Aalborg Universitet
Nabolagseffekter – Hvorfor taler vi om udsatte områder, ghettoer og rigmandskvarterer?
Lund, Rolf Lyneborg
Creative Commons License Ikke-specificeret
Publication date:
2020
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Lund, R. L. (Producent). (2020). Nabolagseffekter – Hvorfor taler vi om udsatte områder, ghettoer og rigmandskvarterer?. Lyd og/eller billed produktion (digital), Aalborg Universitet.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022
AAU Play / november 2020
Nabolagseffekter – hvad er det?
Rolf Lyneborg Lund, adjunkt
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
1. I videoforelæsning gennemgås to forskellige typer af forklaringer til at forstå områdeeffekter;
a) kausalitetsforklaringen, hvor nabolaget i sig selv har en effekt på beboerne og
b) selektionsforklaringen, hvor beboerne bliver sluset ind i et bestemt område på baggrund af f.eks. økonomiske forhold.
Kan I komme i tanke om eksempler på begge i en dansk kontekst?
Hvad er konsekvenserne for beboerne i området, når forklaringen primært er kausal eller selekteret?
2. Ghetto-debatten har været massiv gennem mange år. Siden 2010 har den siddende regering årligt udarbejdet en ”ghetto-liste”, hvor områder, der falder inden for følgende kriterier, placeres:
a. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).
b. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
c. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
d. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
e. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Hvad betyder det for beboerne i et område, at de pludselig placeres på en ghetto-liste? Hvad er argumenterne for og imod en ghetto-liste?
3. En velkendt strategi for de boligselskaber, der er i besiddelse af ejendomme, der havner på ghetto-listen, er at renovere ejendomme. De kan ikke smide beboerne ud blot fordi, de bor i en ghetto, og de kan ikke sætte huslejen op uden grund. De kan, til gengæld, renovere
ejendommene i en sådan grad, at det derefter er lovligt for dem at højne huslejen og dermed gøre ejendommene utilgængelige for særligt personer med lavere indkomst og indirekte tvinge dem til at flytte.
Hvad sker der med de mennesker, der tvinges til at flytte? Er problemet med ghettoen løst, når f.eks. et boligselskab ”opløser” fællesskabet?
