Danske og Norske Lov
i 300 år
Festskriftet er udgivet i anledning a f
300åretfor udstedelsen a f Christian V’s
Danske Lou
Redigeret af Ditlev Tam m
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
D A N S K E O G N O R S K E L O V I 3 0 0 ÄR
Festskriftet, der er redigeret af professor, dr.jur. Ditlev Tamm, er udsendt afjurist- og Økonomforbundets Forlag med støtte fra:
Carlsbergfondet. Det Finneske Legat. Bikubens Jubilæumsfond.
Fonden a f 28 /9 1972 v / højesteretssagfører O le Gangsted Rasmussen.
G .E .C . Gads Fond.
Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg har trykt
og festskriftet er indbundet hos Jens Peter Møllers Bogbinderi, Haderslev U dstyr og grafisk tilrettelægning af John Back
© Ju ris t- og Økonomforbundets Forlag 1983 Printed in Denmark 1983
ISBN 87-574-3290-2
Danske og
Norske Lov
i 300 år
Bogens indhold
Hendes Majestæt Dronningen Indledning ix Povl Eller Titelkobber til
K ong Christian den Fem tis Danske L ov xm Povl Eller Titelkobber til
K ong Christian den Fem tis N orske L ov xvn
Jørgen H ein Prinsesse Sophie H edevig og Danske L ov x ix Ditlev Tamm Forord x x i
Ditlev Tamm Christian den V underskriver Danske L ov x x v Ditlev Tamm Danske og N orske L ov i 300 år
- en introduktion x x i x
Erik Dal Danske L o v 1683, en bog x l i x Svend Ellehøj Danske L ov og K ongeloven 1
Gudmund Sandvik Forholdet m ellom Danske og N orske L ov 19 Ole Degn Stænder og socialgrupper i Danske L ov 35
Allan Karker Sproget i Danske L ov 65 Knud Waaben Lovbogen i skolen 85
Morten Westrup Danske lov og kongens embedsmænd 113 Jo h n Erichsen K ongens K øbenhavn 129
Inger Dübeck »alt hvis Politien egentlig vedkom m er ...« 145 Jen s Chr. V. Johansen og Henrik Stevnsborg »H erom findes intet
i Danske L o v ...« 179
Wolfgang Wagner Danske L ov og dansk lovgivning i europæisk ram m e 207
Frants Thygesen Danske Lovs indflydelse i hertugdøm m et Slesvig 255
Poul Erik Olsen Danske L ov på de vestindiske øer 289 Kjell Å . Modéer Från dansk til svensk lag 323
Påll Sigurdsson Danske og N orske L ov i Island 343 Claes Peterson Användingen av dansk och svensk rätt i
Peter den stores lagkom m ission, 1 7 2 0-1725 369 Andrzej Gaga Dansk L o v i Polen 405
Ole Fenger Processen i Danske L ov 417
Jen s U lf Jørgensen Kirkeretten i Danske L ov 447 Jørgen Nørgaard H usbondansvaret i D L 3 -1 9 -2 489
Erling Chr. Selvig Sjörettslovgivning og im port a f utenlandsk sjörett i det 17. århundre 509 Bernhard Gomard Kontraktsfrihed i Danske L o v 537
W .E . von Eyben Danske Lovs form ueretlige bestem m elser, desvetudo og retssædvane 577
Hans Eyvind Ncess Trolldom sprosessene i N o rg e og Christian V ’s N orsk e L ov 609
Ditlev Tamm Maj es tætsforb ry delsen i Danske L ov 641 Anders Vinding Kruse Danske Lovs ansvarsregler om dyr,
set i et frem tidsperspektiv 677 Ebba Waaben A ktstykker og forarbejder i
Christian V ’s Danske L ov 1661-81 697 H vilke bestem m elser i Danske og N orske L ov er
endnu gældende? 703 U d v alg t bibliografi 7 20 Værkets forfattere 722
O reene dansche Lov du rettens søde Kieme Du aid rcetfcerdigheds nordleding Hus og stierne,
Du middel-puncht udi aid iordens Circhelret Som af Kong Christian den 5te vel blef sæt Din grund din orden oc din billiighed i domme Giør afschy for en schalch og trøst for alle fromme.
Gid du for ret oc schiel i cevighed bestaar Oc aldrig u-held af et mumme ansigtfaar.
TH O M A S KINGO
Indledning
af Hendes Majestæt Dronningen
Det hører til sjældenhederne, at en lov endnu 300 år efter sin udstedelse er værd at mindes; ja værd at fejre. Vi har efter
hånden vænnet os til, at nye love til stadighed må afløse hinan
den, fordi samfundet forandrer sig så hurtigt, og den tanke, at en lov skal have gyldighed 300 år frem i tiden, kan i vore øjne synes fremmed, ja måske lidt uhyggelig. Lovgivning og retsbevidsthed må følges ad, og i takt med de ændringer, der sker i vor opfattelse af samfundet omkring os, må også de normer, der regulerer vor retlige adfærd, undergå foran
dring. Langt de fleste af bestemmelserne i Christian V ’s Dan
ske Lov, der nu har opnået den ærværdige alder af 300 år, har da også måttet vige for ny lovgivning eller er simpelthen gået af brug. For hundrede år siden var Danske Lov endnu grundlaget for vor retsorden; men i dag er kun brudstykker tilbage. Det betyder imidlertid ikke uden videre, at vi i dag har forladt de principper for lov og ret, som indeholdes i Danske Lov, for store dele af loven genfindes i ny lovgivning.
Men Danske Lov er tillige et led i en lang lovgivningstradi- tion. »Med Lov skal Land bygges«, lyder det i den prægtige fortale til Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241. Christian V
udtaler i fortalen til sin lov, at love er fornødne for at stad
fæste »Ret og Retfærdighed i Lande og Riger«. Skønt kun en mindre del af lovens bestemmelser i sig selv er gældende den dag i dag, er Danske Lov et udtryk for kontinuiteten i vor retsudvikling, og når det gælder om at fastslå, hvad der er lov og ret, opfylder Danske Lov stadig idealet om enkelhed, klar
hed og overskuelighed. Som lovværk har Danske Lov ingen afløser fundet og vil næppe heller fa det; men at skabe en sam
let lovbog var i 1683 en bedrift. Det står fast trods mange for
andringer i de forløbne 300 år.
¡UitóüSitíiH
jiri j-tfrJujtred ay nvatd ttfrpw le< j..øtu,yns Tu cue
\V09l M¿n4om ,3lri frtf ■ CUrU,t<u v»^r.í/W^/f Dótn ¡ule Vtr<lf*i.<U*Noturcn inf:l qítnUe
Titelkobber til k o n g C h r i s t i a n d e n f e m t i s d a n s k e l o v
A f Povl E lle r
Indgangen til de to lovbøger er såre enkel: E t titelblad, på næste blad et titelkobber, på tredje blad tekstens første side.
I Danske L ov er de to første blade af finere papir end den øvrige bog. Titlen er i b ogtryk , de største typer i træsnit. Kobberpladen til trykningen af billedet var en særlig leverance, måske også bladet, for der findes eksemplarer af bogen uden. Stikket er signeret
»Louis de C h o m on t Boudan scup. (sie) Hafniæ 1683.« K obberstik
keren er kendt fra andre stik, men ikke m ange, og man ved m eget lidt om ham . Han kaldes den franske kobberstikker, og når han skriver på bladet, at det er stukket i K øbenhavn, er det form entlig, fordi han nylig var kom m et hertil. D er er i regelen en påtagelig grund, når det anføres.
Boudan har arbejdet efter et gennemarbejdet forlæg, malet eller tegnet a f en anden kunstner. D et far stå som et postulat begrundet m ed, at således arbejdede selv de bedste kobberstikkere i D anm ark.
Selve portræ ttet er kopieret efter et kobberstik af H ubert Scha- ten fra 1677; også nogle usædvanlige forkortelser i kongens titel overføres herfra til stikket 1683. H vem der har lavet forlægget til Schatens stik i 1677, ved man heller ikke. D et bragte en ny portræ t
type. I m ange år havde Abraham W uchters haft en slags eneret på fremstillingen af kongen, som gang på gang blev afbildet om trent
ens. På et vist tidspunkt foreslog W uchters i en lille malet skitse, nu i Statens M useum for Kunst, en ny type, h vor kongen er i civil dragt. Han bærer på skitsen en bred tværsløjfe ganske som i stikket 1677. K ongen har ikke båret den før, så de to er nok nogenlunde samtidige. På stikket er kongen dog igen i rustning som tidligere, m en portræ ttypen er ikke W uchters’. K ort efter 1683 skabte den næste frem ragende maler i D anm ark, Jacob d’A gar, igen en ny type a f Christian V. M en hvem der har skabt den m ellemliggende periodes portræ t, ved vi ikke. D et blev benyttet i flere ret statelige stik og altså i Danske Lov.
K ongens navn og titel står på den ovale ram m e om portræ ttet, der hviler på en sokkel. Foran soklen står en kartouche med det kronede rigsvåben, elefantordenen og kongens valgsprog. Våbnet har den sam m ensætning, der blev anvendt fra Frederik II’s til Fre
derik IV ’s tid, med en heraldisk uorden, som kun optræder i C h ri
stian V ’s og Frederik IV ’s tid: K orset går ud over skjoldranden og ned over skjoldfoden. O m kring ram m e og kartouche flagrer et sm alt, rynket bånd, en ulogisk, men ikke usædvanlig rest af det bånd, der sam m enholder den laurbærkrans, der ofte indram m er et portræ t, således også i 1677-stikket.
U n d er billedfeltet er stukket et vers af T hom as K ingo om de egenskaber, der bor i kongen. Portræ ttet viser, at naturen intet glemte hos dydernes monark Kong Christian den Femte.
j i m w r w M T V ' T j ) Er? m m W M iX 1 s3ANJÆ.,JsfOJlV £& P £, n t ä MLÖA* 9ÜfMVA0Mtl ß
Skú h er& y C JÜ U STX ñJsT f j j j ikke fjm - du le e r
¡M en >hvi karii ennaar km?
t rfilM a n Herrens. T’r u s f Jfáón h}>óv' haiii h iU r lier
Jtl 3* ol keh ! a na ft~ i - \ro i'd JiV ivt yield* hver J\ii oef S h K D t prtfe iqens kj>v
den Jørn be, ^ \ ror dens Jíre f hæm her aH k u a q eh verves appaa iin Jlihhe« She!
e>q Jsefeens k la r e S o #1:
Stemme
j t v n w ren e
om. J i e t oa S k i e í a t fremme, hver S k i s oß 3 a¿¿ l S pe
qq la r ham a lln q d ee; x x i m
Titelkobber til k o n g C h r i s t i a n d e n f e m t i s n o r s k e l o v
A f Poul E lle r
N orsk e Lovs udstyr har man haft tid til at vi større om hu. Titlen er kobberstukket og trykt på bogens papir, titelkobberet, der er i større form at end i Danske L o v, alene på finere. Stikket er signeret
»H . Schaten s c«. U dgiveren har faet stedets dygtigste og mest p rø
vede m and til at påtage sig opgaven. M en ikke blot det. Billedfrem stillingen tager i højere grad sigte på selve denne bog. E t forbillede fandtes i et a f Salvingsaktens stik fra 1674, som var tegnet af kon
gens generalbygm ester og førstem aler Lam bert van H aven. H am fik man til at udarbejde en kom position til lovbogen. I den kgl.
kobberstiksam ling ligger tre forarbejder. Først skitserer han si
tuationen for at gøre den anskuelig som i en reportage. M an ser skråt hen im od forhøjningen med trone og bord, kongen sidder til
bagelænet med hånden på bogen, den ene statue er nær beskueren, den anden fjernere og derfor mindre. M en behovet var ikke for realisme. N æ ste udkast er teaterm æssigt. Scenen ses forfra ind
ram m et a f draperier som et fortæppe, der holdes til side. D et tre
dje og endelige forslag, som er fuldt udført og blev benyttet, ude
lader draperiet. Stikket knytter teksten til billedet ved en fælles stregindram ning. D et hele er et em blem , idet Kingos vers tolker billedet. H er sidder kongen på sin trone, fuld a f Herrens frygt, og taler oplyst a f rettens sol med lovens klare stem m e.
K o n g e n sidder cerem o n ielt m ed sine regalier, en b red t udfal
dende h erm elin sk åbe, k ron en på h ov ed et, scep tret i h øjre hånd o g v en stre hvilende på svæ rd et. På b o rd et foran h am lig ger rigsæ blet ved b o g en . På fo rlæ gg et ses k on gen s m o n o g ra m på b ord tæ p p et;
det har k ob b erstik k eren sn yd t for. B aldakinen o v e r k on g en er tro n en s, so m findes på R o se n b o rg o g so m o gså ses i Salvingsaktens stik. O v e r den er b y g g e t en tem p elag tig h im m el. T o søjler m ed rig t u d skårne kapitæ ler b æ rer en ark itrav m ed k on gen s navn og titel. B a g g ru n d e n dannes a f en renæ ssancevæ g m ed buer, pilastre o g to relieffer, so m ikke følger fo rlæ gg et særlig g o d t, i m e to p e lig - n ende felter i et b ry stv æ rn . F o ra n de tre trin op til tro n en står på det tavled e g u lv to firkantede sok ler m ed allegoriske figu rer. K a r- to u ch e n m ed rigsvåb en , k ro n e o g elefant er an b ragt un d er billed- feltet o g deler teksten.
D e to allegoriske figu rer er k on gen s v a lg sp ro g . T il v en stre P ie
tas, fro m h ed en , K in go s H erren s fry g t, hvis v in g er b æ rer til G ud, o v e rflø d ig h e d sh o rn e t er troen s fru g ter o g flam m ern e o v e r issen er troen s ild. I et andet tilfælde har van H av en b ru g t flam m ern e o v e r issen på kæ rlighedens p ersonifikation, et m indeblad o v e r E d el U lfe ld t 1 6 7 6 . T il h øjre Ju stitia, retfæ rd igh ed en , m ed væ gten o g svæ rd et.
xviii Povl Eller
P R I N S E S S E S O P H I E H E D E V I G OG D A N S K E L O V
A f
Jørgen HeinF rem stillin g a f D anske L o v m ed sy m b o le r for k o n g e d ø m m e t a f G uds nåde o g fo r C h ristian V ’s v a lg sp ro g , From hed og Retfærdighed.
U d fø r t i g o u ach e-tek n ik a f C h ristian V ’s d atter, Sophie H edevig so m 1 4 -å rig 1 6 9 1 . R a m m e a f sølvfiligran. P en d ant m ed frem stil
ling a f regalierne. B e g g e på R o se n b o rg . G ou ach en er dels u d try k fo r, at C h ristian V ’s høje tank er o m den enevæ ldige k on ges kald fo rp lan ted e sig til hans b ørn , dels fo r at m o n ark en - bestandig cen tru m fo r hoffets o p m æ rk so m h e d - havde et fam ilieliv. L ig e so m han iø v rig t efter solk on gen s forbillede vedk en d te sig G yld en lø vern e, fru g tern e a f fo rh old et til hans u n g d o m s elskede, Sophie A m alie M o th , der blev o p h ø jet til officiel m aitresse m ed titlen g re v inde a f S am sø (jvf. ra n g k ro n e rn e , s. 3 4 ).
Tidens fyrsteopdragelse og dannelsesideal inddrog børnenes fri
tid til undervisning: ridning og våbenidræt for drengene, tegning, drejning og musik for begge køn, håndarbejde for pigerne.
M ed sine sønner delte Christian V jagtens glæder, ofte under tvangfri form er m odsat hoffets stive rangcerem oniel; under jagten var kongens eneste kendemærke et elefantordenstegn, hvis tårn var indrettet som fløjte. D e pragtfuldt iscenesatte ringrendings- karruseller eller hesteballetter i Kongens H ave gav anledning til at vise færdigheder i ridekunst og våbenbrug; en serie rytterp or
træ tter fra 1 6 9 0 ’erne a f bl.a. Christian V og kronprins Frederik (IV) viser personerne i situationsglim t, stikkende til ringen, hug
gende efter m orianhovedet osv.
Både kongen, dronningen og børnene lod sig undervise i drejer- kunst a f elfenbensskæreren Jacob Jensen N ordm and; kronprins Frederik (IV )’s nytårsgave til faderen 1691 er bevaret på Rosen
b org: en kurveflettet elfenbensdåse, hvori seks mindre a f sam m e form . Som barn havde Christian V selv faet tegneundervisning.
Hans øvelseshæfte vidner ikke om større evner, men 1684 ansatte han maleren Daniel M øller som »ridsemester« for børnene.
R osenborgs 1696-inventarium nævner et skab med »14 Skilderier en M ignature, som K ong Christian den Fem te, hans Prindser og Prindsesser T id efter Anden til N y t A ar have gjort«.
Blandt børnene dyrkede især Sophie H edevig den bildende kunst; foruden gouacher på R osenborg, opbevares på V em m etofte hendes stam bog med talentfulde blom stertegninger, udført med sølvstift. N aturligt kom håndarbejde og musik til, på Rosenborg ses en guitar, kunstfærdigt indlagt med elfenben, en gave fra Frede
rik IV til søsteren.
Sophie Hedevigs livslange interesse for de musiske fag er eksem pel på en kvinde af stands »legale« muligheder for livsindhold, når der ikke viste sig en socialt akceptabel bejler. Hendes barndom s trolovede, en sachsisk prins, blev regent i ung alder og giftede sig efter sit hjertes tilbøjelighed. Religionen hindrede et ægteskab med kejserprinsen i Wien. Christian V var for og Sophie Hedevig selv im od. Karl X II nærede intet ønske om en hustru. Sophie H edevig blev boende hos m oderen til dennes død og derefter hos en broder.
I sit testam ente efterlod hun sin form ue til oprettelse af V em m etofte Adelige Jom frukloster.
x x Jørgen Hein
Forord
af Ditlev Tamm
A t 300-året for udstedelsen af Christian V ’s Danske Lov skulle fejres m ed udsendelsen a f et jubilæumsskrift var ikke uden videre en gi
ven ting. Kun en lille del af det, der en gang var det største samlede lovarbejde, der er tilblevet herhjem m e, har i dag praktisk betyd
ning. Anderledes så det ud, da lovbogen kunne fejre sit 100-års og sit 200-års jubilæum . I 200-året for lovens udstedelse frem kom dog blot et m indre skrift af V .A . Secher om lovens historie, og om 100-års festen i 1783 vidner nu alene et par m anuskripter af to unge ju rister til hyldesttaler, der i dag opbevares på D et kgl. Bibliotek. I de 100 år, der er forløbet siden sidste runde jubilæum , har en så stor del a f loven m istet sin umiddelbare gyldighed, at det m åtte blive en kreds af retshistorikere, der m åtte tage et eventuelt initia
tiv, hvis dagen skulle markeres. Danske L ov dannede tidligere grænsen m ellem , hvad der hørte til retshistorien, og gældende ret, m en i løbet a f de sidste år er Danske L ov for størsteparten selv ble
vet til retshistorie. Alligevel indtager Christian V ’s Danske L ov som den eneste samlede danske lovbog en sådan plads i manges be
vidsthed, at det ikke skortede på opfordringer til at m arkere lov
jubilæet. Beredvillighed fra Juristforbundets Forlag til at påtage sig udgivelsen a f en jubilæumspublikation dannede grundlaget for ind
ledningen a f et planlæggende redaktionsarbejde, hvori deltog lek-
tor, dr. ju r. Inger Diibeck, professor, dr. ju r. Ditlev T am m og professor, dr. ju r. Knud W aaben, alle Københavns U niversitet.
Professor, dr. juris M ons Sandnes N ygard , Bergen, har været ud
valgets kontakt med norske forfattere med henblik på, at et ju b i- læumsværk tillige kunne være med til at m arkere den med Danske L o v så nært beslægtede N orske Lovs 300-års jubilæum i 1987. D et endelige redaktions- og udgivelsesarbejde er foretaget af Ditlev T am m .
Ved redaktionsarbejdet har der været lagt vægt på at knytte for
fattere fra forskellige fagom råder til værket, således at lovbogen kunne blive belyst fra andre synsvinkler end de traditionelt juridi
ske. U dgiveren er taknem m elig for, at så m ange for hvem Danske L o v ikke uden videre - som det er tilfældet for de fleste jurister - er en kær erindring fra studietiden, har påtaget sig at m edvirke. A f
handlingerne falder i tre hovedgrupper. Først bringes en række afhandlinger, der beskæftiger sig med lovbogen i almindelighed, dens forhold til anden lovgivning eller andre samfundsinstitutioner m .v . Forfattere med forskellige specialer har behandlet em ner in
den for hver sit felt, det gælder historikere, kunsthistorikere, boghistorikere og filologer sam t retshistorikere og jurister. En begrænsning i em neudvalget har her vist sig nødvendig, det gælder f.eks. om dansk retsvidenskabs bestræbelser siden midten af det 18.
århundrede på at skabe et sammenhængende juridisk system på grundlag a f lovens regler. N aturretten og rom erretten var her vigtige inspirationskilder, der førte retsvidenskaben langt ud over lovbogens regler, som dog stadig indtil slutningen af forrige år
hundrede spillede en vigtig rolle i de retsvidenskabelige fremstillin
ger a f dansk ret. H erom må henvises til specialundersøgelser og den kom m ende større fremstilling af dansk retsvidenskabs historie i værket Københavns U niversitet 1 4 7 9 -1 9 7 9 , bind VI. Landboret
ten og reguleringen a f bondens retsstilling, der udgør en væsentlig del a f reglerne i lovbogens 3. og 5. bog, har det heller ikke været m uligt at give en behandling, der i om fang m odsvarer disse reglers betydning i loven og denne socialgruppes vægt i samfundet i 1683.
E n anden gruppe afhandlinger behandler em ner, der tager sigte på lovens geografiske udbredelse, således på de Vestindiske Ø er, i hertugdøm m erne og lovens betydning i et europæisk perspektiv.
D er er her anledning til at takke en række udenlandske forfattere, xxii Ditlev Tamm
der har villet bidrage m ed afhandlinger om Danske Lovs betydning for kodifikationsbestræbelserne i andre lande.
I bogens sidste del er samlet afhandlinger, der har tilknytning til Danske Lovs enkelte bøger.
D et har ikke været m uligt inden for de givne ram m er at behand
le alle de om råder a f retslivet, hvor Danske L ov kom til at spille en rolle, endsige at finde forfattere til at behandle em ner inden for alle de vidt forgrenede dele af samfundslivet, som lovbogen regule
rede. D e juridiske em ner, der behandles, er derfor særligt sådan
ne, h vor loven gennem førte en reform , det gælder processen og til dels søretten, eller h vor lovens bestem m elser endnu for en del har gyldighed, således kirkeretten, Danske Lovs 3 - 1 9 - 2 , kontraktsret
ten, erstatningsretten og andre dele af form ueretten. Danske Lovs strafferet er blevet indgående behandlet a f Tage H olm boe i det værk, der blev udsendt i 1961 i anledning af H øjesterets 3 0 0 års jubilæum . Strafferetten er derfor her alene repræsenteret a f to specialundersøgelser - om m ajestætsforbrydelsen, der fik en helt ny regulering ved Danske L o v, og trolddom sforbrydelsen, som eksem pler på bestem m elser, der hurtigt efter lovens udstedelse mistede deres betydning. D ette afsnit afsluttes med en kort oversigt ov er lovarbejdet og de endnu gældende bestem m elser i Danske og N orsk e L ov.
D er skal ved udgivelsen af dette værk rettes en særlig tak til Carlsbergfondet, D et Finneske Legat, Bikubens Jubilæum sfond, Fonden a f 2 8 .9 .1 9 7 2 v. hrs. O le G angsted-Rasm ussen og G. E . C . Gads Fond, der har ydet økonom isk støtte til udgivelsen. En d vi
dere skal rettes en tak for tilladelse til at bringe en illustration af bøger tilhørende Hendes M ajestæt Dronningens Håndbibliotek, til baron O tto R eed tz-T h ott, G avnø og greve Gustav T rolle- Bonde, T rolh olm for tilladelse til at gengive malerier i deres eje sam t til m edarbejderne ved en række institutioner, der har ydet bistand ved fremskaffelsen af materiale eller illustrationer af betyd
ning for bogen. D et gælder D et kgl. Bibliotek, Dansk Folkem inde
sam ling, D et nationalhistoriske M useum på Frederiksborg, K ø benhavns B ym u seu m , Rigsarkivet, R osenborg og Statens M useum for Kunst.
K øbenhavn i januar 1983
CHRISTIAN DEN v underskriver Danske Lov A f Ditlev Tamm
M aleren Nicolai Abildgaard (1743-1809) fik i 1778 den opgave at ud
sm ykke riddersalen på Christiansborg med 22 malerier med m oti
ver fra de danske kongers historie. Abildgaard fik ordre til at ind
lede m ed fremstillingen a f de O ldenborgske kongers historie, og hertil var afsat 10 billedfelter, et for hver konge, idet man udelod kongerne Hans, Christian II og Frederik I. Fra Christian V ’s rege
ringsperiode var som m otiv valgt Danske Lovs tilblivelse, et klart udtryk for den betydning, som man endnu 100 år efter tillagde denne begivenhed. Abildgaard fik den 1. februar 1784 forskud på billedet a f Christian V , der giver Danske L ov, det 6. i rækken. D et færdige maleri gik til grunde ved Christiansborgs brand i 1794, m en der er bevaret en skitse, som her er gengivet, og som , selv om m an kan gå ud fra, at Abildgaard kun nogenlunde fulgte skitserne, dog nok giver et ganske dækkende indtryk af selve maleriet. Stør
relsesforholdene er dog væsentligt forskellige, idet den malede skitse alene m åler 61 X 37 cm , mens malerierne på Christiansborg målte ca. 3 X 2 m.
Abildgaard gjorde i forbindelse med arbejdets udførelse grun
dige forstudier, og i et brev af 29. februar 1784 til professor juris P. K ofod A ncher bad han om forskellige oplysninger til brug for fremstillingen:
Nicolai Abildgaard x x v
»Ifølge Deres Velbaarenheds tilladelse, tager jeg mig herved den Friehed at udbede mig Deres Hielp til det mig Allernaadigst andbefalede Malerie til den Kongl. Ridder-Sahl, som skal forestille Kong Christian den 5te der underskriver den Danske Lov i Conseillet. Det bliver altsaa høyst nødven- dig fo r mig at vide, hvem og hvor mange Personer Raadet bestoed a f saa og de Personers Navne som har arbeidet paa Loven, ligeledes hvad andre smaa omstændigheder der maatte være forefalden ved Lovens underskrift, om Loven som bliver forelagt i Raadet var skreven paa Pergament eller Papiir, og om man kand suponere den har været indbunden eller hvorledes.
Dette er min Begjæring som jeg er nødsaget at besvære Deres Velbaaren- hed med, da ingen anden kand give den fornødne oplysning.«
D er kendes intet til et svar fra K ofod A ncher, og der knytter sig også anden usikkerhed til det her valgte m otiv. D er havdes således langt fra vished om , at der har fundet en form el stadfæstelse af Danske L o v sted i Geheimekonseillet, som her gengivet.
E n identifikation af de afbildede personer må derfor foretages med betydelige reservationer. Foruden kongen, der er let genkendelig m ed hånden på det i Rigsarkivet opbevarede i sølv indbundne eksem plar a f Danske L ov (der dog først er udfærdiget 1687) kan m ed en vis sikkerhed identificeres stående U lrik Frederik Gylden
løve (ikke Griffenfeld som undertiden hævdet) og Frederik A hle- feldt til venstre for kongen med blåt bånd. Gyldenløve, derim od, der blev hvid ridder 1671 (og allerede 1663 var blevet blå ridder) bærer det hvide bånd. Kun med m eget betydelig usikkerhed kan de øvrige personer identificeres som C onrad R eventlow (yderst til venstre i billedet) og Jens Juel, der i 1679 var blevet blå ridder (i profil som nr. 2 fra højre). Billedets spil på modsætningen mellem de figurer, over hvilke der falder et kraftigt lys, og de to dunkle figurer i forgrunden gør den i forvejen usikre identifikation yder
ligere vanskelig. De to øvrige m edlem m er af konseillet i 1683 var C onrad Bierm ann von Ehrenschild og Michael W ibe, der tillige havde været m edlem af den sidste revisionskom m ission. Mens der findes stik a f W ibe, kendes kun et portræt - i privat eje - af B ier- m ann, hvilket taler for at identificere personen yderst til højre med W ibe, således at billedets sidste person, der er afbildet med ry g gen til, har været Bierm ann, for hvem Abildgaard kan have savnet
portræ tgundlag. Karakteristisk for billedet, der i sin stil viser hen til samtlige billeder a f institutioner, se f.eks. billedet af Christian V i H øjesteret, nedenfor s. 435 er koncentrationen om kring scenen ved bordet, mens maleriets øverste halvdel alene søges udfyldt af et skab. O ver malerierne udnyttede Abildgaard en runding til en række grisailler med m otiver fra sam m e periode som maleriet.
O v e r billedet a f Christian V fandtes en allegori over forordningen om mål og væ gt, hvortil udkastet er bevaret (se s. 147).
Statens Museum for Kunst. Deponeret på Kunstindustrimuseet.
Foto: Ole Woldbye.
Danske og
Norske Lov i 300 år - en introduktion
A f Ditlev Tamm
Christian V ’s Danske L ov af 15. april 1983 og N orske L ov af 15.
april 1687 er nært beslægtede. B egge de to lovvæ rker er resultater a f de refo rm - og centraliseringsbestræbelser, der satte ind i dob
beltm onarkiet D an m ark -N orge kort efter enevældens indførelse i D anm ark i 1660. Ved udarbejdelsen af den noget yngre N orske L o v blev der lagt vægt på at opnå så stor overensstem m else som m uligt mellem de to love. En række særbestemmelser om norske forhold og enkelte afvigelser i form uleringen af andre bestem m el
ser adskiller de to love fra hinanden, men overensstem m elserne er så fremherskende, at man langt frem i tiden har kunnet tale om en dansk-norsk lovgivning og derpå bygget retsvidenskab. O m et så
dant retsfællesskab har der vel længe ikke været tale, men båndene er stadig snævre mellem dansk og norsk ret, og det m ere om fat
tende nordiske lovsam arbejde, der indledtes i slutningen af forrige århundrede, har bidraget til at skabe et nyt fælles lovgrundlag også på om råder, der ikke var reguleret af Christian V ’s lovbøger. Det har derfor været naturligt at lade en m arkering af 300-året for ud
stedelsen a f Christian V ’s Danske L ov om fatte også den N orske L ov.
M ed gennem førelsen af Danske L ov i 1683 blev der skabt retsen
hed i D anm ark, der indtil da havde været opdelt i et jysk , et sjæl
Introduktion x xix
landsk og et skånsk retsom råde. D et var i sig selv et vigtigt resultat, og det var også af betydning, at det ved Danske L ov tilstræbtes i højere grad at skabe lighed for loven ved ophævelsen af bestem m el
ser, der havde begunstiget adelen inden for strafferetten, proces
retten og form ueretten. I den fortale, der indleder Danske L ov, tales udtrykkeligt om ulempen ved, at »Undersaatterne, som hafde een G ud, een Tro, een Konge i et Rige« var »adskilte ved sær L o v bøger og R ettergang ...« . Processystem et blev forenklet, og over
hovedet m åtte lovbogen betyde en væsentlig lettelse i det daglige arbejde for de m ange, der skulle administrere retsvæsenet i prak
sis.
Således som arbejdet på Danske L ov skred frem , m åtte det være naturligt i vidt om fang at bygge på ældre ret frem for at søge nye retsregler form uleret. De ordrer, der fra tid til anden udgik om lovens udarbejdelse, lød da også på, at det var den hidtidige lovgiv
ning, der nu skulle samles til en lovbog. D et har betydet, at Danske L ov er k om m et til at stå som et udtryk for kontinuitet i vor retsud
vikling siden vore ældste nedskrevne love fra begyndelsen af det 13.
århundrede, men det har naturligvis tillige betydet, at man i et vist om fang har m åttet give afkald på at formulere generelle retsprin
cipper i loven. M ange af Danske Lovs bestem m elser er gentagelser a f ældre lovregler og har bevaret deres oprindelige form ulering, m en der findes også almindelige sætninger udtrykt. Som det er ble
vet sagt om den langt yngre franske lovbog - C ode civil - gælder også om Danske L ov, at lovens skabere var disciple og ikke pro
feter.
D et mål, der blev sat ved udarbejdelsen af Danske L ov, var til
vejebringelsen a f en fuldstændig samling af gældende ret på grund
lag a f den eksisterende lovgivning. E t »Corpus Juris Danici« var det udtryk, der blev anvendt for at karakterisere opgaven, men der lå ikke i denne fra den europæiske lovterm inologi hentede term no
gen opfordring til i særligt om fang at inddrage frem m ed ret.
R om erretten og anden frem m ed ret blev dog ikke uden betydning for lovarbejdet. For enkelte af bestemmelserne i Danske L ov kan påvises direkte forbilleder i frem m ed ret, andre er m ere indirekte udtryk for påvirkning udefra, idet der er tale om optagelse af alle
rede gældende lovregler, der var inspireret af frem m ed ret. D an
ske L ov er en national lovbog i den forstand, at dens hovedgrundlag
er at finde i den ældre danske lovgivning, men ikke i den forstand, at påvirkning fra frem m ed ret ikke har fundet sted. Danske L ov blev til på et tidspunkt, hvor en dansk retsvidenskab endnu ikke eksisterede. E n virkning heraf var, at Danske L ov kom til at bygge på ældre lovgivning, medens et teoretisk grundlag for lovarbejdet og for udviklingen a f almindelige sætninger i dansk ret savnedes.
D e fleste a f m edlem m erne a f de vekslende lovkom m issioner, der kom til at deltage i lovarbejdet, havde en juridisk uddannelse eller praktisk kendskab til retsvæsenet, men et fast teoretisk grundlag, som m an kunne gå ud fra, havde man ikke. A t lovbogen derfor kom til at frem stå i så høj grad som byggende på ældre ret er der
for ikke udtryk for en bestem t lovgivningsfilosofi, men betinget af om stændighederne.
Danske L o v er, hvad man kalder en kodifikation, en samlet lov
bog, der tilsigter at regulere større dele af retssystem et. Danske L o v er m ed sine seks bøger en sådan om fattende lovbog og er også i Europa blevet opfattet som en kodifikation. I lovens første bog
»O m Retten og Rettens Personer« omhandles procesretten, i anden bog »O m Religionen og Geistligheden« behandles kirkeretten, mens tredje bog »O m V erdslig- og H uus-Stand« indeholder reg
ler om de enkelte stænders rettigheder, ægteskabsretten, m yndig- hedslovgivningen og enkelte andre persongruppers ret. Fjerde bog var reserveret søretten, i femte bog »O m A dkom st, Gods og Gield« findes regler a f arveretligt, obligations- og tingsretligt ind
hold, således om kontrakter og om fast ejendom , mens sjette bog
»O m M isgierninger« er Danske Lovs straffelovbog.
Principperne for kodificering a f retten og spørgsm ålet, om det kan lade sig gøre at kodificere et lands ret, hører til de klassiske tem aer i europæisk retshistorie. Englænderen Jerem y Bentham gjorde sig om kring 1800 til en varm fortaler for rettens kodifi
cering, som han så som et nødvendigt led i den retssikkerhed, der var afgørende for menneskets lykke, og han pegede i den forbin
delse på Danske L ov som et eksempel. Andre, der var m ere skep
tisk indstillede - først og frem m est den tyske jurist F. C . von Savigny - påpegede de efter deres opfattelse nærm est uoverstige
lige vanskeligheder ved den slags projekter. Danske Lovs fædre var ganske uhildede a f denne diskussion, der langt senere var med til at lam m e m ange kodifikationsbestræbelser, og også i D anm ark
Introduktion xx x i
v W , X
tV c«,-, ?% *4- ~ * 4 - s £ ,
„ i L y * ■> ■• *+&y <.*•> ■ - ,
r f t i o J ■
(JU y 'fØ *>
J',?, .. cA.« r ►/.Js C 'J’r ,*^ < ~ '-r *».<—. A ._
j-, " \ ß JJry * £ <• •/* ■\ J iy * j f ■
¿»~ x f A ^ ' / ^ r -
[ ¿ b * *<-~f ‘P'^7
t •%>*£*
~y
har været m ed til at bevirke, at tanken om eventuelt at skabe en ny lovbog til afløsning a f Danske L ov for længst er blevet skrinlagt.
Ved tilblivelsen a f Danske L ov var udgangspunktet at skabe rets
enhed, lighed for loven i større om fang og et m ere tidssvarende processystem . En am bition om at skabe et fuldstændigt sam m en
hængende retssystem havde man ikke, men dog nok en forventning om i Danske L ov at have samlet de grundlæggende principper i m odsætning til den foranderlige politiret. D et viste sig dog ret hur
tigt nødvendigt at supplere og til dels ændre Danske L ov ved ny lovgivning, der ikke blev indarbejdet i loven, men levede videre ved siden a f denne som et nyt corpus af »N oveller«. I den senere retshistoriske forskning har man da også spurgt om der ved gen
nem førelsen a f Danske L ov opnåedes stort andet end at fa samlet den gældende lovgivning i én bog, og man har endda kunnet på
pege, at lovbogen ikke var et fuldgyldigt udtryk for dansk rets stade i 1683, fordi loven ikke i tilstrækkeligt om fang har taget hen
syn til den anvendelse af de ældre lovregler, der skete i retspraksis.
Særlig har Stig Iuul frem hævet, at praksis inden for strafferetten undertiden var lempeligere, end det umiddelbart frem gik af lovens tekst. På den anden side må det fremhæves, at der allerede kort tid efter udstedelsen a f Danske L ov fandt strafskærpelser sted, og den senere udvikling viste også, at det uanset lovens ord var m uligt ved benådning og ny lovgivning at nå frem til lempeligere resultater.
Danske L o v bandt således ikke retsanvendelsen, og overhovedet bør det vel fremhæves til lovbogens ros, at den skønt udstedt 1683 kunne bevare sin form elle gyldighed længe, netop fordi den ikke forhindrede en smidig retsdannelse ved siden af loven. D er har da også i den ældre retslitteratur været enighed om at fremhæve D an
ske L ov som et for sin tid udm ærket lovarbejde.
RASMU S VINDINGS UD K AST
Den 26. april 1667 havde Rasmus Vinding afsluttet udarbejdelsen af sit udkast til en ny lovbog, således som han sammen med de øvrige medlem
mer af den tredje lovkommission havde faet ordre til den 8. marts 1667.
Her gengives den sidste side. Udkastet slutter med en bestemmelse hentet i den koldingske reces 1558, art. 19, om at ingen må underkastes pinligt forhør, der ikke forinden er dømt til døden. Hvert af kommissionens fire medlemmer fik ordre til at udarbejde sit udkast. Bevaret er Vindings ud
kast, det såkaldte Codex Fridericius og et udkast fra Peder Lassens hånd.
Introduktion xxxm
N y retsdannelse fandt ikke blot sted ved lovgivning. T væ rtim od kan man spore en betydelig tilbageholdenhed med at ændre bestem melser i Danske L ov. Karakteristisk for retsdannelsen under ene
vælden var således, at der i administrativ praksis skete en udhuling a f en række a f lovens bestem m elser. Kongen benyttede her sin be
føjelse i K ongeloven til at gøre undtagelser fra loven, og på dette grundlag støttedes en righoldig dispensationspraksis, blandt andet inden for familierettens om råde. I løbet af det 18. århundrede blev det da også m ærkbart, at Danske L ov kun udgjorde en del af det eksisterende retsgrundlag. Frem kom sten af en dansk retsviden
skab, der stod friere i forhold til lovens tekst, og som var inspi
reret af samtidens naturretlige strøm ninger, var også med til at afdække de m ange retlige spøgsm ål, som loven ikke havde taget stil
ling til, eller som det kunne være vanskeligt på grundlag af bestem melserne i Danske L ov at nå til en klar besvarelse af. U n d er disse om stæ ndigheder indledtes overvejelser om en revision af loven.
Allerede i 1737 fik generalprokurør Andreas H ojer og justitiarius i H øjesteret Diderich Sechmann pålæg om at foretage en revision af Danske og N orske L ov. Reskriptet til disse jurister af 1 1 .1 0 .1 7 3 7 ytrer dog ingen kritik a f det ældre lovværk. T væ rtim od frem hæves det her, at »den a f K ong Christian d. 5te publicerede Danske og N orske L ov med saadan kongelig Forsigtighed, Retviished, Fynd, og Tydelighed, efter de Tiders Beskaffenhed, er forfattet, at den derfor frem for alle andre bekiendte Love hele Verden igennem er b erøm m et ...« . Efterhånden blev også en række andre frem trædende ju rister inddraget i revisionsarbejdet. Ledelsen af ar
bejdet blev i 1747 overdraget kam m eradvokat, senere højesterets
assessor B red o M unthe (adlet M orgenstierne). Efter hans død 1757 blev arbejdet fortsat a f højesteretsprokurator Low son, der alle
rede året efter afgik ved døden, og derefter blev professor P. K ofod A ncher udset til at fortsætte lovarbejdet. Han kunne i 1759 frem lægge en plan for lovarbejdet (trykt i Astrcea V, s. 237 f), og i princippet var revisionsarbejdet i gang indtil K ofod Anchers død i 1788. Reelt var arbejdet imidlertid længe forinden gået i stå, og noget resultat frem kom ikke. En række arkivpakker, der nu opbevares på Rigsarkivet, vidner i dag om den flid, der igennem det 18. århundrede blev udfoldet, for at tilvejebringe en revideret lovbog. E n kom m ission blev nedsat i 1800 med henblik på at udar
bejde en ny krim inallov, men heller ikke arbejdet i denne retning førte til noget resultat. O m alle disse revisionsforsøg kan læses hos Troels G. Jørgensen i Strejflys over Enevældens Retsliv (1949).
Som det centrale værk i dansk lovgivning har Danske L ov været underkastet en lang række forskellige fortolkningsforsøg i retslit- teraturen. T æ ttest knyttet til Danske Lovs tekst er det store k om m entarvæ rk, der i slutningen af det 18. århundrede blev udarbej
det a f højesteretsassessor C .B . B rorson . En noget mindre k om m entar til en del af loven var tidligere blevet udarbejdet af C .D . Hedegaard. A ndre værker havde forladt Danske Lovs syste
m atik og i stedet ladet den i tysk retsvidenskab almindeligt brugte læ rebogsform danne grundlag for fremstillingen a f dansk ret. D et gjaldt således Laurits N ørregaards Forelæsninger over den Danske og Norske Private Ret i syv bind, der er den største samlede fremstil
ling af dansk ret i det 18. århundrede, og en række andre m indre om fattende fremstillinger af dansk ret. Selv om lovbogens system a
tik var forladt, spillede loven stadig en hovedrolle som støtte for de retssætninger, der opstilledes, men hvor lovbogen savnede en klar stillingtagen til et spørgsm ål, blev det retsvidenskabens opgave at påvise, at de resultater som man ad anden vej kunne nå frem til, var i overensstem m else med Danske L ov og anden dansk lovgivning.
E n inspirationskilde var igennem det 18. århundrede den samtidige naturret, hvis principper imidlertid ikke altid stem te overens med Danske L ov.
A t Danske L ov kun indeholdt et m ere nødtørftigt grundlag for en stillingtagen til en lang række retsspørgsm ål blev særligt tyde
ligt, da Anders Sandøe Ø rsted i begyndelsen af det 19. århundrede i en lang række afhandlinger og større værker underkastede dansk ret i dens vigtigste forgreninger en indgribende undersøgelse.
Ø rsted var selv som ledende embedsm and med til at udarbejde en del af den fornødne supplerende lovgivning. Alligevel er det karak
teristisk for hans tid, at en lang række spørgsm ål inden for de grundlæggende juridiske discipliner, der var reguleret i Danske L ov , således person-, familie- og arveretten, obligationsretten og tingsretten sam t søretten kun i m eget begrænset om fang blev gen
stand for lovgivning, således at m an, når der ikke fandtes regler i Danske L ov , havde at gøre med ulovbestem te om råder. N o g et tæt
tere var den supplerende lovgivning indenfor procesretten og Introduktion x x x v
strafferetten, men også her vedblev reglerne i Danske L ov at spille en vigtig rolle. Danske Lovs kirkeret er endnu i dag den del af Danske L ov, der i videst om fang er i kraft. Denne passivitet inden for lovgivningen på centrale juridiske om råder overlod det i vidt om fang til retsvidenskaben og retspraksis at udform e m ange af de nye regler, der blev nødvendige i det 19. århundredes danske sam fund, der på m ange punkter fundamentalt adskilte sig fra det, som m an kendte, da Danske L ov blev til.
Først i slutningen a f det 19. århundrede satte den proces for al
v o r ind, der kom til at berøve Christian V ’s lovgivning dens for
melle gyldighed. M ed straffeloven af 1866 ophævedes straffebe
stem m elserne i Danske Lovs sjette bog og de spredte straffebestem
m elser i lovens øvrige bøger. Søloven af 1892 ophævede Danske Lovs fjerde bog, og retsplejeloven af 1916 har skabt et nyt proces
suelt grundlag, der har afløst langt de fleste af reglerne i Danske Lovs første bog. M ed den fællesnordiske m yndighedslov fik per
sonretten et nyt grundlag, og nye ægteskabslove har betaget reg
lerne i Danske L ov om indgåelse og ophævelse af ægteskab og ægte
skabets retsvirkninger deres gyldighed. En del af Danske Lovs arveretlige bestem m elser bortfaldt allerede ved arveforordningen 1845 og skifteloven 1874, og en ny arvelov fra 1963 har m edført, at reglerne i Danske Lovs 5 - 2 nu er uden betydning. Hertil k om m er en række andre love og den almindelige samfundsudvikling, der yderligere har m edført, at der er blevet ryddet ud blandt bestem m elser i Danske L ov, der kan siges at have gyldighed i dag. En oversigt over, hvad der er tilbage af praktisk vigtige bestem m el
ser, bringes bag i bogen. Alderen kan mærkes på Danske L ov, der bliver stadig m indre og tyndere.
Alligevel m å det siges, at Danske L ov hævder sig som et m onu
m ent over, hvad der i legislativ henseende blev form ået under den tidlige enevælde, hvor dens rette perspektiv er de m ange reform -
EN h e m m e l i g o r d r e , der efter kongens udtrykkelige befaling var egen
hændigt udfærdiget af Schumacher, pålagde den 11.3.1669 Rasmus Vin
ding at udarbejde et »Corpus Juris Danici udj visse Bøger och Capittler divi
deret«. Her ses kopien af ordren indført i kopibogen over kam m er- og sekrete ekspeditioner 1665-1669. Schumacher har forneden tilføjet: »blejf forseyglet med Kammer Signetet og ejjter Kongens sær befaling med eygen haand
skreffvet.«
Øffr'f ^ ret if ä* ?.A r / ( i# n«; / f t < vr< Shf r> ty gUhétijut.+n u r, l i t jA-<rrtir>^ j^¿e7n <M £ j entern i »&/<,<%.
Oiki&tf. 'Mya> > n ^ f / i 7‘i fø i'w u J.
S ^ S S m í ; ^ ,f t fi"! / <«* •' "« - « i - '
•f '* L w k ¿ ~ ' i y , u i ’- K ,- f y £ /* 6-r ? *-*■■“ ■ 's ' * f t - Í ? ¿ U ¿ ....,& * £ * « n*,
0 r J
% r .- £ fc n * « i •••’/ V 4 > - v B ; ^ ^ r ^ r r
‘¿ ^ Á - , v Ä ty J - •’ *•' * ‘ y ^ - I L f S f ? , i , c - . , ? - * 1
‘ V P a ¿ * Íj¿ ^ % T l^
4te*sz>
¿ M ^ i . Æ , . J » 7 ~ ^ r rT 7 ^ y
% ¿ r ^ ” f X X ?
^ „ ¡áJt:
*--> *-/#w «-*-& % i / ^ ^ f j A
f y u P ~ ^ t T 0 7 l
« * P' fio ~<ü.v44-v
mA jjt_ ♦'»'í Bjmtiv*
bestræbelser, der blev sat i gang, og som var med til at skabe et nyt samfund. O gså i udlandet var man opm æ rksom på, at det var lyk
kedes den enevældige danske m onark at tilvejebringe den retsenhed ved en system atisk ny lovbog, som man også m ange andre steder havde stræbt efter, og Danske L ov kom derfor til at indgå i talrige lovkom m issioners forberedelsesarbejde - dog som regel på et tids
punkt, h vor lovens m angler også var synbare. D et hører også med i billedet a f vurderingen af Danske L ov, at den kritisk indstillede engelske gesandt ved Christian V ’s hof, R obert M olesw orth, i m odsætning til m ange andre danske institutioner dog udtalte sig rosende om Danske Lov.
Stadig er anerkendelsen af vigtige retsgrundsætninger knyttet til Christian V ’s lovbøger. For dansk ret gælder det særligt grund
sætningen om , at arbejdsgiver er ansvarlig for skade, der forvol
des af ansatte - husbond- eller principalansvaret - , visse frister for erhvervelse og fortabelse a f rettigheder, og det almindelige princip om beskyttelse af ejeren af en ting, der bliver stjålet eller på visse andre m åder k om m er ud i omsætningen m od hans vilje. En række erstatningsregler i Danske L ov har stadig gyldighed, og når det gælder kontrakter som lån, leje, depositum eller pant, findes visse a f grundsætningerne endnu i Danske Lov.
I N o rg e synes i noget videre om fang end i D anm ark bestem m el
serne i Christian V ’s lovbog at være erstattet af ny lovgivning. M an er her gået hårdere frem . Alligevel synes det at gælde både om Danske og N orske L ov, at en række af deres bestem m elser fortsat og længe endnu vil være dele af deres landes retsorden.
Danske Lovs tilblivelsesproces kom til at strække sig over 22 år.
Detaljerne i det om fattende komm issionsarbejde, der gik forud for loven, er i det om fang, de er kendt, gjort tilgængelige gennem udgivelsen af Forarbejderne til Kong Kristian 5 .s Danske Lov ved V .A . Secher og C hr. Stöchel (1891-94), og på denne fremstilling b ygger også Stig Iuul: Kodifikation eller kompilation (1954). D et er så
ledes ikke vanskeligt at danne sig et overblik over lovarbejdet på grundlag a f trykte kilder. Væsentligt nyt kan næppe føjes til det bil
lede a f gangen i lovarbejdet, der herm ed er skabt. D et følgende vil derfor indskrænke sig til en oversigt over de vigtigste stadier i lov
arbejdet.
Statskollegiets forestilling a f 1 2 .1.1661 om ordningen af instans- 1661 følgen i almindelighed, hvori det foreslås, at »visse C om m issarier a f alle provinser her i D annem arck forordnis och næffnis, huilke sam m e Rettergangsprocess til videre revision och Eders kongelige M ajestets approbation saaledis kunne befales at opsette« betragtes i almindelighed som det initiativ, der satte lovarbejdet i gang. Den 2 6 .1 .1 6 6 1 indkaldtes den såkaldte første lovkommission til at give m øde i K øbenhavn. Indkaldelse udgik til 8 adelige, 12 borgerlige og yderligere 4 lærde m edlem m er, der beordredes til at indfinde sig i K øbenhavn den 2 5 .2 . med henblik på at »opsette en ordentlig og vel funderet R ettergangs Proces oc Form « og »ocsaa foretage dette Riges forrige Love, Recessen oc andre Forordninger oc deri ob
servere oc corrigere, hvis i kunde eragte oc betenke, sig ei at skicke oc ofver ens kom m e med denne voris Arfveregiering ...« . Ved ud
pegelsen af kom m issionens m edlem m er synes der at være lagt vægt på at fa repræsenteret såvel juridisk sagkundskab som kredse, der m åtte form odes at støtte den nye regeringsform . De borgerlige m edlem m er, for størstedelen borgm estre fra København og køb
stæderne synes således især at være udvalgt blandt dem , der havde spillet en m ere fremtrædende rolle på stænderm ødet i septem ber
oktober 1660, h vor arveregeringen var blevet besluttet. De adelige m edlem m er var Jørgen Seefeld (1 594-1662), der havde lang erfa
ring som landsdom m er på Sjælland (se s. 649), Niels Trolle (1 5 9 9 -1 6 6 7 ), der havde haft høje administrative poster, bl.a. som Statholder i N o rg e (se s. 322), Otto Krag (1611 -1 6 6 6 ), der var en lærd ju rist (se s. 656), Ivar Krabbe (1602 -1 6 6 6 ), lensmand og T ro l
les efterfølger som Statholder i N o rg e, (se s. 334), kgl. kom m issa- rius i N ørrejylland Peder Lange (1*1661) og Laurids Below (t l 6 6 3 ) , der siden 1651 var landsdom m er i N ørrejylland, Henning Pogwisch (1 6 1 1 -1 6 6 4 ), der havde været landsdom m er på Fyn og Kjeld Krag (1 6 1 4 -1 6 7 3 ), der havde været landsdom m er og landkom m issær i Skåne (se s. 340).
De borgerlige m edlem m er var udpeget blandt øvrigheden i en række byer. B orgm ester Christopher Hansen (1598-1679) havde sam m en m ed Hans N ansen repræsenteret København på stænder
m ødet i 1660, han blev dog fritaget for hvervet som lovkom m issæ r (se s. 61). O gså en anden københavnsk borgm ester Peder Pedersen (16 0 8 -1 6 6 9 ) var m edlem af den 1. lovkom m ission (se s. 660). H en-
Introduktion x x x i x
rik Jensen (1*1675) og Claus Christensen (1610-1671) var borgm estre i V iborg og Claus Christensen havde repræsenteret byen på stæn
derm ødet. B orgm ester Ole Riber (1*1664) fra Horsens var broder til biskop Hans Svane, og Carsten Tønnesen (1616-1667) havde som borgm ester i Ribe været delegeret på stænderm ødet og her spillet en frem trædende rolle. Knud Jacobsen (1603-1677) var borgm ester i O dense og delegeret for Odense på stænderm ødet og Peder Mor
tensen (1*1667), borgm ester i N akskov, havde vistnok været aktiv som et af mellemledene mellem kongen og borgerstandens repræ
sentanter på stænderm ødet. De øvrige borgerlige m edlem m er var Herman Schrøder (1615-1665) der fra 1661 var borgm ester i Roskilde, Claus Iversen Ravn (1*1669), der var byfoged og rådm and i København og Peder Gad, der var herredsfoged i Bjæ verskov herred. A f de fire lærde m edlem m er var Rasmus Enevoldsen Broch- mann (1609-1 6 6 2 ) mindre kendt som jurist. Efter en længere uden
landsrejse var han blevet rektor for Herlufsholm og i 1646 profes
sor i veltalenhed ved Købehavns U niversitet. Han blev i 1661 tillige tilforordnet i H øjesteret. De tre øvrige lærde m edlem m er var alle kendte jurister. Peder Scavenius (1623-1685) var efter en 12-årig udenlandsrejse i 1657 blevet juridisk professor ved K øben
havns U niversitet. Han kom til at deltage i arbejdet i den første lov
kom m ission og i de fire revisionskom m issioner og blev dermed
PEDER LASSEN OG RASMUS VINDING
Forholdet mellem de to ledende kræfter i lovarbejdet, Peder Lassen og Rasmus Vinding, er af eftertiden blevet betragtet som spændt. Oprindelig synes de at have været enige om, at lovarbejdet burde udvides til at om fatte en revision af hele lovgivningen, men om de nærmere retningslinier for en sådan revision synes der at have været forskellige anskuelser. Re
sultatet blev, at hver i 1667 udarbejdede sit udkast, men at Vinding blev den foretrukne, da der i 1669 blev taget initiativ til udarbejdelse af et nyt grundlag for det fortsatte lovarbejde. Vinding udkast, kaldet Første Pro
ject, blev siden gennemgået af en revisionskommission, hvori Peder Lassen havde sæde. Her gengives en side af Lassens håndeksemplar af Vindings udkast, hvor en randglosse antyder, at forholdet mellem de to ikke på det tidspunkt var hjerteligt. U d for ordet »Svinesti« i en bestemmelse i Vin
dings udkast har Lassen skrevet, svinesti »ipsi familiare sed jure incon
veniens« - sædvanligt for ham, men ikke passende for loven, og foreslået hele bestemmelsen fjernet, hvilket i øvrigt også blev resultatet.
■m
s t
I J ^ c ~
I T~ rt .«* S/7 ¿t f r-'/'y'
* •
... , X
t 1 i ^ t ^ r / ^ V r c4> t Å ¿-****>,á&UL
ffi / '7 Q s’ ' .,ujj|*yí.
Ä_ r ^ ^ ■* - - ^ ^
<'.; - A v l ’ i" ¿/ ^
k ¿'i r i$~ *%'. t p<K ¿ ■> f?t <, ,t^r .,^r t r- s>J?~ <?~k? \9ffi'^-/i >*■ -x.
) ' •’ ^ 'h ■ /
:< t- 7*^ it 1-.« «* <-\ x*r '*V ¡ ,v t r ¿r*i<
c*~>^ : r Or > *■ '"‘■'■f* •» Ai
■> */ • < i , / ' < ' l<? m tr-rJ* %->- f'T -% >■,
¡A < -- i ' <: ><* /C
vV-l~» Í-C+-J2, y **%-, tv- %^ *<>/**>
. /
0 Í- +- ¿>*v
" ) , -., ,r .,, ^v^- T- ..t .: Cy' ¿y-fa
Q- ^
Cl- •'»-»■'I. X* l-t 1 /»'
/».t ., ( - / - it
•. ^
^ <TV- >-| -
^ «* ,tvir !?1 ^ i
<t lt -<f
v-- -*■ ^ ) - | ' v~zr~ ~~~r~ ' i- •'■■>» Ji*t* »»4" u ■»»•»'>»7 c
■•/ v f . « * „ -¿rrCX « # +
*j4- &**$'*'f <r*Åw~ j
( y " £ ~ í y v W *t H -v ' » •¿^7 c ^ r r -J£
t T 0~+ r í > * #¿v * '.* « - * v
' ■->- *' - y - ^ / - r ^ C z - V - ~ J? » - A » - ; - ^ t ' ;
> t <~y* «* **t / ^ t x* ¿V > / ' ^ ,
i* C &'VT ^ V'- <r^T *-C; r i
'■'*'*? ^ 'i '< v^-> / v £ •'•->
. " -. a * ‘ 0 ■ ’ s>
1 C^$-~, i-~sS <>•*-« ■■ . V- V ^ V
^ </ /|-IA «*■ -X C*-*'-r~ t>-v^-v / -/f “/ <Y 4 t 'J? . r' ¿ ¿- y v i V - / ...^ «•• A '/ ^ » ^ y , t í ¿ ^ '
