Centralisering, centralisering —
og atter centralisering?
Kættere
indenfor dansk andelsbevægelse før
og nuAf Gunnar Lind Haase Svendsen
Indledning
Den danske andelsbevægelse har efter Anden Verdenskrigværet præget af ensidig, organisatorisk centralisering. Dettehar ikke mindstværettilfældet
indenforandelsmejerierne ogbrugsforeningerne.
Trodsen stærk demokratisk andelstraditionerdenne centralisering siden
AndenVerdenskrig foregået påenoverraskende 'lydløs' måde. Udviklingen
kaningen jo gå imod, som mansagde og-i vid udstrækning-stadig siger.
Og den 'naturlige udvikling' indenfor landbrugssektorener som oftest ble¬
vet sat lig med rationaliseringogcentralisering.
Menhvemharopfundet denne såkaldte Udviklingen, og har der frem til
idag ikke væretfolk, der har satspørgsmålstegn ved den?
Ved nærmere eftersyn viser det sig faktisk, at den danske andelsbe¬
vægelse har haftogstadig har sine kættere, hvilket denne artikel vilafsløre.
Der erher tale omfolk, der kritiserer andelslederne forat have forvandlet andelsselskaberne til udemokratiskemonopolforetagender, der i betænkelig grad minderomde private ringe ogkarteller, somandelsbevægelsen oprin¬
deligt havde til målatbekæmpe.
Den såkaldte
Udviklingen
1 1960'ernebegrundede andelslederneentiltagende organisatorisk centrali¬
sering med en argumentation om, atandelsforeningerne måtte tilpasse sig 'strukturændringerne'. I de tilfælde, hvor dette begreb ikke blev benyttet
somet argumentisig selv, talteman om 'driften mod stordrift', 'udviklin¬
gens lov', 'tallenes tale' og lignende termer, der tilhørte en stadig mere
magtfuld landbrugsøkonomisk terminologi (1).
Derkan ikke herske tvivl om, atdisse i dag vidt udbredte begreber har
haft en indvirkning på folks praksis, omend ydre faktorer såsom globale
markedsforhold oglovgivning naturligvis også har spillet ind. Som denny¬
ligt afdøde, franske sociolog Pierre Bourdieu harværet inde på,erder tale
om enteorieffekt, dvs.enindflydelse på samfundsdebatten funderet pågen¬
tagen brug afet nøglebegreb ud fra en bestemt anskuelse, en theoria. Et glimrende eksempel er Karl Marx' opfindelse 'arbejderklassen' - en be¬
grebslig konstruktion, der blev til virkelighed. Somsådan kanman sige,at begreberne, ordene, bidrager tilatskabe virkeligheden (2).
Dette gælder også denne mærkværdige og nærmest overmenneskelige
kraft-strukturændringerne i form af Strukturudviklingen eller Udviklingen
- som til stadighed synes at forme de danske landbrugeres verdensansku¬
else og hermed indvirke på deres praksis. Ja, man kan endog sige, at sådanne abstrakte, temporale begreber, der naturligvis iet større eller min¬
dreomfang relaterer sig til de ydre forhold, i udpræget grad dominerer den nutidige offentlige debat.
Figur 1:»Strukturudviklingens eksistens«. Opgennem 1960 'erneblev dedriftsøko¬
nomiskeberegninger stadigmere tekniskeogkomplicerede- og meretalrige -i takt med landbrugsøkonomernes tiltagende dominans indenfor dansk landbrug.
Ikke mindstberegningerneidetdriftsøkonomiske tidsskrift Tidsskrift for Landøko¬
nomi(medlemsbladetforDetKgl. DanskeLandhusholdningsselskab) har siden An¬
den Verdenskrig bidraget tilatlevere det afgørende 'bevismateriale 'forstrukturud¬
viklingens eksistensogcentraliseringens deraffølgende nødvendighed. Etgodt ek¬
sempelernedenstående diagram fra Tidsskrift for Landøkonomi,årgang 1970.
Tabel8
Minimalkapitaliseret strukturændringsoverskud
Kalkulations¬
rentefod
Struktur
I II in
% p.a. mill. kr. mill. kr. mill.kr.
Minimalkapitaliseret strukturæn- 3 830 2500 7500
dringsgevinst=Minimal kapitaliseret 5 500 1500 4500 strukturændringsoversferfved inve¬ TÅ 330 1000 3000 steringsbehov=0
Minimalkapitaliseret strukturæn- 3 -260 1100 4700
dringsoverskud ved maksimal tænke¬ 5 -590 100 1700 lig strukturændringsiMve.s/en'ng TÅ -770 ^*00 200
Et enkelt eksempel er Dansk Mejeriforenings formand, der i maj 2002
bl.a. blev refereret forenudtalelseom, at»strukturtilpasningen fortsætteri
ethøjttempo (...) Dermedfortsætter udviklingen, som hargjortde danske mælkeproducenter til destørste iEuropa«. Paradoksalt nokbeklagede for¬
manden i samme åndedrag, at»mere end hver 9. mælkeproducent« ønsker
at stoppe. Men, forklarer han så, udviklingen kan ikke »være anderledes i
eterhverv, hvor konkurrencen internationalterstadig stigende« (3).
Kort sagt: tankegangen går ud på, at Udviklingen gøreteller andet ved
folk. Pågodtogondt. Man kan-erlogikken videre-beklage eller glæde sig
over Udviklingen,men mankan under ingen omstændighederstoppe Udvik¬
lingen eller den centralisering, densomifølgeenslagsnaturlov fører med sig.
Nutidige andelskættere
Imidlertid har den seneste tids debatter indenfor den danske andelsbe¬
vægelse afsløret, atmangemenigeandelsmedlemmer ikke længere opfatter centraliseringen som ennaturlov.
Dette er ikke mindst tilfældet indenfor andelsmejeribevægelsen, hvor
kritikken af Arla's ledere har været massiv og bl.a. ført til oprettelse af protestorganisationen Fremtidens Mælkeproducenter.
Kritikken retter sig dels imod en tiltagende magtcentralisering og bu¬
reaukratisering indenfor Arla, der så atsige 'opæder' de økonomiske stor¬
driftsfordele, der siden stiftelsen af MD i 1970 harskullet legitimere ned¬
læggelsen af delokale andelsmejeriforeninger. På den anden sideretterkri¬
tikkensig mod detdemokratiske underskud.
På stiftelsesmødet for FremtidensMælkeproducenter 18.marts 2002an¬
greb således nyvalgt bestyrelsesmedlem Henning Nielsen, Bramming, et Arla »hvordemokratiet ikkefungerer. EtArla, som har langt flere ansatte endleverandører. EtArla hvordererpyramide-demokrati, oghvortingene
er100procentchefstyret«(4).
»Dumprotest« hed den kortemenmegetsigende overskrift påenleder i
Andelsbladet 29. marts som enslags svarpå de protesterende mælkeleve¬
randører(5).
Konstituerende
begrebsliggørelse
Også i tiden omkring FørsteVerdenskrig støder vi på voldsomme debatter
indenfor andelsbevægelsen. Ja, iAndelsbladets årgange er der tale om re¬
gulære, verbale slagsmål mellem 'lokalisterne' anført af vestjyderne Knud Thøgersen ogMads Bjerre overfor 'centralisterne' anført af andelshøvdin-
gerne Severin JørgensenogAnders Nielsen(6).
Læsermanderimod i Andelsbladets årgange 1950-70blivermanslået af forundring over fraværet afen systematisk kritik af de tankerom centrali¬
sering, rationaliseringogeffektivisering, dennyegeneration af andelsledere utålmodigt stræbte efteratrealisere-en tankegang, der ensidigt udsprang
afetønskeomøkonomisk vækst.
De forholdsvis fa kritiske indlæg, der faktisk kom fra centraliserings-
modstanderne syntesher fuldkommentatdrukne istrømmen af indlæg fra centralisterne, dermonotont gentog denye, teknisketermer, ikke mindst i
andelsselskabernes vigtigsteorgan,Andelsbladet.
Idet heletagetblev denmeretraditionelt tænkende del af landbefolknin¬
gen langt hen af vejen ude af stand til athævde sig i den offentlige debat.
Følgelig blev de udelukket fraatvære medtil atdefinere virkeligheden og her igennem forme praksis - det, somBourdieu har benævnt constitutive naming,dvs. konstituerendenavngivning eller begrebsliggørelse (7). Itakt
med den-ofte på latinske låneord baserede-anglosaksiske terminologis stigende dominans op gennem 1960'erne følte de sig tydeligvis mere og
mereforlegneogfremmedgjorte i debatten, hvorfor de kun nødtvungentgav
offentligt udtryk for deres holdninger. Deres sprog var på en eller anden
måde forsvundet fra denoffentligesfære.
Detkan derfor heller ikkeoverraske, atenvæsentlig del af den offentligt
førte modstand modcentraliseringen ikke kom fra den almindelige landbe¬
folkning selv,menfra akademikere udenfor andelsbevægelsen.
Den
tidlige modstandfra højskolerne
Dette er således karakteristisk for en tidlig modstand indenfor højskole¬
bevægelsen i midten af 1955. På dette tidspunkt argumenteredetohøjskole¬
teologer på hver deres måde for det menneskelige aspekt i modsætning til
en samfundsorganisation baseret på organisatorisk og finansiel centrali¬
sering. Der ertale om forstander for Askov højskole, Knud Hansen, samt lærer vedBaaring højskole, Johannes Engberg.
Ienartikel i DanskUdsyni året 1955, »Erhvervsorganisationerneog sam¬
fundet«,beklagede Engberg den umyndiggørelse af den danske befolkning,
der var sket indenfor det politiske liv, og som var resulteret i manglende politisk kundskab, ja, ligefrem »politisk ligegyldighed« blandt vælgerbefolk¬
ningen (8).
Engbergs pointevarher, atinteressesammenslutninger efterfagforenings-
mønster - enevældigt styrede af »ledere og andre kvalificerede speciali¬
ster«-havde faetuforholdsmæssigtstor magti samfundet. Hermedvarde organisationer, der tidligere havde aktiveret borgerne og således været et
stort samfundsgode, blevet en trussel mod de enkelte samfundsindivider,
FDIUftrvktBrudiali,moiudirlxldcd«btUnknliiKtn •...ujtn lll lUmiiarki Knici(onaln{,« Fra Tcnitr* direktør K i»} N IeI«
■(ii,11(1, gndrnllrcLliir Poul K. lacobirti, I- DU« konmkntlKne\le.Kdr. Kr. NI«I« t il.rrtdiltd, c«ir. Stfrtn Ka imu «•
KR,Jorlfi%r, (onl»ndrr 8«.Il»u11rd, SI. forretnlnn fører K. Sithitrn Raim nu t n, Arhui, profmof I'. NJ- bocAndtrttn,fønledlrrklør I" b bcGro«i,Irl>ll4direktør F. Mc111*ft, FDII
Figur 2: »1960'ernestopledere«. 1960'ernes topledere indenfor dansk landbrug
adskilte sigfra tidligere ledere ved atvære mere teknisk-økonomisk orienterede.
Deres målvarså hurtigtsommuligtatforvandledansk landbrugfraen hyggelig
menineffektiv livsform tileteffektivtogkonkurrencedygtigt industrierhverv.Denye
topledere havdegenereltenhøjere uddannelse endtidligere ledere.Etgodteksem¬
pelerprofessori nationaløkonomi, PoulNyboe Andersen -en utrættelig ildsjæl,
dergennem 1950'erneog1960'ernevarbestyrelsesmedlemietvældaflandbrugs¬
organisationer. Billedet underneden viserFDBsstrukturudvalg, der blevnedsat i 1964med henblikpåatrationalisere danskmejeribrug, og somisidsteinstansførte
tiloprettelsen afMejeriselskabet Danmarki1970,senerekendt undernavneneMD
Foods ogArla. Poul Nyboe Andersenses som nummertrefra højre. Kilde: Andels-
bladet1964, s. 1502.
deristigende grad fikenfornemmelse af,at»samfundeter enmaskine, der gårsin egen gang, upåvirkelig afden enkelte samfundsborger«.
Som eksempel nævnte Engberg andelsbevægelsen. »Det er ofte blevet hævdet, at andelsforetagenderne repræsenterer den folkestyrede økonomi
overforprivat- ogmonopolkapitalismen. Men idenne henseende adskiller
andelsselskaberne sigikke fra andreforretningsforetagender. Også deer i
mangetilfældeblevetupersonlige kapitalkoncentrationer, somreelt ikke le¬
desafejerne, andelshaverne, men af direktører ogforretningsførere. Mon
ikke selv ledernefor mindre virksomheder, mejeribestyrere og brugsfor- eningsuddelere, vil indrømme, ihvert fald på tomandshånd, at der nu om
dage kræves en sådansagkundskab for atlede selvetmindreandelsforeta¬
gende, atforretningen går bedst, hvis bestyrelseoggeneralforsamling blan¬
dersigmindst muligtilederens dispositioner«.
I samme årgangtalte Knud Hansen ud fraen mere filosofisk synsvinkel
om mangelen på menneskeværdighed i en moderne verden. Løsningen i
Danmark kunnedogvære en nyform for social-liberalisme i formafen an¬
delsbevægelse, der somredskab ienomorganisering af mennesketsforhold
til teknikken kunnebevirke,at »det igen blev mennesket der kom tilather¬
skeoverteknikken ogikke teknikken overmennesket« (9).
Både JohannesEngbergs reaktionogKnudHansensvision gjordeetvist indtryk på ledende personerindenfor andelsforeningerne, hvilketkommen¬
tarernei Andelsbladets leder vidnerom.Mannøjedes dog medat tageKnud
Hansens tankerom andelsbevægelsens ikke-materielle værdierop til over¬
vejelse, mens man simpelthen ignorerede Engbergs skarpe kritik (10).
»KnudHansen«, fastslogmansimpelthen, »har (...)pegetpået megetcen¬
traltpunktidet, dererden danske andelsbevægelses idémæssige grundlag.
Vi tror, han harforstået det adskilligt bedre end højskolelærer Johs. Eng¬
berg«.
Thomas Rørdam om
andelsbevægelsens dobbeltmoral
I sommeren 1967vardetenandenhøjskolelærer,ThomasRørdam på Rød¬
ding Højskole, man mente, havde misforstået andelsbevægelsens idémæs¬
sige grundlag.
Ienartikel i DanskUngdomogIdræt, »Kapitalen ien nytid«, havde Rør¬
dam advaret mod dannelsen afmonopolistiskekoncernvirksomhederogden følgelige kapital- ogmagtkoncentration (11).»Storheden dyrkessomaldrig før«, hed det bl.a. »Centralisering, koncentration ogkoordinationertidens
løsen (...)Nuhævderman, atforatproducere rentabelt-hvilketivoredage langt fra eret samme som atproducere billigt-er storforetagendet nød¬
vendigt«.
Sådanneanti-liberale tendenser, som mankunnesporeilande somVest¬
tyskland, Frankrig og England, var også ved at vinde indpas i dansk er¬
hvervsliv, herunder bankerne ogsparekasserne, ja, endog indenfor andels¬
bevægelsen. »Begrundelsen [større slagkraftikonkurrencen]ersymptoma¬
tiskfor tidens kapitalkoncentration. Vi kender det sammefra dansk land¬
brug, hvis andelsbevægelse-i sin oprindelse frugten af den frie priskon¬
kurrencepå verdensmarkedet-harfåetnye opgaver. Vierpå vejtil Meje¬
riselskabet Danmark.Derrumsteresmedplanerometlandsomfattendefæl¬
lesskab iAndelsslagteriet Danmark, Grovvarehandelen koncentreres o.s.v.
Om nogle år vilvimåskesedansk landbrug koncentreretien storkoncern på andelsbasis«.
I den forbindelse talte Rørdam om »andelsbevægelsens dobbeltmoral«,
somvistesig i, atden moderne andeismand »[finder det] ganske naturligt,
at derfinder en koncentration sted indenfor andelssektoren, mens han finder det samfundsskadeligt, hvis det i stedet for sker indenfor indu¬
strien«.
Dervarimidlertidenpris atbetale, fortsatte Rørdam: centraliseret »tek¬
nokrati« og »rationel økonomi« skete på bekostning af landbodemokratiet.
»Jo større et andelsforetagende bliver,jo større afstand bliver der mellem
den enkelte andelshaver ogledelsen. Mangeandelshavere får det indtryk,
at det hele ligesom ikke kommer dem ved. Defølersig- med rette eller
urette-næsten lige så umyndiggjorte ogligeglade med deres egetforeta¬
gendesom den anonyme hær af små aktiebesiddere i en aktieselskabskon-
cern. Detlokaleogdirekte folkestyreeridefensiven.Detmåvigefor kravet
om et centraliseret ekspertstyre. Afstemningsprincippet er i støbeskeen. I
FDB ogmejerifusionernestemmes der ikke længere efterprincippet»hver
manden stemme«, men efter virksomhedernes forholdsviseomsætning. De gamle demokratiske andelsideer måvige, hvis de kolliderer medenrationel udvikling«.
Polemikken mellem Andelsbladet og
Rørdam
IAndelsbladet var manbekymret for, atsådanne tanker fra en respekteret
mandsomRørdam skulle bredesig til andre højskolelærereogpå den måde
til højskoleeleverne.
Ienleder under overskriften »Forsømmerandelsbevægelsen højskolen?«
tøvede man derfor ikke med at udråbe Rørdams kritik somreaktionærog utidssvarende, idet man fandt det »intet mindre endrystende, at en mand
som Rørdam simpelthen ikke harøjefor, atderer nogen væsentligforskel
mellemandelsbevægelsens strukturtilpasningogkoncerndannelserogkapi¬
talkoncentrationer i detprivate erhvervsliv« (12). Koncentrationen i an¬
delsbevægelsen, argumenterede man, skulle jo netop opfattes som etnød¬
vendigt modtræk for »at imødegå de uheldige virkninger af koncentratio¬
nerneidetprivateerhvervsliv«.
Hvadangår Rørdams kritik af andelsdemokratiet erkendteman»forplig¬
telsen til at bevare medlemsstyret og effektivisere det under nyeformer«.
Hermed mente man oplysning -også til højskolebevægelsen - om, hvor¬
ledes en moderne andelsbevægelse bar sig ad med at »bevare sin mål¬
sætningog tilpassesin virksomhed til nutidens ogfremtidens ændrede vil¬
kår«.
I et svar til redaktionen opfattede Rørdam Andelsbladets »nedladende
tone« overfor ham somet udtryk for, at »man har føltsigramtpå et ømt
punkt«(13). I svaretindrømmede Rørdam nødvendigheden afstørre drifts-
ANDELS BIADET
Figur 3:»Tankbilerog ra¬
tionalisering«. Tankbilerne medførteen revolutionin¬
denfor dansk mejeribrug.
Førstefter tankbilernes ud¬
bredelse ibegyndelsen af
1960'ernes blev detmuligt
attaleom enstørreratio¬
nalisering afde traditions¬
rige, danskesognemejerier
iform affusionerogned¬
læggelser. Således blev mejerierne iløbet af kun
ét årti reduceretfraover 1100mejerier ibegyndel¬
senaf1960'erne tilfærre
end 300omkring1970. På
billedetsesmælketankbi¬
ler tilhørendemejerisam¬
menslutningen Haderslev
Vesteramt(H.V.M.)i1964.
mæssige enheder. Det, han efterlyste, var først og fremmest klare udmel¬
dinger fra andelslederne.
De skulle med andre ord kalde enspade forenspade.
Erdet da ikke etmonopol,mansøgeratopnå med planerneomdestore
landsdækkende fællesskaber indenfor mejerierne, brugsforeningerne og
slagterierne,spurgtehan retoriskogfortsatte: »Hvis ikke, hvad da?«Sand¬
hedenvardog,atman»tvungetafudviklingen [måtte]giveafkaldpå det de¬
mokratiskselvstyrendefællesskab om det lokale mejeri«, akkurat ligesom
manhavde måttetgive afkald på fællesskabetomden lille landkommune.
Ietsvarunder titlen »Både koncentrationogdemokrati«, togAndelsbla¬
det afstand fra beskyldningen om, at man ønskede at udgøre monopoler,
idet der »hverken erplaner om eller udsigter til, atsådannestore danske
andelsselskaber opnåren dominerendeposition, endsigeen eneherskerstil¬
ling, ide markeder, hvor de arbejder« (14). Derimod villemandelvist ind¬
rømme,atetbåde økonomisk ogdemokratiskargumentikkeholdt, idet det vigtigsteprincipvarden økonomiske profit. Men så holdt detalligevel, fort¬
satte man,idet det direkte demokrati med fordel kunne erstattesmedetef-
fektivt, indirekte demokrati. »Når Rørdam skriver om umuligheden afat kombinere den centraliseredestordrift med udstrakt lokalt selvstyre, hvor¬
ved det direktefolkestyretvinges overidefensivenpegerhan pået væsent¬
ligt punkt. Menman må ikke forveksle dette lokale selvstyre, »landbodemo¬
kratiet«, somRørdam skriver, medandelsforeningenshovedformål, dereraf
økonomiskindhold, eller medandelsforeningernes styreform, som ermed¬
lemsdemokrati, men ikkenødvendigvis direkte lokalt selvstyre eller landbo¬
demokrati. Det kan lige så vel væreet indirekte demokrati, blot deter le¬
vende ogeffektivt«.
Kritikken
fra bybefolkningen
Imidlertid barpolemikken mellem højskolefolkog andelsledereprægaf,at kritikerne kom fra et højskolemiljø, andelslederne følte sig historisk be¬
slægtet med.
Anderledes forholdt detsig med defolk fra det private erhvervsliv, der til¬
lodsigatstille spørgsmålstegn ved andelsforeningernessærpræg.Isådanne
tilfældefornemmermanmodsætningen mellem landogby.
Foreksempel reagerede Andelsbladets redaktion i februar 1962temme¬
lig aggressivt på enledende artikel i »den københavnske storhandels dag¬
blad »Børsen«, som tilsyneladende i dyb alvor begræder, atnogle afan¬
delsbevægelsens ledereerifærd medataflive andelstanken« (15). Ogman fortsatte: »At »Børsen«fælder disse krokodilletårer ianledning af andels- organisationernes målbevidste bestræbelser for ved fornuftige ogvelover¬
vejede reformeratholdesammenpå medlemmerneogundgå, atselvesam¬
menholdetsstyrketrues-detkan ærlig talt kunbekræfteosiden formening,
atvierindepå denrigtige vej(...) Andelsbevægelsen vil ingensinde kunne be¬
stå, udenatdenogså byggerpå social solidaritetogdemokratiskfællesskab«.
Modstanden
indenfor andelsbevægelsen
Somnævnterdetbemærkelsesværdigt, hvortavsstørstedelen af den danske landbefolkning var i den centraliseringsdebat, der førte til, at de hævd¬
vundne, danske andelsprincipper indenfor det økonomiske arbejde faldt ét
for ét. Udover følelsen af, at man ikke kunnestoppe udviklingen, fornem¬
mer mandog også,atder låendemonstrativ handling bag tavsheden.
Denneholdning var til bestandig irritation for flere af de toneangivende
folk indenfor bevægelsen. Et typisk eksempel erAndelsbladets redaktør
ChrisNørrelykke, Hjørring, deri 1967 i kronikken»Denusaglige kritik af
andelsorganisationerae og de folkevalgte« harcelerede mod »lygtemænd«,
som til skade for sig selv mistænkeliggjorde landbrugets topledere og dømte dem uegnede (16). »Det er dybt beskæmmende«, fastslog Nørre- lykke,»atde [folk indenfor landbrugets kreds]gennemhviskekampagnerog
forblommede udtalelsersøgeratgivedet udseende af, atdetertoplederne
ogtoplederne alene, der ikkemagter atklare landbrugets problemer«.
Et godt eksempel på en sådan 'lygtemand'var den forhenværende gdr.
Laurs Laursen, Silkeborg. DetvarAndelsbladets førnævnte tilbagevisning
af Børsenspåstandom, atandelsforeningerne havde mistet deres særpræg,
somi første omgangprovokerede Laurs Laursen tilatblande sig idebatten.
»Underoverskriften »Andelstankens vogtere««,begyndte Laursen, »iro¬
nisererAndelsbladetover en artikel i den københavnske storhandels dag¬
blad»Børsen«, som tilsyneladende idyb alvor begræder, atandelsforenin¬
gernes ledere nu er ifærd med ataflive andelstanken«. Og han fortsatte:
»Jegmå desværre bedrøve Andelsbladets redaktør med, atdeterderogså
andre end »Børsen«, der gør. Mangegamle andeismændgør det samme, når de læser oghører de moderne tonerom stordriftens lyksaligheder på
alle områder« (17).
Landbotidsskrifterne op gennem1960'ernevidnerom,atsådanne tanker,
somLaurs Laursengjorde sig til talsmand for, gjorde det muligtatudtrykke nogle følelserogholdninger,som manikke før havde haft ord for. Denop-
rørskultur, derlænge havde levet skjult blandt landbrugerne,begyndtenuat dukke frem idenoffentlige debat. »Tak,Laurs Laursen«,lød således i 1962
en følelsesladet kommentar fra uddeler J. Christiansen, Ejerslev brugsfor¬
ening,Mors,»fordi De med ildhutagerkampenopimodandelsbevægelsens svøbe, som idag beståri, atviinden for andelsbevægelsen haren skare af folk, som tror, atde eransattilatvælte alt det gode gamle i bevægelsen,
udenatvide, hvad detnyevil bringe. Jegtror, mankan nævne endel afdet
nyefor storhedsvanvid, der tales kun om én vej, stordrift, storbrugser, stormejerier, storpriser«(18).
Modnye
debatter...
Det vil være alt for forenklet at sige, at kættere somThomas Rørdam og Laurs Laursen én gangfor alle tabte slaget til de centraliseringsvenlige in¬
denfor danskandelsbevægelse. Bl.a. stiftelsen af FremtidensMælkeprodu¬
centervidner om, atder før som nu erbrugfor enkritisk debatom dansk andelsbevægelse. Hvor befinder den sig nu? Hvorhenskal den bevæge sig?
Har centraliseringen og stordriften nået sin grænse? Hvordan kan andels-
demokratiet fabedrevilkår?
Siden 1960'erne har andelsledere ogandelseksperter haftentendenstil i Udviklingens navn atlægge låg på debatten. Men netop en nuanceret, of¬
fentlig debat kendetegner en levende, folkelig bevægelse. Mon ikke deter
på tide-på 'trods' af Udviklingen-atkomme videre i denne debat?
Noter:
1 SeSvendsen 2002 foren nærmeregennemgang. 2 Se f.eks.Bourdieu1990,s.134. 3 Uge¬
nyt fra Mejeriforeningen nr. 21, 24. maj 2002. Adresse: http://www.mejeri.dk/ugenyt/
indhold.asp?M_Now=225 (4. juni 2002). 4 Jf. artikelarkiv 6. maj 2002 på adressen:
http://www.landbrugnet.dk (4. juni 2002). Se også Andelsbladetnr. 7, 2002, s. 130 og 135ff.
5 Andelsbladetnr.7, 2002,s.130. 6 SeSvendsen2000foren nærmeregennemgang. 7 Se f.eks. Bourdieu1990,s.55og 134. 8 Johs. Engberg i Dansk Udsyn 1955,s. 18ff. 9 Knud
Hanseni DanskUdsyn 1955,s. lff. 10Andelsbladet 1955,s.217ff. 11 Thomas Rørdam i DanskUngdomogIdræt 1967,s.399ff. 12 Andelsbladet 1967,s.785ff. 13 Thomas Rørdam
i DanskUngdomogIdræt1967,s.838. 14 Andelsbladet 1967,s.839 15 Andelsbladet 1962,
s. 114. 16 ChrisNørrelykkei Andelsbladet 1967,s. 1318. 17 Laurs Laurseni Andelsbladet 1962,s. 174. 18 J.Christiansen iAndelsbladet 1962,s.292.
Litteraturliste:
Andelsbladet.Fællesorganfor Danske Andelsforetagender. Udgivet afAndelsudvalget.Årgangene
1955, 1962, 1967og2002.
Bourdieu, Pierre 1990: InOther Words. Essays TowardsaReflexive Sociology. Polity Press, Cam¬
bridge.
DanskUngdomogIdræt. Udgivet af DeDanske Gymnastik-ogUngdomsforeninger (D.D.G.U.).
Årgang1967.
DanskUdsyn.Tidsskrift udgivet afforeningen»Askov lærlinge«.Årgang1955.
Svendsen, Gunnar LindHaase2000: Centralisering eller lokalisering? Om skvadronøren Knud Thøgersen fra Kringelkøbingogandrekættere indenfor andelsbevægelsen 1900-1914.1: Tids¬
skrift for landøkonomi,nr.3,s.241-246.
Svendsen,GunnarLindHaase 2002: Hvaderstrukturændringer? I: Samfundsøkonomen, nr. 5,
s.37-41.
Summary
Centralization, centralization andmore centralization
Inthe first half of the twentiethcenturythe Danish Co-operative Movementwasinmanyrespects thepride of the nation andassuchanimportant element of the Danishidentity. This is evidenced by themanypublications aboutaglorious Danish Co-operative Movement, historical worksas wellas awealthofanniversary publicationsfrom the individual co-operative societies. However, this nationalprideseemstohave waned after World War II. Compared withbefore the War, the absence of writtensourcesabout theCo-operative Movement speaks louder thanwords. The local co-operative societies disappeared in large numbers. After all, the wheels of development hadto turn,asthe rural-dwellers hadto note,although rarely with pleasure.The silence of thesources about thesubsequentradical reorganization of the Co-operative Movement after World War II-
often summed upinconceptslike 'structural development'or'centralization'-seemstoconfirm
the old adage that people liketo talk about their victories but prefertokeep quiet about their defeats.However, the artides in theCo-operative magazine Andelsbladet testify that development, structuralchange, centralizationetc.didnotconstitutealaw ofnature,as manypeoplecertainly
believed(and still believe). These ideaswereandare,like all other ideas,theproduct of human thinking. This article thus shows that both in thepastand in thepresenttherehas beenatradition of'co-operative heresy' within the Danish Co-operative Movement in the form ofasmallgroup ofpeople's constant questioning of whether organizational centralization is always the right,
'naturaP model for the solution of theproblems of theco-operative societies.
