Lavere børnecheck rammer hårdt i ghettoområder

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Fattigdom i Danmark

Lavere børnecheck rammer hårdt i ghettoområder

Regeringen og Dansk Folkepartis besparelser i børnechecken rammer socialt skævt. Nye be- regninger viser, at anvender man OECD’s fattigdomsgrænse, skubber forringelserne alene 9.000 personer ud i fattigdom når besparelserne er fuldt indfaset. Hele 6.000 af disse er ind- vandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Samtidig viser analysen, at ghettoområder som Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense, hvor der i forvejen bor mange fattige, bliver sær- lig hårdt ramt af forringelserne.

af forskningschef Mikkel Baadsgaard 20. august 2010

Analysens hovedkonklusioner

• Analysen viser, at når man anvender OECD’s fattigdomsgrænse stiger antallet af fattige med 9.000 personer som følge af forringelserne (når de er fuldt indfaset). Heraf er ho- vedparten – hele 6.000 personer – indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

• Samtidig er det navnlig i ”ghettoområder”, at mange skubbes ud i fattigdom. I Vollsmose i Odense stiger andelen af fattige fra 18,0 pct. til 23,0 pct. i Vollsmose som følge af for- ringelserne af børnefamilieydelsen. Det svarer til en stigning på 28 procent. I Gellerup i Århus stiger andelen af fattige tilsvarende. Her er der tale om en stigning fra 25,1 pct. til 28,2 pct., eller hvad der svarer til 13 procent, som følge af forringelserne.

• Hertil kommer, at forringelserne indebærer, at rådighedsbeløbet i Vollsmose og Gellerup reduceres næsten 7 gange så meget som i resten af landet.

Kontakt

Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

Fattigdom i Danmark Lavere børnecheck rammer hårdt i ghettoområder

2 Forringelserne i børnechecken skubber 9.000 ud i fattigdom

Som et led i regeringens genopretningspakke er det besluttet at spare godt 1 mia. kr. ved reduktion i børnechecken. Besparelsen sker dels ved en generel satsreduktion på 5 pct., og dels ved at der sættes et loft over den samlede børnefamilieydelse på 35.000 kr. Denne besparelse rammer fortrinsvis børne- familier, der har de laveste indkomster.

Den socialt skæve profil i forringelserne af børnefamilieydelsen kan illustreres ved at se på, hvordan antallet af fattige påvirkes af forringelserne. Dette er gjort i tabel 1. Anvendes OECD’s fattigdomsgræn- se (50 procent af medianindkomsten), viser AE’s beregninger, at forringelserne medfører en stigning i antallet af fattige på 9.000 personer, når besparelserne er fuldt indfaset i 2020. Langt hovedparten – 6.000 personer eller hvad der svarer til to tredjedele – af dem, der skubbes ud i fattigdom, er indvan- drere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Tabel 1. Stigning i antal fattige ved besparelser på børnechecken – fordelt på herkomst Fattige i

2007

Skubbes ud i fattigdom (netto)

I alt Fattige i 2007

Skubbes ud i fattigdom (netto)

I alt

Antal Pct. Pct. point Pct.

Danskere 220.500 3.000 223.500 4.5 0.1 4.5

Vestlige indvandre- re

22.000 0 22.000 16.1 0.1 16.2

Ikke-vestlige ind- vandrere

61.500 6.000 67.500 18.8 1.8 20.6

I alt 304.000 9.000 313.000 5.6 0.2 5.8

Anm: Virkningen af børnechecken er beregnet efter reglerne ved fuld indfasning (2020). Antal er afrundet til hele 500. Efterkommere fra ikke- vestlige lande indgår under ikke-vestlige indvandrere, mens efterkommer fra vestlige lande indgår under vestlige indvandrere.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

Ghettoområder rammes hårdt af forringelserne i børnechecken

Stigningen i antallet af fattige er særlig stor i ”ghettoområderne”. For eksempel viser tabel 2, at når man anvender OECD’s fattigdomsgrænse, så stiger andelen af fattige fra 18,0 pct. til 23,0 pct. i Volls- mose som følge af forringelserne af børnefamilieydelsen. Det svarer til en stigning på 28 procent.

I Gellerup i Århus stiger andelen af fattige tilsvarende. Her er der tale om en stigning fra 25,1 pct. til 28,2 pct., eller hvad der svarer til 13 procent, som følge af forringelserne. For landet som helhed er der – til sammenligning - tale om en stigning i antallet af fattige på 3 pct. som følge af forringelserne.

Tabel 2. Stigning i andel/antal fattige som følge af lavere børnecheck Andel fattige

2007

Virkning af lavere børnecheck I alt Stigning i antal fattige

Pct. Pct. point Pct. Pct.

Vollsmose (Odense) 18.0 5.0 23.0 28

Gellerup (Århus) 25.1 3.1 28.2 13

Tingbjerg (København) 17.3 1.3 18.6 8

Hele landet 5.7 0.2 5.8 3

Anm: Virkningen af børnechecken er beregnet efter reglerne ved fuld indfasning (2020). Områderne er afgrænset ud fra sognet.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

Fattigdom i Danmark Lavere børnecheck rammer hårdt i ghettoområder

3

Baggrunden for, at forringelserne rammer særligt hårdt i disse områder, er bl.a., at der bor forholdsvis mange familier med mange børn, som derfor bliver ramt af loftet. Dertil kommer, at børnefamilieydel- sen i disse områder typisk udgør en forholdsvis stor del af rådighedsbeløbet for børnefamilier på grund af lav indkomst i øvrigt.

Rådighedsbeløbet i ’ghetto-områderne’ reduceres 7 gange mere end i resten af landet

En anden måde at analysere forringelserne i børnechecken på er at se på, hvordan det påvirker famili- ernes rådighedsbeløb. Når besparelserne er fuldt indfaset viser figur 1, at rådighedsbeløbet i gennem- snit reduceres med 0,99 pct. for de 10 pct. af befolkningen, der har de laveste indkomster, mens rådig- hedsbeløbet stort set ikke reduceres blandt de 10 pct. af befolkningen, der har de højeste indkomster.

Det viser, at besparelserne på børnechecken har social slagside og vil bidrage til at øge indkomstulig- heden i Danmark.

Figur 1. Reduktion i rådighedsbeløb som følge af forringelserne af børnefamilieydelsen

Anm: Virkningen af børnechecken er beregnet efter reglerne ved fuld indfasning (2020). Der er anvendt helt samme definition af rådighedsbelø- bet, som Finansministeriet anvender.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og svar på spørgsmål 179 fra Finansudvalgte (14. juni 2010).

Som det fremgår af figur 1, viser beregninger fra Finansministeriet ligeledes, at forringelserne af børne- checken rammer social skævt. Finansministeriets beregninger belyser fordelingseffekterne i 2013, hvor forringelserne ikke er fuldt indfaset, mens AEs beregninger viser virkningen når forringelserne er fuldt indfaset i 2020. Forskellen i valget opgørelsesår er hovedforklaringen på, at fordelingsprofilerne fra AE og Finansministeriet ikke er helt sammenfaldende.

Foretages analysen på sogneniveau, viser det sig, at ”ghettoområderne” bliver langt hårdere ramt af besparelserne end i andre dele af landet. For eksempel indebærer forringelserne, at rådighedsbeløbet i Vollsmose og Gellerup reduceres næsten 7 gange så meget som i resten af landet. Det fremgår af tabel 3.

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2

10 pct.

fattigste

2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct.

rigeste Pct.

Pct.

Fuldt indfaset 2013 (Finansministeriet)

Fattigdom i Danmark Lavere børnecheck rammer hårdt i ghettoområder

4

Tabel 3. Forringelser af børnechecken rammer hårdest i ”ghettoområder”

Reduktion i rådighedsbeløb Faktor i forhold til hele landet Pct.

Gellerup (Århus) 1,20 6.8

Vollsmose (Odense) 1,19 6.8

Tingbjerg (København) 0,66 3.8

Hele landet 0,18 1.0

Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Områderne er afgrænset ud fra sognet.