• Ingen resultater fundet

Lidt Skibsfarts Historie

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Lidt Skibsfarts Historie"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Lidt Skibsfarts Historie.

Ved N. M. Kromann.

Indtil Jernbanerne kom til at

gennemkrydse Landene

og

befordrede Gods

og

Personer

fra det ene

Sted

til

det

andet, skete Samfærdselen i alt Fald over længere

Strækninger

udelukkende pr. Skib. Dagvogne og

Dili¬

gencer var

kun

et

Supplement hertil

og

Befordring der¬

med dyrere end pr. Skib, da Vognene

kun

kunde

medbringe

begrænsede Partier. De mindre Købmænd i Varde og

Ribe maatte hente Østersølandenes Frembringelser, f.

Eks.

Tjære og Hamp, pr. Vogn i Flensborg, hvortil Varerne var

fragtet

pr.

Skib,

medens de Handlende, der kunde

hjem¬

føre større Partier deraf, befragtede Skibe med fuld

Lad¬

ning direkte fra Østersølandene. Skibene

var

ganske vist

ikke store dengang, saa en

Skibsladning

set med

Nutidens

Forhold for

Øje

var

kun

ringe. Skibene, der

gik

paa Østersøen, rundt Skagen, var paa 15

å

20

Kommercelæster,

og en

Rejse

fra St.

Petersburg

til

Ribe

varede ca. 1

Maa-

ned, endog

derover,

ja

Galeasen

»Marie Kirstine« af

Søn¬

derho, 16 K.-Læster drægtig, var endog i Efteraaret

1802

3 Maaneder om Rejsen fra

Rusland

til Sønderho.

Skibet

var bestemt for

Portugal

med en Ladning

bestaaende af

Hamp, Potaske og Pibestaver (til

Vinfade),

men

Mod¬

vind og Havari tvang Skibet at søge Nødhavn i

Sønderho,

hvor

Ladningen blev

oplosset og

solgt

ved

Avktion.

Oversøiske

Frembringelser; Kolonial, Tobak, Vine,

(2)

LIDT SKIBSFARTS HISTORIE 153

Kaffe m. m. samt rinske og

hollandske Artikler: Mølle¬

sten, Fliser, Stentøj, Klinker (smaa Mursten),

Ost

m. m.

hentedes i Tiden til

omkring

1741 hjem med

Skibe hjem¬

mehørende i Ho,

Oksby

og Hjerting og med et

Par

en¬

kelte fra Ribe, og fra 1741, i

hvilket Aar Fanøboerne

købte deres 0 af Kronen, tillige af Fanø-Skibe, der ogsaa,

efter at den holstenske Kanal i 1784 var

gennemført, gik

igennem denne for at

drive Fragtfart

paa

Østersøen.

Varde og

Ribe, der

som

bekendt sank ned til

at være

Smaabyer, havde efterhaanden ikke Raad til at holde Skibe

i Søen eller opretholde Import- og

Eksporthandelen,

og

da vi kommer til 1735, har

Ribe kun

et

Skib, hvis

Fører

»kun er af ringe Vilkaar og ejer i sit

Skib

kun en ringe

Part og

sælger 01

ög

Brændevin« hedder det i Stiftamt¬

mand Gabeils Indberetning. Varde

har

derimod

ikke

et

eneste Skib.

Skipperne i Ho, Oksby

og

Hjerting havde i 1688 faaet Bevilling

til at

drive Sejlads,

og de

har sikkert konkurre¬

ret Varde ud, den gjorde alle mulige

Anstrængelser for

at faa Skipperne til at nedsætte sig i Varde, men længe

uden Resultat. Endeligt fik

Byen

dog

udvirket

ligesom

Ribe at alle Skippere i

Amtet

boende uden for

Byerne

skulde løse

Borgerskab

i nærmeste Købstad og deltage

i

visse af Byernes Udgifter. Denne

Forpligtelse holdt sig

til Næringsloven af 1857 afløste den.

I ovenanførte

Indberetning fra Gabell af 1735 opgives

nu Antallet af de i Varde Tolddistrikt værende Skibe:

En Pinche,

Skipper Knud Boysen, Ho, drg.

16

Læster,

22 Aar

gammel.

En Galiot,

Skipper Hans Kiern, Hjerting, drg. 16 L.,

7 Aar gi.

En Smakke,

Skipper Knud Riisbøll, Hjerting, drg. 13 L.,

5 Aar

gi.

(3)

154 N. H. KROMANN

En Smakke, Skipper Jens Jacobsen, Ho, drg. 12

L.,

6 Aar gi.

En

Smakke, Skipper Niels

Jessen, Hjerting,

drg. 11 tø L.,

7 Aar

gi.

En Smakke,

Skipper

Hans

Hansen, Hjerting, drg. 10 L.,

23 Aar gi.

En Smakke,

Skipper Peder Riisbøll,

Hjerting, drg. 8 L.,

22 Aar gi.

En

Smakke,

Skipper Hans Jensen, Hjerting, drg. 6tø

L.,

30 Aar gi.

En Smakke,

Skipper

Jens Nielsen, Ho, drg. 6

L.,

20 Aar

gi.

En Smakke, Skipper Gravers Iversen, Ho, drg. 6 L.,

19 Aar gi.

En Smakke,

Skipper

Mads Andersen, Hjerting, drg.

5 L.,

17 Aar gi.

En Skude,

Skipper Søren Boysen,

Ho,

drg.

7

L.,

2 Aar

gi.

En Skude,

Skipper Terkel Hansen, Ho, drg. 5 L.,

30 Aar gi.

En Skude, Peder

Bertelsen,

Ho, drg.

4tø L., 22 Aar gi.

En

Skude, Skipper

Hans

Larsen, Ho, drg. 4tø L.,

20 Aar gi.

En Baad, Svend Vestesen, Hjerting, drg. 2 L., 29

Aar gi.

lait 16 Skibe gennemgaaende ret gamle, men efter

Da¬

tids Forhold en anselig Flaade,

hjemmehørende i

et en¬

kelt Tolddistrikt. Nu synger

Danmarks Sejlskibe

paa

det

sidste Vers, der er ialt kun 11 tilbage.

I Gabeirs Indberetning hedder det saa videre:

»Af disse

Fartøjer har anførte

Pinche

og

Galiot aarligt været

paa

Sælhundefangst (i Nordishavet),

men

siden Interessen¬

terne derved ej har fundet deres Næring,

har alene Pinehen

været dér i Aar og

Galioten

søgt

Fragter

paa

Norge,

hvorfra den med Tømmer er her

hjemkommen.

(4)

LIDT SKIBSFARTS RlSTORIE 155

De andre Fartøjer er nødt til at søge Fragter ved

Ribe og andre

Indenrigssteder

og

udfører til

Holland

alle Slags Kornvarer, Sorte Potter, Kampesten, Talg, Svine¬

børster,

Pennefjer, Vadmel, Smør

og

andre Fedevarer.

Bemeldte Fartøjer hjemfører fra Norge Tømmerlast, fra

Holland Kalk og

Mursten

samt

andre Købmandsvarer

efter den liden Handel og

Næring, her falder (i Varde)

og

først

paa

Aaret,

naar

hans Majestæts Magasin Korn

skal transporteres

(til Garnisionerne i Hertugdømmerne),

de da dermed befragtes.

Paa

Hamborg farer de ligeledes

med Korn og sorte

Potter.«

Denne Fart erobredes efterhaanden af Fanøboerne, der

i 1805 ejede 170 større og mindre

Skibe

foruden

Baa-

dene, som besørgede Farten mellem Øen og Fastlandet.

E. S. En Pinche er et Skib, fra hvilket

Skipperen driver

Handel, især Tuskhandel. Et saadant Skib havde ofte en

hel Butik om Bord, med en

handelskyndig

Mand som

Sælger.

En Kommercelæster er ca. 2 Tons.

t

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

lidt lysere for landmændene, skønt det kun var små priser, der nåedes; men skatterne var herefter gået betydeligt ned, og folkelønnene var også små: på min fødegård blev

Et sådant perspektiv på eksemplerne på børns udsagn om deres oplevel- ser af reportagerne fra angrebet på Twin Towers er vanskeligt at anvende, for i disse eksempler

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at

14 Sagen om blandt andet de jurastuderendes udklædninger medfører dog, at der i 2019 bliver udarbejdet et opdateret praksiskodeks og skærpede retningslinjer

Når de nu har brugt hele deres liv til at skrabe sammen, så vil det jo være synd, hvis det hele blot går i opløsning, fordi næste generation – hvis der er en sådan – ikke

En anden side af »Pro memoriets« oprør mod den politik, Frisch selv når det kom til stykket var medansvarlig for – og som han senere for- svarede tappert og godt både før og

Parallelt med udviklingen af Analytisk Musikterapi, der er baseret på aktiv musikudøvelse i form af improvisation, blev der i USA af Musikterapeuten og danseren