Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Dyt, dyt ska´vi byt´ : erfaringer fra en jobrokade
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 10 · 2014 TEMA: FAGLIGT DNA Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
B I B L I O T E K A R F O R B U N D E T S F A G M A G A S I N NOVEMBER 2014
Interview:
FOKUS PÅ VIDEN OG INFORMATION SKAL SIKRE BIBLIOTEKERNES OVERLEVELSE
LINKEDIN SOM
KARRIEREVÆRKTØJ
GENERAL- FORSAMLING
7
2014
gode råd gør søgning til en succes
10
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Bestil bogen via bf.dk/byensomscene
BYEN SOM SCENE – kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet tager udgangspunkt i et samfund, der har fokus på oplevelser i såvel bylivet som kunst- og kulturinstitutioner, og diskuterer de udfordringer, denne udvikling sætter for den lokale kulturpolitik og byudvikling.
Hvordan kan byer iscenesættes og planlægges som kreative byer uden at blive legeplads for den kreative klasse eller til den rene “fun city”? Her er kulturel og kunstnerisk mangfoldighed omdrejningspunktet, og i bogen gives en lang række best-practice eksempler på byudvikling med kunstnerisk kreativitet i centrum.
Dorte Skot-Hansens BYEN SOM SCENE udkommer nu i en 2. udgave med det helt nyskrevne ekstra kapitel Hvorfor kulturpolitik?
“ Bogen er lille i format, men stor i tanke.
Den bør købes af alle større biblioteker, dels pga. sin biblioteksvinkel, dels pga. sit bidrag til en politisk, brandingmæssig og strategisk kulturdebat. “ (Uddrag af Lektørudtalelsen til 1. udgaven) BYEN SOM SCENE
– kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet
2. udgave, 2014 ISBN: 978-87-997556-4-6 Pris: 125 kr. (inkl. moms) DORTE SKOT-HANSEN er mag.art.
i kultursociologi og centerleder for
Center for Kulturpolitiske Studier ved
Københavns Universitet.
Axiell Danmark efterår 2014
Strategien følges Møder kunderne Driftscenter vokser
Axiell - StAtuS efterår 2014
Axiell Danmark A/S - Stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Strategien følges
Sidste år i maj udmeldte vi vores strategi for den fortsatte udvikling af DDelibra - vi følger strategien og fortsætter for fuld kraft!
Vi har udviklet integration fra DDelibra til eBoks, så bibliotekerne kan tilbyde Digital Post til lånerne. Og vi er netop ved at lægge sidste hånd på næste version af
DDelibra - en version, der kommer i starten af 2015 med mange spændende nyheder.
Vi udvikler som altid i tæt samarbejde med bibliotekerne og DDelibra brugergrup- perne - ligesom vi deltager på alle relevante konferencer - senest Konsulent- konferencen, Kl’s dialogforum for it-leverandører og Kulturstyrelsens årsmøde.
Vi er samtidig meget glade for at se vores driftscenter i stadig vækst - med nye biblioteker, der lægger ansvaret for drift af DDelibra over til Axiell.
Perspektiv_Axiell_status_november_2014.indd 1 11/11/2014 1:45:48 PM
Oktober 2013 · Perspektiv ·51 w w w. e u r o b i b . c o m
Part of Lammhults Design Group
Nyhed! Showandstore
Se mere på eurobib.com
Dette års julekalender afslører hvad der er bag lågen!
En smart kombination af eksponering og opbevaring af tidsskrifter.
På lågen vises det seneste nummer af et tidsskrift og i rummet bag opbevares tidligere udgivelser.
Showandstore fås i forskellige størrelser og farver som kan kombineres efter eget valg og behov.
Lav for eksempel en kombination med 24 låger med noget sjovt indhold hver dag frem til jul.
Showandstore_annons_DK.indd 1 2014-11-04 10:31
3 November 2014 · Perspektiv · 04 Aktuelt interview:
Vi er tæt på at kunne trykke på knappen
18 Fagligt landsmøde med fokus på identitet
24 Unge er alene på nettet
25 Vær til stede uden for biblioteket
26 Subjektiv formidling som drivkraft
28 Vis forsiderne og få flere reservationer
30 Gør søgning til en succes
32 Fokus: Første skridt mod en ny hjemmeside
34 Resumeer fra Del Din Viden
35 Synspunkt: Smid ikke børnebøgerne ud med badevandet
40 Artikel fra Del Din Viden:
Dyt, dyt ska’ vi byt´? Erfaringer fra jobrokade Formandens leder 6
Overblik fra nettet 8 Debat 36
Job og karriere 38 Nye stillinger 46
Arrangementer på vej 48 Nyt job 50
INTERVIEW:
10
INDHOLD
i øvrigt
12
42
Amerikanske Kimberly Matthews vil hellere spare på budgettet end trække nye opgaver ind på bibliotekerne og udvande fagligheden.
Mere debat, flere afstemninger og mindre tid.
Bibliotekarforbundets generalforsamling 2014 blev afholdt på fem intense timer.
Kan du undvære en profil på LinkedIn?
21
LUK DØREN
GENERALFORSAMLING 2014
· Perspektiv · November 2014 4
DDB’s CMS skulle have været i drift 1. januar.
Hvorfor er tidsplanen skredet?
- Det er rigtigt, at vi i de tidligste estimater håbede på at være tæt på drift omkring januar. Tidsplanen blev dog justeret, da vi vidste mere om de nødvendige tiltag i løbet af processen, og her har tekniske udfor- dringer været den primære årsag til, at processen har taget længere tid. DDB CMS er et unikt projekt, der får betydning for 75 biblioteker. Det er derfor også et komplekst projekt med ekstra høje krav til drift og ikke mindst tilpasningsmuligheder. Det har været med til at gøre det vanskeligt at forudse alle de tekniske udfordringer.
Et lille, men konkret eksempel er, at det skulle gøres muligt for biblioteker, der ikke benytter DIBS til beta- ling af mellemværende, at deaktivere betalingsknap- perne. Det har været denne type af issues*, som skulle løses, før vi kunne anbefale bibliotekerne at gå i drift.
Det har så samtidig givet os mulighed for sideløbende at udvikle og optimere sitet.
Hvad er køreplanen for DDB CMS herfra?
- Vi er meget tæt på at kunne trykke på knappen. I oktober måned blev afgørende udfordringer løst, og når de sidste tests er gennemført, kan bibliotekerne sætte DDB CMS i drift.
Hvad kan bibliotekerne se frem til, når de får DDB CMS?
- En af de helt store gevinster er, at nye moduler, versioner og forbedringer kun skal laves én gang – og så får alle 75 biblioteker glæde af dem. Bibliotekerne får automatisk nye forbedringer og features. Derud- over er det bibliotekerne, der i fællesskab prioriterer og kommer frem til, hvilke forbedringer der skal laves, men de har mulighed for at tilpasse det afhængigt af lokale behov.
I har meldt ud, at det er vigtigt, at bibliotekerne prioriterer tid og ressourcer til DDB. Hvad forventer I af bibliotekerne?
- DDB repræsenterer bibliotekerne og er en national organisa- tion, der skal gøre det lettere og mere effektivt at yde en god service til borgerne. Det bygger på fællesskab, og biblioteker- nes bidrag med faglig og ikke mindst lokal viden er helt cen- tralt. Det er bibliotekernes medarbejdere, der har den daglige kontakt til brugerne, og DDB er afhængige af deres feedback for bedst at kunne understøtte bibliotekernes og dermed brugernes behov.
Hvordan får I den faglige og lokale viden ind i DDB-sekretariatet?
- Vi bruger blandt andet en onlineplatform for vidensdeling på projektet, hvor bibliotekerne kan melde ind med forslag til for- bedringer og være med til at pege på de ting, der skal laves. Her kan man følge projektet tæt; hvad bliver lavet og hvornår, og dele viden i vores forum. Derudover har fire biblioteker ageret testbiblioteker på projektet og rapporteret tilbage, hvordan de har oplevet systemet.
På sigt vil vi også lave ad hoc-arbejdsgrupper med biblio- teksfolk, der er eksperter på forskellige områder. Det kan være grupper, der har fokus på usability eller hjælper med at priori- tere de sager, som bibliotekerne melder ind. Det kan jo være, at vi skal starte med »sag nr. 49«, fordi den lokalt betyder mest for brugerne.
I har nævnt muligheden for personaliserede søgeresultater i DDB CMS. Bliver det en realitet?
- Det er endnu ikke fastlagt. Men jeg ser et kæmpe potentiale for brugerne med personaliserede søgeresultater. Der har kørt et projekt på Frederiksberg Bibliotek med personaliserede søgeresultater, og brugernes tilbagemeldinger er udelukkende positive. Hvis vi skal forbedre bibliotekernes tjenester, er det her en oplagt mulighed at kunne guide brugerne konkret ud fra deres interesser og behov.
Ak tuel t int ervie w
Danskernes Digitale Bibliotek er et fælles projekt, og bibliotekernes lokale og faglige viden er afgørende for, at det bliver en succes, siger applikationsarkitekt Rolf Madsen, der har ansvaret for DDB CMS.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Vi er tæt på at kunne
trykke på knappen
November 2014 · Perspektiv · 5 98 biblioteker er med i DDB-samarbejdet, og heraf har 75 valgt det fælles DDB CMS (Content Management System), der bliver
platformen for deres nye hjemmeside. De tre grundprincipper i DDB CMS er central vedligeholdelse, automatisk udrulning af eksempelvis fejlretning og lokal udvikling. Følg med i udviklingen af DDB på www.ddb.dk.
NB:
Flere biblioteker er gået i luften med DDB CMS'et. Læs interviewet på side 28 med bibliote-
kar Randi Drejsig Petersen og biblioteks- chef på Køge Bibliotek,
Jytte Dahl, om deres erfaringer.
Fortidens arbejdsløshed
viser ikke fremtidens behov for bibliotekarer
F ORMANDENS LEDER
Der kommer til at mangle kvalificeret faglig arbejdskraft på landets folkebiblioteker, hvis regeringens planer om at pålægge Det Infor- mationsvidenskabelige Akademi (IVA) at skære ned på optaget på kandidatuddannelsen bliver en realitet.
Derfor henvendte jeg mig i oktober måned til Kulturministeren og uddannelsesordførerne på Christiansborg for at gøre dem opmærksomme på, at fortidens arbejdsløshedsstatistik ikke må blive det primære parameter, der træffes beslutninger ud fra. Fremtidens behov må være et mindst lige så vigtigt parameter, og der er ingen tvivl om, at der vil blive efterspurgt flere informationsspecialister.
Politisk pres har heldigvis fået uddannelses- minister Sofie Carsten Nielsen til at lytte og ændre på den dimensioneringsmodel, hun først havde lagt frem. Hun er nu nået til enighed med universiteterne om, at de skal have to år mere til at indfase modellen, og at universiteterne i højere grad selv kan være med til at bestemme, hvilke fag der skal skære mest i optaget.
IVA’s kandidatuddannelse har i debatten væ- ret omtalt som en kommunikationsuddannelse.
Det er den på nogle parametre også, men en af de ting, der adskiller den fra andre kommu- nikationsuddannelser, er, at folkebibliotekerne
Søren Kløjgaard · skl@bf.dk er faste aftagere til mange af cand.scient.bibl.
erne.
Vi står i de kommende år foran et generati- onsskifte i folkebibliotekerne, hvor omkring 25 procent af medarbejderne er 60 år eller derover.
Selv om det ikke er alle stillinger, der skal genbe- sættes, er det afgørende for folkebibliotekernes fremtid, at man ikke frarøver dem den arbejds- kraft og udvikling, som de har behov for.
Historisk set har bibliotekar- og cand.scient.
bibl.-uddannelserne haft en god beskæftigelse, fordi det er en meget erhvervsrettet uddan- nelse. Og allerede nu kan vi konstatere, at flere biblioteker vest for Storebælt i de senere år har haft rekrutteringsproblemer, selv om den min- dre filial af IVA i Aalborg og biblioteksuddannel- sen på SDU har været med til at sikre et større udbud af kvalificeret arbejdskraft i provinsen.
Man kan frygte, at den geografiske bredde i uddannelsestilbud, som bibliotekschefer rundt omkring i landet har efterspurgt, risikerer at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at det er en konkret fremadrettet vurdering af den enkelte uddannelses beskæftigelsesmuligheder, der ligger til grund for den dimensionering, som universiteterne nu skal finde frem til.
Søren Kløjgaard
· Perspektiv · November 2014 6
December 2013 · Perspektiv ·7
SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK
Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Og lige nu er der en ekstra god grund til at gøre det! Hele december måned giver vi nemlig 10% online rabat på alle varer*: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farve- bånd, discreparationsmaskiner og alle vores mange andre produkter til biblioteket. For at se priserne skal du have et password. Har du ikke allerede ét, så bestil login på www.sundsound.dk. Her vælger du blot
“anmod om login” i topmenuen og indtaster din e-mail og det person- lige password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring til os på telefon 45 76 18 88, så guider vi dig igennem.
alle varer*
-10%
i december
Brug musen og spar 10%
* ) Gælder 1-31/12 2014. Kun for biblioteker/skolebiblioteker – og kun i webshoppen.
SHOP ONLINE SUNDSOUND.DK
Perspektiv_11_27nov_2014_215x270.indd 1 12/11/14 23.43
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
28. oktober
BF mangler fokus på ledere
- Jeg kan ikke se lederne og mellemledere repræ- senteret i Princip og arbejdsprogrammet for 2015 og 2016, sagde nationalbibliotekschef og tidligere formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, da hun gik på talerstolen på årets generalforsam- ling den 25. oktober i Nyborg.
- Kun ét sted under udviklingsmål for Job og Profession står: »Udvikling af særlige programmer for mellemledere samt andre med ledelsesopga- ver«. Det er for ukonkret og ikke nok, sagde Pernille Drost og tilføjede, at det ikke kun handler om at servicere en medlemsgruppe i Bibliotekarforbun- det, men at det er et vigtigt fokus for hele faget.
Næstformand Tine Jørgensen gik på talerstolen med et svar til Pernille Drost og sagde, at hovedbe- styrelsen har fokus på ledelse, også mere end det kommer til udtryk i Princip og arbejdsprogrammet for 2015 og 2016.
- Vi har blandt andet nedsat en følgegruppe, der skal have fokus på ledelse, så vi sikrer, at der kom- mer relevant kompetenceudvikling til de ledere, vi allerede har, og så vi kan hjælpe dem, der har lyst til ledelse, videre, sagde Tine Jørgensen.
Mønsted
27. oktober
15 kandidater til hovedbestyrelsen – og 2 formandskandidater
15 kandidater – så mange er der at vælge imellem, når valget til Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse går i gang den 11. november.
Kandidaterne er:
• Andreas Brix, Sundby Bibliotek
• Anna Overlund-Sørensen
• Claes Isbrandtsen, Albertslund Bibliotek
• Gitte Andersen, Odense Centralbibliotek
• Jette Fugl, Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU
• John Holmgaard Ulletved Larsen, Københavns Biblioteker
• Julie Arndrup, Københavns Biblioteker, Kulturstationen Vanløse
• Karen-Margrethe Revsbæk, Roskilde Bibliotekerne
• Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole
• Loke Daugbjerg Andersen
• Mads Kofoed, SIMAC (Svendborg International Maritime Academy)
• Mette Madsen, Holbæk Bibliotek
• Peter Brandsborg, Vesthimmerlands Biblioteker
• Pia Charlotte Olsson, Nørrebro Bibliotek – en del af 2200Kultur
• Simon Friberg, Rambøll
Fra den 11. november til den 25. november klokken 12 kan du afgive dine stemmer via elektronisk afstemning.
Lerche
27. oktober
Del Din Viden-pris til formidlingsprojekt for unge
Karen Siercke, Hygge Factory, og Marianne Vindelev Sæderup, Frederiksberg Bibliotek, modtog den 25. oktober Del Din Viden-prisen for deres artikel om projektet ung til ung- formidling.
I sin nominering skrev dommerpanelet:
»Fagligt interessant artikel, der handler om unges egen kulturproduktion formidlet i bibliotekssammenhæng. Artiklen beskriver projektet kort og præcist, og man får lyst til at vide mere…«
Og i sidste ende var det måske nysgerrighe- den efter at vide mere, der gjorde, at Marianne Vindelev Sæderup og Karen Sierckes artikel UNG-TIL-UNG FORMIDLING – inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket! blev tildelt Del Din Viden-prisen til festmiddagen under Bibliotekarfor- bundets generalforsamling og Fagligt landsmøde den 25. oktober.
Med prisen følger en check på 5.000 kroner.
Morten Rosenmeier, professor i ophavsret, modtog Døssingprisen 2014 på forbundets generalforsamling og Fagligt landsmøde i Nyborg for sit arbejde med at gøre juraen på området let tilgængelig og forståelig for de bibliotekarer, der arbejder med ophavsretten.
Foto: Jakob Boserup.
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
Foto: Jakob Boserup
8 · Perspektiv · November 2014
November 2014 · Perspektiv · 9 23. oktober
Lær mere om at skabe læselyst
Børn skal læse ikke kun af pligt, men også af lyst. Men det kræver stor lydhørhed og viden om, hvad børn kan lide at læse.
»For det er ikke sikkert, at det, vi synes er god og rigtig litteratur for vores børn, er det samme, som de selv har lyst til at læse», siger Stine Reinholdt Hansen, der har skrevet en ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
En udfordring i dag er, at mange børn kun møder bøger i skolen, eller når de skal lave lektier, og læsning bliver forbundet med pligt, mens tv og digitale spil opfattes som fritidsbeskæftigelser.
20. oktober
10 procent færre ansatte på bibliotekerne
Kulturstyrelsen har offentliggjort de nyeste tal om folkebibliotekerne. To ud af tre biblioteker tilbyder bor- gerservice. Antallet af ubemandede biblioteker er steget voldsomt, og hver tiende kollega er forsvundet i løbet af de seneste tre år.
Besøgstallet på folkebibliotekerne har ligget stabilt i de seneste år på 36 millioner besøgende. Men det er biblioteker i forandring, de mange besøgende kommer til, konkluderer styrelsen i rapporten Folkebibliote- kerne i tal.
I indledningen beskrives blandt andet, hvordan udlånet af digitale materialer stiger, mens det generelle udlånstal falder. De besøgende kom- mer også på bibliotekerne af andre årsager end for at låne materialer, blandt andet er der sket en stor stigning i antallet af arrangementer, og to ud af tre biblioteker tilbyder nu borgerservice. Samtidig er antallet af ubemandede biblioteker steget fra 67 i 2012 til 247 i 2014. I den bemandede åbningstid er der færre ansatte til at servicere brugerne. Helt præcist er personalet reduceret med 10 procent i perioden fra 2010 til 2013.
Læs mere i rapporten Folkebibliotekerne i tal.
Lerche
20. oktober
Mærkning af børnebøger en dårlig ide
»Organisationer vil have vejledende mærkning på børnebøger«. Sådan lød en overskriften på en artikel i Kri- steligt Dagblad den 10. oktober, hvor både direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, og formand for Børnerå- 27. oktober
Ivrig debat på BF's generalforsamling
For første gang gennemførte man Biblio- tekarforbundets generalforsamling på én enkelt dag i stedet for at bruge to dage. Det ærgrede Kasper Bøgh fra Danmarks Tekniske Universitet.
- Jeg mener, at vi skal pålægge hovedbesty- relsen at evaluere og spørge medlemmerne om, hvorvidt der er tid nok. Der skal være tid nok til debat og til at lave de ændringer, der er behov for, hvis vi skal mødes.
Forud for den bemærkning havde general- forsamlingen haft en længere debat om Prin- cip og arbejdsprogrammet og også adskillige afstemninger omkring ændringer til Princip og arbejdsprogrammet.
Et af ændringsforslagene krævede to forsøg på at tælle stemmer via håndsop- rækning, indtil man skiftede til skriftlig afstemning.
Ændringsforslaget, der krævede flere omtællinger, gik på at ændre i en formulering i Bibliotekarforbundets vision, således at der i stedet for at stå "Bibliotekarforbun- det ønsker at være den mest attraktive fagforening for akademikere, der arbejder med information, kultur og viden" skulle stå
"Bibliotekarforbundet ønsker at være den mest attraktive fagforening for akademi- kere, informationsspecialister og kulturfor- midlere, der arbejder med information, kultur og viden".
Ændringen blev vedtaget med 166 stem- mer for og 91 imod.
Lerche
klikkede på nyheden: Hvad vil du gøre ved presset på vores faglighed?
101
læste påMest perspektiv.dk
i oktober
Oplægget om børns læsevaner er en del af et nyt tiltag på BogForum kaldet Faglig Fredag, der er et særligt tilbud til lærere, pædagoger, bibliotekarer og andre interesserede i børns læsevaner.
Mønsted
det, Per Larsen, bakkede op om en ide om at mærke børnebøger, der tog svære og tunge emner op, således at det tydeligt fremgik, at bogen burde læses med en voksen. Den udmelding satte skub i en heftig debat blandt børnebibliotekarerne.
Formand for BØFA, Malene Hansen, understreger i forbindelse med debatten om en mulig mærkningsord- ning, at børnebibliotekarerne ser det som forældrenes opgave at vurdere, om en bog er egnet til deres barn, fordi det er forældrene, der kender børnene bedst.
Og så er det børnebibliotekarernes opgave at vejlede forældrene, når de er i tvivl. Desuden har næsten alle børnebiblioteker særopstillinger til bøger om særlige emner, så det er tydeligt, at her finder man bøgerne om døden, skilsmisse, skolestart eller lignende.
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, uddyber gerne sine tanker omkring en mærkningsordning.
- Det er oprindeligt ikke vores ide med en mærk- ningsordning, men præsenteret for forslaget mener vi, at det godt kan være en god ide. Der er situationer, hvor det kan være nyttigt med en vejledning. Jeg tæn- ker ikke så meget på biblioteket, hvor forældre går ned med deres børn for at låne, for der er der jo vejledning.
Men andre steder, hvor man ikke har en bibliotekar eller anden vejledning, kan det være udmærket med en mærkning, for selv om mange forældre sagtens kan finde ud af det, så er andre voksne mere usikre. Vores budskab er ikke, at vi ikke kan lide bøger med tungt og besværligt indhold. Dem elsker vi. De skal bare læses med en voksen, så den voksne og barnet sammen kan reflektere over historierne.
Beth Juncker, professor i børnekultur ved Det Infor- mationsvidenskabelige Akademi på Københavns Uni- versitet, er enig med børnebibliotekarerne i, at ideen om en mærkningsordning ikke vil fungere i praksis.
Beth Juncker peger på, at hun i første omgang har vanskeligt ved at se, hvordan principperne og retningslinjerne for en mærkningsord- ning skulle være.
- Den anden van- skelighed ved en mærkning er, at når man står over for relationen børn og kunstneriske oplevelser, og altså også børnelit- teratur, så er meningen netop, at den indimellem skal stille os ansigt til ansigt med de tragiske dimensioner, vi kan møde i livet, så vi kan gøre os erfaringer med dem. Det skal vi ikke advare imod, for det er en af de helt centrale funktioner, som litteratur kan have. Hvis vi laver »alvorsmærkninger« mod præcis det, så degra- derer vi børnelitteratur til at være ren underholdning, og det vil bremse op for den forrygende udvikling som dansk og nordisk børnelitteratur har været inde i siden 1980’erne.
Lerche
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk.
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
7. oktober
Hvem løber med Del Din Viden-prisen 2014?
Hver måned uploader bibliotekarer og andre fagfolk nye, spændende artikler på Del Din Viden. Mere end 350 faglige artikler er det blevet til indtil videre.
Perspektivs redaktion har i sensommeren nedsat en jury bestående af formand for Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard, Privatgruppens formand, Louise Askhøj Larsen, medlem af Statsgruppens bestyrelse Rune Rasmussen samt Perspektivs ansvarsha- vende redaktør, Anette Lerche.
Dommerne har vurderet de seneste to års vindere af titlen som Månedens artikel og har nu kåret fire finalister. De fire nominerede artikler er:
To cykler og en guitar gav solid pressedækning og kontakt til byens borgere. Skrevet af Peter Elmelund, Randers Bibliotek.
UNG-TIL-UNG FORMIDLING – inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket! Skrevet af Marianne Vindelev Søderup, Frederiksberg Bibliotek, og Karen Siercke, Hygge Factory.
GuitarLab – ”Nye toner” i formidlingen på Roskilde Bibliotek. Skrevet af Tonny Erik Kjeld- gaard Larsen, Roskilde Bibliotekerne.
Level up – på biblioteket. Skrevet af Jørgen Bech Pedersen, Silkeborg Bibliotekerne.
Lerche
6. oktober
Bedre forskning: Ta en bibliotekar med
Det giver bedre forskning, hvis bibliotekaren er en del af forskningsgruppen fra starten, viser et treårigt norsk forsøgsprojekt fra 2012. Den norske forskningsbibliotekar Heidi Kir- stin Olsen var projektbibliotekar gennem tre år på forskningsprojektet Børnehavens rum.
Hun hjalp med research og underviste forskerne undervejs. Efterfølgende beskrev de hen- des rolle som en drivkraft for projektet, og at det var en luksussituation at have hende at sparre med. For eksempel blev de langt bedre til litteratursøgning og til referenceværktø- jet EndNote, end de ville være blevet på egen hånd, sagde de.
Når debatten handler om værdien af bibliotekernes og bibliotekarernes arbejde, og hvordan man får dokumenteret den værdi, som den blandt andet gjorde på Danske Fag-, Forsknings og Uddannelsesbibliotekers årsmøde den 18. september, så er her endnu et område, der er oplagt at kigge på.
Læs om projektets resultater i artiklen Research group librarian – a cooperating partner in research? fra LIBER Quarterly vol 22, No 3, 2012 og i artiklen Ny rolle for bibliotekaren.
Mønsted
1. oktober
BØFA uddeler pris til projektet Læs for livet
Rachel Röst har siden 2012 indsamlet bøger og sammensat små biblioteker til børnehjem, krisecentre og døgninstitutio- ner. Derfor tildeles hun BØFA's pris.
Begrundelsen for prisen skriver BØFA’s medlemmer selv i deres mange nomineringer:
- Hun står om nogen for formidling af bøger til børn og unge – udsatte børn og unge. Børn, som ellers ikke ville have kommet i kontakt med bøger i den situation, hvor de er nu. Rachel er en fortaler for, at bøger og kultur skal ud til børnene, og hun sørger utrætteligt for, at der bliver samlet bøger sammen, og at de kommer ud til børnene.
Lerche
· Perspektiv · November 2014 10
FORMANDSVALG
Perspektiv har op til formandsvalget stillet de to formandskandidater en række spørgsmål på vegne af medlemmerne. Blandt de ugentlige spørgsmål har været:
Hvad er jeres holdning til, og hvordan vil I få ledelserne på folkebibliotekerne til at forstå, at et aktivt materia- levalg med lektørudtalelser vitterlig er den enkelte bib- liotekars uundværlige kilde til ny viden og inspiration til brugerne – ikke noget overflødigt noget, som man kan spare væk, som man allerede har gjort helt eller delvist mange steder?
Hvordan får vi gjort medlemmernes kompetencer synlige uden for de traditionelle arbejdsområder for på den måde at skabe nye arbejdspladser? Og hvilke nye områder anser I for vigtigst at fokusere på for at skabe flere jobmuligheder til medlemmerne?
Hvordan inddrager vi de frivillige, så det sker på deres betingelser og ikke som en erstatning for os?
Søren Kløjgaard og Tine Jørgensens svar på disse og flere andre spørgsmål kan du finde en samlet oversigt over på bf.dk/PolitikOgPresse/Valg2014.
klikkede på nyheden:
IVA skal spare 30% af sit kandidatoptag
107
Mest læste på
bf.dk i oktober
November 2014 · Perspektiv ·11 DBC as
Tempovej 7-11 2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK
– VE JE TIL VIDEN
Metadata som bl.a. titel, forfatter, målgruppe, emneord og opstillingssignatur er grundlaget for, at biblioteket fungerer. Uden metadata ville en søgning være som at finde en nål i en høstak.
Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?
Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet materiale med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet.
Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder internationalt med verdens største biblioteker og producenter af metadata.
Find nålen!
6052 Annonce til Perspektiv_215x270mm.indd 1 13-11-2014 12:33:10
GENER ALF OR S AMLING 201 4 GENER ALF OR S AMLING 201 4
generalforsamling
2014
November 2014 · Perspektiv ·13
• Et nyt arbejdsliv og et bredere arbejdsmarked
• En offensiv lønpolitik
• Læringsprojektet, kulturen og demokratidannelsen
• Bibliotekarforbundet – en stærk medlemsorganisation for informationsspecialister og kulturformidlere.
Og overordnet var forsamlingen enig med hovedbestyrelsen i, at det var nogle gode fokusområder, der var valgt ud.
Kasper Bøgh, Danmarks Tekniske Universitet, var en af de første på talerstolen:
- Overordnet kan jeg godt lide de fire fokusområder, men jeg mangler mere om tillidsrepræsentanterne. Og jeg synes, at der er blevet klippeklistret lidt meget i teksten, så den er rodet og svær at læse. Blandt andet gør formuleringen om »at vi skal bevare og udvikle medlemsdemokratiet og give det nye former« mig lige delt spændt og angst, for det kan godt nok betyde mange ting.
Lone Hedelund, Aarhus Kommunes Biblioteker, følte sig ikke inkluderet i Bibliotekarforbundets overordnede vision om at
være »den mest attraktive fagforening for akademikere, der arbejder med information, kultur og viden«, fordi hun som bibliotekar DB ikke ser sig selv som akademiker.
BORGERSERVICE OG LEDERE
Jeppe Manuel, Lundbeck og medlem af Privatgrup- pens bestyrelse, roste langt hen ad vejen Princip og arbejdsprogrammet, men syntes ikke, at der var nok om privatområdet. Ligesom Finn Petersen, Københavns Bib- lioteker, og Pernille Drost, Det Kongelige Bibliotek, ikke syntes, at der var nok fokus på ledere og mellemledere.
Andre talere spurgte blandt andet til forbundets po- sition i forhold til rekruttering af andre fagligheder, for Bibliotekarforbundet er ikke nødvendigvis det naturlige valg for alle, der arbejder med informationsformidling og kultur, sagde Jens Dam, Syddansk Universitet.
Adskillige hovedbestyrelsesmedlemmer gik på taler- stolen undervejs. Næstformand Tine Jørgensen uddy- bede, at der reelt var gjort mere for gruppen af medlem- mer med ledelsesansvar, end det fremgik af Princip og arbejdsprogrammet. Blandt andet havde hovedbestyrel- sen i september nedsat en følgegruppe, der skulle være med til at udvikle området.
Også emnerne demokrati, lønforhold og forbundets medlemsdemokrati blev dækket fra talerstolen, og un- dervejs blev Bibliotekarforbundet kritiseret for stiltiende
MANGLER I PRINCIP OG ARBEJDSPROGRAMMET
Talelysten var stor, da Princip og arbejdspro- grammet blev sat til debat. Forbundet har fire fokusområder i 2015 og 2016:
Bibliotekarforbundet holdt generalforsamling lørdag den 25. oktober i Nyborg. 317 medlemmer havde på forhånd tilmeldt sig og kunne følge en lang debat om både Princip og arbejdsprogrammet og forbundets budget for 2016.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
generalforsamling
14· Perspektiv · November 2014 14
GENER ALF OR S AMLING 201 4
at have accepteret, hvordan bibliotekarer flere og flere steder er blevet sat til at lave borgerservice.
Formand Søren Kløjgaard sagde fra talerstolen:
- Omkring borgerservice, så er det ikke bare noget, som Biblio- tekarforbundet har accepteret. Vi har meldt ud, at det er en rigtig dårlig ide. Vi siger klart nej til, at bibliotekarer skal lave myndigheds- opgaver, men vi siger ja til den del, der handler om folkeoplysning og at hjælpe befolkningen til at begå sig i et digitalt samfund.
Efter den lange debat, hvor formand Søren Kløjgaard noterede sig, at det var et klart ønske fra generalforsamlingen, at Princip og arbejdsprogrammet næste år var mere konkret, blev alle ændrings- forslag sendt til afstemning. Blandt andet førte afstemningen om en ændring i Bibliotekarforbundets vision til en kaotisk stemmeafgi- velse, men efter skriftlig optælling viste det sig, at generalforsam- lingen ønskede en ændring af visionen med 166 stemmer for og 91 stemmer imod, således at formuleringen nu lyder: »Bibliotekarfor- bundet ønsker at være den mest attraktive fagforening for akade- mikere, informationsspecialister og kulturformidlere, der arbejder med information, kultur og viden.«
Det samlede Princip og arbejdsprogram for 2015 og 2016 kan ses på bf.dk under emnet Politik og Presse.
Tine Jørgensen, næstformand Bibliotekarforbundet
– Jeg er enig i, at vi skal have fokus på medlemmerne og deres kompetencer, og at vi skal tale mere medlemmer end bygninger. Men vi skal også have en bibliotekspolitisk agenda.
Sagt på Generalfor- samlingen
Lis Nielsen, Det Konge- lige Bibliotek og Kasper Bøgh, Danmarks Tekniske Universitet var begge på ta- lerstolen flere gange i løbet af generalforsamlingen. Lis Nielsen var blandt andet utilfreds med, at der var for meget fokus på bygningen bibliotek og for lidt fokus på bibliotekaren i Princip og arbejdsprogrammet, mens Kasper Bøgh, der havde flere sproglige rettelser til Princip og arbejdsprogram- met, også gerne ville have mere fokus på tillidsrepræ- sentanternes rolle.
Mens Bibliotekarforbundets budget for 2015 ikke gav anledning til kommentarer, så var det helt anderledes med budgettet for 2016.
Blandt andet udtrykte Karen Monies, Dong, mistillid til budgettet.
- I forudser, at I kan spare på fire områder, eksempelvis it og markedsføring. Jeg synes, at det ser alt for optimistisk ud, og jeg savner en forklaring. Samtidig ved vi ikke, hvor meget vi kan spare i 2016, hvor de administrative opgaver outsources. Hvordan får vi medlem- mer informationer om det og mulighed for at kommentere på det?
Birger Kriegbaum Sørensen, DBC, var også forvirret.
- I noterne til budgettet for 2016 står der det ene sted, at situationen er usikker, og man ikke ved, hvor meget man kan spare, og et andet sted står der, at budgettet er udarbej- det efter outsourcingaftalen, så hvad er det, der passer?
Steen Thomsen, Danmarks Kunstbibliotek, mente også, der var for mange uklarheder.
- Det er medlemmernes penge, der er i spil.
Det er os, der betaler den her fest og det her forbund, og derfor har vi krav på, at der er fuldstændig styr på, hvad der sker i 2016. I budgettet for 2016 står der blandt andet, at vi skal betale husleje for det runde hus, og det gider jeg ikke, hvis vi er flyttet over i det
MISTILLID TIL
BUDGETTET FOR 2016
firkantede hus hos Dansk Magisterforening.
Kim Jesper Josefsen fra hovedbestyrel- sen forklarede, hvorfor budgettet for 2016 kalkulerede med husleje, selv om forbundets sekretariat til den tid er flyttet over i Akade- mikerhuset hos Dansk Magisterforening.
- Vi ved jo ikke, om forbundets hus er lejet ud, solgt eller står tomt i 2016. Derfor er der tale om et forsigtigt budget, hvor vi betaler husleje i 2016. Men vi betaler jo husleje til os selv, fordi det er Aktionsfonden, der ejer huset.
Andre medlemmer delte ikke bekymringen og udtrykte tillid til budgettet.
- Jeg kan godt forstå den her usikkerhed omkring budgettet i forhold til 2016, men jeg har fuld tillid til, at vores politikere og sekretariatet kan styre det, sagde Per Kjær, Aarhus Kommunes Biblioteker.
Midt i debatten tog bestyrelsen en timeout og gik afsides for at tage stilling til, om budgettet overhovedet skulle til afstemning.
Efter knap et kvarter vendte bestyrelsen til- bage og forklarede, at hvis forudsætningerne for budgettet ændrede sig væsentligt, vil der blive indkaldt til en ekstraordinær general- forsamling.
Både Bibliotekarforbundets og Aktions- fondens budgetter for 2015 og 2016 blev derefter vedtaget.
De over 300 fremmødte oplevede en meget aktiv generalforsam- ling og måtte flere gange tage stemmesedlerne i brug. Blandt andet fordi Kasper Bøgh (th) havde flere ændringsforslag til Princip og arbejdsprogrammet.
November 2014 · Perspektiv ·15 Jette Fugl
– Jeg synes ikke, at vi får den løn, vi fortjener. Jeg oplever, at ledelsen ser på vores biblio- teksfaglige kompe- tencer og siger, at det er generalist- viden. Og der siger jeg, det er da spe- cialistviden, og vi skal på banen med det her.
Sagt på
Generalfor-
samlingen
· Perspektiv · November 2014 16
GENER ALF OR S AMLING 201 4
Bibliotekarforbundets generalforsamling blev i år programsat til fem timer i stedet for som vanligt at blive holdt over to dage. Den tidsplan holdt ikke, og det gav anledning til kritik.
- Den der absurde afstemning, vi lige har været igennem. Jeg er ikke helt klar over, hvad vi har vedtaget, sagde en harmdirrende Kasper Bøgh, Danmarks Tekniske Universitet, under debatten om Bibliotekar- forbundets budgetter for 2015 og 2016.
- I budgettet for 2016 kan jeg se, at generalforsamling og Fagligt landsmøde igen skal afholdes samlet på én weekend, men jeg synes ikke, det er sjovt, at de her afstemninger kikser, og at vi stemte om det færdige Princip og arbejdsprogram, før vi kendte resultatet af alle afstemningerne om ændringsforslag, sagde Kasper Bøgh. Han lagde kraftigt op til, at man overvejede, hvordan man næste gang gav bedre tid til generalforsamlingen.
Forud var gået et par hektiske timer, hvor flere havde kaldt Princip og arbejdsprogrammet for ukonkret og rodet, og flere havde ærgret sig over, at der var for kort tid til at finpudse ændringsforslagenes for- muleringer i redaktionsudvalget, inden de blev sendt til afstemning.
Flere hovedbestyrelsesmedlemmer erklærede sig enige i kritikken af den manglende tid. Blandt andet ærgrede det Pia Olsson, at der ikke var tid nok til de vigtige diskussioner, mens formand Søren Kløjgaard understregede, at måden, man havde holdt generalforsamling på, skulle evalueres.
FOR LIDT TID
Lone Hedelund.
Aarhus Kommunes Biblioteker
– Jeg er en af de sidste dinosaurer, og jeg er røget ud af visionen for Bib- liotekarforbundet.
Eller også er jeg blevet ophøjet til at være akademiker uden at have taget en akademisk ud- dannelse.
Sagt på Generalfor- samlingen
Formandsvalget mellem Tine Jørgensen og Søren Kløjgaard blev markeret ved generalforsamlingens afslutning, hvor Søren Kløjgaard og Tine Jørgensen holdt en kort tale om deres ambitioner for Bibliotekarforbundet.
Sammen med Bibliotekarforbundets direktør Johnny Roj-Larsen tog hovedbestyrelsen en timeout under debatten om forbundets budget for 2016 for at beslutte, om budget- tet overhovedet skulle til afstemning, da flere var bekymrede over for store usikkerheder i budgettet. I sidste ende blev budgettet dog vedtaget.
17
FAGLIGHEDEN SKAL PÅ DAGSORDENEN
- Borgerserviceopgaver tager nogle steder pladsen for arbejdet med folkeoplysning og dannelse. Andre steder går brugen af frivillige lige til grænsen af, hvad medarbejderne synes er ret og rimeligt. Og atter andre steder har lederne så stort fokus på automatisering og effektivisering, at de glemmer at inddrage medarbejdernes viden og faglighed, når der træffes vigtige beslutninger. Den udvikling er vi meget optaget af i Bibliote- karforbundet, og derfor har vi gjort en indsats for at minde hinanden og omverdenen om nogle af de mange kompetencer, bibliotekarer har. Vores faglighed skal tilbage på dagsordenen, både på det enkelte bibliotek, i kommunen og set i det store samfundsmæssige perspektiv.
NYE ARBEJDSOPGAVER
- I to publikationer har Bibliotekarforbundet sat fokus på områder, hvor vi som fag kan byde ind på nye arbejdsopga- ver og være med til at videreudvikle de mere velkendte. Det gælder samarbejdet med folkeskolen, og det gælder det brede forretningsmæssige sigte både i det private og på offentlige arbejdspladser.
NEDSLAG I FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING
Farvel til: Cecilie Juel Greis Fakkelskov og Jesper Betak Lund mod- tog begge rødvin ved generalforsamlingens afslutning, da de begge havde valgt ikke at genopstille til hovedbestyrelsen.
Per Kjær, Aarhus Kommunes Biblioteker
– Det er vigtigt, at vi slår fast, at vi er en aka- demisk fagfor- ening. Jeg føler mig som og sam- menligner mig med andre aka- demikere ansat i kommunen.
Sagt på Generalfor- samlingen
Søren Kløjgaard lagde blandt andet stor vægt på indsatsen over for de ledige medlemmer i sin mundtlige beretning.
LEDIGHED
- Der er i dag cirka 200 arbejdsløse medlemmer af Biblio- tekarforbundet. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,7.
Ud af de 200 ledige medlemmer er halvdelen dimittender.
Arbejdsløshed ligger os meget på sinde. Og samtidig med at vi skruer op for indsatsen i forhold til dimittenderne og hele tiden udvikler på vores egne tilbud til ledige generelt, er vi også meget optaget af den politiske dagsorden på området.
SAMARBEJDE VIL GIVE UDVIKLING
- Bibliotekarforbundet flytter i januar 2016 ind i Akademiker- huset på Frederiksberg og skal købe administrative ydelser af Dansk Magisterforening. Det betyder, at vi kan bevare forbundet som en selvstændig forening, og at vi kan opret- holde det serviceniveau, som medlemmerne kender i dag.
Vi skal forlade det runde hus og flytte et stenkast ned ad vejen, men til gengæld kommer vi til at bo dør om dør med syv andre akademiske organisationer i Akademikerhuset, og det vil give os nye input og relationer, som vi kan bruge i vores udvikling fremadrettet.
· Perspektiv · November 2014 18
FA GLIG T LAND SMØDE
Finn Petersen, leder af Biblioteksudvikling hos Københavns Biblioteker
– Det at formidle litteratur er stadig en kerneopgave i 2014. Det er den største vare på hylderne. På hvilke platforme den op- træder, er sådan set lige meget. Så hold fast i litteraturen, men ikke så meget i, hvordan den bliver formidlet.
Sagt på Fagligt landsmøde
Navn: Iben Bruun-Aamodt Alder: 38 år
Stilling: Bibliotekar
Arbejdsplads: Danmarks Kunstbibliotek - Når jeg denne weekend, møder fagfæller andre steder fra og bliver inspireret og opdateret på, hvad der foregår i forbundet og i faget.
I forhold til en konkret episode, så kom der i sidste uge en låner med et spørgsmål, som kræ- vede, at vi kom rundt både i det digitale og i det fysiske arkiv. Jeg skulle bruge mine bibliotekari- ske kompetencer og mit kendskab til mit arbejds- sted og kombinere det digitale og det gamle.
DET GØR MIG GLAD
AT VÆRE BIBLIOTEKAR
NÅR...
Forsker Helle Hein
– Tal hele tiden om, hvorfor vi gør det, vi gør, og ikke kun om, hvad og hvordan vi gør.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
November 2014 · Perspektiv ·19
Navn: Kim Nissen Alder: 43 år Stilling: Bibliotekar
Arbejdsplads: Billund Bibliotekerne
- Når jeg for eksempel hjælper en gymnasieelev på Grindsted Gymnasium, som vi også betjener. Hun kunne ikke finde det, hun skulle bruge inden for naturvidenskab, og jeg kunne henvise til databa- sen MasterFILE EBSCO. Det var en øjenåbner for hende. Hun blev opmærksom på, at vi kan noget meget brugbart på biblioteket. Det var fedt at kunne give hende den oplevelse, og der tænkte jeg:
»Yes, det er en fest at være bibliotekar.«
Henning Nielsen, tidligere leder af GLIA i Novo Nordisk
– I det private er det ikke nok at levere rå information, den skal bearbejdes, analyseres, sammenskrives og blandes med ens egne holdninger, så du ender med en anbefaling.
Vi bevæger os ind i en kon- sulentrolle – det kan, og det skal vi.
Sagt på Fagligt landsmøde
Navn: Christian Muus Alder: 35 år
Stilling: Sitemanager Arbejdsplads: TDC
- Når jeg bruger mine researchevner. Jeg kan hurtigt finde de informationer, jeg har brug for, både privat og professio- nelt og lave komplekse googlesøgninger kombineret med kildekritik.
Jeg har min faglighed i ryggen, når jeg for eksempel skal levere testresultater af TDC’s løsninger eller referere ny viden, jeg har fundet frem på nettet, over for min chef. Min uddannelse giver mig en faglig ballast bag mine udsagn.
· Perspektiv · November 2014 20
FA GLIG T LAND SMØDE
Aase Andreasen, bibliotekschef i JP/Politikens Hus
– Vær synlig, kom ud blandt dine brugere, bland dig, og vær begejstret for det, du laver.
Sig: Det her kan jeg godt. På Politiken vil jour- nalisterne ikke have 20 artikler om dagpen- gereformen, de vil have de fem vigtigste punk- ter. Så information skal sorteres. Vi skal turde tage stilling og forholde os kritisk.
Sagt på Fagligt landsmøde
Navn: Lis Friis Bøegh Alder: 55 år
Stilling: Bibliotekar
Arbejdsplads: Thisted Bibliotek
- Når jeg og fire kolleger laver en større bogcafé to til tre gange om året. Sidst var temaet: Ud i verden. Vi formidler gode bøger, vi hver især brænder for, men som er alt det litteratur, der ikke ligger på Top 10-listerne. Og tilbagemel-
dingerne er, at de er interessante at læse. Jeg har stor glæde af at finde på alternativ littera- turformidling.
Navn: Anita Tejlgaard Olesen Alder: 45 år
Stilling: Bibliotekar/gymnasiebibliotekar Arbejdsplads: Ørestad Bibliotek
- Hele tiden. Men et eksempel på en god ople- velse var i sidste uge, hvor jeg skulle hjælpe en gymnasieelev med en søgning inden for biotek om ebola. Det var en spændende opgave, hvor jeg skulle bruge min specialistviden. Det blev en god søgning, selv om det er et emne fjernt fra mit område. Eleven blev glad, og jeg brugte mit fag og min kunnen. Jeg tænder på den slags opgaver.
Henning P. Nielsen, tidl. Director for Global Information
& Analysis, Novo Nordisk, Aase Andreasen, biblioteks- chef i JP/Politikens Hus, og Finn Petersen, leder af Biblioteksudvikling hos Københavns Biblioteker talte om fagets kernekompetencer. Formidling, personlig begejstring og holdninger blev nævnt, og i det private er bearbejdning af de informationer, de leverer, nødvendigt.
INTER VIEW
LUK DØREN
Tag ikke uvedkom- mende opgaver ind på biblioteket – heller ikke for at overleve. Bibli- otekarer har én kerneopgave – at sikre og formidle information og viden til borgerne, siger bibliotek- schef på Trenton Free Public Library i New Jersey,
Kimberly Matthews.
Spørg folk på gaden, hvad skat- tekontoret eller motorkontoret laver. Det ved de godt, men de ved ikke, hvad et bib- liotek laver. Svaret lyder måske:
Der kan du låne bøger eller lytte til højtlæsning.
Ting, der lyder som luksusting og ikke noget, der får sam- fundet til at fun- gere. Vi skal have folk til at forstå, at bibliotekernes og bibliotekarernes opgave er at sikre dem fri og lige ad- gang til informa- tion og viden.
Kimberly Matthews:
21 November 2014 · Perspektiv · TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
· Perspektiv · November 2014 22
Og ja, det kan have konsekvenser at stå fast og sige nej, men det er det værd – sat på spidsen, også hvis det betyder fyringer, nedskæringer eller sågar bibliotekslukninger, mener Kimberly Matthews, hvis eget biblio- teksbudget på seks år er gået fra fire til to millioner dollars i kølvandet på finanskrisen.
Det har blandt andet betydet, at hun har måt- tet lukke fire filialer og koncentrere servicen på hovedbiblioteket.
- Det er en realitet, at der er færre penge i samfundet – også til bibliotekerne, men det betyder ikke, at vi skal opgive vores integritet.
Jeg vil hellere have et mindre budget og fokus på det biblioteksfaglige, for tager vi andre services ind, kan det ikke undgås at smitte af på biblioteksrummet. Biblioteket skal være et åbent, trygt og fordomsfrit sted. Det er farligt, hvis det fristed bliver forurenet, siger Kimberly Matthews.
GENNEMTRÆK
I Danmark er det ikke en overdrivelse at påstå, at døren har stået på vid gab i forhold til for eksempel borgerservice. To tredjedele af alle danske biblioteker tilbyder i dag pas og kørekort på biblioteket med bibliotekarer i varierende grad bag skranken.
En beslutning, der mange steder er taget i byrådssalen, og som for mange biblioteks- chefer er blevet et vilkår, de ikke oplever, de kan ændre på, men som de i stedet må få det bedste ud af.
FAGFORENINGER SKAL GÅ FORAN Det er ikke let at være bibliotekschef i krydsfeltet mellem faglige idealer, budget- ter, politikere og samfundshensyn. Så derfor er det afgørende, at biblioteksorganisationer og bibliotekarernes fagforening står fast på idealerne og er det fyrtårn, bibliotekschefer og bibliotekarer kan følge, så godt vi nu formår, siger Kimberly Matthews.
- Selv om det for bibliotekschefer eller medarbejdere kan være nødvendigt at være kompromissøgende, så er fagforeningen nødt til at være sort/hvid. Det er langt sværere for mig som bibliotekschef at styre fri af og argu- mentere imod pas, kørekort, parkeringsbøder, maduddeling og brug af frivillige på bibliote- kerne, hvis min fagforening ikke kæmper og står fast. Hvorfor skulle politikerne så høre på mig som bibliotekschef?, siger Kimberly - Vi har selv været med til at skubbe grænserne for, hvad bib-
lioteket skal tilbyde. Det begyndte i desperation for at få folk tilbage på biblioteket, da internettet og digitaliseringen gjorde det muligt at få informationer og bøger udenom biblioteket. Men nu er vi endt med en vifte af opgaver og services, som gør det let for politikerne at presse grænserne endnu mere og sige: »Når I nu alligevel gør det der, kunne I så ikke også gøre det her? Vi bliver en skraldespand for opgaver, og så er det, at det går galt, siger Kimberly Matthews, bibliotekschef på Trenton Free Public Library i staten New Jersey. Senest er hun blevet spurgt, om hendes biblio- tek ikke også kunne tage imod parkeringsbøder og dele frokost ud til skolebørn. »Nej«, svarede hun. »Det kan vi ikke«.
MUDRET FORMÅL
For jo flere irrelevante opgaver bibliotekerne siger ja til, jo mere mudret bliver formålet, og så følger diskussionen af bibliotekernes eksistensberettigelse, hvor spørgsmålet lyder: Hvad skal bibliote- kerne i takt med digitaliseringen?
I Danmark er der nedsat en tænketank om fremtidens bibliote- ker, og der bliver modelprogrammet for det »gode« bibliotek udar- bejdet. For Kimberly Matthews er svaret ret simpelt. Det handler om at få skrallet alt det uvedkommende væk og komme tilbage til bibliotekets virkelige formål – at sikre borgerne fri og lige adgang til information og viden og formidle det på alle tænkelige måder og platforme.
- Vi er nødt til at få lukket døren for alt det, der er uvedkommen- de. Fokusere på kerneopgaven og gøre det godt. Det er den eneste måde, bibliotekerne kan overleve på, siger hun.
DET KOSTER AT STÅ FAST
Kimberly Matthews erkender, at det er bibliotekscheferne, der har nøglen og ansvaret for at lægge en strategi og vision for bibliote- ket og stå fast, som da hun sagde nej til parkeringsbøder og skole- mad. Men den enkelte bibliotekar har også et ansvar, understreger hun.
- De skal hele tiden sætte ord på, hvad de oplever og på deres frustration. Vi mangler som profession at få gjort argumenterne helt klart for, hvorfor vi ikke vil have opgaver ind, der mudrer vores formål og ikke har noget med kernemissionen at gøre.
INTER VIEW
”Hvis jeg ikke kan holde
åbent med en professionel
medarbejder, ønsker jeg
ikke at holde åbent.”
November 2014 · Perspektiv ·23 Matthews, der langer ud efter American Library Association
(ALA).
- Jeg oplever, at de politisk har meldt sig ud af kampen med det argument, at der er så mange forskellige holdninger blandt bibliotekscheferne, at de ikke kan indtage én position. Men det er den lette vej ud. Det er deres opgave at gå foran og sætte ord på vores berettigelse og formål på et tidspunkt, hvor vi reelt føler, at vores eksistens er på spil. Det er ikke nok, at en faglig organisation tilbyder kurser og sætte fokus på temaer som ny teknologi. De skal være en motiverende kraft i biblio- teksvæsenet og have som mål, at bibliotekerne to år fra nu står i en bedre position end i dag.
VÆR SKRAP PÅ DIN ROLLE
For Kimberly Matthews er bibliotekarrollen klar og afgrænset af opgaven med at formidle information og viden, men mange bibliotekarer oplever også et socialt aspekt af deres arbejde. På Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde i oktober, hvor Kim- berly Matthews holdt oplæg for mere end 400 bibliotekarer,
Kimberly Matthews ser den fysiske indretning som en løsning, hvis biblioteket er nødt til at tage andre kommunale services ind.
- Var jeg tvunget til at tage passervice eller par- keringsbøder ind, ville jeg skabe flere fysiske rum, så jeg kunne bevare det rene biblioteksmiljø. Er der ikke råd til at drive et bibliotek alene i en bygning, så kunne man tænke kommunalservices som et
»shopping mall«, hvor de bor side om side, men har hvert deres fysiske domæne. For mig er det den rene biblioteksservice og ikke biblioteksbygningen, der er det afgørende.
Find Kimberly Matthews blog på www.21stcenturylibrary.com
SKIL TINGENE AD
nævnte en deltager, at bibliotekaren til tider er en slags
»socialarbejder«, men ikke altid anerkendes for den rolle, de spiller, for eksempel i forhold til integration og udsatte grupper i samfundet.
Kimberly Matthews mener ikke, at det er en rolle, biblioteka- rerne skal dyrke.
- Vores menneskelighed gør, at vi har svært ved ikke at hjælpe folk, der har det svært, men det er en ekstra opgave, vi påtager os. Vores professionelle, biblioteksfaglige job er at give alle og især udsatte grupper adgang til information som aviser eller internet. Vi har igen selv udvisket vores faglige grænser på det punkt. I USA har nogle biblioteker ansat socialarbejdere, der tager sig af eksempelvis hjemløse, hvilket jeg ser som et interessant partnerskab, for det er ikke vores opgave.
Til gengæld er det vores opgave, at information, viden og ideer deles og kommer i spil, for eksempel gennem kulturelle arrangementer, lektiecafeer og debatter, og i det hele taget at facilitere fællesskaber og skabe rum til at mødes og tale sam- men.
FRIVILLIGE MED MÅDE
Det betyder også plads til frivillige. For eksempel som under- visere i en lektiecafe på biblioteket. Men de faglige linjer skal igen trækkes skrapt op, mener Kimberly Matthews.
– Frivillige kan være skønne at have, men de skal kun udføre opgaver, vi ellers ikke ville have gjort. Det må ikke have en snert af biblioteksfagligt arbejde – heller ikke at sætte bøger på hylderne. Nogle amerikanske biblioteker bruger eksempelvis frivillige værter, som kan guide brugerne til printeren, toilettet, børnebiblioteket eller til bibliotekaren, fortæller Kimberly Mat- thews, der mener, at det er en farlig glidebane at holde åbent med hjælp af frivillige eller indføre selvbetjent åbningstid.
- Det ville jeg aldrig støtte. Hvis jeg ikke kan holde åbent med en professionel medarbejder, ønsker jeg ikke at holde åbent.
Det er uacceptabelt.
· Perspektiv · November 2014 24
UNDER S ØGEL SE
Undersøgelses hovedresultater:
En undersøgelse fra Børnerådet konkluderer, at de unge ikke har
kontrol over deres online- liv, og at de er overladt til sig selv på nettet.
TEKST SABRINE MØNSTED
79 procent af de unge føler, at de har kontrol over de oplysninger, de deler om dem selv på nettet.
29 procent er ikke opmærksomme på, at deres færden på nettet kan følges, for eksempel via cookies.
76 procent efterlyser mere viden om regler, lovgivning og måder at beskytte sig selv på, når de er på nettet.
43 procent oplever sjældent eller aldrig, at deres forældre interesserer sig for, hvilke film, serier og programmer de ser.
81 procent af de unges forældre har ikke lavet regler for, hvilke computerspil de må spille.
Kilde: Analysenotat fra Børnerådet, oktober 2014.
Unge er
alene på nettet
»Jeg er ikke sikker på, at jeg har kontrol over mine oplysninger.
Jeg har for eksempel lige fundet ud af, at Facebook kan gå ind og se mine oplysninger. Sådan rigtigt se de ting, jeg har skrevet«.
Sådan siger en pige fra 7. klasse, en af de 2.000 syvende klas- ses elever, som Børnerådet har spurgt om deres brug og viden om onlinemedier.
Undersøgelsen viser, at mange af de unge selv føler, at de har kontrol over de oplysninger, de deler på nettet, men spørger man ind til det, ved mange ikke, at de for eksempel efterlader spor, der bruges til målrettede annoncer. De ved heller ikke, hvad der sker med deres private oplysninger og billeder på de sociale medier. Undersøgelsen viser også, at forældre langt hen ad vejen overlader de unge til at klare sig selv online, måske fordi de selv er i tvivl om, hvad der egentlig foregår på nettet.
Børnerådets formand, Per Larsen, kalder det et svigt. »Der er brug for mere og bedre rådgivning til både de unge og deres forældre«, siger han.
FIRE TIMER OM DAGEN
De 13-14 årige er på nettet en stor del af deres hverdag. 67 pro- cent bruger mere end to timer om dagen på nettet. 38 procent er på nettet to til fire timer om dagen, og 29 procent er på net- tet mere end fire timer om dagen. De bruger tiden på de sociale medier, ser film og tv eller spiller spil.
»Nogle gange kan det tage lidt overhånd. Jeg kan godt bruge en hel søndag, hvor jeg bare ser Netflix, hvis jeg ikke har andet at lave,« siger en 14-årig pige.
ALENE PÅ NETTET
Størstedelen af de unge ser film og serier alene. 72 svarer, at de sjældent eller aldrig ser det sammen med en voksen. Forkla- ringen lyder på forskelige interesser, eller at de voksne ikke er hjemme.
43 procent af de unge oplever ikke, at deres forældre interes- serer sig for deres online færden. Og de fleste har ikke regler for, hvor meget de for eksempel må bruge mobilen, se fjernsyn eller spille computer. Flere unge fortæller, at de mener, det er fordi, deres forældre tror, at de godt selv kan håndtere det, de ser.
PERSONLIGE OPLYSNINGER
Størstedelen af de unge føler de har kontrol over deres oplysninger på nettet, men en stor del af de unge er uvidende om beskyttelse af deres privatliv og rettigheder på nettet. 34 til 46 procent svarer, at de er opmærksomme på det, men at det ikke bekymrer dem. De ved reelt ikke, hvad de skal være bekymrede for, men undersøgelsen viser også, at de gerne vil lære mere. 45 procent vil gerne vide mere om, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger, og 43 procent vil gerne vide, hvem der får oplyst, hvilke hjemmesider de besøger.
»Hvis de overvåger én, mens man er på deres side, har man på en eller anden måde ret til at vide det,« siger en 15-årig dreng.
