ET GODT DIGITALT FOTO PÅ TO MINUTTER

INDHOLD

ET GODT DIGITALT FOTO PÅ TO MINUTTER

En vejledning i digital fotografering af hudsygdomme

Udarbejdet af

speciallæge Niels K. Veien i samarbejde med MedCom

START

INTRODUKTION

Et godt digitalt foto på to minutter

Denne CD indeholder en vejledning i digital fotografering.

Vejledningen henvender sig til læger og speciallæger, der er interesserede i at gøre brug af teledermatologisk konsultation i behandling af hudsygdomme.

Enkel teknologi med mange fordele

Digital fotografering er en enkel teknologi med mange fordele:

•

en enkel og sikker dokumentation af hudlidelser

•

let at udveksle

•

let at arkivere

•

enkel at anvende

•

forenkler brugen af teledermatologi

TRYK ESC

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion

Et godt digitalt foto på to minutter Enkel teknologi med mange fordele

Indledning

Formål med digital fotografering af hudsygdomme Fotos med præcis gengivelse af hudsygdomme Høj kvalitet: Det gode og det dårlige foto

Digital fotografering - fordele og ulemper

Udviklingsperspektiv

Udstyr

Hvad skal man bruge?

Digitalt kamera med blitz Mere om spejlreflekskameraer Dybdeskarphed

Nærbilleder

Computer med programmer til billedbehandling og arkivering

Sende via internet eller sundhedsdatanet ADSL-forbindelse

Printer og papir

Fototeknik

Med målsøgekamera Med spejlreflekskamera Belysning

Underbelysning Overbelysning

Hvidbalance

Check af hvidbalance Fokusering

Dybdeskarphed Billedbehandling

Registrering af foto og data

Før fotooptagelse

Få patientens accept

Fjern blikfang og skab et klart budskab En neutral baggrund

Hvad skal billedet vise

Placering af patienten

Patienteksempel I: Patienten er afslappet.

Lokalisering af motiv Patient eksempel II:

Patientens påklædning og placering.

Patient eksempel III:

Fotovinkler og kropsmarkører.

Mundlidelser

Eksempler på hudfotos

Checkliste

ved digital fotografering Checkliste

ved køb af digitalt kamera

Minimumskrav

TILBAGE NÆSTE

Klik på den blå skrift for at gå direkte til emnet. Der er adgang til indholdsfortegnelsen fra alle andre sider.

INDLEDNING

Denne vejledning er en håndsrækning til læger, der selv vil fotografere hudsygdomme.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af erfaringer med digital fotografering i praksis.

Formål med digital fotografering af hudsygdomme

Digitale fotooptagelser skaber grundlag for en hurtigere, bedre og billigere behandling af hudlidelser. Billederne skal dog være af høj kvalitet. Denne vejledning gør det enkelt at leve op til kvalitetskravene uden at bruge megen tid på at fotografere.

Fotos med præcis gengivelse af hudsygdomme

Denne vejledning skal sikre det optimale udbytte af den teledermatologiske konsultation.

Det afgørende er, at et foto gengiver hudlidelsen så præcist som muligt.

Derudover kan det dermatologiske speciale med præcise fotos udvikle bedre undervisnings- materialer samt producere en god før- og efterdokumentation af medicinske eller kirurgiske behandlinger.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Høj kvalitet: Det gode og det dårlige foto

Det er nødvendigt med en høj kvalitet af fotooptagelser, hvis de skal tjene formålet:

Det gode billede

TILBAGE NÆSTE

Det dårlige billede Eksempel 1

Dette er eksempler på uegnede billeder, som er sendt til vurdering af pårørende eller patienter.

INDHOLD

^{TRYK ESC} Det dårlige billede, eksempel 2

Dette er eksempler på uegnede billeder, som er sendt til vurdering af pårørende eller patienter.

Amatørbilleder af angioneurotisk ødem

TILBAGE NÆSTE

DIGITAL FOTOGRAFERING - FORDELE OG ULEMPER

Er man vant til at fotografere med et almindeligt kamera vil man opleve, at der både er for- dele og ulemper ved at anvende et digitalt kamera:

Fordele

•

Ikke behov for film.

•

Kan tage billeder ved beskeden lysmæng-

•

Billederne kan ses straks og tages om, de.

hvis de ikke er gode nok.

•

Billederne kan mailes til kolleger i ind- og udland.

•

Kort forsendelsestid, det tager blot et par sekunder.

•

Billederne kan sendes til grafisk bear- bejdning enten hos en grafiker eller hos en fotohandler.

Ulemper

•

Mange knapper og nye funktioner at holde rede på.

•

Hvidbalance skal justeres efter lyskilden [blitz, glødelampe, lysstofrør, dagslys].

•

Digitale kameraer bruger megen strøm.

Hav derfor et godt lager af batterier.

•

Man skal justere billederne efter optagel- sen.

Udviklingsperspektiv

Det digitale kamera er kommet for at blive. De bliver stadig bedre til prisen: antallet af pixels går op samtidig med at prisen går ned. Med det rigtige papir og en god printer, kan der prin- tes billeder i en kvalitet, der ligner det, vi kender fra et analogt kamera.

Udviklingen med hensyn til opløsning, antal pixels, er ved at stagnere. Markant anderledes chips kan ændre dette forhold.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

UDSTYR

Med et enkelt og letbetjent udstyr kan fotografering af hudsygdomme gennemføres på et par minutter.

Hvad skal man bruge?

For at komme i gang er der behov for dette udstyr:

•

Digitalt kamera med blitz

•

Mere om spejlreflekskameraer

•

Dybdeskarphed

•

Nærbilleder

•

Computer med programmer til billedbehandling og arkivering

•

Internet/sundhedsdatanet

•

ADSL-forbindelse

•

Printer og papir

NÆSTE TILBAGE

UDSTYR

Digitalt kamera med blitz

Målsøgekamera - Autofokus

Målsøgekameraer er uden udskiftelig op- tik, med autofokus, som ikke kan deakti- veres, og de har typisk indbygget blitz.

Pris: 1000-10000 kr.

Spejlreflekskamera

Spejlreflekskameraer har udskiftelig optik, i reglen er der mulighed både for autofo- kus og manuel fokus. Og der kan monte- res specialblitz.

Canon og Canfield har blitzsystemer spe- cielt beregnet til hudfotografering.

Pris i alt: > 10000 kr.

Mere om spejlreflekskameraer Canon Ixus målsøgekamera

Canon EOS D60

spejlreflekskamera med specialblitz forfra og bagfra

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Mere om spejlreflekskameraer

Det digitale spejlreflekskamera har faciliteter, der giver bedre billeder af hudsygdomme:

Dybdeskarphed

Med spejlreflekskameraer er der mulighed for at vælge lukkertid og blændeåbning, hvilket har betydning for dybdeskarpheden.

Nærbilleder

Et 50-60 mm makroobjektiv er velegnet. Det svarer til et 80 mm objektiv til analog fotogra- fering. Selv i et lille lokale kan det meste af kroppen fotograferes, og man kan samtidig opnå nærbilleder.

En mellemring til optikken kan anvendes til ultra-close-up.

NÆSTE TILBAGE

UDSTYR

Computer med programmer

til billedbehandling og arkivering

Computeren skal indeholde et billedbehandlingsprogram, et program til arkivering og et postprogram til udveksling af meddelelser, enten via det åbne internet eller i lukkede net- værk.

Når billederne er optaget, er det tid til at behandle dem i computeren.

•

Billeder kan overføres fra kamera til computer ved hjælp af et kabel, eller - og det er i reg- len hurtigere - med en kortlæser.

•

Billeder taget med høj opløsning* fylder typisk 1 - 5 MB. Hvis man vil opbygge et arkiv af kliniske fotos, er det tilrådeligt at have en stor harddisk og mulighed for nem sikkerheds- kopiering af billederne.

•

Canfield har software til arkivering af billeder. Eller man kan selv opbygge et system, som det ses for eksempel på www.danderm-pdv.is.kkh.dk

*Se Indstilling af billedopløsning

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Sende via internet eller sundhedsdatanet

Der kan være etiske problemer forbundet med at sende billeder af identificerbare personer via det åbne Internet. Det problem kan løses ved at anvende det lukkede sundhedsdatanet.

•

Billeder kan sendes i MedBin standarden via det lukkede sundhedsdatanet sammen med elektroniske henvisninger

•

Med MedBin standarden modtages og lagres billederne automatisk sammen med henvis- ningen i den elektroniske journal.

ADSL-forbindelse

•

Ved udveksling af billeder anbefales ADSL opkobling eller en forbindelse med tilsvarende eller højere hastighed.

•

Billeder i lav opløsning fylder færre kb end billeder i høj opløsning. De fylder mindre og kan bedre håndteres i e-postprogrammer uden at ramme loftet for, hvor mange kb/mb man kan sende ad gangen.

MedBin standarden og “Den gode teledermatologiske konsultation” (DSAM, Dermatologisk Selskab & MedCom).

Klik her for at åbne publikationen.

TILBAGE NÆSTE

UDSTYR

Printer og papir

Inkjet printere er bedst til fotos

Fotokvaliteten fra blækprintere overgår langt den fra dyrere farvelaserprintere.

Alle større inkjet-printerproducenter har specielt optimerede ‘Photo’-modeller, som præ- sterer den største detaljerigdom med hensyn til både farvenuancer og finkornethed.

Photo-printerne har oftest mere end fire farvepatroner, for at kunne blande sig frem til

blandt andet hud-nuancer. Med fordel kan man vælge en printermodel, som har adskilte far- vebeholdere, der kan udskiftes hver for sig, når de løber tør.

Vælg blankt ‘Photo’-papir fra printerens producent, så bliver resultaterne skarpest og mere ensartede.

Læg også mærke til ‘arkiv-levetiden’ ved køb af de bedre papirtyper. Specielle behandlinger i papiret sikrer billederne mod at falme, når de gemmes i længere tid.

Digital fremkaldelse

Har du kun lejlighedsvis brug for print af billederne, kan en fotohandler lave udskrifter af dine billedfiler. Billederne leveres i høj kvalitet, printet på almindeligt fotopapir.

Filerne kan medbringes til fotohandleren på hukommelseskort eller CD.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

FOTOTEKNIK

Her følger en gennemgang af fototekniske finesser, der alle har betydning for, at fotografiet bliver bedst muligt.

•

Med målsøgekamera

•

Med spejlreflekskamera

•

Indstilling af billedopløsning

•

^Belysning

•

Underbelysning

•

Overbelysning

•

Hvidbalance

•

Check af hvidbalance

•

^Fokusering

•

Dybdeskarphed

•

Billedbehandling

•

Registrering af foto og data

NÆSTE TILBAGE

FOTOTEKNIK

Med målsøgekamera

Målsøgekameraer er nemmest og hurtigst at arbejde med. Kameraet indstiller sig automatisk på det valgte motiv. Vær opmærksom på, hvor lyskilden i rummet er placeret, og undgå stærk lys i det valgte billedfelt.

Med spejlreflekskamera

Når man fotograferer med et spejlreflekskamera viser søgeren præcis det, der optages. Foto- grafen kan foretage manuelle indstillinger af kameraet. Der er typisk mulighed for forvalg af blænde og lukkertid. En lille blændeåbning (f-tal på >11) giver rimelig dybdeskarphed. Hvis man er i tvivl om belysningen, tages flere billeder med en blændes forskel.

Ved næroptagelser er manuel fokusering bedst egnet. Man indstiller på den omtrentlige af- stand og bevæger så kameraet frem og tilbage, indtil der er fokus på huden. Nogle kameraer har en lyd ved korrekt fokusering, andre en farveindikator.

Indstilling af billedopløsning

Inden fotografering vælges billedopløsning. Billedopløsning er et udtryk for billedernes in- formationstæthed, man kan også kalde det for mættethed.

•

Lav opløsning: f.eks. 640 x 480 pixels.

Billederne er egnet til teledermatologi, mindre egnet til trykning.

•

Høj opløsning: f.eks. 2048 x 1536 pixels.

Billederne er egnet til trykning, mindre egnede til teledermatologi.

Billeder i lav opløsning rummer færre KB end billeder i høj opløsning. De fylder derfor min- dre og kan bedre håndteres i e-postprogrammer uden at ramme loftet for, hvor mange KB/

MB man kan sende ad gangen.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Belysning

For at få lys nok til at optage billederne med lokalets egen belysning kan man stille optage- hastigheden - i analog fotografering svarer det til ”film”hastigheden målt ved ASA/ISO - til for eksempel 400.

Underbelysning

Et lavt ASA/ISO-tal og dårlig belysning fører til langsom lukkertid og dermed rystede bil- leder, dårlig dybdeskarphed og tab af farver.

Med blitz Uden blitz

TILBAGE NÆSTE

FOTOTEKNIK

Overbelysning

Blitz er egnet til oversigtsbilleder, men ved nærbilleder overbelyses huden ofte.

Indirekte brug af blitz giver dybdevirkning.

Blitz proximalt fra, så ses relieffet af den løse hud bedre

Overbelysning med blitzen giver flade bil- leder.

Med blitz direkte mod hudoverfladen svækkes gengivelsen af hudens struktur.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Hvidbalance

Kameraets hvidbalance afgør, om hud- og sårfarver gengives korrekt med forskellige lyskil- der.Fotoapparatet har ofte en autofunktion, ellers kan man indstille til den aktuelle lyskilde.

I et veloplyst lokale kan man slukke for kameraets blitz og indstille hvidbalancen til den lys- kilde, der er i lokalet, for eksempel dagslys, glødelampe eller fluorescerende lys/neonrør.

Ved at fotografere et stykke hvidt papir kan man bedømme, om hvidbalancen er god nok.

Check af hvidbalance

Med Politikens At Tænke Sig som eksempel vises her forskellen på god og dårlig hvidba- lance:

Lyskilde: Arkitektlampe

Hvidbalance: Glødelampe Lyskilde: Arkitektlampe

Hvidbalance: Automatisk

TILBAGE NÆSTE

FOTOTEKNIK

Fokusering

De fleste målsøgekameraer har udelukkende autofokus. Denne kan drille ved hudfotogra- fering, fordi der ikke er rette linjer at fokusere på. Derfor kører autofokus af og til frem og tilbage uden at kunne fokusere. Man kan lægge en lineal på huden som hjælp, eller fokusere på et sted med linjer for derefter med udløserknappen halvt nede flytte fokus til det ønskede område.

Ved oversigtsbilleder kan søgeren anvendes, men ved close-up bliver den upræcis, så man må anvende displayet bag på kameraet, når man skal stille ind på det ønskede udsnit

Dybdeskarphed

De fleste hudoverflader er afrundede, og billedet bliver bedst, hvis der er god dybdeskarphed Dybdeskarpheden bliver størst med hurtig ”film”hastighed, 400 ASA/ISO, god belysning, og – hvis den kan indstilles manuelt – en lille blændeåbning, altså stort f-tal, for eksempel 11 el- ler større.

Hvis der anvendes zoom, mindskes dybdeskarpheden, jo mere man zoomer.

Dybdeskarphed ved blænde 5.6

Dybdeskarphed ved blænde 22

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Billedbehandling

Ved hjælp af et billedbehandlingsprogram kan man konvertere fra høj til lav opløsning, men ikke den anden vej. I programmet kan farve og lys justeres, og der kan foretages beskæring af billederne.

Fra billeder med høj opløsning kan man udvælge detaljer, som kan forstørres og fortsat gen- give motivet i en god kvalitet.

Den endelige version af et billede gemmes i JPEG-format, som fylder mindre, rummer færre kb, end TIFF-formatet.

Registrering af foto og data

Straks efter optagelsen noteres formodet diagnose og patientdata. Hvis det er muligt, lagres billederne i patientens elektroniske journal, så patientdata følger billederne. Alternativt kan billederne lagres i et billedarkiv med registrering af patientdata.

Hvis billederne skal bruges til undervisning, er et diagnosesystem praktisk. Et sådant ser man for eksempel på www.danderm-pdv.is.kkh.dk

TILBAGE NÆSTE

FOTOTEKNIK

FØR FOTOOPTAGELSE

Det er vigtigt at sikre sig, at patienten vil fotograferes og at give ham eller hende gode instruktioner.

Det er værd at gøre sig overvejelser om, hvordan en hudsygdom bedst gengives med et fotografi:

•

Få patientens accept

•

Fjern blikfang og skab et klart budskab

•

En neutral baggrund

•

Hvad skal billedet vise

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Få patientens accept

Få patientens accept af at blive fotograferet.

Undgå at fotografere let identificerbare smykker, skæg og tatoveringer, selv om patienten har givet sin tilladelse.

Fjern blikfang og skab et klart budskab

Billederne skal være uden overflødigt blikfang som for eksempel særprægede smykker. Be- klædningsgenstande skal kun med, hvis de giver en pointe til billedet. Stropper, sokkekanter og lavthængende underbukser distraherer fra det budskab, man vil bringe med billedet.

En neutral baggrund

Baggrunden skal være så neutral som muligt. En lys væg kan anvendes. Hvis patienten er ca.

_ m fra væggen, undgås slagskygger, hvis der anvendes blitz. Undgå at få stoleben, arkitekt- lamper, skriveborde med kuglepenne mv. med i optagelsen.

Bagsiden af sort joggingstof er velegnet som baggrund. Stofstykker på 1 x 1.5 m dækker de fleste behov. Hvis man har nogle stykker, kan de vaskes jævnligt.

Ved close-up bliver baggrunden diffust mørk, hvis der er > 1 m fra motivet til væg eller gulv.

Hvad skal billedet vise

Først oversigt over distribution, mønster, symmetri/asymmetri, lokalisation. Man fotograferer tilsvarende ét eller flere oversigtsbilleder, som illustrerer så mange af disse pointer som muligt Dernæst detaljer som de enkelte elementer. For at vurdere størrelsen kan man inkludere et referencepunkt i form af et øje, en mundvig, eller lign. Er dette ikke muligt, kan man foto- grafere en lineal af et ikke-reflekterende materiale ved siden af elementet.

TILBAGE NÆSTE

PLACERING AF PATIENTEN

De fleste optagelser kan foretages, mens patienten sidder i konsultationslokalet med en lys væg som baggrund. I visse tilfælde kan billedet vinde ved at motivet placeres på en mørk baggrund. Sørg for at have et mørkt klæde i konsultationen.

•

Patienteksempel I: Patienten er afslappet

•

Lokalisering af motiv

•

Patienteksempel II: Patientens påklædning og placering

•

Patienteksempel III: Fotovinkler og kropsmarkører

•

Mundlidelser

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Patienteksempel I: Patienten er afslappet

Patienten skal være i en afslappet stilling. Ved optagelser af ansigtet skal patienten se lige ud og have et neutralt ansigtsudtryk.

“Forbryderalbumsbilleder” undgås ved at fotografere ansigtet 45º fra siden. Derved fås tillige bedre dybdeskarphed.

Skæve billeder undgås ved at huske, at underkanten af næsen bør flugte med ørets underkant.

Afslappet stilling

Rigtig stilling En god blikretning.

Forkert stilling Hvad mon han kigger på?

TILBAGE NÆSTE

PLACERING AF PATIENTEN

Lokalisering af motiv

Størrelsen og lokalisationen af sygdomselementet

bedømmes nemmere, hvis et øje, et øre eller en mundvig er med på billedet.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

Patienteksempel II:

Patientens påklædning og placering

Optagelser af øvrige legemsdele foretages med så lidt tøj som muligt. Tøj skal kun med, hvis det bidrager til en forklaring om hudlidelsen. (Se evt. fotoeksempel nr. 8)

Hænder og fødder fotograferes som lægen ser patienten. Dvs fingre peger nedad, tæer peger nedad, når dorsalsiden fotograferes, opad når det er plantarsiden.

(Se evt. fotoeksempel nr. 14 - hænder og fotoeksempel nr. 12 - fødder)

Patienteksempel III: Fotovinkler og kropsmarkører

Fotografer i rette vinkler, enten parallelt med en ekstremitet eller vinkelret på den.

Prøv at få en markør af topografien med, fx en axilfold, en skulder, en mammapapil, lidt af crena ani, et knæ, en malleol mv, især på oversigtsbilleder.

Mundlidelser

Ved foto af mundhulelidelser kan man anvende en mundspærre af plastic:

TILBAGE NÆSTE

PLACERING AF PATIENTEN

EKSEMPLER

Eksempel 1

Et konsultationsrum og en velvillig patient med psoriasis.

I det følgende er der nogle eksempler på, hvordan man med enkle midler kan lave gode op- tagelser af hudsygdomme:

Oversigt over fotoeksempler

Klik på det ønskede eksempel 1 Velvilje hos patienten.

2 For meget tøj, forvreden stilling.

3 Fjern det uvedkommende.

4 Arme. Godt foto.

5 Albuers stilling.

6 Albuer. Godt foto.

7 Ben. For meget tøj på.

8 Lår. Godt og dårligt foto.

9 Skinneben. Godt og dårligt foto.

10 Fodrygge. Opstilling til foto.

11 Plantae. Opstilling til foto.

12 Fødder. De færdige fotos.

13 Hænder. Opstilling til foto.

14 Hænder. De færdige fotos.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 2

Sådan skal man ikke gøre. Der er for meget uvedkommende i venstre billede, og på højre billede er armen vredet i en unaturlig stilling.

TILBAGE NÆSTE

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 3

Overflødigt tøj er væk, og ar- mene kan fotograferes med et stykke sort joggingstof som baggrund.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 4

En god optagelse af psoriasis på underarmene.

Rolig sort baggrund, men uret distraherer.

TILBAGE NÆSTE

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 5

Albuerne kan fotograferes i denne stilling.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 6

Resultatet af fotografering af albuerne.

TILBAGE NÆSTE

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 7

Ved fotografering af benene skal tøjet fjernes fra optagelsen.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 8

Distraherende beklædning ved foto af psoriasis på lårene.

Roligt billede af psoriasis på lårene.

TILBAGE NÆSTE

(Tilbage til ‘Placering af patienten’)

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 9

Sokkerne distraherer.

Roligt billede af psoriasis på crura.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 10

Opstilling ved foto af fodrygge.

TILBAGE NÆSTE

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 11

Opstilling ved foto af plantae.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 12

Resultatet af de to opstillinger af foto af fødder.

TILBAGE NÆSTE

(Tilbage til ‘Placering af patienten’)

EKSEMPLER

EKSEMPLER

Eksempel 13

Opstilling ved foto af hænder.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

EKSEMPLER

Eksempel 14

Resultatet af foto af hænder

- oversigtsbillede. Resultatet af foto af hænder

- close-up.

TILBAGE NÆSTE

(Tilbage til ‘Placering af patienten’)

EKSEMPLER

CHECKLISTE

VED DIGITAL FOTOGRAFERING

•

Få patientens tilladelse til at fotografere.

•

Hav kamera og sort klæde tilgængeligt i konsultationslokalet.

•

Tænd apparat og eventuelt tillige blitz.

•

Anbring patienten i en afslappet stilling med neutral baggrund.

•

Vælg udsnit at fotografere – bedst både oversigt og close-up.

•

Undgå at fotografere let genkendelige smykker mv.

•

Registrer optagelsen med patientens data.

INDHOLD

^{TRYK ESC}

CHECKLISTE

VED KØB AF DIGITALT KAMERA

Når du skal købe digitalkamera til teledermatologi, skal du være opmærksom på følgende forhold ved kameraet:

1. Hvor mange pixels giver det til billedet?

2. Hvor mange gange optisk zoom?

3. Hvor stort hukommelseskort? (? MB) 4. Anskaf ekstra batteri.

5. Hvilken optik har kameraet?

6. Har det makro funktion til næroptagelser?

7. Har det andre faciliteter, for eksempel separat blitz?

Minimumskrav

Herunder en kort oplistning af minimumskrav til henholdsvis et målsøgekamera og et spejl- reflekskamera:

Målsøgekamera

Antal pixels: 3 mio. eller mere Optisk zoom: 3 gange

Hukommelseskort: 128 MB eller mere Sørg for ekstra batterikapacitet

Spejlreflekskamera

Antal pixels: 6 mio. eller mere

Objektiv: 50 - 60 mm makroobjektiv Separat blitz beregnet til hudfoto Hukommelseskort: 128 MB eller mere Ekstra batterikapacitet

TILBAGE