SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drivesafforeningen Danske

Slægtsforskere. Det eret privat special-bibliotekmedværker,der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele ogsponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værkerbådemed og uden ophavsret. For værker, som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug. Videre publiceringogdistribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

LEHNSBARON

HANS BERNER SCHILDEN HOLSTENS

SLÆ GT EB O G

UDARBEJDET AF

HANS BERNER SCHILDEN HOLSTEN

OG

ALBERT FABRITIUS

I

ANDET HEFTE

KØBENHAVN MCMXL— MCMXLI

ANDREAS ALEXANDER BERNER

OG

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN

Miniatur i Vandfarve Tilhører Fru Højesteretssagfører Aagesen f. Berner, København

Pastel Frederiksdal

ANDREAS ALEXANDER BERNER

er født i

København

4. Januar 1753

og døbt

i Helligaandskirken

8.

Januar,

som

Søn af Kam-

merraad, senere Konferensraad Alexander

B

erner

og

Christiane Frederikke Schultz. Han fik

Navnet Andreas efter

sin Morfader og

Alexander

efter sin Fader,

eller

maaske

til

Minde

om dennes

trofaste

Ven

og

Morbroder, A

lexander

J

agenreuter.

Allerede

tidligt havde Faderen

bestemt ham

for

Søvejen. 1760

søgte han om

at

faa Andreas Alexander Berner

optaget

som

Elev paa det

kgl.

Søkadetakademi, »men efter den

ved

Sø-Etaten

paa

den

Tiid

værende

Forfatning fandt samme Ansøgning da sine Vanskeligheder, og

for

ikke at

forsømme at

tilveyebringe

ham de

Videnskaber, hvorved

han kunde være en nyttig Undersaat«

satte Faderen ham til

at studere.

Ikke

fyldt 17 Aar blev han privat dimitteret og 20.

Juli 1769

immatrikuleret

ved

Kø­

benhavns Universitet,

hvor han

valgte kgl. Historiograf, Professor

Bernhard Møllman

12 som Privatpræceptor.

Betzy Brown med to Brødre. Udsnit af Familiegruppe Ilos Vinhandler Daniel Brown de (olstonn, Bordeaux

Hidtil havde

Faderen

selvfølgelig taget

Bestemmelse for ham,

men da

han efter

at være blevet Student

nærede

en »uafladelig

Tilbøielighed til Søevæsenet«,

lod

Faderen ham nu

»med stor

Bekostning«

undervise af Søkadetakademiets

Lærere i de samme

Fag, som lærtes

ved

Akademiet, og

han blev endvidere sendt

ud

paa

forskellige Sørejser for samtidig at faa Kundskaber­

ne

indøvet

i Praksis.

1773

søgte Faderen

derefter at faa

ham ansat som Løjtnant i Søetaten.

Ansøgningen

var bilagt med

adskillige

Erklæringer. Saaledes

bevidnede

Pro

­

fessor Christian Carl

L

ous

13

12. August

1771,

at han

havde

eksamineret

ham

og

havde fundet,

at Berner

»grundig

og

vel forstaaer

det theoretiske

af Navigationen saaledes

og i alle

Deele,

som

den paa

Søe

Academiet

læres

og

til

den saa kaldede 1ste

Exa

­ men æskes«.

Grosserer

N

ielsRyberg14 erklærede

12.

Maj

1772, at Andreas

Berner »i den værste Aarets

Tiid har

giort

en

Reyse

med

eet af mine

Skibe,

som føres af

Skibs

Capitaine

Jacob Nielsen Bølle

, her­

fra

og

til

Lissabon og

tilbage, for at praktisere sin studerede Styrmands

Konst og øve sig

i de øvrige Styrmands Videnskaber. Saa

har

ieg

ved

Hiemkom-

sten i dette Foraar med

en

Slags Forundring af

Ca- pitainen ladet

mig fortælle

den

Progress,

han havde erhvervet

sig heri, og

den

særdeles Courage og

Mun­

terhed,

som han

skal have

viist endog i

de

mest far-

248 ANDREAS ALEXANDER BERNER

lige

Øyeblik, hvoraf han ofte havde aflagt

Prøver.«

Kaptajn

F

rederik Grodtschilling15, der med Admiralitetskollegiets

Tilladelse

havde

A. A.

Berner med paa

Kadetskibet

Fre

­ gatten »Samsøe« attesterede

under 10.

November

1772, at

han,

foruden »Takkelasen,

kan

reve

— lette

— ankre — indtage og

tilsætte Seyl

og manoeuvrere i

de

fleeste forekommende

Tilfælde.«

Søartilleriløjtnant og

Informator for Kadetterne* C.

N. Kragh

havde

undervist

ham

i

Artillerividenskaben

og

udtalte

27.

Januar 1773, at han i

foranførte

Videnskab

»med

særdeeles Fliid haver øvet

sig og det ey alleene udi

den theoretiske,

men endog giort

Begyn­

delse

udi

den

practiske

Deel,

hvilken

sidste

dog udfordrer

beqvem

Lejlighed

til dens

viidere Øvelse, og

den

Lyst

han

har viist til at

erhverve

sig berørte Videnskab, samt det

hastige Begreb

til atfatte samme,

giver

fuldkommen

Forsikring om, at

han udi dette Studium

vil

blive aldeeles beqvem.«

Endelig

havde

Professor

Lous

endnu en

Gang

eksamineret

ham, og hans

Dom

af

2. April 1773

lød

paa, »at

i

alt,

hvad

der

paa SøeCadet

Academiet

fordres

til den

2den, saavelsom den decessive

Examen

har

[han] en god

og

færdig Kundskab,

og

om hvad han

har lært got Be

­

greb,

saa

har

ieg

og

efterseet

hans

skrevne

Bøger

i disse Sager og befunden

dem at

være fuldkommen,

saaledes som til disse Examina

udkræves.«

Ved kongelig Resolution

fik Berner derefter 26. April

1773

Tilladelse

til at

indtræde som

Løjtnant

i

Søetaten, dog

uden

Gage

indtil

forefaldende

Vacance.

Samme Foraar blev han udkommanderet

med

»Prinsesse

Sophia Magdalene«,

imod at han

selv betalte

sin Kost ombord, og ved Togtets Slutning

erklærede

Chefen, G.

W.

Be

­

cker

,

11. September 1773, at han

havde

»viist

at være en

meget habil og

brav

Søe Officier, overmaade

actif,

viist

at

have Indsigt i

aldt det,

som

henhører til

Metiéen og stoer

Lyst der

til, har

efterkommet aldt,

hvad

ham

er befalet,

og

har

viist god Commando.«

Samme Efteraar

blev

han virkelig Sekondløjtnant med Gage fra 21.

Oktober.

Da

der i hans

Udnævnelse var

blevet

tillagt

21 Kadetter,

udgaaede

fra

Akademiet,

An­

ciennitet

foran

ham, var hans

Udsigter til paany

at

blive

udkommanderet

meget

ringe,

han

søgte

derfor Ansættelse

som

Styrmand

i

Asiatisk Kompagni. 1.

September 1774 fik han den

fornødne

kongelige Tilladelse og

22.

September samme

Aar et

Forskud paa

et

Aars

Gage til Ekvipering.16 Fra denne Rejse vendte han hjem

1776.

I

August

1777 fik han Kommandoen paa et under Bygning værende Skib

»Christians-

sted«

paa

14—

16

Kanoner,

som

skulde

til Vestindien,

men da Bestemmelsen herom kort

efter ændredes,

søgte

han

22. November

s.

A.

»bevæget

af en

uafladelig

Attraae

til

at komme

ud

i bestandig Fart«

om Orlov. Tilladelsen blev givet 1. December sammen

med et

Aars

For

­ skud,

og

han gik derefter

ud

som

3.

Styrmand med

en

af

Asiatisk

Kompagnis

Kinafarere.

30. September 1779 blev hans

Orlov

forlænget, da han

dette Aar

skulde med »Prinsesse Sophia

Friderica« som 2. Styrmand.

18.

Oktober

1781 fik

han

Bestalling

som Premierløjtnant, efter at han

16. August havde faaet ny Orlov

for at føre den private

Ostindiefarer

»Constantia«.

Da

han

paa

denne Rejse

havde ægtet sin

første

Hustru Susanna van Echten

,

følte

han nu

Trang

til

at

faa fast Grund

under

Fødderne,

og

han søgte

derfor

1783 Ansættelse som Inspektør

og Toldbetjent

med

Kontrolørs Navn i Helsingør. Ansøgningen blev bevilget, og

22.

December 1783

udfærdigedes

Bestallinger

for ham

som Toldbetjent

med Kontro­

lørs Titel,

samt Inspektør

ved

Havnen

og Skibsbroen

i Helsingør.

17

7. Januar

1784 fik han derefter

sin Afsked

fra Søetaten

med Kaptajns Karakter — dog

med Forbehold

af hans

Formænds

Anciennitet,

saafremt

han

atter vilde

søgeind

i Etaten

— og 14.

Januar

fik

han sammen med

Kaptajnerne Louis de

T

uxen (16/11) og

U

lrich

A

nton

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 249 Falbe (16/15)

Tilladelse til

at

bære Kaptajnsuniformen, hvad

der skulde

give deres

Stil

­

linger

mere Autoritet.18 Det paalagdes Berner

aldrig at

bære anden Klædedragt »end

Søe

Etatens Mundering,

da

der

ellers

lettelig

kunde

forefalde

paa Skibs

Broen

blandt Frem

­ mede

og andre,

det, der

maatte fornærme Deres

Capitaines Caracter, naar

De ikke

aid Tiid

var

i

Mundering«.19 Som Eksempel paa

Bekostningen

ved at

opnaa

et saadant

Embede, skal

det anføres, at Berner maatte indløse

sine

Bestalb’

nger med

136 Rdlr. 48 ß og Afskeds

­

bevillingen

med

5

Rdlr.

30 ß.19

Admiralitetskollegiet beklagede at miste

ham,

da han ved baade at

have »fahret meget med de

kongelige

Skibe

og i

meget lang

Tid paa

China

og Ostindien som Styrmand og til- sidst Capitaine, har

erhvervet

sig

god Kundskab som Søe

Mand,

og om han herefter

havde giort nogle fleere Reyser

med kongelige Krigs Skibe vilde blevet en habil

Orlogs-Mand, hvorfore man

i saa

Maade kunde

havt

Aarsag

at ønske,

han

havde forblevet i

Etaten.«

Til Stillingen som

Toldbetjent

blev Berner

foretrukket

for to

andre Ansøgere,

fordi

han var

vant

til

at

holde Orden

iblandt

Skibsfolk og paa

Grund af sine lange

Rejser havde

er­

hvervet sig

store Sprogkundskaber.

Som Inspektør

var det hans Opgave

at

holde

Orden

paa

Skibsbroen,

og hertil skulde altsaa

dels

Uniformen,

dels hans mangeaarige Kendskab

til

de

urolige

Søfolk bidrage; som

Kontrolør var hans

væsentlige Hverv Undertoldbetjentens Visitationsforretning.

Hans Gage var 60

Rdlr., hvortil kom 320 Rdlr. i Accidentier

og nogle Procenter, som ansloges til 30

Rdlr., men

af

de uvisse

Indkomster

skulde han afgive

100

Rdlr.

til en

anden Toldbetjent.

Med Hensyn

til

Konfiskationer

af Smuglergods,

var Forholdene

ordnede

saaledes,

at

den,

der bevirkede Konfiskationen,

alene skulde

have Indtægten

af denne,

medens Beløbet deltes, dersom begge

havde

Andel

i

Konfiskeringen.

Forholdene ved dette

saa

vigtige Toldsted var imidlertid alt andet end

heldige, det var,

forstaaeligt

nok, uoverkommeligt

at

passe

Skibsbroen og

samtidig foretage

Visitationer,

saa

meget mere, som det Kadre

jer væsen, der

var

saa stærkt fremtrædende i Helsingør, befordrede

Smugleriet, og General-Toldkammeret foreslog

derfor en

Omorganisering, der

approberedes af Kongen 25.

Juni 1790.

Ved Ændringen blev Told-

og

Konsumtionsvæ­

senet forenet under een Administration, og Inspektionen blev skilt

fra Regnskabsførelsen.

Konsumtionsunderbetjentene skulde

fremtidig

anvendes baade ved

Tolden

og Konsum

­ tionen under

Overbetjentens umiddelbare

Tilsyn og efter Inspektørens

Anvisning. Under samme

Dato udnævntes

Berner til Told- og

Konsumtionsinspektør — denne

nye Bestalling

kostede ham 97 Rdlr. 55

ß

— med

en

aarlig Gage

af

250 Rdlr. samt 10

%

af, hvad

Told- og Konsumtionsindtægterne oversteg

23.300 Rdlr. med de

sædvanlige

Fradrag;

dog skulde han afgive 150

Rdlr. aarlig i Vartpenge til Kontrolør

Gether

,

20

der samtidig

afgik

som Over­

toldbetjent. Det

blev

ham

— under

Embedsfortabelse

— forbudt at

modtage Skriverpenge

eller Sportler.

21 Hans

samlede Indtægter

ansloges

derefter

samme Aar til

1050 Rdlr., men

da

hans Indkomster

som nævnt var

afhængige af

Toldindkomsterne, har

de været noget

svingende, og har

sikkert

under Krigen

1807—

14, da

Skibsfarten

var nede paa et

Minimum,

været ret ringe;

i

det

store

og

hele voksede Berners

Indtægt

dog med

Aarene,

saaledes an­

gives den

1815

at

have

været 7309 Rdlr.

43 ß

N. V. (3 Rdlr. N. V.

lig 1

Rbdr.

redeSølv),

altsaa

over 2400 Rbdr. r.

S.,

1816 og

1817

var

de noget mindre,

men 1819

helt oppe

paa2626

Rbdr. 23

ß r.

S., hvortil kom

et

Supplement

paa

700 Rbdr.

af Sportelkassen.22

Berner købte

18.

Marts

1784 Ditlev

M

øllers

Gaard

paaHjørnet af Stengade ogStrand

­ stræde

(Brogade)

for 5.500

Rdlr. 29.September1786

lejede han

Kælderen

ud til

Peter Sche

-

lund

for

100

Rdlr.

aarlig.

Kontrakten

var

— undtagen

ved

Misligholdelse

—uopsigelig

fra Ber-

250 ANDREAS ALEXANDER BERNER

ners Side, og Schelund fik

Forkøbsret

til

Ejendommen.

22 Det

blev

imidlertid ikke ham,

men Købmanden

John

D

iston,

der

ved Købekontrakt af 11. April 1790

af købte Berner

Ejen

­ dommen,

som

han

betalte

med 6.500

Rdlr., 1000

Rdlr.

mere end Berner selv seks

Aar

tid

­

ligere havde

givet.

22

29.

Juni

1791 købte

Berner

derefter ved 3. Auktion en

Gaard

i Skidenstræde (Stjernegade, Matr.

517) af Generalmajor von Schindel

.

Prisen var 2900 Rdlr., og

dette

maa

have været fordelagtigt, thi

han fik

straks en 1. Prioritet

paa

3.000

Rdlr.

hos

Hofjægermester Christian

Frederik

H

olstein-Rathlou

til

Jomfruens

Egede.

Resten af

denne

Prioritet

blev først udbetalt

1825.22

25. Oktober 1781 fik

Berner den fornødne Ægteskabstilladelse,

og

28.

April

1782 blev

han derefter

i

Kap — under Rejsen

med »Constantia« — viet

til

S

usanna van

E

chten

.

23

Hun

var

født i

Kap 1758 og

døbt der

16.

April som Datter

afførste

Købmand i hollandsk

Kompagnis

Tjeneste

Salomon van Echten og

M

aria

E

lisabeth

C

oetsen, og

tilhørte

den reformerte Trosbekendelse.

24

Hun

døde

efter kun ni Aars

Ægteskab 16. September 1791 i Helsingør og blev

21.

Sep

­ tember

begravet

paa St.

Olai Kirkes »lille Urtegaard«.25

I

dette

Ægteskab var

der tre

Børn, Datteren

den

senere

Fru F

enwick, en Søn,

som var

kaldt

A

lexander

S

alomon efter

begge sine

Bedstefædre,

og

som

døde

godt et

halvt

Aar gammel 6.

Januar

1785,

samt

en

Datter, der efter sine Bedstemodre

hedChristiane

E

lisa

­

beth;

hun

døde en Maanedstid

efter

Moderen, 15. Oktober

1791, godt

seks

Aar gammel.

Nogen Formue

fik Berner

vel med

sin første Hustru,

han ses saaledes fra

1784 at

have

ejet tre Aktier i Asiatisk

Kompagni,26

men store har

hans

Forhold dog næppe været,

i hvert

Faldtyder Husstandens Størrelse 1801,

da

han havde to Pigerog

en

Tjener, ikke paa nogen overvættes stor Husførelse.

Andreas

Alexander Berners Helbred var

tidligt svækket, allerede

i 60

Aars

Alderen var

han temmelig

stærkt generet af

den Gigt, der plagede

ham

i den

sidste

halve Snes

Aar

af

hans

Liv,

og

som

tilsidst

næsten

berøvede

ham

Evnentil atgaa,

og hertil

kom

en alvorlig Øjensygdom, der —

sandsynligvis

fra

Sommeren 1816

— berøvede

ham Synet.27

Allerede i Vinteren 1815—

16 var

hans Svigersøn,

Generalkonsul Charles

F

enwick, paa

Veje

til at skaffe

ham en

Mand ved

Navn G

ottlieb til

Medhjælper i

Embedet.

28

Berner

havde dog

endnu paa dette Tidspunkt ikke

opgivet Haabet om at

genvinde

sit

Helbred, men

i

Maj 1816

gik

der

i

København Rygter om, at

hans

Tilstand var

forværret. Gottlieb

skrev

28.

Maj til Fru Berner for

at

meddele, at han

endnu

stod

ved

sit Tilbud om at paatage

sig Em

­

bedsførelsen

og betale

Berner aarlig

1000 Rdlr. rede

Sølv,

eller hans

Enke

500 Rdlr.

28 Han fik dog intet ud af dette

— for

Berner lidet fordelagtige

—

Tilbud, saalidt

som

en anden Ansøger

J. W.

Begtrup, med hvem

Berner

7.

Maj havde

truffet

en

foreløbig Aftale.

29 Da

Begtrup

i København

havde hørt Rygter, der fik ham

til at tro, at

denne Aftale var

blevet omstødt,

skrev

han

til

Berner

og fortalte, at

han

ved

en Audiens hos Kongen 22. Maj »ufor- mærkt«

var

blevet

ledet

til at berøre Sagen overfor denne, idet

han efter en

Udtalelse

fra

Kongen om, at der

ikke

for

Tiden var noget ledigt

Embede,

somkunde

passe for

ham, havde

spurgt, om

det

maatte

tillades ham at

træde i Underhandling

med

en af

Kongens Embeds- mænd, »som ved

Svaghed

og

Alderdom

muligt

blev

nødt til at forlange sig

en Medhielper«.

Kongen forlangte nu at faa at vide,

hvem Begtrup sigtede til, og

han kom

da

frem med,

at det var

Berner,

»men

—

føiede

strax til

— at De

nødig skrider

til

at

forlange Hielp, saa-

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 251 længe Lægerne endnu levner Dem Haab

om at erholde Deres Heldbred«. Audiensen sluttede med, at Kongen

»svarede mildt:

»Ja, saa

ville vi

vente

Capitain

Berners Ansøgning««.29

Den

heldige

blev

Justitsraad H.

Lawaetz

, der

4. September 1816 fik

bevilget en An­

søgning,

der

var anbefalet

af Berner.30 Om

han straks er tiltraadt

ses

ikke,

men

Sandsynlig

­ heden taler

derfor,

og for at

han og Berner har

truffet en privat Overenskomst om

Gage- spørgsmaalet.

Imidlertid

har Lawaetz

ikke

kunnet

klare

sig

med denne

Sum,

»da hans Op­

hold paa et

kostbart Sted som Helsingøer er

forbunden

med

mange

Udgivter«,

og General-

Toldkammeret

meddelte

derfor

29. Maj

1817 Berner, at han maatte afstaa

1

/

3

af sine Ind­

komster til Lawaetz,

saaledes

at

han

oppebar

det

samme,

somhan

vilde have

faaet

i

Pension,

men

nu

havde den Fordel

at kunne

genindtræde i Embedet, dersom hans

Helbred atter skuldetilladedet.

31 Dette sidste

blevdogikkeTilfældet,

Lawaetz passede Tjenesten til

sinDød og blev

23. September

1823 efterfulgt

af Told-

og

Konsumtionskasserer i

Randers,

Etatsraad

Lund,

der

blev

adjungeret Berner

paa

de samme

Vilkaar.

32

Med

Berners Helbred

gik

det

imidlertid snarere tilbage

end frem,

omend hans Tilstand naturligt

svingede noget.

Gennem Brevene til Fru

Betzy

Berner

under hendes

Ophold i Frankrig 1822

—

23 kan

man følge disse

Svingninger. Man

var

aabenbart i denne

Periode stærkt

inde

paa Tanken

om

at bryde

op fra

Helsingør og

flytte til København,

33

hvor

begge

Ægteparrets

Sønner

boede, og hvor

Fru

Berners

Datter af

første

Ægteskab,

Grevinde S

chu

­

lin

,

hyppigt var paa

Besøg.

Det var derfor paa Tale at leje hele

Huset

ud

—

en

Del

af

det

var allerede udlejet

—

og

A. A. Berner

skulde

saa

midlertidigt indlogeres i nogle

lejede

Væ

­

relser.

Det

holdt imidlertid

haardt

at

faa

ham

til at forlade Huset,

og han havde, hvad der

naturligt staar

i Forbindelse

med

hans

Svaghedstilstand, i

det hele

Modvilje mod at

forlade

sin Bolig.

I September 1822 siges

det, at han

var

nogenlunde tilpas

og

i

godt Humør,

men til Tider

var

han

dog ret

stærkt plaget af indre Syner.34 Udpaa Efteraaret blev

han

imidlertid

saa

alvorligt

syg, at Læge

M

øller35

mente,

det var forbi medham, og

der

blev

sendt

Bud

efter begge

Sønnerne.

Han kom dog i Løbet

af ganske

faa

Dage

atter

nogenlunde til

Hægterne,

og kunde da

en

enkelt Gang besøge Datteren Susanne

F

enwick, hvad

der rigtignok

an- strængte ham

i den Grad, at

han

kunde

mærke det

flere

Dage derefter.36

Vinteren

var

imid­

lertid

drøj

for

ham at

komme igennem, Gigten generede ham meget,

og han maatte dagevis holde

Sengen; stod han endelig en Dag op,

havde han det

største Besvær med at komme fra

Sengen til sin

Sofa.

37

Det var

saaledes

besværligt

at

faa

ham flyttet,

da det omsider

blev

Alvor.

I December

1822

tilbød

den senere Etatsraad, Borgmester Jacob

A

ugust Steeneeldt38

at

leje

hans

Hus

fra

April

Flyttedag

paa

tre Aar for

en aarlig Leje af

400

Rbdr.

Sølv. Berner haabede

paa

ogsaa

at

faa Steenfeldt til at betale Skatterne

39,

men

vilde

iøvrigt

ikke

slutte,

før han

havde hørt sin Hustrus

Mening.40

Sagen gik

dog i

Orden, selvom

Steenfeldt ikke

vilde gaa højere

end

de 400. Fru

Fenwick

lejede saa

to Værelser og et

Tjenerkammer

hos Dr.

med.

Jørgen

S

trætts Enke

A

nne

M

argrethe

, f. P

lockross i

Helsingør.

Lejen

var

80

Rbdr. halvaarlig,41

og senere

lejedes

ogsaa Salen her,

idet Fru Berner aabenbart har

ment, at

to

Værelser var

for

lidt.42 Endelig

i

Marts

1823 blev

Berner

da

flyttet

til sine

nye Værelser;

han

blevtransportereti

en Portechaise

og

maatte bæres op ad

Trapperne

i

en

Stol.

42 I sit nye Logi

befandt han

sig ret godt,

men

han var

ikke til at formaa

til

at komme

ud

blandt andre

Mennesker og

laa

nu atter en

Periode

tilsengs.

43 Endnu i

Maj 1823

var

han saa

svag,

at han

maatte

ledes

af to, naar han skulde

fra den ene

Stue til

den

anden, men hans Humør var

temmelig godt; han

begyndte dog

nu

at

sige:

»jeg skal

være ret

glad

252 ANDREAS ALEXANDER BERNER

for at faae min

Mutter hiem

igien«.

44 Det maa jo

ogsaa

have været noget ensomt

for

ham,

da kun faa

besøgte

ham,

bortset

fra Datteren Susanne

og Betzy Brown f.

E

lphinston

;

dog

følte

han ikke

altid Ensomheden, thi,

som Susanne Fenwick

skrev,

»er

hans

Syner

ham til

megen

Selskab,

saa

han

siger,

at

Tiiden gaaer

ret godt for

ham.«44

Efter Fru Berners

Hjemkomst

—

antagelig

omkring

Michaelis

Flyttedag 1823,

tilhvilken

Tid

Berner havde

forbeholdt

sig et

Tagkammer

og

den

inderste Afdeling

af

Loftet

i

For

­ huset, samt

en Kælder

under

Baghuset

i

sin Ejendom

—

flyttede Ægteparret til

København, hvor de lejede en Lejlighed

i

Stormgade 195. Her døde Berner 5. April 1825 i en

Alder

af

godt

72 Aar;

som Dødsaarsag

angives Alderdom.

Han

blev

11. April begravet i

sit Ejen­

domsgravsted

paa

Assistens

Kirkegaard.

Da

Berner

skulde

giftes

anden Gang afholdtes

der

21. August 1792

Samfrændeskifte

45

efter

hans første

Hustru. Skiftet blev foretaget af Konsul F

rederik

(F

ritz) de

L

illiendal

og Kæmmerer

J

acob

H

enrik

S

chou

.46 Boets Aktiver blev

opgjort

til 8.210 Rdlr.,

der for

­ delte

sig

med

3.000

Rdlr. for Ejendommen i

Stjernegade, 2.610

for

to Prioriteter

i Hel-

singørske Ejendomme,

700 for Guld

og Sølv, og den samme

Sum for Linned, samt 1200

Rdlr.

for

Møbler, menherfra

gik

dog 7.083Rdlr.

2 //,

hvoraf

de

1100

og

450varBeløb

Berner

skyldte henholdsvis sin

Moder

Christiane Frederikke Berner f. Schultz, og

sin

Søster

F

ride

-

rica

M

aria Berner

. Paa

Gaarden

resterede der

endnu 1.933 Rdlr. 2 //,

2600 Rdlr. skyldte han

andre

Kreditorer,

og endelig fik

han

forlods

som Ækvivalent for

Begravelsen

udlagt 200 Rdlr. Til Deling mellem Fader

og Datter var

der

saaledes

1126 Rdlr.

4

ft, men Berner forøgede Datterens

Arvepart

til 600 Rdlr., foruden

at

han

28. Februar

1789 havde gjort

Indskud

for hende i Vemmetofte

adelige

Frøkenkloster, hvor hun fra 1. Januar

1801

kom til

Hæving.47

Han lovede endvidere at

udrede hende

den

hende tilkommende

Del

af 4000 Rdlr.,

som han havde tilgode hos

sin

Svigerfader S

alomon van Echten paa Cap

de

Bonne Esperance og andre Debitorer,

efterhaanden som

noget

heraf

indkom. Det maa antages

at

være heraf,

at han

8.

Januar

1799

indleverede en kgl. Creditkasseobligation

paa 400

Rdlr.

iOverformynderiet.48

Andreas Alexander

Berner blev

gift

anden Gang i Helsingør

St. Mariæ

Kirke

uden fore- gaaende

Trolovelse og

Lysning den 6.

September 1792

med

16/2

MARGRETHE

ELISABETH

(BETZY) BROWN,

der

var

født

i København 14. Februar 1765 og døbt

21. Februar

i tysk

reformert Kirke, som Datter af Guvernør

i

Trankebar, Arkivar

og

Stempelforvalter

ved Øresunds Toldkammer

D

avid Brown og Anna

F

enwick.

Hun blev opkaldt

efter begge sine Bedstemodre, M

argaret

H

owet (64/6) og

E

liza

­

beth Watson (64/8).

Hendes

Tante

A

nna

A

ppleby

(32/8) holdt

hende

over

Daaben,

medens

Mosteren

L

ouise

F

enwick

, den

senere Fru

E

lphinston, holdt Huen.

Mandsfadderne

er ikke angivne.

17 Aar gammel

blev hun

gift første Gang med

sin Fætter

W

illiam

B

rown

, der

fødtes

1. Maj 1759

i København

som

Søn af Generalkrigskommissær

J

ohn Brown og Anna Ap

­

pleby (32/7 og 32/8).

49 Vielsen

fandt Sted 17. Oktober

1782

i Brudens Hjem.50

Som

omtalt under

J

ohn Brown

(32/7) købte

William Brown 1781

Skibsværftet

»Un-

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 253

rost«,

og

da

han Aaret

efter blev

optaget som Associé

i Faderens Forretning,

gik

dette

med ind under

Kompagniskabet,

og

W

illiam Browns Skæbne var

derfor

paa det

nøjeste

knyttet

til

Faderens; dennes

Fallit 1787

ødelagde

ogsaa W

illiam Browns

økonomiske Forhold.

Til den

Ulykke,

der

ramte John Brown ved Handelshusets Fald

efter en fleraarig Kamp for at

holde det oven Vande, kom

nu yderligere

Sorgen over hans

»ulykkelige

ældste

Søn«, der

i Sommeren 1786

ramtes

af

et

Slagtilfælde. Han døde 12. December 1788

efter

»halv- tredie Aars

piinagtig Sygdom«51 og blev

17. December

begravet

i sin Morfaders, Peter

Applebys Gravsted i

Christianskirkens Krypt.

52

Ægteparret W

illiam og Betzy Brown tog først Bolig

paa Skibsværftet,

men

flyttede 1784

ind

i

den

ene af de tre

Ejendomme, John Brown ejede

i

Ny

Kongensgade. 1787 var deres

Husstand

temmelig

stor, nemlig

seks Tjenestefolk foruden

Familien

selv

og

en Loge­

rende.

Da Ejendommene

her

blev

solgt

ved

Boets Realisation,

flyttede

de i

1788

til

Overgaden

oven Vandet

193, hvor

han døde.53

Derefter

flyttede

Betzy Brown

med sine Børn

hjem

til sin

Fader og

1790 drog hun med

ham til Helsingør.53

I sit

Ægteskab

med

Brown havde

hun tre Børn,

som

hun

saaledes bragtemed ind

i

Ægte

­

skabet

med Berner; i dette

fødtes ligeledes tre Børn.

Udenfor Medlemmer

af Familierne Berner,

Brown og Fenwick

forekommer kun faa

andre

som

Faddere, hvad der tyder

paa,

at

Familien

har levet ret

stille.

1793

optræder Kaptajn

Hans Conrad Brøer54 og Jacob Henrik Schou46,

1801

Dr.

med.

Jørgen

S

trætt,55

der

var

Berners Læge,

samt

preussisk Vicekonsul

Charles Thalbitzer66 og

Agent J

ohan

F

rederik Zinn,57 der var henholdsvis

Svoger

og

Broder

til

Fru

Berners Veninde

S

ophie

Dorothea

T

halbitzer

,

f. Zinn

.

Ved

A

ndreas

A

lexander

B

erners

Død

1825 fik

hans Enke

100

Rdlr. i Pension

af

Post­

kassen

og

400 Rdlr. fra

Enkekassen,

i hvilken han 1783 havde gjort Indskud for

sin

første Hustru. 31.

Juli

1792

havde

han søgt om

at

faa Forsikringen

overført paa

sin

anden

Hu­

stru.58 B

etzy

B

erner blev i

Henhold til kongelig

Bevilling

hensiddende i

uskiftet Bo.

28.

Maj 1830 solgte hun

Gaarden

i

Helsingør

til

sin

Svigerinde, Kammerraad,

Toldin

­

spektør L

orentz Berners

Enke,

Mette

E

lisabeth

W

edege

for 5.500 Rdlr. Den nye

Ejer begyndte straks en omfattende

Reparation af

Huset; af

Brevene til

Betzy Berner

ses

det,

at Kammerraadinden vilde have Lofterne forgyldt,

hvad

E

duard Berner dog

fik hende

fra,

da

hendes

øvrige

Ting ikke vilde

passe

dertil.59

Hun

lod sig da

nøje med forgyldte

Lister, men fik ogsaa

derved —

og

ved at

nedtage Væggen mellem Havestuen og Kabinettet

—

sat det

hele i en »brillant

Tilstand«

60

, hvad

der

fik George Berner

til

at

udbryde i Ønske

om,

at

hun

»havde

forgyldt

mindre,

men

betalt i

Købesummen

noget

mere.«81 I December

1830

skrev S

usanne

F

enwick

til

sin

Stedmoder:

»Tante Lise spiiste

her forrige

Søndag, hun har nu faaet

sit Huus

i Stand. Jeg

besøgte hende for nogen Tiid siden,

det var mig

rigtignok

en trist

Erindring at see det Huus igien. Den

comfortable

Divan

Stue

er

hendes

Dagligstue, menhar ikke

den menste

Comfort ved sig.

Den forreste Stue er

ganske net,

hun

har

sit

Sove

­

kammer

i den

lille Spise

Stue

og Christian

den

ved siden

af, den neste

har

han

til

at tage

imod

sine Visitter. Ovenpaa

leier

de ud til 2 ugifte

Herrer og underneden,

i

Rulle-KielJeren, har

de

arrangeret et

meget

godt

Logie [med

?] Kykken,

som jeg troer

en Skomager har

leiet,

saa

jeg

troer, de

vil

selv

kun[ne] boe

for 200 Rd., hun

forstaaer godt

Øconomien,

det heele Huus har ganske

et andet Udseende. De

har ofte smaae

Partier hos dem, og

gaaer

de

ogsaa meget

ud,

men

hun

holder dog

ikke meget

af

Helsingøer,

da

der

er

saa

megen Bagtalelse.«

62

Med den

megen

Bagtalelse

forholdt det sig

vist rigtigt

nok; det

fremgaar

af Brevene til

254 ANDREAS ALEXANDER BERNER

Betzy Berner,

at der gik vilde Rygter

snart

om Kammerraadindens

paatænkte nye

Gifter - maal, snart om

hendes ugifte

Søn,

Regimentskvartermester

C

hristian

B

erners

forestaa- ende

Ægteskab saa

med den

ene,

saa med den anden

af Byens unge

Damer. Kammerraad-

inden og hendes

Søn

blev da

heller

ikke ret

mange Aar

i

Helsingør,

hvad

der vel

ogsaa

staar

i Forbindelse

med

deres

pekuniære

Forhold;

Helsingør var,

synes

det,

et

dyrt Sted

at

bo,

og alene

Istandsættelsen

af

Huset ansloges

at have

kostet 2000 Rbdr.59 1835

maatte

de

op

­ give

at

beholde

Ejendommen, og 13. Juli

købte

Betzy Berner

den tilbage for 4000 Rbdr.

i

kgl.

4 % Obligationer.

Fru Berner

tog dog

ikke

paany

Ophold her,

men udlejede Huset

for 330

Rbdr. aarlig. Efter hendes Død blev det

ved

Auktion solgt til

Skibsklarerer

Knud

G

ad,63

der

be

­ talte 4000 Rbdr. kgl.

4 % Obligationer og

800

Rbdr.

rede

Sølv for

det.

I 1795 gjorde B

etzy Berner Bekendtskab

med S

ophia Dorothea Zinn

, der

14.

September samme Aar ægtede preussisk

Konsul

i

Helsingør Henry

T

halbitzer

. Fru

Thalbitzer

skriver herom

i sine

»Bekendelser«:

6

4

»Et interessant

Bekiendskab

giorde

jeg en Dag hos Gouverneur

Browns

med Frue Berner, som var en

meget

blid,

elskværdig

Kone. Hun

havde været en fuldkommen

Skønhed

og var

endnu

meget

smuk.

Vi

bleve snart

gode

Venner, og

vores Venskab

har varet uforanderlig

ved i de

12

Aar, jeg

har kiendt

hende.

Naar

vi vare hos

Berners,

morede jeg

mig

meget godt;

men

Grandmama (Fru Thalbitzers Svi­

germoders Moder), som ikke

blev buden

med

der, var altid

vreed,

naar

jeg gik

derhen.

Hun

sagde, Fru Frederiksdai

Berner

holdt

for meget af

Forlystelser, og vilde give

mig Smag paa dem.«

Forholdet

indenfor

Familien var, som

det

fremgaar af de

oftere nævnte

Breve, udmær­

ket.

Det

ses ogsaa

af

Fadderlisterne for

Kaptajn Berners

Børn, som

er

citeret ovenfor,

og yderligere af Fadderlisterne

for Grev

Schulins Børn. Betzy Berners

yngste Datter af første Ægteskab, L

ouise Brown

, ægtede

1808

Lehnsgreve

Sigismund

L

udvig

S

chulin

til Frederiksdai. Fru

Berner var da Gudmoder

for

det

første

Barn,

S

igismund, der

døbtes

1808, og

1810 bar

Kaptajn Berners Datter af

første

Ægteskab,

S

usanne

F

enwick

, den

senere Lehnsbaronesse

S

ophie

Z

euthen

,

f. Schulin

. 1812

blev Hans

S

igismund Frederik

A

lexander

W

illiam

Greve

Schulin haaret af Kammerherreinde Nancy Giedde

,

der, som

Datter

af John Brown (32/7) var Kusine

til Fru

Berner, endvidere var

Fadderne Greve M

agnus Bernstorff

,

Grev Gustav Holck-Winterfeldt (16/3),

der jo

var gift

med Fru

Berners

Kusine P

olly Brown (16/4), og

Broderen Grev

Flemming Holck-

W

interfeldt

,

Kammerherre

H. v. W

arnstedt,

Oberstløjtnant H

edemann og

Frøke­

nerne

L

otte

B

rown,

der — i hvert Fald senere —

var

i

Huset

hos Kaptajn B

erner

, og Fru B

erners

Søster N

ancy Brown

. Den

fornemste

af Fadderne

var

dog

Prins

W

ilhelm af

H

essen

-P

hilipsthal

-B

archfeld

, efter

hvem Drengen — ligesom

G

eorge Berner

(8/1

)s yngste

Søn

— blev kaldt William. Hvad

Prinsen

har

givet ham i

Faddergave

er

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 255

Frederiksdal

ikke oplyst, medens det vides, at

han

gav

W

illiam Berner

et

Sølvdaabsfad,

65 men da W

illiam Schulin 1823

skulde

prøve,

om

han

kunde taale Søen

og derfor kom ud

med Ka­

detbriggen, forærede Prinsen ham

nogle Dage

før

hans

Afrejse

»1 meget smukt

Guld Uhr

med

Signet

og Nøgle«.

66

1814 var

den

tidligere Teaterchef, Overceremonimester

H. W. v.

W

arnstedt

,

Jægermester von

L

instow

, Kammerjunker A

nker

, Fru

Desaugier og Fru

von Krogen

Faddere

sammen med

Fru B

erners Steddatters

Mand,

Generalkonsul Char

­

les

F

enwick, og hendes

Kusine

Grevinde Holck

. Fru B

erners

Svigerinde, B

etzy Brown

f.

E

lphinston

,

bar

1816 den

senere Grevinde

D

annemand;

de

øvrige

Faddere

var Arve

­

prins

F

erdinand

,

Overceremonimester von Warn

­

stedt og Kammerherre von

W

arnstedt,

samt

en

af

Comtesserne

H

olck

.

Den senere Grevinde

M

arie

Albertine Mathilde

A

hlefeldt Laurvig

blev baaret

af

Baronesse P

echlin

.

Navnet

Albertine fik

hun efter Thorvaldsen

, der

stod

Fadder sammen

med Harbou,

E

duard

B

erner og Fru

B

erners

Broderdatter Julia Brown

. 1822

var

der

fornemme

Faddere

paa

Frederiksdal.

Christian Frederik

Greve

Schulin blev

opkaldt efter

Prins Christian

(viii

) der stod Fadder sammen

med Prinsesse Caro

­

line

A

malie, Prins

W

ilhelm af

H

essen

-P

hilips

-

thal

-B

archfeld og

Prinsesse J

uliane

,

samt

Greve

Schimmelmann.

Listerne viser,

at Familierne Berner, Brown

,

Fenwick

, H

olck

og S

chulin til

Stadighed kom sammen

; det er værd

at lægge

Mærke til,

at baade

Charles og

S

usanne

F

enwick

optræder her,

ganske vist

kan

ogsaa

dette skyldes

Blodsbaand,

idet

Char

­

les

F

enwick

var Søn af Fru

Berners

Morbroder, men

man har Lov til

at

slutte,

at

ogsaa Susanne

Fenwick f

.

Berner er

blevet betragtet

ganske

som

hørende

til

Familien. Hendes Breve

til

Fru Berner

er da ogsaa saaledes affattede, at

man

ikke ud fra

dem

alene

kan se,

at

Fru

Berner ikke var hendes Moder.

At Kaptajn

Berner

og

Hustru ligeledes har været paa Sommerbesøg paa Frederiksdal haves

der andre

Vidnes

­

byrd om.

67

Endnu

medens Kaptajnen

levede, var

Fru B

erner paa

Besøg

i Paris

hos

sin

ældste

Datter

af

første Ægteskab,

N

ancy Brown,

der

1819 — i

en forholdsvis sen

Alder

—

havde

ægtet den

senere franske

Brigadegeneral Greve Louis M

arie Florent de

F

oucault

. Det

var Meningen, at

A

ndreas Alexander

B

erner

skulde have været med, men dels

besvær

­ liggjorde

jo

hans

Blindhed en

saadan

Rejse,

dels

var

han som

omtalt meget

svækket af

Gigten i

disse Aar, saa

Betzy

B

erner maatte

rejse alene.68

Hun

drog

af

sted

16. Juli 1822

69

og blev

omkring

et

Aar

borte, endnu

3.

Juni 1823 vides

hun at have været

i

Paris.70 Af Kor­

respondancen

fremgaar det,

at

Grev

F

oucaults sad

i

ret trykkende Omstændigheder, Fru Berner synes at have

hjulpet

med

de ikke

store Midler, hun havde at

raade over,

og

det

er

betegnende for

det

gode

Forhold imellem

de

to Halvsøskende, at George Berner (16/1)

raadede

sin Moder

til

at »tage Nancy og

hendes

Mand med

hertil, thi

sikkert vilde

de

leve lykkeligere

og bedre her

imellem

os alle,

end der

iblandt

lutter

Fremmede, thi sikkert

kan

256 ANDREAS ALEXANDER BERNER

han blive

ved at søge

bestandig og faaer

dog intet, lyd mit Raad,

min gode

Moder,

og

be

­ tænk

det ret nøie,

inden Moder forlader den

stakkels

N

ancy

i et

fremmed

Land, efter

al

Sandsynlighed uden Understøttelse,

eller

i

det

mindste meget

ringe, dog maa

Moder

ei tale til

N

ancy noget

om mine

Yttringer, det

kunde blive optaget

i en vrang

Meening,

det

skulde

giøre mig ondt,

jeg mener

det

ærligt

og godt

med hende.«

71 Citatet

viser

ogsaa

G

eorge Ber

­

ners Finfølelse,

han vil

ikke, at

Søsteren skal mærke den

Medlidenhed

med

hende,

der fik

ham til at skrive saaledes.

Det

blev imidlertid

ikke til noget.

Om Fru

Berner

, saaledes

som det

ogsaa blev hende tilraadet,

har faaet sin Broder

L

ewis

—

hvem hun

efter mange

Aars Fraværelse

gensaa i

Blyantstegning.

Tidligere hos Fru Sophie Ræder f. Berner, nu paa Langesø

Paris,

hvortil han

var kommet

fra

Bordeaux,

hvor han havde sin

Forretning

—

til at træde hjælpende til,

vides

ikke,

72 men

Forholdene havde

ikke bedret

sig synderligt, da Betzy

B

erner

otte

Aar

senere atter rejste til Frankrig for at

besøge

sin Datter.

N

ancy

F

oucault var dog

flere Gange

paa

Besøg her

i Landet med Børnene

— hun

havde

tre

Sønner, af hvilke

den mellemste R

aymond

blev født

under

Fru B

erners

Ophold i Paris 1823. Familien

Foucault var saaledes

i Sommeren 1827 forsamlet

paa

Peters- gaard,73 hvor Greve S

chulin boede under sin

Amt­

mandstid i Præstø,

og er først

i Løbet

af August

eller September

rejst

tilbage til

Frankrig.74

Efter

Fru Berners

Hjemkomst

i

1823

flyttede Ægteparret som nævnt

til

København,

hvor

Andreas

Alexander

B

erner

snart

efter

døde. Som Enke

blev

Fru B

erner boende

i Stormgade indtil 1830,

75 men hun var dog

til Stadighed

paa kortere eller

længere Besøg hos sine

Børn,

snart

paaPetersgaard,76

snart paa Fairy Hill

ved Helsingør hos Fenwicks

,

77

undertiden synes

hun ogsaa at

have

boet paa

Kongens

Nytorv

hos

Eduard

B

erner

.78

Gennem Brevene

blev Fru B

erner naturligvis under sin

Fraværelse holdt à jour med

sørgelige og

glædelige

Begivenheder indenfor Familiekredsen, ligesom Børnene fortalte løst og

fast,

om

hvad der

skete ved

Hoffet

og i Selskabet. Det er

ad

denne Vej,

at

vinu har saa

fyldige Underretninger om A

ndreas

A

lexander

B

erners sidste

Aar, vi faar

at

vide,

at Grev

S

chulin

gav

enFrokost

for Prins

Christian

(

viii

) og

andre,

der varede fra

Kl.

2

Eftm.

til 12

Nat, »et

Beviis,

de

har

moret

dem«,

79 at

Grevinde

L

ouise

S

chulin i

Maj 1823

havde en

Blodstyrtning, som hun

dog nogenlunde

hurtigt

kom sig

efter

igen,

80

og at

Greven

den største

Del

af Efteraaret

1822

var plaget af Brud paa Benene;

81 der fortælles

om, hvorledes

G

eorge og

S

ophie Berner

indretter deres

nye

Hjem

i

Store Kongensgade82

og om

E

duardBernersForsøgpaa

at

komme

til Tunis som Konsulatssekretær.

83

Skønt

dennesynes

at have

haft

Løfte

paa

at blive ansat,

79

blev

det dog ikke

til noget,

hvad

der i første

Øje

­

blik var

ham en saadan

Skuffelse, at

han tænkte

paa at

drage til Indien,84

hvor

Halvbro­

deren

John

B

rown

jo var saa

godt i Vej, men

heller ikke

dette

blev

dog

til Virkelighed,

og

senere

var

han

meget

glad for ikke

at

være

kommet

ti)

Afrika, idet han frygtede

for ikke

at

kunne komme ud

af

det

med F

albe;85

han blev da

ogsaa snart paa anden

Maade bundet

til Danmark. Baade G

eorge og Sophie

B

erner

skriver om hans Inklination for

Amalie

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 257

B

ügel

86

og i

Januar 1823

kunde

han

meddele Moderen, at

de havde forlovet sig.87 Saavel Fru B

erner somAndreas

A

lexander

B

erner synes at

have været vel tilfredse

med dette Parti.88

Fru

Berners

yngste Barn

af første Ægteskab,

Sønnen J

ohn Brown var

født 1787, han

kom tidligt

hjemmefra

og

gik i Skole

i

Hamilton 10

Miles

udenfor

Glasgow og var

1800

i selve

Glasgow, for

sin

Uddannelses

Skyld.

89

Det eret

nyt

Eksempel

paa

Familien Browns sejge

Vedhængen ved sit

Stam-

land. Det samme

Brev fra J

ohn Brown

, der

med

­ deler

dette, giver ogsaa Oplysning

om, at Fru

Berner

i

10-Aarsalderen

har væreti

Skotland,

idetJohn

bragte

sin

Moder

en Hilsen fra

en

Mrs.

A

gur, hos

hvem

han

ofte

drak The og

spiste til Middag,

og som

erindrede

at

have set

Betzy Browni

Edinburgh.

89 I Slutningen

af

1804

—

alt-

saa

i 17-Aarsalderen

blev han sendt til St.

Croix, hvor

P

eter de Nully tog sig af ham

og anbefalede ham til

»a

very rich man

&

the

only

regular

merchant in S. Croix.

Its a

Mr. Dun

­

lop,

a

Scotchmanof

about

50 years

of age

&

of an

excellent character.«

90 Han vendte tilbage

til

Danmark

iAugust

1806

91og erformentlig

kort Tid efter

rejst

til Ostindien, hvor han

i hvert Fald uafbrudt

fra November

1811, opholdt sig i

Nærheden

af Kalkutta;

92

i Løbet af

godt

en

halv Snes Aar arbejdede han

sig

frem

til

at blive en

hovedrig

Mand. Medens Fru B

erner

var

i

Paris, kunde

S

usanne Fenwick

berette,

at

der

var

»kommet

et

meget behagelig

Brev fra John til

Mama«, hvori han meddelte, at

han i

de sidste Aar

havde af

betalt 30.000 <£

og nu

kun

havde £

10.000

tilbage,

og

at Høsten

sidste Aar

havde

været god.

93

Han

lovede heri at sende Moderen enVeksel paa 150

£,

og denne

Sum synes

han aarlig

at have

betalt

hende,

saalænge han var

borte.

94 Han vendte

1827

tilbage til Danmark

med

sin

Familie

og købte samme

Aar af Grosserer

Isaac Benners Kokkedal, som han

omskabte

til et

Lyststed efter

engelsk Mønster.

Fru

Berner fik saaledes

et nyt

Sted at komme og en

Række

Børnebørn

at

besøge

— J

ohn Brown havde en talrig

Familie,

og

den forøgedes stadig.

I 1830

rejste

Fru

Berner

paany til

Frankrig,

hvor

Grev

F

oucault

med

Familie nu

boede

det meste

af Aaret

paa

Chateau de

Bezy

i

Villevaudé ved

Claye.

96

Afrejsen

fandt Stedfra

Kallehave — idet Fru

Berner

altsaa

har

været

paa Afskedsvisit

hos Grev

Schulins paa Pe- tersgaard

— hun indskibede

sig Tirsdag

den 1. Juni

— lige

efter

Pinse, med Caledonia til

Kiel.

96

E

duard Berner

havde lagt

Rejsen tilrette

for hende,

og

efter hans Plan

skulde

hun

rejse over Land

fra Hamburg til Amsterdam,

derfra

skulde hun

saa

gaa med

Trækskøjte til Gouda

og videre

til

Vogns til

Rotterdam, derfra

med

Skib til Antwerpen og saa

med

Di

­

Visitkort

Tidligere Frederiksdal, nu Langesø

Brev 1807 til Lehnsgreve Sigismund Ludvig Schulin

ligence

over

Lille

til

Paris.

97 E

duard Berner

fraraadede hende

at lægge Vejen over

Brüssel,

»som er

mere

bekostelig og

ikke

saa

god«.98

Imidlertid fulgte Fru Berner

ikke

dette

sidste Raad, som det fremgaar af et

Brev

fra Eduard

B

erner; dette Brev er ret interessant ved

den

Blanding af

Harme over,

at

Mo­

deren har lyttet

til

andres Raad,

og Uro for,

hvorledes det er

gaaet, der

staar

i en

pudsig

258 ANDREAS ALEXANDER BERNER

AGATÆSKE OG ØRENRINGE, som har tilhørt Fru Susanna Berner f. van Echten

Modsætning til den sønlig ærbødige Tone,

der

præger ogsaa

dette

Brev.

»Med

megen Bedrøvelse« — skriver

han

—

»modtog

jeg

Moders Brev fra Amsterdam,

af

hvilket

jeg saae, at

alle

mine gode

Raad og

den

Uleilig- hed,

jeg

havde

havt hermed,

skulde

kuldkastes af

lidt

Ubetænksomhed.

Jeg havde

saa

nøje beskrevet hele Reiserouten, og

denne

var

saaledes arrangeret, at

Moder kunde

sove

i Roe

hver Nat med

Undtagelse

af

den sidste, men uagtet

Moder

havde lo

­

vet mig at

følge denne,

giort

en For­

andring

for at undgaae

en Reise

af

12 Timer paa en Indsøe, hvorledes det

ellers er mueligt

at kunde lade sig

bilde

ind, at denne Tour kunde tage

8

Dage, men begriber

jeg aldeles ikke,

da

der

dog

tydelig

nok staaer,

at man kun

gaaer

fra om

Morgenen

til Eftermiddagen med

Trekskøiten, og siden

til

1 Bye

hver

Dag og altsaa

ikke vilde være mere

end 4 Dage paa

Reisen,

men det er det

sædvanlige,

at

Damer

følger det

sidste Raad og giør

galt.

Om Moder

nu endelig endog havde taget

Veien over

Bryssel,

saa

burde

Moder dog være

blevet 1

Dag

længere

i Amsterdam for

at

udhvile efter

Reisen, og

ikke begyndt

Reisen med

at

kiøre

om

Natten.

Jeg tør

derfor efter alt

dette

ikke

haabe at

faae gode Efterret

­ ninger, da

det

vilde

være et

Gudsunder, om Moder kan

befinde sig

vel efter en saadan

fati

­

gant Reise,

hvorfor jeg

er meget

uroelig, indtil

vi faaer Brev

fra Paris.«

99

Rejsen var dog

gaaet

godt,

Fru

Berner rejste, ligesom

i 1822,

ledsaget af Charlotte

B

rown

,

100

der, som

det

ses af

Korrespondancen, var

i

Huset

hos hende,

og af en

Kammer­

jomfru. Hun

var

i

hvert Fald

25. Juni

paa

sit

Bestemmelsessted, idet

hun

under

denne Dato skrev

tilsin Broder

L

ewis i Bordeaux,101

hos hvem

hun i

Slutningen af

Oktober og

Begyn­

delsen

af November var paa

Besøg.102

Med Grev

de

F

oucaults

Pengesager

havde Forholdene, som nævnt,

ikke

bedret sig;

der

var Tale

om,

at

Greven vilde miste Halvdelen af

sin Pension,

om ikke den

hele,103

og

nu

som før

raadede man

Fru

Berner til at

faa L

ewis Brown

til at

træde

hjælpende til,104

ligesom

man

opfordrede

hende

tilat

lade

John Brown

faa

renBesked

om

SagernesStilling.

106

Det

ser

ud til, at

han, efter sin Tilbagekomst til

Danmark, har

trukket sit aarlige

Tilskud

tilbage.

106

G

eorge

B

erner gentog

ogsaa sit tidligere Forslag

om, at Grev de

F

oucault

skulde flytte til Danmark,

men

heller ikke

denne Gang

blev

Opfordringen fulgt.107

Ogsaa

Brevene

til

Fru

Berner under

denne Rejse giver

en Vrimmel af

Oplysninger om

stort og

smaat,

og

tegner

et levende

Billede

af det

mere

intime

Liv i Familiekredsen.

Hun fik at vide, at

G

eorge

B

erner

havde

været

i

Eppendorf

sammen med Prinsesse J

uli

­

ane, og at

han

næsten

daglig

havde været

i Hamborg,

hvor

Familien

Blücher

beklagede

ikke

at

have haft

Lejlighed

til

at

se

Fru B

erner under

hendes

Gennemrejse.107 Han beret

­

tede ogsaa

om, at Sønnen W

illiam

havde haft Nældefeber,

107

og S

ophie Berner

fortalte

om, hvorledes

begge

Sønnerne nu

var

kommet i

Skole

hos Kaptajn K

aufmanni Gothersgade

for

at

forberedes til

at

komme

i »Borger

Dyden, hvilken

Skole

skal være den bedste

i

Kiø-

MARGRETHE ELISABETH (BETZY) BROWN 259

benhavn,

og

hvor de kan blive

til

de haver

taget deres Studenterexamen, og

derefter kan de blive, hvad

Gud og

de

selv vil.«

108

S

ophie Berner

fortalte

ogsaa

om sine

Forældre, der var noget svagelige, navnlig synes

Grev H

olck

at

have været

medtaget,

og

hun

berettede

om

Svigerinden, Amalte Berner, f. Bügel

, der havde

overstaaet en svær

Fødsel.

108

E

dvard Berners Søn blev født

den 30.

November 1830, men

først

13. Februar 1831

havde Moderen vovet

sig ud paa

en

lille

Køre­

tur,

skønt

Vinteren havde været

meget

mild.

108

Betzy

B

erner har vistnok opfordret

sin Søn til

at

opkalde Barnet efter L

ewis

B

rown

i

Bordeaux,

thi i et

Brev

skriver

Eduard

Berner

:

»Det var

besynderlig

nok, at

jeg just havde

isinde at benytte

den gode

Ledighed af

Moders Nærværelse

i

Paris for at

anmode

Uncle L. om at

staa Fadder

til min

lille

Søn,

og

glædede

mig

derfor

dobbelt,

da jeg

af

Moders Brev saae, at dette

maaskee vil

være ham

behageligt,«109 Berners Søn fik saaledes Navnet

Louis.

Susanne

F

enwickfortalte

løst og fast fra Helsingør,

og berettede ogsaa

om

sin Familie;

det var nu

ikke lutter

opmuntrende Ting,

Fru B

erner

ad denne Vej

fik

at

vide.

Konsul F

enwick fik

i

December

1830

et alvorligt

Slagtilfælde,

efter at

have

haft

et

lignende om Foraaret,

110

og kunde

kun

tale

med

meget Besvær,111 og

med deres

Børn var det

ikke

alt

­ sammen lige godt,

og

de

var

sjældent

hjemme paa Besøg. Det var saaledes,

som

Susanne

F

enwick

skriver, »baade

en glædelig og triste Dag«, da hun og Charles

F

enwick

8.

Fe

­ bruar

1831

fejrede

deres Sølvbryllup.112

I

Marts

1831 begyndte Fru

B

erner at tænke paa

Hjemrejsen, og

hun ventede da

at

kunne

være

hjemme

i

Juli.112 Det var oprindelig hendes

Hensigt at

tage

til

Hamborg

ad

Sø

­

vejen,

men

dette fraraadede Eduard Berner

hende

stærkt,

idet

han

henviste dels til

hen

­ des

egen

Frygt for

Søen,

dels til

at

Rejsen

i heldigste Tilfælde

vilde

tage otte Dage,

men at den ligesaa

godt

kunde

tage tre

Uger »og

det

vil da blive Tilfælde,

ligesom

sidst,

at Moder kommer

hertil som

en

Skygge, ganske syg

og

forkommen

af Reisen«, og han

bad hende ogsaa betænke,

at

hun

jo dog nu var en Del ældre.113 Denne

Gang

søgte

Fru

Berner at rette

sig efter hans

Raad, og

hun indhen­

tede

i Juni

Maaned Oplysninger om

Rejseruten

Paris—Holland

—Ham­

borg,

114

men

det vistesig

nu,

at der paa Grund

af en udbredt

Kolera

­

epidemi var

en

Karantænetid

paa 28 Dage i

Hamborg

for Rejsende fra

Landsiden,

saa ogsaa

denne

Plan

maatte ændres.118

Fru

Berner

besluttede derfor

tilsidst at

rejse over

England;

hun kom dog

ikke

afsted

før

sidst

i

Juli

Maaned,

end

­ nu 23. Juli skrev Brodersønnen

Robert Brown

i

Bordeaux

til hen­

de

til

Villevaudé.116

Herfra

tog Fru B

erner da til London,

hvor­

fra hun 6. August

1831

indskibede

sig

med

»William Joliffe«

til

Ham

­

borg.117

Hos Frøkenerne C. og E. Fenwick i London