Christian Bagi Nordsten Cand.merc.aud-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Afleveret: 31. juli 2012 Vejleder: Jesper Møller Banghøj Antal anslag: 151.847 Antal figurer: 23 Estimeret antal normalsider: 80 Copenhagen Business School 2012
Hedge Accounting efter IFRS 9
Beskrivelse af Exposure Draft fra IASB, samt formåls-,
konsekvens- og interessentanalyse af dets følgevirkninger og en
analyse af de afledte muligheder og udfordringer for selskaber i
Danmark
Indholdsfortegnelse
1 Executive Summary ... 4
2 Indledning og problemstilling ... 5
2.1 Indledning ... 5
2.2 Problemformulering ... 6
2.3 Problemafgrænsning ... 7
2.4 Metode og opgavestruktur ... 8
2.4.1 Afhandlingsstruktur ... 8
2.4.1.1 Indledning og problemstilling (Kapitel 2) ... 8
2.4.1.2 Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3) ... 9
2.4.1.3 Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4) ... 9
2.4.1.4 Konsekvensanalyse (Kapitel 5) ... 9
2.4.1.5 Interessentanalyse (Kapitel 6) ... 10
2.4.2 Opstilling af problemformulering og problemstilling ... 10
2.4.3 Undersøgelsesformål ... 10
2.4.4 Undersøgelsesdesign ... 11
2.4.5 Teori og empiri ... 11
2.4.6 Udvælgelse af årsrapporter ... 11
2.4.7 Kildehenvisninger ... 12
2.5 Målgruppe ... 12
2.6 Kildekritik og dataindsamling ... 12
2.6.1 Primære data ... 12
2.6.2 Sekundære data ... 13
3 Formålet med Exposure Draftet ... 15
3.1 Indledning ... 15
3.2 Formål i Exposure Draftet ... 15
3.3 Analyse af formål ... 16
3.3.1 Afspejle risk management i hedge accounting ... 16
3.3.2 Etablere princip baseret tilgang ... 17
3.3.3 Adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model ... 18
3.4 Delkonklusion ... 18
4 Indholdet af Exposure Draftet ... 19
4.1 Indledning ... 19
4.2 IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement ... 20
4.2.1 Definitioner ... 20
4.2.2 Måling ... 21
4.2.3 Hedge accounting ... 21
4.2.3.1 Fair value hedges ... 22
4.2.3.2 Cash flow hedges ... 23
4.2.3.3 Net investment hedges ... 24
4.3 IFRS 9 Financial Instruments ... 26
4.4 Sammenligning af IAS 39 med Exposure Draftet ... 27
4.5 Kvalitative egenskaber ... 31
4.6 Indholdet af Exposure Draftet ... 31
4.6.1 Formål ... 32
4.6.1.1 Analyse af formål ... 32
4.6.2 Krav til hedge accounting ... 33
4.6.2.1 Analyse af krav til hedge accounting ... 34
4.6.3 Afdækkede enheder ... 35
4.6.3.1 Analyse af afdækkede enheder ... 36
4.6.4 Afdækningsinstrumenter ... 38
4.6.4.1 Analyse af afdækningsinstrumenter ... 38
4.6.5 Optioner ... 39
4.6.5.1 Analyse af optioner ... 40
4.6.6 Effektivitet, rebalancering m.v. ... 40
4.6.6.1 Analyse af effektivitet, rebalancering m.v. ... 41
4.6.7 Gruppepositioner ... 46
4.6.7.1 Analyse gruppepositioner ... 47
4.6.8 Hedges ... 49
4.6.8.1 Analyse af hedges ... 50
4.6.9 Oplysninger ... 50
4.6.9.1 Analyse af oplysninger ... 51
4.7 Analyse af nytteværdi ... 52
4.8 Delkonklusion ... 52
5 Konsekvensanalyse ... 54
5.1 Indledning ... 54
5.2 Betydning af den kommende regnskabsstandard... 55
5.2.1 Gennemgang af selskaber ... 55
5.2.2 Hvilke virksomheder vil blive påvirket ... 58
5.3 Påvirkning af hedging strategier ... 59
5.4 Muligheder og udfordringer ... 60
5.4.1 Energiselskab ... 60
5.4.2 Transportselskab ... 65
5.5 Delkonklusion ... 72
6 Interessentanalyse ... 74
6.1 Indledning ... 74
6.2 Comment Letters ... 74
6.2.1 Generel holdning til Exposure Draftet ... 74
6.2.2 Regnskabsaflæggernes holdninger ... 76
6.2.2.1 Holdning i udvalgte comment letters ... 76
6.2.3 Interesseorganisationers holdninger ... 78
6.2.3.1 Holdning i udvalgte comment letters ... 78
6.3 Delkonklusion ... 79
7 Hovedkonklusion... 80
7.1 Problemkatalog ... 85
8 Litteraturliste ... 86
9 Bilagsoversigt ... 87
1 Executive Summary
The subject for my study is the third part of the IFRS 9 project regarding hedge accounting which currently is displayed as an Exposure Draft (ED) from IASB. Danish companies listed on NasdaqOMX are subject to International Financial Reporting Standards (IFRS). I found it interesting to examine why the ED published, which requirements the ED contains and which changes to the financial reporting the ED can be expected to cause. Based on the above examination, I decided to further examine some selected issues and possibilities in the ED and the opinions that the groups affected by the ED hold.
The examination is based on the annual reports for 2011 of the 14 non-financial companies listed on the C20 index on NasdaqOMX and further a major energy company in Denmark has been included. These annual reports have been read, and 4 of the companies reported of economic hedges (e.g. they were most likely not able to apply hedge accounting in compliance with the current standard IAS 39).
In order to be able to conclude on the effect the ED would be expected to have on Danish annual reports simulations have been performed for some cases. The cases show that especially commodity and energy dependent companies are expected to benefit from the ED as several of the restrictions in IAS 39 are relaxed. The possibility to hedge risk components of non-financial instruments and the relaxations in regard of effectiveness measurement are concluded to be of special importance as they are expected to make it easier for companies to apply hedge accounting in their financial statements. This will lead to more relevant, comparable and understandable financial information.
The examination is completed with an interview of an expert in the area of financial instruments and hedge accounting and a survey of the comment letters received by IASB in regard of the ED. Is is concluded that the major part of the respondents are overall positive but there are some downsides. The downsides are centered on mandatory rebalancing and that some economic hedges are still not allowed to be reported as hedge accounting due to restrictions in the ED. The mandatory rebalancing will lead to the companies no longer being allowed to voluntary stop hedge accounting.
Based on my study, the conclusion is that when the ED is expexted to be implemented it will lead to better financial reporting as companies will be allowed and forced to provide more dynamic disclosures and the risk management strategies applied are more likely to be reported as hedge accounting in the annual reports.
2 Indledning og problemstilling
2.1 Indledning
Med stigende råvarepriser og andre prisudsving på de globale råvare- og finansielle-markeder som følge af befolkningsvækst, klimaændring og større internationalisering oplever flere virksomheder, at de bliver truet på deres indtjening1. Sikring af disse risici bliver løbende mere relevant og væsentligt for virksomhederne, der er eksponerede, hvis de ønsker en form for kontrol med fx råvareprisernes indflydelse på deres performance i en given tidsperiode. Det ses også at priser på andre markeder som fx fragtraterne på det globale spotmarked i shippingbranchen er under pres og viser udsving. Der velfungerende markeder for finansielle instrumenter, der sikrer fragtraten – faktisk er markedet for finansielle instrumenter større end det faktiske marked i volumen2.
I et presset finansielt marked efter finanskrisen har det fået større interesse om der er tale om sikre aktier i markeder præget af forudsigelige priser og nødvendighedsvarer. Kapitalindskyderne efterlyser på baggrund heraf finansiel information om regnskabsaflæggers risk management strategier og hvordan denne har effekt på de risici regnskabsaflægger er eksponeret overfor. Samtidig ses det at de finansielle instrumenter, der kan anvendes bliver mere komplekse og skræddersyede ved at man efterhånden kan købe specialdesignede OTC derivater til de fleste risici.
Den information som regnskabsaflæggerne kan tilbyde kapitalindskyderne og andre regnskabsbrugere er detailreguleret gennem primært IFRS og sekundært nationale regnskabsreguleringer som den danske årsregnskabslov. I IFRS er det regnskabsstandarden IAS 39, der regulerer regnskabsmæssig sikring også kaldet hedge accounting. Hedge accounting er en regnskabsmæssig metode til at afspejle regnskabsaflæggers hedging aktiviteter ved at tillade afvigelse fra de normale præsentations og indregningsmæssige krav i andre IFRS’er. IAS 39 er blevet kritiseret for at være meget regelbaseret og restriktiv, herunder forbydes regnskabsaflægger bl.a. at sikre enkeltrisici for ikke-finansielle instrumenter.
Det kan være at el-prisen udvikler sig 50 % i tandem med kulprisen og 50 % i tandem med olieprisen, men det vil ikke være muligt at sikre en af risiciene og rapportere dette i årsrapporten efter IFRS.
Derfor oplever flere regnskabsaflæggere at de ikke er i stand til indenfor de givne rammer at give den finansielle information de finder mest relevant, sammenlignelig og forståelig. Nogle regnskabsaflæggere er endda gået så langt at de har ophørt med at anvende de frivillige regler i IAS 39 om hedge accounting og i stedet præsentere alternative non-GAAP regnskaber og resultatmål3. Denne restriktive tilgang til hedge
1 PwC: Actively managing commodity risk for competitive advantage
2 http://www.balticexchange.com/media/pdf/Hamburg_2008/toepfer.pdf
3 Dong Energy, årsrapport 2011
accounting medfører en skævvridning i hvad der er driftsøkonomisk fornuftigt og hvad der vises i den finansielle rapportering. Flere af IASB’s interessenter har kritiseret dette og foreslået radikale ændringer hertil for at kunne levere den information de ønsker. Derfor har IASB udsendt et ED omkring nye regler for hedge accounting som tredje del af den gennemgribende revision regnskabsstandarderne om finansielle instrumenter får ifm. IFRS 9 projektet.
Fundamentet for IASB’s arbejde med at udvikle en ny regnskabsstandard er den fælles begrebsramme, der er under udvikling. Begrebsrammen redegør for de grundlæggende principper og målsætningen med finansiel rapportering og kan kaldes for den finansielle rapporterings grundlov, herunder implicit den formueorienterede regnskabsteori som fundament.
Med flere og flere virksomheder, der har en aktiv og dynamisk risk management strategi og aktivt styrer deres risici bliver rapporteringen heraf mere relevant og projektet om hedge accounting har også medført stor interesse4.
2.2 Problemformulering
Problemformuleringen vil danne grundlag for resten af opgavens opbygning og emnets behandling.
Hvilke konsekvenser forventes Exposure Draftet om hedge accounting at have for virksomheder i Danmark?
Hovedspørgsmålet vil forsøges belyst gennem nedenstående undersøgelsesspørgsmål:
Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3)
Hvad er formålene med ændring af IFRS reguleringen af hedge accounting?
Er formålene med ED opnået?
Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4)
Hvad er de centrale emner?
Hvad er de væsentlige forskelle til de gældende regler i IAS 39?
Hvordan er ED funderet i begrebsrammen under udarbejdelsen?
Konsekvensanalyse (Kapitel 5)
4
Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har de forventede nye regler for større virksomheder i Danmark?
Er der brancher og typer af virksomheder, som påvirkes meget af den forventede nye regnskabsstandard?
Vil der være konsekvenser afledt af ED på virksomhedernes hedging strategier?
Hvilke udvalgte muligheder og udfordringer giver ED?
Interessentanalyse (Kapitel 6)
Hvad er regnskabsaflæggernes og deres interessenters holdninger til ED?
2.3 Problemafgrænsning
For at opgaven ikke bliver for omfattende og for at sikre et korrekt og fyldestgørende fokus, er det fundet nødvendigt at afgrænse den behandlede problemstilling fra resten af problemfeltet.
Der afgrænses fra følgende, som ikke inkluderes i denne afhandling:
Finansielle virksomheder, fokus lægges på Corporates
Macro hedging og fase 1 og 2 i IFRS 9 projektet
Årsregnskabsloven og andre nationale reguleringsformer, som andre love og Regnskabsvejledninger.
Grunden til afgrænsningen er, at fundamentet for de forskellige reguleringsformer tidligere har været ens og forhåbentlig tilnærmes hinanden i fremtiden. Det er for afhandlingen derfor mest aktuelt og effektivt at inddrage en reguleringsform væsentligt.
Den praktiske implementering hos regnskabsaflæggere, her specielt en evt. ændring af forretningsgange.
Konsekvenser på andre fagområder, herunder skattemæssige problemstillinger.
Konvergensprojektet omkring den nye begrebsramme inkluderes i relevant omfang, men detailproblemstillinger involveres ikke
Finansieringsmæssige forhold samt værdiansættelse af instrumenter
Det vurderes, at afgrænsningerne snævert set ikke vil påvirke konklusionerne nævneværdigt, men det kan ikke afvises, at afgrænsningerne muligvis ville have givet et andet perspektiv på forholdene i nogle situationer og/eller andre konklusioner.
2.4 Metode og opgavestruktur
Formålet med dette afsnit er at give læser en forståelse for, hvilke metoder der er anvendt til besvarelse af afhandlingens problemstilling. Metodevalget er afgørende for den måde data, som indgår i afhandlingen, vil blive behandlet. Afhandlingens struktur baseret på problemformuleringen vil indledningsvist blive illustreret for at give et overblik.
2.4.1 Afhandlingsstruktur
Kapitlerne vil blive indledt med en kort introduktion og blive rundet af med delkonklusioner, med undtagelse af kapitel 1 Executive Summary, kapital 2 Indledning og kapitel 7 Hovedkonklusion.
Afhandlingens struktur er skitseret i nedenstående figur, og de for afhandlingen relevante kapitlers formål forklares kort:
Figur 1.1 - Opgavens struktur, kilde: egen tilvirkning
2.4.1.1 Indledning og problemstilling (Kapitel 2)
Kapitlet vil redegøre for de indledende metodevalg, da disse er afgørende for afhandlingens behandling af data og pålideligheden af de dragne konklusioner.
Indledningen starter med at forklare bevæggrundene for, at dette emne behandles, og der formuleres tilgange til den opstillede problemstilling. For at sikre en dybdegående behandling af problemstillingen følger en
afgrænsning fra beslægtede problemer, der vurderes som mindre centrale for behandlingen af emnet.
Derefter følger afsnit, som forklarer den brugte metode, kritikken af de anvendte kilder, og hvilke målgrupper afhandlingen henvender sig til. Kapitlet vil vise retningen for resten af afhandlingen.
2.4.1.2 Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3)
Kapitlets formål er at redegøre for ED’s grundlag og formålet med publikationen af det. Dette vil give læseren en grundigere introduktion til behovet for en ny regnskabsstandard om hedge accounting. Dette gøres ved at anlægge en primært deskriptiv tilgang til emnebehandlingen. Der bliver redegjort for flere af de vigtige grunde, der kan findes i selve ED. Herefter vurderes det, hvorvidt de identificerede formål med projektet er opnåede.
2.4.1.3 Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4)
Kapitlet skal give læseren en introduktion til de væsentligste dele af ED’s indhold, herunder en sammenligning med IASB’s regnskabsstandard IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. Indholdet analyseres ud fra de underliggende argumenter og dele af den forventede begrebsramme, som skal danne fundamentet for IASB’s regnskabsstandarder. Under analysen inddrages de identificerede formål fra kapitel 3 indirekte. Indholdet holdes op mod de kvalitative egenskaber. Kapitlet vil lægge fundamentet for de efterfølgende kapitler.
2.4.1.4 Konsekvensanalyse (Kapitel 5)
Kapitlet har til formål at redegøre for konsekvenserne af ED’s implementering for IFRS regnskabsaflæggere i Danmark, samt om nogle bestemte typer virksomheder bliver specielt påvirket af dette. Dette undersøges med et survey, hvor årsrapporterne for ikke-finansielle C20 selskaber gennemgås. Surveyet vil muliggøre en mere intuitiv forståelse af formålet og konsekvenserne af ED’s implementering. Herudover vil påvirkningen af virksomhedernes hedging strategier blive vurderet.
Herudover vil der med afsæt i kapitel 4 blive vist hvilke konsekvenser ED har for casevirksomhedernes regnskaber i en mere detaljeret grad. Der er udarbejdet udvalgte konsekvensanalyser af ED’s konsekvenser på casevirksomhederne Energi A/S og Transport A/S, som analyseres nærmere. Disse er udarbejdet på baggrund af C20 surveyet, hvor det fremgik, at specielt disse typer af virksomheder bliver påvirket. Ved at inddrage casevirksomheder vil ED’s konsekvenser belyses tydeligere.
2.4.1.5 Interessentanalyse (Kapitel 6)
Kapitlet har til formål at redegøre for interessenternes holdninger til ED’s forslag. Dette er en central del af afhandlingen, da der er tale om en praktisk orienteret afhandling med udgangspunkt i et teoretisk ED. Dette har en særlig relevans, da selve den finansielle rapportering retter sig mod at skulle være nyttig over for interessenterne, herunder kapitalindskydere. Kapitlet tager en analytisk tilgang til de informationer, der kan indhentes til opgavebesvarelsen, herunder gennemgang af comment letters, der tilkendegiver IASB’s interessenters holdninger som regnskabsaflæggere og -brugere.
2.4.2 Opstilling af problemformulering og problemstilling
Ved opstillingen af problemformuleringen, som har den overordnede problemstilling som grundlag, er der brugt den syntetiske metode. Dette betyder, at der for at afklare problemstillingen opstilles et overordnet spørgsmål, som afhandlingen skal sigte mod at besvare. Besvarelsen af det overordnede spørgsmål sker gennem opstillingen og behandlingen af udvalgte underspørgsmål, der referer til det overordnede spørgsmål.
Et alternativ til denne videnskabelige metode er den analytiske metode, hvor der opstilles hypoteser, som efterprøves ud fra indsamlede data. Fravalget af den analytiske metode skyldes, at der er tale om et nyt og ubehandlet fagligt område, hvor en afprøvning af hypoteser i praksis vil være meget kompliceret, da ED endnu ikke er færdigbehandlet, vedtaget eller implementeret.
2.4.3 Undersøgelsesformål
Afhandlingen tager en eksplorativ og normativ indgangsvinkel til emnet, som giver anledning til en dybere behandling af emnet, som ender ud i formuleringen af forklarende og til dels normative behandlinger af emnet, hvor forfatterens holdning til behandlingen af problemstillingen tilkendegives.
Der arbejdes normalt med 5 niveauer i undersøgelsens formål med niveau 1 som det mest uddybende5: 1. Interventionsorienterede
2. Problemløsende / Normative 3. Forklarende / Forstående
4. Eksplorative / Problemidentificerende / Diagnosticerende 5. Beskrivende
5
2.4.4 Undersøgelsesdesign
Der er en udbredt opfattelse af, at undersøgelser, som baserer sine konklusioner på kvantitative data, er mere retvisende og objektive i deres behandling af deres problemstilling, end undersøgelser baseret på kvalitative data6.
Kvalitative data er mere intuitivt nemme at forstå for en læser, da de ofte baserer sig på sekundære data som interviews og allerede behandlede primære data.
I denne afhandling benyttes der primært kvalitative data, da der er en naturlig begrænsning i mængden af kvantitative data omkring problemstillingen, idet emnet er forholdsvis nyt.
Data indsamlingen beskrives nærmere i afsnit 2.6 Kildekritik og Dataindsamling.
2.4.5 Teori og empiri
Der tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige teori for at danne fundamentet for den videre behandling af problemstillingen. Hovedparten af afhandlingen vil blive baseret på den tilgængelige empiri inden for regnskabsvæsen, herunder offentligt tilgængelige årsrapporter og den eksisterende litteratur.
2.4.6 Udvælgelse af årsrapporter
Til analyse af ED’s indvirkning på danske selskaber, som anvender IFRS som begrebsramme har jeg valgt, at bruge årsrapporter for selskaberne noteret på NasdaqOMX Copenhagen’s C20 indeks. Jeg har i denne forbindelse frasorteret de finansielle selskaber grundet deres kompleksitet og afhandlingens afgrænsning herfor, herudover er A.P. Møller A og B aktien anset som en. Populationen ender derfor med at være 14 selskaber.
Svagheden ved at udvælge på denne måde er at disse årsrapporter ikke er repræsentative for den population de skal repræsentere7, nemlig større regnskabsaflæggere som anvender IFRS som begrebsramme.
En statistisk korrekt udvælgelse ville kunne medføre, at man kunne udtale sig om den samlede population af årsrapporter, hvori stikprøven var blevet udvalgt, ved en statistisk ekstrapolation.
Der vil nogle gange inddrages regnskabsaflæggere, som ikke er i C20.
6 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 47
7 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 106
2.4.7 Kildehenvisninger
Hvor det vurderes relevant, er der indsat fodnoter nederst på de pågældende sider, som refererer til kilden8. Fodnoterne er fortløbende nummereret. Alternativt indsættes referencer i form af hæfteklammer
’[reference]’.
Som bilag til afhandlingen er der bagerst i opgaven en litteratur- og kildeliste.
2.5 Målgruppe
Afhandlingens primære målgrupper er regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere i Danmark. At regnskabsbrugere som kapitalindskydere er den primære målgruppe ligger i tråd med, at disse også er i fokus i IASB’s begrebsramme. Afhandlingen vil også kunne tjene som inspiration for andre studerende på CBS.
Censor og vejleder er naturligvis også en del af opgavens målgruppe. Målgruppen forventes at være regnskabskyndige samt have indsigt i den grundlæggende terminologi.
2.6 Kildekritik og dataindsamling
Dataindsamlingsteknikkerne brugt under behandlingen af problemstillingen er en kombination af primære og sekundære data9.
Besvarelsen af afhandlingen vil så vidt muligt baseres på de primære kilder da disse vurderes at give det bedste grundlag. Hvor der er anvendt sekundære data, er disse behandlet med en professionel skepsis.
Informationsindsamlingen rækker ud over det normale pensum for faget Eksternt Rapportering på CBS.
Dette er blevet vurderet nødvendigt ud fra en vurdering af emnets behandling i den ellers foreliggende litteratur.
Dataindsamlingen til brug for afhandlingen er stoppet i juni 2012.
2.6.1 Primære data
Som primære data benyttes interview af en fagkyndig person i branchen, som er indsamlet personligt af forfatteren. Formålet med interviewet er at få en dybere forståelse for problemstillingen fra personer, som har praktisk erfaring og indsigt i emnet. Dette vil kunne medvirke til at øge den praktiske anvendelighed af opgaven, frem for at det alene bliver en teoretisk behandling af en ny tilgangsvinkel til emnet. Som interviewteknik benyttes delvist strukturerede interviews, hvor der på basis af forfatterens foreløbige informationer udarbejdes en punktliste for de emner, som skal behandles under interviewet. Styrkerne ved
8 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 240
9
denne dataindsamlingsteknik er, at der inkluderes ekspertviden og bredere orienterede svar, da svarmulighederne ikke er indsnævret af eksempelvis et spørgeskema. Herudover giver denne teknik mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Svaghederne ved denne dataindsamlingsteknik er, at der er foretaget en subjektiv udvælgelse af de ønskede respondenter. Yderligere er der risikoen/den positive mulighed for, at respondenterne svarer ud fra fx, hvad der er teoretisk korrekt eller praktisk anvendeligt og dermed giver et mere snævert svar på behandlingen af emnet. Interviewets delvise strukturering vil kunne medføre at der bruges tid på emner, der er mindre væsentlige for opgaven, end hvad der var intentionen.
Dette vil kunne give nogle skæve eller subjektive data, som risikerer at blive indarbejdet i besvarelsen. Der er tale om et surveystudie10.
Som andre primære data, indgår gældende regler i form af IASB’s begrebsramme og regnskabsstandarder samt udkast i form af det omhandlede ED. Disse data anses som værende objektive, baseret på IASB’s uafhængighed som ejet af en selvejende fond IASCF.
2.6.2 Sekundære data
Som sekundære data11 benyttes litteratur udarbejdet af andre forfattere, herunder bøger, artikler fra tidsskrifter, årsrapporter og comment letters.
Comment letters rettet mod ED vurderes som værende særdeles subjektive. Det virker her ofte som om, argumentation er blevet forvredet for at understøtte en på forhånd ønsket konklusion.
Årsrapporter er aflagt efter gældende praksis, hvormed flere af de nødvendige informationer muligvis ikke vil være til stede for analysen i afhandlingen. Bøger, årsrapporter mv. er alle kendetegnede ved til en vis grad at være subjektive på trods af krav til, at gengivelse af fakta/informationerne bør være troværdigt repræsentative for det, de forsøger at gengive.
Styrkerne ved sekundære data er, at de er lettilgængelige, også for folk uden for forskningsmiljøerne.
Desuden er forfatterne til de sekundære data ofte fagligt kompetente, i hvert fald inden for samfundsvidenskaben hvor regnskabsvæsen hører til. Svagheden er, at forfatterne til de sekundære data muligvis ikke har gjort nok ud af deres egen dataindsamling og derfor baserer deres konklusioner på et mangelfuldt grundlag. Nogle forfattere kan være subjektive og ikke fagligt kompetente inden for det behandlede emne, hvilket kan påvirke deres konklusioner.
10 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 109
11 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 158
En svaghed ved de anvendte årsrapporter, er at de ikke aflægges efter bestemmelserne i ED, hvorfor datagrundlaget, som de skal udgøre, ikke er fuldstændigt til de efterfølgende analyser. Der skal derfor gøres nødvendige forudsætninger i de efterfølgende analyser.
På baggrund af dataindsamlingen vurderes indeværende afhandling at være baseret på et tilstrækkeligt empiri grundlag.
3 Formålet med Exposure Draftet
Kapitlets formål
Kapitlets formål er at redegøre for ED’s grundlag og formålet med publikationen af det. Dette vil give læseren en grundigere introduktion til behovet for en ny regnskabsstandard om hedge accounting. Dette gøres ved at anlægge en primært deskriptiv tilgang til emnebehandlingen. Der bliver redegjort for flere af de vigtige grunde, der kan findes i selve ED. Herefter vurderes det, hvorvidt de identificerede formål med projektet er opnåede.
Kapitlets struktur
3.1 Indledning
I kølvandet på finanskrisen prioriterede standardudstederen IASB et projekt med det formål at forbedre brugbarheden af rapporteringen om finansielle instrumenter. Projektet skulle resultere i en ny regnskabsstandard IFRS 9 Financial Instruments, hvilket blev vedtaget i november 200812. En del af projektet vedrører hedge accounting, som er afhandlingens genstandsfelt, og har til formål at forbedre brugbarheden af rapporteringen om risici og hedge accounting ved at genoverveje de fundamentale principper i hedge accounting13.
En fuldstændig gennemgang af alle indledende overvejelser IASB og interessenter har gjort sig ligger uden for afhandlingens område og den interesserede læser til henvises til at besøge IASB’s hjemmeside og læse Observer Notes14.
3.2 Formål i Exposure Draftet
Formålet med projektet er overordnet set, som beskrevet i indledningen, at forbedre brugbarheden af finansiel rapportering. Kritikken af de gældende regler kan udledes af ED:
12http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+
Recognitio/Financial+Instruments+Replacement+of+IAS+39.htm
13http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+
Recognitio/hedge+accounting.htm
14http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+
Recognitio/Phase+III+-+Hedge+accounting/Meeting+Summaries/Meeting+Summaries.htm
1. Mange regnskabsbrugere og –aflæggere beskriver de nuværende hedge accounting regler som komplekse [ED, IN2]
2. Reflekterer ikke regnskabsaflæggers risk management aktiviteter eller om disse aktiviteter er i stand til at nå risk management formålene [ED, IN2]
3. Kravene i IAS 39 er overdrevent regelbaserede [ED, IN3]
For at imødegå ovenstående kritikpunkter har ED som formål:
1. Afspejle risk management i hedge accounting og derved levere mere brugbar information [ED, IN3a]
2. Etablere en mere princip baseret tilgang til hedge accounting [ED, IN3b]
3. Adressere inkonsistens og svagheder i den eksisterende hedge accounting model [ED, IN3c]
a. Tillade flere afdækkede enheder og afdækningsinstrumenter [ED, BC9a]
b. Tillade hedging af nettopositioner og grupper [ED, BC9b]
c. Ændre opgørelsen af effektivitet [ED, BC9c]
d. Ændre muligheden for valgfrit at stoppe med en hedge [ED, BC9d]
e. Ensrette cash flow og fair value hedges og præsentationen og indregningen af disse [ED, BC9e]
f. Oplysnings- og notekravene kan forbedres ved at oplyse mere om risk management aktiviteter og mindre om bogføringsteknik [ED, BC9f]
3.3 Analyse af formål
Vi har ovenfor identificeret 3 overordnede formål, som vil blive analyseret i afhandlingen.
3.3.1 Afspejle risk management i hedge accounting
At afspejle regnskabsaflæggers risk management i den finansielle rapportering sker med henblik på at øge nytteværdien af rapporteringen. Dette har resulteret i at man tager udgangspunkt i risk management da det var IASB’s vurdering at dette var det som regnskabsbruger ville værdsætte højest. Normalt samarbejder IASB med FASB om væsentlige projekter og har begge projekter om hedge accounting15. De har dog mod sædvane ikke gået efter konvergens mellem US GAAP og IFRS i denne omgang og IASB’s ED er derfor mere omfangsrigt og foreslår mere radikale ændringer end FASB’s modstykke.
15
De foreslåede regler kræver at en hedge vurderes ud fra om dagsværdiændringerne udligner hinanden og ikke er tilfældige, samt at det er regnskabsaflæggers risk management formål at hedge den pågældende risiko. Dette medfører at man skal stoppe med at anvende hedge accounting, hvis ens risk management formål ændrer sig. Dermed er risk management politikken nu blevet til fundamentet for de hedges man har samt påtænker at indgå. IAS 39’s regler krævede ikke i samme grad et reelt fundament for hedges, da der blot var en henvisning til risk management strategien i hedge dokumentationen og en større valgfrihed til at vælge om man ville fortsætte med hedgen eller ej.
Hvis regnskabsaflægger konstaterer at en hedge er ineffektiv og risk management formålet er uændret skal man ikke ophøre med brugen af hedge accounting. Dette er en ændring, der medfører en større afspejling af risk management i regnskabet, konsekvensen af eksemplet er blot at man skal justere hedgen.
Selvom risk management strategien er udgangspunktet for ED er der fortsat restriktioner for hvad man kan anvende som afdækningsinstrumenter eller hvilke enheder, som som kan hedges. Som eksempel kan man ikke anvende koncerninterne lån, selvom de i tråd med IAS 21 giver anledning til kursreguleringer i koncernregnskabet. Yderligere vil regnskabsaflægger ikke kunne hedge de fremtidige overskud i udenlandsk valuta fra udenlandske enheder, da disse er en sum af flere forskellige transaktioner. Herudover kan man kun hedge risici, som forventes at blive indregnet i resultatopgørelsen.
Det er min vurdering at risk management afspejles væsentligt bedre i den finansielle rapportering på baggrund af de foreslåede regler i ED. Dog er det udmeldte formål ikke opnået fuldt ud da der er væsentlige restriktioner. Denne påstand baseres på analyserne i de følgende kapitler.
3.3.2 Etablere princip baseret tilgang
Indledningsvist kan det nævnes at hedge accounting er en afvigelse fra de normale indregnings- og måleprincipper i IFRS. Derfor er principperne for hedge accounting at finde i ED med hovedfokus på at risk management skal være en rettesnor for hvordan hedge accounting præsenteres i den finansielle rapportering.
Der er mange detailregler i IAS 39, hvilket ED reducerer væsentligt. Bl.a. tillades hedging af enkelte risici og flere afdækningsinstrumenter tillades, nemlig alle finansielle instrumenter der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Herudover gøres kravenes til en hedges effektivitet væsentligt mere fleksible og reglen om at effektiviteten skal ligge i intervallet 80-125 % udgår.
Der er dog også enkelte detailregler, som går i mod målet om en princip baseret IFRS. Se bl.a. forrige afsnit, herudover anvendes lån, der måles til amortiseret kostpris, ofte som afdækningsinstrument i en net investment hedge. Dette er i strid med princippet i ED om at kun instrumenter, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen kan anvendes. Her vælger ED at dispensere fra hovedprincippet og tillade dette da man ikke ønsker at genoverveje IFRIC 16 eller IAS 21.
Det er min vurdering at ED lægger op til en væsentligt mere princip baseret tilgang til hedge accounting, dog med enkelte svagheder i form at inkonsistens, bl.a. med hensyn til net investment hedges. Påstanden basers på analyserne i de følgende kapitler.
3.3.3 Adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model
Formålet hermed er at øge nytteværdien af den finansielle rapportering, dette gøres ved at genoverveje de kvalitative egenskaber, som findes i begrebsrammen. Dette formål er også implicit i de forrige de to andre formål omtalt i tidligere afsnit. Der er grundlag for at forbedring da den eksisterende IAS 39 har været udsat for kritikpunkter, specielt med hensyn til kompleksitet og arbitrære regler. Jeg er af den vurdering at ED er et skridt i den rigtige retning.
Den detaljerede analyse heraf vil blive foretaget i næste kapitel og der henvises hertil.
3.4 Delkonklusion
Der er identificeret et hovedformål som er at øge nytteværdien af den finansielle rapportering ved at afspejle risk managemenet i rapporteringen samt to supplerende formål. Nytteværdien skal maksimeres under hensyntagen til tærskelværdierne væsentlighed og at informationernes værdi skal være højere end regnskabsaflæggers marginale omkostninger ved at frembringe dem. De supplerende formål er at etablere en principbaseret tilgang og adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model. IASB har valgt ikke at indgå et nøje tilrettelagt samarbejde med sit amerikanske modstykke FASB, modsat andre projekter, hvorfor konvergens i dette projekt er nedprioriteret.
Det er min vurdering at formålene med ED er opnåede og at der er gjort store overvejelser om fundamenterne i hedge accounting. Der er dog foretaget visse nødvendige justeringer i forhold til de indledende udmeldte principper medførende at kompleksiteten af ED er lidt højere end ønsket. Disse justeringer er bl.a. man ikke tillader andre afdækningsinstrumenter end finansielle instrumenter som måles til dagsværdi over resultatopgørelsen samt restriktioner over andre forhold, som nogle gange medfører at hedge accounting ikke er mulig for alle risk management strategier.
4 Indholdet af Exposure Draftet
Kapitlets formål
Kapitlet skal give læseren en introduktion til de væsentligste dele af ED’s indhold, herunder en sammenligning med IASB’s regnskabsstandard IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. Indholdet analyseres ud fra de underliggende argumenter og dele af den forventede begrebsramme, som skal danne fundamentet for IASB’s regnskabsstandarder. Under analysen inddrages de identificerede formål fra kapitel 3 indirekte. Indholdet holdes op mod de kvalitative egenskaber. Kapitlet vil lægge fundamentet for de efterfølgende kapitler.
Kapitlets struktur
4.1 Indledning
Som nævnt i kapitel 3 er ED udarbejdet som følge af den kritik, som er rejst mod den nuværende regnskabsregulering gældende for hedge accounting samt den større opdatering der er i gang af reguleringen af finansielle instrumenter med IFRS 9 projektet. Den væsentligste årsag til publikationen af ED er, at de nuværende regnskabsstandarder (IAS 39 og IFRS 7) er blevet kritiseret for ikke at vise substansen af regnskabsaflæggers risk management. Denne kritik forsøges imødekommet af standardudstederen IASB, som lægger op til en større ændring af reguleringen af hedge accounting i den finansielle rapportering.
Hermed forsøges fleksibiliteten i regnskabsreguleringen udvidet, hvilket forventes at påvirke specielt Corporates i det at man nu kan hedge risikokomponenter i ikke-finansielle instrumenter. Hvilke ændringer der er tale om vil blive gennemgået i dette kapitel.
4.2 IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement
IAS 39’s formål er at etablere principper for indregningen og målingen af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og nogle kontrakter om at handle ikke-finansielle aktiver, passiver m.v. IAS 39 omhandler også ophør med indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, samt hedge accounting.
4.2.1 Definitioner
Finansielle instrumenter omfatter enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en modsvarende finansiel forpligtelse eller egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Finansielle instrumenter omfatter primære finansielle instrumenter (likvider, lån, tilgodehavender, forpligtelser) og afledte finansielle instrumenter (terminsforretninger/forwards, swaps, optioner m.v.).
Et afledt finansielt instrument defineres i IAS 39, 9, som:
Et derivat er et finansielt instrument eller anden kontrakt i IAS 39’s scope med følgende 3 karakteristika:
a) hvis værdi ændres i takt med ændringer i en underliggende variabel (index, valuta, rente, kredit rating, hvis ej finansiel variabel må det ikke vedrøre en af kontraktens parter)
b) ikke kræver nogen indledende investering eller en investering, som er begrænset ift. et primært finansielt instrument med samme eksponering
c) afregnes på et fremtidigt tidspunkt
Der er ikke tale om et derivat hvis regnskabsaflægger:
a) ikke plejer/agter at nettoafregne tilsvarende kontrakter [IAS 39, 6b]
b) ikke plejer/agter at afhænde det købte kort efter [IAS 39, 6c]
c) ikke er en skreven option [IAS 39, 7]
d) er til eget brug [IAS 39, 5]
e) ikke umiddelbart kan konverteres til likvider [IAS 39, 6d]
Ovenstående definition på et derivat videreføres under IFRS 916.
16
4.2.2 Måling
Målingen og indregningen af finansielle instrumenter er som nedenfor angivet:
Måling Første indregning Efterfølgende måling Løbende værdiændringer Finansielle instrumenter generelt Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres
Afledte finansielle instrumenter Dagsværdi (normalt 0, på nær for optioner)
Dagsværdi Resultatføres eller særlig
behandling ved hedge accounting
Handelsbeholdning Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres
Aktiver der vælges målt til dagsværdi over resultatopgørelsen
Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres
Udlån og tilgodehavender Dagsværdi, tillagt transaktionsomkostninger
Amortiseret kostpris Resultatføres
Finansielle aktiver, der holdes til udløb
Dagsværdi, tillagt transaktionsomkostninger
Amortiseret kostpris Resultatføres
Finansielle aktiver, disponible for salg
Dagsværdi Dagsværdi Anden totalindkomst
Valutakursregulering og
nedskrivning resultatføres dog [IAS 39, 55b]
Figur 4.1 – Måling af finansielle instrumenter efter IAS 39, kilde: egen tilvirkning
IAS 39 giver dog muligheden for at egenkapitalinstrumenter, der ikke handles i et aktivt marked og hvis dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt kan måles til kostpris.
4.2.3 Hedge accounting
Formålet med hedge accounting er at reducere regnskabsaflæggers risici og afspejle dette i den finansielle rapportering. Dette opnås ved at det hedgede og afdækningsinstrumentet måles på samme måde og indregnes i resultatopgørelsen samtidig.
Hedge accounting er derfor en undtagelse til ovenstående hovedregler i figur 4.1. Der er tale om et regnskabsteknisk indgreb i de generelle regler for indregning og måling af finansielle instrumenter m.v., som følger af den formueorienterede regnskabsteori og andre regnskabsstandarder. Dette gøres ved at regnskabsaflægger, inden for visse kriterier, får mulighed for at udskyde indregningen af indtægter og omkostninger eller ændre målingen af aktiver og forpligtelser.
Der findes 3 typer af hedge accounting:
a) Fair value hedges, hvor man sikrer dagsværdien
b) Cash flow hedges, hvor man sikrer fremtidige pengestrømme
c) Net investment hedges, hvor man sikrer nettoinvesteringen i en udenlandsk enheds nettoaktiver i koncernregnskabet
4.2.3.1 Fair value hedges
I en fair value hedge sikres der mod udsving i dagsværdien. Det kan være tilfældet når man har en fastforrentet gæld modsat en variabelt forrentet gæld, der altid måles til dagsværdi. Hvis renten stiger vil kursen på den underliggende variabelt forrentede obligation falde medførende at gældens dagsværdi falder.
Et eksempel kan være:
Gæld: 5 % 10 mio. DKK i 2 år med årlig rentetilskrivning, ingen handelsomkostninger Swap: modtag 5 % og betal LIBOR +2 % 10 mio. DKK i 2 år med årlig rentetilskrivning
Det antages at alle kritiske forhold er ens (rentetilskrivningsdato m.v.) og at der ingen ineffektivitet er.
Gælden udbetales 1. januar medførende nedenstående posteringer:
Debit: bank 10 mio. DKK Kredit: gæld 10 mio. DKK
Swap indgås samme dato, men har en dagsværdi på 0 DKK derfor afleder den ingen posteringer.
Den 31. december aflægges årsrapport og renten er faldet til 1 % (så betaler man 1+2 = 3 %), hvilket medfører at swap’en får en positiv dagsværdi. Dagsværdien af swap’en er positiv da man forventer at modtage flere renter fra den end man selv skal betale.
Dagsværdien af swap’en pr. 31. december er lig:
(ændring i forventet cash flow) / ny rente = dagsværdi (10 mio. DKK * (5 % - 3 %) / 1,03 = 194.175 DKK
Posteringerne afledt heraf:
Debit: andre tilgodehavender 194.175 DKK
Kredit: resultatopgørelsens finansielle poster 194.175 DKK
Rentefaldet har samtidig medført at dagsværdien af gælden er steget. Da der er tale om en fair value hedge justeres det hedgede (gælden) til dagsværdi for så vidt angår den sikrede risiko (renterisikoen).
Dagsværdi af gæld pr. 31. december er lig:
gæld * (oprindelig rente / ny rente) = dagsværdi
10 mio. DKK * (1,05 / 1,03) = 10.194.175 DKK ~ ændring = 194.175 DKK
Posteringerne afledt heraf
Debit: resultatopgørelsens finansielle poster 194.175 DKK Kredit: gæld 194.175 DKK
Hvis ens gæld handles på et reguleret marked og fx ens kreditrating er faldet væsentligt, ens kreditrisiko er steget, vil dette alt andet lige medføre et fald i dagsværdien af ens gæld (der er færre som ønsker at købe den). Denne dagsværdi ændring skal ikke bogføres da det kun er renterisikoen, som er sikret og man måler normalt gæld til amortiseret kostpris.
4.2.3.2 Cash flow hedges
I en cash flow hedge sikres der mod udsving i cash flows som følge af ændringer i eksterne faktorer, fx ændring i USD/DKK kursen når et dansk selskab sælger til en amerikansk kunde i USD.
Afdækningsinstrumentet vil normalt være en FX forward/valutatermingsforretning, hvor man indgår en aftale med en bank el.lign. om at sælge USD på en fremtidig dato til en aftalt kurs. En cash flow eksponering kan også være, hvis man har optaget et variabelt forrentet lån, hvor man ikke ønsker at være eksponeret overfor evt. renteudsving. Afdækningsinstrumentet i eksemplet vil normalt være en rente swap, hvor man modtager en variabel rente og binder sig til at betale en fast og dermed overfører renterisikoen til den man køber swap’en hos. Et eksempel kan være:
Den 31. december opgør man en forventning om at sælge varer for 10 mio. USD næste år. Man har DKK som funktionel valuta.
For at sikre sig mod risikoen det er at være eksponeret overfor USD indgår man en aftale med en bank om at sælge 10 mio. USD den 31. december. Aftalen som indgås er en FX forward (FX står for Foreign Exchange) med følgende data:
Køb: 55 mio. DKK Sælg: 10 mio. USD
Forward kurs: 5,5 (aftalt kurs) Spot kurs ved start (1. januar): 5,0
Spot komponenten af solgte beløb: 11 mio. USD (Køb / spot kurs)
FX forwarden har en værdi på 0 ved indgåelse og afleder derfor ingen posteringer. Den 30. juni aflægges der halvårsrapport og spot kursen er 6,0. Dagsværdien af FX forwarden er negativ da markedskursen (6,0) er højere end, hvad regnskabsaflægger har bundet sig til at sælge for (5,5).
Dagsværdien af FX forwarden pr. 30. juni er lig:
Nutidsværdi af USD ben - nutidsværdi af DKK ben = dagsværdi
(købt valuta * spot kurs på værdiansættelsesdagen)^t – spotkomponenten af solgte beløb^t = dagsværdi
USD ben
Hovedstol 55.000.000
Spot kurs 6
Hovedstol i USD 9.166.667
Diskonteringsfaktor 0,98
Dagsværdi af ben 8.983.333
DKK ben
Spotkomponenten af solgte beløb -11.000.000
Diskonteringsfaktor 0,98
Dagsværdi af ben -10.780.000
Dagsværdi af FX forward -1.796.667
Posteringerne afledt heraf (antages 100 % effektivitet og ingen udskillelse af forward points):
Debit: anden totalindkomst 1.796.667 DKK Kredit: anden gæld 1.796.667 DKK
4.2.3.3 Net investment hedges
Man kan i koncernregnskabet vælge at sikre valutarisikoen, der er forbundet med at have aktiviteter i et andet land (uanset om det er en filial, datter, joint venture m.v.) Det man sikrer er nettoaktiverne, som er indregnet i koncernregnskabet og disse er forbundet med en valutarisiko da man ifm. konsolidering omregner primo balance posterne af de udenlandske aktiviteter med modpost på koncernens egenkapital. Normalt
bruges et lån i samme valuta som afdækningsinstrument, men derivater kan også bruges. Et eksempel kan være:
Koncernen aflægger regnskab i DKK og har et datterselskab i England, hvis funktionelle valuta er GBP. Nettoaktiverne i datteren er 10 mio. GBP. Moderselskabet optager et lån på 10 mio. GBP til variabel rente, som måles til amortiseret kostpris.
Den 1. januar DKK/GBP kursen 8,0 Den 31. december er DKK/GBP kursen 10,0
Da kursen er steget vil den bogførte værdi ens nettoaktiver i England være steget i koncernregnskabet, se eksempel nedenfor:
Kursomregning af nettoaktiver og lån i koncernregnskabet den 31. december:
Nettoaktiverne består af:
Aktiver (GBP) Passiver (GBP)
Anlægsaktiver 12.000.000 Kreditorer 2.000.000
Egenkapital 10.000.000
Den 1. januar vil ovenstående fremgå i koncernregnskabet som havende en bogført værdi på 8 * 10 mio. GBP = 80 mio. DKK.
Den 31. december skal beløbet omregnes til den nye kurs medførende at ovenstående får en bogført værdi i koncernregnskabet på 10 * 10 mio. GBP = 100 mio. DKK. Den heraf afledte kursregulering på 20 mio. DKK skal iht. IAS 21, 39a indregnes i anden totalindkomst.
Posteringerne afledt heraf:
Debit: anlægsaktiver 24 mio. DKK Kredit: kreditorer 4 mio. DKK
Kredit: anden totalindkomst 20 mio. DKK
Lånet er steget tilsvarende og udgangspunktet er at kursreguleringen heraf indregnes i resultatopgørelsen, men da man anvender lånet til at hedge nettoaktiverne med indregnes kursreguleringen på 20 mio. DKK i anden totalindkomst og vises i kursreguleringsreserven i egenkapitalen sammen med kursreguleringen af nettoinvesteringen.
Posteringerne afledt heraf:
Debit: anden totalindkomst 20 mio. DKK Kredit: gæld 20 mio. DKK
4.3 IFRS 9 Financial Instruments
IFRS 9 skal erstatte IAS 39 på sigt og er delt op i 3 faser:
Fase Status Ændringer
1 Klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser
Færdig Finansielle aktiver henføres kun til 3 kategorier:
o Amortiseret kostpris, hvis
Formålet i forretningsmodellen er at beholde aktiver med henblik på at inddrive de kontraktuelle cash flows
De kontraktuelle cash flows kun vedrører tilbagebetaling af hovedstol og renter o Dagsværdi over anden totalindkomst, hvis
Aktivet er et egenkapitalinstrument, der besiddes med henblik på salg
Er uigenkaldeligt klassificeret som til dagsværdi over anden totalindkomst o Dagsværdi over resultatopgørelsen, hvis
Instrumentet ikke henføres til ovenstående
Finansielle forpligtelser henføres til 2 kategorier:
o Dagsværdi, hvis
Uigenkaldeligt har henført instrumentet til dagsværdi over resultatopgørelsen og
Henførelsen skyldes at det reducerer et ’accounting mismatch’, der er tale om en hybrid kontrakt eller styres som en gruppe på en dagsværdibasis
o Amortiseret kostpris, hvis
Instrumentet ikke henføres til ovenstående
2 Nedskrivning og amortiseret kostpris
Færdig Finansielle aktiver som måles til amortiseret kostpris kan nedskrives tidligere da man anvender en ’expected loss’ model frem for IAS 39’s ’incurred loss’ model
3 Hedge accounting
I gang Se figur 4.3
Figur 4.2 – Oversigt over IFRS 9, kilde: egen tilvirkning
4.4 Sammenligning af IAS 39 med Exposure Draftet
Nedenfor er de væsentligste detailregler i IAS 39 og ED skematisk opstillet for at give et indledende overblik over forskellene.
Område IAS 39 Exposure Draftet
Formål Intet klart defineret formål. Afspejle Risk Management politikkerne i den finansielle rapportering [ED, 1].
Krav til hedge accounting
Krav for at opnå hedge accounting [IAS 39, 88]:
a) Formel dokumentation for hedgingen, risikostyringen og strategien, herunder identifikation af
afdækningsinstrumentet b) Hedgen forventes at være meget
effektiv til at udligne ændringer i dagsværdien af den hedgede risiko c) For cash flow hedges m.v. skal
transaktionerne være meget sandsynlige d) Effektiviteten skal kunne måles
pålideligt
e) Hedgen skal vurderes løbende og rent faktisk være meget effektiv (80-125 %)
Krav for at opnå hedge accounting [ED, 19]:
a) Hedgen indeholder kun tilladte afdækkede enheder og afdækningsinstrumenter b) Ved starten af hedgen er der en formel
identifikation af de involverede instrumenter/designering og dokumentation for hedgen og regnskabsaflæggers risk management formål og strategi for hvorfor man indgår hedgen. Dokumentationen inkluderer en identifikation af afdækningsinstrumentet, den hedgede enhed, risikoen som hedges og hvordan regnskabsaflægger vil vurdere effektiviteten
c) Hedgen overholder effektivitetskravene:
i. Opfylder formålet med måling af hedgens effektivitet i ED, B27- B39
i. Producerer et objektivt resultat
ii. Minimerer ineffektivitet ii. Forventes at opnå andet end
tilfældig afdækning d) Det samme for cash flow hedges Afdækkede
enheder
Kan hedges:
Aktiver, passiver, firm commitments, fremtidige transaktioner og net investments i udlandet [IAS 39, 78a].
Grupper af ovenstående, hvis de har ens risici [IAS 39, 78b].
Risikokomponenter af finansielle instrumenter [IAS 39, 81].
Valuta risikoen eller den samlede risiko for ikke- finansielle aktiver og forpligtelser, andre komponenter tillades ikke udskilt [IAS 39, 82].
Det samme [ED, 12a].
Det samme [ED, 12b].
Det samme [ED, 18a].
Risikokomponenter af både finansielle og ikke- finansielle instrumenter, aktiver og forpligtelser kan hedges, hvis de er separat identificerbare og kan måles pålideligt [ED, 18a].
Kan ikke hedges:
Derivater kan ikke hedges, medførende at en risiko (fx valutarisiko på USD indkøb af olie) sammen med et derivat (fx FX Forward, hvor man hedger USD/DKK) ikke kan hedges i en enhed (fx en hedging af olie prisen gennem et nyt derivat).
Koncerninterne transaktioner og mellemværender kan ikke hedges [IAS 39, 80].
Lag i en fair value hedge kan ikke hedges (fx første 80 mUSD af et lån på 100 mUSD).
Derivater kan hedges [ED, 15].
Koncerninterne transaktioner og mellemværender kan ikke hedges [ED, 16].
Det tillades at hedge identificerede lag i en fair value hedge.
Afdækningsinstru menter
Kan anvendes:
Derivater [IAS 39, 72].
Finansielle instrumenter, som ikke er derivater (fx lån, tilgodehavender etc.) kan anvendes til at sikre valutarisici [IAS 39, 72].
Kan ikke anvendes:
Finansielle instrumenter, som ikke er derivater kan ikke anvendes til andet end at sikre valutarisici [IAS 39, 72].
Interne mellemværender og instrumenter kan ikke anvendes [IAS 39, 73].
Skrevne optioner kan ikke anvendes [IAS 39, AG94].
Det samme [ED, 7].
Det samme [ED, 7].
Alle finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen kan anvendes [ED, 5].
Det samme [ED, 7].
Det samme [ED, B4].
Optioner Generelt skal man henføre et derivat i sin helhed til hedge accounting, men det tillades at opdele en option i tidsværdi og indre værdi og kun henføre indre værdi til hedge accounting medførende at tidsværdien omkostningsføres [IAS 39, 74].
Det samme[ED, 8a].
Dog behandles tidsværdien afhængigt af om den hedgede enhed er transaktionsrelateret eller tids relateret.
Transaktionsrelaterede medfører at ændringer i tidsværdien indregnes i anden totalindkomst. Hvis den hedgede enhed medfører i indregningen af noget ikke-finansielt, skal reserven i egenkapitalen indregnes som en del af kostprisen på den hedgede enhed (en basisjustering). For andre hedges skal egenkapital reserven reklassificeres til
resultatopgørelsen i takt med at den hedgede enhed påvirker resultatopgørelsen [ED, 33b, i-ii].
Tidsrelaterede medfører at ændringen i tidsværdien første i anden total indkomst og amortiseres til resultatopgørelsen på en rationel måde over længden af hedgingen [ED, 33c].
Effektivitet Fremadrettet og bagudrettet effektivitstest påkrævet [IAS 39, 88]
Effektiviteten skal ligge i intervallet 80-125 % for at hedgen er effektiv.
Ændringer i hedgen vil normalt medføre ophør/genstart af hedgen.
Fremadrettet effektivitetstest påkrævet [ED, 19, BC 84].
Udgår [ED, IN24].
Rebalancering vil ofte være påkrævet, hvormed hedgen videreføres i en justeret form [ED, 23, BC
Ineffektivitet måles bagudrettet [IAS 39, 88].
Der er valgfrihed for om regnskabsaflægger ønsker at fortsætte eller afslutte hedgen.
Regnskabsaflægger skal ikke løbende vurdere om hedgen er effektiv, men kun ifm. rapportering.
Ændring i metode for at opgøre effektivitet medfører ophør af hedgen.
Ikke krav til hvordan effektiviteten skal opgøres, blot forslag.
46-B60].
Det samme [ED, BC99].
Hedge accounting må kun ophøre fremadrettet når hedgen ikke længere opfylder kravene til hedge accounting (se ovenfor) [ED, B62]. Dette er efter at man har overvejet evt. rebalancering [ED, 24].
Regnskabsaflægger skal løbende vurdere kilder til ineffektivitet, som forventes at påvirke hedgen [ED, B28 og B32].
ED direkte kræver at man anvender den metode, som bedst fanger alle karakteristika ved hedgen [ED, B33].
Risk management systemet er basis for vurdering af effektiviteten [ED, B38].
Gruppepositioner Hedging af nettopositioner er ikke tilladt [IAS 39, 84].
Hedging af bruttopositioner kræver at hver enkelt enheds dagsværdi udvikler sig sammen med bruttopositionen.
En gruppe af enheder, herunder nettopositioner, kan hedges som en helhed, hvis [ED, 34]:
a) Alle enheder er enkeltvis tilladt som afdækkede enheder;
b) Enhederne i gruppen styres på en gruppebasis grundet risk management formål
c) For cash flow hedges skal modsatrettede cash flows indregnes i samme periode i resultatopgørelsen
Lig hedging af nettopositioner, se ovenfor.
Fair value hedges Ved hedging af dagsværdien sker nedenstående [IAS 39, 89-94]:
a) Dagsværdireguleringen af
afdækningsinstrumentet indregnes i resultatopgørelsen
b) Den hedgede enhed bogføres til dagsværdi for så vidt angår den hedgede risiko med modpost i resultatopgørelsen
Ved hedging af dagsværdien sker nedenstående [ED, 26-28]:
a) Dagsværdireguleringen af
afdækningsinstrumentet indregnes i anden totalindkomst
b) Den hedgede enheds risiko udskilles i sin egen linje i balancen og måles til dagsværdi med modpost i anden totalindkomst
c) Den nye linje i balancen skal amortiseres til resultatopgørelsen, hvis den hedgede enhed er et finansielt instrument, som måles til amortiseret kostpris. Ikke- finansielle aktiver og forpligtelser, som er hedget, bliver indregnet til en justeret kostpris, der tager højde for reserven på egenkapitalen (basisjustering).
Cash flow hedges Ved hedging af cash flows sker nedenstående [IAS 39, 95-101]:
a) Dagsværdireguleringen af
afdækningsinstrumentet, der anvendes til hedging, skal indregnes i anden totalindkomst
Det samme [ED, 29-30].
b) Når den hedgede enhed indregnes i resultatopgørelsen reklassificeres egenkapital reserven hertil, hvis den hedgede enhed er ikke-finansiel kan der foretages en justering af kostprisen herpå (basisjustering)
Net investment hedges
Man kan hedge en udenlandsk nettoinvestering og det behandles som en cash flow hedge [IAS 39, 102].
Det samme [ED, BC 141].
Ovenstående er i modstrid med kravene i ED om at kun instrumenter, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen kan anvendes som
afdækningsinstrumenter. Der er reelt tale om en undtagelse, hvormed fx et lån, som måles til amortiseret kostpris, kan anvendes som afdækningsinstrument alligevel.
Oplysninger For alle typer af hedges (fair value, cash flow, net investment) skal der oplyses [IFRS 7, 22]:
a) En beskrivelse af hver type hedge b) En beskrivelse af de finansielle
instrumenter der benyttes som afdækningsinstrumenter og deres dagsværdi
c) Risikoen som sikres
For cash flow hedges skal der også oplyses om:
a) Perioderne hvor cash flows forventes at forekomme og om de forventes at påvirke resultatopgørelsen b) En beskrivelse af fremtidige
transaktioner, hvor hedge accounting tidligere blev anvendt, men som ikke længere forventes at forekomme c) Beløbet der var indregnet i anden
totalindkomst gennem perioden d) Beløbet der blev reklassificeret fra
egenkapitalen til resultatatopgørelsen for perioden
e) Beløbet der blev reklassificeret fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser (basisjustering) For fair value hedges skal der også oplyses om:
a) Indtægter og tab på afdækningsinstrumenter
b) Hvor stor en del af det hedgede, som relaterer sig til den sikrede risiko
Oplysningskravene i IFRS 7 slettes [ED, appendix C].
Nye oplysningskrav er [ED, 40-52]:
a) Beskrivelse fa regnskabsaflæggers risk management strategi og hvordan disse implementeres til at styre risici b) Hvordan regnskabsaflæggers hedging
aktiviteter kan påvirke størrelsen, timingen og usikkerheden af de fremtidige cash flows
c) Effekten hedge accounting har haft på regnskabsaflæggers balance,
resultatopgørelse og anden totalindkomst samt egenkapitalopgørelsen
Oplysningerne skal gives i en separat note eller i andre sektioner af årsregnskabet, dog behøves der ikke gentagelser, hvis oplysningerne kan findes i andre steder i årsrapporten, herunder beretningen, og der er krydsreferet hertil [ED, 41].
Figur 4.3 – Sammenligning af væsentlige forhold mellem IAS 39 og ED, kilde: egen tilvirkning
