altid med i billedet

Nr. 3 15. marts 1971

I dronningen af Sabas land.

Nej til 8000 OL-flagstænger.

Kun »flod« i Holstebro hvert 120. år.

Klosterlund i 25 og 10.000 år.

Kvælstof og fosfor i vandforureningen.

92.årgang

HANDELSBANKEN

-

altid med i billedet

UNOC0

reinhard oil a-s

Krimsvej 15 . 2300 København S.

Telefonordre (01) 58 59 60 Serie 3 olie 3,20 pr. liter.

Traktor low/30 2,75 pr. liter. Ordrer over 200 kr. fragtfrit.

Husmandsbrandkassen for Danmark Husmændenes ulykkes- og ansvarsforsikring

Nørre Voldgade 16 - København K

Paludans Planteskole %

Klarskov - 4760 Vordingborg Telefon Klarskov 9 (03-782) SKOVPLANTER, LÆ-, HÆK- og HEGNSPLANTER

Ellidshøj Kridt- og Kalkværk

ved C. M. Christiansen . Århus Fabrikation af Telefon: Ellidshøj (08-11 93 11) 4 og jordbrugskalk og

Århus (06) 12 76 33 foderkridtmei

Carlo Mortensen

— Bogtryk--- Offset —

St. Set. Mikkelsgade 21 . Viborg Telefon (06) 62 03 55

Til alle slags bygninger:

D A N S K E T E R N I T

Tag- og vægbeklædning DANSK ETERNIT FABRIK A/S

AALBORG Salgskontor:

Nr. Farimagsgade 15, Kbh. K Telefon: Minerva (01 54) *2222

M v'

STRØMMEN RANDERS TLF. (06) 42 9999

Porositrør

det moderne dræ­

ningsmateriale for vanskelig dræning.

DANSK POROSIT

/s

Telf. (06) 1 4 22 22 Strandvejen 96 . Aarhus C

Øst for Storøbælt:

Jystrup, teli. Ortved 03628-300

MENT

lever« rer I alle størrelser efter

ftOtmøK

Hurtig Worirtg «~

■

f HANDELSBANK \

S AKTIESELSKABET X ' ST' rO

VARER

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

a

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

NY

COMPANION

// /,

A

/i A

RYDNINGSSAV

TEKNISKE DATA: Een cylindret totakt- motor 78 cm³. Effekt 4 hk ved 7000 om­

drejninger, magnapulstart, centrifugalkob­

ling med servovirkning, membramkarbura- tor, Bosch svinghjulsmagnet.

DEMONSTRATION: Hvis De skulle ønske at se den nye sav demon­

streret på Deres skovpart kommer vi gerne uden forbindende.

Special­

brochure tilsendes gratis

COMPANION VD (VD som vibrations-dæmpet) er en ud­

vikling af Companion 68 - den mest anvendte rydnings­

sav i Sverige.

Den vigtigste konstruktionsforbedring hos Companion VD er de gummiophængte arbejdshåndtag, der bevirker, at saven praktisk talt er blevet vibrationsfri, og derfor be­

frier brugeren for rystelser i fingrene samt muskeltræthed i arme og ryg.

Den nye Companion VD er særdeles velegnet til: Busk­

og kratrydning, udtynding, fældning af juletræer. Ekstra tilbehør: Klippersæt til græsklipning i kulturer.

Forst- og Jagthuset

GL. KONGEVEJ 119 . 1850 KØBENHAVN V . TELEFON (01) 21 30 30

P I N D S T R U P S P H A G N U M

• FIN - MELLEM - GROV - samt kvaliteten

• LØS, USORTERET Desuden leveres kvaliteten

• FIN TØRVESTRØELSE (sphagnum) i 430 liters poser og 200 liters poser Forhandlere overalt i landet

P I N D S T R U P M O S E B R U G

/

8964 Pindstrup . Tlf. (06) 39 61 00

P E T E R S E N &

P E D E R S E N

V I B O R G

Telefon (06) 62 62 88

ALT I ELEKTRICITET

DANREGN

SPECIALFIRMA • FORLANG TILBUD

BRANDE -TLF. 07-180755*

Drænrensning

med Hedeselskabets højtryks­

maskiner udføres over hele lan­

det. Henvendelse til Hedesel­

skabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg, te­

lefon (06) 62 61 11, lokal 244.

JYSKE PENGE

i

%ll!

in

I

JYSKE BANK

flagstænger i alle længder

leveres færdige, høvlede og pudsede, lige ti! at male samt forsynet med hånd­

drejet knop og varmforzin- ket skødeklamp.

Behandlet enten med far­

veløs »Goriol« eller TRYK- imprægneret.

Rekvirer venligst brochure med priser.

• AVERTER I HEDESEL- •

GENERALAGENT:

AARHUS MOTOR COMRAGNI A/S SØLYSTGAARDEN, EGAA TELF. (06) 220833

hvad De end arbejder med...

så betaler det sig at bruge

OREGON

SAVKÆDER - SVÆRD - KÆDEHJUL

OREGON 9 f

KÆDER, SVÆRD OG KÆDEHJUL ^

- bedst på

alle

al

. >i ii P *?'# wH \

£B

REGN MEDl

★★

★★

★★

★

11

VANDINGSANLÆG

omgåendelevering

Ønsker De?

Gennemført kvalitet Lette og stærke rør

De hurtige og robuste koblinger Sprinklere, der vander jævnt Sagkyndig og reel projektering

Anlæg, hvortil reservedele hurtigt kan skaffes, fordi det er dansk arbejde

Indehaverne er aut. al landbrugsministeriet til projektering af vandingsanlæg med tilskud og Idn I h. t. grundforbedringsloven

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf.(05) 95 2211

Henvend Dem om brochure og tilbud

Omhyggeligt behandlede

skovplanter

i værdifulde provenienser DANPLANEX

PLANTESKOLER A/S . Rødekro . Telefon (046) 6 29 33*

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvllum Skovgaard . Faarvang Telefon (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

Betonvarer og Iso-dæk Lecablokke og -mursten Mørtel, sten og grus

A/s

MARIUS ØDUM

Randers . Telf. (064) 2 04 00 Betonvarer efter

Ingeniørforeningens normer

Viborg Byes og Omegns Sparekasse

Telefon (06) 62 10 00 Set. Mathiasgade 68

Kontortid: Kl. 9-15 Lørdag lukket Aftenekspedition:

Torsdag kl. 16-18,30 Fredag kl. 18,30-20 Filialer:

Karup Mammen Løgstrup Vestervang

Hammerum Herreds Spare- og Laanekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fl lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

I. C. H A L V O R S E N

& S Ø N

Krogsgades Cementstøberi Kontor: Augustenborggade 11 Arhus C . Tlf. (06) 14 59 99

Røde drænror

fra 2”-12” haves altid på lager.---Forlang tilbud.

» S O F I E N L U N D « T E G L V Æ R K Ulstrup - Telefon (06) 46 30 10

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063-8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

AEROLITr

DANSK SIKKERHEDSPRÆNGSTOF.

Nr. 3

15. marts 1971 92. årgang

I nummer 3:

I dronningen af Sabas land.

Nej til 8000 OL-flagstænger.

Kun »flod« i Holstebro hver 120. år.

Klosterlund i 25 og 10.000 år.

Kvælstof og fosfor i vandforureningen.

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Tlf. (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Kugler af plast isolerer og danner mønstre på overfladen af en efter- klaringstank i Studsdal­

rensningsanlægget øst for Kolding.

Hedeselskabets

Tidsskrift

Arbejdsmængden i skovene er øget

I presse, radio og tv holdes offentligheden i stigende omfang underrettet om store virksomheders ve og vel, og mange medborgere viser en medlevende in­

teresse for de skildrede emner og tager del i debatten med såvel positive som negative indlæg.

Det danske Hedeselskab lever heldigvis ikke i ube­

mærkethed og kan glæde sig over, at adskillige øn­

sker selskabets mangeartede opgaver nærmere belyst.

De bevilgende myndigheder har således spurgt, hvor­

for Hedeselskabets plantningsafdeling i lighed med dansk skovbrug i øvrigt ikke har kunnet foretage en personalereduktion.

Svaret må da blive, at i modsætning til eller måske i højere grad end i de gamle skove gælder det for He­

deselskabets virksomhed, at arbejdsmængden er øget fra år til år som følge af plantagernes vækst op i de aldersklasser, hvor produktionen er direkte salgbar.

Og sideløbende hermed modtager selskabet i stigende omfang anmodninger fra plantageejere om helt at overtage den daglige administration og arbejdsledelse.

I 1963-64 forestod Hedeselskabet driften af et samlet plantageareal på 50.000 ha med en hugst på 114.000 m³. I 1969-70 var det tilsvarende areal 58.000 ha, og hugsten var 148.000 m³, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 16 og 30 pct, uden at man har ansat mere personale.

Udgiften til personalelønninger er steget stærkt i den nævnte periode, men samtidig er plantageejernes bidrag til dækning af de fælles udgifter steget fra 1,3 til 2,5 mill. kr.

Selv om en direkte sammenligning ikke er mulig, kan der være grund til at oplyse, at Hedeselskabets distrikter som gennemsnit omfatter 4200 ha fordelt på 140 ejere, medens f. eks. et statsskovdistrikt er på 3500 ha og uden problemet med de mange ejere.

Dansker på vildsvinejagt i Dronningen af Sabas land

Skovtaksator Jørgen Lundberg, Hedeselskabet, har besøgt Ethiopien og fik en fornem­

melse af det tekniske behov og de store økonomiske muligheder, det afrikanske kontinent har.

Når man fra en kølig og fugtig dansk december via et mørkt og regnfuldt Athen vågner op til en solopgang over Saudi-Arabien i en Boing 707 ca. 10 km over Nildalen, får man den bedst tænkelige indledning til en fe­

rie i Afrika. Farverne, landskabet og den andagtsfulde stemning i maski­

nen skaber de helt store forventnin­

ger til det ophold, der ligger forude.

De viste sig senere til fulde at blive indfriet.

Mit rejsemål var Ethiopien, hvor jeg tilbragte juleferien hos en bror, der er arkitekt i svensk u-landshjælp.

Tidsskriftets redaktør har bedt mig skrive noget om turen. Det må blive indtryk med den almindelige turists øjne, for et fagligt formål havde tu­

ren ikke.

Først er der grund til at fortælle lidt om landet, jeg besøgte. På Afri- kakortet, hvor Ethiopien befinder sig mod øst på kontinentet ved den syd­

lige del af Det røde Hav, syner det ikke synderlig stort, men alligevel omfatter det et landområde på stør­

relse med Frankrig og Spanien til­

sammen. Det er tyndt befolket, idet befolkningstallet kun er på ca. 26 mill., hvoraf ca. ³A mill, bor i hoved­

staden Addis Ababa, der på national­

sproget Amharic betyder den nye blomst.

Dronningen af Sabas land

Mellem de afrikanske stater indta­

ger Ethiopien på et par områder en særstilling. Landet er et gammelt kejserrige og et overvejende kristent rige, som i øvrigt i sin nationalsaga har fostret dronningen af Saba, der med den rige kong Salomon i Judæa efter 1001-natagtige intriger fik søn­

nen Menelik, navnebror til den nu­

værende kejser Heile Selassies far.

Hovedstaden Addis Ababa, hvor jeg tilbragte det meste af ferien, lig­

ger i højland ca. 2500 m over havet, og klimaet er derfor trods den meget nære beliggenhed ved ækvator beha­

geligt. Selv om solen brænder lige over hovedet på én, er der aldrig me­

re end 15-20 grader celcius i skyggen, og nætterne er kølige. Stedvis fore­

kommer frost.

Byen er præget af en blanding af meget primitive huse af bølgeblik el­

ler ler og et offentligt nybyggeri af paladsagtige dimensioner. Man læg­

ger særlig mærke til den nye City Hall og til Africa Hall, som er det afrikanske sidestykke til FN-bygnin- gen i New York, men også mange nye forretningsbygninger og boligkom­

plekser præger billedet.

Spor af leopard

Byens befolkning afspejler en stærkt differentieret levefod. Overalt møder man en enorm pågåenhed af småhandlende og skopudsere. Beske­

denhed hjælper ikke her, hvis dagen og vejen skal klares. Turisten, der vil gøre indkøb, kan dog ikke finde bed­

re indkøbsmuligheder end på det sto­

re permanente marked, Markados.

Her falbydes fra et utal af småboder alle almindelige forbrugsvarer og ge­

digne souvenirs i sølv og alskens kunsthåndværk. For den kyndige må det tillige være en guldgrube med hensyn til ting af etnografisk eller antikvarisk værdi.

På et par ture ud i landet havde jeg lejlighed til at opleve det Afrika, der vist for mange af os er indbegre­

bet af savannernes og regnskovenes land.

Et par stedlige italienere invitere­

de mig med på en jagttur efter vild­

svin. Vi drog afsted fra Addis Ababa

en morgenstund og nåede frem til jagtområdet i en ørkenagtig busk­

steppe et par timer før solnedgang.

Her foregik piirchen nu omkring nogle småvandløb i en herlig spæn­

dingsfyldt atmosfære mellem aber, antiloper af forskellig art, et utal af perlehøns og for en jysk jæger, der aldrig har oplevet noget mere farligt end at blive bidt i benet af en an- skudt ræv, det meget nervepirrende:

frisk leopardfod!

Alt forløb dog fredeligt, undtagen for vildsvinene, som måtte se sig re­

duceret med 3 stykker. Senere erfa­

rede jeg, hvilken delikatesse vildsvi­

nesteg er, når den bliver rigtig tilbe­

redt.

Sikre, men adstadige, vejvisere

Hjemturen fra jagten gennem busk­

steppen i bælgravende mørke foregik ikke uden dramatik. Det var næsten umuligt at følge de svage hjulspor,

ISE4

iw i■V " ' .

ÆH ‘ V.-:

I

m

Små brændesælgersker ved Langanosøen.

der førte til den appelsinfarm, som gæstfrit havde tilbudt overnatning.

Det tog tre timer i Land-Roveren at tilbagelægge de 10 km til farmen, og kun ved hjælp fra tre indfødte Dana- kilere lykkedes det at komme frem inden midnat.

Deres hjælpsomhed var dog ikke umiddelbar. Den blev udelukkende formidlet af deres koner, som lovede den fornødne overtalelse, hvis vi ville købe to meget smukke, ciselerede messingarmringe for et beløb, der svarer til 4,50 kr. Selv om vi ikke var længe om at slå til, krævede hande­

len dog traditionelt et kvarters pala­

ver, inden vi kunne komme videre med de tre Danakilere i hvide ge­

vandter som forbløffende sikre vej­

visere, marcherende foran Land-Ro­

veren i lygteskæret i et værdigt og adstadigt tempo, der næsten fik bi­

lens kobling til at brænde sammen.

Det område, jagtturen foregik i, gav et uforglemmeligt indtryk af den afrikanske savanne og busksteppe.

Efter invitation fra to ethiopiske kaf­

fef armere fik jeg også mulighed for at stifte bekendtskab med regnsko­

ven. Turen krævede 6 timers bilkør­

sel fra Addis Ababa mod Kenya- grænsen til væsentlig lavere højde og dermed den tropevarme og fugtig­

hed, der er en forudsætning for regn­

skoven. Efter yderligere to timers bilkørsel ad et primitivt kørespor over mange vandløb nåede vi frem til kaffeplantagen, der var anlagt i lys­

hugget regnskov.

Bavianer uønskede hjælpere

Det var en nyanlagt plantage, og en stor del af vedmassen fra lyshug­

sten lå derfor endnu på jorden. Det skar en forstmand i hjertet at se de store vedmængder ligge tilbage over­

ladt til forrådnelse. Nogen mulighed

for teknisk udnyttelse forelå ikke, og som brændsel kunne det ikke bære transportomkostningerne til byerne.

Efter en gæstfri modtagelse, bl. a.

med et helt spydstegt får, blev kaffe­

plantagen taget nærmere i øjesyn.

Buskene plantes på 3 X 3 m, og der sættes 4 planter i hvert hul. Allerede efter 3 års forløb påregnes fuld pro­

duktion, og ved klipning holdes bu­

sken nede i passende højde, så hånd­

plukningen kan foregå uden besvær.

Til plantagens udvidelse var anlagt et skyggehus til fremelskning af frø­

planter i plasticpotter. Et stort pro­

blem var i den forbindelse bavianer­

ne, som om nætterne gerne ville un­

dersøge alle potterne for noget spise­

ligt, og som derfor var en stor plage.

Mest betagende derude i regnskoven var dog stemningen. Bortset fra cika­

derne og de spredte og fremmedarte­

de fuglestemmer en fuldstændig stil­

hed.

I luften med mange indtryk

En god ferie går altid for hurtigt.

Den 7. januar på ethiopernes juledag gik turen hjemad igen, og da den sto­

re maskine lettede fra lufthavnen i Addis Ababa med adventskranse dinglende i maskinens loft og til to­

nerne af »Glade jul« fra højtaleran- lægget, var der med 7-8 timers fly­

vetid forude god lejlighed til at lade turens mange indtryk bundfælde sig.

Med en perfekt engelsk julemid­

dag bestående af kalkun og plumbud­

ding går det nemt med at fordøje tu­

rens mange oplevelser af en spæn­

dende og fremmedartet natur. Det varmer også at tænke på den helt umiddelbare charme, man kan møde hos mange ethiopere, særlig kvinder­

ne, men der er også indtryk af tran­

ge menneskelige kår, som forstyrrer fordøjelsen.

Det er svært at glemme den spe­

dalske, der uden fingre og tæer og med fluer i sine betændte øjne satte sig i ærbødig afstand fra vor bil, når den holdt (her er beskedenhed en dyd), i håb om en 10-cent, der for ham kunne klare den dags økonomi­

ske bekymringer.

Eller de forslidte koner, der hver morgen sammen med æslerne strøm­

mede ind til byen fra omegnen med kvasbrænde på ryggen under an­

strengelser, der så ud til at kunne få hjerte og lunger til at briste, hvad øjeblik det skulle være. Eller den be­

vidstløse, der lå på gaden, uden at nogen ænsede ham eller fandt anled­

ning til at komme til hjælp.

Enormt behov for bistand

Trods den meget beskedne bag­

grund, en ferie i et udviklingsland kan give for en vurdering af vor hjælp til u-landene, føler man i hvert fald, at den i højere grad end før ved­

kommer én. Man har fornemmet et enormt behov for hjælp af både hu­

manitær og teknisk-økonomisk art, og forhåbentlig vil den blive givet først og fremmest ud fra et medmen­

neskeligt solidaritetssynspunkt.

Udviklingsmulighederne for de afrikanske udviklingslande er givet­

vis enorme. Eksempelvis fortalte den danske u-lands-skovrider Gunnar Poulsen, der arbejder i et svensk jordbrugsprojekt, at der efter hans opfattelse var behov for at tilplante 100.000 ha skov årligt i en 10-årig pe­

riode som underlag for en træindu­

stri. Og det ville vel at mærke dreje sig om tilplantning af jord, der kun­

ne bære bl. a. højtproducerende eu- calyptusskov.

Med vor egen tilplantning af de jy­

ske heder i erindring er det unægte- ligt en tankevækkende udfordring for en forstmand i Hedeselskabet, der jo hidtil har holdt sig beskedent til­

bage fra et engagement i u-lands- arbejdet.

Nyt snit over Tidsskriftet

Som vore læsere vil have bemærket, er der foretaget ændringer i Tids­

skriftets opsætning, og det mest iøj­

nefaldende er serveringen af stoffet på siderne i 2 spalter i modsætning til de tidligere gennemsatte linjer. Det nye format gør læsningen lettere.

Desuden er der på første tekstside gjort plads til en kort artikel, en le­

der, med kommenterende indhold.

Hedeselskabets Tidsskrift er i de sidste 41 år blevet fremstillet på Car­

lo Mortensens bogtrykkeri i Viborg.

Der er i det tidsrum blevet udsendt

9.840.000 tidsskrifter, som havde en samlet vægt af 394 tons. I alt er 19.680.000 ark hver med 16 sider tekst blevet falset og hæftet til tids­

skrifter. Til fremstillingen af det op­

lag, som vore holdere nu læser i, er der brugt 600 kg papir.

Plantningsforeningernes årsmøde

De samvirkende Plantningsforeningers årsmøde holdes i år fredag den 28. maj i Viborg.

5 3

BRANDE-NEJ

til 8000

olympiade-flagstænge r

Hedeselskabets udmærkede virksom­

hed i Brande måtte for nylig sige nej til en tysk ordre på 8000 flagstænger, der alle skulle måle 14,5 meter og ha­

ve været brugt ved 1972-olympiaden i Munehen.

- Det turde vi ikke binde an med, fortæller bestyrer H. P. Boesen Rise, som netop har kunnet notere 25 års ansættelse ved Hedeselskabet og der­

af de sidste 17 år i Brande.

Vort nej var begrundet i, at så mange flagstænger af ens længde ville have krævet et efter vore for­

hold formidabelt indkøb af råmate­

riale og derved have givet anledning til enten en overvældende spildpro­

cent eller en vældig overproduktion på vort hjemlige marked, fortsætter Boesen Rise. Afsætningen af flag­

stænger var i fjor 25 kilometer i sam­

let længde eller 3000-4000 stykker, og til raftehegn brugte vi 1 million rafter. Også naturtræsmøbler er der salg i, 5000-6000 om året.

Det var Hedeselskabet, som for år tilbage gjorde danskerne bekendt med barbeque-teknikken og gjorde den praktikabel ved at lave trækul til grill og forhandle ovne. I fjor blev 100 tons træ forvandlet til 25.000 po­

ser trækul, og desuden blev der la­

vet 50 tons trækulsbriketter. Trækul giver tjære som biprodukt, og det bruges især til imprægnering af bol­

værker og andet træ i havne.

I sidste halvår 1970 havde Brande­

virksomheden en omsætning på 1,5 mill. kr. mod 1,2 mill. kr. i samme tidsrum året før. I hegnsmateriale og for trækul og tjæreprodukter var der i samme periode en fremgang på hen­

holdsvis 25 og 40 pct.

For en halv snes år siden var hø­

stativer en eftertragtet vare, og et enkelt år nåede produktionen op på 50.000 sæt. Så kom grønthøsteren og ballepresseren og tog sig af det, der forhen skulle på stativ.

I fjor solgte vi kun ét høstativ. Det var til en jæger, som lavede et skjul

af det! hk

Kun en 1970-oversvømmelse

i Holstebro hvert 120. år, siger statistikken

Distriktsingeniør H. Skovborg, Hedeselskabets kulturtekniske afdeling, fortæller om

det nye projekt til værn mod Storåens vande.

Storåen kan være en farlig nabo. Det har mange beboere i Holstebro måt­

tet sande. Åen går midt igennem by­

en og har ofte forårsaget oversvøm­

melser.

Der berettes om særlig store over­

svømmelser i årene 1878, 1911, 1917, 1924, 1939, 1940, 1941 og 1965, men ingen af dem har såvidt vides været så omfattende som den, byen blev udsat for ved tøbruddet i marts 1970.

Gennem en lang vinter uden næv­

neværdigt tøvejr havde store sne­

masser ophobet sig, og det pludselige tøbrud forårsagede oversvømmelser af hidtil ukendt størrelse mange ste­

der i landet, dog især langs de store vandløb i Vestjylland.

3-4 meter over dagligt vande

Hedeselskabets hydrometriske un­

dersøgelser, der gennem en lang år­

række har foretaget afstrømnings­

målinger i adskillige vandløb, konsta­

terede flere steder afstrømninger, som både i vandmængde og i varig­

hed væsentligt overskred de hidtidi­

ge måleresultater. Det var også til­

fældet i Holstebro, hvor afstrøm­

ningsmålinger har fundet sted fra 1918 til 1941, da vandkraftsøen blev etableret.

I fjor steg vandet til 3,5-4 m over åens normale vandstand eller ca. 60 cm højere end den højeste vandstand, man tidligere havde været udsat for.

Omkring 30 ha bebygget areal langs åen stod under vand, i 37 huse stod vandet op over stuegulvet, og 84 hu­

se slap med en oversvømmet kælder.

Der skete omfattende skader i form af ødelagte gulve, gulvtæpper, møb­

ler og varelagre. Målt direkte i pen­

ge løb skaderne, efter hvad der op­

lyses, op i flere millioner kroner.

Umiddelbart før oversvømmelsen havde Hedeselskabet på byrådets for­

anledning et skitseforslag til regule­

ring og uddybning af åen gennem by­

en klar til forelæggelse. Nu kuldka­

stedes alle beregninger. Nye under­

søgelser måtte foretages og herunder navnlig en konstatering af oversvøm­

melsens omfang og af afstrømningens størrelse og varighed.

Det nye projekt

I efteråret 1970 kunne Hedeselska­

bet fremlægge en ny skitse, hvorefter kun ca. 3 kældre ville blive over­

svømmet ved en afstrømning som i marts 1970. Udgifterne hertil var an­

slået til 9 mill. kr.

5 5

C\

Læoørc/

* *

* tøoråiS,

* *

* ^■

y

f?tngko^2!^L

Vør?&/frof/sø<r/7

* *

* W 500 /ooom

Storåens forløb gennem Holstebro by. Med fuldt optrukken linje er der på skitsen vist den åstrækning, som foreslås reguleret. I midten ses

Byrådet skønnede, at et sådant pro­

jekt ikke kunne gennemføres af øko­

nomiske grunde, og der blev så ud­

arbejdet et reduceret projekt, som byrådet fandt økonomisk overkom­

meligt.

I projektet, som er anslået til 3,7 mill, kr., foreslås åen udvidet og ud­

dybet på en ca. 3,7 km lang stræk­

ning fra det øst for byen liggende kraftværk til de vest for byen liggen­

de engdrag. Åen får en bundbredde varierende fra 11 m til 18 m, og der foretages udretning af et par åslyng- ninger inde i byen.

Ved reguleringens nedre ende ud for Hillersborg findes endnu en å- slyngning, som dog af æstetiske hen­

syn vil blive bevaret. Under normale forhold følger vandet her det hidti­

dige løb, men ved større afstrømnin­

ger - når vandet er steget ca. 60 cm over åens normale vandspejl - skaf­

fes der afløb for de større vandmæng­

der tværs over den af åslyngningen dannede halvø gennem en lavning, som under normale forhold vil ligge græsbevokset hen.

Projektet har været forelagt fred­

ningsmyndighederne, og der er grund til at antage, at der ikke herfra vil blive rejst indvendinger mod dets gennemførelse.

Trøst i statistikken

Såfremt projektet gennemføres, vil der i hovedsagen, for samme afstrøm­

ningsforhold som i marts 1970, opnås en ca. 60 cm lavere vandstand, hvor­

ved dog stadigvæk ca. 6 stuegulve og 35 kælderindgange eller kælder­

vinduer vil ligge under høj vandspej­

let.

Men det må hertil bemærkes, at også disse lavtliggende huse vil blive fri for oversvømmelse ved de aller­

fleste højvande, samt at særlige for­

anstaltninger ved den enkelte ejen­

dom for at sikre den mod de højeste højvande vil kunne gennemføres væ­

sentligt lettere end hidtil.

Hydrometriske undersøgelser kan dog tjene til at berolige lodsejerne, da det er klarlagt, at en afstrømning svarende til den i 1970 kun vil fore­

komme i gennemsnit hvert 120. år!

For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at der foretages overvejelser og undersøgelser i forbindelse med projektet for yderligere at reducere de største afstrømninger gennem by­

en ved en særlig regulering af vand­

kraftsøens vandspejl i perioder, hvor store afstrømninger kan forventes.

De implicerede grundejere blev gjort bekendt med projektet ved et møde den 18. januar 1971, hvorunder det blev oplyst, at en gennemførelse først kunne ske efter behandling af en landvæsenskommission, som bl. a.

skulle fastsætte de enkelte ejendom­

mes bidrag til projektet, samt at gen­

nemførelsen vil blive foretaget i 4-5 etaper, hvoraf den nederste fra Ve­

sterbrogade og ca. 1,7 km vestpå - til en bekostning på ca. 820.000 kr. - antagelig vil kunne udføres i indevæ­

rende år.

En halv km

vand pr. person

I disse tider med megen tale om forure­

ning var det værd at vide, hvor meget vand hver person i verden har at »råde«

over, og tager man vandet på klodens overflade og deler det ud til den samme klodes befolkning, bliver der Vs milliard kubikmeter til hver. Desværre bor den en­

kelte ikke så nær sit kvantum, at han eller hun f. eks. kan sende sit spildevand ud i det.

5 7

'wsnwåm mmmsmÆM

m STrOG'!:

MI

’ :^!\ u ^

Lovgivning

og spildevand

En lang række emner blev drøftet, da Hedeselskabets mose- og engafde­

ling havde indkaldt 35 kontorledere fra hele landet til et instruktions­

møde på Ladelund Landbrugsskole.

Skolens gamle foredragssal, hvor så mange landmænd har hentet vi­

den, havde fået en gennemgribende make up, men to Grundtvig-vers, hvoraf det ene her er gengivet, hav­

de overlevet - og vist til designerens erklærede fortrydelse. Men skolens ledelse havde krævet det synlige tegn på, at landbrugsskolen - forhen i alle tilfælde - var inspireret af højskolen, bevaret.

Og under ordet om, at oplysning til syvende og sidst skal være om li­

vet, blev der talt om livsytringer som rensning af spildevand og kontrol med rensningsanlæg tillige med, at fagområdets lovgivning og admini­

stration blev drøftet.

På vej hjem fra mødet besøgte kontorlederne et rensningsanlæg un­

der opførelse i Ødis, og ved et to år gammelt anlæg i Studsdal ved Tau- lov fortalte distriktsingeniør M. Høst- Madsen, Kolding, om teknikken, der anvendes ved udtagning af prøver fra rensningsanlæg.

I Studsdal var der gjort forsøg på at holde efterklaringstanken frostfri ved hjælp af et isolerende lag plastik­

kugler, som også har en dekorativ virkning og derved gav inspiration til billedet på forsiden. hk

mm W I -

r

mm

Under udflugten til Studsdal skulle deltagerne dreje til højre fra landevejen, og mens distriktsbestyrer N. Jespersen, Aabenraa, var i færd med det, mistede en bilist herredømmet over sin bil, så den tippede og lagde sig ind over taget på Jespersens bil, hvor filialbestyrer M. J. Baarstrøm, Sønderborg, havde den lige over hovedet som »overligger«. Ingen kom til skade ved uheldet.

KLOSTERLUND

10.000-årig boplads og hjemsted for en moderne maskincentral

Den 1. april er det 25 år, siden Hedeselskabet overtog den smukke ejendom ved Engesvang.

J. Malmbak

- Jeg ser gerne, når du vender bilen, at du ikke bakker ud på grusrabatterne, siger inspektør J. Malm­

bak på Hedeselska­

bets gård Kloster­

lund ved Engesvang til den besøgende.

Alt, både ude og in­

de, på bedriften er »i kant», og det skulle

nødigt ændres ved andres ubetænk­

somhed. Rabatterne ved vejen forbi gården er det første indtryk af or­

denssans, som fæstner sig hos den, der standser ved Klosterlund. Man kan ikke mere benytte den klassiske vending, at der ikke er to strå, som ligger over kors, efter at den strå- ædende besætning blev sat ud for fire år siden.

Boplads i 10.000 år

Den 1. april er det 25 år siden, at gårdejer og tør vefabrikant Martin Anchersen og hans hustru skænkede deres ejendom Klosterlund med et tilliggende på 116 ha til Det danske Hedeselskab. De flyttede derefter ind

i en villa nær ved gården, hvor Mar­

tin Anchersen, som levede længst, døde i 1959.

Navnet Klosterlund er landskendt, fordi de oldtidsfund, som Martin An­

chersen gjorde i sin mose, viste sig at stamme fra en 10.000-årig boplads - en af de ældste i landet - og den blev af arkæologer kaldt for Kloster- lund-bopladsen.

Men kendt er også navnet, fordi Hedeselskabets maskincentral og dens daglige leder, inspektør Malm­

bak, har gården som hjemsted, og i vintertiden står de mægtige plovty­

per, bl. a. Bovlund-ploven, der kan præstere en furedybde på 90 cm og en furebredde på 130 cm, i hi i ma­

skinhuset.

ie

Martin Anchersen.

5 9

■&rm

&

m

Sådan så Klosterlund ud, da Hedeselskabet overtog gården for 25 år siden.

Rig på historie og minder

Klosterlund ligger på et bakkedrag i den smukke midtjyske natur, og eg­

nen er rig på historiske minder. Des­

værre forsvandt Danmarks største stenrøse i Stenholt krat i årene fra 1870 til 1930 og blev slået til lande­

vej sskærver. Til gården hørte også en del af egnens udbredte egekrat, og her byggede Anchersen et lille mu­

seum, hvori han især samlede de mange stenredskaber, han fandt i mosen.

Da Bøllingsø-arealerne blev afvan­

det i 1870’erne, og mosen havde sat sig, trængte en mængde mærkelige hornspidser op gennem overfladen.

Det viste sig at være hundreder af opsatser fra omkomne hjorte, og vognladninger af gevirer måtte gra­

ves fri og køres bort, før arealerne kunne kultiveres.

Da grev Friedenreich til Vinders- levgård gik fallit i 1772, flyttede han sammen med sin ladefoged til Klo­

sterlund, og da greven døde, overtog ladefogden gården. Han var Martin Anchersens oldefar, og siden gik går­

den i arv fra far til søn og gik først ud af familiens eje i 1946. Den sidste Anchersen forbedrede ved opdyrk­

ning den ellers magre hedegård og

producerede mange tørv. I 1910 byg­

gede han ælteværk og fik da 3,25 kr.

pr. 1000 tørv. Under den første ver­

denskrig steg prisen til 36 kr. pr. ton.

I årene 1910-14 blev gården bygget om og fik sit nuværende smukke ud­

seende.

De sidste 25 år

De sidst forløbne 25 år i Hedesel­

skabets eje bragte også forbedringer til Klosterlund, idet godt 25 ha af gra­

vet mose og 10 ha tidligere tørvelæg- geplads blev opdyrket. Til de 7 ha gammel beplantning blev der føjet en snes nye, og den oprindelige bjerg­

fyrbevoksning omkring gården er ryddet og løvtræer plantet i stedet.

Som en smuk kontrast til plantager og sandede agre har Malmbak lavet en sø på 2 ha i den gamle mose.

Da hestene forsvandt som træk­

kraft, blev der i 1950 lavet mølleri i stalden og kornmagasin på loftet.

I de følgende 2-3 år blev kostalden udvidet og moderniseret, og en ny staklade rejstes. Kvægbesætningen øgedes i årenes løb fra 24 til 60 styk­

ker, som realiseredes for 4 år siden, da besætningen var for lille til at be­

skæftige en mand fuldt ud. På ager­

jorden avles der nu korn, og eng­

græsningen lejes ud.

mrnm - -

mwm

,

wolæ f

Klosterlund i dag med de anselige udvidelser og nu omgivet også af løvtræer.

Gårdens økonomi har trods de be­

tydelige udvidelser og forbedringer, der er foretaget, kunnet hvile i sig selv. Nok er egnen naturskøn, men den er ikke frugtbar, hvilket under­

streges af, at de 116 ha kun er vur­

deret til godt 1 tønde hartkorn.

I 1948 flyttede Hedeselskabet sin maskincentral fra Karup til Kloster­

lund, og der blev bygget værksted på 320 kvadratmeter. I 1953 byggedes der et maskinhuset af samme stør­

relse.

20.000 ha kultiveret

Med maskiner fra maskincentralen på Klosterlund er der kultiveret ca.

20.000 ha, og redskaberne på værk­

stedet røber arbejdets art. Ved læ­

plantning og plantageanlæg brugtes der rilleplove. Interessen for dybde­

pløjning førte til konstruktionen af de store plove, hvoraf de første kun­

ne gå ned i 40-45 cm dybde, og i 1950 byggedes den gigantiske Bovlund­

plov. Den krævede en betydelig trækkapacitet, mindst 225 hestekræf­

ter svarende til 25 tons trækkraft, og der blev anskaffet traktorer med lar­

vefødder.

Sammen med landbrugets trykkede situation har kultiveringsarbejdet været stagnerende, og maskincentra­

len har kunnet påtage sig andre op­

gaver ved anlæg af flyvepladser,

sportspladser, byggepladser og kun­

stige søer. Desuden har materiellet været anvendt ved reguleringsopga­

ver, som Jordlovsudvalget og Vand­

bygningsvæsenet havde ved vade­

havsdigerne på den jyske vestkyst.

Den betydelige trækkraft og de store redskaber, maskincentralen rå­

der over, er ret efterspurgt, og blandt de krævende opgaver i fjor var ned­

pløjningen af kabler for Post- og Te­

legrafvæsenet, et arbejde, der i læng­

de strakte sig over 135 km. hk

Nyt bestyrelsesmedlem

Folketingsmand Svend Haugaard, Skive, er af landbrugsministeriet udnævnt til medlem af Det danske Hedeselskabs bestyrelse indtil den ordinære valgperiodes udløb d. 31.

december 1971. Han er indtrådt i bestyrelsen i stedet for afdelings­

formand Thorvald Holm, Brovst, der døde i december i fjor.

Svend Haugaard, der blev agro­

nom i 1938, var fra 1949 til 1965 forstander for St. Restrup Hus­

mandsskole. Han blev medlem af Folketinget i 1964 valgt af Det ra­

dikale Venstre i Skive-kredsen, og han er formand for den radikale folketingsgruppe.

6 1

Kvælstof og fosfor i forbindelse med vandforureningen

Samfundets stigende krav til vand af høj kvalitet har resulteret i, at intet urenset spildevand må ledes ud i vandløb og søer, og i det følgende nævnes nogle muligheder for fjer­

nelse af kvælstof og fosfat fra rense­

anlæg, vandløb, søer og jordbunden.

For kvælstoffets vedkommende er der specielt lagt vægt på reduktions­

processer af nitrat, og der er opstillet nogle kvælstofbalancer. Den kemiske fældning af fosfat er omtalt sammen med adsorptionen af fosfat på vand­

løbs- og søsedimenterne.

Urenset eller ikke tilstrækkeligt renset spildevand er i stand til at for­

øge væksten af grøde og alger i vore vandløb, søer og langs kysterne. År­

sagen til denne vækst kan bl. a. til­

skrives en stigning i næringsstofind­

holdet, og her er opmærksomheden især rettet imod nitrat-kvælstof og fosfat. En stigning i atmosfærens CO2 på grund af forbrænding af olie, benzin og kul har endvidere vist sig at forøge væksten af visse vandplan­

ter, idet opløst CO2 i vandet virker som kulstofkilde for planterne (Mar­

tin et al).

Et meget højt indhold af nitrat- kvælstof (NO 7) i drikkevand er uøn­

sket, fordi nitratet er sundhedsfarligt især for spædbørn. Der sker det, at nitrat reduceres til nitrit (NO j ), som forbinder sig med blodets hæmoglo­

bin, hvorved der dannes methæmo- globin. - Methæmoglobin er ikke i

Cand. agro. Viggo Larsen, som un­

der to års studier ved amerikanske universiteter har erhvervet graden Master of Sience, og som nu er til­

knyttet Hedeselskabets afdeling for undersøgelser og forsøg, fortæller om, hvorledes man er i stand til at fjerne kvælstof og fosfor fra grund­

vand og spildevand.

stand til at transportere ilt, således at det pågældende legeme kommer til at lide af iltmangel.

Det er ofte vanskeligt at afgøre, hvorfra eventuelle næringssalte kom­

mer. Landbruget er blevet angrebet på grund af de store mængder kunst­

gødning, der tilføres markerne. Re­

sultater, der er tilgængelige til dato, synes dog at vise, at landbruget med hensyn til kvælstof og fosfor ikke er den store kilde til forurening (se Ko- foed & Lindhard, Bower & Wilcox, Brezonik og Larsen). Nu kræves det her i landet, at alle renseanlæg bliver kontrolleret, og at der foretages visse analyser af spildevandet. I disse ana­

lyser er dog ikke altid inkluderet kvælstof og fosfor.

En stor del af det kvælstof, der fø­

res til et renseanlæg, er i organiske forbindelser, hvoraf en del vil bund­

fældes med slammet. Nedbrydnings­

tiden for det organiske kvælstof af­

hænger af dettes kemiske natur og af vandets iltningskrav. Iltningstiden for de organiske kvælstofforbindelser er betydelig langsommere (2-3 uger) end iltningstiden for sukkerstoffer (2 -3 dage). Ved nedbrydning af fæces og urin dannes hovedsagelig urea, som atter nedspaltes til ammoniak (NH3) og ammonium (NH +). Ammo­

niakken, som jo er en gasart, kan for­

dampe, men mængdeforholdet mel­

lem ammoniak og ammonium er af­

hængig af opløsningens pH. Ved pH 9,5 er der lige meget af de to former, mens der ved pH 7 praktisk taget ik­

ke findes ammoniak. Da ammoniak imidlertid er meget let opløselig i vand, skal man ikke forvente stort ammoniaktab fra en lille vandover­

flade. Risler vandet derimod i tynde lag, som f. eks. i et renseanlæg, hvor­

ved der opnås stor vandoverflade, og er vandets pH over 8,5-9,0, er ammo­

niaktab sandsynlig.

I varme perioder forårsager alge­

vækst i søer en betydelig pH-stigning i de øvre vandlag, ofte op omkring 8,5-9,0. Samtidig er imidlertid alger­

ne gennem deres iltproduktion i dag­

timerne medvirkende til at oprethol­

de et i gennemsnit højt ilttryk, hvil­

ket bevirker, at mængden af ammo- niumkvælstof bliver lav i forhold til andre kvælstofforbindelser. Om vin­

teren er mængden af ammonium- kvælstof relativt større, men da er pH lavere, og søerne kan tilmed være isdækket. Disse faktorer taget i be­

tragtning betyder, at ammoniaktab under naturlige forhold er uden stør­

re betydning. Hvis der er normalt ilt­

tryk, vil ammoniakken iltes (nitrifi- kation) til nitrit og nitrat. Denne ilt­

ning kan forhindres ved f. eks. at til­

sætte N-serve eller thirourea, således at man stadig beholder kvælstoffet på ammoniumform (NH+ ). Ammoni­

umionen kunne derefter ombyttes ved en kationbytning, eller ammoni­

akken kan fordampe efter tilførsel af kalk for at få en pH-stigning.

Nitrifikationen er en iltkrævende proces (4,5 mg O2 pr. mg NH+ -N) og vil således være med til at forøge vandets iltningskrav. Langt det me­

ste kvælstof, der udvaskes fra land­

brugsjorder, er nitrat (NOL), men store mængder nitrat kommer også fra kommunale renseanlæg og indu­

strien. Fjernelse af nitrat fra vand­

løb, søer og renseanlæg, som har et normalt ilttryk, er uhyre vanskeligt.

Meek et al (1969) har imidlertid vist, at når nitrationen fra landbrugsjord udvaskes fra rodzonen og nærmer sig grundvandspejlet, hvor ilttrykket er lavt, forsvandt nitratet. Han tilskrev dette denitrifikation, som er den pro­

ces, der finder sted, når nitrat eller nitrit under meget lave ilttryk (anae- rob) biokemisk reduceres til en eller anden form for kvælstofgas (N2O el­

ler N2). Dannelsen af ammoniak udfra nitrat kaldes her også for denitrifika­

tion, selv om dette ikke er helt kor­

rekt.

Der er foretaget mange undersø­

gelser over denitrifikationen (Brezo- nik, Campell, Bower og Larsen). Der synes at være enighed om, at denitri­

fikationen sætter ind, når redox-po- tentialet falder til omkring + 300 millivolt, d. v. s. at miljøet må være iltfrit eller næsten iltfrit. Det inter­

essante i denne forbindelse er, at dan­

nelsen af ammoniak (NH3) udfra ni­

trat sker under svagt anaerobiske for­

hold, hvorimod dannelsen af kvæl- stofforilte (N2O) og elementært kvæl­

stof (N2) først sker, når miljøet er helt iltfrit. Dette kan bl. a. forklares ud fra energiændringer for de to proces­

ser (Campell 1967).

Denitrifikationen synes at foregå efter følgende skema: NOF (nitrat) >

NOL (nitrit) > N2O L (hyponitrit) >

H2NOH (hydroxylamin) > NH3 (am­

moniak) eller fra hyponitrit, N2OL >

N2O (kvælstofforilte) > N2 (elemen­

tært kvælstof).

Større mængder hyponitrit og hy- droyxlamin findes dog aldrig. For hvert mellemprodukt kræves forskel­

6 3

lige enzymer og metaller (Fe, Cu, Mo) og sandsynligvis også forskellige ty­

per af bakterier. Pseudomonas, coli og andre bakterier er i stand til at re­

ducere nitrat. Det er den almindelige regel, at bakterier, der kan udnytte både elementært ilt og ilt fra nitrat, først bruger elementært ilt. Når mil­

jøet bliver iltfrit, udnytter bakterier­

ne ilten fra nitrat.

For at vise et eksempel på denitri- fikationen kan henvises til tabel 1, hvor der til jordprøver var tilført ni- tratkvælstof, forskellige mængder vand og glukose som energikilde.

Jordprøverne blev henstillet 14 dage i lukkede glas for derefter at blive analyseret for totalkvælstof (TN), ni- tratkvælstof (NOJ ) og ammonium- kvælstof (NH + ).

Tabel 1.Virkningen af jordfugtighed og tilført glukose på denitrifikationeni jorden efter tilførsel af 895 mg NO_s-N pr. kg jord.Alle kvælstofværdier er mg N pr. kg. [Larsen 1970].

_y -b +

7o vandi Tilf.glukose TN no₃ NH, TN no₃ NH, Tabt

jorden mg'kg jord før inkubation efter inkubation 7o

30 0 1750 895 43 1570 584 41 20

40 0 1750 895 43 1461 484 43 29

30 800 1750 895 35 1237 210 41 57

40 800 1750 895 46 1226 225 53 58

Både vandmætning og tilførsel af glukose giver iltfrie forhold, og store mængder nitrat tabes som følge af denitrifikationen. Sådanne store tab er ikke ualmindelige, når der er op­

timale forhold for denitrifikationen.

Tabel 2 illustrerer denitrifikationen under markforhold, hvor kvælstoffet var tilført som kvælstof i slagterispil- devand og vandet ud med 117 mm pr.

uge; i alt tilført 2000 kg N/ha/år. Der blev udtaget prøver af jordvandet i forskellige dybder, og vandet blev analyseret for bl. a. nitrat, nitrit, am­

monium og klorid. Da nitrationen og

kloridionen udvaskes med samme ha­

stighed, er klorid anvendt som spor­

stof for nitrat, hvorefter denitrifika­

tionen og fortyndingen kan beregnes.

Af tabel 2 fremgår, at nitratkon­

centrationen falder kraftigt i en dyb­

de af 3 meter, hvilket var dybden på grundvandspejlet. Kloridmængden falder derimod ikke nær så meget, hvorfor ændringen må skyldes deni- trifikation. Disse resultater falder vel i tråd med, hvad Meek (1968) fandt, nemlig at denitrifikationen bliver ef­

fektiv tæt ved grundvandspejlet.

Tabel 2. Denitrifikationen og fortyndning af nitrat og klorid i forskellige dybder efter at jorden var tilført kvælstof i spildevand [117 mm pr. uge] 2000 kg N/ha/år. Tarsen 1970.

Dybde for prøveudtagn.

meter

NO_a- N Cl ^Denitrifi-kation For­

tynding

mg/liter mg N liter

0,9 37,4 64 ^{— —}

3,0 17,6 59 18,3 1,5

6,0 15,9 57 1,6 0,1

9,0 11,2 56 4,2 0,5

Der er stor interesse for at kunne opstille kvælstofbalancer under for­

skellige forhold. Brezonik (1968) har

opstillet en sådan balance for søen Mendota, U. S. A. Kvælstofbalancen fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Kvælstofbalance i Søen Mendota,USA. Alle tal er kg N/ha søoverflade. Efter Brezonik [1968]

Tilført kvælstof Bortført kvælstof

Industri-spildevand 5,38 Bymæssig overfladevand 3,49 Landbrugets overfladevand 5,97

Nedbør 11,95

Grundvand 28,68

Kvælstof-binding 9,18

Total 64,65

Tabel 3 giver således et billede af, hvad man kan forvente vil forekom­

me i søer. Sådanne kvælstofbalancer er nok et omfattende studium værd,

Afløb 10,50

Denitrifikation 7,10

Fjernet med fisk 2,80

Fjernet med vegetation 0,80 Adsorbtion på bund-

sedimenter 43,45

Total 64,65

også for danske søer og vandløb. Det er interessant at notere, at denitrifi- kationen også i denne forbindelse spiller en ret stor rolle.

* * *

Denitrifikationen i jorden kan i ekstreme tilfælde nå op på 5-10 kg N/ha/dag, hvorimod den i søer og vandløb kan blive af størrelsesorden 0,1 mg NO J -N/liter/dag. At denitri­

fikationen i virkeligheden sker i søer og vandløb kan undersøges ved brug af den stabile kvælstof isotop (Axley 1970), eller ved at måle mængden af opløst N2 i vandet, idet bl. a. Brezo­

nik (1968) viste, at mængden af ni­

trat tabt omtrent var lig med stignin­

gen i opløst No i vandet, altså over­

mætning af Ns. Denitrifikation i jord­

bunden kan påvises ved at identifi­

cere kvælstof forilte i jordatmosfæ­

ren, idet kvælstofforilte er et mel­

lemprodukt i processen. Lettere vil det dog være blot at måle ændringen i nitratmængden i forbindelse med redoxmålinger, idet denitrifikationen bliver effektiv ved et redoxpotentiale omkring + 300 mv.

Selv om denitrifikationen i søer og vandløb er en relativ langsom proces, må den ikke undervurderes, og flere undersøgelser bør foretages for at klarlægge dens betydning for fjer­

nelse af kvælstof i forbindelse med vandforureningen.

Fosfor eller fosfat i vandløb og sø­

er har i de senere år tiltrukket sig

større opmærksomhed end kvælstof.

Landbrugets part i fosfatforurenin­

gen må anses for at være minimal, da fosfatet adsorberes stærkt til ler- kolloider og humus og kun vanskeligt udvaskes (Kofoed og Lindhard).

Her i landet er fosfatfjernelsen fra spildevand med et højt indhold af fosfor bl. a. undersøgt af Jørgensen (1970), som med godt resultat an­

vendte et tretrins system (protein­

fældning samt kation- og anionbyt—

ning).

Ved kemisk fældning af fosfat har det vist sig, at fældningsmidlets over­

fladeareal og partikelstørrelse har stor betydning ved små fosfatkoncen­

trationer (1-5 mg P/liter). Ved større fosfatmængder har navnlig pH en stor indflydelse på fosfatfjernelsen.

Aluminumsulfat er det fældnings­

middel, som har været underkastet de fleste undersøgelser. Disse under­

søgelser er især foretaget i Sverige og U. S. A. Loehr (1970) har vist, at aluminiumsulfatens effektivitet bl. a.

afhang af vandets alkalinitet. Hver gang alkaliniteten steg med 100 mg CaCOs krævedes yderligere tilført 30 mg aluminiumsulfat for at opnå 90 pct. fjernelse. I almindelighed finder man, at for hver mg P, man ønsker

6 5

fjernet, må der tilføres mellem 1,4 og 2,0 mg Al, hvis slutkoncentratio- nen skal være 1-2 mg P/liter. Kræ­

ves der endnu lavere slutkoncentra- tion, f. eks. 0,1 mg P/liter, ja så må der tilføres 3-5 mg Al pr. mg P fjer­

net.

De fleste resultater tyder på, at man vanskeligt kan opnå mere end 90 pct. fjernelse ved brug af kemiske fældningsmidler. Dette vil efterlade en restkoncentration på 1-2 mg P/li­

ter, hvilket er for højt, selv om der sker en fortynding ved udledning i recipienten. Der er resultater, der ty­

der på, at plante- og algevækst sta­

dig kan ske ved 0,03 mg P/liter.

Når man taler om forurening med næringssalte, bør man også tænke på vandløbs- og søsedimenternes evne til at adsorbere og frigive disse salte, især fosfat. Den moderne planteer- næring anser mindst to faktorer for værende af betydning for at kunne

karakterisere et næringsstofs tilgæn­

gelighed: 1) den aktuelle fosfatkon­

centration i vandet (intensitet) og 2) sedimenternes evne til at opretholde denne fosfatkoncentration (kapaci­

tet) - se Aslyng, Jensen og Lamm.

Man har således fundet, at visse sø­

sedimenter kunne adsorbere op til 1000 P/kg sediment, hvoraf en stor del var plantetilgængeligt (Harter).

Der er givetvis tale om en biologisk frigørelse såvel som en anionbytning hidrørende fra sedimenternes organi­

ske stof. For at vise, hvilken betyd­

ning en jords organiske stof har på det ovennævnte intensitet/kapacitet­

forhold kan henvises til figur 1. Fos­

fatet var tilført som radioaktivt fos­

for svarende til ca. 360 kg P/ha; der blev anvendt tre jordtyper med for­

skellig indhold af organisk stof, mens jordens fysiske og kemiske egenska­

ber i øvrigt var ens. Fosfatet blev derefter fjernet efter 24 timers hen-

p(H₂P°4)

5,o _

5,2

5,4

5,6

5 , 8

V

\

I \

jord 1: 3,2 ?^yo org. stof

\ jord 2: o,8 ? i org. stof

\ jord 3: o,l 7 <o org. stof

\

>

12o 16c 2oo 24o

fjernet fosfor kg P/ha

Fig 1. Fosfatkapacitet og intensitet for tre jordprøver med forskellig indhold af organisk stof. Logaritmisk skala (Larsen 197o).

m ^Hi

mi »*• m

m

Megen vandforurening kan undgås ved at vande spildevand ud på markerne.

stand ved at anvende fortyndet kal­

ciumklorid.

Hvis man forestiller sig, at man fra de tre jorder fjerner samme mængde fosfat, vil fosfatkoncentrationen i vandet (PH2P O L ) ikke falde lige me­

get. Jord nr. 1 har meget større evne til at opretholde fosfatkoncentratio­

nen end jord nr. 2 og 3. Man må an­

tage, at mange sø- og vandløbssedi­

menter vil opføre sig som jord nr. 1, altså have stor fosfatkapacitet.

Afsluttende bemærkninger

Det synes berettiget at konkludere, at landbrugets kvælstofgødskning ik­

ke forurener vort drikkevand med nitrat. Årsagen er, at nitratet under udvaskningen reduceres. Her spiller denitrifikationen en stor rolle, men også nitratreduktion forårsaget af metalioner, specielt ferroionen kan være af betydning (Christensen 1970).

Denitrifikationen i søer og rensean­

læg må ikke undervurderes, og flere undersøgelser på dette felt er påkræ­

vet.

Landbrugets fosforgødning er uden større betydning for vandforurenin­

gen. Fosforet må da komme fra an­

dre kilder end landbruget. Det er fra flere sider blevet anført, at fosfat i vandløbsvand er uden større betyd­

ning, da det hurtigt føres til havet.

Det bør dog erindres, at fosfatet un­

dervejs kan adsorberes på lerkolloi- derne og organisk stof, som bundfæl­

des specielt i søer. Disse sedimenter har stor fosfatkapacitet. Når fosfat­

koncentrationen i vandet falder, vil fosfatet atter frigøres fra sedimenter­

ne og blive tilgængeligt for vandplan­

terne, idet der indstiller sig en ny ligevægt. Det er derfor tilrådeligt at fjerne fosfatet i spildevand i så stor udstrækning, som det er teknisk mu­

ligt, og her er kemisk fældning med aluminiumsulfat nok den bedste løs­

ning. Kan man fjerne fosfatet så grundigt, at det bliver den begræn­

sende faktor, har kvælstofindholdet måske ikke så stor betydning. Vand­

forureningen kan nedsættes ved at vande spildevand ud på markerne.

6 7