Skive Omegns Udstykningsforening S.O.U.
Udstykning af Husmandsbrug III
Jungetgård hovedgård 1922
Skammergård ejerlav 1931
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Forord 2
Jungetgårds historie 3
Skøde for salget af jorden til husmandsbrug 6
Jungetgårds udvikling og jordens dyrkningsværdi 7
Slægten Pedersen på Jungetgård 14
Gårdhistorier 22
De enkelte ejendommes historie 30
Sammendrag af mælkeleverancen 51
Skammergård´s historie 54
Jordens dyrkningsværdi på Skammergaard 67
Ejendommenes historie 74
Sammendrag af mælkeproduktionen 88
Sammenligning af Jungetgaard og Skammergaard 90
Udstykning af husmandsbrug 1910-1938 92
Litteratur 94
Forord
Hvornår jeg reel bliver klar over, at der fra Jungetgård og Skammergård er udstykket 10 henholdsvis 7 husmandsbrug, erindrer jeg ikke. I perioden 1954-1959 gik jeg hver søndag med Jyllandsposten til nogle at husmandsbrugene – dels på Jungetgårdvej og dels på Floutrupvej, så kendskabet har været rimelig godt.
I forbindelse med Øster Møjbæk´s gårdhistorie stødte jeg på Jens Peder Møller, husmandsføreren og som var primusmotor ved udstykning af herregårde i Salling bl.a.
Jungetgård og Skammergård.
Disse to udskiftninger er foretaget i 1922 henholdsvis i 1931 og dermed for 92 år siden og 83 år siden. Da man etablerede disse udskiftninger mente man, at dette kunne blive et levebrug for mange husmænd – det blev det også i mange år – vel op til 1960´erne, men i dag er det fritidslandbrug.
Derfor vurderede jeg, at der kunne være en god historie i, at skrive om disse husmandsbrug´s udvikling frem til 2014.
For Jungetgård´s udstykning har jeg fået megen hjælp af Henning Poulsen, Skive der er barnefødt på Jungetgårdvej 18.
Jungetgård´s udstykning hænger en hel del sammen med familien Pedersen/Langberg
Pedersen, hvorfor jeg har valgt, at tage noget af denne families historie med. Her har jeg fået oplysninger fra Tove Rumpelthiin født Pedersen og Jørgen Landberg gift med min
klassekammerat Tove Dyhrberg Nielsen og Knud Langberg Pedersen – nuværende ejer af Jungetgård.
Indlednings er gengivet noget af Jungetgård´s historie
Ivar Kristoffersen Skjern
September 2015
Jungetgård´s historie
Figur 1: Jungetgård – KMS-kort, ca. 1816
Navne på KMS-kort 1815-1864
Brak eng Myrholms agre Rudtbergs Agre - lille Brokholm Agre Elkiær eng Mølle eng Rudtbergs Agre - store Grettrup lod
Gammel Agre Mølle fald Ræv bak agre Junget lod
Grov fald Norhøis agre Ræv høis agre Skov Fald
Jungetgaards krat Norhøis fald Smide Fald Thise lod
Lade Agre Pekholm eng Sommer holm agre Thorum lod
Lykke fald Qers Heede Stiens/Steens fald Thorum Skov fald Bemærkninger:
* Mindst 28 forskelige lokaliteter/navne er fundet på kms-kortet 1815-1864
* Nogle af navne siger sig selv – f.eks. Ræv
* Lade agre er placeret tæt på selve godset
* Norhøi er placeret øverst mod nord – så nor skal nok tolkes som nord
* Mølle eng og fald hører til Junget Mølle
* Der angivet agre/fald for Brokholm, Grettrup, Junget, Thise og Thorum. Har
fæstebønderne under de nævnte områder haft jord til fælles brug. Jeg har medtaget Skov Fald her – der kan tolkes som Skove – men nok nærmere skovareal
Jungetgård
Historien skal nævnes kun ganske kort. Ejerforhold kan føres tilbage til før 1500-tallet.
Hovedbygningen er opført i 1548 og er på 500 m2 (BBR-oplysninger). En af de øvrige
bygninger er opført 1887 og er på 300 m2. De øvrige bygninger er opført 1965, 1973, 1975 og 2003.
I 1661 er der registreret 9 heste, 49 stk. kvæg, 91 får, 50 lam og 18 svin. I 1777 er der 40 heste og kvæg, 200 fødestude og 100 får. I 1867 (Knud Thøgersen) var der 13 heste, 14 køer, 100 staldstude og 100 får. Af staldstudene blev de 98 solgt om foråret, mens de to øvrige i løbet af sommeren blev slagtet til forbrug. I perioden 1929/30-1959/60 har der været 5 til 8 køer – omregnet fra mælkeleverancen til Nordsalling Mejeri. Omkring 1980 var der 50-60 køer (Knud Langberg Pedersen).
I 1777 (Nicolay Jonge) angives hartkornet = jordens dyrkningsværdi til 38.8 tdr. og det tilhørende bønderjord = fæstegårde udgjorde 309 tdr. hartkorn. På ”udstykningskort 1815- 1864 angives det samlede areal til Jungetgård til 6939.550 kvadratalen svarende til 273.4 hektar. Ved den nye matrikulering 1844 blev hartkornet reduceret til 30.3 tdr. hartkorn. I 1900 var der 360 tdr. ld. ager, 64 tdr. ld. eng, 60 tdr. ld skov og 3 tdr. ld andet eller i alt 268.6 ha Fra danskeherregårde.dk er fundet følgende oplysninger
* 1770: 38.8 tdr. hartkorn
* 1850: 30.3 tdr. hartkorn – ændret beregning i forbindelse med 1844-matriklen
* 1900: 268.6 hektar, 100 køer, 60 kalve, 15 heste og en årlig produktion af 150 fedsvin.
I 1894 sælger A. Gjedde Jungetgård med 30 tdr. hartkorn til sin forpagter Anton Olesen, der 1907 afhænder den til Elis Bay. Mellem 1907 og 1909 overtager et konsortium Jungetgård med 268.6 hektar.
Fra Danmarks herregård er fundet følgende handelspriser:
* 1750: 32.000 rigsdaler
* 1780: 28.140 rigsdaler
* 1894: 130.000 kroner
* 1909: 150.000 kroner
I 1910 overtager Jens Peder Pedersen selve Jungetgård af konsortiet (Jytte Larsen født Jensen og barnebarn) og i 1922 køber Skive omegns udstykningsforening ca. 63 hektar til etablering af 10 husmandsbrug..
Kilde: Børge Iversen
Påbegyndt lade, der ikke var aktuelt ved udstykningen 1922 og derfor revet ned og tømmeret solgt til Århus Domkirke (Knud Langberg Pedersen)
Skøde for salget af jorden til husmandsbrug
(Skive Byhistorisk arkiv, Skive) På Skive Byhistorisk arkiv i Skive er opbevaret protokoller, regnskabsbøger og skøder m.m.med relation til arbejdet i Skive Omegns Udstykningsforening og bl.a. skødet ved salget af jorden fra Jungetgård. I punktform anføres en del af skødets indhold.
* Der sælges ca. 120 tdr. land = 66.2 hektar fra matrikel 1a – samt 1h og 1n. Det endelige areal til udstykning blev ifølge skødet på godt 112 tdr. land = 61.8 hektar, men jeg har registeret 62.9 hektar.
* Der bibeholdes ca. 40 tdr. land = ca. 22 hektar til hovedparcellen og som jord, der ligger omkring hovedparcellen
* Der medfølger 3 af gårdens huse til nedbrydning
* Det første år leverer Jungetgaard 55 sække byg og havre af 200 pund = 5.500 kg samt staldgødning. Med 5.500 kg udsæd til 62.9 hektar svarer det til 87½ kg pr. hektar.
Udsædsmængden i 2012 (Hans Peder Larsen) er 120 kg pr. hektar. Hvis denne mængde har været gældende i 1922 er der kun tilsået 46 hektar, men da det er første år vurderer jeg at alle marker er tilsået med korn.
* Jungetgård skal uden vederlag levere mursand til brug ved opførelsen af bygningerne.
* Aftalen lyder på 900 kroner pr. tønder land eller 1.630 kroner pr. hektar, dog ikke for den yderste af de 2 sandrevler ved fjorden. Den samlede købssum blev på 100.825 kroner
svarende til de 112 tønder land.
* Jungetgaard skal etablere en 10 alen = ca. 6 meter bred vej fra gården til det areal, der ligger syd for gården
* Parcelisterne må anvende det etablerede dræningsnet til dræning fra deres parcel,
* Rentesatsen anføres til 5%
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Billedet er taget fra den nye badebro ved Junget strand og mod Jungetøre - nordpå
Jungetgårds udvikling og jordens dyrkningsværdi
Ved at kombinere kort fra Geodatastyrelsen (KMS-kort), ejendomsoplysninger fra
arkivalieronline.dk, Junget´s gaderegister og sognehistorie ved Vagn Knudsen er det muligt at skabe et godt billede af Jungetgård´s udvikling fra omkring 1815 og frem til 2014.
Figur 2. Jordtilliggende
Bemærkninger År eller andet Hektar (ha) Hartkorn - tdr Hektar/Hartkorn
1 Matrikel 1664 48.0
2 Matrikel 1688 38.8
3 1803 38.8
4 1815-1864 273.4 30.2 9.1
5 1900 268.6 28.6 9.4
6 1909 41.7 3.72 11.2
7 1922 25.9 2.24 11.6
8 1947 23.4 2.11 11.1
9 2014 39.6
Delarealer
10 Matr. 1d 15.5 2.27 6.8
11 Konsortium 92.1 13.60 6.8
12 Husmandsbrug 63.1 8.89 7.1
13 Strømgaard 15.8 1.48 10.2
14 Matr. 1ao 25.9 1.21 21.4
15 Matr. 3-7 29.9 1.25 23.9
- Matr. 3b-7b 4.4 0.48 9.2
- Matr. 3c-7c 6.5 0.59 11.0
- Matr. 3a-7a 19.0 0.18 105.5
16 Matr. au og av 35.7 1.43 25.0
1. Matriklen 1664 viste følgende vurdering af jorden – 48-0-0-0
2. Efter omvurdering af jordens dyrkningsværdi blev hartkornet i 1688 38-6-0-2
3. Efter G. Begtrup var hartkornet i 1803 på 38-6-0-2. Han angiver, at der kun blev betalt skat af 371 tdr. land = 204.6 hektar eller svarende til skat af de 75% af det samlede areal 4. På KMS-kortet 1815-1864 er arealet angivet til de 273.4 ha. Hartkorn angivelsen er dog
fra 1844, men da der givetvis ikke er solgt arealer inden 1844 skulle angivelsen være i orden.
5. Arealet ifølge danskeherregårde.dk. Ved handel 1896 er hartkornet stadig 30.2 tdr.
Angivelsen af 28.6 tdr. hartkorn er ikke angivet ved dato.
6. Et konsortium køber 1907 Jungetgård og går i gang med udskiftning efter 1909, hvor Jens Peder Pedersen køber Hovedgården. Areal og hartkorn er beregnet ud fra salg i perioden 1915-1947.
7. I 1915 sælges 15.8 ha til gården Strømgaard = Fjordvej 90 8. Mellem 1922 og 1947 sælges 2 mindre arealer på i alt 2½ ha.
9. Ifølge Geodatastyrelsen er hovedparcellen matr. 1a på 17.9 ha – d.v.s. er der i perioden 1947-2014 solgt 5½ hektar fra hovedparcellen. Derimod er opkøbt knap 22 ha tilbage af
Jungetgårds jorde. Der er også købt andre arealer under ejerlav Junget by på 25 ha, således at det samlede areal i 2014 udgør 64.6 hektar.
15. Det er muligt at dele matrikel 3-7 i 3 delarealer og med tilhørende hartkorn. Arealerne er beregnet ud fra KMS-kort og ejendomsoplysninger.
Rangeringen af delarealer er foretaget efter stigende antal hektar pr. tdr. hartkorn. Forskellen illustreres delvis af figur 3, der omfatter den nordligste del af Jungetgård´s jorder. Desværre er KMS-kortet 1815-1864 en del utydelig, hvorved ikke alle angivelse af dyrkningsværdien har været muligt at læse. For matr. 3-7 er kun kunnet læses to angivelse, men det er jord, der ikke er dyrkningsværdi, hvilket også er gældende for matr. au. Matr. ao, der reel også omfatter matr. 1z og 1ak er lidt bedre i gennemsnit – primært på grund af jord på 1z og 1ak.
Figur 3: Den nordlige del af Jungetgård´s jorde
I figur 4 er arealfordelingen ført ajour frem til 1996. FL står for Floutrupvej. Matrikel ao har været ejet af Eskjær, men ved en byttehandel er den overtaget af Robert Krogh,
Møgelthorumvej 1.
* Floutrupvej 33 omfatter matr. 7 b på 3.5 ha
* Floutrupvej 35 omfatter 1z+1ak, 7d og 3c-7c. Af kortet fremgår, at der her er foretaget nogle ændringer – jvf. den lidt tykkere sorte streg. Floutrupvej 35 omfattet 18.9 ha.
* Floutrupvej 35A omfatter matrikel av og au og udgør 35.7 ha, hvoraf de 35½ ha er fredskov
* Matr. ao omfatter 25.9 ha. De 10½ er under strandbeskyttelse og 1 ha er fredskov
* Det samlede areal under Floutrupvej udgør 84 ha, hvortil kommer arealer på Savværksvej, der dyrkes af gårde på Floutrupvej
Figur 4: KMS-kort 1972-1996 med angivelser af adresser
Lifakortviser.dk har stillet nogle spændende kort til rådighed og som vises på de følgende 2 sider. Ved udfærdigelse af kortudsnittede, er der taget skyldigt hensyn til, at det er samme målestokforhold.
Floutrupvej 33 matr. 7b og 3.5 ha
Floutrupvej 35
Matr. 7d og 1.1 ha, matr. 1z og 17.8 ha og matr. 1d på Savværksvej 12 på 15.5 ha
Floutrupvej 35a matr. 1av og 0.2 ha matr. 1au og 35.5 ha
I alt 35.7 ha
Matr. ao og 25.9 ha og matr. 9b og 4.1 ha
Ejet af Johan og Birger Schütte, Eskjær og nu af Robert Krog, Møgelthorumvej 1 Ved Birthe Blåbjerg, Geopartner, Skive
Figur 5: Krak-kort påført adresser m.m.
*
har været ejet af Johan og Birger Schütte, Eskjær, men nu Robert Krog, Møgelthorumvej 1**
Er fra Floutrupvej 30 = Bundgård og ejes af de samme MatrikelnumreOplysningerne i ejendomsoplysninger og fra Geodatastyrelsen kan sammenfattes således:
* På KMS-kortet 1815-1864 angives 1 matrikelnummer – nemlig nr. 1
* Matrikel 1 bliver udmatrikuleret i 26 matrikler (1a-1ø)
* Delmatrikler 1aa-1aæ omfatter 25 matrikler
* Delmatrikler 1be-1bl omfatter 11 matrikler og er udmatrikuleret fra 1a-1ø og/eller fra 1aa- 1aæ
* Matrikel 2a-2L omfatter 11 matrikler og er på omkring 2.3 ha, og er udmatrikuleret 1886 for 2a og senere fra 2a. Omfatter blandt andet Junget Mølle i sin tid og nu huse på Fjordvej i selve Junget by.
* Matrikel 3a-7a, 3b-7b og 3c-7c omfatter 15 matrikler
* I alt er der ”etableret” 88 matrikelnumre
* I 2014 er antallet reduceret til 20 matrikelnumre – altså en kraftig reducering i kraft af sammenlægning af matrikler ved handler og sammenlægning/jordfordeling.
Jordens fordeling
Ud fra de foreliggende oplysninger er det muligt at opstille følgende Figur 6:
Område År Hektar Bemærkninger
Jungetgård 1922 25.9
Husmandsbrug 1922 62.9 Se figur 10
Konsortium 1907-1909 87.9 Fra ejendomsoplysninger. Excl. 1z = 4.2 ha, der indgår i Floutrupvej
Strømgård1) 1915 15.8 Beregnet fra KMS-kort
Floutrupvej og matr. ao 84.0 Se figur 4
Sum 276.7
Matr. 1ak og 1av -7.4 Indgår i Floutrupvej, men er udstykket på et tidspunkt fra andre matrikler f.eks. i 1a-1ø og/eller 1aa-1aæ
I alt 269.1
1) Ifølge Knud Langberg Pedersen var der tale om en byttehandel. Hans bedstefar fik i stedet arealer, de senere blev til Jungetgårdvej 5, Jungetgårdvej 9 og Savværkvej 10. For
Strømgårdarealet skulle der 10.7 hektar til pr. tdr. hartkorn, mens der for det modtagene areal kun skulle 5.1 hektar til pr. tdr. hartkorn. Af realregistreret fremgår ikke, om der har været penge involveret eller der er tale om en direkte byttehandel – men en god handel for Jens Peder Pedersen.
Ifølge danskeherregårde.dk skulle der i 1900 være 268.6 ha til Jungetgård, så der er god overensstemmelse mellem tallene – jvnf., at nogle af mine beregninger er foretaget via KMS- kort.
B6454 og B494 – Sundsøre Lokalhistorisk arkiv, Thorum – omkring 1900 henholdsvis 1945
Slægten Pedersen på Jungetgård
Jens Peter Pedersen er født 11. juli 1871 i Ramsing som søn af Peder Sørensen og Dorthe Madsdatter. Ifølge Ramsing realregister drejer det sig om Nørre Ramsingvej 17 med hovedmatrikel 4h. Ved folketællingen 1880 har vi følgende Dorthe Madsdatter og Peder Sørensen og deres børn – i parentes alder: Ane (21), Mads (26), Søren Kristjan (13), Anders Peder (10), Jens Peder (8) og Kristjan (5).
Jens Peder Pedersen bliver gift den 22.12. 1892 i Torrild kirke med Sofie Margrethe Rasmussen, der er født den 4. oktober 1873 i København og døbt i Skt. Johannes kirke.
Hendes forældre er Rasmus Rasmussen, der betegnes som købmand og Anne Mette
Kristensen, der stammer fra Torrild. Familien er ikke fundet ved folketællingen 1880. Sofie Margrethe er konfirmeret 1887 i Torrild kirke med karaktererne mg og mg – kundskab og opførsel. Hendes far betegnes da som husmand og de bor i området Fensholt.
De får børnene:
1. Peder født den 14. juni 1893 i Ramsing, hvor de er indsidder
2. Rasmus Kristian den 10. april 1895 i Fensholt, hvor JPP betegnes som bagersvend 3. Harald den 15. februar 1897 i Hundslund, hvor JPP betegnes som bager
4. Anna født 10. februar 1899 i Hundslund, hvor JPP betegnes som bager 5. Teodora født 8. maj 1901 i Nykøbing Mors, hvor JPP betegnes som bager
6. Esper Andersen Pedersen 21. august 1903 i Nykøbing Mors, hvor JPP betegnes som bager
7. Viggo Hørdum Pedersen født 21. marts 1906 i Vejerslev, hvor JPP betegnes bagermester i Vils
8. Ella Margrethe Ragnild født 6. december 1913 på Jungetgård 9. Nina Meta født 20. december 1917 i på Jungetgård
Foto: Ivar Kristoffersen –september 2014
Peder Pedersen
Bliver gift den 2. december 1919 i Hjerk kirke med Gudrun Jensen Vittrup født den 21.
november 1895 i Haubro som datter af Jens Kristen Jensen Vittrup og Ane Marie Kristensen.
Ved vielsen betegnes Peder Pedersen som gårdmand i Bajlum. Ved barnedåb i 1930 hos Rasmus Kristian Pedersen på Jungetgård er Peder Pedersen i Roslev
Børn:
1a: Sofie født den 7. marts 1923 – døbt i hjemmet - død før dåb i kirken 1b. Ane Sofie født 2. september 1936 – døde 9. måneder senere
1c: NN født den 10. juli 1938, hvor Peder Pedersen betegnes som inspektør
Roslev Kirkegård Rasmus Kristian Pedersen
Bliver gift den 5. november 1926 i Kirkerup kirke ved Roskilde med Helga Sørensen født 12.
oktober 1903.
NB! Ordet kan være skal erstattes med ordet er idet Jens Peder Pedersen er død i 1971 – jvnf.
gravsten. Han ankom ved en færdselsulykke i en vinterstorm
Hans Langberg Pedersen er død i 2006 og Oline Langberg Kjær er død i 2013. Begge er begravet i familiegravstedet for Rasmus Kristian Pedersen.
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014. Familiegravsted Harald Pedersen
Bliver gift den 5. februar 1924 i Junget kirke med Maren Kirstine Kristensen Børsting, der er født den 20. maj 1904 i Grættrup som datter af Karoline Jensen og Karl Kristensen Børsting, Fjordvej 58. Karoline er datter af Anne Kirstine Jensen født 1844 i Skove og Karl Pedersen født 1847 i Harboøre. Han ses også benævnt som Karl Harboør
De bosætter sig på Jungetgårdvej 17 – én af udstykningerne fra Jungetgård og han betegnes som statshusmand og med 5.6 ha = 10 tdr. ld.
Børn:
3a. NN født den 16. august 1924 3b. NN født den 1. december 1925 3c: NN født 8. juli 1930
3d: NN født 12. januar 1934
3e: NN født den 15. juli 1937 og gift. Bor Kærvej i Roslev by
3d: Esper født den 21. august 1939. Han bliver gift med en datter af Rigmor og Thorvald Pedersen, Fjordvej 10 i Nørre Thise. De bygger en selvstændig bygning i forbindelse med Fjordvej 10.
Anna Pedersen
Bliver gift den 15. august 1922 med Niels Ebbesen Nielsen født 30. januar 1896 i Thorum, som søn af Kirsten Marie Hansen og Peder Kristian Nielsen, Møgelthorum. De overtager også et af statshusmandsbrugene fra Jungetgård – Savværksvej 10 på 5.2 ha = 9½ tdr. ld..
Børn:
4a. NN født 1. juni 1923
4b. NN født den 21. juli 1924 og død før fremstilling
4c. NN født 21. juli 1924 og dør før fremstilling 4d. NN født den 15. december 1925
4e. NN født 20. januar 1930 4f. NN født den 25. juli 1934 Theodora (Duddi) Pedersen
I 1917 befinder hun sig i København og ses tilbage nogle år senere i Junget. Den 28. marts 1930 bliver hun gift med Søren Have Olesen fra Højslev og hvor de bosætter sig i
området Komind. Theodora dør i 1990 og er begravet på Højslev kirkegård Børn:
5a: NN født 30. april 1933 5b: NN født 7. oktober 1934 5c: NN født 23. august 1936 5d: NN født 24. december 1944
Højslev Kirkeby Esper Andersen Pedersen
Han immigrerer til USA. Den 25. marts 1924 afrejser han fra Liverpool med skibet Athenia og til New York. I 1936 starter han egen virksomhed i Chicago (U855 – Sundsøre
lokalhistorisk arkiv, Thorum). Inden jul 1936 havde han 10 mand i arbejde. I 1943 rykkede han ind i et millionkompleks, hvor han fremstillede støbeforme af plastik. Ifølge Tove
Rumpelthiin blev han også kaldt plastikkongen. Hvor mange millioner han ejede fremgår ikke af artiklen i Skive Folkeblad. Han oprettede en fond – bl.a. til hjælpearbejde. I 1945 uddelte han ca. 350.000 kroner (= godt 7 mill. i 2013-priser) til forskellige formål. Også herhjemme han har været gavmild. I 1946 køber hans far grunden Rusengvej 12 for 1.800 kroner. Esper Andersen Pedersen bygger pragtvillaen Jungethus, som han den 25. november 1947 køber – nok nærmere hans fond og giver 12.000 kroner (= knap 245.000 kroner i 2013-priser) for hus og grund, der i ejendomsværdi var vurderet til 12.000 kroner. Omkring 1956 arver søsteren Nina og dennes mand Svend Aage Jensen Jungethus. I 2014 ejes Junget af deres datter Jytte
og Vagn Agersnap Larsen, der stammer fra Thorum. Hvor mange han ellers har hjulpet ved jeg ikke, men han skulle ifølge min skolekammerat Jens Kristian Stouby Jensen havde hjulpet en tidligere ansat på Jungetgaard og som i sin ejendom var lidt i økonomiske vanskeligheder.
Ved et besøg i Danmark 1948 træffer han Anna Nilausen fra Sjælland og de bliver gift. Esper Andersen Pedersen dør 1969 i Solvang (Jytte Larsen), mens Anne først dør i 1986. De er begge begravet på Solvang Cemetery/Kirkegård.
Betania Church, Solvang og Solvang Cemetery (Foto: Ron West)
Foto: Max Turpin - 2008 Viggo Hørdum Pedersen
Han bliver gift den 23. januar 1931 i Harre Kirke med Astrid Petra Laura Laursen født den 5.
maj 1911 i Grønning som datter af Asger Laursen og Ane Marie Kristensen. Astrid er søster til Thorvald Laursen, Fjordvej 74.
De bor forskellige steder: Vejsmarkvej 26a, Rybjerg, Fjordvej 76 eller 78 og flytter til Fur efter 1952:
Børn:
7a. NN født den 1. juli 1931 i Junget, hvor Viggo betegnes som hønseriejer 7b. NN født 4. august 1933 i Junget, hvor Viggo betegnes som hønseriejer
7c. Kaj Pedersen født den 2. september 1938, hvor Viggo betegnes som boelsmand. Kaj Pedersen var gift med min kusine Marie Erhardtsen og de boede på Fur.
7d. Ib Pedersen født den 2.september 1938 Kaj og Ib er konfirmeret 1952 i Junget kirke
7e. Jens Langberg Pedersen er født den 18. december 1942 i Rybjerg. Viggo = boelsmand Jeg har gået i skole med ham i en meget kort periode.
7f. Per Hørdum Pedersen er født den 27. januar 1945 i Rybjerg. Viggo = Boelsmand 7g. Hans Viggo Hørdum Pedersen er født den 14. november 1952 i Grættrup. Viggo =
arbejdsmand
Fur Kirkegård Ella Margrethe Ragnild Pedersen
Bliver gift den 27. oktober 1940 med tømrer Visti Vistisen, Rybjerg og født 23. marts 1915 Børn:
8a. NN født 30. januar 1944 på Skive Sygehus. Visti angives som tømrersvend 8b. NN født 19. august 1947 i Roslev. Visti er tømrermester
8c. NN født 1. april 1953 i Frederiksgade. Visti er tømrermester
I 1959 etablerer Visti Vistisen sammen med Bernhard Nielsen firmaet Roslev Huse A/S. I 1964 flytter de firmaet til Skive og bygger en fabrikshal på 5000 m2 og som i 1967 øges med 7000 m2. I 1971 løber de i likviditetskrise og må sælge firmaet.
Resen Kirkegård ved Skive Nina Meta Pedersen
Bliver gift den 6. september 1942 med Svend Aage Jensen Børn:
9a: Tonni født 11. juni 1944 og dør i 1964 9b. NN født 8. maj 1946
Nina Jensen dør 2003 på Breum Ældrecenter. Hun boede indtil 1986 i Jungethus. Svend Aage Jensen døde i 1970 af sklerose i en alder af 47 år (U1227 –Sundsøre lokalhistorisk arkiv, Thorum)
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Svend Aage Jensen er nedsat ved kistebegravelse, mens Nina Jensen er nedsat som urnebegravelse i samme gravsted.
Folketællinger:
1911: Sofie Magrethe Rasmussen og Jens Peder Pedersen og børnene: Peder (1893), Rasmus Kristian (1895), Harald (1897), Anna (1899), Teodora (1901), Esper Andersen (1903) og Viggo (1906). Desuden var der 2 tjenestefolk.
1916: Sofie Margrethe Pedersen og Jens Peder Pedersen. Børn: Peter, Harald, Anna,
Theodora, Esper, Viggo og Elle Margrethe (1913). Logerende: Jens Kristian Pedersen og Jens Marinus Pedersen. Der var 4 tjenestefolk – bl.a. Niels Ebbesen Nielsen.
Derudover: Niels Christian Andersen/Niels Rytter og Kristine Bolette Andersen samt sønnen Knud Aage Andersen = Aage Rytter, der kom til at bo på Vejsmarkvej xx 1921: Sofie Margrethe Rasmussen og Jens Peder Pedersen. Børn: Rasmus, Harald, Vigo
Hørdum, Theodora, Ella Margrethe og Nina Meta (1917). Der var tre tjenestefolk bl.a.
Niels Ebbesen
1925: Sofie og Jens Pedersen. Børn: Rasmus, Theodora, Viggo, Ella og Nina samt Peder og dennes hustru Gudrun.
1930: Sofie Pedersen og Jens Peter Pedersen og børn: Viggo Hørdum og Nina Meta samt Rasmus Pedersen og dennes hustru Helga og deres børn: Jens Peder (1927), Karen Margrethe (1928) og Johan Langberg (1930)
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Kirkestole med våbenskjold
Gårdhistorie
I mindebog over Jens Peder Møller fremgår regnskabet for samtlige udstykninger i Salling foretaget af udstykningsselskabet. Regnskabet for Jungetgård ser ud som følger.
Indtægter:
10 statslån 177.509 kroner
P.O.1) fra 9 parcellister 6.070 kroner
Andre indtægter 2.634 kroner
I alt 186.213 kroner
1) Jeg ved ikke hvad P.O. står for Udgifter:
Købsprisen 100.825 kroner
Opførsel af bygningerne 67.293 kroner
Dræning 475 kroner
Renter 5.245 kroner
Afløsning af et legat 5.996 kroner
Administration 647 kroner
Overskud til parcellisterne (2%) 2.244 kroner
Andre omkostninger 3.488 kroner
I alt 186.213 kroner
Pr. ejendom har købsprisen af jord været godt 10.000 kroner eller knap 1.600 kroner pr.
hektar. Den enkelte ejendom har optaget statslån på i alt 15.000 kroner
(ejendomsoplysninger/arkivalieronline.dk). Regnskabet siger i alt 177.509 kroner, hvilket totalt giver en forskel på 27.509 kroner – et beløb som jeg ikke ved dækker. Pr. ejendom har byggeomkostninger været godt 6.700 kroner. I forbindelse med udstykningen blev 3
avlsbygninger revet ned. Kampesten, mursten og tømmer blev stillet til rådighed for den enkelte bruger (Knud Langberg Pedersen og Henry Christensen), hvorved byggeomkostninger kunne holdes nede på et lavt niveau.
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2015
Til venstre ses kampesten og til højre – tømmer (20x20) – kraftig forstørret
I 2014 er alle på Jungetgårdvej bortset fra et stuehus, der er nyopført efter brand, hvidkalket.
Et billede fra 1952 viser dog, at stuehuset til Jungetvej 9 oprindelig er opført med røde mursten. Savværksvej 10 er også opført med røde mursten og er ikke ændret siden.
Jungetgårdvej 24 har oprindelige ligeledes været med røde mursten. Tømmeret i avlsbygninger er bl.a. tømmer 20x20 cm.
Det bør nævnes, at ved udstykningen af Jungetgård var der en lade under opførsel og som ikke blev færdiggjort. Tømmeret herfra – se billedet side 5, og blev anvendt i Århus
Domkirke. Ifølge Knud Langberg Pedersen blev tømmeret sejlet fra Branden og til Aarhus og hans bedstefar Jens Peder Pedersen fik vistnok ikke pengene fra salget.
Udviklingen med oplysninger via nettet er enorm med hensyn til slægtsforskning. Følgende figurer 7, 8, 9, 10 og 11. PÅ figur 8 og 9 er der på det oprindelige KMS-kort fra 1815-1864 påført adresserne for 10 husmandsbrug. Derudover er med rødt anført jorden´s
dyrkningsværdi, der blev klassificeret efter en skala fra 0-24, og hvor 24 var det maximale Figur 7: Oversigt over husmandsbrugene´s placering
KMS-kortudsnit 1864-1973
Figur 8. Husmandsbrugene nord for Jungetgård
Bemærk, at jorden på J15 = Jungetgårdvej 15 har en dyrkningsværdi, der ligger en del under de omliggende ejendomme. For J15 er gennemsnittet af de observationer 8 svarende til 33%
af den optimale dyrkningsværdi på 24. For J19 giver de 3 observationer et gennemsnit 11.3 svarende til 47% af det maximale.
Sportspladsen ved Jungetgård strand
Anvendes nu bl.a. til Junget musikfestival Figur 9. Husmandsbrugenes placering syd for Jungetgård
Fire af ejendommene syd for Jungetgård er præget af arealer, der går ned mod fjorden – jvnf.
arealerne til højre for den sorte streg.
Matr. 1t hørte oprindelig til Jungetgård, men blev opkøbt af Strømgård = Fjordvej 90. Cirka 2½ ha er senere tilkøbt til Jungetgårdvej 22
Figur 10: Husmandsbrugerne´s placering
LIFA´s kortviser.dk
De blå numre angiver de 10 husmandsbrug. Nr.
7
er bygget 1974 som aftægtsbolig for Helga og Rasmus Kristian PedersenSkiveegnens turist- og erhvervscenter
Figur 11: Krak-kort med angivelse af adresser
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Naturpleje nord for Urhøje og set mod Himmerland
Jeg har tidligere været inde på, at der i jordens dyrkningsværdi = hartkornet pr. hektar er meget forskelligt for Jungetsgård´s jorde. For de 10 husmandsbrug er der i figur 12 udarbejdet en oversigt over de enkelte ejendomme med hartkorn og areal.
Figur 12. Hartkorn, hektar m.m.
Adresse Hartkorn/Tdr Hektar Ha/tdr. Kroner, køb Aflyst Savværksvej 10 1-0-3-2 1.12 5.1 4.6 9.000+6.000 1969/1969 Jungetgårdvej 5 0-7-2-2 0.96 (4.9) 5.1 9.000+6.000 1969/1969 Jungetgårdvej 19 1-0-2-2¼ 1.09 5.5 5.1 9.000+6.000 1964/1964 Jungetgårdvej 9 1-0-0-0¼ 1.00 5.5 5.5 9.000+6.000 1958/1958 Jungetgårdvej 17 0-6-3-0¼ 0.85 5.6 6.6 9.000+6.000 1959/1959 Jungetgårdvej 18 0-7-2-0¼ 0.94 6.9 7.3 9.000+6.000 1993/1975 Jungetgårdvej 24 0-6-3-0¼ 0.85 7.2 8.5 9.000+6.000 1959/1959 Jungetgårdvej 22 0-5-3-01/4 0.73 7.5 10.3 9.000+6.000 1959/1959 Jungetgårdvej 15 0-4-2-1 0.57 (6.2) 10.8 9.000+6.000 1974/1974 Jungetgårdvej 20 0-6-0-2¼ 0.77 8.4 10.9 9.000+6.000 1988/1950
Sum 8.88 62.8 9.000+6.000
Gns.: 0.89 6.3 7.1
Bemærkninger:
* Der er for Jungetgårdvej 5 og Jungetgårdvej 15 ikke angivet areal i
ejendomsoplysninger/arkivalieronline.dk Tallene i parentes er derfor beregnet ved sammenligning med arealer på kortet, hvor arealet kendes.
* Jungetgård 18 og 24 ligger overfor hinanden
* Til statshusmandsbrugene er anvendt 63 ha
* I ejendomsoplysninger er tinglyst 2 lån – på 9.000 kroner henholdsvis 6.000 kroner, og som må formodes at være til jord henholdsvis bygninger. Der er ikke undersøgt om der ved aflysningen er optaget nye lån eller at de bare er indfriet. De 9.000 kroner svarer i gennemsnit til, at der er betalt 1.431 kroner pr. hektar (= godt 42.000 kroner i 2013- priser). De 6.000 kroner svarer til knap 180.000 kroner
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Udsigt fra Urhøje og mod Himmerland
Figur 13. Jordpris pr. hektar og pr. tdr. hartkorn
Adresse Jordpris, kr Hektar Hartkorn, tdr Kroner pr.
Hektar Hartkorn
Jungetgårdvej 20 9.000 8.4 0.77 1.071 11.688
Jungetgårdvej 22 9.000 7.5 0.72 1.200 12.500
Jungetgårdvej 24 9.000 7.2 0.85 1.256 10.634
Jungetgårdvej 18 9.000 6.9 0.94 1.304 9.574
Jungetgårdvej 15 9.000 6.2 0.57 1.452 15.710
Jungetgårdvej 17 9.000 5.6 0.85 1.607 10.588
Jungetgårdvej 19 9.000 5.5 1.09 1.636 8.257
Jungetgårdvej 9 9.000 5.5 1.00 1.636 9.000
Savværksvej 10 9.000 5.1 1.12 1.756 8.036
Jungetgårdvej 5 9.000 4.9 0.96 1.837 9.375
Gennemsnit 9.000 6.3 0.89 1.431 10.124
Bemærkninger:
* Jungetgårdvej 5 har betalt 766 kroner mere pr. hektar end Jungetgårdvej 20
* Pr. tdr. hartkorn har Savværksvej 10 betalt 8.036 kroner, mens Jungetgårdvej 15 har betalt 15.710 kroner pr. tdr. hartkorn – eller en forskel på 7.674 kroner.
Dyrkningsværdien for Savværksvej 10 er 4.6 hektar pr. tdr. hartkorn, mens det for Jungetgårdvej 15 er 10.8 hektar pr. tdr. hartkorn eller af jord med betydelig ringere dyrkningsværdi
* En analyse viser, at med stigende dyrkningsværdi (færre hektar pr. tdr. hartkorn) fås faldene priser pr. tdr. hartkorn – se efterfølgende figur. Den røde linie er bestemt med stor statistisk sikkerhed og viser, at med en forbedring på én enhed falder prisen pr. tdr.
hartkorn med ca. 750 kroner. Konklusionen må være, at jord med ringere dyrkningsværdi er betalt med en overpris.
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000
10,9 9,9 8,9 7,9 6,9 5,9 4,9
Kroner pr. tdr.
hartkorn
Hektar pr. tdr. hartkorn
De enkelte ejendomme´s historie
Form hver ejendom er hentet oplysninger bl.a. via ejendomsoplysninger/arkivalieronline.dk og Vagn Knudsen´s gaderegister og sognehistorie for Junget sogn. På lokalhistorisk arkiv, Thorum er opbevaret Nordsalling Mejeri´s regnskaber fra 1924-25 og indtil 1969-70, hvor Nordsalling Mejeri indgår i Skiveegegnens mejeriselskab. Her er dog kun hentet oplysninger fra hvert 10. år. Der er ikke undersøgt om nogen af ejendommene har deltaget i
ydelseskontrol, hvor der hver måned blev foretaget vejning af den enkelte ko´s mælkeydelse, men da det drejer sig om små brug er det tvivlsom, at de har deltaget. For at få et godt bud på, hvor mange køer, der har været på den enkelte ejendom er i stedet anvendt gennemsnitydelsen for samtlige køer i Danmark for de pågældende år. Der skal ikke herske tvivl om, at mine tal derfor ikke siger hele sandheden – men tæt på. På Jungetkirkegård er bevarede gravstene fotograferet og er medtaget, hvorved hustruen´s navn fremkommer ”gratis”, idet hun ikke nævnes i forbindelse på skøder og lignende.
Jungetgårdvej 5: matr.1h
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1920, mens 2 andre bygninger er opført i 1920 og 2000. I 2014 er der 4.8 ha til ejendommen.
07.08.1922: Anders Kristian Sørensen
Han blev ofte kaldt Anders Vilhelm/Ajs Vilhelm. Hans far´s fornavn var Vilhelm. Han opgav ejendommen i 1929 og flyttede nogle får efter til Skove 5.
Ved folketællingen 1916 tjener Anders Kristian Sørensen (født 1897) på Jungetgård og han findes også her ved folketællingen 1921. Han har givetvis haft et nært forhold/venskab med sønnen Esper Anders Pedersen, som har
hjulpet ham økonomisk i Skove (Jens Kristian Stouby Jensen, Henry Christensen og Knud Langberg Pedersen)
23.05.1929: Niels Kristian Jensen for 21.000 kroner.
Niels Kristian Jensen stammer fra Vejsmarkvej 43. Han er gift med Elna Brinch fra Fur. De flyttede først til Rusengvej 34 og senere til Rusengvej 30.
02.12.1943: Søren Just – fhv. boelsmand Søren Just for 29.000 kroner og vurdering på 11.900 kroner
08.09.1949: Johannes Jensen for 37.000 kroner og vurdering 12.500 kroner
10.10.1952: Frederikke og Laurits Jensen for 50.000 kroner og vurdering på 15.000 kroner De flyttede herefter til Skalborg, Præstegårdsbakken 37.
13.03.1953: Chr. Bigum for 53.000 kroner og vurdering på 15.000 kroner
Krestine og Christian Bigum overtog i 1924 Fjordvej 135 i Junget med 0.62 tdr.
hartkorn.
FT 1930: Ikke fundet FT 1925: Ikke fundet
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet
1924/25 Anders Kr. Sørensen 12.947 4.1 1929/30 Niels Kristian Jensen 11.159 3.3 1934/35 Niels Kristian Jensen 12.772 3.9 1939/40 Niels Kristian Jensen 9.750 2.9
1944/45 Søren Just 10.532 3.4
1949/50 Johannes Jensen 14.453 3.9
1954/55 Chr. Bigum 14.453 4.0
1959/60 Chr. Bigum 11.232 2.9
Bemærkninger:
* Som gennemsnit over årene har der været 3.5 årskøer
* I årene 1939/40 og 1944/45 er gennemsnittet 3.2 årskøer, hvilket skal tolkes derhen, at mælkeydelsen her har været noget lavere en standardydelsen
* I 1959/60 kan mælkeproduktionen været under afvikling.
KB: 1956. Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 9: Matr. 1ag
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1923 og ombygget 2001. En anden bygning er opført 2003. I 2014 er der 2.2 ha til ejendommen.
15.12.1922: Kristen Ejnar Just
02.07.1965: Inger Larsen og Inger Jensen for 40.000 kroner og vurdering på 30.000 kroner Det meste af jorden solgt til Jungetgård
FT 1930: Petra og Ejnar Just og Børge (1921) Mary (1923), Oda (1927) og Elga (1930) FT 1925: Petra og Ejnar Just og Børge (1921) og Mary (1923)
Vort sogn´s historie i 100 år – 1952:
Ejnar Just er født i Thise den 15. juli 1896, mens Petra Just er født. Nielsen den 13. maj 1898 i Hestbæk. Ved overtagelsen var der 5½ hektar og de ældste bygninger er opført af Just.
Normal besætning består af 12 kreaturer, 2 heste, 2 søer og 10 svin. Stuehuset er blevet moderniseret inden 1952. Alt i maskiner og aut. Vandværk.
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet Vort sogn 1952 1924/25 Ejnar Just 12.773 4.0
1929/30 Ejnar Just 9.530 2.8 1934/35 Ejnar Just 12.460 3.8 1939/40 Ejnar Just 12.664 3.9 1944/45 Ejnar Just 12.524 4.2 1949/50 Ejnar Just 13.244 3.6
1952 Ejnar Just 4.6
1954/55 Ejnar Just 18.117 5.0 1959/60 Ejnar Just 13.665 3.5 Bemærkninger:
* I 1959-1960 kan mælkeproduktionen være under afvikling, men det tyder på, at mellem 1949/50 og 1954/55 er koantallet blevet øget.
* Som gennemsnit over årene har der været knap 4 køer i gennemsnit
* I 1952 angives, at normal besætning er på 12 kreaturer, hvilket vil svare til 4-5 køer.
* Der er god overensstemmelse mellem 1952 og 1954/55.
Vort sogns historie 1952
kb 1956 og 1976
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Billedet er taget fra Jungetgårdvej 24.
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 15: Matr. 1ae
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1923 og ændret 1971. Øvrig bygning er opført 1971.
Areal i 2014: 1ae på 0.8 ha og 1aø på 6.0 ha, der er købt 1964 15.12.1922: Chr. Østergaard Nielsen
27.06.1924: Anders Mikkelsen/Anders Mikkelsen Nielsen/Anders Bach/Ajs Bak 31.07.1956: Henry Kristensen gift med Aase Sørensen fra Skovevej 5
FT 1930: Anders Mikkelsen født i Thorum og 2 slægtninge = Kirsten Nielsen (= Kirsten Andrea Mikkelsen) og Niels Nielsen = hans forældre. Deres bopæl er givetvis Præstegårdbakken 16 = den gamle skole).
FT 1925: Umiddelbart ikke fundet – ingen med mellemnavn Østergaard Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet
1924/25 Anders Mikkelsen Nielsen 9.273 2.9
1929/30 = Anders Bach 12.947 3.8
1934/35 Anders Bach 13.852 4.2
1939/40 Anders Bach 12.279 3.9
1944/45 Anders Bach 8.266 2.8
1949/50 Anders Bach 13.817 3.7
1954/55 Anders Bach 11.024 3.1
1959/60 Henry Christensen 12.286 3.2
1964/65 Henry Christensen 15.167 3.6
Bemærkninger:
* Som gennemsnit over 9 år har der været godt 3.5 årskøer
* Kun 1944/45 har været præget af krigen
* Ved ejendommens overtagelse af Henry Christensen´s var der 4 køer. Henry Christensen nævner desuden, at en del af materialet ved bygning af husmandsbrugene
stammer fra Jungetgård – kampesten, mursten og tømmer.
kb1956 og 1976
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Fra vejsiden henholdsvis havesiden
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 17: Matr. 1ad
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1925 og ændret 1999. Andre bygninger er opført 1925 og 1966. Areal = 5.6 ha i 2014.
11.08.1922: Harald Pedersen fra Jungetgård
27.04.1959: Erik Rumpelthiin for 48.006 og vurdering på 23.000 kroner. Han blev gift med datteren Tove
00.00.1997: Grethe Rumpelthiin – datter af Tove og Erik Rumpelthiin, der flyttede til Roslev 00.00.0000: Jan Rumpelthiin = 4. generation
FT 1930: Harald Pedersen og Maren Pedersen og Karoline (1924), Anne Sofie (1925) og Esther (1930)
FT 1925: Harald Pedersen og Maren Pedersen og Karoline (1924) Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer beregnet
1924/25 Harald Pedersen 11.837 3.7
1929-30 Harald Pedersen 14.262 4.2
1934/35 Harald Pedersen 15.846 4.8
1939/40 Harald Pedersen 11.479 3.6
1949/50 Harald Pedersen 13.751 3.7
1944/45 Harald Pedersen 10.764 3.7
1959/60 Erik Rumpelthiin 17.136 4.4 1964/65 Erik Rumpelthiin 29.165 6.7
1969/70 Erik Rumpelthiin 2.258 0.5
Bemærkninger:
* Besætningen er afviklet 1969/70
* Indtil 1964/65 var det beregnede gennemsnitlige koantal været 4 køer – dog ikke i krigsårene
* I krigsårene er det beregnede koantal 3½ årsko, hvilket betyder, at ydelsen pr. ko er mindre end af mig antaget.
* Da Erik Rumpelthiin overtager ejendommen var der 8 køer – jvnf. 6.7 årskøer i 1964/65
kb: Intet årstal
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 19: Matr. 1ac
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1922 og ændret i 2000. Anden bygning er opført 2000.
Areal i 2014 = 5.5 ha
07.12.1922: Alfred Jacobsen
I 1956 bygger Mette og Alfred Jacobsen på Rusengvej 12. De er gift i Roslev kirke 1920 og d.v.s. guldbryllup i 1970. Alfred flytter til Århus dagen efter (Eva og Henning Poulsen). Den 6. marts 1972 er der skifteretsattest som adkomst for Mette Jakobsen – d.v.s. Alfred Jakobsen må være dø. Samme dag ses, at Mette sælger huset for 83.920 kroner og med en vurdering på 52.000 kroner. Der forefindes ikke bevaret gravsten på Junget kirkegård. Alfred Jacobsen er givetvis begravet i Aarhus (Henry Christensen), men hvor Mette er begravet kendes ikke.
20.06.1956: Gerda og Verner Peter Sørensen for 53.000 kroner og vurdering 15.100 kroner 00.00.1960: Lis og Jens Peder Pedersen – lærer ved Roum skole. Han er søn af Helga og
Rasmus Kristian Pedersen, Jungetgård (Lis Pedersen). Anvendtes som sommerbolig.
00.00.1972: Lis Pedersen og som stadig ejer den i 2014. Jorden er udlagt i brak og skov FT 1930: Mette og Alfred Jacobsen, Jens og Jenny
FT 1925: Mette Jacobsen født 10. februar 1896 i Viborg og Alfred Jacobsen født 15.12.1893 i Mønsted og Jens 1920 i Roslev og Jenny 1921 i Roslev
Vort sogn´s historie i 100 år – 1952:
Udover Jens og Jenny er der sønnen Arne, der er født i 1937. Ejendommen er overtaget 1922 med 10 tdr. ld = 5½ ha. Der er gode nye bygninger. Normal besætning er 10 kreaturer, 2 heste, 1 so og 10 svin, Der er også alt i maskiner.
NB! Alfred Jacobsen er bror til Jens Jacobsen på Jungetgårdvej 24.
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet Vort sogn 1952 1924/25 Alfred Jacobsen 11.122 3.5
1929/30 Alfred Jacobsen 12.434 3.8 1934/35 Alfred Jacobsen 8.528 2.6 1939/40 Alfred Jacobsen 12.032 3.6 1944/45 Alfred Jacobsen 13.185 4.6 1949/50 Alfred Jacobsen 14.564 3.9
1952 Alfred Jacobsen 3.9
1954/55 Alfred Jacobsen 11.595 3.4 1959/60 Verner Sørensen 11.232 2.9 Bemærkninger:
* Som gennemsnit over 8 år er det gennemsnitlige koantal beregnet til 3.5
* I krigsårene er koantallet beregnet til 4, hvilket kunne tyde på en lille udvidelse af antallet
* Den normale besætning angivet i 1952 er på 10 kreaturer, hvilket vil svare til knap 4 køer.
kb1961 og 1976
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Billeder fra vejsiden henholdsvis fra havesiden og udsigten mod syd.
Jungetgårdvej 18: Matr. 1aa
BBR-oplysninger: Stuehuset er bygget i 1922 og ændret i 2000. To andre bygninger er opført 1922 og 2012. Areal i 2014 er 6.9 ha.
11.08.1922: Anton Ove Poulsen
21.08.1996: Jens Stouby for 480.000 kroner og vurdering på 460.000 kroner. Han er søn af FT 1930: Anna Poulsen og Anton Poulsen og Gunnar (1920), Anna Margrethe (1923) og
Erik Christian (1927)
FT 1925: Anna og Anton Poulsen og børnene: Gunnar (1920) og Margrethe (1923) Vort sogn´s historie i 100 år – 1952:
Anton Ove Poulsen er født den 12. februar 1898 i Skove – Fjordvej 47 som søn af Kristoffer Poulsen og Ane Margrethe Mortensen, senere Fjordvej 55 og Kristoffer Poulsen som
pensionist på Fjordvej 69 eller 71. Anna Poulsen er født den 13. oktober 1896 som datter af Kristine Jensen og Kristen Kristensen Præst, Skivevej 94 - Møjbæksbro. Udover de ved folketællingen 1930 nævnte har de børnene Inga (1932), Sigfred (1934) og Henning (1937).
Ejendommen er overtaget i 1922 med 6.6 ha. Bygningerne er gode og nye og der er alt i maskiner. Normal besætning er 12 kreaturer, 2 heste, 3 søer samt svin.
NB!
Anna Præst er søster til Dagmar Jacobsen på Jungetvej 24.
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer beregnet Vort sogn 1952 1924/25 Anton Ove Poulsen 9.840 3.1
1929/30 = Anton Poulsen 17.284 5.1
1934/35 Anton Poulsen 17.520 5.4
1939/40 Anton Poulsen 11.331 3.6
1944/45 Anton Poulsen 8.325 2.8
1949/50 Anton Poulsen 12.814 3.5
1952 4.6
1954/55 Anton Poulsen 12.733 3.6
1959/60 Anton Poulsen 13.906 3.6
1964/65 Anton Poulsen 8.626 2.1
1969/70 Anton Poulsen 5.164 1.1
Bemærkninger:
* Indtil 1964/65 svarer det beregnede koantal til knap 4 malkekøer
* I krigsårene svarer det beregnede koantal til godt 3 malkekøer
* Sønnen Henning Poulsen har fortalt, at de havde 5-6 køer – nok nærmere 5.
* Det tyder på, at mælkeydelsen pr. ko er noget lavere end standardydelsen giver udtryk for
* Fra omkring 1964/65 er kvægbesætningen under afvikling – derfor det faldende koantal
kb1956
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Billederne er taget fra vejsiden henholdsvis gårdsiden.
Stenen er fundet enten på Jungetgårdvej 22 eller 18 Hunden er opkaldt efter den første ejer Anton
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 20: Matr. 1ø
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1990 og ændret 1995. Tre driftsbygninger er opført 1922. Arealet i 2014 udgør 8.4 ha på 1ø og 2.0 ha på 1as
07.12.1922: August Nielsen (brolægger/Pekmand – Vagn Knudsen) 09.04.1926: Hans Chr. Nielsen – en bror
13.07.1929: Thomas Kristian Madsen for 17.500 kroner og vurdering på 9.800 kroner 23.10.1986: Bente Iversen for 700.000 kroner og 430.000 kroner
FT 1930: Thomas Christian Madsen født i Thorum Helga Madsen født i Thoustrup og Marianne født 1927 i Mogenstrup og Aage 1929 i Junget
FT 1925: Ikke fundet Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet
1924/25 August Nielsen 1.643 0.5
1929/30 Thomas Kristian Madsen 11.980 3.5 1934/35 = Kristian/Chr. Madsen 13.292 4.0
1939/40 Chr. Madsen 10.423 3.3
1944/45 Chr. Madsen 8.890 3.0
1949/50 Chr. Madsen 16.089 4.3
1954/55 Chr. Madsen 20.344 5.4
1959/60 Chr. Madsen 20.021 5.1
1964/65 Chr. Madsen 22.953 5.5
1969/70 Chr. Madsen 21.623 4.8
Bemærkninger:
* Indtil 1949/50 - bortset fra 1924/25 er gennemsnittet på 3.5 malkekøer
* I krigsårene er gennemsnittet godt 3 malkekøer
* Så også her er mine betragtninger om mælkeydelsen pr. ko overvurderet
* Fra 1954/55 er gennemsnittet godt 5 malkekøer – altså tale om en lille udvidelse
Kb1956
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Opført efter brand
Helga og Th. Kristian Madsen. Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 22: Matr. 1æ
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1922 og en anden bygning også i 1922. Arealet i 2014 udgør: 1æ på 7.5 ha og 1at på 2.5 ha
07.12.1922: Martinus Olsen
Er født den 19. august 1884 i Thorum som søn af Maren Thomsen og indsidder Jens Peder Olesen
Martinus Olsen var gift med Johanne. Omkring 1919 var de købmandspar på Fjordvej 57 i Grættrup. Ifølge Eva Poulsen født Skov skulle han have haft et alkoholproblem
01.09.1938: Jens Stouby fra Martinus Olesen for 23.000 kroner og vurdering på 9.900 kroner 15.03.1949: Jens Stouby køber matr. 1at for 4.753 kroner
Omkr. 1980: Kis og Karl Aage Stouby
FT 1930: Johanne Olsen født 8. februar 1881 på Fur og Martinus Olsen født i Thorum den 19. august 1884. Børn: Ebba 1815 i Thorum, Svend Aage 1917 i Junget og Jens Peder 1919 i Grættrup
FT 1925: Johanne og Martinus Olsen og børnene: Emil (1910), Else (1913), Ebba (1915), Svend (1917) og Peder (1919)
Vort sogn´s historie
Jens Stouby er født på Fur 1908 og gift med Ane Cecilie Pedersen født i Toustrup i Durup.
Hun er søster til Helga Madsen gift med Thomas Kristian Madsen, Jungetgårdvej 20 og til Johanne Kristoffersen gift med min farbror Peder Kristoffersen, Fjordvej 19 i Nørre Thise.
Der er børnene Maren (1930), Karl Aage (1936), Vagn (1939) og Lilly (1945). De havde først en ejendom i Balling på 3.3 hektar. I 1936 overtog de Jungetgårdvej 22 med 13½ tdr. land = 7½ hektar. Der er senere tilkøbt 4½ tdr. land = 2.5 hektar fra Strømgård, Fjordvej 90.
Besætningen består af 9 køer, 7 ungkreaturer, 2 heste, 2 søer og 10 svin. Der er alt i maskiner og bygningerne er blevet udvidet.
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer beregnet Vort sogn 1952 1924/25 Martinus Olesen 13.910 4.4
1929/30 Martinus Olesen 16.767 4.9 1934/35 Martinus Olesen 18.288 5.5
1939/40 Jens Stouby 16.783 5.2
1944/45 Jens Stouby 10.064 3.4
1949/50 Jens Stouby 23.986 6.5
1952 Jens Stouby 9.0
1954/55 Jens Stouby 25.866 7.3
1959/60 Jens Stouby 18.825 4.8
1964/65 Jens Stouby 38.870 9.3
1969/70 Jens Stouby 29.954 6.6
Bemærkninger
* Indtil 1952 har koantallet været 5 malkekøer i gennemsnit
* I krigsårene er koantallet 4.3 årskøer, hvilket tyder på, at mælkeydelsen pr. ko er lavere end mine forudsætninger.
* I 1954/55 – 1969/70 er gennemsnittet 7 malkekøer
* Sønnen Vagn Stouby, der er født i 1939 husker det som 8 køer
kb1956
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Fra gårdspladsen henholdsvis haven
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Jungetgårdvej 24: Matr. 1ab
BBR-oplysninger: Stuehuset er bygget 1920 og ændret 1998. Arealet i 2014 udgør 7.2 ha 07.12.1922: Martin Steffesen´s bror til Anton Steffesen på Præstegårdsbakken 30.
Martin Steffesen´s mor er Margrethe Maul, og som hører til ”kartoffeltyskerne”.
08.09.1928 Jens Jacobsen
FT 1930: Dagmar Christensen og Jens Jacobsen
FT 1925: Martin Steffesen og Ingeborg Steffesen født 1896 i Lemvig. Børnene Elley (1918) og Vera (1923). Desuden hans bror Anton Steffesen, der senere overtager Præstegårdsbakken 30 efter forældrene.
Vort sogn´s historie i 100 år – 1952:
Jens Jacobsen er født 18. december 1893 i Mønsted og er bror til Alfred Jacobsen på Jungetgårdvej 19. Han er gift med Dagmar Elisabeth født Christensen Præst den 6. oktober 1903 i Thorum. Hun er søster til Anna Jacobsen på Jungetgårdvej 18. Jens Jacobsen overtog ejendommen 1928 med et areal på 6.6 ha. Normal besætning er på 11 kreaturer, 2 heste, 1 so
samt 10 svin. Der er gode bygninger samt alt i maskiner. I 1939 er installeret el, lys og kraft. I 1943 blev marken drænet samt merglet og kalket. De har sønnen Aage, der er født i 1934.
Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet Vort sogn 1952 1924/25 Martin Steffesen 10.019 3.2
1929/30 Jens Jacobsen 11.570 3.4
1934/35 Jens Jacobsen 15.275 4.6
1939/40 Jens Jacobsen 12.899 4.0
1944/45 Jens Jacobsen 11.155 3.8
1949/50 Jens Jacobsen 16.551 4.4
1952 Jens Jacobsen 4.2
1954/55 Jens Jacobsen 13.039 3.7
1959/60 Jens Jacobsen 16.509 4.2
1964/65 Jens Jacobsen 13.370 3.2
Bemærkninger
* Martin Steffesen er døbt Steffesen, men nævnes også som Martin Jensen, hvilket skyldes, at hans far hed Steffen Jensen
* Gennemsnits koantallet over de ni år er 4.3 malkekøer
* I krigsårene er koantallet dog kun 4 malkekøer, der skal tolkes derhen, at ydelsen er ko har været lavere end jeg har antaget
* I 1952 angives antallet af kreaturer til 11 stk., hvilket svarer til 4-5 malkekøer.
Henning Poulsen, hvis moster Dagmar var gift med Jens Jacobsen har fortalt, at Jens Jacobsen ikke gik op i antallet af køer, men dem han havde skulle passes godt. Henning Poulsen erindrer at koantallet skulle være 4-5 køer – nok nærmere 4.
Kb 1956 og 1961
På billedet fra 1961 lige bagved Jungetgård og oppe på bakken ses Jungetgårdvej 19
Vort sogn´s historie 1952
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Savværksvej 10: Matr. 1ah og 1n
BBR-oplysninger: Stuehuset er opført 1922 og tre driftsbygninger er ligeledes opført i 1922 I 2014 udgør arealet på 1ah 2.0 ha.
15.08.1922: Jens Peder Pedersen, Jungetgård
15.12.1922: Niels Ebbesen Nielsen gift med datteren Anna Pedersen fra Jungetgård 26.08.1969: Frederik Saugstrup Nielsen gift med datteren Sofie Marie
FT 1930: Niels Ebbesen og Anna Ebbesen født Pedersen og er datter fra Jungetgård. De har børnene Sofie (1923), Asta (1925) og Jens Peder (1930)
FT 1925: Ikke fundet, men Niels Ebbesen Nielsen fungerede som tællingsmand Mælkeleverance
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet
1924/25 Niels Ebbesen Nielsen 8.201 2.6 1929/30 Niels Ebbesen Nielsen 5.845 1.8 1934/35 Niels Ebbesen Nielsen 5.155 1.6 1939/40 Niels Ebbesen Nielsen 5.472 1.8 1944/45 Niels Ebbesen Nielsen 9.447 3.1 1949/50 Niels Ebbesen Nielsen 9.425 2.6 1954/55 Niels Ebbesen Nielsen 8.194 2.3 1959/60 Niels Ebbesen Nielsen 9.918 2.6 1964/65 Niels Ebbesen Nielsen 12.044 2.9 1969/70 Frederik Saugstrup 16.808 3.7 Bemærkninger:
* Gennemsnittet over de 10 år er 2.5 årskøer
* Vagn Stouby, der har boet på Savværksvej 12, husker det som 2-4 køer, der blev tøjret på marken ved afgræsning
kb og Ivar Kristoffersen – september 2014
Sammendrag af mælkeleverancen fra de 10 husmandsbrug
I figur 14a, b og c er foretaget et sammendrag af mælkeleverancerne fra de enkelte ejendomme
Figur 13a: Mælk, kg leveret til Nordsalling mejeri i årene 1924-25 og 1969-70
Den røde kurve markerer, at uden krigens påvirkning kunne den samlede leverance have fulgt denne kurve. I 1939-40 ”mangler” 35.000 kg mælk, mens der i 1944-45 ”mangler” 40.000 kg, hvilket i stor udstrækning skyldes manglende import af oliekager (f.eks. bomuldsfrøkager og soyaskrå), hvorved forsyningen med protein var sænket kraftigt – fodringen måtte klares med hjemmeavlet grovfoder og korn. Leverancen fra Jungetgård´s husmandsbrug udgør omkring 1½% indtil 1964/65 af den samlede leverance til Nordsalling Mejeri A/S
70000 80000 90000 100000 110000 120000 130000 140000 150000 160000
1924-251929-301934-351939-401944-451949-501954-551959-601964-651969-70
Figur 13b: Årlig leverance i kg pr. besætning
Kurve i figur 9b er påvirket af to forhold – nemlig den generelle udvikling: Bedre fodring over årene og besætningsudvidelse. Året 1969-70 viser den generelle udvikling med afvikling af mælkeproduktionen – især på mindre brug.
Figur 13c: Beregnede antal køer i gennemsnit
Denne kurve er selvfølgelig primært påvirket af, at jeg har anvendt landsgennemsnittet for mælkeydelsen pr. ko for hele Danmark. At antallet af køer er faldet i krigsårene er givetvis en forkert tolkning af landsgennemsnittet i forhold til ejendommene på Jungetgårdvej. Mere korrekt er, at ydelsen pr. ko i krigsårene er noget mindre, end jeg har vurderet. Den manglende leverance på 35.000 kg henholdsvis 40.000 kg mælk svarer til 1-1½ årsko.
5000 7000 9000 11000 13000 15000 17000 19000 21000
1924-251929-301934-351939-401944-451949-501954-551959-601964-651969-70
2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5
1924-251929-301934-351939-401944-451949-501954-551959-601964-651969-70
Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014 Udsigt mod Himmerland fra Urhøje
Skammergård´s historie
Kopi: KMS-kort 1864-1973
Kopi: KMS-kort ca.1815
Forstørret 2 gange i forhold til det øverste. Bemærk de store hedearealer, der omfatter mere end halvdelen af arealet. Bygningerne på Skammergård var firelængede.
KMS-kort: 1815-1864
Skammergård er opmålt 1797 – mens kortet er tegnet 1815
Ejere af Skammergård (Delvis afskrift efter Christen Mikkelsen) Før 1675: Kjeldgårds forskellige ejere
00.00.1675: Helvig Krabbe til Vrejlev kloster
12.03.1697: Jep Hansen, der har været fæster fra omkring 1688. Hartkorn 6-3-3-0 = 6.5 tdr.
og med 41 rigsdaler pr. tdr hartkorn eller i alt ca. 265 rigsdaler 03.12.1697: Søren Pedersen Paludan lector Theoælogie ved Viborg Domkirke.
00.00.0000: Thomas Bie, Viborg, der den 12. april 1724 udsteder et pantebrev på 550 rigsdaler til Kield Bøg
20.10.1728: Kield Bøg, pastor ved Karlebye og Woldbye menigheder. Ved auktion 12.04.1729: Herløv Stjernholm, Kjeldgård, der samme dag pantsætter det købte for 1.300
rigsdaler (Kjeldgård og Skammergård) og i alt med 35 tdr. hartkorn eller ca. 37 rigsdaler pr. tønder hartkorn. Det omtales, at Skammergård beboes af Jep Hansen´s enke.
00.00.1755: Rasmus Stjernholm
00.00.1777: Ane Christine Øllegaard Hvas 00.00.1783: Frederik Stjernholm
05.12.1806: Kiersten Nielsdatter med hartkorn 6-3-3-0 = 6.5 tdr og for 1.600 rigsdaler eller ca. 250 rigsdaler pr. tdr. hartkorn
20.12.1831: Mikkel Andersen (yngste søn) for 300 Rigsdaler sølv. Et punkt i skødet er:
Gårdens hartkorn må ikke sælges til at Complettere nogen hovedgård og må ikke pålægges hoveri. I skødet indgår også aftægtsforpligtelse overfor moderen.
04.06.1869: Christen Mikkelsen med gammelt hartkorn 6-3-3-0 = 6.5 tdr. og 1844-hartkorn på 5-4-3-0½ = 5.6 tdr. Købesummen er 3.600 rigsdaler. Aftægtskontrakt til forældrene Mikkel Andersen og Ane Christensdatter og deres begravelse til 1.100 rigsdaler:
Der udstedes obligationer til:
Min datter Maren Nielsdatter gift med Jørgen Mikkelsen, Floutrup på 1.200 rdl Min dattersøn Anders Nielsen – søn af Niels Nielsen Løjengård/Frederiksborg, Selde på 1.200 rigsdaler. Datteren var Kirsten/Kristine Mikkelsdatter og de var gift 1859 i Junget Kirke. Kirsten Nielsdatter den 22. november i en alder af 33 år.
Mine trende sønnedøtre Kirsten Andres, Ane Andrea og Andersine – børn af min afdøde søn Anders (Mikkelsen). Anders Mikkelsen blev 1860 gift med Else Marie Jensdatter – datter af Jens Jensen Bak. Anders Mikkelsen (Bak) dør den 28. april 1866 i en alder af 32 år. Else Marie Jensdatter/Jensen bliver
efterfølgende gift med Peder Erhardtsen – en halvbror til min oldefar.
Adressen er Birkkærvej 6 og med hartkorn 4-0-3-2¼ = 4.1 tdr.
Den 14. juni 1907 overtager Christen Mikkelsen Fjordvej 124 med i alt hartkorn på 0.42 tdr. og 6.6 hektar. Han afstår den 25. marts 1918
Den 24. september 1914 køber Christen Mikkelsen Fjordvej 114 med ¼ album i hartkorn = 410 m2. Arvingerne (bl.a. John Mikkelsen) afstår den 1925.
Fjordvej 95 er et lille hus lige efter den gamle skole og lige før man drejer til venstre af Floutrupvej.
John Mikkelsen´s søn Christen overtager 1929 ejendommen på Fjordvej 124 og som han beholder indtil han i 1947 overtager Nygaard, Jungetvej 10.
21.12.1906: John Mikkelsen
* Kreditforeningslån 31.500 kroner
* Kontant og skadesløst i december termin 13.500 kroner
* Samtidig for resten 6.000 kroner
* I alt 51.000 kroner
Heraf løsøre 16.000 kroner
13.12.1930: Skammergård brænder og der indebrænder 70 svin og 11 kalve. Bygningerne var forsikret for 35.000 kroner og løsøret for ca. 50.000 kroner. Der blev
vurderet, at en genopførsel ville koste ca. 90.000 kroner og etablering af løsøret til 100.000 kroner eller i alt 190.000 kroner. Forøgelsen af omkostninger kunne bedriften ikke klare.
03.02.1931: Skive og omegns udstykningsselskab beslutter at købe Skammergård med 97 tdr. land til en pris på 500 kroner pr. tdr. land eller i alt 48.500 kroner.
Regnskabet for udstykningen viser (Mindebog – Else og Jens Peder Møller) Indtægter:
* 6 husmandsbrug a´ 7.500 kroner 45.000 kroner
* 1 husmandsbrug a´ 9.045 kroner 9.045 kroner
* Brandforsikringen 32.457 kroner
* Renter 2.064 kroner
* I alt 88.567 kroner
Udgifter:
* Købesum 81.997 kroner
* Omkostninger (bl.a skat, dræning og renter) 6.570 kroner
* I alt 88.567 kroner
Urhøje Junget - Fursund.dk
Mælkeproduktionen på Skammergaard
Ved branden 1930 angiver Kristian Mikkelsen, at der var ca. 25 køer, 30 ungdyr og 11 kalve, der indebrændte eller i alt 66 kreaturer, der svarer til en normal fordeling af køer, kvier og kalve. Fra regnskabet for leverancen til Nordsalling Mejeri A/S fremgår, at der i 1924/25 og 1929/30 er leveret 39.121 kg henholdsvis 41.553 kg. Med 25 køer svarer det til en ydelse pr.
ko på 1565 kg henholdsvis 1.662 kg. Det er en lav ydelse, når den gennemsnitlige ydelse i Danmark de pågældende år var omkring 3.300 kg pr. ko. Kristian Mikkelsen angiver ca. 25 køer. Såfremt antallet af køer i stedet have været 23, så ville gennemsnitydelsen i stedet have været 1.700 kg henholdsvis 1.800 kg.
Kristian Mikkelsen angiver, at der i den daglige husholdning var der 10-12 personer, hvorved forbruget af mælk også er på et rimeligt ”højt” niveau. Kristian Mikkelsen angiver også hvilke måltider, der daglig indtages på gården:
Morgenmad (æ dover): Rugbrød og kogt mælk
Aftenskaffe (æ nætter): Byggryn kogt i kærnemælk og dertil kogt sødmælk
Middagsmad: selvfølgelig med sovs og en dag om ugen rugbrødssuppe med mælk, ofte stuvede kartofler.
Det er alle produkter hvortil, der anvendes mælk. Vurderingen er dog, at det ikke vil være meget over et ½ kg pr. person. Det totale forbrug om året svarer derfor til omkring 2.500 kg mælk eller svarende til 100 kg pr. ko
Konklusionen må være, at den årlige mælkeproduktion pr. ko max. vil være 1.800-1.900 kg.
Efter branden flytter Lene og John Mikkelsen til Thorum, hvor de sidder til leje, men ret hurtigt derefter købet de i 1931 Nygaard i Selde, Jungetvej 10. Gården var under opførsel og som de bygger færdig. Ifølge bogforlaget ”Dana” var arealet var på 36 tdr. land = 20 hektar. I 1946 er 3 heste, 12 køer, 20 stk ungkvæg og 17 svin. Efterfølgende er angivet John
Mikkelsen´s mælkeproduktion dels på Skammergaard og dels på Nygaard i Selde, og derefter for Chr. Mikkelsen på Jungetvej 10 og før den tid på Fjordvej 124.
Jungetvej 10 fotograferet fra Fjordvej 140. Foto: Ivar Kristoffersen – september 2014
Mælkeleverance for John Mikkelsen og Chr. Mikkelsen
År Navn Mælk, kg Køer, beregnet
Skammergaard
1924/25 John Mikkelsen 39.121 1929/30 John Mikkelsen 41.553 Nygaard, Jungetvej 10
1934/35 John Mikkelsen 44.377 1939/40 John Mikkelsen 34.656 1944/45 John Mikkelsen 36.377 1949/50 Chr. Mikkelsen 49.257 1954/55 Chr. Mikkelsen 44.377
1959/60 Chr. Mikkelsen 54.751 14.9
1964/65 Chr. Mikkelsen 61.723 15.5
1969/70 Chr. Mikkelsen 57.335 Fjordvej 124
1929/30 Chr. Mikkelsen 11.932 1934/35 Chr. Mikkelsen 15.850 1939/40 Chr. Mikkelsen 14.635 1944/45 Chr. Mikkelsen 11.333 Fæstere af Skammergård
1664: Niels Jensen (1664-
1680: Olivia Nielsdatter Hartkorn = 8-0-0-0 = 8.0 tdr.
1688: Jep Hansen (1688-1729) Hartkorn = 6-3-3-0 = 6.5 tdr.
1729: Chresten Chrestensen Nygaard (1729-1777) 1777: Poul Jensen (1777-1786)
NB! Allerede i 1762 benævnes han som af Skammergård.
1783: Jens Olesen Rauf, sandsynligvis kun administrator for ejeren af Kjeldgaard 1786: Anders Pedersen (1786-1805)
1805: Kiersten Nielsdatter (1805-1806) Jep Hansen:
Om ham ved vi ikke ret meget. Han bliver begravet 1. søndag i Fasten = 6. søndag før påske 1729 i en alder af 76 år – d.v.s. han er født omkring 1653.
* Den 29. oktober 1696 bliver Jep Hansen i Skammergaard gift i Selde kirke med Mette Jensd. paa Kieldgaard
* Den 20. juli 1697 får han døbt en datter ved navn Oliva i Junget Kirke.
* Den 20. oktober 1698
* Den 20. august 1699
* Omkring 1707
Jens Jepsen, der den 29. november 1752 bliver gift med Else Jørgensdatter – enke efter Søren Nielsen Kjær og hvor Laust Jepsen, Selde nævnes som forlover. Ved overtagelse af fæstet nævnes han som barnefødt i Skammergård. Gårdens hartkorn er på 10-1-3-0 = 10.2 tdr. og én af de største gårde i Lillethorum. Gården nedlægges i forbindelse med
udskiftningen og indgår efter al sandsynlighed i Ågårdsholm´s jorde.
* Omkring 1708
Lars/Laurids Jepsen, der som Lauritz Jepsøn bliver trolovet den 25. juli 1737 og gift den 23. oktober. Allerede den 28. september 1736 får han et fæste efter Jens Nielsen Hjulmand, Selde og skal gifte sig med hans datter Mette. I fæstet står, at han er barnefødt i
Skammergård. Fæstet omfatter kun ¾ af et fæste på 5-3-0-0¾ = 5.4 tdr. hartkorn. Ved barnedåb i 1740 og 1741 optræder en Jens Jepsen som fadder - soldat i Lill Torum og tieneden i Lil-Torum. Den 21. februar 1768 bliver Lauritz Jepsens Hustrue , nafnl Mette Jensdatter begravet, æt 65 år af Selde – d.v.s. født omkring 1703. Som Laust Jepsen bliver han begravet 15. august 1773 i en alder af 65 år – d.v.s. født omkring
* Vi ved, at i 1680 er fæsteren i Skammergaard Oliva Nielsdatter – så mon ikke Jep Hansen første gang har været gift med Oliva Nielsdatter, som kan være datter af fæsteren 1664 – Niels Jensen.
Chresten Chrestensen Nygaard:
Ifølge fæstebrevet fra 1729 fremgår, at Chresten Chrestensen/Chresten Nygaard er født i Torp, Aasted. Kirkebogen fra Aasted viser, at en Christen Christensen i Aasted får en søn Christen døbt den 31. marts 1700 – det kan være ham, men datoen passer ikke helt med alderen ved begravelsen. Ved fæstets indgåelse er han soldat. Hartkornet er på 6-3-3-0 = 6.5 tdr. Besætningen består at 4 hopper, 2 føl, 1 plag, 3 kiør, 7 kvie, 5 stude, 6 får og 2 grise.
Kvægbesætningen er er på 2.3 stk. pr. tdr. hartkorn, hvilket et over gennemsnittet for området (Ivar Kristoffersen). Han bliver viet 6. søndag efter påske 1731, hvor han betegnes af
Schammergaard med Mette Mortensdatter fra Lillethorum. Ud fra fadderlister må
konkluderes at hun er datter af Morten Christophersen (1665-1729) og Karen Svendsdatter (1670-1741), der kommer fra Thorum Vestergård, Lillethorumvej 27 og med hartkorn 10-7-0- 2 = 10.9 tdr. Mette Mortensdatter dør 1770 i en alder af 64 år – og er døbt 6. januar 1706. Hun har mindst 6 søskende (Ivar Kristoffersen):
