• Ingen resultater fundet

Kronik: Demokratiet trives dårligt i skyggen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kronik: Demokratiet trives dårligt i skyggen"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kronik Jyllands Posten 25. februar 2020

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11961696/demokratiet-trives-daarligt-i-skyggen/

Udligningsreform med spin -

demokratiet trives dårligt i skyggen

Oluf Jørgensen

Regeringen har fået stærk kritik for at præsentere udspillet til udligningsreform uden at fremlægge vigtige dele af beslutningsgrundlaget. Nogle politikere og kommentatorer giver udtryk for, at lukketheden er helt usædvanlig, men den er faktisk normal i en dansk lovgivningsproces.

Lukketheden giver muligheder for at styre informationsstrømmen til medierne, og Jyllands-Posten har afsløret, at regeringspartiet har lagt store planer om, hvordan det skulle gøres i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Denne artikel har været publiceret som kronik i Jyllands- Posten 25. februar 2020.

Lukkethed om lovgivningsprocessen

Offentlighedsloven har en generel undtagelse for sager om lovgivning, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget (§ 20). Denne undtagelse blev udvidet ved lovændringen i 2013 med bemærkninger, som Justitsministeriet holdt godt skjult for Folketinget. Undtagelsen omfatter nu alle oplysninger og vurderinger, der indgår i ministeriers forberedelse af lovforslag.

I en årrække blev det hemmeligholdt, at manglende oplysninger om udlændinges

uddannelsesbaggrund betød, at flere milliarder blev fordelt skævt og uden reelt grundlag i udligningslovens kriterier. Journalisterne Birk og Teilmann Nordjyske, der har belyst sagen, fik undervejs en række afslag på aktindsigt med henvisning til, at oplysninger indgik i forberedelsen af udligningsreformen. Rasmus Prehn, der dengang var menigt folketingsmedlem, blev også nægtet aktindsigt med begrundelsen, at beskyttelsen af den politiske beslutningsproces var mere

tungtvejende end ”den naturlige interesse, som du som folketingsmedlem må antages at have”.

Efter udligningsreformen vil nye ændringer i den faktiske udligning også kunne ske uden

offentlighed. Oplysninger om den faktiske udligning kan skjules med henvisning til, at de indgår som grundlag for de årlige finanslove eller indgår i en sag, der oprettes for den næste lovændring.

Forberedelsen af nye lovændringer kan strækkes over mange år.

Den generelle undtagelse for lovgivningsprocesser slutter, når lovforslag bliver fremsat for Folketinget, men da vil et bindende politisk forlig typisk være indgået. Efterfølgende kan ministerier fortsat hemmeligholde konsekvensanalyser og andre faglige vurderinger, der er

udarbejdet som grundlag for beslutninger, der træffes af ministre, regering og forligskredse (§ 24, § 27, nr. 2 og § 29).

Offentlighedslovens brede undtagelser begrænser også folketingsmedlemmers muligheder for indsigt. Politikere, der forhandler om udligningsreformen, kan ikke regne med at få samme beslutningsgrundlag, som embedsværket og regeringen har. De får nogle oplysninger, men Slotsholmens norm er, at de må respektere et fortroligt forhandlingsrum, hvor det regnes for alvorlig lækage, hvis oplysninger om beslutningsgrundlaget siver ud til offentligheden.

(2)

Lukkethed er nemmere men offentlighed giver bedre regeringsførelse

"Regeringer foretrækker ofte mindre information og mindre debat, men regeringsførelsen er bedre, når der er meget information og megen debat, selv om det gør det sværere at træffe beslutninger."

Citatet, der er fra bogen "The politics of information" (Chicago 2015) af forskerne Baumgarten og Jones, og den danske oversættelse fra Grønnegård Christensen og Bjerre Mortensens bog ”Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT”.

Lukkethed gør det nemmere og hurtigere at træffe en beslutning, men offentlighed kunne til gengæld give ekstra incitamenter til at styrke den faglige kvalitet og give politikerne kendskab til flere oplysninger, kritiske vurderinger og alternative løsninger.

Både faglige og politiske vurderinger skal frem i lyset

Et argument for lukkethed er, at embedsmænd vil være tilbageholdende med faglig rådgivning af politikerne, hvis den kan blive offentlig. En minister risikerer i så fald at blive konfronteret i offentligheden med faglige vurderinger fra embedsmænd, der taler mod en politisk beslutning.

Dette argument afholder ikke fra åbenhed i en række andre lande og i EU. Ifølge en vejledning fra det britiske kontrolorgan (Information Commissioner) vil den neutrale rådgivning af ministre ikke påvirkes af offentlighed. Muligheden for offentlighed vil snarere styrke kvaliteten af rådgivningen, når “den pågældende embedsmand er bevidst om, at hendes anbefalinger m.v. kan tænkes at blive offentliggjort og derfor skal kunne tåle offentlighedens lys”.

I et demokrati må politikerne kunne forsvare deres beslutninger. Det er legitimt, at politikere vægter politiske hensyn højere end faglige, men det undergraver demokratiet, når de politiske hensyn bliver skjult eller camoufleret ved sammenvævning med pseudofaglige vurderinger.

Offentlighed under forberedelsen styrker tilliden

I flere lande og i EU sikrer lovgivningen også muligheder for aktindsigt i faglige analyser under forberedelsen af lovgivning. EU-Kommissionen har forsøgt at undgå offentlighed under

forberedelse, men EU-domstolens øverste instans holder fast i, at borgerne har ret til oplysninger på et tidspunkt, der gør dem i stand til effektivt at gøre deres synspunkter gældende ved de valg, der træffes under forberedelsen.

EU-domstolens øverste instans har afvist Kommissionens argumenter om, at offentlighed kunne underminere dens mulighed for at handle uafhængigt i almenhedens interesse. Ifølge domstolen er det ”snarere manglen på information af offentligheden og debat, som kan skabe tvivl om, hvorvidt den nævnte institution udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed og i almenhedens

interesse”. Der er flere oplysninger om sagen på min blog: https://www.aabenhedstinget.dk/

Lukkethed giver optimale muligheder for spin

I et par årtier har skiftende regeringer givet sig selv lov til at ansætte spindoktorer, der har til opgave at sørge for god medieomtale af regeringens politiske projekter.

I forbindelse med udligningsreformen er spin blevet nøje planlagt. Det bliver i den grad illustreret af en mail fra Socialdemokratiets presseafdeling, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Det fremgår direkte af mailen, at indsatsen skulle koordineres mellem partiets presseafdeling og

(3)

Statsministeriet, Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet. Finansministerens spindoktor skulle finde ”historier på Venstre på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.

Afsløringen viser, hvordan lukketheden skaber grundlag for spin, hvor statsansatte bliver brugt i et rent partipolitisk spil.

Hvad skal det fortrolige rum omfatte?

Politikere deltager sjældent i debatter om lukketheden. Når det sker henviser de til, at der må være et fortroligt forhandlingsrum. Det kan vi alle være enige om. Spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes. Lukkede rum må afgrænses for at give mulighed for demokratisk kontrol og debat.

Der skal selvfølgelig ikke være offentlighed om forhandlingsmandater og referater af politiske tilkendegivelser ved lukkede møder. Det skal være muligt at afprøve idéer og foreløbige overvejelser i et lukket rum, men dette hensyn kan ikke begrunde, at det faglige

beslutningsgrundlag bliver hemmeligholdt.

En politisk beslutningsproces bliver styrket, hvis der er mulighed for oplysninger og kommentarer fra andre end en snæver kreds af topembedsmænd og politikere i et regeringsudvalg og forligskreds.

Konsekvensanalyserne og andre faglige elementer i beslutningsgrundlaget skal frem i lyset for at sikre demokratisk debat og bedre regeringsførelse. Lige nu gælder det udligningsreformen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den seriøse konkurrence til familien som livsform diskuteres i Sommer, således som Hesselaa også påpeger, men spørgsmålet vi stiller i Sommer er: Hvad er den

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

[r]

Derrida følger altså Kierkegaard i en radikal modstilling af det almene og det absolutte, men hvor Abrahams suspension af det etiske hos Kierkegaard følger af en absolut tro og

Jeg har i det foregående forsøgt at fremlægge, hvordan der blandt de, der opfat- ter Auschwitz som en unik begivenhed, der står uden for historien, og som er et radikalt brud

ankre talen i hverken noget subjektivt eller objektivt, men derimod i en fortløbende proces. En sådan levende lydhørhed findes også hos Laugesen, der skriver, at i en

Eleverne skal løse en opgave, hvor der ikke findes ét korrekt svar Eleverne får i fysik at vide, at det er et problem, at mange danskere bruger mange penge og meget energi på

Det er ikke alle anbragte børn, der ved dette og der ses også tilfælde, hvor fx et anbringelsessted fortæller barnet, at han eller hun ikke har en sagsbehandler. Men min plejemor