og 8 våbener fra Aal kirke«
Af KnudPrange
Tidligere tiders brug af våbenskjolde har ofte været til
nyttefor historikerne. Adelsmanden brugte nemlig sit vå¬
bensomejermærke, førstogfremmest ved beseglingaf do¬
kumenter, men det kunne iøvrigt anbringes på genstande
afnæsten enhver art: malerier, porcelæn, sølvtøj, bygnin¬
ger, alterstager og gravsten. Kan historikeren identificere
et sådant våben, kan han ofte datere genstanden og se, hvem denhartilhørt. Finder man tovåbener ved siden af hinanden, er der i reglen tale om et alliancevåben, det vil sigetoægtefællers våbener. Ensådan sammenstillingletter selvfølgelig identifikationenogdateringen.
Et smukt eksempel på en undersøgelse af et alliance¬
våbenfindesiRibe AmtsAarbog 1959. Etlille brudstykke
afen bygningstavle, der blot visernoget afen hjelm ogto svanehalse, er tilstrækkeligt til, at forfatteren —H.K.Kri¬
stensen—kan påvise, at Niels Lange ogAbel Skeel i 1552
lod udføreetretbetydeligtbygningsarbejdepå RiberKær- gaard.Eksempletsigernogetomden alsidighed, lokalhisto¬
rienkræver afsinedyrkere.Pådenne baggrundvil detvære
naturligt for undertegnede, atjegladerminhyldest til den godelokalhistorikerogdetvarmemenneskeH.K. Kristen¬
senledsage af efterfølgende heraldiske studie medemnefra
Ribeamt.
Irenæssancenblomstrede adelens heraldiskeinteresse og
slægtsstolthed,ogikke sjældent udsmykkedemanportræt¬
ter, gravsten eller den lokale sognekirke med hele våben¬
anetavler.Mangengavvåbenerneforsine 4, 8eller16aner, detvarfestligtatskue, ogdet demonstrerede, hvilke stolte familiermannedstammede fra.
17'
260 KNUD PRANGE
Våbenerne blevopstillet efteretvist system,der dogsy¬
nes athave haftvariationer. Oftestvarrækkefølgen: fade¬
rens, moderens, farmoderens, mormoderens, farfars mors, morfarsmors,farmorsmorsogmormors mors.Deadelige slægte- ogvåbenbøger kunne støtte opstillingen afen så¬
dananetavle, mendeerogså i høj grad baseretpåmundt¬
lig tradition i slægterne - med dertil hørende fejlmulig¬
heder. Hyppigtsker derforveksling afen mands førsteog
andenkone, derbyttesmåskeompåmormoderensoghen¬
des mors våbener, og hvorto forskellige adelsslægter har
haft samme navn, kan man risikere at finde det forkerte våbenpåanetavlen.
Selv om man altså skal være varsommed tolkningen af våbenanetavlerne, er der ingen tvivl om, at dette ganske
omfattende materialefortjeneren bearbejdelse. Deslægts- traditioner, der ligger bag de malede eller udhuggede vå¬
bener kan give os hidtil ukendte oplysninger om dansk adelsgenealogi oggodshistorie. Undertiden meget væsent¬
lige oplysninger-iandre tilfældemerebeskedne.Dettebi¬
drag hører til den sidste kategori, ogdet løser ikke alle de problemer, det rejser. Netop derfor kan det måske være
lærerigt.
UdgangspunktetvarlæsningiC.Behrends: Katalogover Det kongelige Biblioteks håndskrifter vedrørende dansk personalhistorie, bind 2, 1927. På side 53 omtales her et
manuskriptiGammel kongelig Samling, folionr.1088. Det skullerumme: »TheusRosengaards (død1583)fædreneog
mødrenevåben, 7våbenstammerfraRingsted, 6fraSorø kirkeog 8fra Aal kirke«. Ophavsmanden angivesat være
en»adelig munk iEsromkloster«.
En gennemgang af håndskriftetviser, atkatalogets op¬
lysninger ikke er ganske præcise. Theus Rosengaards to anevåbenererder,såerderiblandetrækkefølge henholds¬
vis 7 og 8 sider med våbener, der tydeligvis gengiver de
kendte friser fraRingstedogSorø,tilresterder4sider, de
3 hver med 16 våbener, detfjerde med 6. I ingen af disse
tilfælde oplyser manuskriptet selv, hvor våbenerne stam¬
mer fra. Den foreløbige opklaring følger bagest i bindet,
hvor dererindklæbetenseddelogetbrev.Sedlen oplyser,
at da Theus Rosengaards våben er forsynet med dødsåret 1583, »har munken, som skal havetegnetvåbenerne, alle¬
redeværettil års. Iøvrigterderintet,somtyderpå Esrom.
Våbenerne pag. 3, 4, 7, 9, 10, 13, 14 ere fra Ringsted, de
pag.5,6,11,12,15,16fraSorøKirke«.
Breveter fra Nationalmuseets direktørM.Mackeprang
til bibliotekar ved Det kongelige Bibliotek, dr. Ellen Jør¬
gensen. Deter dateret12. okt. 1926.Mackepranghar haft våbenbogen til låns, oghan beklager,at han ikke harhaft
noget resultat ud afsitarbejde med den. Dogskriver han,
athan foruden det ovenforoplyste »(deterrigtigt)kun kan tilføje, at våbenerne bl. 8 f.o. (de 8) er fra Aal kirke ved Varde. Ikke desto mindre tror jeg, at den på titelbladet givne henvisning til en Esrom munk kan have noget på sig«.
Hvor har nu Mackeprang denne oplysning fra? Man kunne måske vente, atvåbenerne kan sesikirken dendag
idag.Mendeterikke tilfældet. Opslagiallegængsehånd¬
bøger-og ensamtale medsognets præst-viste,atder kun
er4våbenerikirken. AlleredePontoppidanomtaleri Dan¬
ske AtlasJensJuelsogVibekeLungesfædreneogmødrene
våbener malet på hvælvingen over deres gravsten. Disse våbener siddersammentoogto,ogdekommer ikkeisam¬
merækkefølge somvåbenbogens8 våbener. Sammenhæn¬
gen kan altså ikkevære den, at halvdelen af våbenerne er
blevet kalketover, såledesat der kun er de firenukendte tilbage. I Nationalmuseets arkiv findes adskilligeudførlige indberetninger om og beskrivelser af Aal kirke samt teg¬
ninger og optegnelsesbøger, men intetsteds er der fundet vidnesbyrdom8våbener.
Under de 8 våbener i manuskriptet på Det kongelige
262 KNUD PRANGE
(111. 1). Gammel kongelig Samling, folio 1088. Folio 8. Deøverste 8
våbenerharunderskriften:FesentsJuels tilHesselmedotteanner.Det
er omdisse 8 våbenerM.Mackeprang siger, atdestammerfra Aal
kirke. Under de nederste8 våbener står: Fru Ellen Gøyes til Claus¬
holmotteanner.Sompåvist iartiklenerdenne oplysning urigtig,der
er tale omanevåbener for MouridsKrognos. Elline Gøye var indtil
1550giftmed Mourids Krognosog1559-63medVincents]uel.(Fot.:
Detkgl.Bibliotek).
Bibliotek står: Fesents (dvs. Vincents) Juels til Hesselmed
otteanner (ill. 1). Denneoplysningerrigtig,ogHesselmed ligger iAal sogn, men detervanskeligt atforestille sig, at Mackeprangpådette grundlag-oghelt uden forbehold- siger, at våbenerne stammer fra Aal kirke. Trods søgen mange steder erdet ikke lykkedes atopklare denne gåde.
Påden anden side erdetmærkeligt,atMackeprang ikke
har udtaltsigomde andre8 våbener, derermaletpåsam¬
mesideinden forsamme rammeogudstyret med densam¬
meskjoldform.Deterdetenesteblad imanuskriptet, hvor
denne karakteristiske skjoldform optræder. Vincents Juel
vargift togange, førstegangi 1559 med Elline Gøye,der
døde 1563. Og under de nederste våbener står netop: Fru
EllenGøyestil Clausholmotteanner.Ennærmerebetragt¬
ning af skjoldene viser imidlertid, at »den adelige munk«
ikke kan haveværetsærlig heraldisk kyndig.De 8anevåbe-
ner erikkeEllineGøyes. Ikke ét af dempasser.
Det første afskjoldene skullevise slægtenGøyes 3 mus¬
lingeskaller (ibsskaller), og sådan kan deto mørke figurer
i hvert fald ikke tolkes. De kan derimod opfattes som en lidtmisforståetgengivelse af Krognos'ernesfjederham, og
dermed opklares den gåde. Våbenerne svarer præcis til
Mourids Krognos' 8 aner, og han var fru Ellines første ægtemand.
Menfindes EllineGøyesanerda ikkeivåbenbogen?Der
er endnu to sider, som hverken Mackeprang eller andre
har udtalt sig om, side 17 og 18 (ill. 2og 3). De erbegge udstyret med de samme rammer som side 8 - de øvrige bladeerinddeltpå en anden måde- ogderummeri alt4
gruppermed8våbenerihver.
Øverst på side 17 (ill. 2) finder vi Gøyernes muslinge¬
skaller,ogdisse8 våbenerstemmernøjemed den anetavle,
der kan opstilles over Elline Gøye, selv om det femte og ottendevåbenernoget fortegnet. Også deøverste 8 våbe¬
nerpåside 18(ill.3) kanidentificeres;de udgørenanetavle
264 KNUD PRANGE
(111.2).Gammel kongelig Samling, folio 1088. Folio 17. De 8 øverste våbenererEllineGøyesanevåbener.Denederste8våbener haringen umiddelbarindrelogisk sammenhæng.Førstenniermereundersøgelse viser,at de danneren fortsættelse af anevåbenerne øverstpå hånd¬
skriftets fol.18(ill.3). (Fot.: Detkgl. Bibliotek).
for TygeBraheog Sofie Ruds børn. Disse børn varikke i
familie med EllineGøye,menderes farvari sitførsteægte¬
skabgift med MagdaleneKrognos,dervar enhalvsøster til
Elline Gøyes første mand, Mourids. Forbindelsen er altså
så spinkel,atman næppekanforestillesig,atfru Ellinehar
ladet disse våbener maleiAal kirke-hendes anden mands sognekirke. Selve skjoldformen for våbenerne side 17og18
er da også en ganske anden end den,vi fandt side 8. Det villeværenaturligtatsøgeforklaringenideøvrigevåbener på side 17 og 18, men de synes umiddelbart kun at rejse
nyeproblemer.
Våbenerne nederst side 17 (ill. 2) skulle henvise til en
Krognos, hvis mor var en Hase, farmoderen en Jernskæg
ogmormoderen en Kabel osv. En sådan person har imid¬
lertid aldrig levet. Efter en række forgæves forsøg på at skabeenfornuftig sammenhængvistedetsigimidlertid,at derfindes én rimelig tolkning af våbenerne. Deer, besyn¬
derligt nok, en »fortsættelse« af de våbener, der kommer
øverstpå denfølgende side, altså Brahe-anetavlen. På side
18 øverst (ill. 3) er der våbener for forældre, bedsteforæl¬
dre og oldeforældre, og nederst på den foregående side
kommer såtipoldeforældrenes våbenskjolde. Selvomdeto blade eventuelt erblevetombyttet ved manuskriptets ind¬
binding (sidetalleneer seneretilføjelser),gørdet ikke våbe¬
nernes rækkefølge mere naturlig. I såfald ville nemligvå¬
benerne på side 18 nederst komme ind midt i anerækken,
hvor deihvert fald ikke hørerhjemme.Mankan nok roligt slutte, at »den adelige munk« heller ikke har været meget
systematisk.
Påbaggrund af dette kunnemanmåsketro, atdenu re¬
sterende 8 våbener (side 18 nederst) såvar en »fortsættel¬
se« afenaf detreandre anetavler, vi her harnævnt: Elline Gøyes og hendes to mænds. Det synes imidlertid ikke at
væretilfældet,ogdererikke fundetnogen personmednet¬
op disse anevåbener. Våben nr. 2 er slægten Manderups,
266 KNUD PRANGE
(III. 3). Gammelkongelig Samling, folio 1088. Folio 18.De 8 øverste våbener eranevåbener for Tyge Brahes børn ihans andet ægteskab
medSofieRud. TygeBrahevarførsteganggift medenhalvsøster til
EllineGøyesførstemand, Mourids Krognos. De nederstevåbenerer
muligvis en hidtil ukendt anertskke for Margrethe Manderups og hendesmand, Feder Nielsens,børn. (Fot.: Detkgl. Bibliotek).
såder kan måske væregrund til atnævne, at Thiset i sin stamtavleover denneslægt anfører Margrethe Manderup,
der 1505og1517varenke.Hunvargift med Peder Nielsen
til Aagerup iSkåne, ogifølge Thiset varhans våben et af¬
hugget træ. Den ejendommelige måde træet ved siden af Manderup-våbenet er malet på, kunne måske tolkes som
omdetvarafhugget.
Desværrekenderman ikke de to personers aner. Thiset
mener, at Margrethes mor måske var en Reberg, og det
villeihvert fald ikkepasse ind idenne anetavle. Man skal
nok snarere hæfte sig ved, at Margrethes far modtog arv fraslægten Godov, hvis ulvehoved kunnepassemed våben
nr. 3, og at hendes farfar havde nær forbindelse med en mand af slægten Krag - det sjette våben i rækken er en fugl. Endelig solgte Margrethe Manderup gods til Elline Gøyesfar, hvis brori øvrigtvargift medenGodov.Såman kan ikke afvise den tanke, at et af Margrethes børn har
væretgift meden Gøye. Hervedville derværeetablereten forbindelse til EllineGøye,som synesatværedet samlende punktfor alle disse våbenanetavler. Dersomtolkningen er rigtig, rummer denne hidtil uidentificerede anerække nye oplysninger om Margrethe Manderups og Peder Nielsens
forfædre.
Våbenerneimanuskriptet kan giveanledning til mange
andreheraldiskeoggenealogiske overvejelser-samttillige spekulationerovermanuskriptets alder.Jeghåberatkunne
behandle disse spørgsmålien anden forbindelse. Herskal
det blot slås fast, at manuskripteter ældre end 1784- da
lå detnemlig på Detkongelige Bibliotek, ifølge bibliotekets
håndskrevnekatalog-at det rummer endel våbener, der
harværet malet ikirker,attegneren ikke harværetnogen
særlig godtegner,menathanrettrofast har aftegnet, hvad
hanmenerathaveset,nogenstorheraldikervarhanså vist heller ikke, og våbenernes fordeling i manuskriptet synes nogettilfældig.
268 KNUD PRANGE
Og ladosdermed vende tilbage tilVincentsJuelogAal
kirke.Hansotte anevåbenererifølgevoresmanuskript (ill.
1,deøverste8våbener): 1.Juel (nogetfortegnet),2. Lunge,
3. Glob, 4. En sparre (førtes af flere slægter), 5. Rosen- krantz, 6. DegamleLunger(lidt ubehjælpsomt),7. Torne¬
kransog8. Ethalvt dyr.Detstemmernogenlunde med den anetavle,mankanopstilleover VincentsJuel ved hjælpaf
Danmarks Adels Aarbog. Hans mor varVibeke Lunge og farmoderen Else Glob. Men derpå kommer der slinger i valsen: mormoderen var ifølge Adelsårbogen Anne Friis,
men hendes våben indgår ikke i rækken. Nu var Vibeke Lungesfar giftto gange.Denførste konevarKarenRosen- krantz,ogdeterdette våben,vifinder bådeimanuskriptet
og på Vibeke Lunges gravsten i Aal kirke. Der er næppe tvivl om, at Vibeke Lunge var fødti sin fars første ægte¬
skab, så pådette punktmå Adelsårbogen rettes-selvom
Rosenkrantz-våbenet hererblevetanbragtsom nr.5 iste¬
det for påfjerdepladsen. Nr. 6er VincentsJuelseneolde¬
mor Kirsten Lunge, men med nr. 7 er det igen galt med rækkefølgen. I stedet foren oldemor harman fået entip¬
oldemormed, nemlig Vibeke Lunges mormors morAnne
Tornekrans. Endelig er det ottende våben Vibeke Lunges
mormor,MargretheHøgs. Dyret, der ellers ligneren okse,
måaltsåværeethalvt vildsvin.
Tilbageer nukun våbennr.4-engråsparreihvidt felt.
Detbør visehen tilen af detoresterendeoldemødre,enten Vincents Juels farmor eller mormor. Den sidste er det
næppe. Den pågældende damevargift medMogensGlob,
ogingenaf hanstoægtefællerpasserindisammenhængen.
De førte henholdsvistre søbladeogetvandret delt skjold.
Sparrevåbenet bør altså være ført af VincentsJuels olde¬
fars, Erik Juels, ægtefælle - men Adelsårbogen kender
hende ikke. Alligevel skulle det nok være muligt at sup¬
plere Juel-slægtens stamtavle med udgangspunkti denne
anerække.
Erik Juel nævnes flere gange mellem 1441 og 1490, og han optræder bl.a. iegnene umiddelbart syd for Limfjor¬
den. I de samme egne finder vi imidlertid også slægten Spend, som netop fører en sortsparre i sølv. ErikJuels 3
sønnerhedNiels, LauridsogMikkel,hvad dererusædvan¬
lige navne i denne familie. Hans far hed Palle og bedste¬
fædreneJensogAnders.Mankunne derfor naturligt tænke sig,at eteller flere afdissenavnekom fra Erik Juelskones
familie. Og i Spend-slægten træffer vi to af disse navne.
MikkelSpend,nævntfra 1380til 1410,havdeen sønMik¬
kel og en sønnesøn Niels. Det vil derfor være rimeligt at
antage, athan har haftendatter, dervargift med Erik Juel,
og at det er på denne måde, Spend-slægtens sparre kom¬
merindi VincentsJuels anerække.
Ét erimidlertid, hvad VincentsJuels otte aner kan for¬
tælleos,noget andet: hvor har disse våbenerværetmalet?
Sandsynligheden taler for, at det harværet i en kirke, og det vil da være rimeligt attænke på Aal, sognekirken for
Hesselmed. Mackeprangs tydelige ordstøttertanken,men
det går dog næppe an helt at forlade sig på hans, ganske
vist store, autoritet. Indtil etheldigt tilfælde giver osflere vidnesbyrd, må teksten i Detkongelige Biblioteks katalog
nok ændres til »— og våbener formentlig fra Aal kirke«.
Sommanser,tørjegikke stolepåantalletottevåbener.De
to anerækker på våbenbogens side 8 — Vincents Juels og
MouridsKrognos'—hørersååbenbartsammen(ill. 1).Vå¬
benbogens forfatter har ganskevistforsynet den sidste med
engal underskrift: FruEllineGøyesotteaner.Menda han
var usystematisk og uden større heraldisk viden, kan det tænkes, at han har kludret i det, således atder ivirkelig¬
heden harværet3 gange 8våbener meddertil hørendeun¬
derskrifter, nemlig EllineGøyesog hendes tomænds ane¬
rækker. Dekunnenaturligtværemalet iAal kirke mellem
1559og1563,da EllineGøyevarfruepåHesselmed.
270 KNUD PRANGE
Fraenytring iHelms: Danske Tufstens Kirker (side157) vedvi, at der i hvert fald har været ét våbeni Aal kirke,
somikkenogenandensynesathave bemærket. Derforvar det måske ulejligheden værd —næste gang kirken skalre¬
pareres-atseefter,omikke derer24våbeneriAalkirke.
