• Ingen resultater fundet

Forsøg med Rugsorter 1939—1945.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forsøg med Rugsorter 1939—1945."

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

388. Meddelelse. 28. Marts 1946.

A. Forsøgsresultater.

Forsøg med Rugsorter 1939—1945.

Forsøgene er udført under gode Dyrkningsforhold paa vel- gødet Jord, paa let Lermuld ved Lyngby og Askov, paa god Sandmuld ved Borris og Tylstrup, og paa let Sandjord ved Jyn- devad, Askov (Lundgaard) og Studsgaard, samt paa Højmose ved Tylstrup (Fossevangen). I Vinteren 1941—42 blev Forsøgene helt eller delvis ødelagt af Frost, og Resultaterne for 1942 blev derfor unormale og er holdt udenfor den almindelige Oversigt.

For de Sorter, der har deltaget gennem hele Forsøgstiden, er der opnaaet følgende Hovedresultat, hvor det gennemsnitlige Kærne- udbytte er anført dels i hkg pr. ha og dels i Forholdstal, og hvor Forsøgsstederne paa Agermark er delt i 2 Grupper i Overens- stemmelse med Sorternes indbyrdes Placering. Gruppe I om- fatter Lyngby, Askov og Borris og Gruppe II Jyndevad, Lund- gaard, Studsgaard og Tylstrup.

Svaløf Staal-Rug 37.!

Svaløf Kongs-Rug II 36.7 Kortstraaet Petkus-Rug . . Middelhøj do.

Livø do.

I Gruppe I, der omfatter de bedste Jorder, har Staal-Rug været højestydende efterfulgt af Kongs-Rug II og Kortstraaet Petkus-Rug. Kongs-Rug II havde det korteste og stiveste Straa.

I Gruppe II, der omfatter Sandjordsstationerne med Undtagelse af Borris, var Kortstraaet Petkus-Rug højestydende, tæt fulgt af Middelhøj Petkus-Rug, og paa Højmose var Kortstraaet Petkus- Rug den bedste. Kærnens Rumvægt var ret ens for alle Sorter, men Petkus-Sorterne havde de største Kærner. Halmudbyttet var størst af Middelhøj Petkus-Rug og mindst af Kongs-Rug II.

I Forsøgene 1942 viste de svenske Sorter sig som de mest vinter- faste, Livø Petkus-Rug holdt sig nogenlunde, medens de nye, tyske Sorter udvintrede stærkest.

Forsøgene har saaledes vist, at S t a a 1-R u g v a r h ø j e s t - y d e n d e p a a d e n "gode J o r d , m e d e n s d e r p a a d e n l e t t e r e J o r d , h v o r R u g d y r k n i n g h a r s æ r l i g In-

Gruppe I hkg

37.9 36.7 36.6 35.9 35.5

Fht.

104 100 100 98 97

Gruppe II hkg

25.3 24.9 27.2 26.7 25.3

Fht.

98 96 105 103 98

Højmose hkg

26.o 25.6 27.8 26.8

Fht.

98 96 105 101

(2)

t e r e s s e , o p n a a e d e s d e t b e d s t e R e s u l t a t v e d a t s a a K o r t s t r a a e t P e t k u s - R u g .

Følgende Sorter har været prøvet i et kortere Aaremaal:

S v a l ø f K o n g s - R u g (I) prøvet 1939—1941 gav mindre Kærneudbytte og var ikke saa stivstraaet som Kongs-Rug II, E g h o l m P e t k u s - R u g (1939), og A g r o - R u g (1939^—1940) gav for lavt Udbytte, B e l g i s k K æ m p e - R u g (1942—1943) gav for lidt Kærne og var meget blødstraaet, M a r i a-R u g (1941

—1945) var ret god paa god Jord og paa Højmose (ikke færdig- prøvet), og B o n d e r u p-R u g N r. 4 (1944—1945) gav lovlig lavt Udbytte, men er ikke færdigprøvet.

Bilag til 388. Meddelelse.

Tabel 1. Kærneudbytte 1939 — 1941 og 1943—1945.

Sortens Navn

ÜJ3

>>

J

Gruppe I

o

M 3

C3

u 3

O ^ '

Gruppe

es

ö ß

"^

33 J

t . C3«

^2 3 in

II

0) O C

'i5

Udbytte i hkg pr. h a Svaløf Staal-Rug

Svaløf Kongs Rug II . . . Kortstraaet P e t k u s - R u g . . . . Middelhøj do.

Livø d o .

37.9 37.1 37.5 36 8 35.5

36.8 35.7 35.7 35.7 35.0

38.9 37.4 36.6 35.2 36.0

37.9 36.7 36.6 35.9 35.5

19.8 19.6 21.3 21.0 19.5

23.4 23.2 25.3 25.9 23.7

22.7 22.1 25.1 24.0 25.5

3t.5 33.6 36.0 35.0 33.4

25.s 24.9 27.2 26.7 25.3

•26.0 25.6 27.8 26.8

Forholdstal Svaløf Staal-Rug

Svaløf Kongs Rug II Kortstraaet Petkus Rug Middelhøj do Livø do

103 100 101 100 96

103 100 100 100 98

106 102 99 96 98

104 100 100 98 97

98 97 105 104 97

96 95 104 107 98

97 94 107 102 100

99 98 104

l i , 2

97 98 96 105 103

98 96 105 101

Tabel 2.

Sortens Navn

Svaløf Staal-Rug Svaløf Kongs-Rug II . . Kortstraaet Petkus Rug Middelhøj do.

Livø do.

Kærnekvalitet kg pr. hl

Gruppe I

70.2 69.4 70.3 70.5 69.5

Gruppe II

70.0 69.1 70.3 70.8 7O.o

Højmose

68.7 67.7 68.3 69.0

og Halmudbytte.

g pr. 1000 Korn

Gruppe I

27.7 28.2 32.4 33.2 29.7

Gruppe II

25.1 25.2 27.9 28.9 27.1

Højmose

27.1 28.3 33.5 33.9

hkg Halm pr. ha

Gi uppe I

58.9 56.0 57.9 61.2 58.4

Gruppe II

43.9 41.8 42.5 44.4 434

Højmose

46.6 46.4 44.5 45.8

Straalængde i cm

136 132 136 143 142

Bf

Lejetilbøje hed ') 3.1 2.2 2.7 3.2 5.2 Karakter for Lejetilbøjelighed: 0 — 10; 0=helt staaende, 10 = helt liggende.

Trykt i 19.000 Eksemplarer.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I Modsætning hertil har Udbringning om Vinteren paa Frost eller paa optøet Jord i Forsøgene paa Lermuld ved Lyngby givet det største Merudbytte baade til Rodfrugt, Vaarsæd og

Forsøgene, der er udførte paa let, tør Sandjord ved Askov, Studsgaard og Tylstrup, fortsættes, og her afgives kun en fore- løbig Meddelelse om de i 1921 og 1922 indvundne Resultater,

Paa Grundlag af Gennemsnitsudbyttet af Byg og Lupin- kærne for henholdsvis Lermuld og Marsk, god Sandmuld og let Sandmuld og disse Analyseresultater samt

Forsøgene er udførte paa Statens Forsøgsstationer ved Tystofte (god Lermuld), Lyngby (let Lermuld), Askov (baade paa let Lermuld og let, tør Sandjord), Tylstrup

Den største Frostdybde paa ubevokset Jord er i 1923—24 maalt ved Tylstrup, hvor Frostdybden var 89 cm, i 1928—29 ved Spangsbjerg, 105 cm, i 1939—40 ved Borris, 135 cm, i 1940—41

I Aarene 1941 og 1942 er der paa Statens Forsøgsstationer ved Aakirkeby, Lyngby, Tystofte, Abed, Blangsted, Højer, Askov, Borris og Tylstrup udført Sortsforsøg med Byg, hvori de

Forsøgene er udførte paa sandmuldet Jord ved Tylstrup, Hornum, Studsgaard, Askov (Lundgaard) og Jyndevad, paa Lavmose ved Tylstrup (Fossevangen) og paa svær Lermuld ved Virum,

Forsøgene er gennemførte dels paa let lermuldet, lidt kold Jord med Lerunderlag (Lermarken), dels paa høj, tør, sund Sandmuld med Sandunderlag