Danish University Colleges
Empirisk rekonstruktion af forsøgspraksis for Pædagogik og lærerfaglighed
Madsen, Peter Hougaard; Mogensen, Birgit; Christensen, Dorthe Ansine; Christiansen, Nadia Møller
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Madsen, P. H., Mogensen, B., Christensen, D. A., & Christiansen, N. M. (2020). Empirisk rekonstruktion af forsøgspraksis for Pædagogik og lærerfaglighed.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Empirisk rekonstruktion af forsøgsprak- sis for Pædagogik og lærerfaglighed
Indhold
1. Indledning ... 3
2. Grundlag for forsøgsprojektet ... 3
3. Intervention 1: Fagforståelse ... 4
Forsøgsordningens fagforståelse for Pædagogik og lærerfaglighed ... 5
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis ... 6
4. Intervention 2: Uddannelsesmæssig progression ... 7
Forsøgsordningens moduler i Pædagogik og lærerfaglighed ... 7
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis ... 8
Modul: Lærer og elev i tidens skole (10 ECTS) – gennemført i efteråret 2018 ... 8
Modul: Undervisning, læring og udvikling (20 ECTS) – gennemført i kalenderåret 2019 ... 8
Modul: Lærerfaglighed (10 ECTS) – gennemført i foråret 2020...10
Tematiseringer ... 10
Klyngesamarbejde ...10
Studieintensitet ...11
Anvendelse af film til pædagogisk udvikling ...12
Fagligt samarbejde om Pædagogik og lærerfaglighed ...13
5. Intervention 3: Prøven ... 14
Forsøgsordningens prøve i Pædagogik og lærerfaglighed ... 15
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis ... 18
6. Empirisk materialeliste ... 18
Formelle dokumenter... 18
Undervisningsplaner ... 19
Materialer brugt i undervisningen ... 19
Projektbeskrivelser og beskrivelser af forløbet ... 19
Underviserlog ... 19
Studerendes studieprodukter ... 19
Evalueringer ... 20
Eksamensmateriale ... 20
Mailkorrespondancer med de studerende ... 20
Tiltag hos studieassistenter ... 20
1. Indledning
I det følgende er der en empirisk rekonstruktion af det samlede forløb med prøveforsøget i Pæda- gogik og lærerfaglighed ved Læreruddannelsen i Aarhus 2018-2020. Projektet er gennemført med 3 hold af 25 studerende og med 4 undervisere tilknyttet gennem hele forløbet. Det første år af for- søget, var der ligeledes tilknyttet en FoU-gruppe, der fulgte projektet med fokus på at samle em- piri til arbejde med udvikling af prøvedidaktik.
Den konkrete anledning til projektet er et initiativ fra Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN) til undersøgelse og forsøg med prøver og prøveformer. I foråret 2016 blev iværksat en undersøgelse med følgende opdrag:
”LLN ønskede, at gruppen leverer
Oversigt over prøveformer i eksisterende model (set fra et kompetencemålsperspektiv).
Ideer fra udlandet/andre uddannelser.
Konkrete forslag til nye prøveformer.” (Madsen, Johnsen, & Christensen, 2017, s. 3)
Undersøgelsen blev udmøntet i en rapport (Madsen, Johnsen, & Christensen, 2017), der blev frem- lagt for LLN i efteråret 2017 og efterfølgende gav anledning til, at LLN kort før udgangen 2017 kunne opslå en invitation til ansøgning om i praksis at gøre forsøg med læreruddannelsens prøver.
I forlængelse heraf blev forsøgsprojektet i Aarhus udviklet med sigte på, dels at gennemføre forsøg med en prøve i læreruddannelsespraksis og med uddannelsesforløbet frem til prøven. Dette har resulteret i et forløb med 3 moduler og en ny prøve i pædagogik og lærerfaglighed.
Der er i denne gennemgang lagt vægt på at rekonstruere forløbet så kortfattet som muligt, for at give mulighed for skabe overblik, for en efterfølgende evaluering. Der er enkelte steder lavet op- samlinger der kan have karakter af at være evaluerende og disse bør naturligvis efterprøves ved den samlede evaluering af projektet.
Først vil grundlaget for forsøgsprojektet kort blive ridset op hvorefter de tre interventioner i pro- jektet er beskrevet. Interventionerne er: fagforståelsen, progression og prøven. Alle steder vil der være tilknyttet bilag der giver mulighed for at få adgang til råmaterialet. Til sidst vil der komme en samlet liste over materialer der kan indgå i en kommende evaluering.
2. Grundlag for forsøgsprojektet
Udgangspunktet for det samlede projekt er derfor, at kompetencemålsprøver bør udvikles og gi- ves indhold og form i nær sammenhæng med det uddannelsesforløb, som prøven er en del af eller afslutter. Det drejer sig om sammenhænge og koblinger mellem:
Fagområdets formål, kompetenceområder og kompetencemål
Undervisnings- og studieforløb, opgjort i relevante moduler
Kompetencemålsprøven
Pointer og perspektiver fra LLN-rapporten ”Udvikling af kompetencemålsprøver i LU13” (Madsen, Johnsen, & Christensen, 2017) er et afgørende afsæt for det samlede projekt. LLN-rapporten træk- ker i vid udstrækning på gennemførte FoU-projekter om prøvedidaktik og omfattende analyser af aktuelle policy dokumenter om LU13 (Madsen, Kvols, & Beck, 2016-2017) (Troelsen & Madsen, 2014-2015). Kompetencemålsperspektivet i LU13 er i særlig grad centralt (Madsen, 2016).
Forsøgsprojektet var frem til udgangen af 2019 koblet sammen med FoU-projektet ”Prøvedidaktik i professionsuddannelse”. Det var i udgangspunktet planen, at FoU-projektet skulle være koblet med prøveforsøgsprojektet til og med 2020, men FoU-projekt blev afsluttet før tid. Den samlede beskrivelse af den teoretiske baggrund for projektet, og dets dele, findes udfoldet i FoU-gruppens arbejde der her er vedlagt som bilag 3 og desuden kan findes på UC-viden.
Formålet med det samlede projekt - forsøgsprojekt for kompetencemålsprøven i Pædagogik og lærerfaglighed og FoU-projektet om prøvedidaktik - var hermed:
At udvikle og formulere en fortolkning af, hvordan vi kan forstå og udlægge Pædagogik og lærerfaglighed som et fagområde i læreruddannelsen.
At udvikle relevante prøveformer, der honorerer bekendtgørelsens eksplicitte og implicitte intentioner.
At udvikle en kompetencemålsprøve, der har nær sammenhæng med og korresponderer med undervisning og studier i Pædagogik og lærerfaglighed.
At udvikle og formulere et undervisnings- og studieforløb, der i overensstemmelse med be- kendtgørelsens rammer korresponderer med kompetencemålsprøven i fagområdet.
At evaluere, dokumentere og generere teori og empiri om uddannelsesdidaktik med særligt fokus på prøver og prøvedidaktik i professionsuddannelser.
Eftersom at forsøgsprojektet er afgrænset ved tre større interventioner, fremstilles den empiriske rekonstruktion tilsvarende i tre dele.
3. Intervention 1: Fagforståelse
Pædagogik og lærerfaglighed fremstår i de gældende juridiske forskrifter som et fagligt uddannel- seselement, der i udgangspunktet er beskrevet ved tre kompetenceområder og kompetencemål:
(VIA Læreruddannelsen Aarhus, 2019b, s. 2) Den nærmere fagforståelse, dvs. den faglige sammenhæng, det faglige grundlag og det faglige ærinde, er ikke yderligere beskrevet i hverken bekendtgørelse, studieordning eller andre centrale grundlagsdokumenter for uddannelsen.
For udfoldelse af grundlaget for interventionen henvises til bilag 1 og bilag 2.
Forsøgsordningens fagforståelse for Pædagogik og lærerfaglighed
I forsøgsprojektet indgår et bud på en fagforståelse. Interventionen tilstræber at gøre dét klart, som er uklart i det gældende juridiske grundlag – og dermed gøre et nyt fagligt element til et fag.
Den fagforståelse, der er udviklet i forbindelse med forsøgsprojektet, er opbygget ud fra en struk- tur, der tilstræber at afgrænse faget. Strukturen bygger på beskrivelser af følgende dele:
Det faglige felt, som faget omhandler.
Det faglige grundlag, som faget står på og beskæftiger sig med.
Det faglige bidrag, som faget tiltænktes i den studerendes uddannelse.
Forsøgets fagforståelse er formuleret som følger:
Pædagogik og lærerfaglighed
Pædagogik og lærerfaglighed omhandler lærerens arbejde med undervisning og andre lærerop- gaver, der i samarbejdet på en skole knytter sig til elevernes dannelse, læring og sociale og fag- lige udvikling.
Fagområdet beskæftiger sig med viden og begreber, der tilsigter udøvelse og udvikling af pæda- gogisk professionalitet gennem praktiske og teoretiske studier. Der arbejdes med udvikling af
den studerendes forståelse af sig selv som lærerstuderende og hen imod en professionel lærer- identitet. I fagområdet lægges der vægt på pædagogisk argumentation og refleksion knyttet til værdi- og holdningsmæssige forhold i skole og samfund, som dette udmønter sig i lærerens sam- arbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og faglige ressourcepersoner i og uden for skolen.
Undervisning og studier i Pædagogik og lærerfaglighed bidrager til den studerendes dannelse, værdiafklaring, udvikling af læreridentitet og til måder at opfatte lærerens faglighed på.
(Madsen, Christiansen, Christensen, & Mogensen, 2019) Interventionen bygger på en kritisk hermeneutiske pointe om på én gang at afgrænse og åbne. Af- grænsningen indebærer, at undervisning og studier i faget trækker på historisk betingede fagkon- struktioner og fagbegreber. Den profession, der uddannes til, er afgørende: her uddannes til ”Læ- rer”. Ligeledes er de begreber, der indgår i fagets titel, centrale: det drejer det sig om begreberne
”Pædagogik” og ”Lærerfaglighed”. Fagbegreber, der knytter sig til netop dette, bør derfor være tilstede og bestemmende i fagforståelsen.
Åbningen indebærer, at undervisning og studier i faget bør kunne fortolkes, diskuteres og efter- spørge at undervisere og studerende tager stilling og forholder sig til faget og det faglige grundlag og ærinde.
Interventionen tilsigter således eksplicit at indkredse og bestemme, hvori faget består – at give un- dervisning og studier i faget rødder og vinger. Det er således ikke den konkrete fagforståelse, som den her er udformet, der er forsøgets væsentligste pointe. Pointen er snarere den, at en fagforstå- else overhovedet bestemmes og ekspliciteres.
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis
Det har været en bestræbelse af fagforståelsen skulle være et orienteringspunkt i undervi- sernes planlægningsarbejde og bestræbelsen på at koble fagområdets tre kompetenceom- råder.
Det har været en bestræbelse i processen med de studerende løbende at inddrage fagfor- ståelsen i forhold til de studieprocesser og produkter der blev arbejdet med i forløbet.
Det har været en bestræbelse at lade fagforståelsen være et pejlemærke i de studerendes arbejde med deres lærerfaglighedsportfolio i forbindelse med delprøve 1.
Hvorvidt og i hvilen forstand bestræbelserne har haft betydning bør evalueres. Dette kunne være gennem interviews med studerende eller ved at sammenholde fagforståelsen og de studerendes læringsbeskrivelser.
4. Intervention 2: Uddannelsesmæssig progression
Intervention 2 omhandler den vej, der følges i arbejdet med faget, som det er beskrevet i fagbe- skrivelse, jf. intervention 1, og refererer som sådan til et ”hvordan”. I de gældende juridiske doku- menter angives retningslinjer for omfang og mål.
Forsøgsordningens moduler i Pædagogik og lærerfaglighed
Interventionen tilsigter at indarbejde en eksplicit og tilsigtet progression på de præmisser, der i øvrigt er gældende i uddannelsens juridiske grundlag. Interventionen omhandler et fagligt indhold organiseret i forløb (moduler) i en faglig progression – konkret formuleret som følger:
Modulerne kan i indhold og form studeres uafhængigt af hinanden og som selvstændige under- visnings- og studieforløb.
Modulerne indgår tillige i en indbyrdes progression, der har fagområdet i sin helhed og skolesa- gen for øje:
Lærer og elev i tidens skole [Forsøgsmodul 1 – 10 ECTS]
Modulet tilsigter at introducere til lærerfaget og lægger vægt på opdagelse, identifikation og tematisering af viden, færdigheder og grundlæggende processer i lærerens pædagogiske ar- bejde med elever i skolen.
Modulet indgår i Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS og i Almen dannelse/KLM med 5 ECTS.
Undervisning, læring og udvikling [Forsøgsmodul 2 – 20 ECTS]
Modulet tilsigter øvelse og analyse af pædagogiske situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder i pædagogiske fag og discipliner.
Lærerfaglighed [Forsøgsmodul 3 – 10 ECTS)
Modulet tilsigter fordybelse, udøvelse og udvikling af synteser, der kan danne lærerfagligt grundlag for handlen i pædagogisk praksis.
(Madsen, Christiansen, Christensen, & Mogensen, 2019) For et kritisk hermeneutisk perspektiv er det uddannelsens pædagogiske opgave at fortælle sig for den studerende. Det en uddannelsesopgave med det givne formål, fag og rammer at understøtte muligheden for at gribe og begribe uddannelsens enkelte dele på en måde, der gør det muligt at forstå dem i lyset af den samlede uddannelse og den profession, der uddannes til. Interventionen bygger således på en antagelse om, at det må være en tilsigtet og åbenlyst ønsket bestræbelse, at studerende i en uddannelse, der strækker over flere år, bevæger og flytter sig. Og det er et givet grundlag, at den studerende netop uddannes – og løbende ved og kan mere end året før. Den stu- derendes bevægelse er ikke vilkårlig eller tilfældig, men er netop givet retning med uddannelsens
formål og uddannelsens fag (fagforståelse, jf. intervention 1). Det er det, der er uddannelsens pæ- dagogiske opgave. Og det er det, som interventionen om uddannelsesmæssig progression tilstræ- ber at understøtte.
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis
Modul: Lærer og elev i tidens skole (10 ECTS) – gennemført i efteråret 2018 Modulet tilsigter at introducere til lærerfaget og lægger vægt på opdagelse, identifikation og te- matisering af viden, færdigheder og grundlæggende processer i lærerens pædagogiske arbejde med elever i skolen.
Modulet indgår i Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS og i Almen dannelse/KLM med 5 ECTS.
Undervisnings- og studieforløb
1. Introduktion til Pædagogik og lærerfaglighed (2 uger) 2. Om det at holde skole – før og nu (2 uger)
3. At lære at være lærer i tidens skole (2 uger) 4. Elever, der skal lære i tidens skole (2 uger)
5. Lærer og elev i tidens skole – hvad ved vi nu? (1 uge) 6. Studieuge 1: Du store verden – ude og hjemme (1 uge) 7. På vej i skole (2 uger)
Bilag
Bilag 4a: Undervisnings- og studieplan til modul 1.
Bilag 4b: Projektplan for temakatalog
Bilag 4c: Planlægning af klyngestudieture (studieuge 2018)
Modul: Undervisning, læring og udvikling (20 ECTS) – gennemført i kalenderåret 2019
Modulet tilsigter øvelse og analyse af pædagogiske situationer og problemstillinger gennem an- vendelse af tilegnet viden og færdigheder i pædagogiske fag og discipliner.
Undervisnings- og studieforløb
1. Temaer i pædagogisk praksis på praktikskolen (1 uge) 2. Læring og udvikling i skolens fællesskab (5 uger)
Forløbet tager afsæt i erfaringer og iagttagelser af skolens elever i forbindelse med undervis- ning og andre former for samvær i den gennemførte praktik.
Undervisning og studier koncentreres efterfølgende særligt om følgende indhold:
Almene og specialpædagogiske temaer og problemstillinger i skolen
Elevens læring og udvikling i skolen – herunder teorier om læring, udvikling, inklusion, triv- sel, motivation, relationer, fællesskab mv.
3. Studieuge 2: Du store verden – ude og hjemme (1 uge) 4. Undervisning og dannelse i tidens skole (5 uger)
Forløbet tager afsæt i begreber om globalisering og medborgerskab, jf. temaer, der er bearbej- det og opdaget i forbindelse med studieturene i uge 13. Der trækkes endvidere på praktikerfa- ringer og –refleksioner, som de er udmøntet i forbindelse med prøven i praktik.
Undervisning og studier koncentreres efterfølgende særligt om følgende indhold:
Pædagogik, politik og etik – med særligt fokus på professionsetik
Undervisnings og dannelse i en globaliseret skole
5. Projektforløb om undervisning og læring – ”sommerprojekt” (13 uger)
En projektplan baseret på projektpædagogiske principper danner ramme om forløbet.
Projektarbejdet tager afsæt i relevante studiearbejder, som allerede udarbejdet:
Temakataloget fra efteråret – og praksisberiget umiddelbart efter praktikperioden – danner grundlag for udvælgelse af problemstilling og/eller tema.
Praktikopgaven fra prøven i praktik kan ligeledes understøtte udvælgelse af problemstilling og/eller tema.
De to skriftlige opgaver fra foråret – om hhv. læring og udvikling i skolens fællesskab og un- dervisning og dannelse i tidens skole – danner det indledende teoretiske grundlag.
KLM-opgaven kan ligeledes indgå i det teoretiske grundlag.
6. Planlægning, gennemførelse og efterbehandling af undervisning og læring i en inkluderende skole (8 uger)
Forløbet tager afsæt i undervisning og studier på 1. årgang og retter opmærksomheden på di- daktiske omsætningsled mellem undervisningens teori og praksis. Forløbet retter fokus på teo- rier om og praktiske øvelser i didaktisk arbejde: At planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning.
7. Pædagogisk udvikling på en skole (4 uger)
Forløbet har som mål, at der udvikles innovative bud på den bedst tænkelige skole – en skoler, som verden aldrig før har set. Hvordan kan den bedst tænkelige skole se ud, tage form og virke?
Det er ligeledes målet, at de studerende i arbejdet med den bedst tænkelige skole opnår indsigt i og viden om pædagogisk udvikling og pædagogisk entreprenørskab på fire niveauer:
Skoleudvikling
Egen professionelle udvikling som lærer
Undervisningsudvikling
Elevers udvikling
Bilag
Bilag 5a: Undervisnings- og studieplan til modul 2.
Bilag 5b: Du store verden – ude og hjemme (plan for studieuge)
Bilag 5c: Projektplan for ”sommerprojekt”
Bilag 5d: Projektplan for pædagogisk udvikling på en skole
Modul: Lærerfaglighed (10 ECTS) – gennemført i foråret 2020
Modulet tilsigter fordybelse, udøvelse og udvikling af synteser, der kan danne lærerfagligt grund- lag for handlen i pædagogisk praksis.
Undervisnings- og studieforløb
Projektforløb om videoanalyse af lærerfaglig praksis (7 uger + inddragelse af praktikmodul 2) Projektforløbets tager udgangspunkt i sagsforhold fra faget Pædagogik og lærerfaglighed. Se fag- beskrivelse, kompetenceområder og –mål samt de specifikke bestemmelser for modulet Lærerfag- lighed i forsøgsordningen.
Projektforløbet baseret på videorefleksive aktiviteter:
Drejebog for videooptagelser i praktik
Videoanalytisk design (Film Clubs – IRIS Connect) Bilag
Bilag 6a: Projektplan til modul 3
Bilag 6b: Projektafslutning (Corona-model)
Tematiseringer
I forbindelse med at der blev arbejdet med progression i studieforløbet blev der truffet forskellige valg der havde indflydelse på hvordan forløbene kom til at se ud.
Klyngesamarbejde
En del af forsøgsprojektets organisering var en organisering omkring 3 undervisningshold. Disse hold var en klynge hvor alle hold havde 1. undervisningsfag i matematik. Vi valgte at organisere det sådan at de tre hold allerede i forløbets første uger mødte hinanden til fælles klynge dage hvor alle tre hold modtog undervisning sammen. Formålet med dette var at de studerende gennem for- løbet skulle drage nytte af hinanden. Dette arbejdede vi med gennem fx undervisning hvor alle tre hold var samlet, studieprodukter hvor de var i grupper på tværs af holdene, fælles studieture, un- dervisning hvor de studerende underviste studerende fra andre hold, fælles temaeftermiddage hvor de studerende planlagde en eftermiddag for de andre hold samt mulighed for til prøven at danne gruppe på tværs af holdene.
I starten af forløbet var der mange studerende der gav udtryk for at det var svært at være i det store klyngefællesskab men løbende har flere studerende givet udtryk for at klyngen, og det soci- ale sammenhold der var, var af stor betydning for motivation og tryghed på studiet. I slutevalue- ringen ses følgende udsagn:
”Det har været fedt at arbejde på tværs af klyngen.”
”Det har været fedt, at være på tværs af forskellige hold. Jeg synes desværre ikke vi har arbejdet nok på tværs, det meste har foregået som undervisning, og så var det det.”
”Klyngesamarbejdet, er meget specielt i dette studieforløb fremfor den traditionelle. Jeg synes det er fedt, at man mere socialisere sig på tværs af klasserne”
”Jeg har savnet mere undervisning hvor man bare var på sit eget hold.”
”Klyngesamarbejdet - det er en god måde at få et større både fagligt- og socialt netværk på VIA. At man forsøger at binde tråde mellem de forskellige kompetenceområder.”
”Kunne godt lide at vi vekslede meget mellem, at være i klynge og være på enkelte hold. Nogle gange kunne det godt virke uoverskueligt som studerende, at skulle mødes i så store grupper, som når klyn- gen skulle samles.”
”Det sociale i klyngen har været noget helt særligt, hvilket vi nok først for alvor opdagede efter studie- turene. Siden da har det været en kæmpe motivationsfaktor, at vi skulle samles og deltage i samme un- dervisning. Især da dette er forsøgsordning, og dermed har styrket vores fællesskab i kraft af at være fælles om noget, de andre lærerstuderende ikke har kendskab til”
”Klyngen som socialt og fagligt fællesskab - det har givet nogen unikke muligheder for at lære mange flere mennesker at kende og sikke en bonus at have "et kæmpe stamhold". Lige netop dette kunne godt blive en større ting på læreruddannelsen generelt.”
I det første studieår var der et samarbejde med undervisningsfagene AD/KLM og Matematik hvor der blev planlagt fælles klyngedage. Nogle med indhold på tværs af de tre moduler og nogle hvor PL og AD/KLM arbejdede sammen. Ud over dette var der to fælles studieuger som begge arbej- dede med at de studerende skulle have kompetenceområder fra alle tre moduler i spil og hvor un- dervisere fra alle tre moduler var repræsenteret.
Studieintensitet
Der har igennem forløbet været indlagt flere tiltag hvor ønsket har været at øge studieintensiteten på baggrund af tidligere undersøgelser der indikerer at lærerstuderende ikke gennemsnitligt bru- ger det der svarer til en fuld arbejdsuge på deres studie.
Et forsøg på dette var ”Sommerprojektet” hvor de studerende arbejde med et projektforløb hvor de selv tilrettelagde deres studietid i eksamensperioden og i opstarten efter sommerferien. I begge perioder havde de studerende mulighed for at søge vejledning ved en tilknyttet underviser.
Tilbagemeldingerne på projektet var overvejende at det selv at tilrettelægge et sådant projekt var svært og at det var svært for de studerende at få det ønskede faglige udbytte af projektet. De stu- derende gav udtryk for:
I forhold til elementer der ikke har fungeret ”Sommerprojektet - ikke selve opgaven, men det faktum at den lå i sommerferien”
”Sommerprojektet. Der blev lagt kræfter i det før sommerferien og efter sommerferien, men tror det kan tælles på én hånd hvor mange der rent faktisk arbejde med det i deres sommerferie. Opgaven blev fin, udbyttet ligeså - men hvis formålet var at arbejde over ferien, tror jeg ikke det lykkedes”
”Sommerprojektet, den perfekte skole og filmclub. Dem vil jeg gerne fremhæve da jeg synes det er dem der har været mest givende og spændende.”
Et andet tiltag var at de studerende i de fleste studieprocesser kunne være repræsentanter for de- res hold og sidde med til planlægningen af studieforløbene både i form og indhold. Det sammen gjorde sig gældende i forhold til prøven. Dette beskrev flere studerende som en motiverende fak- tor i forhold til at skabe engagement i studiet. For underviserne krævede det at planlægningen af forløbende skulle starte meget tidligt for at de studerende kunne nå at være en reel del af plan- lægningen. De studerende giver generelt udtryk for at inddragelse i planlægning af undervisningen har været særligt godt:
”Vi har været inddragede i forhold til f.eks. at komme med inputs til forskellige forløb.”
Inddragelsen af de studerende i studiets planlægningsprocessen har været godt.
Inddragelsen i planlægningen kan flere studerende altså umiddelbart se som meningsfulde aktivi- teter mens der både i form og forventninger er nogle udfordringer med at lægge studieopgaver i
”læseferie” og i processer der stækker sig over sommeren mellem to semestre.
Anvendelse af film til pædagogisk udvikling
I det sidste forløb har de studerende arbejdet med et pædagogisk udviklingsprojekt hvor de i deres praktik skulle videofilme deres eget arbejde med praksis på en skole. De studerende anvendte platformen Iris Connect til optagelse af filmene. Efterfølgende lavede de alle en tematiseret Film Club hvor de analyserede og præsenterede deres videoklip med det formål at give de andre stude- rende viden om et felt samt at skabe refleksioner over emnet. Det at indsamle tilladelser til at vi- deofilme ude på skolerne vakte en del problemer for flere studerende men lykkes i sidste ende for
vejledere om at lave et formiddagsprogram der satte de studerende ind i de tekniske redskaber i Iris Connect. Mange studerende gav udtryk for at dette forløb med at analysere og se sig selv og andre i undervisningssituationer var givtigt i forhold til en faglig udvikling. De beskriver det som:
”Jeg er glad for at være blevet præsenteret for Iris Connect, og så gav Film Club rigtig god mening i for- hold til videoobservation”
”FilmClub. Spændende og anderledes måde at kigge ind på sin egen undervisning”
”Hvis man skulle komme med et produkt jeg synes har været spændende og lærerigt at arbejde med, vil jeg gerne fremhæve vores Filmclub, samt vores produkt hvor man skulle planlægge, udfører og evalu- ere ens undervisning.”
”Arbejdet med FilmClub har været en øjenåbner for, hvordan kompetenceområderne spiller sammen.
Dette forløb kunne måske med fordel have været præsenteret før i forløbet.”
”Afslutningen på forsøgsordningen (Film Club) - arbejdet med at skabe synteser mellem fagets tre kom- petenceområder har været et godt afsæt for at skrive PL-opgaverne og den nært forestående eksamen.
Faget som samlet enhed giver meget mere mening efter at have arbejdet på denne måde.”
Forløbets placering i det sidste modul kan have været medvirkende til at de studerende kunne for- stå produktet som syntesedannende men også filmmediet lader til at være en mulighed for at for- dybe sig i det pædagogiske arbejde i skolen på en ny måde.
Fagligt samarbejde om Pædagogik og lærerfaglighed
Gennem forløbet har alle fire undervisere været inddraget i planlægningen af hovedforløbene og de overordnede rammer. Herefter har den eller de enkelte undervisere haft mulighed for at plan- lægge den enkelte undervisningsgang. Det er tilstræbt at der i alle forløb har været to undervisere der kunne sparre om forløbet. Vi har igennem hele processen været sammen alle fire undervisere og som det fremgår af studieplanerne har vi arbejdet med forskellige måder at dele de tre hold mellem os.
Opdeling i korte forløb med en underviser der underviste alle 3 hold i det samme tema
Opdeling i længere forløb hvor der var to undervisere tilknyttet der planlagde og gennem- førte undervisning sammen på alle tre hold
En underviser der var tilknyttet som den faste underviser til hvert hold med besøg fra de andre undervisere
En fast tilknyttet vejleder gennem projektforløbene og undervisning ved de forskellige un- dervisere i deres spidskompetencer
De forskellige samarbejdsformer blev afprøvet gennem forløbet og justeret i forhold til den dialog der var med de studerende om undervisningen. Modtagelsen hos de studerende har været meget blandet som de nedenstående citater fra slutevalueringen også giver udtryk for:
”Vekslende undervisere har også været meget givende. For mig havde man ikke behøvet at inddele hol- dene med en "fast" tilknyttet underviser på 2. år, som det var tilfældet. Jeg synes det var spændende med varierende undervisere, og gav en god variation i både indhold og metoder. I starten snakkede vi meget om, at det var fedt, fordi man hurtigt blev bevidst om, at ingen undervisere er eller arbejder ens, og derfor bidrog det til at understrege, at vi også selv skulle finde vores måde at undervise på. Man kunne lade sig inspirere på flere måder, og tage det med fra hver især, som man kunne se sig selv i.”
”Samme undervisere gennem hele forløbet giver en tryghed, stabilitet og bedre sammenhæng gennem de to år”
”Fire undervisere, med fire forskellige måde at undervise på og til tider også fire forskellige måder at in- troducere til opgaver og projekter på, kan være en stor udfordring og forvirrende for mig som stude- rende. Dertil skal det siges at jeg føler med heldig, forstået på den måde, at jeg har haft de samme fire undervisere i begge år. Dette finder jeg klart som en fordel, dertil har jeg fået fire perspektiver på at tilgå undervisning.”
”Nogle af de introduktioner vi har fået til forløb/emner har sommetider trukket lidt i langdrag, hvilket kan skyldes at man nogle gange har været forvirring, grundet forskellige svar fra jer undervisere (Er dog nok bare en konsekvens ved at være 4 undervisere)”
Det er undervisernes erfaring at det at etablere et samarbejde hvor undervisningen er på tværs af kompetenceområderne kræver tid og planlægning, for at skabe overskuelighed og enslydende op- gaveforklaringer. Anstrengelserne har også givet en omfattende fleksibilitet i opgaveløsningen for den enkelte underviser.
Dertil kommer, at samarbejdet tilsyneladende kan give de studerende en gevinst både i forhold til at have nogen at spejle sig i, og for at skabe muligheder for at få hjælp til at skabe synteser i fag- området. Det at følge de studerende gennem forløbet på de to år peger flere studerende på som en støtte og for underviserne har det været en mulighed for at sammentænke en progression hen over studieforløbet. For uddybelse af tankerne om progression i uddannelsessammenhæng se bi- lag 3.
5. Intervention 3: Prøven
Intervention 3 omhandler afslutningen på undervisning og studier i det fag, der er beskrevet med fagbeskrivelsen og den vej, der er gået og den proces, der er gennemført. Interventionen refererer som sådan til ”formål” og ”mål” og til bedømmelse af det, der kom ud af anstrengelserne. I de juri- diske forskrifter for læreruddannelsen er afslutningen på faget koncentreret om bedømmelse af kompetencemål, jf. ovennævnte reference, og om prøvernes strukturelle rammer.
Forsøgsordningens prøve i Pædagogik og lærerfaglighed
Interventionen tilsigter at etablere en prøve, der i videst muligt omfang reflekterer og omsætter uddannelsens og fagets professionelle ærinde (jf. intervention 1 og 2) i reelle professionskompe- tencer. Det konkrete bud er i skrivende stund formuleret som følger:
Den eksterne prøve
Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed er en samlet prøve, der består af 3 delprøver. Der gives en samlet karakter for alle delprøver.
Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompe- tence og Specialpædagogik.
Det tilstræbes, at prøven i pædagogik og lærerfaglighed gennemføres af eksaminandgrupper på 2-3 studerende. I særlige tilfælde kan en eksaminandgruppe udgøres af 1 studerende.
Delprøve 1: Læringsbeskrivelse
Læringsbeskrivelsen udgøres af lærerfaglige refleksioner over læring i tilknytning til fagligt grundlag, ærinde og kompetenceområder for Pædagogik og lærerfaglighed. Læringsbeskri- velsen inddrager og reflekterer konkrete eksempler fra en lærerfaglig portfolio, jf. neden- stående.
Læringsbeskrivelsen er et fagligt dokument, der udgøres af:
Begrundelser for, hvorvidt og hvordan valg og fravalg af artefakter fra den lærerfaglige portfolio belyser fagområdets kompetencemål.
Beskrivelse, analyse og vurdering af læreprocesser knyttet til de udvalgte artefakter.
Oversigt over indhold og artefakter i den samlede lærerfaglighedsportfolio med angi- velse af hvem, der har deltaget i hvert enkelt bidrag til portfolioen.
Der skal indgå portfoliobidrag fra alle gruppens studerende i læringsbeskrivelsen.
Læringsbeskrivelsens omfang:
Antal studerende Maksimalt antal normalsider
1 10
2 17
3 20
Læringsbeskrivelsen afleveres på rette tid og sted.
Læringsbeskrivelsen indgår i den samlede bedømmelse.
Grundlag for læringsbeskrivelsen
Lærerfaglighedsportfolioen udgøres af en reflekteret samling af lærerfaglige artefakter. Portfoli- oens samling af artefakter skal være repræsentativ for fagområdet og som minimum repræsen- tere følgende:
Begrundet plan for et eller flere gennemførte undervisningsforløb inden for skolens almen- og specialområder.
Videoanalyse af hele eller dele af et gennemført undervisningsforløb.
Dokumentation for evaluering af undervisning, læring og udvikling.
Overvejelser og forslag til fornyet og udviklet undervisningspraksis inden for almen- såvel som specialområdet.
Begrundet handleplan for en elev eller en elevgruppe i komplicerede læringssituationer.
Eksempel på dokumenteret tematik knyttet til lærerens samarbejde med forældre til eleverne i en skoleklasse.
Eksempel på dokumenteret tematik knytte til læreropgaver uden for undervisning, fx samar- bejde med kolleger, ledelse, faglige ressourcepersoner eller andre i og uden for skolen.
Analyse og diskussion af begreber og teoridannelser, der er relevante for Pædagogik og læ- rerfaglighed som fagområde.
Alle artefakter kan variere i indhold, form og omfang og gensidigt gribe ind i hinanden.
Lærerfaglighedsportfolioen danner grundlag for læringsbeskrivelsen, men indgår ikke selvstæn- digt i bedømmelsen.
Delprøve 2: Undervisningsplan
Undervisningsplanen udgøres af en didaktisk reflekteret plan for et undervisningsforløb.
Undervisningsforløbet er rammesat ved følgende:
Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i et eller flere bidrag fra lærerfaglighedsport- folioen, jf. delprøve 1.
Undervisningsforløbet skal være henvendt til og relevant for fagprofessionelle (medeksami- nander eller lærerkolleger).
Undervisningsforløbets varighed: 30 minutter.
Undervisningsplanen udformes på skrift. Omfang:
Antal studerende Maksimalt antal normalsider
1 5
2 8
3 10
Undervisningsplanen afleveres på rette tid og sted.
Undervisningsplanen indgår i bedømmelse og vurderes på planens didaktiske kvaliteter.
Delprøve 3: Procesprøve
Procesprøven består af a) en praktiske undervisningsprøve med gennemførelse af et planlagt un- dervisningsforløb, jf. delprøve 2 og b) efterfølgende samtaler, jf. nedenstående.
Procesprøven gennemføres med deltagelse af 2-3 eksaminandgrupper. En eksaminandgruppe
a) Praktisk undervisningsprøve
Hver eksaminandgruppe gennemfører undervisning for alle deltagere ved procesprøven.
Undervisningen efterbehandles ved en samtale mellem den pågældende eksaminandgruppe og eksaminator og censor. Øvrige eksaminandgrupper overværer samtalen men deltager ikke i den.
Tidsramme pr. eksaminandgruppe uanset gruppestørrelse: 60 min.
b) Når alle eksaminandgruppers undervisningsforløb er gennemført etableres en refleksions- samtale med deltagelse af alle parter ved procesprøven. Samtalen gennemføres og ramme- sættes ved en refleksion over og perspektivering til pædagogik og lærerfaglighed i skolens almen- og specialpædagogiske praksis. Grundlaget for samtalerne hentes fra den gennem- førte undervisning og inddrage perspektiver fra alle 3 delprøver. Tidsramme:
Antal eksaminandgrupper Tidsramme i min.
2 60
3 90
Procesprøven gennemføres efter nærmere aftalt ramme og proces og med deltagelse af de in- volverede eksaminandgrupper, eksaminator og censor.
Samlet prøvetid for en procesprøve inkl. pauser, votering og tilbagemelding.
Antal eksaminand- grupper
Prøve a):
Praktisk undervis- ningsprøve inkl. efter- behandlingssamtale
Prøve b):
Refleksionssamtale
Samlet prøvetid inkl.
pause, votering og til- bagemelding
2 eksaminandgrupper 120 min 60 min 180 min
3 eksaminandgrupper 180 min 90 min 270 min
Den praktiske gennemførelse af undervisningen indgår i bedømmelsen og vurderes i sammen- hæng med den efterfølgende samtale om pædagogik og lærerfaglighed i skolens almen- og spe- cialpædagogiske praksis.
(Madsen, Christiansen, Christensen, & Mogensen, 2019) Det er afgørende, at prøven både i indhold, form og ramme på én gang knyttes tæt til den formu- lerede fagforståelse (intervention 1) og lade den danne fortolkningsramme for et kompetencebe- greb – og på samme tid imødekomme bekendtgørelsens intentioner om prøver i kompetencemål.
En fagforståelse er en professionel optik – en måde at hvorpå den aspirerende lærer kan tænke, være og handle i professionen og det professionelle virke. Deri består den professionelle kompe- tence, som bør være genstand for prøven.
Det er ligeledes afgørende, at prøven både i indhold, form og ramme trækker på fra den progres- sion, der danner ramme om undervisning og studier forud for prøven (intervention 2), og samtidig strukturelt kan afkobles, dvs. gør det muligt andre professionsfaglige veje kan lede til samme prøve.
Når der således interveneres på prøven, hænger det nært sammen med intervention 1 (fagforstå- else) og intervention 2 (progression).
Det har været et vilkår, at prøveforsøget afvikles inden for en ordinær tids- og ressourceramme.
Fra forsøgsprojektets uddannelsespraksis
Pædagogik og lærerfaglighed - prøveforberedende forløb Målet med det prøveforberedende forløb er:
At understøtte faglig refleksion over koblinger og forbindelser med mellem:
o Fagforståelse og kompetenceområder og –mål for Pædagogik og lærerfaglighed o De undervisnings- og studieforløb, som har indgået i Pædagogik og lærerfaglighed i pe-
rioden fra august 2018 til april 2020.
o Prøven og det indhold og de rammer, som prøven udgøres af
At understøtte fælles information om og kendskab til forsøgsprøvens indhold og rammesæt- ning
At understøtte faglig forberedelse af det materiale, der skal udarbejdes i forbindelse med prø- ven
Bilag
Bilag 7a: Undervisnings- og studieplan for det prøveforberedende forløb
Bilag 7b: Prøvevejledning
6. Empirisk materialeliste
Følgende empiriske materiale kan rekvireres, såfremt forsøgsprojektet ønskes evalueret:
Formelle dokumenter
Der er i forbindelse med forløbet og prøven udarbejdet en række formelle dokumenter.
Studieordning for forsøgsprojektet: Findes som bilag 2
Prøvevejledning (pædagogisk tilrettelæggelse af prøven): Findes som bilag 7b
Undervisningsplaner
Der er lavet en ”master” for hvert modul hvor der er knyttet overordnede temaer og litteratur.
Inde på It’s Learning findes der de konkrete planer for hvert holds gennemførte undervisning med tilknyttet litteratur og aktiviteter
Materialer brugt i undervisningen
Der forefindes PowerPoint og mindre øvelser til undervisningsgangene der efter ønske kan frem- sendes. De fleste materialer vil også være tilgængelige på It’s Learning men der vil være enkelte der ikke er digitale.
Projektbeskrivelser og beskrivelser af forløbet
Der er til de studerendes studieprodukter tilknyttet beskrivelser af form, indhold og mål. Disse fin- des på It’s Learning.
Underviserlog
Der er gennem forløbet blevet ført logbog af alle fire undervisere over de konkrete undervisnings- gange på de tre hold. Der er både kommentarer af praktisk karakter og refleksioner over undervis- ningen. Loggen kan fremsendes.
Studerendes studieprodukter
Der kan fremskaffes studieprodukter til de forskellige dele af de studerendes gennemførte forløb.
Af større opgaver kan nævnes:
Temakatalog: De studerende skulle i grupper samle de tematikker de var særligt optagede af efter det første semester på PL
Sommerprojektet: studieopgave med selvvalgt tema i grupper med de studerendes selvstæn- dige tilrettelæggelse hen over sommeren 2019
Selvstændig teoretisk opgave: De studerende arbejde selvstændigt med analyser af en pro- blemstilling
Film Club: Gruppearbejde med analyse af optagelser af de studerende egen undervisning ved brug af programmet IrisConnect
Planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning: De studerende arbejde med under- visning og gennemføre en konkret undervisning på en skole. Inden dette lavede de micro-tea- ching for deres medstuderende.
En skole som verden aldrig før har set: De studerende skulle i storgrupper lave verdens bedste skole ud fra et teoretisk og pædagogisk fundament de fælles blev enige om.
Evalueringer
Der er gennemført evalueringer med de studerende løbende. Nogle af evalueringerne har været formative evalueringer løbende og disse vil kunne tilgås ved at henvende sig til den relevante un- derviser. Af evalueringer der er gennemført skriftligt henvises der til:
Midtvejsevaluering af forløbet: Alle studerende beskrev indtegnet i en grafisk facilitering hvilke emner de havde arbejdet med og hvad der særligt optog dem i forhold til deres læring. Der blev også foretaget fokusgruppeinterview hvor analysen findes i ”Bidrag til en prøvedidaktik”
Slutevaluering med de studerende i form af et skriftligt spørgeskema. Link til rådata kan frem- sendes
Eksamensmateriale
Censorrapporter
Noter fra prøverne
De studerendes skriftlige prøvedele
Videofilmede prøver
Mailkorrespondancer med de studerende
Der har løbende været forskellige studerende inddraget i planlægning og gennemførsel af forskel- lige forløb og korrespondancen mellem undervisere og studerende vil kunne fremskaffes efter øn- ske.
Tiltag hos studieassistenter
Gennem hele forløbet har der været tilknyttet studieassistenter der har gennemført forskellige former for tiltag i forhold til de studerendes arbejde. Dette har både været i form af faglige tiltag og tiltag af mere social karakter.
