• Ingen resultater fundet

18. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "18. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. "

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

18. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Ved Statens Planteavlsudvalg.

2. Oplag. Aug-ust 1910. (l. Oplag udsendtes den 22, Mart~ 19(6).

Resultater af Saatidsforsøg med Havre.

F

ouøgeue er udførte pa"a Stntens ForsogsstMlone:r i Askov, Lyngby,

Ty~torte

0i V. Hassing i Aarelle 1896-100.'3 med Sorterne Beseler-, Gul flandersk og Dansk HalTe i Lynguy og 'l'ystofte, Dansk Havre og Graa (broget) Bl'l're i Askov og '". Husing. Banen er bredsaset til følgende Tider: 5 .. 15, og 25. April, 6. og 15. Maj.

Jordbunden er pu .

Asko" LCl'ruark: let lermuldet Jord med sandblandet Lerl.luderll1g;

Askov Salldmark: meget let og tør Sa.udjord med Sandunderlag:

Lyngby: let lermuldet Jord med gruset, sandblandet Lerunderlag : TYltofte: lerrnuldet Jord med SlIndblandet Loruuderlagj

Vester BUIIn!:": let og tor SandJord med Sand underlag.

Den bedste 8utld talder for Lyngby Og Tys1.of'te i Begyødebeu eller I første UalYdel af April, for AskOTmarkerue sidst i April. Ogsaa I V. Jta88log bal' jlen tidlige Saatid givet det su.nte Udbytte. Den efter D. Maj uaede Havre har 'fed alle Stationer givet et meget ringe Kærneudbytte. &<IIU t.i[med er af me~el ringere Knlitet end Avlen efter den tidligt saaede HaHe. Nedgangen i Udbyttet har ved de "enere Saatider paa næsten alle Marker været 2 å. g Ctn.

Kærne. De senere Saatider giver ofte en forholdsvis stor Halmmængde, men ogsa!!. for dennes Vedkommende er Kvaliteten 50lU

Regel aCfttgende med Statiden.

Fonøgene optordrer saaledes til at saa torboldnill tidligt, og dette er der sal. meget mere Grund til, som den sent saaede HalTe er mest udsat for Angreb at Fritftnens Lane samt af Rust og Brand.

Medens de forskelHge Sorter med Hensyn til Saatidcn overalt har forholdt sig omtrent paf< lamme ~1Hade. har Gran BaVle givet et større Udbytte end Danak Havre paa lSandmarkerue i Asko, og \T. Hassing. Gru. Havre har desuden deu Fordel, at den lider mindre ved Angreb af Fritfluens Larve. Den~ Kærne er dog af ringere Kvalitet.

Udførlig BeretnilIg om Forllflgem,Jl1du i 15. Bind af Tidsll.'rift for LandbrtlgelB Flatdeavi, der kan bestil/et gtl1rn:m enllvtr BoghatIdel for 4 KrOfltr pr. Bi (ca. '!()() Sider). Særtryk af Beretning!!'1 katl faas i Boglwtlde.llm W 1m P1is af 60 øre. ho:rmere OTJly!t1inf/ff fm- særlige Tilfælde foal for Jylland' J7t'dkommtnde ved skriftlig Hent·tndelse til Stats· kQtl6t41ltlt Fr. Hansen. A8):QtI pr. Vejtfl, eller Fors9fldtdetTle A. J. Hansen. TylsIrup. og N. J. Ni'/sen, St"d8!faard, og for øetTlel Vedkommende til StatBkott8tikttt K. Han$en, Lyngby, dier ForløgBlederne N. A. Hansen, Aau/tv og E. Lindhard, Tystofte pr Tjærf':by.

BiJ,ap 'U U. Meddæle18e.

Resultater af Saatidsforsøg med Havre.

Graa (broget) Havre

Askov Sandmark. V. Hassing Sandmark.

Meget lut og tør Sandjord Let o~ tør Sandjord mod

med Sandunderlag andunderlag. '

Askov lermark.

Let lermuldet Jord med sandblandet Lerunderlag.

Afgrøde pr. Td. Ld. Afgrøde pr. 'rd. Ld. Afgrøde pr. Td. Ld.

Saadato.

Korn

l

H.1m

C<n. Cto.

Korn Halm Korn

I

Eallll

"'o.

i

"' •.

CU>.

"".

April.

I

27 B8

15.

- ... . .... ...

27

'"

2!;.

-

.......... ....

..

!

2S

••

5. MaL

... . . ...

25 '6

15. - 21 '6

14 19 20 28

14 19 18

'"

14 20 18 26

14 22 10 80

12 25 IG

"

Da.nsk Havre

Askov lermark. Askov Sandmark. V. Hassing Sandmark.

Afgrøde pr. Td. Ld. Afgrede pr. Td. Ld. Afgrøde pr. Td. Ld.

Saadato.

Korn

I

Halm Korn

I

DBlm Korn

I

Halm

<>o.

""'.

Coa

"' ..

CO>. cu..

l) Aprt!

... . . .

27

... IB

16 17 20

15 - 2i

"

15 16 16 20

25 15.

o.

MAi.

- - ..

.....

. .

...

..

28 25 22

..

.6 '8 13 14 13 16 18 19 1lli 15 6

""

28 25

Beseler , Gul nandersk

011;

Dansk Havre

Lyngby. Tystofle.

Let lermuldeL Jord med gruset.. sandblaodet Lerunderlag. Lermuldet Jord med eandblandet Lerunderlag.

I

Afgrede pr. Td. Ld.

I

Afgrøde pr. ']'d. Ld.

~aadato. Saadato.

Korn

I

Halm

Korn

I

Holm

c... <>o. CU>. "ca

,

April .. .

.

27 36 5 . April. ..

I

32 45

.. .

"

. . . . . . .

15.

- ..

~i

'7

15.

-

3'2 ~,

25. -

..

..

. ... ... .. .. . . .. ...

26 B8 25. 31 44

5 Mal. " ... - ...

... ..

15.

..

23 B8

••

Mai.

... . . .. .. .. ... I

80

..

- -

..

. . . .. .

lU

...

IO . ... .

. . . .

.

...

2i

"

I(B~.~""·~

NI ;'~~I'.~:.~_~~·p'I!:.!!E

(2)

18. Meddelelse fra Statens Forsggsvirksomhed i Plantekultur.

Ved Statens Planteavlsudvalg.

Udsendt den 22. Marts 1906.

R.esultater af Saatidsforsøg med Havre.

Forsøgene er udførte paa Statens Forsøgsstationer i Askov, L)'ngby, Tystofte og V. Hassing i Aarene 18f!6- 1903 med Sorterne Beseler., Gul flandersk og Da.nsk Havre i Lyngby og Tystofte, Dansk Havre og Graa (broget) Havre i Askov og V. Hassing. Havren er bredsaaet til følgende Tider: 5., 15. og 25. April, O. og 15. Mai,

.Jordbllndeu Ilr pau

Askov Lermark : let lermuldet Jord med sandblandet Lerunderlag : Askov Sand mark : meget let og ter Sandjord med Sand underlag : Lyngby: let lermuldet Jord med gruset, sandblandet Lerunderlag:

Tystofte: lermuldet Jord med sandblandet Lerunderlag:

Vester Hassing: let og ter Sandjord med Sandunderlag.

Den bedste Saat.id falder for Lyngby og Tystofte i Begyndelsen eller i 1'ørste Halvdel a1' April, for Askovmarkerne sidst i April. Ogsaa i V. Hassing har den tidlige Saatid givet det største Udbytte. Den efter 5. Mai saaede Havre bar ved alle Stationer givet et meget ringe Kærneudbytte, som tilmed er af meget ringere Kvalitet end Avlen efter den tidligt sauede Havre. Nedga.ngen i Udbyttet bar ved de senere Saatider paa næsten alle Marker været 2

a

3 Centner Kærne. De senere Saatider giver ofte en forholdsvis stor Halmmængde, men ogsaa for dennes Vedkommende er K\'aliteten som Regel aftagende med Saatiden.

Forsøgene opfordrer saaledes til at saa forholdsvis tidligt, og dette er der saa meget mere Grund til, som den sent saaede Havre er mest udsat 1'01' Angreb af' Fritfluens Larve samt af Rust og Brand.

Medens de forskellige Sorter med Hensyn til Saatiden overalt har forholdt sig omtrent paa samme Maade, har Graa Havre givet et større Udbytte end Dansk Havre paa Sandmarkerne i Askov og V. Hassing.

Graa Havre har desuden den Fordel, at den lider mindre ved Angreb af Fritfiuens Larve. Dens Kærne er dog af ring(lre Kvalitet.

Den fuldstændige Beretning vil fremkomme i • Tidsskrif t for Landbrugets Planteavl., der kan bestilles i enuver Boghandel for 3 lir. pr. Aargang.

Nærmere Oplysning for særlige 'rilfælde faas for Jyllands Vedkommende ved skriftlig Henvendelse til Statskonsulent Fr. Hansen, Askov pr. Vejen, eller Forsegsbestyrer A. J. Hansen, Tylstrup, og for Øernes Ved- kommende til Statskonsulent K. Ransen, LYllgb~', Forsøgsbestyrer N. A. Hansen, Aarslev, eller Forsegsbestyrer K. P. Nielsen, Tystofte pr. Skelskør.

Rilag ftnde~ lian •. Side.

(3)

Bilag lil 18. Meddelelse.

5.

Iii.

26.

,.

lil.

"~o 2ii. l'.

n.

li)

'.

IO.

2".

".

IO.

Resultater al Saatidslorsøg med Havre.

Graa (broget) Havre.

Askov Lermark. Askov Sandmark. V. Hassing Sandnmrk.

Let lennt\ldet Jord med snndblandet Lerunderlftg. Meget let oll !.(Ir Santljor.\

med Salldnnderlag. Let og tør Snndjorl1l11etl Santlllnderlnl1'.

- - -- - - - --- - ---

--

Afgrøde pr. Td. Laud Afgrøde pr. Td. Land .-Ugrøde pr. Td. Lau(1

:-Ial\dntu

- - - r - - - - - --- - --- - - .. - - -

Korn (Jall,) 1,0rl1 IJnlm "or~ 1I"lon

Otu. Ctu \JIu, Utn. I'!n. !JIll.

April. ~7 >l8

"

19

'"

:.!ll

, -

_ .

43

"

IO 1< 23

:!S 41; 14

:.".

IS :!ti

:'Ilni. ~ U; 14 ~ I!I ~,

- 21 41,

e

:!5 Iii :u

Dansk Havre.

Asko,' Lermark. Askov Slmdmurk. V. Hassing Sumhllu.rk.

Snndnlo

1-

J.fgr0tle pr. Td. Land Afgrude pr. Td. Land .Hgrooe pr. 'N. l..l\ntl

!.:om H~lm !,;orD Ih,lm K"ro U"lm

elo. Cto. Ctn. \JIU. eln. Gtn.

April. ~7 :l~) 1:1 l, l;

"

0-

. .

·H

,.

l ' \6 ~

.2S 4:i til l ' 16 :!:!

Mai :!5 :!'~

4

'1:\

a l'

In

"

19 Hi Ir. 2:1 ~r.

Bese]er, Gul fiandersk o g Dansk Havre.

Lyngby.

Tystotte.

Let lermnltlet Jorll med gruset. samlblRlldet Lerntlllerlru;. Llmunldet .lord med 8amlblanuet LeI"lUlderll\~.

Sna<lu t.o.

April.

~Iai - .

-

---_._-

I AfgrtHle \Ir. '1\1. Laud

- - - -- . Saadato.

KorD 1I111m

Ctn. Cln.

21 36 !'j. April. .

'"

37 li'>.

'"

38 %.

,.

38 "- Mai.

\O 39 11i. -

45 45

4.

44 44

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den har ikke i forsøgene vist større tendens til tipburn og kun ringe tilbøjelighed til visne bladrande.. Den har givet et meget siort udbytte af

Ved drivning af 200 løg fra hvert forsøgsled i alle forsøg, er der ikke fundet forskelle på forsøgsleddene 2, 3 og 4, men blom- sterstørrelsen har i forsøgsled 1 været lidt mindre

Udvaskningen er større fra grovsandet jord end på mere lerholdig jord, hvilket kan skyldes, at lerblandet sandjord har større evne til at tilbageholde

Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur (med Resume paa Engelsk).. Rævehalemyggens (Oligotrophus alepecuri) Optræden i Danmark og

der kan dog også skyldes en ændring til anaerob respiration. Derimod synes pektinnedbrydende fluorescerende Pseudomonas, at have ringe indflydelse på ødelæggelsen. Deres

Tystofte og Askov Lermark, ved Tystofte gennem 2 og paa Askov Ler- mark gennem 3 Brugsaar med de samme Prøver med Undtagelse af en fransk Prøve fra Provence, som

Mens tilbud på varer med højt kalorieindhold kan spænde ben for ønsket om at sælge færre kalorier, kan tilbud på varianter med lavt kalorieindhold være med til at

Sygdomme hos Rodfrugter. Forsøg med Kalk som Middel mod Kaalbroksvamp blev anlagt paa Askov Lermark i 1902 paa en stærkt kaal- broksmittet Mark, hvor Smitten