder, har mulighed for at lave mad på eget værelse. Det står der nemlig ikke noget om i manuskriptet.

Der er pause før proceduren. Ude på gangen står Asger Bagge-Jørgensen og drikker kaffe. Han er advokat og manuskriptforfat- teren bag retssagsprøven.

- Sagen er 100 procent fiktiv, for der er for mange hensyn at tage til parterne i rigtige sager, når det hele bliver offentliggjort efterfølgende, siger han og fortæller, at der altid dukker detaljer op, som han ikke har fået med.

- Jeg forsøger at tænke hele vejen rundt på det, der er væsentligt for sagen. Det sværeste er, hvis et anbringende falder helt fra hinanden. Det må bare ikke ske, siger han.

tillykke, i har bestået

Det er tid til proceduren. Modparten starter med at dele en dom ud.

- Min klient fastholder sine påstande og anbringender, siger hun og procederer. Jens lægger også i sin procedure ud med at dele et par afgørelser ud, som han håber, under- bygger hans klients påstande. Dommene er nogle af dem, han har fundet frem i løbet af den seneste uges tid.

- Høje ret, siger modparten og går selvsik-

kert i gang med sin replik, som efterfølges af Jens’ duplik.

Dommeren meddeler, at der nu vil være en hurtig votering. De to fuldmægtige forlader lokale 22 og går ud på gangen og ven- ter. Eksamensstemningen vender pludselig tilbage meget intenst. De falder i snak om, hvordan det er gået. Men døren går hurtigt op igen, og de bliver kaldt ind i lokalet.

- Tillykke begge to. I har bestået, siger dommeren.

- om lidt får I feedback, som jeg vil under- strege er envejskommunikation, fortsætter han.

Tilbage på gangen fortsætter snakken om dagens prøve afbrudt af et par opkald

til familie og venner for at fortælle om den veloverståede eksamen.

- Jeg er blevet advokat, siger Jens til en i den anden ende.

Han konstaterer, at han i løbet af den seneste uge har brugt tid forgæves på rigtig mange ting, som sagen slet ikke kom til at handle om. Godt, at der ikke var en klient, som skulle betale for det.

Sagen i lokale 22 er den sidste. Alle de andre er gået hjem. Inden Jens forlader Kolle Kolle for at fejre sin nyerhvervede advokatstatus, får han personligt feedback af dommeren.

Hvem der vandt sagen, bekymrer ingen sig om.

(32)

ADVOKATEN 05/12 31

For en pris på kun 200 kr. pr. måned får du adgang til Danske Bank Private Banking.

Det omfatter rådgivning inden for pension, arveplanlægning, erhverv, international formuepleje, bolig, skat og investering.

Er Private Banking noget for dig?

Tag testen på danskebank.dk/privatebanking - eller ring på 45 12 13 14 og hør mere om Danmarks bedste Private Banking.

Hvad koster danmarks

bedste

Private banking?

danmarks bedste Private banking kåret af euromoney. igen.

200 kr./md.

1.200 kr./md.

2.000 kr./md.

(33)

X X X X X X X X X

A F X X X X X X X X X X X X X X X X

e u r o p æ I s k r e t s p o l I t I k

EU-KoMMISSIonEn HAR FREMSAT FoRSlAG til en forordning, der skal afløse det gamle persondatadirektiv. Persondatalovens dage, som vi kender den i dag, vil dermed være talte. Behandling af personoplysninger bliver i højere grad et EU-anliggende med central rolle for Kommissionen.

Det gældende persondatadirektiv (direk- tiv 95/46/EF), der er gennemført ved persondataloven (lov 429/2000), blev vedtaget i 1995 på baggrund af to direktivforslag fra EU-Kommissionen fra hhv. 1990 og 1992.

I starten af 1990’erne var en e-mail- adresse langt fra hvermandseje. I 1995 brug- te mindre end en procent af europæerne internettet, mens en meget stor mængde af personoplysninger i dag konstant udveksles via internettet. Europa har i dag 250 mio.

internetbrugere.

17 år er lang tid i it-verdenen, og der er mange, der længe har ment, at det var tid til at ændre og opdatere persondatadirektivet. offentlige myndigheder træffer i stigende omfang afgørelser i digital form på baggrund af personoplysninger, ligesom personoplysninger er blevet et aktiv

for mange virksomheder i forbindelse med bl.a. nethandel.

Tiden til forandring er åbenbart kommet nu. Kommissionen fremsatte 25. januar 2012 forslag til en generel forordning om databeskyttelse (KoM(2012) 11 endelig), som skal afløse persondatadirektivet.

personDatareglernes formål

Det er ikke hverdagskost, at der kommer nye regler på persondatarettens område. I persondatakredse taler man da også om, at forordningsforslaget er udtryk for en lille re- volution af persondataretten. Forordnings- forslaget ligner på mange måder det gæl- dende persondatadirektiv, men der skal ikke skrabes meget i overfladen, før væsentlige og centrale nyskabelser kommer til syne.

Forslaget er på vej igennem et formentlig vanskeligt og langt forhandlingsforløb, og den endeligt vedtagne tekst vil nok adskille sig en del fra det foreliggende forslag.

Forordningsforslaget lægger op til, at de nye regler – ligesom det gældende persondatadirektiv – skal tjene to formål. Per- sondatareglerne skal således for det første beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder i forbindelse med dataansvarlige offentlige myndigheders og privates behandling af personoplysninger. For det andet skal reglerne i klassisk EU-stil sikre den fri udveksling af personoplysninger – tanken er, at personoplysninger således skal kunne flyde frit mellem medlemsstaterne.

Delformålet om beskyttelse af grundlæg- gende rettigheder er velkendt. Behandling af personoplysninger kan være et indgreb i EMRK artikel 8. Med EU’s Charter om grund- læggende rettigheder er dette understreget ved, at der i artikel 8 specifikt er indført en regel om beskyttelse af personoplysninger.

I EU-Domstolens dom af 9. november 2010 i de forenede sager C-92/09 og 93/09, Volker und Markus Schecke GbR, fandt Domstolen – på baggrund af charterets artikel 8 – at en forordningsbestemt offentliggørelse af

oplysninger om fysiske personers modta- gelse af EU’s landbrugsstøtte stred mod proportionalitetsprincippets nødvendig- hedsbetingelse.

Delformålet med fri bevægelighed er måske lidt overset. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at dataansvarlige myndigheder og virksomheder i udgangspunktet skal have mulighed for at opnå en økonomisk gevinst ved at outsource opbevaringen af deres it til en hosting-leverandør i et andet EU-land, hvis opbevaringen kan foregå billigere i datacentre dér.

Persondatadirektivet har harmoniseret beskyttelsen af personoplysninger i et vist omfang. Direktivet overlader dog i vidt omfang den nærmere fastlæggelse af beskyt- telsesniveauet til medlemsstaterne selv.

Som et eksempel kan nævnes, at det efter direktivets artikel 17 er op til medlemsstaterne at fastsætte niveauet for de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at oplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller misbru- ges mv. Dette har skabt problemer i forhold til nye teknologier som cloud computing, da det økonomisk fordelagtige i cloud løsninger er vanskeligt foreneligt med, at leverandørerne skal tilpasse sig forskellige sikkerhedskrav i de lande, hvor datacentre er placeret. Som et andet eksempel kan henvises til direktivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne har mulighed for at præ- cisere, på hvilke betingelser behandling af personoplysninger er lovlig.

Der er således flere eksempler på, at kra- vene til lovlig behandling af personoplysninger er forskellige EU-landene imellem.

Det er sådanne forskelle, Kommissionen øn- sker at minimere ved forordningsforslaget, da den manglende ensartede udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder for navnlig private virksomheder, der driver virksomhed i flere medlemsstater.

Persondataloven er på vej på pension. Et nyt forslag til en persondataforord- ning skal i højere grad gøre beskyttelsen af personoplys- ninger til et EU-anliggende.

Datatilsynet skal som noget nyt have mulighed for at udstede bøder.



A F A D V o K A T A n D E R S l o T T E R U P , K A M M E R A D V o K A T E n

VAGTVÆRNET HOLDER FLYTTEDAG

(34)

Derudover introducerer forslaget ‘retten til at blive glemt’, som fremstår som et forsøg på videreudvikling af direktivets eksisterende regler om sletning. Herudover skal dataansvarlige efter forslaget underrette både de berørte registrerede

(‘uden unødig forsinkelse’) og det nationale datatilsyn (‘om muligt senest 24 timer efter’ hændelsen) om brud på persondatasikkerheden.

Endelig indeholder forordningsforslaget detaljerede krav om, at nationale datatilsyn skal udstede høje administrative bøder (op til to procent af en virksomheds årlige globale omsætning) for såvel forsætlige som uagtsomme

Kopi fra DBC Webarkiv