Vandrefisk og vådområder ved vandløb

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Vandrefisk og vådområder ved vandløb

Koed, Anders; Nielsen, Jan

Publication date:

2015

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Koed, A., & Nielsen, J. (2015). Vandrefisk og vådområder ved vandløb. Paper præsenteret ved ENVINA

konference , Horsens, Danmark.

(2)

Vandrefisk og vådområder ved vandløb

Anders Koed & Jan Nielsen

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

(3)

Vandrefisk - livscyklus må ikke brydes

Laksefisk

Lampretter

Stamsild

(4)

Hvilket vådområde skal anlægges ?

Stor effekt på vandløbene, deres naturlige fiskebestande m.m.

- positivt eller negativt, afhængigt af typen

(5)

Formentlig intet smolttab, dokumenteret flere fisk pga. gydning på strygene.

Kilde: Vejle Kommune/DCV link

Vådområdeprojekt med genslyngning af Omme Å og gydestryg

”Ådalsprojekt” som genskaber naturlige forhold med gydestryg - godt for fiskene og naturen

Læs mere og se videofilm: Link

(6)

Se videofilm: https://vimeo.com/110115963

(7)

Der introduceres store tab af smolt, hvis man anlægger søer direkte i vandløb og lader hele vandføringen løbe igennem

Indskudte søer i vandløb

År Egå - smolttab i det berørte område (%)

2005 0

2006 0

2007 71

2009 81

2010 77

2011 81

2012 67

2013 75

2014 78

2015 68

Gns. 75

(8)

Egå Engsø

Før Efter

Intet smolttab

75 %

smolttab

(9)

Mærkningsundersøgelse Egå Engsø 2005 - 2015

(10)

Smoltdødelighed Årslev Engsø 2004 og 2011

(11)

Årslev Engsø, etableret 2003

(der er yderligere et tab på 72 % i Brabrand Sø) Smolttab Århus Å Lyngbygårds Å

2004 23 % 5 %

2011 72 % 51 %

Afløb

Læs mere og se videofilm her: Link

(12)

Det er farligt for en smolt at

være i en lavvandet sø

(13)

6 8 10 12 14 16 18 20

16- 04 21- 04 26- 04 01- 05 06- 05 11- 05 16- 05 21- 05 26- 05 31- 05

T em per at ur ( °C)

Årsager til tab i søer

Egå Engsø Årslev Engsø

Temperatur indløb Temperatur udløb

• Ved 13 -14

^o

C begynder smoltene at afsmoltificere

• Søer varmere hurtigere op om foråret end vandløb

• I Lyngbygårds Å og Århus Å nåede temperaturen først op på 14

^o

C midt i maj

(14)

Indløb

Udløb

Vejle Å løber lige syd for diget

(bortledning af 8 % af medianminimum til søen = 230 l) 26 ha sø, omgivet af dige

Knabberup Sø

Sø ved siden af vandløb (etableret 2004)

Kun 19 smolt (0,1 %) vandrede ind i søen i 2005.

Læs mere og se videofilm her: Link

”skjult” vandindtag

(15)

Et andet eksempel på en sø, der er anlagt som vådområde ved siden af en å

Læs mere og se videofilm her link

(16)

DTU Aquas undersøgelser i søer, der anlægges direkte i vandløb, har entydigt vist et stort tab af smolt.

Der mangler generelt dokumentation af projekternes effekt, ikke alene på fisk.

Flg. bør altid bedømmes inden valg af løsningsforslag:

• Positive/negative effekter på flora og fauna – også nedstrøms.

• Hvad betyder de ændrede temperaturforhold og udskylning af alger i vandløbene nedstrøms projektområderne for flora og fauna?

• Er der andre negative effekter på miljøet, eksempelvis sænkning af

ilt-spændingen, som det er set i Lindenborg Å (Gravlev Sø) og Alling Å ?

(17)