Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
v ^ •»v ..-.yvvvanv:-v
"
\\Y--:^V
• • »//••»•il'' »' ,.••"»»'• i 1 i /»»»»IV • A;0 'I ' » //»"tV i\
. *. '• • »..'•/"•••"WO,v •, -.,.»»»> ,\0,v V'.v\.••• «'.: %»% /// \ », . '//»i.»V\\An»• • <<?/t '• v v ••»>»'/ • -.V, 'WNV.
Ä f
• ••'•• ..'VV,<vv. vVv'..'':^vy.v<v'' . V.^C^yV..
• Ä 3 * s «
iisii
.;^\%\^Vsv::.v 'V::^vn\O^V;:::.V,•. v:^>yAvv^^.VA v: :4^4: -' " Ä
*M *M Wk
i % i v , >, *:%
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
DANMARK
OG
VERDENSKRIGEN
MED SÆRLIGT HENBLIK PAA DANMARKS FORHOLD TIL TYSKLAND
OG DE SKANDINAVISKE LANDE UNDER OG EFTER KRIGEN
CITATER OG KOMMENTARER AF
K N U D B A R F O D
K Ø B E N H A V N
1 KOMMISSION HOS JOHS. CHRISTENSEN
1916
Til Minde om
FRANZ HEINRICH DUNCKELMANN
Landsarkivar i Rostock ij'M.
Danmarks tro os gode Ven.
Født den 23. April 1850 i Grabow i/M.
Død den 13. Juli 1915 i Rostock.
S. L. Møllers Bogtrykkeri. — København.
Forkynd dit Fald og afmal din Brøde!
Advar os for Udslettelsens Dom og vis os, hvorfra din Frelse kom!
Men I, som lyste i Tider dunkle, som klare Nordlys ved Midnat funkle, — I store Aander, som over Jord
med Frelsens evige Banner fo'r, da Herren mægtig sin Haand udstrakte og Folkeaanden til Liv genvakte, — lys atter for os fra natlig Tid, I Aandekæmper i Herrens Strid!
Og, blunder atter i Blødheds Drømme mit Fædreland ved de dybe Strømme, hvad heller raser i blinde Lyst forvildet Slægt mod sit eget Bryst:
da ryster Sjælen og vækker Aanden og styrker Hjertet og ruster Haanden til dansk, til stor og til herlig Id, til Danmarks Frelse i Nødens Tid!
B. S. Ingemann.
Motto:
Vaagn op, I Nordens Folk.
Professor Hans Dahl.
Det af Tyskland ledede Treforbund har skaffet os tredive Fredsaar i Europa. — Den nye fransk- engelsk-russiske Triple-Entente vilde ikke være nogen Erstatning, men derimod en Aarsag til stadige Foruroligelser.
Den 23. September 1905.
Baron Greindl, Belgiens Gesandt i Berlin.
.
INDLEDNING.
N
ærværende Betragtninger overVerdenskrigen er ikke, hvad man maaske ved et overfladisk Skøn kunde fristes til at tro, skrevet til Forsvar for den ene eller som Angreb paa den anden Part af de krigsførende Magter;de er først og fremmest skrevet til Forsvar for os selv, og man kunde næsten tilføje — imod enkelte af vore egne.
Da Krigen hin Augustdag 1914 begyndte, da kunde vi have gjort tre Ting:
1) Vi kunde, hvad der set fra et etisk Standpunkt unægteligt vilde have været det mest tiltalende, have sluttet os til de Allierede, og erklæret Tyskland Krig, for om muligt ad Magtens Vej at søge at komme til For- staaelse med Tyskland paa det eneste Punkt, der skiller os. Vi vilde da »være gaaet til Grunde« for at tale med Treitschke, men vi vilde være gaaet til Grunde »med Sværd i Haand«, og »man vilde have lovprist os«, thi vi vilde have vist, at vi havde en Idé, som vi vilde kæmpe og ofre alt, selv Livet for, og man vilde have lovprist os, som vi nu lovpriser Belgien, Serbien og Montenegro.
2) Vi kunde have sluttet os til Tyskland for i en eventuel Kamp mod den engelske Flaade at yde vort til at denne ikke kom igennem vore Farvande ned til Kieler- havn, og som Honorar for dette forlangt af Tyskland den dansktalende Del af Slesvig tilbage.
3) Endelig kunde vi, som Kongen i sit Budskab til Folket paalagde os, have afholdt os fra al Demonstration
8
overfor de krigsførende Magter, med andre Ord, vi kun
de have spillet den tavse Tilskuers Rolle, have holdt vor Mund. Det er det sidste vi ikke har gjort, og deri har vi handlet uklogt.
Vi har taget Parti. Paa den ene Side har vi overfor de Allierede tilkendegivet stærke Sympatifølelser og paa den anden Side har vi særlig overfor Tyskland ytret stærk Antipati, idet vi har opkastet os til Dommer over Tysklands Udenrigspolitik, Moral og Krigsførelse.
Man kan her til Lands ikke lide at høre dette, af hvad Grund skal her være usagt; men paatales dette Forhold, saa stikker man ligesom Strudsen Hovedet i Busken og siger, at vi intet selv har set. Det er nok muligt, men andet Steds har man baade set og hørt, og det eneste, vi faktisk ved dette har opnaaet, er det at besværliggøre Ar
bejdet for den ansvarlige Regering, for den danske Le
gation i Berlin og for det herværende tyske Gesandtskab.
Resultatet af vor Adfærd har over hele Linien været negativt. Og, hvad værre er, Efterspillet vil efter Krigen antagelig blive det artigste paa flere Maader. For det første lægger man i Tyskland ikke Skjul paa at Sagen, naar en Gang Krigen er sluttet, vil blive taget op til De
bat i Pressen, hvad vi burde søge at undgaa, før det er for sent.
For det andet er der i Tyskland ved at hæve sig Rø
ster for at man bør søge at lede den for os meget ind
bringende Turiststrøm udenom Danmark; og endelig for det tredie vil den Stilling som vi under Krigen har ind
taget overfor Tyskland, blive politisk skæbnesvanger og vil for Fremtiden let kunne skade os; thi vi har ved den
\æ r et godt paa Vej til at skabe os Fjender der, iblandt
I olk, der altid har omfattet Danmark med Velvilje og Interesse.
Forholdet har snart udviklet sig derhen, at man i visse Kredse har ment at kunne sige alt slet om det tyske Folk;
og har der saa hævet sig Røster imod denne Taktik, saa har man stemplet disse som var de anden Klasses
danske. Og trods det er Sandheden dog den at, for at tage et Eksempel, har en Mand som Professor Karl Lar
sen med blot en eneste af sine Kroniker i »Politiken«, gavnet sit Fædreland mere, end Joh. Jørgensen med sine 18 Oplag af »Klokke Roland«. Dog Tiden vil imidler
tid nok vise, at de, der havde Mod til at gaa imod Strømmen, ikke var de daarligste danske.
For at blive ved »Klokke Roland«, saa burde den være den sidste Draabe i Bægeret; mere kan det for vor egen Skyld ikke rumme. Der skal paa dette Sted ikke frem
komme nogen Kritik af, hvad Joh. Jørgensen her har ment at turde tillade sig. I »Spectator« Nr. 4—7 har Carl Gad stemplet Joh. Jørgensen og hans Værk som det, de er, og det kan ikke gøres bedre.
Der skal blot her i denne Forbindelse siges, at, hvad Joh. Jørgensen her har præsteret, er for det første en Taktløshed af Rang, idet ikke en eneste dansk havde mindre end netop han Lov til at udtale sig, som han har gjort det om Tyskland og tyske Forhold; thi i Tyskland var altid baade Hjæter og Punge aabne, ikke alene over
for hans literære Produktioner og den Sag, han kæmpede for, men ogsaa overfor ham selv personlig.
For det andet er »Klokke Roland« en landsskadelig Bog, og der skal derfor her fra dansk Side nedlægges en skarp Protest imod den. Det er ufatteligt, hvad For
fatteren har ment at opnaa med denne Bog. Det eneste, han vel vil kunne opnaa, er det, at skaffe sit Fædreland Fjender, eventuelt Repressalier fra disse ved denne lite
rære Gullasch, som »Klokke Roland« er.
Som vort Forhold til Tyskland under Krigen har haft, om man vil, en moralsk Side, saaledes har det ogsaa en politisk, og denne sidste er for os det vigtigste. Og Spørgsmaalet bliver da: »hvad gavner os selv og vort Fædreland bedst?« Det var dette Spørgsmaal, der frem for alt burde paatrænge sig enhver dansk, ikke mindst efter at Forholdene paa de forskellige Kamppladser be-
gynder at udvikle si g til, at man snart begynder at kunne se, hvad Resultatet af Krigen vil blive, og det er ikke vanskeligt, naar man da ikke sætter sig for med Vilje ikke at kunne se. Alene af denne Grund maa vi søge at komme i et godt Forhold til Tyskland. Men foruden denne Grund er der andre Grunde for os til en Tilnær
melse til vor sydlige Nabostat. Disse vil være berørte og nærmere udviklede i det følgende, der imidlertid ikke maa betragtes som Indledning til en Diskussion, hvad Tiden ikke er inde til, men blot som Ord til Overvejelse for Landsmænd.
DANMARK OG VERDENSKRIGEN.
Krigen har lært os, ac et lille Lands Selvstændighed ikke beror paa dets mili
tære Foranstaltninger men alene paa en vel overvejet og kraftig gennemført Udenrigspolitik, til hvilken Forsvarsord- ningen kun knytter sig som Støttepunkt."
Den 29. September 1915.
Hassing Jørgensen.
»Det kan ganske vist ske, at flere svagere Folkeslag slaar sig sammen og derved skaffer sig Overlegenhed nok til at kunne overvinde det stærkere Folk, og ofte vil det vel for en Tid lykkes dem. Men i Længden gør den intensive Livskraft sig alligevel gældende, og mens de forenede Modstandere gaar til Grunde i sig selv, vinder det stærke Folk nye Kræfter af det øjeblikkelige Neder
lag og opnaar derved til Slut den endelige Sejr over den numeriske Overlegenhed. Netop vor egen tyske Histo
rie er et talende Vidnesbyrd om denne Paastands Sand
hed.«
October 1911.
F. v. Bernhardi.
Kommer en tysk Købmand til en ny Handelsplads, saa kender han, før han begynder at arbejde, Pladsen og Forholdene paa denne til Gavns; han taler som Regel fly
dende Landets Sprog, han tilbyder sine Varer, som han leverer nøjagtig til den aftalte Tid i Landets Mønt og efter dets Maal og Vægt, og ønsker Kunden Forandrin
ger af Varerne, saa imødekommer Tyskeren velvillig hans Ønsker. I Modsætning hertil kender den tyske Køb
mands engelske Kollega ikke Forholdene paa den Han
12
delsplads lian agter at besøge; han taler kun engelsk, han udbyder sine Varer til en Pris, der er udregnet i engelsk Mønt og efter engelsk Maal og Vægt, ligesom han er utilbøjelig til at efterkomme Kundens eventuelle Anmod
ning om Forandring af den falbudte Vare. Hvem der af de to paa denne Maade i det lange Løb vil gaa af med Herredømmet paa Markedet, er det ikke vanskeligt at for
udsige.
Man har i dette Forhold den egentlige Grund til den nu herskende Verdenskrig. Den er i sidste Instans en merkantil-industriel Krig imellem Tyskland og England.
At andre Magter er blevet inddraget i den, skyldes selv- følgelig først og fremmest de politisk-militære Traktater, der de sidste Decennier er blevet indgaaet imellem de re
spektive Magter til Sikring af Verdensfreden saa længe som mulig. Naar Krigen er udbrudt paa det Tidspunkt, som sket er, saa skyldes det Forholdene, der har ført den med sig, af hvilke Dobbeltmordet i Serajevo var den sidste Draabe, der fik Bægeret til at flyde over.
^ Straks efter Krigens Udbrud erklærede den danske Regering Danmark for neutral, og i en Proklamation, Kongen udstedte til Folket, hed det: »Ingensinde paakal
des stærkere end nu Ansvarsfølelsen baade hos den en
kelte og hos Nationen i dens Helhed. Vort Tand staar i venskabeligt Forhold til alle Nationer. Vi stole paa., at ingen ved ubesindige Demonstrationer eller paa lignende Vis gør Brud paa den Værdighed og Ro, der er saa af
gørende for at skabe Tillid til vort Fædrelands Holdning.
Enhver har nu sit Ansvar og sin Pligt. Vi føler os over
bevist om at StundensAlvor vil præge alle danske Mænds og Kvinders Holdning.«
Denne paakaldte rolige og værdige Holdning gjorde sig ogsaa gældende de første Dage efter Krigens Udbrud.
E>er kom en Stemning og en Følelse op i Folket, som vist næppe den nulevende Generation før har været Vidne til, alle følte sig som et, og at det var godt at være dansk.
Da kom Englands Krigserklæring til Tyskland. Den
bevirkede at man i visse Kredse følte sig ligesom mere tryg; man mente maaske ikke mere at behøve at tage saa stort Hensyn til den ene Side af de krigsførende Magter, som før. Englands Indgriben virkede saa at sige demo
raliserende paa enkelte af os. Med Yaaben i Haand kunde man ganske vist ikke møde. Pen ogBlæk havde man imid
lertid. Disse Ting kunde ogsaa bruges og i Forbindelse med det »levende Ord«, og saa gik det løs.
Der fortaltes da de mest haarrej sende og utrolige Hi
storier, der alle gik ud paa at sætte det tyske Folk og den tyske Folkekarakter i det slettest mulige Lys. Det ligger udenfor nærværende lille Skrifts Opgave nærmere at gaa ind paa denne om man saa maa sige moralske Side af Krigen; det, der for os er det vigtigste, maa være dennes politiske Side.
Som det er gaaet med den moralske Side af Krigen er det ogsaa gaaet med den politiske; man har intet næg
tet sig for at komme den ene af de krigsførende Magter til Livs. Man maa f. Eks. lade Englænderne, at Spørgs- maalet »Belgien« fra deres Side fra først til sidst har været glimrende opreklameret. Den meget berømte, man kunde fristes til at sige berygtede Tale: »Ære og Van
ære« af Lloyd George er, for at nævne blot et Eksempel, et godt Bevis for denne Paastands Rigtighed, og ikke mindst gør det just ikke noget godt Indtryk, naar denne Tale ses paa Baggrund af dels Englands Isoleringspolitik overfor Tyskland før Krigen, dels paa Baggrund af
\\ atchmans*) Artikel: »Verdenspolitik: Tyskland og Storbritanien« i det engelske Maanedskrift »The Natio
nal Review« for Sept.-Oct. 1913, altsaa ca. ^4 Aar før Krigens I dbrud. I denne Artikel er hele den engelske
»Udhungringspolitik og Strategi« overfor Tyskland paa
*) Under dette Mærke siges der at skjule sig Lord Lansdowne Sir Greys Forgænger i Embedet.
1 4
Forhaand skitseret. Forf. skriver bl. a. »Tysk Handel og tysk Industri bliver Aar for Aar mere afhængig af Over
søhandelen, og er vi i Tilfælde af en Krig ved vor nuvæ
rende Overlegenhed til Søs og ved vor strategiske Stil
ling i Stand til at ødelægge denne Oversøhandel, ikke mindst naar hollandske og belgiske Havne indgaar som Led i vort Blokadesystem.« Ved Sammenligning af den
ne Artikel og LI. Georges ovennævnte Tale i »Queens Hall« skal der unægtelig en ualmindelig kraftig Fantasi til for at forestille sig, hvad man i England egentlig har ment med Begrebet »Hjælp til Belgien«. Snarere maa man sige, at Holland maa prise sig lykkelig over, at det ikke kom til at trænge til »Hjælp fra England«. Dog England om det. De krigsførende Magter har selvfølge
lig deres Ret til at udtale, hvad de vil, om Anledningen til deres Deltagelse i Krigen. De ikkekrigsførende har vel en ligesaa uafviselig Ret til at tro hvad de vil. Be
klageligt er det i ethvert Fald at en Tale som »Ære og Vanære« har kunnet finde saa stor Afsætning her i Lan
det, som sket er. »Watchman«s Artikel burde have væ
ret publiceret samtidig med den, den vilde have givet Folk noget at tænke paa, thi den fremtræder nærmest som et Forsvar for Tysklands Politik og Strategi. Mu
ligt er det imidlertid at baade Lloyd Georges Tale og
»Watchman«s Artikel kun skal opfattes rent »akade
misk« ligesom den Samtale i Aaret 1906 imellem den belgiske General Ducarne og den engelske Militærattaché i Bryssel, Oberstleutnant Barnardiston, og som omhand
lede det tekniske Spørgsmaal om en Landing af engelske Tropper og en fælles Optræden af den belgiske og engel
ske Hær i Tilfælde af et tysk Angreb paa Antwerpen.
Tales der her hjemme om Krigen, saa kan det, som Erfaringen desværre har vist og til Skade for os selv, ikke ske uden Lidenskab. En rolig og saglig Bedøm
melse af Forholdene, deres Aarsager og Virkninger, er næsten paa Grund af Fordom umulig. Alt bedømmes efter Sympati og Antipati, og heri ligger Faren for os og
vor Fremtid; thi det giver sig Udslag i Folkestemning.
Der kunde nu maaske hertil svares: »Ja, men et er Folke
stemning, et andet er Politik, in casu Udenrigspolitik; min Regering er neutral, jeg behøver ikke at være det.« Det er nok muligt at man andet Steds kan ræsonnere saadan, men der er altid en Fare for os deri, at vi har et saa ud
præget parlamentarisk Styre, som det vi har, og de Stormløb eller Forsøg paa Stormløb, som vi har set imod den nuværende Regering, rummer en Fare og lover ikke godt for Fremtiden. Man være nu enig eller uenig med Regeringen om dens Indenrigspolitik, saa kan man ikke nægte, at den under Krigen udadtil har ført en saadan Politik, at vi for bestandig vil komme til at staa i Tak
nemmelighedsgæld til den.
Profeter er sjældent agtede i deres Fædreland, men iblandt de krigsførende Magter af begge Grupper paa
skønner man den danske Regerings kloge og kraftige Neutralitetspolitik langt mere end her i Landet.
Man taler baade blandt Central- og Ententemagterne om de andre neutrale Landes Udenrigsministre eller Udenrigsministerier uden at vide, hvad de første hedder.
Erik Scavenius kender de alle ved Navn, paa Grund af den Dygtighed, hvormed han personlig har ledet Landets Politik udadtil i disse vanskelige Tider, og denne Dyg
tighed anerkendes fra alle Sider. Man maatte derfor meget beklage, om det skulde lykkes paa Grundlag af vor indre Politik at faa Regeringen styrtet saa længe Krigen varer, thi vi vilde derved udsætte os selv for den aller
største Fare. Nok muligt, at en eventuel ny Regering af anden Partifarve havde den gode Vilje til at føre en lige- saa god og neutral Politik overfor Udlandet. Spørgs- maalet vil dog blive tilbage, om den ogsaa havde Evne dertil. Denne Regering har desuden et Plus fremfor en eventuel ny Regering, nemlig det, at den allerede før Krigen var inde i de udenrigspolitiske Forhold og for- maar at bedømme hver enkelt Sag ud fra dem. Man burde alene af denne Grund, hvad politisk Parti man saa
end tilhører, holde sig det for Pligt, ikke at modarbejde det nuværende Ministerium, saa længe Krigen varer, og bedst var det, om man snarest gjorde sig det Ansvar be
vidst, som man paatager sig ved en Agitation mod Re
geringen under de nuværende Forhold; man ved, hvad man har, man ved aldrig, hvad man kan faa.
Ser vi nu hen til Resultaterne af vore overdrevne An
tipatitilkendegivelser overfor Tyskland det sidste Aar, og vore ligesaa overdrevne Sympatitilkendegivelser over
for de Allierede, saa maa vi desværre indrømme at disse over hele Linien har været negative — for os selv. Nogle Eksempler skal anføres her.
Der er blevet sagt at Tyskerne f. Eks. i Belgien har optraadt barbarisk. Imidlertid glemmer man, eller man ved maaske ikke, at et af de første Regimenter, der ryk
kede ind i Belgien, var det 84de Infanteriregiment i Slesvig, som væsentlig rekruteres af danske fra Nord
slesvig; altsaa med Beskyldninger om Barberi har man ment at ramme Tyskerne og riskerer derved at ramme
— os selv.
Hvor mangen dansk Hustru begræder ikke nu Tabet i Krigen af sin tyske Mand. Til Sorgen over dette Tab skal der altsaa føjes Skam og Vanære og Besudling paa- ført ham af hendes egne Landsmænd.
Et tredie Eksempel: En Gang i Efteraaret 1914 kom en Snes unge danske Haandværkssvende til den tyske Grænse paa Vejen hjemad (Stedet var ikke Vamdrup) ; de blev da straks af Generalkommandoen i den paagæl
dende By holdt tilbage og arresteret. Den danske Kon
sul søgte at faa dem fri, men det var ham i lang Tid umuligt. Han fik paa Kommandanturet den Besked, at da Folkestemningen i Danmark overfor Tyskland havde udviklet sig, som den havde, saa kunde Kommandanturet ikke paatage sig Ansvaret ved at løslade Danskerne,
»thi« blev der svaret, »vi ved jo ikke, hvad Dag vi har
Folkene tilbage over Grænsen som fjendtlige Soldater.«
Endelig lykkedes det dog heldigvis Konsulen ved Kraft
anstrengelser at faa Folkene fri.
Man blev tidligere i Tyskland i sin Egenskab af dansk vist den allerstørste Venlighed og Høflighed f. Eks. paa offentlige Kontorer. Forholdene under Krigen har nu udviklet sig derhen, at danske rejsende har set sig nød
saget til at beklage sig over, at f. Eks. Politibetjentene paa Kontorerne, hvor man skal melde sig for at faa sit Pas viseret, har vrisset og kommet med Bemærkninger til en, fordi man var dansk.
Paa Hoteller og i Pensionater hedder det nu rask væk: »ja, die Dänen sind nicht beliebt.«
Forlanger man paa et Hotel eller i en Kafé et eller andet af de danske Blade, man til daglig plejer at læse hjemme, saa riskerer man at faa det Svar: »Det Blad er forbudt i Tyskland for Tiden.« Motiv: den Tone, det har anslaaet overfor Landet under Krigen.
Danske, der i hele og halve Menneskealdre har været bosiddende i Tyskland, som har været stolte og glade ved at kunne kalde sig danske, som ikke har glemt deres gamle Fædreland og som altid har gjort dette Ære i det fremmede, de tager nu rask væk Afstand fra os; ja, der kunde nævnes Navne paa dem, der for Fremtiden vilde bryde med Danmark, og, naar Krigen en Gang er forbi, søge tysk Indfødsret — har vi Raad til det?
Der siges, at der i Hamburg ikke er en dansk, som ikke er revet ud med den hele eller en Del af sin Familje i Danmark paa Grund af Krigen.
Stillingen for den danske Koloni i Hamburg blev en Overgang saa prekær, at man blev enig om, at der maatte gøres noget for at forsone den fjendtlige Stemning, der var ved at gøre sig gældende overfor alt dansk i Bven.
Der blev da en Dag paa Børsen samlet ind imellem de danske Købmænd til Stokke for Invaliderne paa et La
zaret i Hamburg, og i Løbet af kort Tid kom der saa
i 8
meget ind, at der kunde købes 1200 Stokke, som blev overgivet Generalkommandoen. Det hjalp noget og gød Olje paa Bølgerne.
Paa Grund af Englands Løfter i Øst og Vest til dets Allierede og til neutrale har man mange Steder i Nordslesvig følt sig saa tryg, at Overpræsidiet har set sig foranlediget til at fremkomme med sin Bekendtgørelse. Det var ogsaa paa høje Tid, thi vel ind
rømmer man i 9de Armekorps i Altona, hvortil de fleste Nordslesvigere hører, at de dansktalende har kæmpet tappert og bravt, men paa den anden Side undlader man ikke paa det dybeste at beklage, at der den sidste Tid er forefaldet et uforholdsmæssigt stort Antal Desertioner, der nævnes Tallet 2,200; den dansktalende Del af Nord
slesvig stiller ca. 25,000 Mand. Man beklager dette For
hold ikke for Tysklands Skyld, men af Hensyn til de stakkels Folk, hvoraf mange er selvstændige Nærings
drivende og Familiefædre. De kan nu ikke vende hjem til Familie eller Forretning uden først at have udstaaet deres Straf, og den er ret stræng for den Slags For
seelser.
Et Forhold, der ogsaa er egnet til at sætte ondt Blod overfor os i Tyskland for Tiden, er det, at mange Dan
ske tjener i de allieredes Hære, og at der derved paa en for tydelig Maade tilkendegives, hvor vore Sympatier er. Hvis en ung dansk Mand har Lyst til at melde sig til Tjeneste hos et af de krigsførende Folk, saa skal han selvfølgelig have Lov dertil, men det bør da be
tragtes som en ren og skær Privatsag, og et Spørgsmaal er det, om man ikke staar sig ved ikke at gøre et saa- saadant Forhold til Genstand for megen Omtale, f. Eks.
i Pressen. I øvrigt tjener vist enhver Dansk for Tiden bedst sit Fædreland ved at blive hjemme, i ethvert Fald ikke melde sig som Kombattant ved en fremmed Armé.
Vi ved aldrig, hvad Dag vi kan faa Brug for alt det Mandskab, vi kan skaffe til Veje.
Hvad der ogsaa er uheldigt, er den stadige Udsenden
af Ambulancekorps snart til den ene snart til den an
den af de Allieredes Hære. Dette bidrager jo heller ikke til at stemme Sindene mildere og mere forstaaende over
for os i Tyskland.
Og endelig burde vi tænke paa Fremtiden. De"r vil jo efter al Sandsynlighed efter Krigen paa Grund af Stemningerne mellem de nu krigsførende Lande blive megen Transithandel. Højst sandsynligt vil megen af denne fra Tyskland kunne komme til at gaa over Kø
benhavn, men vi har jo bl. a. i Malmø en meget farlig Konkurrent, som sikkert vil kunne tilegne sig en Del af, om ikke hele denne Handel hvis vi ikke i Tide og inden det er for sent, griber os selv i Barmen og lægger os efter at anslaa en anden Tone overfor Tyskland.
Hvad nu Danmarks rent ydre Forhold til Tyskland under denne Krig angaar, saa kan man om dette sige, at der paa begge Sider af Grænsen har gjort sig en vis Ner
vøsitet gældende, og gør det for saa vidt endnu. Dette har bidraget til at forværre Forholdet imellem de to Lande, hvad der for Danmarks Vedkommende er uhel
digt og vil kunne virke skadende for Fremtiden; thi Danmark har for Tiden overfor Tyskland saa gode Kort paa Haanden, som ingen Sinde siden 1864. Det gæl
der for os nu om at spille disse Kort saa godt som vi formaar det, men Vejen dertil er ikke: for megen Ros til de Allierede og for stærk Dadel til Tyskland, men snarere: at søge at holde Tungen paa Vægtskaalen saa meget som muligt paa Hvilepunktet. Tyskland er nemlig for Tiden for Danmark »at faa i Tale«, men noget til
fredsstillende Resultat kommes der ikke til ved at vi skænder paa hinanden.
»Kölnische Zeitung« indeholdt en Gang i Februar 1915 en Artikel af Professor Hollmann om skandinavi
ske Stemninger overfor Tyskland under Krigen. Det var
20
at ønske, om denne kunde blive bekendt i videst muligt Omfang her i Danmark, og der skal derfor her citeres den Del af Artiklen, som væsentlig omhandler Dan
marks Forhold til Tyskland.
Professor Hollmann skriver: »Intet andet Folk har i Tyskland mødt Raceslægtskabs-Sympati og aandelig Forstaaelse i den Grad, som de skandinaviske Folk, og nordisk Aandsliv har intetsteds fundet en saadan Reson- nansbund, som her; i England og Frankrig kender man det slet ikke eller dog kun i ringe Omfang, og da mest via Tyskland. Nogle skandinaviske Forfattere som: Pe
ter Nansen, Johannes V. Jensen, Knut Hamsun og Sven Hedin, har haft Frisind og Aandsfornemhed nok til at erindre om denne kulturelle Forbindelse paa et Tids
punkt, hvor Tysklands Folk og Kultur er udsat for had
ske Angreb og Mistænkeliggørelse fra alle Sider — og ikke uden Modsigelse og Sigtelse for at have haft mate
riel Interesse heraf — medens andre ikke mindre kendte Repræsentanter for nordisk Aandsliv har tiet eller i det mindste ikke ytret sig i tyskfjendtlig Retning.
Mange andre har imidlertid aabenbart fundet Tids
punktet egnet til at holde et Slags General-Opgør med Tyskland, til at bryde overtvært med Raceslægtskabets og Kulturfællesskabets Baand og uforbeholdent vise os deres Antipati. De har herved fulgt Hovedstrømningen i den offentlige Mening, saaledes som den har faaet Ud
tryk i en stor Del af Pressen og det offentlige Liv i disse Lande. Der har fra tidligere Tid været stærke tyskfjendtlige Strømninger indenfor de skandinaviske Folk, og disse Stemninger er under Krigen mange Gange komne til Orde i Pressen og det offentlige Liv paa en Maade, der er egnet til at vække dyb Misstemning hos det tyske Folk, navnlig fordi det store Flertal af Tyskere ikke kender de historiske Grunde til denne Tyskfjendt
lighed og er tilbøjeligt til at udlede den af den forhaan- denværende Situation og til at betragte det som Dolkestik i Ryggen, tilføjede os fra en Side, hvor vi mindst kunde
vente det. Som det tyske Folks Karakter er, kan det vel forstaa de lidenskabelige Udbrud hos den Fjende, der kæmper imod os, men ikke det smaalige Nid hos Tilskuerne, der ikke tager Del i Kampen. Og Saarene fra Modstandernes blanke Bajonetter forvindes hurtigere, end de Tusind Naalestik, som tilføjes os af saa mange
»Neutrale«.
Der hersker forstaaeligt nok en vis Skyhed for at berøre disse Forhold i Pressen; men der er i Virkelig
heden intet at fortie eller skjule om noget, som man kan læse sig til i en hvilken som helst skandinavisk Avis, og som giver sig Udslag i det offentlige Liv, paa Gaderne og i private Forhold. Ganske vist kan en rolig og saglig Drøftelse af disse Anliggender ikke faa nogen Indfly
delse paa de politiske Begivenheder, men Folkene selv kan kun være tjente med at faa Klarhed, medens fejlag
tige Forestillinger let kan føre til store taktiske Fejl
greb. Det tyske Folk vil forhaabentlig bære det med Fatning, naar det gør den Opdagelse, at vor Sympati før de skandinaviske Folk ikke besvares. Vi vil sikkert ikke deraf tage Anledning til herefter at vise ringere Interesse for nordisk Aandsliv. Men paa den anden Si
de vilde det være meget at anbefale, om vore Turister i Norden fremtidig sparede lidt paa deres Følelser i Ret
ning af »germansk Broderskab«. Og paa de skandinavi
ske Folk vil det kun kunne gøre et godt Indtryk, naar de ser, at vi med Opmærksomhed følger den offentlige Mening i deres Lande, læser deres Aviser, og ogsaa i denne Tid ved deres Kritik søger Belæring om, hvorvidt vi selv er Skyld i denne deres Modvilje, og hvorvidt den beror paa ukontrollerede Stemninger og falske Forestil
linger.
Naar man taler om tyskfjendtlige Strømninger i Skandinavien, maa der naturligvis skelnes mellem de enkelte Lande, saa vist som det i det Hele er uberetti
get at skære de tre skandinaviske Folk over een Kam, eftersom de frembyder store Modsætninger indbyrdes og
22
lejlighedsvis lader deres egne gensidige Misstemninger faa lige saa skarpe Udtryk overfor hinanden, som det nu er Tilfældet overfor Tyskland. Der gik i denne Retning i de første Uger efter Krigens Udbrud Rygter i Svan-, som var fuldkommen grebne ud af Luften, og som blev paa det kraftigste gendrevne af Pressen, og da navnlig ved de tre nordiske Kongers Møde i Malmø; men det viser i alt Fald, hvor let ukontrolable Folkestemninger kan fortætte sig til Rygter og Formodninger, og hvor vigtigt det kan være, at faa en rolig og saglig Opklaring.
Naar saadanne Stemninger kan forekomme mellem de skandinaviske Broderfolk indbyrdes, hvor meget let
tere kan de da ikke opstaa overfor Tyskland, der for det brede Lag i Danmark stadig har staaet som »Fjen
den«. Den, der har fulgt dansk Presse, dansk indre Po
litik, dansk Folkeopdragelse og Litteratur, ved, at »den tyske Fare« i Aartier har været det fornemste Instru
ment for den nationalistiske Propaganda i Danmark, det Instrument, med hvilket der er blæst til national Sam- ling og drevet Agitation for Forsvarsbevægelsen. Begi
venhedernes Udvikling maa have overbevist Danskerne om, at der ikke truer dem nogen Fare fra Tyskland, og der er vel den bedste Udsigt til, at Krigen vil gøre en Ende paa denne Agitation og omstyrte de Mistroens og Mistankens Mure, der har rejst sig overfor Tyskland.
Men det er ikke at undres over, at der paa en Jordbund, der er behandlet paa denne Maade, foreløbig ikke spirer Sympati, og man vil forstaa, at Pressen, samtidig med at den alvorligt bestræber sig for at træffe Neutralitets- Tonen, til en vis Grad maa rette sig efter Folkestemnin
gen, navnlig da der i det parlamentariske, demokratiske Land ængsteligt vaages over Pressens Frihed, og egent
lige Regeringsorganer ikke findes. For den tyske Op
fattelse af den danske Misstemning er det af væsentlig Betydning, at den var til Stede før Krigen, og kun del
vist ved Krigen har antaget skarpere Former, og har
faaet aabenlyst Udtryk, hvor tidligere Høflighedshensyn og Forbeholdenhed medførte, at man tav stille.«
(Professor Hollmann omtaler nu Stemningen overfor Tyskland i Sverige og i Norge, idet han bl. a. anfører nogle Udtalelser af den norske Korrespondent Rubensen, der i Indledningen til sine Skildringer af et Besøg ved den tyske Vestfront har henvist til en ret udbredt, om end ikke tydelig begrundet Uvillie i Skandinavien mod Tyskland og tysk Væsen og fortsætter derefter):
»Mistro, Antipati, Misforstaaelse, det er en Suggestion, en psykisk Infektion, der tildels udbredes gennem Pressen og igen virker tilbage paa denne. Imod dette er der lidet eller intet at udrette, allermindst ved Bestræbelser fra vor Side. Det maa være tilstrækkeligt for os at erkende det grundløse og sygelige i saadanne Foreteelser. Denne Sygdom maa helbrede sig selv, og i sidste Instans er det ikke os, der mest lider under denne Sygdom. Vi lider af noget andet, nemlig af i alt for høj Grad at se os om efter »Sympati« i Udlandet.
Væsentlig anderledes end med Norge forholder det sig med Danmark; thi det danske Folk kan anføre en virkelig Grund til sin Uvilje mod os, nemlig Krigen i 1864 og det nordslesvigske Spørgsmaal. Den danske Nationaløkonom, Nationalbankdirektør Rubin, har i et, iøvrigt gennemgaaende objektivt Foredrag, udtalt sig herom paa følgende Maade:
». . . Det er Tyskerne, med hvem vi for 50 Aar siden havde Krig, vor sidste Krig, og de tog tre Hertug
dømmer fra os, to tyske og et delvis dansk. Det danske Nordslesvig gav de to Aar efter Krigen, ved Pragfre
den, offentligt Tilsagn om, at det skulde faa Mulighed for at komme tibage til Danmark, men Tyskland holdt ikke sit Tilsagn, og det blev i 1878 taget tilbage med en formel juridisk Begrundelse. Siden har Nordslesvig staaet under en som Regel strengt haandhævet tysk- nationalistisk Regering. At alt dette har indvirket paa
24
\ore Følelser, er selvfølgeligt, det kan man hverken ved at tale eller tie komme uden om.«
Dette er Hovedgrunden til det danske Folks Uvillie og i denne Forbindelse spiller Krigen og Tabet af Land - omraade en mindre Rolle end Haandhævelsen af den nordslesvigske Politik, hvis mangfoldige haarde Udsla- og Misgreb gennem Aartier har udgjort en staaende Ru
brik i den skandinaviske Presse og virket saarende — ogsaa ud over Danmarks Grænser.
Jeg skal omtale et af disse talrige Tilfælde, der fore
faldt et Par Maaneder før Krigens Udbrud, og hvis Ho
vedpersoner er mig nærmere bekendt. En dansk Kon
certsangerinde, af en anset Familie indenfor det danske Aristokrati, blev sammen med sin Ledsagerske anholdt i voncertsalen paa en Tourné i Nordslesvig, udvist og ved Nattetid i Selskabstoillette i en 3die Klasses Kupé ført over Grænsen af en Gendarm. Aarsag: at hun havde haft til Hensigt at foredrage danske, svenske og norske Sange — muligvis ogsaa tyske, eftersom den paagælden
de Dame havde studeret i Tyskland. Men hvem spør-
tt? •°m ^ets8"rundla8'et lige overfor Haandhævelsen
af l dvisningsordren ? Begivenheden blev naturligvis omtalt af hele den skandinaviske Presse, og man maa vel indrømme, at den, selv om L'dvisningen var beretti
get, i sin Form virker oprørende. Der er ogsaa Tilfæl
de, hvor danske Turistinder er blevne udviste, fordi de har baaret en Buket af røde og hvide Nelliker; denne Hentydning til de danske nationale Farver gjaldt for at være statsfarlig og maatte straffes. Denne Slags Til
fælde af Udvisning kan tælles i Hundredevis; hvem der interesserer sig derfor, behøver kun at gennemgaa et Par Aargange af en hvilkensomhelst dansk Avis. Det l'gger udenfor min Kompetence at dømme om, hvor
vidt disse Forholdsregler har været nødvendige til Op
retholdelsen af Tysklands Magt, men jeg tror ikke, at de just har bidraget til at fremme Germaniseringen af den derværende Danskhed.
Disse Grænsestridigheder, der i mange Tilfælde kan føres tilbage til den personlige Irritabilitet paa lokale subalterne Steder, har i Skandinavien fremkaldt en vis Misstemning, der gør sig gældende under den nuvæ
rende Situation. Naar Repræsentanterne for vor Kul
tur nu appellerer til disse Folks Retfærdighedsfølelse og Sympati, og under dette bliver Genstand for mere el
ler mindre høflige Afvisninger, maa vi erindre, at Skyl
den er at søge hos os selv. Med nogen Ret møder man os med det Spørgsmaal, hvorfor Retfærdighedsfølelsen og de særlige skandinaviske Sympatier ikke tidligere har gjort sig gældende hos os, da det drejede sig om skan
dinaviske Interesser og om Spørgsmaal, vedrørende det praktiske, fordragelige Samliv mellem Lolkene. At vi har modtaget skandinavisk Litteratur og Kunst med aabne Arme, anerkender man gerne, men man mener, at Takskyldigheden dog væsentlig ligger paa vor Side. Og dette er vel egentlig ikke saa helt uberettiget — selv om det ikke just vidner om Høflighed, at det siges.
Fejlen er her, som paa andre Omraader, at Repræ
sentanterne for vor Kultur har givet sig alt for lidt af med Politik og navnlig i de rent praktiske Anliggender ofte er fuldstændig uerfarne. Dette har hævnet sig nu.
Henvendelserne til det neutrale Udland og netop til de Folk, som vi har antaget for at være mest venligstemte overfor os, har indbragt os Spot og Haan, og mere ska
det end gavnet vor Sag. Dette er navnlig Tilfældet i de skandinaviske Lande, hvilket fremgaar af den norske Korrespondent Rubensens ovenfor omtalte Bemærknin
ger; jeg kan ogsaa bevidne det udfra egne Erfaringer.
Det synes at være nødvendigt at sige det igen, da denne Slags Henvendelser i Form af Udsendelse af Tryksager, gennem Forretnings- og Privatkorrespondance og Ud
spredelse af særlige Blade i Skandinavien ikke er op
hørt, til Trods for at der oftere i Pressen er manet til Tilbageholdenhed i denne Henseende.
Allerede Lichtenberg har revset den tyske Svaghed for stedse at se sig om efter Sympati i Udlandet. Gan
26
ske vist behøver man ikke absolut heri at se en Svag
hed, en national Usikkerhed; man kunde ogsaa udlægge det som en smuk menneskelig Egenskab. Ligemeget, den
ne Egenskab er der, og den har dybe Rødder. Det: oderint dum metuant, som man nu absolut vil hæfte paa os. er jo dog intet andet end Vrangsiden, Skuffelsens Mislyd.
Men denne Egenskab er i betænkelig Grad Romantik.
Der findes ingen sand Sympati mellem Folkeslagene j snarere bunder Folkenes Følelser overfor hinanden i in
stinktiv Antipati, der i vor Tid er bleven kunstig ud
dybet ved nationalistiske, chauvinistiske Bevægelser, og som navnlig hos de smaa Nationer blander sig med en ubestemt Følelse af Frygt og Misundelse overfor et Na
bofolk, der tager til i Styrke. Raceslægtskabet spiller li
den Rolle i dette Tilfælde; Tilbøjeligheden til national Afsondring er stærkere end Blodets dunkle Følelser. De fleste Retstrætter forekommer ogsaa blandt Slægtninge.
Og navnlig opstaar der ingen Sympati udfra kulturelle Relationer. Det, vi nu benævner Sympatier mellem Fol
kene, beror enten paa realpolitiske Interesser eller paa tomme Følelsesaffektioner, der har deres Udspring i et mere eller mindre tilfældigt Kendskab til den fremmede Nation, eller maaske oftere i Mangelen paa et saadant Kendskab, og som med Forkærlighed vender sig mod fjernere Himmelegne. Den i Skandinavien stærkt ud
bredte Anglomani bunder dels i rent ydre formelle Ting, dels i det formentlig nære Slægtskabsforhold mellem en
gelske og skandinaviske, og særlig da norske og danske, Stats-, Selskabs- og Livsformer. I Reglen oplever den demokratiske Skandinav den største Skuffelse, naar han opsøger England hjemme hos det selv, og lærer det engel
ske Selskabs l tilgængelighed, Tnteresseløshed og insulæ
re Begrænsning at kende. Men Suggestionen er der nu engang, og det ligger i den menneskelige Mangel paa Ligevægt, at Sympatien for eet Folk altfor ofte giver sig U dslag i Antipati mod dettes Modstander.
Denne tildels begrundede Misstemning og ubestemte
Følelsesaffektion ytrer sig som en vis moralsk Patos, af hvilken vi desværre kun hører Mislyds-Klangen af Uvil- lie mod os. Man føler sig som »Neutral«, kaldet til at være Dommer og mærker under dette ikke, at man er i høj Grad hildet i Fordomme.«
Saa vidt Prof. Hollmann.
Der vilde ikke være Grund til for Danske at opholde sig ved en saadan Udtalelse fra tysk Side, hvis denne var en Røst i Ørkenen, men det er den ikke, tværtimod, en
hver Dansk, der for Tiden rejser i Tyskland, vil gøre den Erfaring, at man der i høj Grad er lydhør for Stemnin
ger i Danmark overfor Tyskland, ogsaa i Kredse, der staar Regeringen nær. Og at Udtalelser som dem, Prof.
Hollmann er fremkommet med, heller ikke misbilliges i Regeringskredse, beviser den Omstændighed, at Holt
mann, der i Tyskland er kendt som en varm Beundrer af Danmark og alt Dansk, ikke to Maaneder efter den ovenfor citerede Artikels Fremkomst, for anden Gang i Løbet af nogle faa Aar, blev udnævnt til Attaché ved det herværende tyske Gesandtskab.
Som Hollmann har udtalt sig, saaledes udtaler man sig ogsaa i Tysklands største politiske Parti Centrum og blandt Socialdemokrater. Et godt Tegn er det, at Holstenerne ogsaa kommer med.
I Foraaret 1915 udkom f. Eks. en Brochure »Däne
mark und wir« af Dr. Otto Scheel, Professor i Teologi ved Universitetet i Tübingen. Han slaar i denne til Lyd for et bedre Forhold mellem Danmark og Tyskland, idet han udtaler, hvorledes danske og tyske er henvist dertil.
Forfatteren nævner Grundtvig og de danske Folke
højskoler, og skriver bl. a. følgende: »At pleje germansk Folkekultur og tilvejebringe en høj Gennemsnitsdannel- se, er i vore Dage blevet Danmarks Lod fremfor andre germanske Stammer. Her sprudler Kildevæld, hvoraf ogsaa vi kan øse.« Om Forholdet mellem Dansk og Tysk efter Krigen skriver Forf.: »Naar vi, som vi haaber, efter Krigen staar stærkere og sikrere paa vore Fød
28
der end før, da vil der ske en Forandring med de For
mer for Beskyttelse, der hidtil har maattet opretholdes ved irænsen.« Naar Tyskland først har naaet en ny in
ternational Stilling-, »vil Konsekvensen deraf blive "dra
get ved Grænsen«.
Professor Scheel mener, at Dansk og Tysk vil kunne mødes ved Grænsen under gensidig Anerkendelse og til gensidig Berigelse, thi denne Tilstand vil i Fremtiden lettere kunne virkeliggøres, fordi Krigen vil omforme tankegangen saaledes, at man ikke længer — som i det 19de Aarhundrede — gør Nationaliteten til et og alt, og Statsforbindelsen til det underordnede, men at man just lader Nationaltetsprincippet underordne sig- Stats
tanken.
Skriftet slutter med disse Ord: »Naar da ogsaa frem
deles Danmark er med til i de dansktalende Nordsles-
\ igere at bære Ofre af Gods og Blod for den german
ske Førstemagts \ erdensopgaver, da er dette Vinding, intet Tab. Thi ethvert Folk vokser inderligt og sædeligt, naar det bliver stillet overfor store Opgaver. Og Dan
marks middelbare Medvirkning til Tysklands store Op
gaver tilvejebringer det frugtbare Grundlag, hvorpaa et ubrydeligt Fællesskab mellem dem kan bygge sig op. Paa den Maade vilde Nordslesvig, i hvis Skæbne vi saa det 19de Aarhundredes store Verden afspejle sig paa et højere Trin, blive det modneste Udtryk for, hvorledes Forholdene mellem Folk, Stat og Befolkningsdele i Mel
lemeuropa er traadt ind i en ny Fase.«
Der synes altsaa nu at være Basis for os til endelig en Gang at komme til Forstaaelse med Tyskland, og man maa derfor meget beklage, om de Chancer, vi nu har, skulde forspildes ved uforsigtige Udtalelser Mand og Mand imellem og ikke mindst i Pressen.
Fra dansk Side i Tyskland arbejdes der ogsaa hen til en bedre Forstaaelse imellem Danmark og Tyskland efter Krigen. Der blev i Fjor A inter i Berlin afholdt en Række Foredrag med Titlen: »Was jeder wissen muss
über Deutschland und die fremden Staaten«. Til at tale fra dansk Side opfordrede man en i Berlin bosiddende Dansk, cand. jur. E. Plockross. Han holdt under den største Opmærksomhed et Foredrag om »Tyskland og de nordiske Stater«.
Da dette Foredrag, skønt holdt for et tysk Publikum, ogsaa vil kunne vinde Interesse her i Landet, skal der her gives et Resumé over det. Efter nogle indledende Bemærkninger udtalte Hr. Plockross omtrent følgende:
»Vi vil nu gøre Danmark til Genstand for vore nærmere Betragtninger, fordi det tysk-nordiske Problem mest tilspidser sig her og er vanskeligst at løse; thi det lader sig desværre ikke skjule, at man i Danmark, særlig i stærkt nationale Kredse, finder den stærkeste Antipati overfor Tyskland. Og da man maa sige, at begge disse Folk, Tyskland og Danmark, med Hensyn til Stamme- slægtskab og Kultur staar hinanden særlig nær, saa maa det synes dobbelt vigtigt, at faa Klarhed over Grundene til denne Antipati, over det, som i en Række af Aar har skilt, og at søge efter Midler og Veje, der maatte være egnede til at fjærne Anstødsstene i begge Folks Inter
esse. Desuden kunde den Opfattelse maaske ogsaa gøre sig gældende, at det tysk-danske Spørgsmaal kunde faa en vidtrækkende Betydning for Løsningen af det tysk
nordiske Problem. Thi efter at de tre nordiske Riger atter har nærmet sig til hinanden for at indtage en Fællesstilling overfor mere alvorlige Problemer, som Kri
gen for de neutrale har ført med sig, er en Udtræden af et af de tre nordiske Riger af Neutraliteten, eller et af disses Indtræden i en storpolitisk Koalition, blevet min
dre sandsynlig. Jeg vil begynde med en af de mindst tungtvejende praktiske Grunde til Misstemningen. I Danmarks industrielle Liv er der iøjnefaldende Punkter, som absolut maa indvirke paa Danmarks Sympati.
Hovederhvervet i Danmark er Agerbrug, selv om det ikke ganske kan brødføde sig med Hensyn til Korn og Mel. En Hovedeksportartikel er Smør og Fedtvarer.
3°
Denne Eksport indbringer Landet aarlig 250—300 Mill.
Kr., og hovedsagelig ved Handel med England. Ifølge Landets geografiske Stilling til Tyskland vilde dette være den naturlige Aftager af disse Varer, dog, de tyske Told
love har gjort, at Vejen for disse gaar'til England, og Havnen i Esbjerg, den eneste paa Danmarks Vestkyst, blev bygget med store Omkostninger med denne Eksport for Øje.
Betydningen af denne dansk-engelske Handelsforbin
delse vinder en bred Basis i den almindelige folkelige Bevidsthed ved de i Danmark i stort Antal opstaaede Andelsmejerier og Andelsslagterier, hvorved Bønderne sættes i Stand til at sælge deres Varer direkte til Eng
land og ilden Mellemhandlere. Denne i høj Grad intime Følelse med det engelske Marked maa selvfølgelig knytte et stærkt Baand mellem Danmark og England, og Mulig
heden af dettes Sønderrivning ved Krigen maa udøve en vidt forgrenet og rystende Virkning paa det danske Folk, som umuligt kan gaa i tyskvenlig Retning.
Langt dybere og vanskeligere at fjærne er den Uover
ensstemmelse i Gemytterne, som bunder i kulturelle og historiske Grunde. Her gælder det frem for alt at virke hen til en gensidig Forstaaelse ved ærligt og alvorligt Onske om at nedrive den skillende Mur, thi den skæbne
svangre Betydning af denne Mur maa enhver, som al
vorlig vil beskæftige sig med disse Spørgsmaal, gøre sig klar. En kort kulturhistorisk Oversigt vil gøre dem klart, hvad det er, der skiller. Danmark var en Gang Eng
lands Behersker, besad hele Sydkysten langs Østersøen og var Enehersker i hele Norden. Lidt efter lidt svandt dets Stormagtsstilling. Det sidste Stød fik vi i 1864, hvorved vi mistede henved en Trediedel af Landet. Un
der dette Tab bløder endnu de danske Hjærtcr.«
Hr. Plockross gaar nu over til at forklare Grunden til Misstemningen i Danmark overfor Tyskland, og for at undgaa Skin af patriotisk Partiskhed, ci
terer han den ovenfor optrykte Artikel af Prof. Holl-
WiWff/ff t '..'«tø*
31
mann i »Kölnische Zeitung« og- fortsætter derefter som følger: »I Aarhundreder var Slesvig og Holsten Dan
marks Smertensbarn og var snart i de danske Kongers Hænder, snart i tyske Fyrsters. Før 1864 stønnede de tyske Holstenere under det danske Herredømme, efter 64 svinger Pendulet til den anden Side. Aldrig bliver det paa Hvilepunktet. Ved Gennemførelsen af § 5 haabede man paa, at der skulde falde Ro over Sagen, men denne Paragraf blev med Østrigs Billigelse ophævet 1878.
Maaske tør man da i Tysklands nye store Tid sætte sin Lid til, at der vil blive gjort, hvad gøres kan, for at finde en Løsning, der kan tilfredsstille alle Parter og bringe Pendulet til Ro for bestandig.
Iøvrigt maa jeg maaske her nævne, hvad næppe er tilstrækkelig bekendt, at de slesvigske Soldater i denne Krig til det yderste har gjort deres Pligt, hvad det store Antal af Jærnkors paa Slesvigernes Bryst beviser. De har herved vist, at de var deres Ed tro i Farens Stund, og har derved erhvervet sig Ret til Forstaaelse og mulig Imødekommen.
Ved en lykkelig Løsning af det slesvigske Spørgs- maal vilde sikkert Vejen aabnes til de danske Hjærter, og derved Mulighed for et godt og frugtbart Naboskab.
Og nu til Nordens andet storpolitiske Problem: Skan
dinaviens Forhold til Rusland. Dette Problem stammer som bekendt fra Nødvendigheden for Rusland for at skaffe sig en isfri Havn.
Hvor vigtigt dette Spørgsmaal er for Rusland, har den nuværende Krig vist, idet Rusland en Tid lang gan
ske var afskaaret fra Tilførsel af Munition. For at naa en saadan Havn, maa Rusland gennem Sverige og Norge til Narvik paa Norges Vestkyst.«
Efter en Omtale af Stemningerne i Norge og i Sverige overfor Tyskland fortsætter Hr. Plockross:
»Tilsidst til Spørgsmaalet: en nordisk Union. Det kunde synes, som om de isoleret staaende smaa Staters Dage var talte. Skulde de ikke i Fremtiden sluges af en
: ---
32
mægtigere, saa maa de enten slutte sig" til en Stormagt eller indbyrdes slutte et Forbund. Fra dansk Side blev der allerede i 1841 i »Augsburger allgemeine Zeitung«
slaaet til Lyd for denne Tanke. Fra tysk Side har Ge
neralfeltmarskal Moltke behandlet det samme Spørgs- maal i enAfhandling (ogsaa i »Augsb. allgem.Zeitungs«), Efter at han med Beklagelse har slaaet fast, at Tyskland har tilbagevist belgiske Tilnærmelsesforsøg, vender han sig til sin \ ndlingstanke: Tyskland og Østrig i Forbin
delse med Danmark som en Kile midt i Europa. Han betoner dog med Eftertryk, at der ikke kan være Tale om en Forurettelse af den danske Nationalitet, ingen Sammensmeltning, som ophæver Folkeejendommelighe
den, men et Forbund, som opretholder den; som et saa- dant havde han tænkt sig Danmarks Tilslutning til Tysk
land ; den altfor store L lighed nu til Dags imellem det lille Danmark og det mægtige tyske Rige vilde imidler
tid nu gøre et saadant Forbund betænkeligt. Disse Be
tænkeligheder vilde dog falde væk, naar andre smaa Sta
ter stillede sig paa Danmarks Side, især hvis disse — som i Tilfælde af en nordisk Union — først havde forbundet sig indbyrdes. Følelsen af en tvungen Indtræden i et For
bund med en Stormagt faldt da bort. Set fra denne Side maa Unionstanken ogsaa for Tyskland have Interesse.
Unionstanken blev en Gang i Aaret 1397 virkelig
gjort af Dronning Margrethe og toges atter op hver Gang, en af de nordiske Stater truedes udefra. Denne Fare er i Øjeblikket atter til Stede. Ved »Trekonger Mø
det« synes Tankens Realisation atter at være rykket nær
mere. Den var Opfyldelsen af alle store nordiske Aan- ders Længsel. Særlig har den gamle Bjørnson kæmpet derfor, og med ham Henrik Ibsens Søn, den tidligere Ministerpræsident i Norge. I ethvert Fald vil den nor
diske Union atter lade opstaa et gammelt Problem, om man saa vil: det nordiske Dardanellerspørgsmaal, idet Indgangsporten til Østersøen i Tilfælde af denne Unions Virkeliggørelse atter kommer paa en enkelt Haand, nem-
'i'M'
33
Hp i det forenede Nordens. Dette vil maaske være den største Anstødssten for en Virkeliggørelse af Unions
tanken.
Til Slut vil jeg" blot minde om, hvor vigtig et godt Forhold imellem Tyskland og Danmark er, naar der til
stræbes et godt Forhold imellem Tyskland og de nordiske Riger. Men dertil hører rigtignok nødvendigvis, at Dan
mark og de nordiske Brødrefolk faar den rette Opfat
telse af det tyske Folk, om Maalet for dets hellige Krig og Forstaaelse af den moderne Imperialismes Hemmelig
hed, om hvilken den svenske Retslærde Kj ellen saa be
gejstret siger: »Der er ikke blot en Stræben efter mate
riel Gevinst eller kun som en Attraa efter Magt, men en Ansvarsfølelse for Menneskehedens Mission«, og Tysk
land vil opfylde sin Mission, »thi«, for atter at tale med Kj ellen:
»Dette Folk besidder efter alle Solemærker en phy- sisk og moralsk Sundhed. Det er et Folk, som ikke alene staar paa Kidturens Højde, men ogsaa paa Livs.: raftens og Livsmodets. Af et saadant Stof formes der Verdens
magter.«
Saavidt cand. jur. Plockross, og hans Udtalelser ble\
som sagt i Berlin hørt med den største Interesse og Op
mærksomhed, og de Tanker, der især i Slutningen af Foredraget gør sig gældende, burde endnu mere her i Danmark paakræve Opmærksomhed.
Vi er hidtil gaaet uskadt ud af Verdenskrigen, og alt eftersom Krigen mere og mere synes at ville trænge Syd paa, er der jo en til næsten A ished grænsende Sandsyn
lighed for, at vi ogsaa helt vil slippe med Skrækken denne Gang. Dette sidste maa udtrykkelig fremhæves, thi, hvad vi i de sidste 2 Aar har oplevet, er sikkert kun Forspillet til, hvad der senere vil komme, nemlig Opgøret imellem Kngland og Rusland, i hvilket vi antagelig vil blive stillet overfor et lignende Valg som Belgien i 1914 og Grækenland i Aar, nemlig Valget for eller imod den ene af de krigsførende Magter.
34
Af lutter Sympati og Antipati overfor henholdsvis Entente- og- Centralmagter, har vi ikke her i Landet set
»Skoven for bare Træer«, nemlig det, som kan blive Fa
ren for os selv: Ruslands Stræben mod Havet, d. v. s. isfri Havne. I sin foromtalte Brochure: »Dänemark und wir«
hentyder Prof. Otto Scheel til denne Fare, som han paa ingen Maade anser for at være nogen Drøm, tværtimod Faren er der, og den er langt mere overhængende, end man vist her i større Kredse af Skandinavien har gjort sig det klart. Der har dog hævet sig enkelte Røster for at paavise denne Fare, men disse er tilsyneladende — i ethvert Fald foreløbig — gaaet ret upaaagtet hen.
Den norske Maler Professor Hans Dahl, der er en ypperlig Kender af baade skandinaviske og tyske For
hold, har saaledes for et Aars Tid siden udsendt et lille Skrift: »\aagn op T Nordens Folk«, i hvilket han bl. a.
skriver følgende:
»Der er noget, som hedder »Panslavisme« ; det er ikke noget tomt Ord, der staar mægtige Kræfter bag. Om
stændighederne har nu føjet det saa, at Germanerne og Slaver er kommet hinanden nær ind paa Livet som Na
boer.
Hovedmagten inden den panslaviske Bevægelse er Rusland, og kaster man et Blik paa dets historiske Ud
vikling, vil man se, at dette Land trods sine uhyre Stræk
ninger stadig har søgt at udvide sig paa Naboers Bekost
ning. Det strakte Haanden ud i Øst efter Dele af det kinesiske Rige, men har her mødt sin Konkurrent Japan.
I Syd har Rusland undertvunget Kaukasiens tapre Bjærg- folk og bemægtiget sig det turkestanske Rige, og stræk
ker Haanden ud mod det tyrkiske Rige med Konstan
tinopel. AI od \ est har det bemægtiget sig Størsteparten af Kongeriget Polen og taget Estland, Kurland, Livland og P inland fra Sverige, hvorved Nordgermaner og Sla
ver er kommet hinanden nær som Naboer. Det skulde være bra, og man kan ikke nok betone Ønskeligheden af at dette Naboskab stadig kunde blive af venskabelig Art,
og vi Germaner kunde faa sidde i Ro paa vore Fædres Jord. Det kan jo gærne være, at det er Russernes oprig
tige Mening, at ville dette, og at de nuværende Magt
havere ogsaa nærer dette Ønske. Men intet er vist og va
rigt her i Verden, og for Fremtiden kan ingen garan
tere . . . Men selv om Rusland skulde komme i Besiddelse af Konstantinopel og Dardanellerne, har det derved kun Udgang til Middelhavet, men ikke til Atlanterhavet, saa man ikke kan frigøre sig for Frygten, at det vil søge den uhindrede Adgang til Verdenshavet over Sverige og Norge . . . Kun et kraftigt Tyskland kan yde Nordger
manerne Hjælp mod Besiddelsetagen af deres Land. Kun en mægtig Landarmé kan gøre dette. En Hjælp fra an
den Kant med en Flaade vil, selv om den skulde ydes, ikke magte at standse en Landarmés Indmarsch i Skan
dinavien. Det er i Lys af dette Kjærnepunkt, at vi Nord
mænd, vi Skandinaver bør se Begivenhedernes Gang. Alt andet er af underordnet Betydning.
Nu kæmper Tyskland en Kamp, man kan sige med den halve Verden, og paa de polske Sletter afgøres Kam
pen mellem Slavernes Hovedmagt og Germanernes Ho
vedstamme. Det er en selvsagt Ting, at denne Kamp har en overordentlig Betydning for os Nordgermaner.
Tyskland kæmper her ikke alene for sin egen Eksistens, men samtidig ogsaa for Skandinavien«.
Dette Ruslands Forhold til Skandinavien har i øvrigt ogsaa andet Steds i Europa været taget op til Behand
ling. Saaledes har den hollandske Professor Dr. Verijn- Stuart i sin Brochure: »De ecconomische Orlog« udtalt, at Ruslands uhindrede Adgang til Verdenshavet kun kan opnaas paa Bekostning af Sverige og Norge.
Denne »Faren for Skandinavien« har man nærmere ind paa Livet nu end før Krigen. Rusland vil jo antage
lig gaa svækket ud af Krigen og bl. a. miste noget af sin Østersøkyst, som det maa søge erstattet andet . Steds.
Rusland kunde nu tænkes at ville gaa to Veje, nemlig
3*
36
enten over den skandinaviske Halvø til Atlanterhavet, eller mod Sydøst ind i Asien, og her vil det øjeblikkelig
komme til at kollidere med England.
Om dette Emne udkom der for nogen Tid siden en Pjece: »Faren for Skandinavien« af Nordmanden Dr.
Hermann Aall, som mærkværdigvis har vakt ingen eller i ethvert Fald liden Interesse her i Danmark, trods det at dens Indhold netop er af en saadan Art, at det burde af
tvinge os den største Interesse. Om Danmarks Forhold til Tyskland under Krigen siger Forfatteren, hvad der utvivl
somt er rigtigt, at Danmark ved at lukke Sundet og Bæl
terne har sikret sin Selvstændighed virkningsfuldere end ved noget Krigsvaaben, thi saafremt Danmark havde til
hørt det tyske Rige, vilde Tyskland have været angribelig i Jylland, i København o. s. v. Tyskland vilde have haft en udstrakt Saarbarhed. Nu derimod kan det som en Snegl trække sig ind i sit Hus. Danmarks Selvstændig
hed og Neutralitet beskytter Tyskland bedre end noget Panser, og denne Virkning beskytter omvendt Danmarks Selvstændighed overfor Tyskland. Mellem Tyskland og de skandinaviske Lande bestaar intet politisk eller økono
misk Modsætningsforhold, fraset det saakaldte nordsles
vigske Spørgsmaal imellem Danmark og Tyskland.
Kort efter at Krigen var udbrudt, gik der de taabelig- ste Rygter om de to sidstnævnte Landes Forhold til hin
anden. Der sagdes f. Eks., at Kejser Wilhelm skulde have udtalt, »at han fortrød, at han ikke havde taget Danmark først«, nemlig før Belgien. Man har fra dansk Side sikkert ikke gjort sig rigtig klart, hvad Følgen af et saadant Skridt fra Tyskland overfor os vilde have be
virket for Tyskland; dette vilde nemlig ved en saadan Aktion have sat sig selv i den alier største Forlegenhed.
For det første vilde Tyskland have udelukket sig selv fra al Transithandel over Danmark, med andre Ord have forøget Chancerne for at Englands »Udhungringsstra- tegi« overfor sig skulde lykkes. For det andet vilde Tyskland, som af Dr. Aall fremhævet, have været angri
belig i Danmark. For det tredie maatte Tyskland have afgivet et forholdsvis stort Mandskab til Besættelse af Forsvar af de vidtstrakte danske Kyster, Mandskab, som det, hvad Tiden har vist, har haft langt bedre Brug for andet Steds. For det fjerde vilde en saadan Okkupering af Danmark have været ganske hensigtsløs og kun egnet til at forøge Tallet paa det tyske Riges Fjender; og en
delig kommer dertil, som ogsaa af Dr. Aall fremhævet, at netop Danmarks Selvstændighed er Tysklands bedste Værn mod Nord.
Den eneste tænkelige Grund til at Tyskland skulde have gjort Vold paa Danmarks Neutralitet, kunde da have været den, at det vilde have sikret sig fri Passage igen
nem Sundet og Bælterne, hvad der for Tyskland i denne Forbindelse er ganske betydningsløst, idet det har Kieler- kanalen. Denne sidste har saaledes været Danmark et Værn for Krænkelsen af dets Neutralitet sydfra — og den vil kunne være det for Fremtiden; thi Danmarks Neutralitet og Selvstændighed kan kun brydes ved en Voldsakt fra Tysklands Fjenders Side. Men en saadan Plan vilde kun kunne lykkes i det Tilfælde, at Tyskland var fuldstændig brudt sammen. Saa længe det ikke er Til
fældet, er et Landgangsforsøg og en Forcering af de dan
ske Farvande, fra f. Eks. engelsk Side, udelukket.
Hvad der saaledes, foruden den af den danske Rege
ring klogt gennemførte Udenrigspolitik under Krigen, har frelst Danmark, er dette: at Kielerkanalen er tysk, den tyske Flaades forholdsvise Størrelse, der, selv om den er Englands underlegen, alligevel er stor nok til at indgyde denne Respekt, og endelig det, at Tyskland ikke blev »knust«. Disse tre Faktorer har hjulpet os ud af Faren denne Gang, og de vil ogsaa være os et Plus i Fremtiden.
Naar derfor danske istemmer Kravet fra England om Kielerkanalens Internationalisering, saa ved de vist ikke, hvad de udtaler. Blev Kielerkanalen nemlig international, saa var vi med det samme en dødsdømt Nation; vi vilde
