• Ingen resultater fundet

Mindeord: H. N. Skade

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Mindeord: H. N. Skade"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Mindeord

H. N. Skade

Historisk Samfunds gode ven, fhv. kontorchef Hans Niels Skade afgik 30. marts d. å. ved døden. Hanvarfødt den 20.

december 1892 i Hunderup som søn af gårdejer H. P. Han¬

sen og hustru Ane Marie, f. Skade. Faderen døde, da Hans kun var et år gammel, og moderen flyttede til Sejstrup med sine børn og overtog en gård dér, som hun drev på ypperlig måde samtidig med, at hun gavsine to sønner enomhygge¬

lig opdragelse, og var også senere en meget stor hjælp for

dem begge. Skade blev student fra Ribe 1911, og efter at

være blevet cand. polit. 1917 blev han s. å. assistent i Stati¬

stisk Departementog 1919 sekretær, 1924 fuldmægtig, 1931 ekspeditionssekretærog kontorchef 1936-62. Han udarbejde¬

de tillige årlige industriberetninger og i 1935 bogen »Marga¬

rineindustrien 1883-1933« og flere artikler. Under departe¬

mentchef Cohns fravær blev han fungerende departements¬

chef og som sådan medlem af besættelsestidens »departe- mentschefsstyre«, en spændende tid. Efter krigen ofredehan

megentidogkraft på FNs institutionersomECE, ILO, FAO

og især samarbejdet med de øvrige nordiske statistiske insti¬

tutioner. 1930 blev Skade gift med Rigmor, f. Gran, der da

varsekretær isamme departement ogogsåblev kontorchefog udførte et stort arbejde både i embedet, kommissioner og

udvalg og som leder af forskellige understøttelsesforeninger.

Hunvardesuden medarbejder ved Traps Danmark. Sine sid¬

ste år boede Skade i Roskilde, men glemte aldrig Ribe¬

egnen, hvor hans forslægt havde haft hjemme gennem år¬

hundreder. Hanføltesugeti sitsind, når han hørte læge Ag¬

nesFilskovsdigt»Efterår«med bl.a.følgendevers:

»Derdrivertågeog regn overmarskbondens land-

der stårvæde ifennerogkjær.

Ødeoggråliggervidderne hen

ogvarsler,atvinterer nær.

(2)

MINDEORD 215

Somskygger påvagtdukkerledstolper frem,

mensjeg gårad den klægedesti.

Langtborte høres den knækkendelyd fravildgæs,derdrager forbi«.

Da Skade blev pensioneret og fik bedre tid, kastede han sig over studiet af slægten og egnen herude. Ingen ringere end personalhistorikeren, fhv. borgmester Arne Sundbo blev hans hjælper og senere lærer Hyldtoft, Sejstrup. De gamle medarbejdere indenfor statistikken har nok trukket på smile¬

båndet, om de havde set chefen blive nægtet adgang til fol¬

ketællingslister, som var yngre end 1911, når han var i Rigs¬

arkivet! Det bliver alle nægtet. Skade udsendte nu en række lødige bøger: Skadeslægtens Historie fra Sneum og Vilslev, 1964. Af Pallesenslægtens Historie, 1965. Gredstedbro ved Kongeåen, 1968 (udgivet af vort samfund og hurtigt ud¬

solgt). Nogetom Sejstrups Historie i Hunderup Sogn, 1974.

Elever i Hunderup Skole 1900, 1977. - De er alle omtalt i

voreårbøger.

Æretværevestjyden,kontorchefenH. N. Skades minde!

H. K.Kristensen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydeligt eller varigt nedsat fysisk

det være til dumpekarakter? Og tager lederen det endelige ansvar, hvis kritikken kommer efterfølgende? I nogle tilfælde bliver sags- behandlerne skydeskive, hvis noget går galt

- Jeg tilstræbte at finde frem til men- nesker, der ikke alene havde været ud- sat for noget forskelligt, men som også havde forskellig alder og baggrund, si- ger Karin Sten

gere hvem det havde svigtet og hvem der havde svigtet barnet, vidste ikke på hvis side det stod, kun at denne måltagning var helt meningsløs og at de nye brune

Det kan da godt være, det så tåbeligt ud, men når folk opstillede forundrede miner, spurgte jeg lettere henkastet: ,,Hvordan kende danseren fra dansen?" Min læge hævdede,

Når man ser, at Detlev Brockdorf drev sit gods særdeles effektivt (han satte f.eks. en mand, der fik en “skade”, fra sin gård), så kan reduktionen af Claus Paulsens gård

Accordingly we decided to employ a »chronological« version of the standard change point study following these steps: extract from the electronic text of each of

Men, som Søgaard opregner, så er det ikke forklaret, hvilke bestemmelser i straffelo- ven, der effektivt kriminaliserer fx tvangs- forsvindinger (Danmark har ikke ratifi- ceret