SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
s. H»
Fin ne-Grønn
Fa milien L i e u n g h
W.9 Li 28 1 1925
FAMILIEN LIEUNGH
GENEALOGISK-PERSONALHISTORISKE OPLYSNINGER
VED
S. H. FINNE-GRØNN
OSLO 1925
DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI
Nærværende lille arbeide utgives efter opdrag av apoteker Frode Lieungh.
I skemaet betyr som vanlig tallene generationerne og bokstaverne genera
tionens medlemmer.
Oslo i juni 1925.
S. H. Finne-Grønn.
Hr. Anders Hanssen Lynge,
en munk, som paa latin skrev sit navn «Andreas Johannis Lyngius» og gik over til den reformerte religion, blev i 1529 lektor ved det i sammeaar oprettede gym
nasium i Malmø. Et aars tid eller to senere kaldtes han til prest i Landskrona i Skaane, fik her for sin lutheranisme alvorlige stridigheter med erkebispen Torben Bilde og maatte fortrække, men kom efter nogen tid tilbake ogdøde i Landskrona noget før aaret 1546, i hvilket hr. Niels Povelsen nævnes som stedets sogneprest. Sønnen:
Hr. Zacharias Anderssen Lynge,
som gjerne kaldtes «hr. Zacharias Schaaning» efter det landskap han skrev sig fra, blev forinden 1568 sogneprest til Havrebjerg paa Sjælland. I 1590 indberettet han at han ved sin kaldelse hadde faat en av de ringeste gaarder utlagt til prestegaard skjønt han, som vanlig var, burde hat en av de bedste. Lensherren Peter Reedtz hadde for at bøte paa dette paa Kronens vegne utlagt ham et stykke ødegaards- jord mot at svare vanlig skyld til Antvorskov slot. Denne landgilde hadde hr.
Zacharias ogsaa betalt et aars tid, men begjærte nu at bli fri for det, «da baade prestegaarden og sognet var saa ringe», og ved brev av 1591 gav kongen be faling til at jordstykket efterdags skulde følge prestegaarden uten avgift. Nogen langvarig glæde av dette skulde presten ikke faa, idet han allerede i 1591 avgik ved døden. Sønnen:
Hr. Anders Zachariassen Liung,
blev sogneprest til Finderup paa Sjælland og var i dette embede i 1608, da der 25A d. a. utgik kgl. brev til lensherren om at la hr. Anders i Finderup faa tømmer i skogene til sin avbrændte gaards gjenopførelse. Han døde i embedet 1626, og hr. Oluf Jenssen Faxøe blev 7/o s. a. ordinert til hans efterfølger. Det vites ikke om hr. Anders var gift og efterlot barn, men oplysningerne om saadanne forhold er
— 8 —
paa hin tid saa sparsomme at der kan ha været baade flere ægteskap og mange barn uten at det behøver at findes nævnt. Det eneste som maa ansees sikkert er at nogen søn, som blev prest, efterlot han ikke, men barn har han sikkerlig hat, og en descendent av ham var visselig den hr. Svend Willumsen Liungh, som i 1711 blev sogneprest til Ørsted paa Sjælland og fra hvem den norske siegt Lieungh nedstammer. Denne mand var født i 1681, og mellem ham og hr. Anders til Finderup, som døde i 1626, skulde almindeligvis forutsættes at ligge to generationer.
Men da hr. Anders meget vel kan ha hat barn født optil aar 1620 og deromkring, er der forsaavidt intet til hinder for at der kun ligger én agnatisk generation mel lem dem, og mellemleddet skulde da følgelig være en:
Willum Anderssen Liung,
om hvem overhode intet vites. Nu er det at merke at der 1 den norske siegt gaar en tradition, som kan føres mindst hundrede aar tilbake, efter hvilken siegten skal være kommet fra Skaane og derfra til Sjælland.1 Dette viser sig, som anført, at være tilfældet med ovennævnte familie, uten at de her meddelte oplysninger paa forhaand har været kjendt i den norske siegt. Derhos maa det med hensyn til slegtsnavnet bemerkes at dette, som oprindelig skrives «Lynge», allerede av hr.
Anders i Finderup ændres til «Liung» og av hr. Svend Willumsen skrives «Liungh», hvilket endelig omkr. 1765 gaar over til ^Lieungh*, saaledes som det skrives av siegten den dag idag. Hr. Svend gik i Roskilde skole og det kunde da tænkes at han hadde tat sit tilnavn fra et av de sogn Lynge, som findes paa Sjælland og som i ældre tid skrives «Liunge», men kirkebøkerne for disse sogn indeholder ingen antydning til at han er født der. Det maa derfor vistnok ansees temmelig sikkert at han er en descendent av hr. Anders i Finderup og sandsynlig at denne er hans bedstefar paa fædrene side.
i. Hr. Svend Willumsen Liungh, f. 1681 paa Sjælland, kom 30/? 1700 i Roskilde skole og blev herfra dimittert til Kjøbenhavns universitet og immatrikulert 17A 1706, 25 aar gi., under navnet «Sveno Vilh. Liungh». I 1710 var han hører ved Roskilde skole og tok 14A 1711 theologisk attestas med non contemn,
— en karakter som paa forhaand bestemtes av pensumets størrelse — hvor efter han i et aars tid var skibsskriver, inden han 14/n 1711 blev sogneprest
1 Det har ogsaa været antydet at siegten skulde være av samme rot som den svenske adelige familie Ljung- febt. Dennes adelsskap daterer sig fra l3/ø 1698, da Abraham Ljungberg blev nobilitert under hint navn;
han var født 12/s 1654 paa Ljungby i Sunnerbo herred, Kronobergs län, og døde 3/s 1724 som land- kamerer s.steds. Hans far Lars Svensson Frimolin var gjestgiver paa Ljungby og tok efter dette sted navnet Ljungberg. Den adelige familie utdøde i 1833. Nogen forbindelse med siegten Lieungh kan ikke paavises; den maa i tilfælde ligge langt forut for nobiliteringen.
— 9 —
til Ørsted og Daastrup paa Sjælland efter den i unge aar avdøde mag. Hans Lemvig. Her led han adskillige tap ved prestegaardens brand i 1731 og døde i embedet 1737, begravet 25A i kirken «under de søndre stole ved funten under taarnet, i hans alders 55de aar». Nogen ligsten over ham findes ikke.
Gift 1. gang 9A 1711, hjemmeviet hos byskriver Michel Clausens i Studie
stræde i Vor Frue kirkesogn i Kjøbenhavn med Cathrine Dorothea Maar, f.
1691 i Strøby og død 13/ia 1731 i Ørsted, begr. 20/i2 i kirken «i gulvet ved funten tæt ved de nordre stole under taarnet»; datter av kancelliraad Ole Pedersen Maar, som fra 1686 til 1696 var amtsskriver over Tryggevælde amt og derefter over Roskilde amt til 1716. Maar døde dog først i 1740-aarene, medens hustruen, hvis navn forøvrig ikke nævnes, allerede var død 1709, begr.
25A i Roskilde.1 Kancelliraaden var formentlig bror av den hr. Anders Peder sen Maar, som var sogneprest til Støvring fra 1693 til sin død 1713.
Gift 2. gang 21/io 1733 i Ørsted med Elisabeth Fugl, døbt n/4 1710 i As sens paa Fyen og død 79 1799 i Kjøbenhavn; datter av handelsmand Paul Rasmussen og Karen Fugl. Hun tok som flere søskende, derav sognepresten til Snoldelev hr. Adam Frederik Fugl, moderens familienavn. Efter hr. Svends død blev hun gift paany l7/g 1738 med hans efterfølger i embedet, mag. Albert Lemvig, som var f. 6/i 1708 i Kjøbenhavn og døde n/? 1771 som sogneprest i Ørsted og Daastrup; søn av kgl. konfessionarius mag. Christen Sørensen Lemvig og Elisabeth Mule With.
I sit første ægteskap hadde hr. Svend ikke mindre end 15 barn, av hvilke 2 sønner og 4 døtre overlevet forældrene og paa skiftet efter sin mor 23A 1732 arvet tils. 534 rdl., som efter datidens lov tilfaldt hver søn med en brorlod paa 133 rdl. og hver datter med en søsterlod paa nær 67 rdl. I sit andet ægteskap hadde hr. Svend kun en datter, som sammen med sine seks halv
søskende ved det efter ham 10/9 1738 avsluttede skifte arvet det halve bo, 469 rdL, med vel 104 rdl. paa hver brorlod og 52 rdl. paa hver søsterlod.
Det andet halve bo tilfaldt enken, som ved sit nye ægteskap igjen maatte avgi ca. 230 rdl. til datteren. Av barnene var den ældste søn2:
1 De hadde sønnen hr. Otto Olsen Maar, f. 1689 i Strøby, sogneprest til Magleby fra 1723 til sin død 1729, begr. 28/s. Gift 20/t 1725 i Magleby med Anne Cathrine Toxværd, som efter prestens død
«i mange aar fulgte oberstløitnant Christian Frederik de Boyset omkring» og tilslut blev gift med ham 8/<
1744 i Hyllestad, «hvorhen de ankom Skjærtorsdag, blev viet Langfredag og reiste igjen umiddelbart efter vielsen». [Ink. Breve fra N. Flakkebjerg herred. Sjællands Bispearkiv.] Hr. Otto hadde barnene Oluf Maar, døbt 29/< 1726 og Marie Sophie Maar, døbt 12/u 1728.
2 De øvrige faderen overlevende barn var: Maiie Liungh, f. 26/7 1713 og gift med studios Bertel Lund, Birthe Liungh, f. 8% 1718 og gift med trompeter ved 2. Fyenske regiment Jacob Hofmann, Willum Liungh, f. Vs 1721, døde hos sin stiffar i 1741, Anna Sophie Liungh, f. i5/s 1722, levet ugift i 1765, Christiane Liungh, f. 24/s T727 °g gift med maler Mathias Turck, og [av sidste ægteskap] Cathrine Dorothea Liungh, f. 28/io 1734, blev konfirm. i 1751.
IO
2. Hr. Ole Liungh, f. 19A 17 n i Kjøbenhavn og døbt 22A i Vor Frue kirke, kom i Roskilde skole, blev herfra dimittert student 17A 1728, tok baccalaurgraden 27A 1729 og fik 9/s 1734 theologisk attestas. I det følgende aar reiste han op til Norge for at være huslærer for avdøde sorenskriver Edvard Rørings sønner paa Torshaug i Gjerdrum. Medens han var her øvet han sig flittig i talekunsten ved at prædike for sognepresten, og i 1739 blev han personel ka
pellan hos sognepresten i Nes paa Romerike, hr. Andreas Binderup, som i det følgende aar blev hans svoger, og ordinertes 3A 1739. I dette beskedne em- bede forblev han i tolv aar, til han 3% 1751 utnævntes til residerende kapellan i Nes og døde som saadan i 1753, begravet 10/5.
Gift 22/n 1740 i Nes med Dorothea Marie Wendelboe, døbt 2% 1716 i Skien og død 29/5 1776 paa Fosserud i Nes; datter av byskriver Niels Thomassen
Wendelb oe og Dorthe Marie Madsdatter Lemvig.
Thomas Paulsen Wendelboe, født i Øster Hassing, tok borgerskap som handelsmand i Horsens ll/s 1679, blev bedemand 1687 og døde 81/? 1693. Med sin hustru Anne Nielsdtr., som døde i Hor
sens 28/s 1708, 67 aar gl., efter at ha giftet sig paany 15/s 1694 med Stephan Jacobsen, hadde han en datter Maren, som døde liten, og to sønner: Pazd Wendelboe Løvenørn^ den berømte statsmand, general og ridder, f. 5/4 1686 i Horsens, adlet 1711 og død 27/a 1740 i Kjøbenhavn, og
Niels Thomassen Wendelboe^ døbt 13/s 1680 i Horsens og begr. 8% 1731 i Skien, hvor han var byskriver. Med sin hustru Dorthe Marie Madsdtr. Lemvig, f. 1686 og begr. 23/4 1736 i Skien, hadde han tretten barn, av hvilke var ovenn. datter Dorothea Marie, som blev gift med hr. Ole Liungh, og Maren Wendelboe, døbt 7s 1712 i Gjerpen og død 2% 1788 i Nes, Romerike; gift 17/i2 1733 i Skien med hr. Andreas Binderup, f. 10/2 1704 i Skien, sogneprest til Nes fra 1733 til sin død 4A
1751, søn av kjøbmand Christen Anderssen Binderup og Anna Larsdtr.
Det var ingen let stilling hr. Ole Liungh fik som kapellan i Nes. Sogne presten var en vanskelig herre og tiltrods for sine unge aar av en egenraadig- het og temmelig hensynsløs optræden, som hadde vakt adskillig uvilje i bygden, inden den unge kapellan kom derop. Presten hadde saaledes villet tvinge sin tidligere personelle kapellan hr. Hans Holmboe, like efter at denne var blit ordinert 1738, til at ægte hans hustrus søster, der var i hans husog senere blev hr. Ole Liunghs hustru, mot begges vilje, og følgen blev et saa spændt forhold mellem de to geistlige at hr. Hans Holmboe søkte sig derfra og drog til Sande i Jarlsberg, hvor han blev personel kapellan hos hr. Gerhard Winge og forøvrigallerede i 1741 avgik ved døden. Senere gjorde Binderup det som værre var. Under kornsalg av sin store og indbringende prestegaard nedlot han sig til at bruke falsk tønde-maal, blev anmeldt og idømt en meget kraftig mulkt, der satte ham i gjeld. Paa Romerike gik han siden under navnet «Presten med tønden», Noget behageligt svogerskap fik hr. Ole Liungh saaledes neppe, og
— II —
dertil kom et i økonomisk henseende alt andet end sorgløst liv,som senere for hans enke artet sig likefrem bekymringsfuldt, da hun praktisk talt uten ressurser blev lat tilbake i 37-aars alderen med fem smaabarn. Det synes likefrem som bekymringer for det daglige brød i forbindelse med følgerne av det omtalte forhold paa preste- gaarden har knuget den unge kapellans følsomme sind og virket saa pinende paa hans retsindige karakter at han har segnet under byrden.
Da hr. Ole Liungh var død blev enken sittende i uskiftet bo, og først ved hendes død blev fællesboet tat under behandling av den geistlige skifteret 7« 1776.
Det viste sig da hvor uhyggelig trangt familien hadde levet. Like til barneskeerne var sølvtøiet bortsat for laan, og familien hadde kun i behold nogen skeer, som de hadde faat efter presten Binderup. Det værdifuldeste stykke indbo, et stort speil i forgyldt ramme, værdsattil 7 rdl., var tat i utlæg for skat, og boets samlede activa blev ikke mere end 61 rdl. Like overfor dette kom en betydelig gjeld, rester paa skat, tjenerløn og endog postporto for brev. Men sønnen Paul Lieungh, som var kjøbmand i Skien, ønsket ikke at hans mor skulde komme med gjeld i graven.
Skjønt han i aarenes løp hadde forstrakt hende med hele 370 rdl. i penge, sendte han straks yderligere 150 rdl. til indfrielse av gjeld, og da skifteretten meldte ham
at der endnu trængtes 107 rdl. for at alt skulde kunne dækkes, fik han i Skien reist ogsaa denne sum. Han ønsket at alt løsøre skulde indfries og skjænkes til hans søstre. Denne gentile optræden av den unge mand gjorde et sterkt indtryk i skifteretten og bragte lensmanden til at tilbakekalde sit krav paa 12 aars told.
Syv barn [3 a—3 g]:
3. a. Svend Liungh, døbt 29/? 1741 i Nes, blev der begr. 21/3 1752.
3. b. Niels Wendelboe Liungh, døbt n/io 1742 i Nes, kom tidlig til mødrene fræn der i Skien, hvor han fik plads hos kjøbmand Elias Winter, men døde alle
rede 1771, begr. 16/i i Skien; ugift.
3. c. Anders Binderup Lieungh, døbt 26/a 1744 i Nes, døde ugift 3A 1794. Han hadde i 1772 tjent i 12 aar først i 2. Smaalenske regiment og derpaa som sergeant i Søndenfjeldske gevorb. infanterireg.; blev secondløitnant i 2. Smaa lenske regiment 3% 1777 og premierløitnant 16A 1783 i 1 Smaalenske reg., fra hvilket han overførtes til Søndenfjeldske regiment. Efter familietraditionen var det han, som indførte skrivemaaten «Lieungh» med den forfranskede bok- stavering og uttalen «Ljøng».
3. d. Dorothea Marie Lieungh, døbt 22/s 1746 i Nes og begr. 24/i 1809 i Porsgrund.
Gift Ve 1781 i Ullensaker med LeonardSchejtli, døbt 29/s 1717 paa Krager nes og død 28/é 1800 i Ullensaker; søn av sadelmaker Johan Schejtli og Maren Svendsdtr. Han blev overhofretsprokurator 12/s 1748 og utnævntes 3% 177° til sorenskriver i Øvre Romerike, idet formanden Helle Juel Wisløff avstod ham dette embede mot 4800 rdl. i penge, hvorhos Schejtli kjøpte
— 12 —
hans gaard Nordre Hovin i Ullensaker for 2000 rdl. 9A 1769. Som pro
kurator nød han megen anseelse for retsind og dygtighet, og sit embede som sorenskriver skøttet han med hæder og ære like til sin høie alderdom, da han først i ottiaaret tok avsked og fratraadte 26/e 1797. Schejtli var tidligere gift 1. gang 17A 1748 i Christiania med Maren Wad, begr. 14A 1763 i Chri
stiania, 40 aar gi., og 2. gang 23/ia 1765 paa Modum med Anne Marie Hjort., døbt 6A 1738 og begr. 28/s 1777 i Christiania, datter av toldskriver Jens Jørgensen Hjort og Marthe Paulsdtr. Østbye.
3. e. Paul Frederik Lieungh, døbt 1748 i Nes, nedsatte sig som kjøbmand i Skien og døde her 1802, begravet 8/? «med fuld ceremoni».
Gift 23A 1781 i Skien med Alison Christine Winter, f. 25A 1754 i Skien, hvor hun døde 3/s 1834; datter av kjøbmand Elias Winter og 2den hustru Marthe Cudrio. Alison hadde tidligere været gift 2% 1776 i Skien med kjøbmand Jochum Jørgensen, f. 18A 1739 og begr. 25A 1778, søn av kjøb
mand i Skien Jørgen Simonsen Wesseltoft og Inger Jochumsdtr. Coldevin;
og Jochum hadde ogsaa tidligere været gift, 4/o 1764 i Skien, med Anne Winter, døbt 3% 1740 og begr. 5/io 1774, datter av nævnte Elias Winter og iste hustru Kirsten Ording.
Gregers Bentsen Winter, trælasthandler i Porsgrund, og hustru Anne Jansdtr, hadde blandt flere barn en søn:
Hans Gregerssen Winter, f. 1670 og begr. 12/n 1751 med stor ceremoni i Skien, hvor han var en meget anset handelsmand. Med sin hustru Anne Jørgensdtr. Holst hadde han sønnen:
Elias Winter, f. 1707 i Skien og der begr. 1796] kjøbmand. Gift 1. gang 7/n 1737 i Skien med Kirsten Ording, f. 1715 og begr. n/7 1742, datter av skibsfører i Skien Boye Peter
sen Ording og Else Realfsdtr. Wright. Gift 2. gang n/o 1753 i Skien med Marthe Cudrio, døbt 21/s 1732 og datter av kjøbmand Frantz Cudrio og Amborg Simonsdtr. Wesseltoft. Frantz var igjen søn av overformynder i Skien Peter Cudrio og Cathrine Nielsdtr. og sønnesøn av den Frangois Coudrioux, som var f. 1611 i Frankrike og døde 1676 paa Brunlanes, og iste hustru Magdalene Hansdtr. Om slegterne Winter og Cudrio se forøvrig Norsk personalhist. Tidsskrift, E. A. Thomle i Familien [von] Cappelen, og Sophie Iløegh: Familien Wesseltoft.
Som sin ældre bror Niels kom Paul Lieunghtidlig hjemmenfra til mødrene frænder i Skien og blev anbragt ved handelen hos den velstaaende kjøbmand Elias Winter, fra hvem han efter nogen aars forløp kom som handelsfuld
mægtig til Winters svigersøn Jochum Jørgensen, der tilhørte den oprindelig Stavangerske slegt som delvis har ført navnet Wesseltoft. Han kom her ind i en meget betydelig forretning og til en overmaade tiltalende principal, som han trods den forholdsvis ringe aldersforskjel snart lærte at omfatte med rent sønlig kjærlighet, og hvis tidlige død han oprigtig beklaget. Jørgensen var ved sin trælasthandel og ved skibsbyggeri paa Moldhaugen i Vestre Pors grund blit en velstaaende mand, som ved sin iste hustru Anne Winters død
Paul Frederik Lieunghs hustru Alison Winter.
— 14 —
i 1774 lot utlægge 4500 rdl. til sine fire sønner og en datter. Halvandet aar efter indgik han nyt ægteskap med hendes halvsøster Alison Winter, men hans helbred var begyndt at svigte, og da hans forretningsgaard blev lagt i aske under Skiens brand i 1777 bidrog denne ulykke til yderligere at nedsætte hans kræfter, og han hadde saavidt naaet at faa bygningen fuldt gjenopført og hjemmet igjen i orden, da han bukket under for tuberkulosen og avgik ved døden i 1778, efterlatende enken med en datter, den senere madame Anne Piesner, i megen velstand.
Under Jørgensens sygdom forestod Lieungh den store forretning ganske selv stændig og med megen dygtighet, og under branden lykkedes det ham ved energisk og resolut optræden at faa reddet en god del varer og indbo ut til Klosterøen, hvor principalen var flyttet hen med sin familie. Særlig blev det i de første dager vanskelig for folk i den avbrændte by at skaffe sig matvarer, hvorfor det siden altid erindredes hvilken glæde det vakte, da Lieungh hadde reddet en sæk brød ut til Klosterøen. I 1781 ægtet Lieungh Jørgensens unge enke, som han jo hadde kjendt fra hendes barnedager, da han som handelsbetjent hadde bodd i hendes fars hus, vel neppe anende den skjebne, der ventet dem. Hun hadde faat kgl. bevill. n/9 1778 til at la sit bo skifte privat ved svogrene Simon Jørgensen og Nicolaj Benja min Aall, som var gift med Amborg Jørgensdatter. Det viste sig at hun sat meget godt i det og hadde en aarlig rente av 3000 rdl., som hendes avdøde mand hadde sikret hende ved pengeanbringelse i Kjøbenhavn. Hun overtok bygaarden med forretningen og fik i det hele en økonomisk velbetrygget stilling, saa hendes nye ægtefælle, Lieungh, kunde fortsætte som chef, hvor han tidligere hadde været fuld mægtig. Efter svigerfaderen Elias Winter tilfaldt dem ogsaa en liten arvekapital, og Lieungh fik av ham skjøte 5/s 1779 paa en fordelagtig tomt med urtehave i Skien, liggende mellem prokurator Rougtvets og Diderik von Cappelens tomter, for en pris av 299 rdl. Tomten laa som naboernes herjet efter branden, og her hadde Elias Winter og før ham hans far hat sin gaard; den skulde nu gjenop- føres av Lieungh.
I 1788, da der ventedes besøk i Skien av kronprinsen, den senere kong Fredrik VI, blev Lieungh chef for det gamle i langsommelig tid hensygnede Borgerkorps, og som stadskaptein paraderte han da med kompaniet den 3. og 4. august for det høie herskap. Naar valget faldt paa ham var det neppe uten hensyn til hans ytre fremtræden, Lieungh var nemlig en meget vakker og statelig herre som kompor- terte sig med megen værdighet og gjorde sig ypperlig i uniformen. Kompaniet maa imidlertid ha tat det særdeles gelassent med sine øvelser, for efter fyrstebe- søket sov det blidelig hen i tretten aar, og da det saa fik en vækker ved de politiske uveirsskyer, som trak op i 1801, bad Lieungh sig fritat for videre befat
ning med det hele, idet han meddelte at han var «beheftet av svaghet» og derfor intet kunde utrette for kompaniet. Han gav istedet anvisning paa premierløitnanten
i5 —
Peter Flood, men han hadde heller ikke nogen videre lyst paa æresposten som chef for et i enhver henseende ytterst defekt kompani, men lot sig tilsidst overtale, og Borgerkorpset blev nu ordentlig organisert
Naar Lieungh i 1801 paaberopte sig helbredshensyn var dette ikke nogen tom undskyldning. Han hadde i længere tid været en sykelig mand og knapt nok paa tilfredsstillende maate kunnet vareta sit kjøbmandskap. Det kom derfor ikke overraskende at han allerede i 1802 avgik ved døden. Enken blev sittende i uskiftet bo og fik i aarene omkring 1814 at kjæmpe med den svigtende pengeværdi, stats
bankeroten i 1813 og de efterfølgende dyrtidsaar. Ved skjøte av 3l/is 1803 hadde hun solgt bygaarden nr. 36 til Johan Peter Hansen for 2 899 rdl. Hendes for
muesforhold blev stærkt reducert, og da hun i den høie alder av 80 aar avgik ved døden i 1834 tilfaldt der hendes efterladte ikke nævneværdige arvemidler.
Ni barn [4 a — 4 i]:
4. a. Joachim Jørgensen Lieungh, f. 18A 1782 i Solum, nød privat undervisning i sit hjem inden han i 1798 kom i Frederiksberg latinskole ved Kjøbenhavn.
Herfra dimittert blev han student med laud, i 1800 og tok examen philos, og philolog. med samme karakter i 1801. I den følgende tid ernærte han sig ved private informationer i Kjøbenhavn og tok den theologiske embedsexamen med laud. 29A 1805, for den skriftlige opgave endog med udmerkelse. Den J1/4 1806 blev han adjunkt i religion, græsk og hebraisk ved Herlufsholm skole, og underkastet sig medens han var her den homiletiske prøve i 1810 med et smukt laudabilis. Ved rikernes adskillelse i 1814 drog hjemlængselen ham til fædrelandet, han tok avsked med titel av overlærer 2/s 1815 og reiste til Christiania. Efter at ha privatisert som søkt manuduktør fik han 9/n 1818 utnævnelse til sogneprest til Oslo og Christiania Tugthusmenighet, ordinertes av biskop Bech 21/2 1817 og tiltraadte embedet 13/4. Om Lieunghs ordina
tionsprædiken 2I/s 1817 i Vor Frelsers kirke skriver slotsprest, senere biskop Claus Paveis at «den passeret for en ypperlig tale i den smag og manér, som sidst i 18de og først i 19de aarhundrede var den herskende. Sproget var skjønt og elokvent, ordenen lys og prædikenen overalt, som tale betragtet, et hæderligt kunstverk. Men som [stiftsprovst i Kjøbenhavn H. G.] Clausens discipel, hvilket Lieungh uten tvil er, manglet han liv, kraft og varme . . . . Manden er meget interessant og affabel i omgang, skal besidde overmaade gode kundskaper og er vel i flere henseender en god akkvisition for byen og in specie Oslo menighet». Under 8/3 1823 befordredes han til residerende kapellan ved Vor Frelsers kirke, blev hofprædikant 24/s 1832 og fungerte som konst. stiftsprovst i vakansen 1833. Da kong Oscar I med prinserne Gustav og Oscar kommunicerte i Vor Frelsers kirke med 92 av menigheten 2% 1845 var det Lieungh som forrettet den høitidelige handling. Under 2/e 1846 blev
Stiftsprovst Joachim Lieungh og hustru Kaja f. Heiss.
— -
Lieungh utnævnt til stiftsprovst og sogneprest ved Vor Frelsers kirke, idet han allerede fra V? 1845 hadde forestaat dette embede efter stiftsprovst Munch og fra
17/s 1845 til 16Ai s- a- hadde fungert som stiftets biskop efter avdøde Sørenssen.
Han var en nidkjær og meget dygtig geistlig, med adskillig lærdom og frem- trædende evne som skolemand og administrator. Han var anset for en oratorisk begavelse, og særlig var det en nydelse at høre hans smukke, høie stemme, naar han messet. Søndag 5/i2 1852 blev den gamle stiftsprovst overfaldt av et ildebe- findende, medens han prædiket over dagens tekst; han maatte føres ned av præke- stolen og bringes til sit hjem. Utpaa sommeren kom han sig saavidt at han kunde utføre enkelte kirkelige handlinger, men var fremdeles meget svak og indgav an søkning om avsked. Inden denne blev bevillet avgik han ved døden av kolera 18/9 1853. Medlem av Videnskapsselskapet i Trondhjem 29/g 1832. Et par taler av ham er utkommet i trykken.
Lieungh kjøpte 19A 1849 eiendommen Underhaugsveien 15, hvor han siden var bosat og som efter enkens død blev solgt 4A 1872 til Den norske Lutherstiftelse (Studenterhjemmet). Han var en forstandig økonom og efterlot en ikke ubetyde lig formue.
Gift 21/io 1825 i Skedsmo med Karen Dorothea Heiss, f. 23/ia 1799 i Skedsmo og død l2A 1871 i Aker; datter av oberstløitnant, krigskommissær Christian Otto Heiss og Maren Sophie Harbou.
Christian Otto Heiss, døpt 13/s 1764 i Stokke og død Vs 1821 paa Asak i Skedsmo, var søn av dragonkaptein Friederich Sigismund Heiss fra Hattstedt ved Husum og Marthe Marie Iversdtr. av Stokke;
han blev secondløitnant 1785 og premierløitnant 178S ved 2. Søndenfjeldske dragonregiment, gik 1789 over i Akersh. dragonreg. og blev i 1795 ritmester; i 1803 blev han land- og sjøkrigskommissær i Christiansands stift, s. a. overkrigskomm. med majors rang, forflyttedes i 1809 til Akershus stift og fik 1811 oberstløitnants titel. Gift ll/i 1790 i Skedsmo med Maren Sophie Harbou, døpt s.steds °/u 1767 og død 10/7 1848, datter av oberstløitnant Otto Harbou og Maria Post Michelet, hvis forældre igjen var oberstløitnant Christian Frederik Michelet og 2. hustru Johanne Christiane Augusta Holst.
Stiftsprovst Lieungh og hustru hadde seks barn [5 a — 5 f]:
5. a. Pauline Alison Augusta Lieungh, f. 26/s 1826 i Christiania, døde her 25/n 1901; ugift.
5. b. Reinald Fredrik Ottokar Lieungh, f. 18/g 1827 i Christiania, døde ugift 24/is 1894 som rentier paa Berg i Sørum.
5. c. Sophie Henriette Camilla Lieungh, f. 19A 1829 i Christiania og død 25/u 1909 i Tønsberg.
Gift 8/i 1857 i Christiania med sin fætter Fredrik Sigismund Schiørn, f.
l78 1830 i Skedsmo og død 13/is 1908 i Tønsberg; søn av ritmester Johan Schiørn og Louise Heiss, Efter at ha tat examen artium i 1848, ex. philos, i 1849 og theologisk embedsexamen i 1854, alle med laud., vikarierte han en kort tid ved Kongsberg skole og var saa privatlærer i Rødenes til han 9A
2 — Finne-Grønn : Familien Lieungh.
— 18 —
1859 utnævntes til pers, kapellan hos presten H. U. Sverdrup i Balestrand, hvis medhjelper han siden blev ved hans utarbeidelse av Pontoppidans For
klaring. Den 26/s 1868 befordredes Schiørn til sogneprest til Varteig, 29/is 1876 til sogneprest til Sarpsborg og 22/ia 1883 til sogneprest til Vaale i Jarls berg, hvor han virket til han tok avsked 23/a 1903. Provst i Nordre Jarlsberg 2G/u 1887. Stortingsmand fra Sarpsborg 1880—82 og 1883—85; i Vaale valgmand 1885—94; forlikskommissær i Vaale fra 1889 til han tok avsked fra sine embeder i 1903 og flyttet til Tønsberg. Av hans talrike artikler i den theologiske fagpresse og i aviser, hvorom forøvrig henvises til Halvorsens Norsk Forfatter-Lexikon, kan nævnes latinske digt til Sven Brun og professor Gisle Johnsen, indtat i Luthersk Kirketid. 5. række IX og XVI, hans artikkel «Den kristelige moral og theatret» i Aftenbladet 1878 nr. 252 og en brochure «Om konfirmationstvangen», 1884, som feilagtig bærer Gisle Johnsens forfatternavn.
Hans manuskript om den norske geistlighet er skjænket Riksarkivet.
5. d. Nicoline Annette Marie Lieungh, f. 31/i 1831 i Christiania og død der % 1831.
5. e. Leopold Alexis Wendelboe Lieungh, f. V12 1832 i Christiania og her død 30/n 1904. Efter at ha tat examen artium i 1853 med non contemn. og ex.
philos, i 1854 med haud illaud. studerte Alexis Lieungh en tid theologi, men maatte efter nogen tid slutte hermed av helbredshensyn og kjøpte 3A 1863 gaarden Vestre Melvold og 21/5 1872 tillike Østre Melvold i Sørum. Her drev han som dygtig gaardbruker til 1903, da han flyttet til Christiania og bosatte sig paa sin ældste søster Augustas ejendom Rosenhof, Fagerborggt. 12, som han sammen med søsteren fru Schiørn arvet efter hende.
Gift 1. gang n/9 1866 i Ullensaker med Christiane Marie Ellertsen, f. 24/i2 1840 i Alten og død 1879 i Sørum; datter av distriktslæge Eilert Michael Fredrik Ellertsen og Anne Marie Cecilie Eredland.
Gift 2. gang 3% 1885 i Sørum med Ellen Vist er, f. 22/b 1841 i Tune og død der 15/i 1921; datter av gaardbruker Gunder Thor sen Vister og Berthe Halvorsen.
Eilert Diriksen tok 4/o 1732 borgerskap som høker i sin fødeby Bergen og blev her begr.
4/t 1751 i Nykirkens sogn, hvor han (2. gang) 2/o 1744 ægtet Kwniche With, datter av den fra Bremen indkomne fiskevejer Lndolph With, som fik borgerskap 10/s 1706, og Bodil Ørensberg, som igjen var datter av Hans Eriksen Ørensberg og Alhed Ambrosiusdatter. Hans søn :
Eilert Ellertsen, døbt 2/s 1735 i Nykirken i Bergen, hvor han var skipper og senere kjøb- mand, døde 10/7 1822. Den 5/s 1787 ægtet han i Bergens domkirke sin tredje hustru Dorothea Olstad, som var vokset op i Christiania og datter av Hans Isak Hansen Olstad. Hans søn :
Eilert Elleitsen, f. l3/s 1788 i Bergen, blev kjøbmand i Christiania og kjøpte Lambertsæter i Østre Aker, hvor han siden bodde som proprietær og døde 13/i 1827. Gift 28/a 1812 i Aker med Sara Marie Brochmann, f. 23/a 1790 i Aker og død 8/io 1872 i Ullensaker, datter av Michel Nilsen Brochmann paa Lambertsæter og Abigael Thomasdtr. Rogaas\ hun blev efter Ellertsens død gift med proprietær Carl Schøyen til Skøien og Lambertsæter, død u/t 1861 i Oslo, 58 aar gl. Sønnen:
Gaardbruker Alexis Lieungh og hustru Christiane Marie f. Eilertsen.
— 20 —
Eilert Ellertsen, f. 19/7 1814 i Aker, tok norsk medicinsk examen i 1838 og praktiserte i Svelvik, til han i 1840 blev distriktslæge i Alten og Talvik, forflyttedes 1845 bl Nordre Østerdalen, i 1853 til Søndre Fosen og s. a. til Indre Nordhordland, i 1862 til Øvre Romerike og 1863 til Ullensaker. Han tok avsked i 1878 og døde 25/a 1893 i Christiania. Gift 12/s 1840 i Hurum med Anne Marie Cecilie Fredland, f. 12/i 1814 i Hurum og død 10/2 1893 i Christiania, datter av proprietær til Tofte og Rød Mathias Fredland og Christiane Olsdtr. Dahl. Deres datter:
Christiane Marie Ellertsen, gift med ovenn. L. A. W\ Lieungh.
Alexis Lieungh hadde syv barn [6 a — 6 g]:
6. a. Joachim Jørgensen Lieungh, f. 18/s 1868 i Sørum; gaardbrukerpaa Vister i Tune, som han kjøpte 14A 1893 og hvor han harutført et meget betydelig arbejde paa jordvejens forbedring. Ved siden herav har han drevet grøntsakedyrkning med handelsgartneri og frugtavl i stor stil ved ut
plantning av omkring 1000 frugttrær paa ejendommen. Som leder av officielle havebrukskurserpaa Vister har han indlagt sig megen fortjeneste.
Gift 22/b 1893 i Tune med Betzy Gustava Vister, f. 31A 1858 i Tune; søster av sin egtefælles stedmor. To barn:
7. a. Bertha Marie Lieungh, f. 4/g 1898 i Tune.
7. b. Anna Dorothea Lieungh, f. 9/i 1901 i Tune.
6. b. Eilert Michael Fredrik Lieungh, f. 3/io 1869 i Sørum. Indtraadte i Post- væsenet som assistent ved Bergens postkontor V7 1887 og overflyttedes fra Vi 1890 til hovedkontoret i Christiania, hvor han gjennemgik alle grader og Vn 1914 blev avdelingschef. Beskikket Vg 1916 til postmester paa Lillehammer med kgl. utnævnelse av 2/s 1918. Kjøpte i 1905 Rosenhof i Fagerborggt. i Christiania efter sin far, men solgte igjen i 1916, da han kom til Lillehammer og her kjøpte villa Holmkollen i 1917. Lieungh har deltat meget i Det norske Postmandslags arbeide, var saaledes sekretær i hovedstyret 1910—13 og dettes formand 1914—16. Fra
1904 er han formand i styret for Blindemissjonen II.
Gift 27/g 1899 i Christianssand med Lilly Catharina Abrahamsen, f.
20/n 1877 i Christianssand, datter av varemægler Christian Abrahamsen og Live Barth. Fem barn :
7. a. Gunnar Alexis Lieungh, f. 1G/3 i90i i Fagerborg sogn, Christiania.
7. b. Liv Christiane Lieungh, f. 1G/io 1902 i Fagerborg sogn, Christiania.
7. c. Dagny Lieungh, f. 31/5 1906 i Fagerborg sogn, Christiania.
7. d. Elna Sigfried Lieungh, f. V? 1908 i Fagerborg sogn, Christiania.
7. e. Arne Christian Fredrik Lieungh, f. 13/n 1914 i Fagerborg sogn, Christiania.
6. c. Karl Theodor Lieungh, f. 8/r> 1872 i Sørum, emigrerte 8/s 1901 til Stillwater i Minnesota og arbeidetsomcementstøperog fa^adebygger ved større offent lige og private byggeforetagender først i Stillwater til 1906 og derefter i
— 21 —
Ashland i Oregon til 1910; siden har han været bosat i Holden, Alberta, Canada, optat med jordbruk og fædrift. Kjøpte i 1908 tømmerskog i Søndre Oregon.
Besøkte Norge i 1906 og 1923.
Gift 3/e 1906 i Medford, Jackson country, Oregon, med Johanne Marie Borgen, f. 1869 i Sarpsborg, datter av smedmester Svennung Thorstensen og Olivia Ellertsen. Et barn :
7. a. Marie Lieungh, f. 15/s 1907 i Ashland og død 22/is 1914 i Holden.
6. d. Paul August Lieungh, f. i3/ll 1873 i Sørum. Gaardbruker paa Melvold i Sørum, hvilken eiendom han overtok av sin far 1903 og siden har drevet frem med megen dygtighet. Som medlem av herredstyre og formandskap, av Akershus amts Landhusholdningsselskap og Norges Bondelag har August Lieunghnedlagt et betydelig arbejde, og med stor interesse fremmet elektrici- tetsforsyningen og fællesslagteriets virksomhet og fungert som dommer ved forskjellige landbruksutstillinger.
Gift 21/g 1904 i Frogner, Christiania, med Gunda Emilie Jensen, f.
1878 i Gjerdrum; datter av gaardbruker Jens Jakobsen Aamodt og Berthe Amundsdatter Lønsvold. Syv barn :
7. a. Christiane Marie Lieungh, f. 8/? 1905 i Sørum.
7. b. Fanny Elisabeth Lieungh, f. 10/< 1907 i Sørum.
7. c.Harald Alexis Lieungh, f. 9/io 1908 i Sørum.
7. d. Anna Cecilie Lieungh, f. 27/ia 1909 i Sørum.
7. e. Erling August Lieungh, f. 4/i2 1912 iSørum, hvor han døde l6/s 1915.
7. f.Jens Kristian Fredrik Lieungh, f. 4/?1916 i Sørum.
7. g. Joakim Jørgensen Lieungh, f. 22A 1918 og død 23 A 1918 i Sørum.
6. e. Anne Marie Cecilie Lieungh, f. *% 1875 i Sørum, hvor hun døde 13A 1888.
6. f. Otto Christian Lieungh, f. 10/s 1877 i Sørum, kjøpte Vn 1902 gaarden Gul- lerød i Slagen og drev denne eiendom til Vn 1909, da han solgte den som mindre hensigtssvarende. For tiden bosat paa Nedre Vold i Bærum.
Gift 25/s 1904 i Petri sogn, Christiania, med Marie Kirstine Valen, f.
1880 i Skien og død 26A 1918 i Aasgaardstrand; datter av vognmand Svei nung Helliksen Valen og Karen Halvorsen. To barn:
7. a. Rolf Alexis Lieungh, f. 8/n 1905 i Slagen.
7. b. Elsa Marie Lieungh, f. 12/g 1913 og død 14/is 1913 iSlagen.
6. g. Christiane Marie Lieungh, f. 24/s 1879 i Sørum.
Gift 25/2 1902 i Fagerborg, Christiania, med HansKristian Leisegang, f.
10/3 1876 i Umpumulo, Natal; søn av missionsprest Hans Christian Martin Gottfried Leisegang og Agnete Thorvalda Forseth. Efter ex. artium i 1894 med haud illaud., ex. philos, i 1895 med laud, blev Leisegang cand, theol, i 1900 med haudillaud.; ordinertes til missionsprest 1902, blev stationsbestyrer
— 22 —
paa Umbonambi 1902, seminarbestyrer pa Umpumulo 1904 til 1911, stationsbestyrer og tilsynsmand s.steds 1912 til 1923, alt i Natal.
Senere reisesekretær i Norge, fra V10 1923 i Christiania kreds av Det norske Missionsseiskap; bosat i Ullevaal haveby.
5. f. Fanny Marie Therese Lieungh, f. 25/? 1834 i Christiania, døde lo/io 1909 i Svelvik.
Gift 15/e 1870 i Christiania, Trefoldigheds sogn, med Johan Christian BruunSchaanning, f. 23/n 1845 i Porsgrund og død 27/? 1915 i Tønsberg;
søn av læge Johan JørgenLange Schaanning og LouiseBetzy Bruun. Efter examen artium 1862, ex. philos. 1863 og theologisk embedsexamen 1868, alle med laud, blev han V12 1869 pers, kapellan hos presten Schjelde rup i Kragerø, 10/n 1871 stiftskapellan i Bergen, 17U 1875 sogneprest til Hornindalen og 16/i 1886 sogneprest til Strømmen i Jarlsberg, fra hvilket embede han tok avsked 19fa 1912 fra 14/io at regne.
4. b. Ole Nicolaj Lieungh, døpt 7A 1784 i Skien, hvor han døde lzh 1808, efter fra konfirmationstiden at ha faret tilsjøs; ugift.
4 c Dorothea Marie Lieungh, døpt V9 1785 i Skien, døde 26/is 1822 i Vaale.
Gift n/i 1811 i Vaale med Frederik Anton Dop, f. 29/s 1778 i Slagen og død V12 1849 i Vaale; søn av sogneprest Anders Dop og Kirstine Susanne Bierregaard. Efter at være blit student med laud, i 1795 og theologisk kan didat med haud illaud, i 1800 blev Dop 4/n 1803 personel kapellan hos pre
sten Grønbech i Stokke og kaldtes herfra av grev Wedel Jarlsberg til sogne
prest til Vaale med kgl. konfirmation av 27A 1810. Greven, som hadde jus patronatus, skriver at Dop «fuldkommen hadde betraadt sin fars fodspor i lærdom og vandel; som lærer hadde han frembragt og dannet grevens yngste sønner til konfirmationen». Han forblev til sin død 3/i2 1849 i dette embede og fik ord for at være en dygtig og elskelig prest. I «Rigstidende» 1842 nr.
4 kundgjør han i den skjønneste form sin hustrus tidlige død — «hun høster ædle sjæles løn i den verden efter hvilken mit blødende hjerte længes saa saare for at kunne møte hende og omsider, i forening med mine mig nu omklyngende vemodige moderløse smaa, i navnløs glæde fuldeligen at kunne takke hende for alkjærlighetens trone». Hun hadde i menigheten levet som et lysende mønster paa sand gudsfrygt og kvindelig dyd. Sønnen Theodor August Dop var sogneprest i Gamle Aker og dennes søn igjen, Frederik Anton Dop, advokat.
4. d. Elias Winter Lieungh, døpt 10/s 1786 i Skien og død sammesteds 29A 1859, kom tidlig tilsjøs, deltok i licensefarten under krigen med England og kom i prisonen i Reading 1810. Senere førte han i mange aar skibet «Grev von Bernstorff» for Johan Bioms rederi i Skien i trælastfart paa England, og
Skibsfører Elias Winter Lieungh og hustru Marine Hermine f. Ording.
— 24 —
sluttet sjøen i 1847. Lieungh hadde sit hjem i Skien, hvor han eiet en stor to’etages gaard i Snibetorp, øverst paa bakken i Kongens gate, hvor Meto distkirken siden kom. Her leiet digteren Conrad Schwach i iste etage, medens Lieungh bodde i 2den, hvor en stor sal, almindelig kaldet «Hellig- stuen», avgav møtested søndag eftermiddag for medlemmerne av «Den fri apostolisk-kristelige menighed» i Skien, som var stiftet 4/? 1856 av Gustav Adolph Lammers efter at han 5/g s. a. hadde tat avsked som sogneprest til Skien og V? uttraadt av Statskirken. Til denne nye menighet fulgtes Lam
mers av Elias Lieungh og næsten alle hans barn samt svogeren Ekstorms, hvilke dog atter uttraadte 6. septbr. 1860. Lammers var forstander indtil han i 1860 gjenindtraadte i Statskirken, men menigheten vedblev at ha stor til slutning og existerer fremdeles i Skien. Som sin far var Lieungh en meget statelig og vakker mand, umaadelig barnekjær og meget avholdt. Ved hans død blev bygaarden solgt for 3500 spd.; boet blev opgjort med 5702 spd. i aktiver og 1910 i passiver, hvorefter arvingerne tilfaldt 3792 spd.
Gift V12 1822 i Skien med Marine Hermine Ording, f. 12A 1794 i Skien og død her 16/o 1854; datter av kjøbmand og skibsrheder Boye Petersen Ording og Stisanne Hedvig Blood.
Boye Petersen Ording, f. 1675, rimeligvis i den lille by Ording i Holsten, blev trælasthandler i Skien og her begr. 18/i 1732. Med sin hustru Else Wright, f. 1688 i Larvik og død 23/c 1744 i Skien, datter av forvalter ved Fritzø sagbruk Real f Wright og Kirsten Larsdtr. Schjerven, hadde han 6 barn, som vokste op, derav Kirsten Ording, gift med forann. Elias Win ter, og:
Peter Boyesen Ording, døpt 10/i 1721 i Skien, hvor han døde 1791 som kjøbmand; gift 30/i2 1748 i Brevik med Gunhild Christine Grubbe, døpt 13/o 1730 i Brevik og begr. 7/b 1791 i Skien ; datter av Nils II er man sen Grubbe og Kirsten Larsdtr. De efterlot 6069 rdl. til 8 barn, av hvilke : Boye Petersen Ording, f. 13/is 1756 i Skien, hvor han døde ,8/4 1800 som kjøbmand og skibs
rheder; gift 28/i2 1781 i Skien med Hedvig Susanne Flood, døpt 21/i2 1758 i Skien, hvor død n/4 1807; datter av kjøbmand Jørgen Petersen Flood og Mette Margrethe Hermansdtr. Grubbe. Deres datter var: Marine Hermine Ording, gift med ovenn. Elias Winter Lieungh.
Elias Winter Lieungh og hustru Marine Hermine Ording hadde ti barn [5 a — 5 j]:
5. a. Eline Hermine Lieungh, f. 15/s 1824 i Skien, hvor død 13/s 1911; ugift.
5. b. Alison Christine Lieungh, f. 6/g 1825 i Skien, hvor død 13A 1878; ugift.
5. c. Paul Dorotheus Lieungh, f. 2/s 1827 i Skien, hvor han døde 18/s 1860 som kjøbmand; hans bo blev uten overskud 1860 extradert enken til fri raadighet.
Gift 6/u 1855 i Skien med Carite Lammers, f. 12/tt 1832 i Trondhjem og død 9A 1882 i Skien; datter av sogneprest Gustav Adolf Lammers og Henriette Nicoline Rode. To barn:
6. a. Elias Winter Lieungh, f. 21/s 1857 i Skien, hvor død 21/io 1857.
6. b. Gustav Adolf Lieungh, f. 8/i 1859 i Skien, hvor død 27/is 1859.
Kjøbmand Paul Dorotheas Lieungh.
— 26 —
5. d. Hedewall Ording Lieungh, f. 8A 1828 i Skien og død 4/n 1893 i Larvik, disciplinerte ved Hønefoss apotek fra vaaren 1844 til han tok den pharma- ceutiske medhjelperprøve V7 1848, hvorefter han fra 24/i 1849 dl 31/i 1851 var medhjelper paa Svaneapoteket i Christiania og medbragte fra dettes daværende indehaver, apoteker Peter Møller utmerkede anbefalinger. Han blev cand, pharm. 14/i 1852 med «godt» og fik «meget godt» i specialkarak- terer for chemi og fysik, hvorefter han fortsatte ved Svaneapoteket til han i 1855 blev antat som elev ved telegrafvæsenet og tok den anordnede examen 13/3 s. a., men blev efter andragende fri for at motta ansættelse, idet han avslog at overta den ham tilbudte Skiens station for istedet fra Vi 1855 at bli privat provisor ved Løveapoteket i Christiania. Med apoteker Thaulows vidnesbyrd for utmerket dygtighet forlot han denne post V4 1856 for at drive apoteker Eckells drogeriforretning i Brogaten, som han kjøpte <J/2 1856, men ophørte igjen med denne i 1858 og overtok stillingen som telegrafist av 2. kl. ved Christiania station. Efter i længere tid at ha fungert som pharma- ceut ved det militære medicinaldepot (o: feltapoteker) fik han kgl. bevill.
13/3 1880 til at drive det ved kgl. resol. av 5/4 1879 med personlig privilegium oprettede apotek i Larvik, hvilket under navnet «Svaneapoteket» aapnedes av Lieungh Vi 1881. Kort efter sin tiltrædelse som apoteker rammedes han av et slagtilfælde, hvorfor han siden altid hadde provisor.
Gift 2O/io 1855 i Glemminge med Karen Marie Godager, f. 1828 i I?redrikstad og død 13A 1895 i Christiania, datter av fyrverker Giende r Godager og Grete Pedersdatter Grosli\ hun hadde tidligere været gift med sadelmaker- mester Nils Nilsen, som døde 22A 1853 i Christiania. Syv barn [6 a—6 g]: 6. a. Gustav Adolf Lieungh, f. 31Ao 1856 i Christiania, hvor død 23/ia 1856.
6. b. Grethe Marine Lieungh, f. 10/5 1858 i Christiania.
Gift 28/9 1881 i Christiania med Petter Severin Christensen, f. 22/7 1857 i Solum, søn av skibstømmermand Christen Sørensen og Anne Margrethe Persdatter. Tilsjøs i 15-aars alderen tok Christensen styrmandsexamen i 1876 og for med skibe fra Porsgrund og Brevik til 1881, da han blev styrmand i Winge & Co.s rhederi i Amsterdamerruten. Blev i 1888 skibsfører og fortsatte i samme rute til 1907, da han nedsatte sig som kjøbmand i Porsgrund.
6. c. Gunda Elise Lieungh, f. 15A 1860 i Christiania, hvor død 10/a 1903 ; ugift.
6. d. Erling Lieungh, f. 28/7 1862 i Christiania, gik tilsjøs i 1878 og blev i 1897 skibsfører for det Landgraffske rederi i Skien. I 1923 sluttet han at fare og er bosat paa Bøle ved Skien.
Apoteker Hede wall Lieungh og hans yngre bror Boye Lieungh.
— 28 —
Gift 22/i 1887 i Skien med Karen Marie Salvesen, f. 10/7 1864 s.steds; datter av styrmand Jacob Johannesen Salvesen og Maren Anne Johnsen. Ingen barn, men en adoptivdatter Frida Johanne Lieungh, f. 14A 1888 i Skien, datter av Johan og Emma Andersen.
6. e. Ambjørg Lieungh, f. 2A 1864 i Christiania.
Gift 8/g 1889 i Larvik med Jørgen Fredrik Ording, f. 22/(> 1860 i Skien, søn av kjøbmand Joachim Stockfleth Ording og Marie Elisabeth Bøysen.
Begyndte 1875 i sin fars i 1852 anlagte manufakturforretning, blev associé 1888 og overtok den i 1909. Benyttet kommunemand, formand i Skiens kjøbmandsforening, medlem av bankdirektioner, av Skiens handelskammer og børskomité, interessert i industrielle foretagender.
6. f. Frode Lieungh, f. 2A 1866 i Christiania, var lærling ved apoteket Svanen i Larvik fra 3/l 1880 til 27A 1884, praktiserte derefter ved Skiens nye apotek, ved Svanen i Larvik og ved Orion i Christiania i omtrent fem aar og tok vaaren 1891 apotekerexamen med «meget godt». Kandidat ved Hygiea i Christiania fra V9 1891 til 25/< 1892, ved Svanen i Larvik fra Vs 1892 til 19A 1894 idet han fra 30/n 1893 var autorisert provisor. Fra Vb 1895 til Vn 1902 bestyrte Lieungh Svaneapotekets laboratorier i Chri
stiania for fremstilling en gros av maltextrakter, medicinske extrakter og andre farmaceutiske præparater. Samtidig drev han fra 1894 en liten fabrik for kosmetiske præparater. Efter at ha indehat smaaposter ved flere apoteker blev han Vn 1909 assistent og 72 1912 sekretær i Medicinaldirektoratet, utnævntes 13/i2 1919 til bestyrer av Rikshospitalets apotek og 20/i 1923 til apoteker ved Griinerløkkens apotek i Christiania. Lieungh har publicert ad skillige farmaceutisk-videnskabelige avhandlinger, erholdt i 1894 Videnskabs
selskabets «accessit» for besvarelsen av prisopgaven «En kritisk behand ling av de forskjellige tilberedningsmaater av extrakter», og skrev den far
maceutiske del av det i 1919 utkomne verk «Kommentar til den norske farmakopø». Fra 1900 fast censor ved farmaceutsexamen, fra 1920 fast medlem av og s. a. formand i examenskommissionen.
Gift 1G/io 1897 i Christiania med Anna Birgitte Hansen, f. 27/? 1873 i Christiania, datter av gaardeier Henrik Hansen og Marie Pedersen.
En datter:
7. Mette Margrethe Grubbe Lieungh, f. ,5/is 1898 i Christiania, student 1916.
6. g. Elias Winter Lieungh, f. 31/io 1869 i Christiania, blev i 1893 antat som discipel paa Svaneapoteket i Larvik, fortsatte i 1894 disciplinen ved Sandviken apotek og tok medhjelperexamen 1897 og vaaren 1899 apoteker examen med «godt». Han tjenstgjorde som cand, pharm, ved Skiens
— 29 —
apotek i vel ti aar, bestyrte derefter Kongsvinger apotek i vel syv aar og fik 18/i2 1918 bevilling til at drive Sjøveien apotek i Tromsø fylke.
Gift 14A 1900 i Gamle Aker, Christiania, med Kristiane Dahl, f. 21/s 1863 paa Orkedalsøren, datter av kjøbmand Hans Peter Dahl og Chri
stiane Scherving Bech. To barn :
7. a. Else Lieungh, f. 31/i 1903 i Gjerpen. Student 1922.
7. b. Boye Winter Lieungh, f. 23/s 1907 i Skien.
5. e. Hanna Mathilde Georgine Lieungh, f 22A 1829 i Skien, døde 12A 1873 i Sarpsborg.
Gift 27/io 1850 i Skien med Johannes Christian Hofgaard, f. 4A 1827 i Skien og død 22/i 1876 i Christiania, hvor han, efter tidligere at ha været kjøbmand i Sarpsborg, fra septbr. 1875 drev handel paa hjørnet av Toldbod
gaten og Nedre Slotsgate; søn av skibsfører Peter Andreas Hofgaard og Ottilie Bøttger. Hofgaard blev gift paany 4A 1874 i Skien med sin første hustrus kusine Sttsanna Stribolt, f. Ording, enke efter skibsfører Carl Bernhard Stribolt og datter av skibsfører Hans Kragh Ording og Marie Schytte; hun var f. 14/2 1833 i Skien og døde 28/g 1897 i Christiania.
Hanna Lieungh hadde i sit ægteskap ikke mindre end tolv barn; av disse døde fem ganske tidlig og tre sønner blev gift. Se E. A. Thomle «Familien Hofgaard».
5. f. Boye Oscar Lieungh, f. 7/n 1830 i Skien, hvor død 1831.
5. g. Boye Oscar Lieungh, f. 19/io 1831 i Skien og død der 3/b 1907, ugift. I mange aar betroet fuldmægtig hos Cappelen paa Gimsø kloster og en meget anset og avholdt mand. Han deltok i dannelsen av den Lammers’ske fri- menighet og var med sin dybe frimodige religiøsitet en av dennes bedste og mest tiltalende medlemmer.
5. h. Susanne Hedvig Lieungh, f. 10/n 1832 i Skien, hvor død 24/b 1833.
5. i. Paula Fredrikke Hanna Lieungh, f. 2% 1835 i Skien, hvor død 12/a 1837.
5. j. Georgia Hanna Lieungh, kaldtes Georgine Hanny, f. 14/ö 1837 i Skien, døde der 24/i 1901.
Gift 29/i2 i860 i Skien med Edvard Otto Jonassen, f. 16/n 1823 paa Moss og død 24A 1893 i Skien, søn av fuldmægtig Ole Jonassen og Karen Semb. Efter at ha været brænderibestyrer i Stod bestyrte Jonassen fra 1851 Lundetangens ølbryggeri i Skien, hvor han iste gang blev gift 13A 1851 med Albertine Dorothea Blom, f. 28/o 1823 i Skien og død der 2/s 1859;
eneste barnavefternævnte skibsføre r Albert Dorotheus Blom og Caroline Lieungh.
Jonassen var en meget dygtig mand, som erhvervet sig megen anseelse.
— 30 —
4- e. Paul Frederik Lieungh, døbt 5/io 1787 i Skien, døde J1/io 1835 Paa sjøen som skibsfører fra Skien. Kort efter hans død flyttet hans enke Henriette Elisabeth Waage til Hohenfelde ved Hamburg for at slutte sig til den derværende herrnhuter-menighed og døde n/c 1862 i St.
Georgs sogn, Hamburg. Fire barn [5 a—5 d]:
5. a. Paul Frederik Lieungh, f. 3% 1824 i Skien og død 31/io 1845 i i Hohenfelde; ugift.
5. b. Christian Ludvig Waage Lieungh, f. 12/s 1825 i Skien og døde der n/2 1834.
5. c. Margrethe Elise Lieungh, f. n/7 1827 i Skien og død 27/i 1901 i Hohenfelde som barnløs enke efter Johan Carl Wilhelm Fischer.
En liten arv tilfaldt hendes siegt i Norge.
5. d. Carl Alexis Lieungh, f. V12 1829 i Skien, døde paa sjøen ung og ugift-
4. f. Marthe Elisa Lieungh, f. 2l/g 1788 i Skien, hvor død 8 A 1862, ugift.
4. g. Alison Christine Lieungh, døbt 30/n 1789 i Skien og begr. 4/n 1790.
4. h. Alison Christine Lieungh, f. 25A 1791 i Skien og død der 15/3 1865 Gift Hz 1811 i Skien med skibsfører Christian Severin Balle Eck- storm, døbt 28A 1772 i Lyngdal og død Vn 1845 Paa Grini i Gjerpen, søn av holtzførster Johan Cornelius Eckstorm og Maren Jacobsdtr. Post.
4. i. Caroline Lieungh, døbt 12A 1792 i Skien og død 2A 1839.
Gift 22/i2 1823 i Skien med Albert Dorotheus Blom. f. 3/g 1792 i Skien, søn av trælasthandler Albert Christopherson Blom og Dorothea Chri
stine Johnsen. Han var skibsfører for Jørgen Wrights rhederi i Lange sund, og herfra seilte han for sidste gang ut 2/i 1842; skibet forliste og mandskapet omkom. Deres eneste barn se s. 29.
3. f. Abraham Georg Liungh, døbt 19A 1750 i Nes og der begr. 8/i 1753, var opkaldt efter sin fars ven veier i Christiania Abraham Preus.
3. g. Cathrine Dorothea Liungh, døbt V12 1751 i Nes, blev der begr. 31/i 1788.
Gift 2/9 1774 paa Bjerke i Nes med dragon Hans Nielsen, som ved skjøte av 14A 1776 kjøpte matr.nr. 184 Fosserud i Nes av Jon Gudmundsen og Gulbrand Olsen for 680 rdl., av hvilken sum han mot pant i gaarden fik laane 497 rdl. av Christen Holter paa Hvam. Ved skiftet efter hustruen blev Fosserud igjen solgt til kaptein Thomas Feltmanns enke Karen Holter Gamborg ved auktionsskjøte 27/i2 1788, og prisen var da 900 rdl., hvorhos Hans Nielsen forbeholdtes plassen Fosserudstuen til fremtidig bopæl. Begr.
25A 1792 i Ncs, 50 aar gt
UBERETTIGET TILEGNELSE AV FAMILIENAVNET LIEUNGH.
Gaardmand paa Ødegaarden i Lom John Pedersen og hustru Ragnhild Paulsdtr.
hadde en søn:
Paul Johnsen, f. 27/s og døpt 1824 i Lom, som uten videre antok familienavnet Lieungh og lot dette paaføre sit borgerbrev, da han 2% 1850 tok borgerskap i Chri
stiania som skræddermester. Under dette annekterte familienavn løste han ogsaa borger
skap som handelsmand i Christiania 19A 1874. Han ejet bl. a. Store O i Aker og døde her 5/is 1876.
Av sit iste ægteskap med Haagine Østensen efterlot han en datter og av 2det med Lina Gurine Klernetsen, som døde 1900, 66 aar gi., tre sønner og en datter, som alle kaldte sig Lieungh: Ragnhild Lieungh opholder sig i Amerika, Georg Lieungh døde 2% 1907 i St. Francisco, Carl Lieungh bosat i Christiania, Østen Lieungh i Amerika og Jlulda Lieungh gift med kontorist Kaurin Bakke, Nydalen. Av disse har Carl Lieungh atter barn og barnebarn.
KORTFATTET NAVNEREGISTER.
Aall 14 Aamodt 21 Abrahamsen 20 Andersen 28 Barth 20 Bech 29 Bierregaard 22 Binderup 10 Blom 29, 30 Borgen 21 de Boyset 9 Broch mann 18 Bruun 22 Böttger 29 Boysen 28 Christensen 24 Coldevin 12 Cudrio 12 Dahl 20, 29 Dop 22 Eckstorm 30 Eilertsen 18, 20, 21 Feltmann 30
Fischer 30 Flood 15, 24 Forseth 21 Fredland 18, 20
Frimolin 8 Fugl 9 Gamborg 30 Godager 25 Grosli 25 Grubbe 24 Hansen 28 Harbou 17 Heiss 17 Hjort 12 Hofgaard 29 Hofmann 9 Holmboe 10 Jensen 21 Johnsen 28, 30 Jonassen 29 Jorgensen 12, 14 Lammers 24 Leisegang 2 1 Lemvig 9, 10 Ljungberg 8 Ljung feit 8 Lonsvold 2i Lund 9 Løvenørn 1 o Maar 9 Michelet 17
Nielsen 30 Olstad 18
Ording 12, 24, 28 Pedersen 28 Post 30 Rode 24 Rogaas 18 Salvesen 28 Schaanning 22 Schjerven 24 Schejtli n, 12 Schiorn 17 Schytte 29 Semb 29 Stribolt 29 Toxvaerd 9 Valen 21 Vister 18, 20 Waage 30 Wad 12 Wendelboe 10 Wesseltoft 12 Winter n, 12 With 18 Wright 24 Orensberg 18 Ostbye 1 2
