Vækst 3•2010

Tema: Bioenergi

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2010 ^aug

Politikerne skal turde handle

Temaet om bioenergi i dette nummer af Vækst viser, hvor store udfor- dringer vi står over for, både i Danmark og globalt.

Det store spørgsmål er, hvorledes vi skaffer fødevarer til den stadig stigende globale befolkning og det deraf afledte energibehov. Vi står ligeledes over for krav til teknologisk udvikling for at optimere og udnytte de globale ressourcer på en smart og klog måde, der belaster klimaet og miljøet mindre – også hvad angår udledningen af CO₂.

Dette er en fælles opgave, der kun kan løses i et tæt samarbejde mellem politikere, forskere, erhvervsliv og befolkning… nationalt og inter- nationalt.

Regeringen har ambitioner om, at vi i Danmark skal være førende inden for klima og energi. For at vi fra dansk side kan blive en stærkere global spiller, stiller dette krav til vore politikere om at turde vise hand- ling. På den baggrund er det tankevækkende, at regeringens udspil om Grøn Vækst stadig i vidt omfang mangler at blive realiseret gennem kon- krete lovforslag og bevillinger. Trods mål om en kraftig forøgelse af biogas- produktionen, er det tankevækkende, at realisering af biogasprojekter i Danmark går enormt langsomt på grund af blandt andet lavere el-priser og miljøtilskud end i lande, vi kan sammenligne os med.

For at et hold kan vinde på udebane, er det vigtigt, at der er mulig- heder for at realisere sig og vinde på hjemmebane. På bioenergiområdet kunne dette gøres ved, at projekterne får samme muligheder som vindin- dustrien har, idet vi jo kan se, at politikken på dette område har skabt en dansk industri, der globalt er førende teknologisk og forretningsmæssigt.

I den forskningsmæssige, teknologiske og forretningsmæssige udvikling vil Hedeselskabet være en aktiv spiller. I Hedeselskabet og Dalgasgroup (herunder HedeDanmark, Orbicon | Leif Hansen, Enricom, Xergi og Dalgas Innovation) dækker vi et bredt udsnit af de bioenergi- og miljøak- tiviteter, der kan løse fremtidens klima-, natur- og miljøopgaver, ligesom vi deltager aktivt og med økonomiske midler i den forskning og udvikling, som skal til for at skabe en verden, der er værd at leve i for de kommende generationer.

Ove Kloch

Adm. direktør og koncernchef Hedeselskabet

Leder

Vækst

Hedeselskabets tidsskrift 3/2010 131. årgang

ISSN: 0109-4947

Redaktion:

Ove Kloch

(Ansvarshavende redaktør) Poul Erik Pedersen (Redaktør)

Redaktionskomité:

Lars Bo Christensen Morten Gaarde Carsten Damgaard Mads Sønnegaard Poulsen Annette Rye Larsen

Forside: Havnens lys skal i frem- tiden forsynes fra vedvarende energikilder såsom biomasse og biogas.

Foto: Christian Lindgren, Scanpix Denmark

Layout: Niels Jakobsen Tryk: Arco Grafisk A/S

Vækst udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne.

Medlemsbidraget er 200 kr. pr. år.

Signerede artikler i Vækst udtryk- ker ikke nødvendigvis Hedeselska- bets synspunkter.

Gengivelse må kun ske med angi- velse af kilde.

Redaktion og annoncesalg:

Hedeselskabet Klostermarken 12 Postboks 91 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 33 Telefax 87 28 10 01

www.hedeselskabet.dk/vaekst vaekst@hedeselskabet.dk

Kontrolleret oplag

1. juli 2008 - 30. juni 2009: 3.061

Foto: Bert Wiklund, bwfoto.dk

I 2000 besluttede daværende landbrugsmini- ster Ritt Bjerregaard, at tilskuddet til læhegn og plantninger i det åbne land skulle mere end halveres fra 36 millioner kroner i 2000 til 15 mil- lioner kroner i 2001. Denne beslutning fastholdt den efterfølgende borgerlige regering, og det betød et kraftigt fald i plantningsarbejdet i det åbne land.

Hvis tilskuddet fra 2001 havde været fastholdt på samme niveau som i perioden 1977-2000, så kunne der have stået knap 10 millioner flere træer og buske i hegn og småplantninger rundt omkring i landet.

– Der bliver talt så meget om biodiversitet, og hegnene er et skridt i den rigtige retning. Derfor virker det underligt, at man ikke vil støtte heg- nene med flere midler, siger Arne Frandsen, der er formand for foreningen Plantning & Landskab, der er paraplyorganisation for de lokale plant- ningsforeninger rundt omkring i landet.

Venstres fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen erklærer sig over for Vækst villig til at se på, om der i forbindelse med Grøn Vækst-afta- len kan opnås en større hjemtagning af EU-midler til læhegn og plantninger i det åbne land

Læs artiklen side 26-27.

Indhold

9 Behov for en energirevolution !

10 Overblik over barrierer og udfordringer for bioenergien

13 Brød, biler eller natur?

17 Vi har brug for mere viden om energipil 20 Kan biogas gøres attraktiv for investor erne?

Nedskæringer er gået ud over biodiversiteten Natur

25 Den gamle rovdrift skal genindføres

26 Nedskæringer er gået ud over biodiversiteten 28 Norge investerer i regnskov for klimaets skyld

Miljø

30 Store byer dobbelt sårbare over for pesticider 32 Sådan prioriteres vådområder

4 Nyheder fra nettet siden sidst 5 Nu er Danmark lidt grønnere

6 40.000 kroner til plantninger og flittige bønder 8 Pladeindustrien i Troldhede

Hedeselskabet

Tema: Bioenergi

Energi

23 Det første energineutrale etagebyggeri i Danmark

Det sker i Dalgasgroup

34 Gennembrud for Xergi i Storbritannien 34 Årets unge rådgiver i Europa

35 HedeDanmark indgår aftale med Danfoss 35 Xergi i Tyrkiet

Minivådområder i fremdrift

23-06-10. De første resultater fra test af minivådområder ventes klar om et årstid.

Novozymes vil lave biobrændstof fra træ 23-06-10. Den danske biotekvirksomhed går i samarbejde med canadiske Lignol om at udvikle en kommercielt ren- tabel proces.

Fiskeaffald i biogasanlægget

22-06-10. Nye resultater fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet tilføjer fiskeaffald til listen af potentielle ingredi- enser i biogasanlæggene.

Skærpet beskyttelse af sjældne arter

22-06-10. Den store vandsalamander, markfirbenet og hasselmusen udgør sammen med 36 andre dyrearter de såkaldte bilag IV-arter, der nu skal beskyttes bedre end tidligere.

Åbner for øget rensning af drikkevand

26-08-10. Miljøminister Karen Ellemann (V) åbner nu for, at en øget rensning af drikkevand kan være en mulighed i områder, hvor der er mangel på rent grundvand, og hvor naturlig eller menneskelig forurening er et problem. Det fremgår af en ny handlingsplan for drikkevand, som er i høring frem til 8. september. Hvis forureningen er naturlig – eksempelvis med humus – kan tilladelsen til rensning gøres permanent. Hovedprincippet er fortsat, at grundvandet skal være rent. Hvis en forurening skyldes menneskelig aktivitet, vil en tilladelse til rensning derfor være midlertidig og skal ledsages af en handlingsplan for, hvordan grundvandskvali- teten forbedres. Miljøministerens handlingsplan sigter også mod en mere effektiv bekæmpelse af bakterieforurening af drikkevandet. På billedet ses E.coli bakterier. Læs mere om handlingsplanen på www.hedeselskabet.dk/vaekst.

Nyheder

fra nettet siden sidst

Få det elektroniske nyhedsbrev fra Vækst ved at til- melde dig på www.hedeselskabet.dk/vaekst

Foto: Foci Image Library

Vestervangsvej 6, 8800 Viborg, Tlf. +45 89 25 25 25 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

Viden om i morgen – i dag .

Kontakt os med dine tanker om den fort- satte udvikling af din virksomhed. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og vores rådgivningsydelser.

Adresseændring til Vækst

Send dit medlemsnummer og din nye adresse til os på e-mailadressen:

vaekst@hedeselskabet.dk

Eller klik ind på

www.hedeselskabet.dk/vaekst

Eller send oplysningerne til:

Vækst, Hedeselskabets tidsskrift Klostermarken 12

Postboks 91 8800 Viborg

Dit 7-cifrede medlemsnummer kan du se på bagsiden af bladet.

De oplysninger vi har brug for er:

Medlemsnummer Evt. firmanavn Evt. titel Navn Adresse

Postnummer og by / Vækst 3•2010

Hedeselsk abet

Nu er

Danmark lidt grønnere

Foto: Hedensted Avis

Der var glæde hos en lang række institutio- ner og foreninger, da de sidst i april måned fik et tilbud om at få træer gratis af Hede- selskabet.

Uddelingen af træerne kom som opfølg- ning på udleveringen af træer til Hedesel- skabets medlemmer søndag den 25. april, hvor omkring 400 træer blev udleveret til såvel eksisterende som nye medlemmer.

– Vi er en forholdsvis ny institution og har ikke meget naturlig skygge for bør- nene. Træer er dyre, og budgetterne er stramme, så der er endnu ikke etableret så meget beplantning her omkring. Derfor var tilbuddet om træerne kærkomment, siger Dagny Hededal Olesen, leder af Bør- nehaven Børnebakken i Vinderup nær Holstebro.

– Vi ser frem til, at træerne begynder at blomstre til foråret, så der kommer noget godt for øjet, og træernes frugter vil blive til gavn for nogle fugle. Det bliver noget, vi kan tale med børnene om, og så er der jo hele opdragelsen om, hvordan man omgås de ting, der er i naturen, fortsætter hun.

Hos børnehaven og fritidshjemmet Puff i Aulum i Herning Kommune blev træplant- ningen en aktivitet i forbindelse med en forældredag, hvor forældrene ryddede et areal og plantede de nye træer.

– Vi vil gerne have flere træer på vores legeplads, både til at give skygge og til at klatre i senere, og jeg kan fortælle, at træ- erne trives godt og bliver passet efter alle kunstens regler, fortæller institutionsleder Inger Thomsen.

Udover at gøre Danmark lidt grønnere ville Hedeselskabet gennem udleveringen af træerne medvirke til at sætte fokus på træers betydning for naturen, klimaet og menneskers velvære.

Af Poul Erik Pedersen

Institutioner og

foreninger fik træer gratis af Hedeselskabet.

Børnehaven Stjerneskuddet i Hedensted fik 20 træer af Hedeselskabet.

Her er børnene i gang med at vande de nyplantede træer.

Hedeselsk abet

Medlemmerne af Skivehus Rotary Klub har gennem en årrække plantet ikke mindre end 50.000 træer langs omfartsvejen omkring Skive. Som en del af beplantnin- gen har klubben etableret et arboret, det vil sige en forstbotanisk have, der både bruges som undervisningsskov af de lokale skoler, og som bruges flittigt til gåture og andre rekreative formål af den lokale befolkning.

Den 4. august overrakte Hedeselskabets adm. direktør Ove Kloch en donation på 10.000 kroner til Skivehus Rotary Klub, der skal bruge pengene til at foretage en række forbedringer af arboretet. Beløbet er givet fra E. M. Dalgas´ Mindelegat, der administreres af Hedeselskabet. Minde- legatet sigter mod at støtte plantning og andre aktiviteter inden for Hedeselskabets formålsparagraf.

– Målet er, at arboretet skal rumme 60 forskellige træarter, og nogle af dem er ikke

plantet endnu, så det skal nogle af pengene bruges til. Desuden skal vi have plantet nye som erstatning for nogle planter, der er gået ud, fortæller Bent Skadhede, der er formand for rotaryklubbens skovudvalg, og som modtog legatet fra Ove Kloch.

En del af pengene vil også blive brugt til

afvanding samt grus til en sti, så gæsterne kan komme tørskoede igennem arbore- tet. Desuden skal der bruges penge på at etablere et brændeskur, nye pæle med mærkater ved træerne samt genoptryk af informationsfoldere om arboretet.

– Målet med arboretet er jo at give både

0.000 kroner til plantninger og flittige bønder

Af Poul Erik Pedersen

Hedeselskabet uddeler legatmidler til Skive Arboret, Vedersø Præstegård og to unge landmænd.

SKOV- OG NATUREJENDOMME. RÅDGIVNING OG FORMIDLING

Skove og naturejendomme – salg og vurdering

Se mere på www. silvaestate.dk

SKOV- OG NATUREJENDOMME. RÅDGIVNING OG FORMIDLING

Skove og naturejendomme – salg og vurdering

Se mere på www. silvaestate.dk

VOGNMANDSFORRETNING. TRÆTRANSPORT OVERGADE 4 . 6670 HOLSTED . TLF. 75 39 10 83

Bent Skadhede fra skovudvalget i Skivehus Rotary Klub fotograferet i Skive Arboret sammen med adm.

direktør Ove Kloch, Hedeselskabet.

Foto: Peter Maarbjerg, Skive Rotary Klub

/ Vækst 3•2010

Hedeselsk abet

100% Jyske, 0% stat

Hos os cirka ét

Som Private Banking-kunde i Jyske Bank er du altid tæt på. Bare kig forbi din lokale Jyske Bank, for det er her – hos din personlige rådgiver – at det hele er forankret.

Herfra har du adgang til over 250 specialister, der står på spring for at mandsopdække din økonomi med en lang række specialkompetencer.

skoleelever, lokalbefolkning og medlem- merne af Rotary en større viden om træer – og måske inspirere folk til for eksempel at plante nye træer i deres have, siger Bent Skadhede.

Udover træer og informationsfoldere, hvor man kan se oplysninger om de enkelte træer, rummer arboretet bænke med sid-

deplads til 50 elever samt en bålplads, der danner ramme om aktiviteter i området.

I juni modtog Fonden Vedersø Præste- gaard ligeledes 10.000 kroner fra E.M Dalgas’ Mindelegat. Pengene går til at plante træer omkring den nyrestaurerede præstegård, som efter planen skal overdra- ges til Kulturministeriet i 2010. Præstegår- den ligger nær Ulfborg i Vestjylland.

Udover at være et monument over Kaj Munk, der under Anden Verdenskrig blev dræbt af tyskerne, udgør Vedersø Præste- gaard et samlingssted for lokalbefolkningen.

– Både Skive Arboret og Vedersø Præ- stegaard bidrager til forskønnelsen af vort landskab gennem beplantninger. Legatud- delingerne ligger derfor flot i tråd med formålet med E.M. Dalgas’ Mindelegat, der blandt andet sigter mod at fremme plant- ninger i overensstemmelse med Hedesel- skabets formål, siger Ove Kloch.

Legater til flittige bønder Hedeselskabet administrerer ligeledes

Edvard og Ane Agerholms Legat, der er stiftet med det formål at støtte flittige og dygtige bønder, der forstår at arbejde sig fremad.

Jakob Hvelplund har modtaget 10.000 kr fra Edvard og Ane Agerholms Legat til at fuldføre sin uddannelsen på Gråsten Land- brugsskole.

Jakob har ønske om at rejse til New Zealand for at arbejde på en kvægfarm og på sigt blive selvstændig landmand med speciale i malkekøer

Anne Søgaard Nielsen har ligeledes modtaget 10.000 kr fra Edvard og Ane Agerholms Legat.

Hun har fået pengene til at fuldføre sin uddannelsen som produktionsleder på Landbrugsskolen Sjælland, afd. Høng.

Anne er i gang med uddannelsen som produktionsleder som er det første ud af tre trin frem mod den færdige agrarøko- nomuddannelse. Anne bor hjemme og hjælper til i det daglige arbejde på gården efter skole.

Adm. direktør Ove Kloch (tv.) overræk- ker legatet til Hans Østergaard, formand for Fonden Vedersø Præstegaard.

Foto: HedeDanmark a/s

Hedeselsk abet

Glimt af

Hedeselskabets historie

Skovrider P. F. Tøttrup, tidligere med- arbejder i Hedeselskabet gennem mange år, har indvilliget i at granske både Hedeselskabets arkiver og sin egen store hukommelse, så vi kan give læserne et billede af selskabets histo- rie i Vækst.

Pladeindustrien i Troldhede

I 1936 holdt Hedeselskabets daværende direktør C.E. Flensborg på opfordring et foredrag i Industriforeningen med emnet

»Hedeselskabets træindustrielle opgaver«.

Direktøren omtalte her for første gang offentligt produktionen af to produkter, en blød fiberplade (Danatex) fremstillet af bjergfyr, og en træbetonplade (Troldtekt), en blanding af træuld og Portland cement.

Produktionen af Danatex tog udgangs- punkt i det i 1929 af Hedeselskabet ned-

satte bjergfyrudvalg, der skulle undersøge nye anvendelsesområder for dette råtræ.

Senere fulgte en opfordring fra direktør Oscar Smith, Brunshaab, om, at Hedesel- skabet skulle interessere sig for produktion af en blød fiberplade. I 1935 afsluttede Hedeselskabet et samarbejde med dr. tech.

T. H. Madsen, Teknogisk Institut, om en prøveproduktion.

Direktør Oscar Smith havde på dette tidspunkt overtaget udnyttelsesretten til et tysk patent til fremstilling af selvbærende loftbygningsplader (Troldtekt).

Det gamle engrosfirma L. Hammerich i Aarhus var interesseret i forhandlingen af de to produkter, og man blev i 1935 enige om stiftelsen af a/s Troldhede Pla- deindustri med en kapital på 100.000 kr.

Den første bestyrelse kom til at bestå af Hedeselskabets formand hofjægermester C. Lüttichau, Tjele, som formand, grosserer P. Hammerich, Aarhus, og direktør Oscar Smith, med sidstnævnte som adm. direktør.

Hedeselskabet overdrog produktionsretten til Danatex til det nye selskab. Til gengæld fik Hedeselskabet eneretten til råtræleve- rancerne.

I 1938 skrev Oscar Smith en artikel i Hedeselskabets Tidsskrift om de nye pro- dukter: »Danmarks rigdom på mursten og cement og relative fattigdom på bygnings- træ har længe præget dansk byggeri. Der bygges stort set meget solidt – og meget koldt herhjemme. Træets ynde i arkitektu- ren og træets burende favntag om husene, således som det kendes både fra vore nord- lige og sydlige nabolande, findes sjældent

i Danmark. Det synes som om autoriteter og låneinstitutter kun tænker på, at der skal opføres uforgængelige bygninger uden smålige hensyn til, at vort klima kræver lunhed for mennesker og husdyr - og til, at brændslet til boligernes opvarmning for langt den største dels vedkommende må hentes ude fra.«

Fabrikken i Troldhede fik stor betydning for de nærliggende plantagers afsætning af råtræ.

Produktionen af Danatex blev indstillet sidst i 1960’erne.

Troldtekt blev fra 1964 fremstillet på et fuldautomatisk anlæg – det første, der blev opstillet i Danmark. Der er i de senere år investeret kraftigt i dette produkt, der senest har opnået en fornem miljøpris.

I 1981 solgte Hedeselskabet sine aktier i Troldhede Pladeindustri. Virksomheden, der i 2010 kunne fejre 75 års jubilæum, har i den forbindelse skiftet navn til Troldtekt a/s.

Der blev tidligt opført boliger og stald- bygninger i træbeton, og der er stadig huse herhjemme fra den periode.

Hedeselskabet var med til at starte pladeindustrien i Troldhede, som i -året i 2010 har skiftet navn til Troldtekt a/s.

Af P. F. Tøttrup

Typisk bungalow, hvor der er anvendt plader fra Troldhede Pladeindustri.

Troldtekt-plade fremvises foran fabriksbygningen.

Foto: Hedeselskabet

Foto: Hedeselskabet

/ Vækst 3•2010

Hedeselsk abet

Behov for

en energirevolution !

Planerne og de overordnede målsætninger er der ingen tvivl om. Danmark skal øge andelen af vedvarende energi fra 18,7 pro- cent af energiforbruget i 2009 til 30 procent i 2020. Den største del – ca. 77 procent – af den vedvarende energiproduktion kommer i dag fra biomasse – og skal målsætnin- gen for 2020 nås – skal der ske en massiv udbygning af anvendelsen af biomasse i de næste 10 år.

10 år lyder umiddelbart af meget – men i energiproduktionssammenhæng er det ikke tilfældet. Nye eller renoverede anlæg skal udvikles, designes og besluttes. De nødvendige tilladelser og finansieringen skal på plads, byggeriet skal gennemføres og opstartsvanskelighederne skal hånd- teres. Og sidst, men absolut ikke mindst vigtigt – den nødvendige biomasse skal være produceret og være tilgængelig for energiproduktionen.

For at sætte tidshorisonten i perspektiv skal blot nævnes, at Biomassehandlingspla- nen som hovedparten af Folketingets par- tier indgik aftale om den 14. juni 1993 nu endelig er blevet gennemført….17 år efter

beslutningen og 10 år efter at målet skulle være nået. Det skal siges, at aftalen er blevet revideret flere gange undervejs, men ikke desto mindre vil nogle sidde tilbage med det indtryk, at energibranchen måske ikke bare arbejder langsigtet – men også langsomt. Problemet er imidlertid også, at beslutningsprocessen hos jordejerne, som producerer biomassen, og hos de service- firmaer, som oparbejder og leverer den, er meget væsentlig for, i hvilket omfang og med hvilken sikkerhed der kan leveres biomasse.

Landmanden, der overvejer at plante flerårig energipil, vil holde afkastet, likvi- diteten og afsætningssikkerheden op mod alternativet – som kan være endnu et år med kornafgrøder. Ansøgningsmængden til etableringstilskud til energipil under Grøn Vækst-ordningen tyder ikke på, at intentio- nerne bag ordningen vil blive nået - hvilket er ærgerligt, da energipil netop gavner flersidigt – det gavner vandmiljøet, styrker forsyningssikkerheden og giver permanente arbejdspladser i landdistrikterne.

Hvor biomassen fremkommer som et

biprodukt – for eksempel ved tyndinger i granbevoksninger – er beslutningsproces- sen mere enkel. Her er det i højere grad servicevirksomheder som HedeDanmark, som skal have en tro på, at det kan betale sig at udvikle og investere i ny teknologi og nye maskiner for at kunne oparbejde og levere den nødvendige biomasse.

I begge tilfælde skal rammevilkårene forbedres for at vi kan nå at fremskaffe den nødvendige biomasse i Danmark. Samme problemstilling med rammevilkårene gælder i øvrigt for biogas. Til gengæld vil vi kunne skabe en grøn fremtid for Danmark, hvor vi baserer vores vedvarende energi på CO₂-neutrale brændsler, som endda har høj forsyningssikkerhed og skaber danske arbejdspladser. Jeg håber, at dette tema- nummer af Vækst vil bidrage til at vise, hvad der skal til for, at vi får en biobaseret grøn fremtid i Danmark, men vi har travlt – så det er en revolution, der skal til.

Carsten With Thygesen Adm. direktør HedeDanmark a/s

Foto: HedeDanmark a/s

Tema: Bioenergi

Overblik over barrierer og

udfordringer for bioenergien

Et sammensurium af love, regler, tilskud og afgifter er med til at blokere for den kraftige udbygning med vedvarende energi, som Danmark skal leve op til ifølge EU-lan- denes klimaaftale.

Medierne – herunder Vækst – skriver jævnligt om de uhensigtsmæssige forhold, der blokerer for den målsatte udbygning med bioenergi. Men det kan være svært at bevare overblikket.

Derfor vil vi i denne artikel forsøge at opliste nogle af de væsentligste barrierer og udfordringer – velvidende, at der langt fra er enighed om, hvilke der er de vigtigste, og hvilke løsninger der skal til.

Varmeforsyningsloven blokerer På biomasseområdet gør Dansk Energi – der er brancheorganisation for de største energiselskaber – opmærksom på, at de

nuværende regler og tilskud blokerer for omstilling fra fossilt brændsel til vedva- rende energi på kraftvarmeværkerne.

Kraftværkerne producerer el, der distri- bueres via elmarkedet, samt fjernvarme, der distribueres via de lokale fjernvarme- selskaber. De nuværende afgiftsregler og tilskud gør, at produktion af fjernvarme

er billigere med biomasse end med kul.

Til gengæld er produktionen af el dyrere med biomasse end med kul. Kraftvarme- værkerne står dermed i en situation, hvor deres produktion af fjernvarme kunne gøres billigere ved at skifte til biomasse, men samtidig ville elproduktionen blive dyrere.

Hård konkurrence på elmarkedet bety- der imidlertid, at kraftvarmeværkerne ikke vil kunne producere konkurrencedygtig el med biomasse som brændsel.

Desuden siger varmeforsyningsloven, at varmeprisen kun lige akkurat skal dække,

Love, regler, tilskud og afgifter er med til at blo-

kere for en kraftig udbygning af anvendelsen af bioenergi.

103-T02 barrierer

Overordnede mål og forventninger

I 2020 skal vedvarende energi udgøre 30 procent af det danske energiforbrug mod i dag 18,7 procent.

Brancheorganisationen Dansk Energi vurderer, at produktionen af biomasse til energi skal øges med 60 petajoule, hvilket svarer til cirka 3 millioner tons tørt træ.

Det samlede danske energiforbrug var i 2008 på 844 petajoule.

På biogasområdet er det politikernes mål, at andelen af husdyrgødning, der anven- des til energi, skal øges fra 5 procent til 50 procent.

EU’s aktuelle mål i transportsektoren er iblanding af 5,75 procent biobrændstoffer i benzin og diesel til landtransport.

Busser og biler har i adskillige år kørt på biogas i såvel Sverige som Tyskland. Billedet viser en bus, der kører på biogas i Stockholm. Bilafgifterne er en barriere for de miljøvenlige biogasbiler i Danmark.

Foto: Scanpix Denmark

Tema: Bioenergi

Af Poul Erik Pedersen

Hos KomTek Miljø A/S er vi specialister i at udnytte de restprodukter, som tidligere gik til spilde:

Trærødder fra skovdrift, slam fra rensningsanlæg, frugt og grøntsager fra supermarkeder, have- og parkaffald.

Vi bortskaffer de nævnte restprodukter på økono- misk gunstige vilkår og omdanner dem til produk- ter til gavn for miljøet:

Træstød og rødder omdannes til biomasse til CO₂-neutral afbrænding i kraftvarmeværker Organisk affald bliver til værdifuld og næringsrig kompost.

Specialister i jord og organisk gødning KomTek producerer flere slags jord og gødning tilpasset kundernes behov.

tekst&grafik · 75 57 70 77

Stercus er en særlig værdifuld, naturlig NPK- gødning tilpasset den enkelte kundes behov.

Jord og kompost- produkter er for eksem- pel: Plantemuld, gartner- muld, hækjord, rosenjord, Biotop topdressing til forskelligt formål og park- kompost. Nyeste produkt er specialjord til grønne tage.

tel. 70 20 54 89 www.komtek.dk mail@komtek.dk

Miljørigtig udnyttelse af restprodukter

Kontakt os gerne for rådgivning, tilbud og spørgsmål om produkter.

hvad der er defineret som nødvendige omkostninger. Det vil sige, at gevinsterne ved en billigere fjernvarmeproduktion med biomasse kanaliseres ud til varmeforbru- gerne og ikke kan tilgå kraftvarmevær- kerne.

Kraftvarmeværkerne kan dermed ikke hente på gyngerne (fjernvarmen), hvad de taber på karrusellerne (elproduktionen), hvis de vælger at gå over til biomasse.

Dermed får regler, afgifter og tilskud kraft- varmeværkerne til at fravælge biomassen og tilskynder samtidig til at splitte energi- produktionen op i henholdsvis fjernvarme på biomasse og el på kul – selv om produk- tion af el og varme på det samme brændsel giver langt den bedste energieffektivitet.

Biogas

På biogasområdet har vi i Vækst gentagne gange skrevet om en række barrierer for at udnytte energiindholdet i den danske hus- dyrgødning. For lave afregningspriser for el produceret på basis af biogas svækker ren- tabiliteten i anlæggene, og samtidig har et

kræves der en omstilling af bybusserne, men også en afgiftslempelse på personbiler, der kan køre på både biogas og benzin.

En anden udfordring er, at hovedparten af de nuværende biogasanlæg i gennemsnit kun udnytter halvdelen af gaspotentialet i husdyrgødningen, og det niveau skal hæves for at øge rentabiliteten af biogasanlæg- gene.

Barrierer for biobrændstoffer I forhold til anvendelsen af halm til fremstilling af såkaldt andengenerations økonomisk svækket landbrug vanskelighe-

der med at skaffe kapital hos de finansielle virksomheder.

Samtidig er der en række afgiftsmæssige og reguleringsmæssige problemstillinger. I biogasbranchen betragtes det som en barri- ere, at Danmark hidtil ikke har satset på at distribuere biogas via naturgasnettet. Den mulighed er føjet ind i Grøn Vækst-aftalen, men er ikke realiseret endnu. I forlængelse heraf er der mulighederne for at bruge biogas til busser og biler, som man gør i Sverige og Tyskland. For at fremme dette Det DONG-ejede selskab Inbicon er de første

til at producere ethanol på basis af halm på anlægget ved Asnæsværket i Kalundborg.

Foto: DONG Energy A/S

Tema: Bioenergi

Få fuld udnyttelse af mulighederne til plantning af energitræ. plant minimum 0,3 ha og du får glæde af en

”rigtig” skov, og retten til fuldt fradrag i etableringsåret.

Poppel er en af flere muligheder til energitræ med tilskud. HedeDanmark hjælper med råd og artsvalg.

Kontakt HedeDanmarks planteskole på T: 74 87 16 00 eller på plant@hededanmark.dk

www.hededanmarksplanteskole.dk

Plant energitræ med fuldt fradrag

8 årig poppelbevoksning HedeDanmark fælder Fældet poppel ligger til tørring inden flisning

HD ID: 661

bioethanol har både Dansk Energi, Dong Energy og Novozymes peget på, at det er nødvendigt at støtte anvendelsen af halm til fremstilling af bioethanol på lige fod med anvendelsen af halm til forbrænding i kraftvarmeværkerne.

En anden barriere på den front er en del personbilers problemer med at køre med mere end 5 procent bioethanol i tanken.

Hvordan skal vi omstille?

I medierne florerer eksempler på, hvordan

de danske naturgasselskaber med indsi- gelser og krav om kompensation søger at bremse deres kunders omstilling fra naturgas til eksempelvis fjernvarme, varme- genanvendelse eller brug af biogas som brændsel. Naturgasselskaberne argumen- terer med, at omstillingen fra naturgas til fjernvarme eller vedvarende energi påfører de tilbageværende naturgaskunder en sti- gende regning til de restafskrivninger, der mangler på naturgasnettet.

Situationen er et eksempel på, at politi-

kerne ikke har taget overordnet stilling til, hvordan samfundet over en lang periode skal håndtere omstillingen fra fossilt brændsel til vedvarende energi. Det gælder både reglerne om naturgas, men også de tilskudsordninger, der skal give investo- rerne en langsigtet sikkerhed for deres investeringer og sikre midler til langsigtet forskning og udvikling.

Overordnet er der heller ikke taget stil- ling til, hvor de store mængder biomasse skal komme fra. Det gælder både den prak- tiske udbygning af produktionen, men også en afbalancering af produktionen af bio- masse over for produktionen af fødevarer.

Forfatteroplysninger:

Poul Erik Pedersen er freelance journalist og redaktør af Vækst.

Der er tilskud til afbrænding af halm på kraftvarmeværkerne, men ikke til anvendelse af halm til produktion af bioethanol.

Foto: Colourbox

Tema: Bioenergi

Brød, biler eller natur?

I 2009 satte verden en ny rekord. Denne gang en af de mere ubehagelige. For første gang oversteg antallet af sultne og under- ernærede mennesker mere end 1 milliard.

Dette på trods af at FN i år 2000 satte sig det mål at halvere fattigdom og sult inden 2015. Hvis denne målsætning skulle have været opfyldt, så burde omfanget af sultne

mennesker være faldet fra godt 800 mil- lioner i 2000 til ca. 600 millioner i 2010.

Det er gået stik modsat, og vi er længere fra denne målsætning end nogensinde.

Denne misere skyldes mange forhold og har mange fædre. Først og fremmest hænger fattigdom og sult sammen. Fattige mennesker har ikke råd til at købe føde-

varer og selv om de lever på landet har de ofte heller ikke midlerne eller ressourcerne til selv at dyrke jorden med tilstrækkeligt højt udbytte. Det resulterer ofte i en ond spiral, hvor jorden udnyttes ud over sin bæreevne, udbytterne falder, og jorden ender med at blive gold.

Kornprisernes himmelflugt

Under fødevarekrisen i 2007 steg kornpri- serne voldsomt. Disse prisstigninger var især drevet af en betydelig spekulation i markedet drevet frem naturligvis af ønsket om lettjente penge. Spekulationerne ophørte, da finanskrisen satte ind, men nogle af de grundlæggende forhold, der skabte fødevarekrisen eksisterer fortsat.

Kornprisernes himmelflugt var koblet til meget lave lagre af korn på verdensplan, samtidigt med at tørke og oversvømmelser gav misvækst flere steder i verden.

I perioden fra 2000 og fremad faldt ver- dens reserver af korn (ris, hvede og majs) støt, således at kornreserverne i procent af det samlede forbrug i 2007 havde nået det laveste niveau i 20 år. Når kornreserverne var faldende skyldes det både, at udbytte- stigningerne har været faldende i de senere år, og at en stigende del af kornet bruges til fremstilling af biobrændstoffer. I 2007 blev

Udbyttestigningerne i land-

brugsproduktionen kan ikke følge med den forventede stigning i det globale fødeva- rebehov. En øget bioenergi- produktion vil derfor kræve en forstærket indsats for at opnå produktivitetsstignin- ger i landbruget.

Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Den økonomiske udvikling i Kina bygger på en massiv satsning på udvikling af det kinesiske landbrug.

På billedet til venstre vaccineres grise på et dansk landbrug. Til højre sker det samme i Kina.

4UJHFOEFLŸEQSPEVLUJPO

5F,ŸEQSPEVLUJPO

1SPEVLUJPOFOBGLŸEIBSQlWFSEFOTQMBO WžSFUTUžSLUTUJHFOEFEFTJETUFlSUJFS

0LTFLŸE 'KFSLSž

4WJOFLŸE

.JPUPO

7FSEFOTCFGPMLOJOH

6EWJLMJOHTMBOEF

*OEVTUSJMBOEF

'PSWFOUFUVEWJLMJOHJWFSEFOTCFGPMLOJOH GPSEFMUQlJOEVTUSJMBOEFPHVEWJLMJOHTMBOEF

5E#FGPMLOJOHTVEWJLMJOHFO

.JBNFOOFTLFS 5B6ECZUUF

6ECZUUFTUJHOJOHQSPDFOUQSlS

.BKT 3JT )WFEF

'BMEFOEFVECZUUFTUJHOJOHFS

%FlSMJHFVECZUUFTUJHOJOHFSJWFSEFOTLPSOBGHSŸEFSIBSWžSFUGBMEFOEFPWFS EFTFOFTUFlSUJFSJTžSGPSIWFEFPHSJT

Grafik: Troels Marstrand

Foto: Claus Haagensen, chiliarkiv.dk Foto: Scanpix Denmark

Tema: Bioenergi

4,5 procent af verdens samlede kornpro- duktion brugt til fremstilling af bioetanol, og 8,4 procent af verdens produktion af vegetabilske olier blev brugt til biodiesel.

Udbyttestigninger

kan ikke følge med behovet Udbytterne i verdens kornafgrøder stiger

fortsat, men stigningstakten er faldende (figur 1). Dette fald er særligt udtalt for hvede og ris, hvorimod udbyttestigningerne fortsat ligger på et højt niveau for majs.

Det kan måske hænge sammen med, at det især er på majs, at den private og mul- tinationale planteforædling er aktiv med brug af bl.a. genmodificerede organismer

(GMO). Den nuværende produktion af bio- etanol tager derfor korn svarende til 2-3 års udbyttestigning. Det lyder ikke af så meget, men bioetanolproduktionen blev fordoblet i perioden 2005 til 2008. Hvis denne udvik- ling fortsætter, bliver der en meget lille rest til at dække væksten i verdens forbrug af korn til fødevarer.

Væksten i verdens befolkning er afta- gende (figur 2). Den årlige vækst er på 1,2 procent i 2010 og forventes at falde til ca. 0,3 procent i 2050. Dette dækker over et forventet fald i befolkningstallet i de nuværende industrilande efter 2050 og en befolkningstilvækst på 0,4 procent i u-lan- dene i 2050. Samlet set forventes en stig- ning i verdens befolkning fra 6,9 milliarder i 2010 til 9,1 milliarder i 2050, svarende til en vækst på 32 procent.

FN’s Fødevareorganisation FAO for- venter, at behovet for korn til foder og fødevarer vil stige med ca. 45 procent i perioden frem til 2050. Tilsvarende forven- tes produktionen af sojabønne at øges med 140 procent. Det hænger sammen med, at verden også bliver rigere, og at det især vil være den globale middelklasse, der vokser i omfang og forbrug. Dette medfører helt naturligt et større kødforbrug pr. person.

FAO forventer da også, at verdens kødfor- brug vil stige med 75 procent frem til 2050.

I Danmark handler det om, at marginaljorde bør anvendes til at dyrke energiafgrøder som pil, elefantgræs eller rørgræs.

4UJHFOEFLŸEQSPEVLUJPO

5F,ŸEQSPEVLUJPO

1SPEVLUJPOFOBGLŸEIBSQlWFSEFOTQMBO WžSFUTUžSLUTUJHFOEFEFTJETUFlSUJFS

0LTFLŸE 'KFSLSž

4WJOFLŸE

.JPUPO

7FSEFOTCFGPMLOJOH

6EWJLMJOHTMBOEF

*OEVTUSJMBOEF

'PSWFOUFUVEWJLMJOHJWFSEFOTCFGPMLOJOH GPSEFMUQlJOEVTUSJMBOEFPHVEWJLMJOHTMBOEF

5E#FGPMLOJOHTVEWJLMJOHFO

.JBNFOOFTLFS 5B6ECZUUF

6ECZUUFTUJHOJOHQSPDFOUQSlS

.BKT 3JT )WFEF

'BMEFOEFVECZUUFTUJHOJOHFS

%FlSMJHFVECZUUFTUJHOJOHFSJWFSEFOTLPSOBGHSŸEFSIBSWžSFUGBMEFOEFPWFS EFTFOFTUFlSUJFSJTžSGPSIWFEFPHSJT

Grafik: Troels Marstrand

Foto: Jesper Plambech, Scanpix Denmark

Tema: Bioenergi

Dette ligger helt i forlængelse af de nuvæ- rende stigningstakter (figur 3).

Det er vigtigt, at den øgede produktion af korn og fødevarer sker uden, at der opdyrkes nyt landbrugsjord til formålet.

Rydning af skove og opdyrkning af natur- og græsningsarealer medfører nemlig meget store udledninger af CO₂ og latter- gas, som medvirker til de menneskeskabte klimaændringer. Faktisk er landbrugsdyrk- ning og opdyrkning af nye arealer ansvarlig for ca. 30 procent af de globale drivhusgas- emissioner. Omtrent halvdelen af disse udledninger stammer fra opdyrkning af ny landbrugsjord. Samtidigt vil et øget land- brugsareal have store negative konsekven- ser for biodiversiteten.

En stigning i kornudbytterne på 45 procent over de næste 40 år vil kræve årlige udbyttestigninger på 0,95 procent.

Det ligger under de historiske udbytte- stigninger (figur 1), men FAO forventer, at udbyttestigningstakten yderligere tager af til omkring 0,8 procent pr. år. Så lave udbyt- testigninger bliver et problem, især hvis der også skal være plads til at bruge en større andel landbrugsarealet til produktion af bioenergi.

Mad eller brændstof?

Der er fire mulige løsninger på problemet

net af leverandører af såsæd, gødning og pesticider samt opkøbere til landbrugspro- dukterne. Desuden er der ofte mangel på forskning som kan understøtte landbrugs- udviklingen og for ringe rådgivning af de enkelte landbrugere.

Katastrofalt fald

i udviklingsstøtte til landbruget Udvikling af landbrugssektoren har i mange lande (især i Afrika) været forsømt i de seneste årtier. Konsekvenserne har været markante, både i form af stigende fattigdom og sult, men også i stigende udpi- ning af landbrugsjorden. Hvis udviklingen skal vendes, så kræver det langt større med at skulle vælge mellem produktion

af mad til befolkningen eller brændstof til biler og biomasse til el og varme. Den første mulighed er at øge landbrugsarealet, men dette er ikke acceptabelt på grund af store udledninger af CO₂ fra afskovning og opdyrkning. Den anden mulighed er at mindske efterspørgslen på fødevarer, især gennem et mindre kødforbrug. Selv om et mindre kødforbrug i de industrialiserede lande også vil have sundhedsmæssige for- dele, så viser erfaring at det er meget van- skeligt at gennemføre. Den tredje mulighed er at øge stigningstakten i udbytterne, og her er der især nogle muligheder i udvik- lingslandene. Den fjerde mulighed er at udvikle en bioenergiproduktion på det jord, der er for dårligt egnet til landbrugsmæssig udnyttelse.

Mange steder i verden (f.eks. i Øst- europa og Afrika) ligger der store arealer med god landbrugsjord, hvor udbytterne i korn og andre landbrugsafgrøder er alt for små. Afgrøderne dyrkes ikke med brug af de rigtige sorter, tilstrækkelig gødskning og plantebeskyttelse, og når afgrøden er blevet høstet risikerer meget at blive tabt under lagringen. Det er der mange årsager til. Nogle af de væsentligste er mangel på infrastruktur, både gode veje, men også de rette ejerskabsforhold til jorden, et

4UJHFOEFLŸEQSPEVLUJPO

5F,ŸEQSPEVLUJPO

1SPEVLUJPOFOBGLŸEIBSQlWFSEFOTQMBO WžSFUTUžSLUTUJHFOEFEFTJETUFlSUJFS

0LTFLŸE 'KFSLSž

4WJOFLŸE

.JPUPO

7FSEFOTCFGPMLOJOH

6EWJLMJOHTMBOEF

*OEVTUSJMBOEF

'PSWFOUFUVEWJLMJOHJWFSEFOTCFGPMLOJOH GPSEFMUQlJOEVTUSJMBOEFPHVEWJLMJOHTMBOEF

5E#FGPMLOJOHTVEWJLMJOHFO

.JBNFOOFTLFS 5B6ECZUUF

6ECZUUFTUJHOJOHQSPDFOUQSlS

.BKT 3JT )WFEF

'BMEFOEFVECZUUFTUJHOJOHFS

%FlSMJHFVECZUUFTUJHOJOHFSJWFSEFOTLPSOBGHSŸEFSIBSWžSFUGBMEFOEFPWFS EFTFOFTUFlSUJFSJTžSGPSIWFEFPHSJT

Grafik: Troels Marstrand

Tema: Bioenergi

1 / Vækst 3•2010

># 22=6

># 22=6

#'%># 226(3

#$& 228.1/46*,46)+*6.3-

8=5+

$4*0+3*8$@2(8+6.(1+

#22

%#>$226(3

$" &-64:,.3

# $ 6(3

'4-32(3*41*$

$8?60.3*+:+/

'.3*.3-+

#470.1*+

%1, ,(<

2(.1$(1-041*)(60*0

;;;041*)(60*0

43791+38 +37!1+7+3

=11(3*

%1, (<

opmærksomhed på udvikling af landbrugs- sektoren, både hos regeringer i udviklings- landene og hos internationale donorer.

I perioden 1980 til 2005 faldt andelen af international udviklingshjælp, der blev anvendt inden for landbruget, fra omkring 12 procent til kun 3 procent.

Dette er katastrofalt, ikke kun fordi det mindsker mulighederne for at brødføde verdens fattige, men også fordi udvikling af landbrug og landdistrikter er en simpel nødvendighed for økonomisk udvikling.

Som eksempler kan nævnes Kina og Syd- korea, hvor vejen til stærke økonomier først er gået gennem udvikling af land- brugssektoren. Dette kan dog kun løses, hvis vi i industrilandene mindsker nogle af hindringerne for ulandenes eksport af landbrugsvarer og samtidigt afskaffer eks- portsubsidier.

Energiafgrøder på dårlig landbrugsjord

En stor del af verdens landareal er ikke

egnet til fødevareproduktion, enten fordi klimaet er for tørt, vådt eller koldt, eller fordi jorderne er uegnede. En del land- brugsjord er gennem tiden blevet ødelagt af landbrugsproduktion. En del af denne jordressource vil kunne udnyttes til dyrk- ning af flerårige energiafgrøder, som vil kunne udnyttes til afbrænding i biomas- sekraftværker eller til produktion af anden- generations biobrændstoffer. Dette vil kunne ske uden at det går ud over verdens fødevareproduktion.

Det er i øjeblikket umuligt at give enty- dige tal for hvor stor en mængde biomasse, der vil kunne produceres, uden at dette har negative konsekvenser for fødevare- forsyning, klima, natur og miljø. Det skyl- des, at meget afhænger af hvordan både samfunds- og teknologiudvikling vil tegne sig, ikke mindst i forhold til forbedring af landbrugspraksis. En række internationale analyser, der tager centrale bæredygtig- hedskriterier i betragtning, sætter den øvre grænse for ressourcepotentialet i biomasse

til over 400 EJ (energienheden exajoule).

Verdens samlede årlige energibehov i 2050 forventes at ligge på 600-1040 EJ.

Heraf forventes 50 til 250 EJ at skulle dækkes fra biomasse. Frem til 2050 vil bio- masse således have potentialet til at opfylde en væsentlig del af verdens energibehov.

Hvis de nødvendige betingelser ikke opfyl- des, kan ressourcegrundlaget for biomasse imidlertid blive begrænset til en andel af restprodukterne fra biomasse og organisk affald, nogen dyrkning af disse afgrøder på marginaljorder og nedbrudte jorder og nogle områder, hvor biomasse tydeligvis er en billigere kilde til energiforsyning sam- menlignet med andre kendte muligheder (for eksempel ethanolproduktion baseret på sukkerrør). Forsyningen med biomasse kan i sådanne tilfælde forblive begrænset til ca. 100 EJ i 2050.

Øget forskning

og udvikling i landbrugssektoren De nødvendige betingelser for en bære- dygtig udnyttelse af bioenergi handler især om øget forskning og udvikling i landbrug- sektoren, så der kan blive plads til både fødevarer, bioenergi og natur. I Danmark handler det nok især om, at marginaljor- derne udnyttes til bioenergi (for eksempel pil, elefantgræs eller rørgræs) frem for landbrugsproduktion. Samtidig skal vi være meget bedre til at udnytte energien i affalds- og restprodukter (for eksempel flis, halm og gylle) til energiformål, dog uden at det går ud over jordens kulstofindhold eller den biologiske mangfoldighed. Der skal også være plads til naturen.

Forfatteroplysninger:

Jørgen E. Olesen er forskningsprofessor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jord- brugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Han er medlem af FN’s klimapanel.

Tema: Bioenergi

Vi har brug for

mere viden om energipil

Energipil har efter Hededanmarks vurde- ring et meget stort potentiale til at blive en betydende fremtidig energikilde og afgrøde for landmænd. I udtalelser og artikler om energipil mangler der dog desværre ofte en objektiv analyse og orientering om, hvilke usikkerheder der er i forbindelse med ener- gipil som afgrøde og energikilde. Denne usikkerhed er blandt andet baggrunden

for, at vi i HedeDanmark gennemfører et erhvers-Ph.D.-projekt i samarbejde med Københavns Universitet.

For at vi i Danmark skal få succes med energipil, kræver det, at alle aktører omkring værdikæden ender med at have et produkt, som giver dem en værdi. Det gælder både landmændene, der skal dyrke energipilen, energiforsyningerne, der skal købe og bruge det, og el- og varmeforbru- gerne, der skal betale for energien. Men

det gælder også de virksomheder, der skal understøtte arbejdsprocesserne i de forskel- lige led i værdikæden.

Vi mangler viden om energipil Udover fugtighed i pileflis er det for kun- derne vigtigt at have styr på askeindhold, smeltepunkt, energiindhold pr. volumenen- hed, tendens til slaggedannelse, lagringssta- bilitet, svampesporer mv, og det er områder, vi ved for lidt om med hensyn til energipil.

Vi ved også for lidt om sammenhængen mellem vækst, alder og energiindhold pr.

volumenenhed. Generelt er energiindhol- det noget lavere i energipil end skovflis pr. volumenenhed, og ud over krav til flis- kedlernes indmadnings- og forbrændings- kapacitet betyder det en del for transport- omkostningerne.

Der er tilsyneladende en stor fordel i, at energipil produceres meget tæt på, hvor det skal anvendes. Det koster det samme pr. energienhed at transportere energipil 13 km, som det koster at transportere bøg 65 km.

Energipil har større askeindhold sam- menlignet med traditionel flis, og vi ved for lidt om, hvorvidt indholdet af nærings- stoffer i pilen kan give problemer med den efterfølgende askehåndtering, og om det også kan give problemer med øget korri- sion i kedlerne.

Pileflis er heller ikke nær så lagrings- stabilt, hvis det leveres direkte efter høst.

Det har betydning for værditab ved lagring og gør, at pileflis udvikler problemer med skimmelsvampe, som kan være en alvorlig sundhedstrussel for personale på varme- og

Af Steen V. Riber, HedeDanmark a/s

Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at dyrke energipil, men der mangler viden om optimering af udbytter og brugen af pileflis som brændsel.

103-T04 energipil ok

LPOPNJPHVECZUUFS

5C6ECZUUFŸLPOPNJ

(SBGJLLFOWJTFSFOTBNNFOMJHOJOHBGEžLOJOHTCJESBHGPSFOFSHJQJMWFEGPSTLFMMJHFVECZUUFS

,JMEFIUUQXXXMBOECVHTJOGPEL5WBFSGBHMJHFFNOFS&OFSHJ4JEFS,BMLVMFS@GPS@FOFSHJQJMBTQY

6ECZUUF UPOTUŸSTUPGIBlS

"GSFHOJOHTQSJTLS(+

%#** LSIBlS )ŸTUVECZUUFIWFSUlSlSJHPNESJGU&UBCMFSJOHTPNLPTUOJOHFSFSJOLMVTJWFFUBCMFSJOHT UJMTLVEQlLSIBPHBSFBMGPSCFSFEFMTF*OUFSOSFOUF*OHFOFOLFMUCFUBMJOH

5SBOTQPSUBGGMJT

5B5SBOTQPSUBGTUBOEF

'SBHUVEHŸSQSPDFOUBGPNLPTUOJOHFSOFUJMEZSLOJOHPHMFWFSJOHBGFOFSHJQJM

LN LN

&USFMBUJWUIŸKUJOEIPMEBGGVHUTBNUFOSFMBUJWUMBWCSžOEWžSEJBGUŸSTUPGGFUCFUZEFSBU FOFSHJQJMCŸSQMBDFSFTUžUQlEFUWBSNFFMMFSLSBGUWBSNFWžSLEFSTLBMBGUBHFQJMFO

%FULPTUFSEFUTBNNFQSFOFSHJFOIFEBUUSBOTQPSUFSFFOFSHJQJMLNTPNEFULPTUFSBU USBOTQPSUFSFCŸHLN

&OFSHJQJMGVHU

#ŸHGVHU

Grafik: Troels Marstrand

Foto: HedeDanmark a/s

Tema: Bioenergi

1 / Vækst 3•2010

kraftvarmeværker. Dermed stilles der store krav til styring af produktionen i forhold til køberens behov.

Det skal bemærkes, at pil kan høstes og lagres som helskud, hvorved man reducerer fugtigheden betydeligt. Det medfører dog øgede omkostninger til høsten, men hvor meget er stadig usikkert.

Uanset høstmetoden har energipil den store fordel, at det kan blive et meget mere homogent produkt end skovflis. Mindre variation i flisen vil give fordele i driften af varme- og kraftvarmeværker.

Vigtigt samarbejde i værdikæden Alle disse forhold gør sammen med den høje fugt, at afregningsprisen til producen- ten pr. energiindhold må forventes at blive lavere end for skovflis.

Det gør det vigtigt, at man i værdikæden får designet samarbejdet om afsætning og produktion således, at spild, transport og

omkostninger minimeres. Det kræver sam- arbejde og tillid mellem producent, grossist og energiselskab fra starten.

Vores nuværende vurdering af afsætnin- gen er baseret på et forbrug til afbrænding i varme- eller kraftvarmeværk med røg- gaskondensering. I rene kraftværker vil et meget vådt brændsel sandsynligvis ikke være aktuelt uden en fortørring.

Det er også vigtigt, at vi ikke hele tiden sammenligner pileflis med skovflis, for pileflis har sine egne karakteristika og bør udelukkende vurderes ud fra, om det kan blive et godt brændsel, og det er vi sikre på, at det kan blive.

Hvordan får vi bedre udbytter?

Et væsentligt aspekt i forhold til økono- mien er naturligvis udbyttet af energipilen.

I Hededanmark har vi blandt andet via Ph.D.-projektet fået de første egne indika- tioner på, hvad produktionen er. Det er

dog vanskeligt at få et ordentligt billede af produktionen. Der kommer løbende nye kloner til, som skal være mere højtydende end de tidligere, men mange af de etab- lerede pilearealer er plantet med gamle kloner, på forkert jordbund, er ikke blevet renholdt for ukrudt og ikke gødet. Når pil ikke passes ordentligt, kan man heller ikke forvente fornuftige udbytter.

I forbindelse med Ph.D.-projektet har vi registreret udbytter på 2-16 ton tørstof pr.

ha. Et meget forsigtigt bud på det gennem- snit, vi har registreret, er i størrelsen 5-8 ton tørstof pr. ha. Der er dog ikke noget, der tyder på, at man ikke kan realisere udbytter på over 10 ton pr. ha., hvis forud- sætningerne er rigtige, og afgrøden bliver passet.

Vi mangler stadig meget viden om udbyttets sammenhæng med jordbund, vandforsyning, kvælstoftilførsel og klonvalg.

Miljøeffekt

Begrundelsen for, at staten nu giver tilskud til etablering af energipil er, at det vil have en gavnlig effekt på vandmiljøet. Dette vil blandt andet blive underbygget yderligere af Ph.D.-projektet.

Nogle meget foreløbige resultater indi- kerer, at når man gødsker til normen, ses der indtil videre ikke udvaskning. Ved gødskning med det dobbelte af normen ses en betydelig udvaskning. Dette gælder for forsøg med handelsgødning, gylle og spil- devandsslam. Disse foreløbige resultater er opsamlet efter forsøgenes første 8 måneder, og forsøgene vil blive videreført yderligere en vækstsæson.

Hvor skal energipilen dyrkes?

Vores holdning er at energipil skal dyrkes på regulære landbrugsarealer, som i dag er i traditionel drift, men som ligger i føl- somme områder i forhold til udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Energipil skal ikke etableres med henblik på energiproduktion på meget små og meget våde arealer, for disse arealer kan vi ikke drive rationelt.

Energipilen skal som eksempel ikke helt ned i ådalen, men som minimum op i det bagland, hvor der i dag dyrkes korn, majs eller andet. Nogle steder skal det endda Der er et betydeligt potentiale for at for- bedre CO₂-regnskabet i den danske indu- stri ved at gå over til fyring med flis. Her er det Dalum Papirfabrik på Fyn, der fyrer med skovflis.

LPOPNJPHVECZUUFS

5C6ECZUUFŸLPOPNJ

(SBGJLLFOWJTFSFOTBNNFOMJHOJOHBGEžLOJOHTCJESBHGPSFOFSHJQJMWFEGPSTLFMMJHFVECZUUFS

,JMEFIUUQXXXMBOECVHTJOGPEL5WBFSGBHMJHFFNOFS&OFSHJ4JEFS,BMLVMFS@GPS@FOFSHJQJMBTQY

6ECZUUF UPOTUŸSTUPGIBlS

"GSFHOJOHTQSJTLS(+

%#** LSIBlS )ŸTUVECZUUFIWFSUlSlSJHPNESJGU&UBCMFSJOHTPNLPTUOJOHFSFSJOLMVTJWFFUBCMFSJOHT UJMTLVEQlLSIBPHBSFBMGPSCFSFEFMTF*OUFSOSFOUF*OHFOFOLFMUCFUBMJOH

5SBOTQPSUBGGMJT

5B5SBOTQPSUBGTUBOEF

'SBHUVEHŸSQSPDFOUBGPNLPTUOJOHFSOFUJMEZSLOJOHPHMFWFSJOHBGFOFSHJQJM

LN LN

&USFMBUJWUIŸKUJOEIPMEBGGVHUTBNUFOSFMBUJWUMBWCSžOEWžSEJBGUŸSTUPGGFUCFUZEFSBU FOFSHJQJMCŸSQMBDFSFTUžUQlEFUWBSNFFMMFSLSBGUWBSNFWžSLEFSTLBMBGUBHFQJMFO

%FULPTUFSEFUTBNNFQSFOFSHJFOIFEBUUSBOTQPSUFSFFOFSHJQJMLNTPNEFULPTUFSBU USBOTQPSUFSFCŸHLN

&OFSHJQJMGVHU

#ŸHGVHU

Grafik: Troels Marstrand

Foto: Dalum Papir A/S

Tema: Bioenergi

meget længere væk fra åen af hensyn til landskabsæstetikken. Der skal blandt andet også tages hensyn til naboer til arealerne.

Energipil kommer ikke ind i etablerede skove, og vi skal ikke sammenligne ener- gipil og skov. Energipil er en landbrugsaf- grøde, og når vi ser på naturindhold i ener- gipil, skal det sammenlignes med andre landbrugsafgrøder. Der er ingen tvivl om, at energipil har et større naturindhold end en intensivt dyrket hvedemark. Derudover har den fordelene i form af ingen udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

Økonomi

I medierne og ved konferencer er der blevet præsenteret mange kalkuler omkring dæk- ningsbidrag ved energipileproduktion. Der er meget store variationer i resultatet og de forudsætninger, der bruges. Der kan findes resultater med udsving fra negativt resultat pr. ha. til positivt dækningsbidrag (DB) på

på ejendomsniveau, hvilket bør tages med i betragtning, når man vurderer energipil som afgrøde.

Risikospredning og langsigtede aftaler

Vi skal naturligvis fortsætte med at samle flere objektive informationer om dyrknin- gen, og heldigvis er der de sidste 2 år blevet plantet relativt store arealer, som vil kunne give meget mere viden. Der er behov for, at energiselskaberne også får undersøgt, hvordan energipil fungerer som brændsel i deres kedler, og hvilke ændringer der måske skal laves.

På kort sigt er der for en landmand stor risiko i at anlægge større arealer med energipil, hvis man ikke har lavet aftaler omkring afsætning af produktet. Det bety- der, at risikoen i værdikæden skal spredes imellem landmand, grossist og energisel- skab, for at vi kan komme i gang. Ved at sprede risikoen og lave langsigtede aftaler mellem landmænd og for eksempel lokale varmeværker kan man ydermere optimere værdikæden fra produktion til forbrug, men det kræver, at alle kan acceptere for- dele og ulemper ved lange aftaler.

Forfatteroplysninger:

Steen Riber er direktør for divisionen Træ og Logi- stik i HedeDanmark a/s.

over 7000 kr/ha. I HedeDanmark viser vores vurderinger, at vi ved det nuværende prisniveau på afsætning og omkostningsni- veau på produktionen kan realisere et DB II på 500-1800 kr pr ha. DB II er et dæk- ningsbidrag, som landbruget kan anvende til at sammenligne økonomien i forskellige afgrøder.

De store usikkerheder, der er omkring dyrkning af energipil, gør, at de økonomi- ske kalkuler også er usikre. Men energipil har en anden prisudvikling end de tradi- tionelle afgrøder. Dermed kan energipil være med til at sikre en risikospredning

Energipil

i Herningværket

HedeDanmark a/s har i sommer ind- gået en aftale med DONG Energy om at fremskaffe energipil til testfyring i Herningværket. Det vil bidrage til at skabe mere viden om anvendelsen af pileflis til energiproduktion.

Herningværket er en af landets betydeligste forbrugere af flis fra skove og beplantnin- ger i det åbne land. Nu begynder værket at

kigge på mulighederne i energipil.

En del af flisen, der anvendes på Herningværket, flishugges på stedet.

Foto: DONG Energy A/S

Foto: DONG Energy A/S

Tema: Bioenergi

Kan biogas gøres

attraktiv for investor erne?

Ifølge avisernes overskrifter er der et kæmpe potentiale i biogas. Hvis markedet virkelig er så interessant, som det ser ud til, så burde der være en lang række investorer (private eller finansielle), der hellere end gerne ville skyde penge ind i biogas. Men hvorfor sker det så kun i et yderst begræn- set omfang i Danmark.

Hidtil har det primært været landmænd, der er gået sammen om at etablere et bio- gasanlæg, og landmanden er nok også den mest oplagte investor. Ud over det direkte afkast, så giver det ham mulighed for at udvide besætningen uden at skulle købe yderligere jord op. Eller han kan sælge jord, hvis han fastholder besætningen, men afle- verer gyllen til biogasanlægget. Men mange

landmænd er pt. økonomisk trængte, har store driftsunderskud på bedrifterne og kan derfor ikke låne penge i banken.

Grunden til, at investorer med penge på hånden ikke flokkes om biogasanlæg i Danmark er, at forretningsmodellen ikke hænger helt sammen endnu. Indtjenings- potentialet på kort sigt står ikke mål med investeringen, og der er for mange usikker- hedsparametre.

Det er salget af elektricitet og varme, der danner indtjeningsgrundlaget for investe- ringer i biogasanlæg. I dag kan biogassen sælges til kraftvarmeværkerne. Men afreg- ningsprisen er ikke god nok, og samtidig er afsætningen ikke stor nok, ligesom den ikke er tilstrækkeligt jævnt fordelt hen over året.

Det kunne den måske blive, hvis gassen kunne afsættes til naturgasnettet.

Investorernes kriterier

For en privat eller finansiel investor vil der være krav om en risikopræmie, der skal stå mål med den usikkerhed, der er i at investere i et »nyt marked« som biogas- branchen med den politiske usikkerhed og afsætningsmæssige risiko. Afkastet skal således være større end den lange obliga- tionsrente.

Afgørende faktorer for investeringsmil- jøet er:

- Kapitalomkostninger, det vil sige adgang til finansiering, herunder bankgæld.

- Politiske rammebetingelser, det vil sige afgifter, politisk bestemte afregningspriser samt tilskudsordningernes størrelse og varighed, herunder etableringstilskud.

- Afsætningsmuligheder for gassen til el og varme samt gasnet.

- Myndighedernes sagsbehandlingstid.

Miljø-godkendelser (VVM-redegørelser og placeringsmuligheder).

- En overskudsgivende drift, hvilket kræver adgang til billige råvarer (pris og afgifter), en effektiv driftsledelse samt sikkerhed for at få afsat gassen.

Der er stort fokus på grøn energi, men hvorfor strømmer investorerne så ikke til biogasmarkedet?

Svaret er, at usikkerheden er for stor i forhold til de begrænsede indtjeningsmuligheder.

Tema: Bioenergi

Af Annette Rye Larsen, Dalgasgroup A/S

Kan biogas gøres

attraktiv for investor erne?

De overordnede mål for vedvarende energi gør udsigter for investeringer i biogasanlæg attraktive. Netop derfor kan markedet være interessant for investorer, og nye politiske tiltag vil kunne være katalysator for væk- sten.

subsidierne på det tyske marked skaber et mere investorvenligt miljø end i Danmark.

Det seneste i Tyskland er processen med at få født biogassen ind i naturgasnettet. I begyndelsen af 2009 var 14 anlæg koblet på nettet, og regeringens mål er, at mere end 1000 anlæg skal levere biogas til nettet ved udgangen af 2020 og substituere 6 procent af naturgasforbruget.

Det kan diskuteres om det tyske marked er optimalt. Systemet har vist sine svaghe- der, da prisen på energimajs steg voldsomt.

Vanskelighederne har medført markante ændringer blandt de tyske biogasselskaber, hvor selskaber har været nødt til at skaffe ny kapital – eller ligefrem er gået konkurs.

Er de danske

initiativer tilstrækkelige?

I Danmark tales der om øgede afregnings- priser, hvilket vil gøre det til et mere interessant investeringsobjekt. For mange anlæg er de aktuelle afregningspriser slet ikke høje nok til at sikre en rentabel drift. I Danmark har politikerne aftalt at få biogas- sen ind på naturgasnettet. Det vil betyde, at biogas kan bidrage til øget forsyningssik- kerhed, får en højere samfundsøkonomisk værdi, og at biogasselskaberne kan opnå en bedre pris for gassen.

Umiddelbart bør anlægstilskuddet, der er kommet med forliget om Grøn vækst, også kunne hjælpe til at skubbe gang i etableringen af biogasanlæg i Danmark. En mulighed er at få en del af finansieringen dækket af en kommunegaranti. Spørgs- målet er imidlertid, om kommunerne vil være mere lempelige med kreditgivningen end de private investorer? Samlet set fore- kommer det usikkert, om tilskud, afgifter og lovgivning i øjeblikket er skruet sådan sammen, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tiltrække nye investorer til biogas- området. Derfor må politikerne på banen for at skabe et bedre økonomisk og lov- givningsmæssigt grundlag, ligesom biogas- branchen må arbejde mere dynamisk med alternative forretningsmodeller.

Forfatteroplysninger:

Annette Rye Larsen er projektchef i Dalgasgroup A/S og ansvarlig for Dalgas Innovation. Hun har tidligere været finansanalytiker.

Først og fremmest skal man fjerne for- hindringer, som kan hæmme udviklingen.

For eksempel betyder varmeforsyningslo- ven, at biogasleverandørerne skal påtage sig alle de økonomiske risici ved leverancer til kraftvarmeværkerne, mens de ikke må få del i den økonomiske gevinst ved at skifte fra afgiftsbelagt naturgas til afgiftsfri biogas.

Derfor er investorerne tilbageholdende med at investere med udgangspunkt i leve- rancer til kraftvarmeværkerne.

Potentielle nye forretningmodeller Skal biogas være interessant som investe- ringsobjekt, vil det klart være en fordel, at biogas går fra at være et virkemiddel for landbruget til at være et virkemiddel til at løfte andelen af vedvarende energi. Det vil bane vejen for forretningsmodeller, der involverer eksempelvis industri og energi- selskaber.

Flere og flere industriselskaber er inte- resseret i biogasanlæg. De har brug for CO₂-neutral energi. Eksempelvis har Novo- zymes ansøgt om at etablere et biogasan- læg i Kalundborg. For energiselskaber og industrivirksomheder er det for eksempel CO₂-afgifter, der spiller ind som driveren i forretningsmodellen.

Det tyske marked

Det tyske biogasmarked er det mest oplagte at se nærmere på. Tyskland er det største biogasmarked i Europa med mere end 4.000 biogasanlæg. Der er ingen tvivl om, at

Landmændene er de mest oplagte investorer i biogasanlæg, men det er nødvendigt at se på mulighederne for at tiltrække andre typer investorer.

Illustration: Seppo Leinonen

Foto: Claus Haagensen, chiliarkiv.dk

Tema: Bioenergi

DISCOVERY KOPIPAPIR DISCOVERY er et hvidt, træfrit og ubestrøget papir til kopi og laserprint. Det er fremstillet til høj- og volume printere og giver høj drifts- sikkerhed Den lave gram- vægt og den høje tykkelse i papiret gør at den kan er- statte traditionelt papir uden at gå ned i kvalitet

FSC-mærket er en garanti for, at det producerede papir kan anvendes med god samvittighed. Det vil sige, at man støtter bæredygtig skovdrift, idet min. 50% af træet i papiret kommer fra skove, som bliver drevet ud fra tanke og ansvarlighed omkring miljøet sociale og økonomiske forhold.

FSC-CERTIFICERET

Der fældes ikke mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyre- og planteliv bliver beskyttet, samt at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddan- nelse, sikkerhedsudstyr og ordentlige lønforhold.

FSC – Forest Stewardship Council, 1993.

FSC-CERTIFICERET SKOV

Miljø med omtanke

19,50

v/ Office Support ApS – Vandmanden 10B – 9200 Aalborg SV Telefon 96 314 666 – Fax 96 314 665 – mail info@sharpaalborg.dk

ex. moms pr. pakke - A4, 75g

v/ 240 pakker Frit leveret.

Telefon - 96 314 666 Mail - ph@sharpaalborg.dk

22 / Vækst 3•2010