Undervisningsvejledning i skabende musikundervisning i netbaseret læreruddannelse: komposition improvisation satsarbejde

Danish University Colleges

Undervisningsvejledning i skabende musikundervisning i netbaseret læreruddannelse komposition improvisation satsarbejde

Vardinghus-Nielsen, Christian

Publication date:

2007

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Vardinghus-Nielsen, C. (2007). Undervisningsvejledning i skabende musikundervisning i netbaseret læreruddannelse: komposition improvisation satsarbejde.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Bilag 3

Undervisningsvejledning i

Skabende musikundervisning i netbaseret læreruddannelse

Komposition Improvisation

Satsarbejde

Christian Vardinghus Nielsen Seminarielektor

Aalborg Seminarium

Maj 2007

Komposition

En af de mest naturlige ting for mennesket er at lave musik og musikken forbliver en del af hverdagen for os igennem hele livet. Derfor vil det være rart at have en definition på hvad musik overhovedet er for en størrelse, så vi kan blive klogere på fænomenet musik og næste instans specialemnet komposition – hvordan opstår musik og hvis vi kan stimulere den skabende proces i kompositionsfasen, hvordan gør vi så det?:

”Musik kan defineres som menneskeskabt, organiseret lyd eller som lyd struktureret i et tidsligt forløb.” (Inge Marstal, Dit musikalske barn s. 99)

”Musik er et klingende fænomen, og lyden skal være struktureret – der skal ligge en menneskelig, kreativ vilje til grund for sammensætningen – og den skal udfolde sig i et afgrænset og

sammenhængende tidsrum.” (Den Store Danske Encyklopædi)

Ifølge disse 2 udsagn er musik ganske enkelt lyd som er menneskeskabt.

”Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et

instrument. Andre vil sige at musik er følelsernes sprog. En tænketank i USA definerede musik som

"mønstre af lyde, der varierer i højde og over tid og som frembringes af følelsesmæssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde". Den bredeste definition er at musik er lydbegivenheder der opfattes æstetisk.” (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)

Her får vi tilføjet en ny dimension, hvor musikken bliver gjort til genstandsfelt for vores følelser andre vil sige at musikken ikke kan gengive andet end sig selv. Vi kan se at der er mange og delte meninger om, hvad musik som fænomen er for en størrelse. Du kan selv søge videre i denne jungle.

Vi omgiver os med mere og mere musik i dagligdagen og udbuddet i form af radio- og TV-kanaler udvides hver dag, hvilket medfører at vi også får mulighed for at forholde os til megen

forskelligartet musik. Og da børn synger som en naturlig del af deres væren og vil det være

formålstjenstligt at give dem redskaber til at forholde sig kvalificeret til musik som fænomen: altså hvad består musik af og hvor kommer den fra?

”Når det gælder dette med kvalitet findes der bare en kompetent dommer og det må være vores egne ører. Skal vi hæve børns perceptionsstandard, må vi lære dem at lytte, at blive sensitive overfor lyd. Og den bedste måde vi kan gøre det på, er at lade dem eksperimentere med lyd. At lade dem lave deres egen musik” (John Paynter i ”Komponering i klasserommet”)

Eller som Inge Marstal skriver det i sin bog ”Dit musikalske barn”:

Barnet har ingen musikalske fordomme og elsker mange forskellige typer musik. Nogle musiktyper appellerer som tidligere nævnt til dans og kropslig udfoldelse, nogle til hovedet og tanken, andre giver flugt, atter andre inviterer til ren afslapning. Men hvis ikke man gør en bevidst indsats, vil barnets musikalske verden ofte være ensidig og alene dikteret af mediernes tilbud. Det er synd, for hele spektret i den musikalske verden bør være tilgængeligt og indgå som en naturlig mulighed i barnets liv. Barnet skal lære den rige, musikalske mangfoldighed at kende, og det skal kunne reflektere og vælge til og fra.

Derfor er det nødvendigt at vi sætter fokus på - hvordan ”mennesket” komponerer musik og

- hvordan vi kan sætte mennesket i nogle situationer, hvorigennem musik kan opstå.

Disse kommende sider skulle gerne virke som inspiration og hjælp til at komponere noget materiale selv ud fra forskellige metoder og skabe grobund for at udvikle kvalifikationer i forhold til at komponere musik sammen med børn.

Allerførst findes der her henvisninger til relevant og central litteratur.

”Komponering i klasserommet”,af bla Magne Espeland, en bog som giver en grundig gennemgang af komposition sammen med børn og forslag til undervisningsmateriale.

”Byggestens-metoden”, Richard McNicol/Mogens Christensen, en bog der bygger på en idé om at omsætte et melodisk forløb, til rytme for derefter at lege med det i forskellige musikalske

sammenhænge.

A kom po no

Af Lars Bonde

Emner: Instrumental | Musikteori | Vokal

Grundbog

Fokus på bevægelse, rytme, melodi, harmoni og sammenspil.

Ny notationsform, der bygger på de matematiske forudsætninger omkring koordinatsystemet, som mange elever stifter bekendtskab med fra 2. klasse. Eleverne sættes i stand til at nedfælde deres kompositioner og læse andres.

Kopimappe

Notationsark til de forskellige kompositionsopgaver.

Arbejdsark til sammenspilsaktiviteter.

2 kassettebånd

Sange og sammenspilsaktiviteter.

!

" #

Skraldejam

Kreative oplæg til Stomp

Af Annelise Fuglsbjerg og Anders Bo Pedersen

Bog med cd og dvd: 125 sider

Pris: Kr. 304(380) Ordre nr.: 0625-B-CD- DVD ISBN: 87-7612-048-1

Farvekode:

Beskrivelse

Skraldejam er et funktionelt, progressivt og inspirerende værk, en bog med cd og dvd.

Brugbare rytmer og breaks, sange og rap-tekster, danse-, rytme- og koordineringstræning samt lege, rammer og ideer dertil. Kreative oplæg til at arbejde med arrangement,

improvisation og komposition. Spil, dans og lyt! Instrumenterne er skraldeinstrumenter:

Tønder, stokke, vandflasker, dåser, koste osv. Cd med præsentation af rytmer og sange.

Dvd som inspiration og ”How to do it”!

Dernæst nogle links, som kan virke inspirerende og oplysende igennem arbejdet med komposition.

Først er der angivet et link og derefter et udklip fra linket:

http://www.laer-it.dk/fag/mus/fag/de4/improf.htm

»selv om improvisationer opbygges ret frit, ..., sker den skabende proces alligevel altid på baggrund af et sæt "spilleregler", love, en grammatik, - eller hvad man vælger at kalde det.

Sådanne styrende begrænsninger kan være mere eller mindre formulerede, og i undervisningen må det i mange situationer være læreren eller klassen i fællesskab, som udstikker rammerne.«

Blues improvisation

http://www.forskning.no/Artikler/2006/mai/1149079345.67

http://www.smaakomponister.dk/omsmaakomp/paed/paed.html

Små Komponister

Børn skaber musik for danske symfoniorkestre

http://www.apple.com/no/finalcutexpress/quicktours/soundtrack.html Komponere med Soundtrack

http://skolenettet.no/templates/Subject.aspx?id=32475&scope=Scope1-7&epslanguage=NO

Lag musikk med Musicator [Bokmål] 09.09.06

På desse sidene kan du bli kjent med utstyr og programvare for å lage musikk ved hjelp av notasjonsprogrammet Musicator

Audacity - Gratis program til lydredigering på pc [engelsk] 21.04.05

Her kan du laste ned et gratis program til lydredigering. Du kan også lese om hvordan du skal bruke det. (engelsk)

Komponer selv på nettet [engelsk] 09.08.06

På dette nettstedet kan du lage din egen musikk med å sette sammen instrumentlyder og rytme på en enkel måte, og lytte til etter hvert.

Trommemaskin på nettet [Bokmål]

11.09.06

Sett sammen rytmer selv ved å sette sammen forskjellige trommelyder på en enkel måte

http://valhalla.norden.org/vagvisare/nordiska/danmark/Musik/sv

Musikalske byggesten

At komponere med udgangspunkt i en tekst (idé katalog):

- Arbejde med rytme i teksten - Arbejde i forskellige taktarter

- Arbejde med melodik over akkord/harmonirække (indlagt eks. (music minus one)) (Sib.) - Stemning/klang i musikken (Hvilke instrumenter understreger/forløser stemningen) - Stilart? (kræver forarbejde i statsarbejde) (Band in a box)

Arbejde med rytme i teksten

Eksempel:

Find en tekst af en digter eller forfatter, eller skriv din egen tekst, måske har du en i skuffen.

Her benyttes Halfdan Rasmussens ”Snemand Frost og frøken Tø” som eksempel:

Snemand Frost og frøken Tø Gik en tur ved Søndersø Fandt en bænk og slog sig ned, Talte lidt om kærlighed

I en 4/4 takt vil den være oplagt til at lave fjerdedele på hver stavelse, således at de første 2 linier som består af hver 7 stavelser, bliver til 6 fjerdedelsnoder plus en halvnode og det samme med de næste 2 linier. Så får du som udgangspunkt 8 takter i alt. Vælg evt. harmonier som går over en 4 takts periode og gentag dem eller gør find på noget nyt som eksemplet her viser:

Eks. xx

(lyt også til eksempel xx, som følger noden)

I en 3/4 takt kan teksten rytmisk fx organiseres ved at lave skiftevis en halvnode og en fjerdedels node på de første 6 stavelser og så en punkteret halvnode på den 7énde stavelse. Det giver i alt 4 takter. Gentag mønstret og der fremkommer en melodi, som strækker sig over16 takter. Du kan også variere rytmen som i foregående eksempel. Her er et eksempel som varierer rytmen i melodien ved at lave fjerdedelspunkteringer i takt 11 og 15:

Eks. xx

(lyt også til eksempel xx, som følger noden)

Der kan også arbejdes udelukkende med det musikalske materiale og måske kreere teksten sammen med melodien eller bagefter. Generelt viser det sig, at det er nemmere af have en tekst at forholde sig til de første gange man skal lave en komposition med vokal på.

Du kan finde forskellige rytmegrooves som udgangspunkt eller inspiration til din komposition via dette link XX

Men du kan også tjekke disse links til midifiler (inspiration):

http://www.nbp.dk/links/kultur/lydfiler.php http://www.striker.dk/midi/midi.htm http://www.hittrax.com.au/advsearch_h.asp http://beatles.supermidikaraoke.com/

http://www.thekaraokesite.com/s/midi_karaoke

Hvordan kan jeg arbejde med at lave en melodi over en akkord/harmonirække?

Til eksempler på akkordrækker der kan komponeres en melodi over, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i mulige akkorder lavet ud fra en C-dur skala, for at se på nogle muligheder for sammensætning (trinanalyse er noteret under becifringerne) Dette er selvfølgelig en begrænsning, men at begrænse sig kan være en fordel i starten:

Som 3-klange:

C – Dm – Em – F – G – Am – Bm(b5)

(Trin: I - IIm - IIIm - IV - V – VIm – VIIm(b5) )

I IIm IIIm IV V VIm VIIm(b5

Som 4 klange:

C - Dm7 - Em7 – F - G7 – Am7 – Bø

(Trin: I - IIm7 - IIIm7 – IV - V7 – VIm7 – VIIm7(b5))

I IIm7 IIIm7 IV V7 VIm7 VIIm7(b5

Trinbetegnelserne er nyttige når du skal finde relevante og toneartsbeslægtede akkorder i andre tonearter, eksempelvis D-dur:

I = D , IIm7 = Em7, IIIm7 = F#m7,

Prøv de følgende eksempler med en guitar eller klaver.

Vores mest typiske akkordprogression er:

C – F – G7 – C

C - G7 - C

I - IV - V7 - I I - V7 - C

Disse forbindelser kan spores i al slags traditionel vestlig musik.

En meget brug rundgang er 2 – 5 - 1´eren:

C – Dm7 – G7 – C

I – IIm7 – V7 – I

En traditionel Wamp (Æblemand og Kajs sang her):

C - Am7 – Dm7 – G7

C - C#0 – Dm7 – G7

I - VIm7 – IIm7 – V7 I - I#0 – IIm7 – V7

Man kan blive ved at udvide denne række indtil alle akkorderne fra skalaens trin er benyttet:

C – Em7 – Am7 – Dm7 – G7 – C

C – Bø – Em7 – Am7 – Dm7 – G7 – C

C – F – Bø – Em7 – Am7 – Dm7 – G7 – C

Eller måske i en ren kvintskridtsekvens:

C – F7 – B7 – E7 – A7 – D7 – G7 – C

Alle de nævnte akkordforbindelser kan virke en anelse konstruerede, men er et udtryk for meget anvendte progressioner.

Et par eksempler mere:

C - Bb – F – C

C – D7 – F – C

C – G – D – A – E

Em – C – G – D

C7 – G7 – F7 – C7

Når du har lagt dig fast på en akkordrækkefølge, kan du fx synge/nynne dig til en melodi eller finde den på et klaver eller guitar eller et instrument du er fortrolig med.

Notationen af melodien er vigtig, da formidlingen gerne skulle foregå i en sammenhæng med både lyd og noder. Det kan være svært at beslutte sig for præcis, hvordan melodien skal være, idet den kan ændre rytme fra dag til dag. Derfor: Tag en beslutning!

Når man komponerer er det altid godt at have fokus på:

- at lytte til sig selv, hvad klinger for dig?

- at have noget på hjertet - at ville noget med musikken

- at ville noget med netop de instrumenter, som skal udtrykke din musik -

Improvisation

Improvisation er en skabende handling hvor resultatet, eller udsagnet, ikke er bestemt på forhånd, men bliver skabt på stedet. (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)

Improvisation er mest kendt fra rytmisk musik, hvor der er lagt frie passager ind i musikkens forløb.

Solisten får lov til at lave sit eget musikalske forløb over solostykket, der som regel foregår det over et fast harmonimønster. Derved opstår der noget helt nyt i live-situationen, som aldrig bliver ens, hvis ikke solisten husker sin solo og blot gentager den. Når man hører en CD-indspilning af et nummer er det selvfølgelig den samme guitarsolo, idet soloen er dokumenteret på et fast medie. Når først musikken er indspillet og færdigproduceret bliver ”soloen” til en fastlagt del af kompositionen og kan aflyttes og nedskrives og være genstand for en reproduktion.

Gennemgang af improvisationsskalaer og idéer til øvemetode:

En meget brugt startprocedure for at komme i gang med at improvisere er at spille blues. Er du familiær med at improvisere på et instrument eller med din stemme, kan du udfordre sig selv med at improvisere i forskellige stilarter og på forskellige instrumenter. Der findes selvfølgelig forskellige tilgangsvinkler til det at improvisere, imitations improvisation, fri improvisation, tonal

improvisation, etc. og improvisations skalaer er selvfølgelig også traditions- og derved

kulturbestemte. Her vil vi dog ikke komme nærmere ind på en masse forskellige traditioner, men lægger op til et selvstudium på dette punkt (se også stilartsafsnittet).

I blues har man som udgangspunkt 3 akkorder C – F og G i C-dur og fx en dur pentaton skala, som man kan improvisere over. En pentaton skala består af tonerne på trin I, II, III, V og VI, hvilket svarer til tonerne c, d, e, g og a i en C-dur skala (se eks. xx).

Eller man kan tage et af sine yndlingsnumre, spille med på det og lave en ny melodi til nummeret.

For i grunden er essensen af improvisation at det ud på at skabe en ny melodi til en harmonisk struktur som allerede eksisterer og som regel foreligger med becifringer.

Eks. xx

Link til midifil Blues i C(a).mid

Eks. xx

Link til midifil

Eks xx

Link til midifil: Blues skala i Cdur udvidet.mid

Henvisning til relevant litteratur.

” Rytmisk improvisatorisk musik ”, Bent Haastrup Ib Buchholtz, m.fl. En bog der beskriver emner fra sammenspil (med arrangementer) over rytmisk frasering til improvisation.

Link til internetsider (inspiration):

http://www.laer-it.dk/fag/mus/fag/de4/improf.htm

Improvisation er en "her og nu"-udtryksform, hvor man kan gå gammelkendte veje eller betræde nye stier alt efter gemyt og situation, og den kan dyrkes på alle musikalske og spilletekniske niveauer. Den er derfor udviklende for den musikalske intuition og det æstetisk-musikalske udtryk.

»selv om improvisationer opbygges ret frit, ..., sker den skabende proces alligevel altid på baggrund af et sæt "spilleregler", love, en grammatik, - eller hvad man vælger at kalde det. Sådanne styrende begrænsninger kan være mere eller mindre formulerede, og i undervisningen må det i mange situationer være læreren eller klassen i fællesskab, som udstikker rammerne.«

http://da.wikipedia.org/wiki/Improvisation

Improvisation som metode spiller en stor rolle i flere kunstformer som musik, teater og dans.Indholdsfortegnelse

[skjul]

• 1 Musik

o 1.1 Improvisation i den klassiske musik

o 1.2 Improvisation i jazz musik

o 1.3 Improvisation i free jazz

o 1.4 Ren improviseret musik

1.4.1 European Improvised Music 1.4.2 Intuitiv musik

o 1.5 Elektronisk/laptop-musik

o 1.6 Improvisation i andre musikformer

• 2 Teater

• 3 Dans

[redigér] Musik

Inden for musikken er den traditionelle form for improvisation at spille en variation på et bestemt antal takter i et musikstykke uden noget forlæg. I mange musikgenrer er det temaets længde, der bestemmer hvor mange takter, der improviseres over. Improvisation giver her den enkelte instrumentalist mulighed for at give musikken sit personlige udtryk og vise sin tekniske kunnen.

I nyere tid er der opstået flere musikformer hvor improvisation spiller en større rolle, og f.eks. kan være 100% kollektiv improvisation.

[redigér] Improvisation i den klassiske musik

I den klassiske musik er "tema med variationer" som kompositionsform kendt allerede på J.S. Bachs tid. Alle disse variationer er i dag nedskrevet af komponisterne selv og bliver spillet i dag, som da de blev skrevet. Det personlige præg er bestemt af komponisten.

[redigér] Improvisation i jazz musik

Inden for jazzen har improvisation en meget central rolle og giver nu instrumentalisten en hovedrolle, da alle musikere i et jazzband i princippet skal kunne improvisere.

Eksempler på kendte instrumentalister inden for jazzen er:

• Louis Armstrong (trompet),

• Dizzy Gillespie (trompet),

• Miles Davis (trompet),

• Django Reinhardt (guitar),

• Duke Ellington (piano),

• Oscar Peterson (piano),

• Charlie Parker (saxofon),

• John Coltrane (saxofon),

• Buddy Rich (trommer)

• Niels-Henning Ørsted Pedersen (bas).

[redigér] Improvisation i free jazz

I free jazzen spiller improvisationen en endnu større rolle, da de formale strukturer her spiller en mindre rolle. Ofte arbejdes med idéen kollektiv improvisation hvor det ikke er en enkelt

instrumentalist der er i fokus, men hvor alle musikere spiller en ligeværdig rolle.

Eksempler på toneangivende instrumentalister inden for free jazzen:

• Peter Brötzman (saxofon)

• Ornette Coleman (saxofon)

• Derek Bailey (guitar)

• Cecil Taylor (piano)

[redigér] Ren improviseret musik

[redigér] European Improvised Music

Med afsæt i free jazzen er der fra 1980erne og frem, hovedsageligt i europa udviklet en 100%

improviseret musikform, der oftest bliver refereret til som european improvised music. Musikken er som regel atonal eller helt uden tonalitet. Alternative teknikker til frembringelse af lyd på

instrumenterne spiller en stor rolle i denne musik, ligesom musikken i mindre grad end free jazzen, bærer præg af at være drevet af den rytmiske intensitet.

[redigér] Intuitiv musik

Musikform introduceret af Karlheinz Stockhausen. Oftest fremført af klassisk uddannede musikere.

[redigér] Elektronisk/laptop-musik

Fra ca. år 2000 og frem er der sket en sand eksplosion af musik skabt af instrumentalister der bruger den bærbare computer som instrument. Denne musik er oftest helt eller delvist improviseret.

[redigér] Improvisation i andre musikformer

Af andre musikformer hvor improvisation spiller en væsentlig rolle kan bl.a. nævnes den klassiske indiske musik.

http://en.wikipedia.org/wiki/Musical_improvisation

Musical improvisation is the spontaneous creative process of making music while it is being performed. To use a linguistic analogy, improvisation is like speaking or having a conversation as opposed to reciting a written text.

Improvisation exists in almost all music - whilst the term is most frequently associated with melodic improvisation as found in jazz, spontaneous real time variation in performance of tempo and

dynamics within a classical performance may also be considered as improvisation.

Most improvisation is structured, with certain predetermined structures shaping the improvisation, such as the form of a song.

Blues, jazz, bluegrass and Indian classical music are well-known for using improvisation. Almost all of the improvisation heard in rock and roll, blues, jam, and metal bands is in the form of lead guitar or other soloing. These musical improvisations are very song-oriented, usually working within the demands of the background rhythm and harmony.

Blues and traditional rock improvisation leans heavily on the use of the blues scale (a variation of the minor pentatonic scale), which sounds good in either major or minor keys and simple enough for beginning guitarists to execute. Many rock and jam bands use these, although forms of music are very open to individual interpretation, so the possibilities for improvisation are almost limitless.

Indskriv "playing by ear" I fx Google eller “Musical improvisation”

The colloquial term "playing by ear" is often used to describe improvisation of one's plans for a future appointment. One might say, for example, "I'd like to meet you for lunch, but I don't know when my meeting will end, so we'll have to play it by ear."

Musical improvisation

Main article: Musical improvisation

Improvisation is an important aspect of Music in general. Musical improvisors often understand the idiom of one or more musical styles - e.g. blues, rock, folk, jazz - and work within the idiom to express ideas with creativity and originality. Improvisation can take place as a solo performance, or interdependently in ensemble with other players. When done well, it often elicits gratifying

emotional responses from the audience.

Satsarbejde

Vælg en sang som du vil arrangere Vælg en stilart

Vælg hvilken instrumenter der skal være med Eksempel på et enkelt arrangement:

”I skovens dybe stille ro”

Andre eksempler (Nodefil skal også vedhæftes):

Rock ballade: H:\Sibelius\5eren sammenspil\Det er ikke det du siger.mid Rock: H:\Sibelius\5eren sammenspil\Hungry heart.mid

Latin:

Samba Calypso

Relevant litteratur:

”Rytmisk sats”, Ejvind Dengsøe, Edition Egtved 1991(Redaktørens kommentarer: Gennemgang af Bas, trommer, vokalstemmer i pop og jazz – god opslagsbog).

”Rockbogen, Arrangement og teori” Per Hansen, Dansk Sang, 2002 (Redaktørens kommentarer:

Grundig gennemgang af rockmusik, god trommegennemgang, riffs betydning, vokal, bas, guitar, keyboard, blæsere og rockteori).

Blæsere

Lydeksempler (Band in a box)

Fælles mål for musik fra folkeskolen kan findes på:

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Musik/beskrivelser.html Flere nyttige links:

http://www.emu.dk/gsk/fag/mus/inspiration/musik_computer/audacity/index.html Link til audio programmet Audacity.

http://www.emu.dk/sem/fag/mus/dokumenter/klkorarbejde.pdf Link til klassisk korarbejde.

Vejledning via netcam og konference. Via netcam kan der gives umiddelbar og musikklingende respons på de fleste af parametrene (om end ikke alle?)

Til debat

Fælles aftalt musikprogram? Giver større sikkerhed for de skrevne informationers gyldighed.

Indkøb af relevante bøger?

$%%&

' ! "

()$* " #

Det fysiske arbejde som kommer til at tage tid? Indspilninger/eksempler