Danish University Colleges
Mini-guide til DGNB
certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Larsen, Tine Steen
Publication date:
2013
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Larsen, T. S. (2013). Mini-guide til DGNB: certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark. Green Building Council Denmark.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 13. Jul. 2022
DGNB systemet i Danmark
DGNB systemet i Danmak tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland.
Systemet er i første omgang målrettet nye kontor- og erhvervsbyggerier, og der udvikles løbende certificeringssystemer for andre bygningstyper også.
Inden for den nærmere fremtid forventes systemer klar til certificering af "Boliger over seks en- heder”, ”Skoler/institutioner”, ”Hospitaler”, ”Eksisterende byggerier” samt ”Bydele”. Vi informerer løbende om fremskridt i udviklingen af nye certificeringssystemer på vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev.
Derudover videreudvikler DK-GBC værktøjer til vurdering af bygningers totaløkonomi (LCC) og samlede miljøpåvirkning over en levetidscyklus (LCA).
DK-GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer, ligesom vi uddanner konsulenter og au- ditorer i DGNB certificeringssystemet i Danmark.
Denne publikation
Mini-guiden er en introduktion til DGNB-certificeringssystemet i Danmark og har til formål at give læseren et indblik i, hvordan hvert enkelt kriterie har betydning for et byggeris samlede bæredygtighed.
Mini-guiden tager afsæt i kriterierne for bygningskategorien ”Nye kontor- og erhvervsbyggerier”, som er det første og grundlæggende certificeringssystem inden for DGNB standarden.
Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariatet på info@dk-gbc.dk for mere infor- mation om DGNB certificering i Danmark.
Læs mere om Green Building Council Denmark på www.dk-gbc.dk, hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev.
IntroduktIon
Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for bydele til det færdige byggeri.
DK-GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede branche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder.
Alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet.
Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at arbejde mod et fælles målbart certificeringssystem. Et system, der radikalt forandrer de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på – hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse.
HELHELDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 DGNB-systemet i Danmark 9 Bedømmelse af bygningen 10 Evalueringsmatricen 11 Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? 13
MILJØ 14 LIvSCyKLuSvuRDERING (LCA) 14 Kriterium 2: Ozonnedbrydning (ODP) 14 Kriterium 3: Fotokemisk ozondannelse (POCP) 15 Kriterium 4: Forsuring (AP) 15 Kriterium 5: Næringssaltbelastning (EP) 15 GLoBALT oG LoKALT MILJØ 16 Kriterium 6: Risiko for det lokale miljø 16 Kriterium 8: Bæredygtig ressourceanvendelse 16 RESSouRCEfoRBRuG oG AffALD 16 Kriterium 10: Fossilt
primærenergibehov (indgår i LCA) 16 Kriterium 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) 16 Kriterium 14: Drikkevandsforbrug
og spildevandsudledning 16 Kriterium 15: Arealbehov 17
ØKoNoMI 18 LEvETIDSoMKoSTNINGER (LCC) 18 Kriterium 16: Levetidsomkostninger 18 væRDIuDvIKLING 19 Kriterium 17: økonomisk fremtidssikring 19
SoCIAL 20 SuNDHED, KoMfoRT oG
BRuGERTILfREDSHED 20 Kriterium 18: Termisk komfort, vinter 20 Kriterium 19: Termisk komfort, sommer 20 Kriterium 20: Luftkvalitet indendøre 21 Kriterium 21: Akustisk komfort 21 Kriterium 22: Visuel komfort 22 Kriterium 23: Brugerstyring 22 Kriterium 24: Kvalitet af nære udearealer 22 Kriterium 25: Tryghed og sikkerhed 23
fuNKTIoNALITET 23 Kriterium 26: Tilgængelighed 23 Kriterium 27: Arealudnyttelse 23 Kriterium 28: Fleksibilitet for
anden anvendelse 24 Kriterium 29: Offentlig adgang 24 Kriterium 30: Forhold for cyklister 25
æSTETIK 25 Kriterium 31: Design og byudvikling 25 Kriterium 32: Bygningsintegreret kunst 25
TEKNIK 26 TEKNISK uDfØRELSE 26 Kriterium 33: Brandsikkerhed 26 Kriterium 34: Støj- og lydisolering 26 Kriterium 35: Klimaskærmens kvalitet 28 Kriterium 40: Renhold og vedligehold 29 Kriterium 42: Demonterbarhed
og genanvendelse 29
PRoCES 30 PLANLæGNING 30 Kriterium 43: Kvalitet i projektforberedelse 30 Kriterium 44: Integreret designproces (IDP) 30 Kriterium 45: Strategi for planlægning 32 Kriterium 46: Bæredygtighed i udbudsfasen 33 Kriterium 47: Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift 33 Kriterium 48: Miljømæssig påvirkning
af byggeplads og konstruktionsproces 34 Kriterium 49: Kvalitetssikring ved
valg af udførende virksomheder 34 KoNSTRuKTIoNER 34 Kriterium 50: Kvalitetsledelse 34 Kriterium 51: Commissioning (idriftsættelse) 35
oMRÅDE 36 Kriterium 56: Risici ved lokalisering 36 Kriterium 57: Påvirkning fra omgivelser 36 Kriterium 58: Området renommé
og sociale forhold 37 Kriterium 59: Miljøvenlig transport 37 Kriterium 60: Serviceudbud 38 Kriterium 61: Forsyningsgrid 38
IndHoLd
HELHELdStAnkEGAnGEn I dGnB
"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de frem- tidige generationers mulighed for at sikre deres behov”.
Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra 1987. De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bære- dygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig produktion mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift.
Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourcefor- brug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger – globale som lokale, samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet.
Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder.
Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed.
De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden – for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar?
Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra 1992.
Miljømæssige bæredygtighed
Økonomiske bæredygtighed Sociale
bæredygtighed
DGNB = bæredygtighed på formel
Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel.
Dermed bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certifi- ceres efter ordningen.
DGNB-certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den om- fatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen – dens performance.
Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio- erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige.
I DGNB betegnes alle elementer som ’kvaliteter’. DGNB-certificeringen vægter de fem forskel- lige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %.
Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres.
Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der inde- holder relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriteriegrupper, kriterier og underkriterier kan ses i evalueringsmatricen på side 11.
22.5 % Miljømæssig
kvalitet
22.5 % Økonomisk
kvalitet
22.5 % Teknisk- kvalitet 10 %
Proces- kvalitet Områdets
kvalitet
22.5 % Sociokulturel og Funktionel
kvalitet
Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen.
HELHELdStAnkEGAnGEn I dGnB
DGNB-systemet i Danmark
Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret 2012.
Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra tekniske eksperter i byggebranchen, som har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske stand- arder, praksis og lovgivning. Der indgår i alt 48 vurderingskriterier i den danske ver- sion, som er opstillet nedenfor:
I ordningen er der to afgørende kriterier, som skal overholdes for, at bygningen overhovedet kan certificeres. Dette er kriterium 20 (luftkvalitet indendørs) og 26 (tilgængelighed).
MILJØ (11 kriterier), f.eks.
− Forsuring
− Materialer
− Drikkevandsforbrug
− Arealbehov
ØKoNoMI (2 kriterier)
− Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider)
− Fleksibilitet for anden anvendelse SoCIAL (15 kriterier), f.eks.
− Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær)
− Kvalitet af nære udearealer
− Tryghed og sikkerhed
− Tilgængelighed
− Forhold for cyklister
− Design
− Bygningsintegreret kunst
TEKNIK (5 kriterier), f.eks.
− Brandsikkerhed
− Klimaskærmens kvalitet
− Renhold og vedligehold
− Demonterbarhed og genanvendelse PRoCES (9 kriterier), f.eks.
− Kvalitet i projektforberedelse
− Strategi for planlægning
− Bæredygtighed i udbudsfasen
− Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder
− Commissioning (idriftsættelse af bygningen) oMRÅDE (6 kriterier), f.eks.
− Forhold omkring bygningens lokalisering
− Områdets renommé og sociale forhold
− Miljøvenlig transport
− Serviceudbud
Bedømmelse af bygningen
Den endelige vurdering af bygningens score foretages via evalueringsmatricen på side 11. Matricen indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede points.
Ud for hvert kriterium angives i matricen de tilhørende evalueringspoints, hvor 10 points i alle kriterier er maksimum.
For kriterier med tilhørende underkriterier angives checkliste-points ud for underkriterierne.
Disse omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterium.
Hvert kriterium vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 inden kvalitetens samlede antal points bereg- nes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af bygningen. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Til slut tildeles bygningen bronze, sølv eller guld, såfremt dette er opnået.
Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende måde:
DGNB evalueringsmatricen
Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af bygningen, ses på højre side i en let forkortet version.
HELHELdStAnkEGAnGEn I dGnB
Samlet
pointsum Minimum point
i hver kvalitet Certifikat
Fra 50% 35% bronze
Fra 65% 50% sølv
Fra 80% 65% guld
DGNB evalueringsmatricen
MILJø
LIVSCyKLUS- VURDERING (LCA)
Global opvarmning 10.0 10.0 3 30.0 30.0
178.5 200.0 89.3% 22.5 %
86.3%
(Guld)
Ozonnedbrydning 10.0 10.0 1 10.0 10.0
Fotokemisk ozondannelse 10.0 10.0 1 10.0 10.0
Forsuring 10.0 10.0 1 10.0 10.0
Næringssaltbelastning 7.1 10.0 1 7.1 10.0
GLOBALT OG LOKALT MILJø
Risiko for det lokale miljø 8.2 10.0 3 24.6 30.0
Bæredygtig ressourceanvendelse 10.0 10.0 1 10.0 10.0
RESSOURCE- FORBRUG OG AFFALD
Fossilt primærenergibehov 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Primærenergibehov og andel
af vedvarende energi 8.4 10.0 2 16.8 20.0
Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 5.0 10.0 2 10.0 20.0
Arealbehov 10.0 10.0 2 20.0 20.0
øKONOMI
LEVETIDS-
OMKOSTNINGER Levetidsomkostninger 9.0 10.0 3 27.0 30.0
47.0 50.0 94.0% 22.5 % øKONOMISK
FREMTIDSSIKRING økonomisk fremtidssikring 10.0 10.0 2 20.0 20.0
SOCIAL
SUNDHED, KOMFORT OG BRUGER- TILFREDSHED
Termisk komfort, vinter 10.0 10.0 2 20.0 20.0
251.1 280.0 89.7% 22.5 %
Termisk komfort, sommer 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Luftkvalitet indendøre 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Akustisk komfort 10.0 10.0 1 10.0 10.0
Visuel komfort 8.5 10.0 3 25.5 30.0
Brugerstyring 6.7 10.0 2 13.4 20.0
Kvalitet af nære udearealer 9.0 10.0 1 9.0 10.0
Tryghed og sikkerhed 8.0 10.0 1 8.0 10.0
FUNKTIONALITET
Tilgængelighed 8.0 10.0 2 16.0 20.0
Arealudnyttelse 5.0 10.0 1 5.0 10.0
Fleksibilitet for anden anvendelse 7.1 10.0 2 14.2 20.0
Offentlig adgang 10.0 10.0 2 20.0 20.0
Forhold for cyklister 10.0 10.0 1 10.0 10.0
ÆSTETIK Design og byudvikling 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Bygningsintegreret kunst 10.0 10.0 1 10.0 10.0
TEKNIK
TEKNISK UDFøRELSE
Brandsikkerhed 8.0 10.0 2 16.0 20.0
74.0 100.0 74.0% 22.5 %
Støj- og lydisolering 5.0 10.0 2 10.0 20.0
Klimaskærmens kvalitet 7.7 10.0 2 15.4 20.0
Renhold og vedligehold 7.1 10.0 2 14.2 20.0
Demonterbarhed og genanvendelse 9.2 10.0 2 18.4 20.0
PROCES
PLANLÆGNING
Kvalitet i projektforberedelse 8.3 10.0 3 24.9 30.0
188.6 230.0 82.0% 10 .0%
Integreret designproces (IDP) 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Strategi for planlægning 8.6 10.0 3 25.8 30.0
Bæredygtighed i udbudsfasen 10.0 10.0 2 20.0 20.0
Etablering af forudsætninger for optimal
administration og drift 5.0 10.0 2 10.0 20.0
Miljømæssig påvirkning af byggeplads og
konstruktionsproces 7.7 10.0 2 15.4 20.0
Kvalitetssikring ved valg af udførende
virksomheder 5.0 10.0 2 10.0 20.0
KONSTRUKTION Kvalitetsledelse 10.0 10.0 3 30.0 30.0
Comissioning 7.5 10.0 3 22.5 30.0
OMRåDE
OMRåDE
Risici ved lokalisering 7.0 10.0 2 14.0 20.0
93.3 130.0 71.8%
Påvirkning fra omgivelser 7.1 10.0 2 14.2 20.0
Områdets renommé og sociale forhold 1.0 10.0 2 2.0 20.0
Miljøvenlig transport 8.3 10.0 3 24.9 30.0
Serviceudbud 9.7 10.0 2 19.4 20.0
Forsyningsgrid 9.4 10.0 2 18.8 20.0
TEMAOMRåDE KRITERIEGRUPPE KRITERIER MAx. VÆGTNINGSPOINToPNÅEDE PoINT oPNÅEDE VÆGTNINGSPOINTVÆGTNINGMAx. PoINT oPNÅEDE PoINT FOR KRITERIEGRUPPE MAx. PoINT FOR KRTIERIEGRUPPE SAMLET RESULTAT INDEx
GRUPPE VÆGTNING GRUPPERESULTATER INDEx
Eksempel på evalueringsmatrix for en DGNB guld certificeret bygning.
Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres?
En DGNB certificering er garanti for en bæredygtig bygning, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af bygningen. En af fordelene ved DGNB er, at certificer- ingen omfatter alle stadier af byggeprocessen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byg- geskik og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen samt videns institutioner.
Følgende eksempler konkretiserer for- delene ved en DGNB certificering:
fremtidssikring af bygningen
En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere.
Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen.
Aktivt bidrag til bæredygtighed
Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis.
Sikkerhed for succes
Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet.
Minimeret risiko
Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og muligheden for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning.
Praksis-orienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger.
fokus på livscyklus
Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed.
fokus på levetidsomkostninger
DGNB omfatter en vurdering af levetids- omkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en længere periode.
fokus på kvalitet
En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende ar- bejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi.
Effektiv markedsføring
Certifikatet fungerer som et kommunikations- værktøj for investorer, ejere og brugere - det dokumenterer et engagement i bære- dygtighed.
Et fleksibelt system
Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene.
HELHELdStAnkEGAnGEn I dGnB
Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret?
Hvis en bygherre ønsker at få et DGNB certifikat for et planlagt byggeri, skal han tilkoble en DGNB-konsulent eller auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB certificeringen.
Konsulenten/auditoren rådgiver bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulerer målene for det planlagte byggeri og sørger for, at planlægnings- gruppen gennemfører de aftalte kriterier for bæredygtighed.
Konsulenten/auditoren opsummerer målene for projektet i et samlet dokument. Vejen til certificering fremgår af figuren. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council’s hjemmeside www.dk-gbc.dk.
vejen til certificering
Registrering af byggeprojekt hos DK-GBC
Auditor/bygherre fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze
Indsendelse af dokumentation til præcertificering
DK-GBC udfører conformity check til præcertificering
Udstedelse af præcertifikat til markedsføring i guld, sølv eller bronze
Auditor indsender endelig dokumentation til conformity check
DK-GBC udfører conformity check
(Såfremt bygherre ikke ønsker en præcertificering kan trin 3-5 i modellen nedenfor udelades)
udstedelse af endeligt certifikat i guld, sølv eller bronze
Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra byg- ningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen.
Kriterier i miljømæssig kvalitet:
Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP)
03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP)
05 Næringssaltbelastning (EP)
Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse
Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel
af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 15 Arealbehov
LIvSCyKLuSvuRDERING (LCA)
Livscyklusvurderingen (LCA) udgør ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriteri- erne 1-5 og 10-11, hvor kriterierne 1-5 beskriver bygningens potentielle miljøpåvirk- ninger og kriterierne 10-11 bygningens forbrug af energiressourcer.
Valget af materialer bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNB- vurdering. LCA dækker over produktfasen (ud- vinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted), drift- og vedligehold (energiforbrug, fornyelse af mate- rialer (inkl. transport og end-of-life af det ud- skiftede materiale) samt end-of-life (affaldsbe- handling og genanvendelse).
Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningen,
ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedlige- hold, der medfører en ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA’en også sammenligne produkter og dermed finde mere miljørigtige alternativer.
Den livscyklusvurdering, som anvendes i DGNB, ligger tæt op ad de europæiske stand- arder (CEN TC 350), men DGNB-vurderingen tager sigte på fremadrettet i en beregningspe- riode på 50 år at ensrette de LCA’er, der er foretaget under DGNB. Vurdering af kriterium 1-5 samt 10 og 11 foretages via et LCA- værktøj, der er angivet af DK-GBC.
Kriterium 01: Global opvarmning (GWP) Mål: Kriterium 1 skal sikre en minimering af skader på det globale miljø forårsaget af global opvarmning.
Metode: Vurdering af det globale opvarmn- ingspotentiale for bygningen (GWPB) opdeles på henholdsvis konstruktion inklusiv materialer (GWPC – konstruktion, vedligehold, end-of-life) og drift (GWPO – opdelt på el og varme).
Begge dele beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning.
Kriterium 02: ozonnedbrydning (oDP) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonla- get jorden, forhindrer en overdreven opvarmn- ing af jordens overflade og beskytter os mod UV-A og UV-B-stråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumor- dannelse hos mennesker og dyr samt af- brydelse af fotosyntesen.
MILJØ
Metode: ((Angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i krit- erium 01.
Kriterium 03: fotokemisk
ozondannelse (PoCP) Mål: At reducere den fotokemiske ozondan- nelse nær jordoverfladen, som sker, når gas- ser som f.eks. nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene.
Problemet kendes også som ”som- mersmog”.
Metode: (Angives i kg C2H2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i krit- erium 1.
Kriterium 04: forsuring (AP)
Mål: Reduktion af forsuring af miljøet.
Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som f.eks. svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som
"syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger.
Metode: (Angives i kg SO2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i krit- erium 1.
Kriterium 05: Næringssaltbelastning (EP) Mål: At reducere belastningen af de nærings- salte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosfor- og kvælstofforbindelser, der opstår ved frem- stilling af byggematerialer og via forbrænding- semissioner, der kommer i kontakt med vand.
Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed.
Metode: (Angives i kg PO4 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i krit- erium 1.
GLoBALT oG LoKALT MILJØ
Kriterium 6: Risiko for det lokale miljø Mål: At reducere risikoen for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer.
Metode:
I dette kriterium vurderes en række stoffer som f.eks. halogenerede køle- og drivmidler, tung- metaller m.m. med henblik på enten at får stofferne/materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå. CFC og HCFC har be- tydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten.
− Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler HCFC og CFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan.
− Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink.
− Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler
− Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkal- dende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen
− Organiske opløsningsmidler og blød- gørere
Ovenstående vurderes for følgende bygn- ingsdelskomponenter, hvor alle lag i opbyg- ningen vurderes inkl. lim og grunder:
− Gulvopbygning inkl. fundament
− Ydervægsopbygning
− Indervægsopbygning
− Loftopbygning
− Tagopbygning
− Underjordisk parkering
Kriterium 8: Bæredygtig ressourceanvendelse
Mål: At minimere den dramatiske ødelæggelse af verdens skove. DGNB certificeringen frem- mer anvendelsen af træ og træprodukter.
Et centralt aspekt er beviset for brugen af cer- tificeret træ. Træ fra subtropiske og boreale skove må kun anvendes, hvis leverandøren kan certificere kontrolleret, bæredygtig dyrkn- ing af skoven. Kun certifikater, der er udstedt af the Forest Stewardship Council (FSC) eller nøglecentre akkrediteret af Program for Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC), accepteres.
Et FSC-certifikat er kun gyldigt i kombination med det tilhørende FSC-handelscertifikat
"Chain of Custody" (CoC).
Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium 8 – også træ, der f.eks.
bruges til sikkerhedsafskærmning op- førelsesfasen.
Der vælges mellem følgende 3 kvalitetsniveauer:
1. Europæisk træ uden certifikat eller tropisk træ med FSC certifikat og tilhørende Chain of Custody (CoC ).
Det skal nævnes i udbudsmaterialet, at tropisk træ skal undgås.
2. 50 % af alt træ er FSC/PEFC certificeret med CoC 3. 80 % af alt træ er FSC/PEFC certificeret med CoC
RESSouRCEfoRBRuG oG AffALD
Kriterium 10: fossilt
primærenergibehov (indgår i LCA)
Mål: Forbruget af ikke-vedvarende energikilder skal reduceres mest muligt. Forbruget af ikke- vedvarende energi til konstruktion, drift, vedligehold samt nedtagning medtages i denne vurdering. Dette kriterium er en del af livscyklusvurderingen. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksister- ende energikilder. Inkluderet er ikke- vedvarende energikilder såsom kul, olie, natur- gas og uran.
Metode: (Angives i kWh/m² pr år) Samme beregningsfremgang som beskrevet for krit- erium 1.
Kriterium 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) Mål: Det samlede behov for primær energi skal minimeres, og andelen af vedvarende en- ergi i forsyningen af bygningen skal mak- simeres. Dette kriterium er en del af livscyklusvurderingen.
Vedvarende energikilder er f.eks. biomasse, solstråling, geotermisk energi, vandkraft, og vindenergi. Den samlede værdi for det primære energibehov evalueres, og andelen af vedvarende energi beregnes.
Metode: (Angives i kWh/m² pr år) Vurdering af kriterium 11 opdeles i to underkriterier.
11.1 Total primærenergibehov (PEtot) 11.2 Andel af vedvarende energi (PEe)
Samme beregningsfremgang som angivet for kriterium 1.
Andelen af vedvarende energi beregnes som en procentdel af forholdet mellem vedvarende primærenergi og det totale primære en- ergibehov.
Kriterium 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning
Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres.
Trods, der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der flere steder mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfat- tende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra land- bruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand.
Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a at undgå udledning af regnvand til spildevandsledningerne. Højt kon- centreret spildevand giver en mere MILJØ
effektiv rensning. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at føre den i kloaksystem- et. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan er- statte drikkevand til feks. toiletskyl.
Metode: I dette kriterium er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toi- let, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, el- ler vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet.
Der er fokus på følgende områder:
− Drikkevand
− Spildevand
− Regnvand
− Gråt vand
Kriterium 15: Arealbehov
Mål: Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i om- råder, som tidligere har været bebyggede.
Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse.
Der kan kompenseres for bebyggelse på ube- byggede arealer ved anvendelse af grønne tage og implementering af grønne områder på andre befæstede arealer.
Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet. Samtidig skal evt.
forurening kortlægges.
Benyttes der kompenserende foranstaltninger, som f.eks. grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), skal dette påvises.
Er der lavet forandringer i arealets tilstand (op- rensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette.
KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv
NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv
ØkonoMI
Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNB-standarden.
Herudover vurderes bygningens potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse.
Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt pe- riode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overve- jelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. ”End-of-life”-omkostningerne samt ”manage- ment og administration” indgår ikke i DGNB-vurderingen.
Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges.
Kriterier i økonomisk kvalitet:
Levetidsomkostninger (LCC) 16 Levetidsomkostninger
værdiudvikling
17 Fleksibilitet for anden anvendelse
LEvETIDSoMKoSTNINGER (LCC)
Kriterium 16: Levetidsomkostninger Mål: økonomi skal ses som en ressource.
Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år.
I den konventionelle planlægnings- og kon- struktionsproces fokuseres der ofte hovedsa- gligt på at minimere omkostningerne til materi- aler og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus.
Det er vigtigt, at omkostningsbesparelser i op- førelsesfasen ikke gøres på bekostning af de kommende brugere og ejere, og bygningens økonomi skal derfor vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering.
Metode: Kriterium 16 er baseret på ISO 15686 Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCC-værktøjet udviklet af Green Building Council Denmark.
Følgende udgifter medregnes:
− Udvalgte konstruktionsudgifter Her med- tages konstruktioner og tekniske installa- tioner – SfB grp 1-6.
− Udvalgte vedligehold-og udskiftning- sudgifter Herunder driftsudgifter, som be- regnes som en procentdel af anlægsprisen og genoprettelsespris.
− Forsyningsudgifter Her medregnes ud- gifter til energiforbrug, vandforbrug og -af- ledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen el-produktion via solceller modreg- nes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er la- vere end kostprisen.
− Rengøringsudgifter Her medregnes udg- ifter til rengøring i bygningens levetid.
Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger.
For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige mate- rialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres.
væRDIuDvIKLING
Kriterium 17: Økonomisk fremtidssikring Mål: Et globaliseret og internationalt marked kræver høj effektivitet, fleksibilitet og tilpasning- sevne. Dette afspejles også i udnyttelsen af bygninger. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav.
En ændring i bygningens brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere, men også af en reorganisering hos en eksisterende lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for byg- ningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en lille mængde ressourcer.
Metode: Vurdering af kriterium 17 opdeles i tre underkriterier, der alle vurderer brugen af byg- ningen på forskellige niveauer.
17.1 Areal effektivitet (linket til kriterium 27) Her vurderes arealeffektiviteten. For yderligere uddybning henvises til kriterium 27.
17.2 Fleksibilitet
Det vurderes, om der er mulighed for fleksibel anvendelse af bygningen.
17.3 Fleksibilitet af vand- og afløbssystemer Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektio- neres i flere dele med selvstændige toilet/køk- kenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks.
bolig eller undervisning.
Totale levetids- omkostninger
Opførelse Drift Vedligehold End-of-life
Miljøomkostninger
Parametre, der indgår i LCC-vurderingen i DGNB-ordningen (grønt felt).
Levetids-
omkostninger Indtægt
Ikke-bygnings- relaterede omkostninger Eksternaliteter
SoCIAL
En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfred- shed, funktionalitet og æstetik.
Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, men også i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offent- ligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet.
Kriterier social kvalitet:
Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendøre 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring
24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed funktionalitet
26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse
28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang
30 Forhold for cyklister æstetik
31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst
SuNDHED, KoMfoRT oG BRuGERTILfREDSHED
Kriterium 18: Termisk komfort, vinter Mål: God indekomfort og passende rumtem- peraturer er væsentlige for produktiviteten på en arbejdsplads. I vinterperioden handler det særligt om at minimere risikoen for træk og forhøjet luftfugtighed.
Metode: Kriterium 18 er opdelt i fire underkriterier.
18.1 Operativ temperatur
Dette kriterium vurderes ud fra EN 15251, kat.
I, II og III, hvor kat. I giver flest point, hvilket svarer til, at der opretholdes temperaturer mel- lem 21° C og 25° C.
Ved hjælp af termisk simulering kan dokumen- teres en tilladelig overskridelse på 3% af brug- stiden i vinterperioden (1/11-30/4).
18.2 Træk
Der kræves dokumentation for de valgte ind- blæsningsarmaturer samt placeringen af disse for at sandsynliggøre, at trækrisikoen er min- imeret. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien.
Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikation- erne i ISO 7730.
18.3 Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Drejer det sig om glasfa- cader vurderes det i vintersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40% af vægarealet.
18.4 Relativ luftfugtighed
For dette underkriterium kræves kun doku- mentation ved be- og affugtning i vent- ilationsanlægget.
Kriterium 19: Termisk komfort, sommer Mål: Termisk komfort er væsentligt for de ansattes produktivitet, også i sommerperioden.
De væsentligste fokusområder her er risiko for overtemperaturer, træk samt strå- lingsasymmetri.
Metode: Vurdering af kriterium 19 opdeles i de samme fire underkriterier som kriterium 18.
19.1 Operativ temperatur
Dette kriterium vurderes ud fra EN 15251, kat.
I, II og III. Der skelnes dog i sommerperioden
mellem a) mekanisk ventilerede bygninger med køling og b) bygninger med naturlig ventilation og/eller mekanisk ventilation uden køling. For begge tilfælde svarer kategori I til en minimum- stemperatur på 22° C, men for a) er der krav om en maksimal temperatur på 25,5° C. Til be- regning af b) benyttes en gennemsnitstemper- atur, den såkaldte ”running mean temperature”(defineret i EN 15251). Der doku- menteres ud fra termisk simulering en tilladelig overskridelse på 3 % af brugstiden i sommer- perioden (1/5-31/10).
19.2 Træk
Samme vurdering som for vinter.
19.3 Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. For bygninger uden solaf- skærmning skal overfladetemperaturer doku- menteres via simulering. Transparente facade- dele, glasruder o. lign. vurderes for som- mersituationen kun, når vinduesarealet oversti- ger 40 % af vægarealet.
19.4 Relativ luftfugtighed Samme vurdering som for vinter.
Kriterium 20: Luftkvalitet indendøre Mål: Der skal med dette kriterium sikres god luftkvalitet via tilpas ventilationsmængde og lav- emissionsmaterialer (vurderet i forhold til for- maldehyd, VOC og lugt), idet dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne.
Kriterium 20 er et såkaldt Knock-Out-Kriterium.
Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres.
Metode: Vurdering af kriterium 20 opdeles i fire underkriterier, hvoraf to endnu ikke er ak- tiverede i den danske version af DGNB.
20.1 VOC og formaldehyd
Luftens indhold af formaldehyd testes ved måling i bygningen senest fire uger efter fær- diggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse.
Grænseværdien for formaldehyd er 100 mikro- gram/m³. Hvis dette overskrides, kan bygnin- gen ikke certificeres. Maksimalt antal point opnås ved et resultat svarende til en halvering af grænseværdien. Ved måling tillades dog en- kelte rum med overskredet værdi.
20.2 Opfattet luftkvalitet 20.3 Mikrobiologisk tilstand 20.4 Ventilationsrater
Dette kriterium er defineret ud fra EN 15251.
Kategori II i standarden, svarende til et stand- ardniveau, giver maksimalt antal point i DGNB-vurderingen.
Kriterium 21: Akustisk komfort
Mål: Baggrundsstøj og efterklangstider skal re- duceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbe- jderne, og bygningen vil blive opfattet som værende mere komfortabel.
Metode: Vurdering af kriterium 21 opdeles i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette krit- erium foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN12354-6 eller målinger iht. ISO 3382-2.
De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen.
21.1 Celle- og storrumskontorer <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet.
21.2 Storrumskontorer > 40m²
Akustik vurderes efter ækvivalent absorption- sareal. Der gives ekstra points, hvis absorption- sarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet oftest vil være dækket med møbler efter ibrugtagning.
21.3 Møderum
Der vurderes ud fra efterklangstider.
21.4 Kantiner > 50 m²
Der vurderes ud fra efterklangstider.
Kriterium 22: visuel komfort
Mål: Kriteriet medvirker til at sikre et godt dag- slys på faste arbejdspladser. Afgørende betyd- ning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv.
Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mu- lighed for at justere belysningen individuelt.
Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning.
Metode: Vurdering af kriterium 22 opdeles i syv underkriterier.
22.1 Dagslys i bygningen
Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt plac- erede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterium vurderes for 50 % af det brugbare areal (UA) i bygnin- gen. Dokumenteres via simulering.
22.2 Dagslys på arbejdspladser
Dagslysniveauet ved den ”dårligst belyste ar- bejdsplads” vurderes. Vurderingen foretages for arbejdspladser (0,85 m.o.g). Dokumenteres via simulering.
22.3 Udsyn
Mulighederne for udkig vurderes ved hver ar- bejdsplads, når bygningens solafskærmning er aktiveret.
22.4 Blænding fra dagslys
Ud fra hvilken type afskærmning, der er anv- endt, vurderes risikoen for blænding. Der skel- nes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem.
Afskærmningen, der vurderes i dette kriterium, fungerer uafhængigt af den øvrige sol- afskærmning.
22.5 Blænding fra kunstlys
Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvis- ninger i DS700.
22.6 Kunstlys-styring
Kontrolmuligheder for individuel belysning ved arbejdspladser vurderes.
22.7 Farvegengivelse
Der foretages en kvantitativ vurdering af farve- gengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysn- ingskilden og glas/solafskærmning, der evt.
kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind.
Kriterium 23: Brugerstyring
Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter in- deklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter.
Metode: Vurdering af kriterium 23 opdeles i syv underkriterier. Ved vurdering af kriterium 23.1 – 23.6 skelnes mellem, om der er op til – eller mere end – fire brugere til at betjene den samme regulering.
23.1 Ventilation
Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes.
23.2 Solafskærmning
Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solaf- skærmning. Det anbefales altid at tillade indivi- duel kontrol af solafskærmning.
23.3 Blændingsbeskyttelse
Beskyttelse mod blænding kræver enten indv- endig eller vejrsikret solafskærmning.
23.4 Temperaturer i fyringssæson
Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet.
23.5 Temperaturer udenfor fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet.
23.6 Dagslys og kunstlys
Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys.
23.7 Brugervenlighed
Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer.
Kriterium 24: Kvalitet af nære udearealer Mål: At designe udendørs områder, som bidrager positivt til bygningen og dens nære omgivelser, er vigtigt for den sociale bære- dygtighed. Målet er at give brugerne flest mulige offentlige områder med forskellige kvaliteter
Sådanne områder er f.eks. grønne tage eller fælleskabsunderstøttende ”sociokulturelle” an- vendelser som tagterrasser, solrige opholdsst- eder eller farver og materialitet, der henviser til området – historisk eller kulturelt. Områder med mulighed for afslapning fremmer velbehag og trivsel og forøger brugernes accept..
Metode: Vurdering af kriterium 24 opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere un- deropdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering.
SoCIAL
24.1 Kvantitativ vurdering
Her vurderes andelen af tagfladen, der er grøn samt, hvorvidt der er synlige tekniske installa- tioner. Tage med rejsning får maks. point, da tekniske installationer hermed er skjulte.
Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, f.eks. balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen.
24.2 Kvalitativ vurdering
Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagar- ealernes orientering (kan man se ud i flere ret- ninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse.
Kriterium 25: Tryghed og sikkerhed Mål: Tryghed og sikkerhed handler om at min- imere risikoen for farer, overfald og uheld.
Der skal foreligge en aktionsplan i forhold til sikring af sikkerhed, hvis uheldet er ude.
Usikkerhed og angst kan begrænse den frie bevægelighed for mennesker. Den subjektive fornemmelse af sikkerhed bidrager grundlæggende til komfort hos mennesker.
Metode: Vurdering af kriterium 25 opdeles i to underkriterier.
25.1 Brugerens opfattelse af tryghed og sik- kerhed En væsentlig parameter i dette kriteri- um er sikring af belysning på hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden arbejdes med velbelyste parkeringspladser, genoplivningsudstyr, vide- oovervågning og sikring udenfor arbejdstid.
25.2 Forebyggelse af skadesomfang i tilfælde af ulykke Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen.
fuNKTIoNALITET
Kriterium 26: Tilgængelighed
Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgænge- ligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de om- kringliggende områder samt forbindelsesde- taljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begræns- ninger. Bedre adgang for alle fremmer interak- tion på tværs af generationer.
Kriterium 26 er et såkaldt Knock-Out-Kriterium.
Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres.
Metode: Der er i dette kriterium fokus på forhindring af adskillelse mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden. En god løsning af dette kræver helhedstænkning således, at løsningerne bliver en naturlig del af bygningen. Terrænhældninger og overgange/
detaljer (f.eks. dørtærskler) kræver ekstra fokus.
Metoden er beskrevet ud fra BR10 krav og kan bl.a. løses ved hjælp af www.sbi.dk/tilgaenge- lighed/tjeklister .
Kriterium 27: Arealudnyttelse
Mål: Bygningens arealer skal udnyttes på en fornuftig økonomisk måde.
Der arbejdes i dette kriterium med optimering af planløsninger for at opnå en god udnyttelse af indendørs gulvareal.
Metode: Arealeffektivitet vedrører brugen af ar- ealer i bygningen. Arealforbruget i bygninger skal optimeres, så ressourceforbruget mind- skes, og der kan opnås en forsvarlig økonomi.
Der arbejdes i dette kriterium med en arealef- fektivitets-faktor defineret som det brugbare ar- eal set i forhold til bygningens bruttoareal.
Brugbare arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køk- kener, storrumskontor inklusiv forbindelsesar- eal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum.
IKKE brugbare arealer er gangarealer, elevator- er og teknikrum.
Kriterium 28: fleksibilitet for anden anvendelse
Mål: Målet er at sikre, at bygningen er brugbar og funktionelt anvendelig i hele sin levetid.
Jo mere tilpasningsdygtig, fleksibel og funk- tionel en bygning er, jo bedre mulighed er der for at dette kan lade sig gøre. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. Ændring i brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere men kan også finde sted ved en reorganisering hos lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en begrænset mængde ressourcer.
Metode: Vurdering af kriterium 28 opdeles i fire underkriterier. Kriterium 28 omfatter kun selve konverteringsprocessen, og hvor let det lader sig gøre.
28.1 Bygningens modularitet
Her vurderes bygningens etagehøjde samt modularitet (f.eks. separation mellem primær og sekundær struktur og opdeling af facaden).
28.2.1 Rumlig fleksibilitet
Vurdering af muligheder for konvertering til an- den brug, f.eks. ved at lette vægge hurtigt kan flyttes ved ombygning.
28.2.2 Opbevaring af systemvægge
Her vurderes muligheder for opbevaring af systemvægge.
28.3.1 Forsyning af el- og data
Vurdering af tilgængelighed til kabelbakker samt brug af skakte.
28.3.2 Bygningsautomatisering
Vurdering af tilgængelighed til bygningsau- tomatik (BUS-system).
28.4.1 Fleksibilitet af vand-
og varmetilslutning samt bortskaffelse I dette underkriterium er det væsentligt at arbj- de med løsninger, som sikrer, at bygningen kan ombygges uden, at hele VVS-anlægget skal ombygges.
28.4.2 Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af vand
Vurdering af muligheder for ændring af vand- forsyning og afløb ved ombygning.
28.4.3 Fleksibilitet ved forbindelser og distri- bution af ventilation og klimaanlæg
Vurdering af muligheder for ændring af ventila- tionskanaler og -anlæg ved ombygning.
28.4.4 Kapacitet af forsyningsskakter og kanalsystem til ventilation og aircondition Det bør tilstræbes, at kun 80 % af kapaciteten i ventilations- og klimaanlæg er udnyttet for at muliggøre en senere ombygning.
Kriterium 29: offentlig adgang
Mål: Bygningen skal accepteres af og integr- eres i nærområdet.
Dette kan bl.a. opnås ved at øge adgangen til bygningen for offentligheden. Samtidig vil en mangfoldig anvendelse bidrage til større aktiv- itet i det offentlige rum og forøge følelsen af sik- kerhed for brugerne. Ikke mindst bidrager det til den økonomiske bæredygtighed, idet byg- ningens samspil med det offentlige rum gør bygningen mere attraktiv og dermed skaber større efterspørgsel på f.eks. lejemål i bygningen.
Metode: Vurdering af kriterium 29 opdeles i fem underkriterier.
29.1 Offentlig adgang til bygning
Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen.
29.2 Offentlig adgang til udendørsarealer Vurdering af offentlig adgang til udendørsfaciliteter.
29.3 Offentlig adgang til indendørs faciliteter
Interne faciliteter vil øge tilgangen af offent- ligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks.
biblioteker, skaterbaner, fitnesscenter, svøm- mehal, borgerservice, sundhedshus, kvarter- shus, legeområder, festlokaler, biograf og ca- feer. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes.
29.4 Udlejningsmulighed til tredjepart Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje sig ind i bygningen.
29.5 Variation i anvendelse af offentlige arealer
Variation i lejemål vil tiltrække flere for- skellige parter til bygningen.
SoCIAL
Kriterium 30: forhold for cyklister
Mål: Antallet af medarbejdere, der kører i bil til arbejde, skal reduceres, og flere skal bruge cyklen i stedet. De fleste køreture i bil er nemlig på mindre end 5 km. Disse ture kan let foregå på cykel, hvilket skal fremmes ved at gøre in- frastruktur og parkeringsforhold bedre for cyklisterne.
Metode: Kriterium 30 er delt op i en hhv. kvali- tativ og en kvantitativ vurdering.
30.1 Kvalitativ vurdering
Her vurderes, om der findes et system til cykel- parkering med information om antal og placering.
Desuden vurderes placering og afstand af cykel- parkering ift. hovedindgangen, samt om cyklerne er beskyttet mod vejret. En anden parameter er faciliteter til bad og omklædning for medarbejdere, der cykler på arbejde.
30.2 Kvantitativ vurdering
Den kvantitative vurdering omfatter en vurder- ing af antal parkeringspladser pr. brugbart areal.
æSTETIK
Kriterium 31: Design og byudvikling Mål: Der skal udvikles differentierede og mang- foldige designløsninger af høj kvalitet, og de bæredygtige tiltag skal være en integreret del af arkitekturen.
Konkurrencer er kendt for at fremme kreativitet og innovative løsninger, og samtidig er de ef- fektive metoder til at optimere kvalitet og renta- bilitet. En arkitektkonkurrence er den optimale vej til at opnå den bedste løsning for de arkitek- toniske og konstruktive opgaver samt integra- tionen i den bymæssige kontekst.
Metode: Vurdering af kriterium 31 opdeles i fire underkriterier.
31.1.1 Planlægningskonkurrence
I dette underkriterium skelnes mellem, hvorvidt der afholdes arkitektkonkurrence eller ej.
Alternativt, om der er vurderet flere forskellige forslag.
31.1.2 Konkurrenceproces
Her vurderes konkurrencens form, hvor der skelnes mellem åben og lukket konkurrence.
31.1.3 Implementering af det vindende projekt
Her vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem det vindende projekt og den opførte bygning.
31.1.4 Aftaleindgåelse med rådgiverteam I dette underkriterium skelnes mellem, hvorvidt der er lavet kontrakt med rådgiverteamet eller ej.
Kriterium 32: Bygningsintegreret kunst Mål: Offentlig kunst bør støttes og integreres i bygningen, da kunst er en del af bygningskul- turen og dermed også påvirker bygningens kvalitet og udtryk.
Metode: Kriterium 32 skal enten vurderes ud fra 32.1 (minimumskrav) eller ud fra 32.2, som sikrer øget fokus på kunst i bygningen. I dette kriterium skal det sikres, at det er kunst for ALLE, dvs. at kunsten kommer hele bygningen og dens brugere til gode. Kunst, der kan ned- tages eller fjernes, tæller ikke med i vurderingen.
32.1 Minimumskrav
Her skelnes mellem en offentlig og en privat bygherre. Der kan i byggeprojektet vælges mellem et minimum af integration af kunst eller en skriftlig erklæring fra bygherre om, hvorfor der ikke er kunst i bygningen.
ELLER
32.2.1 Tilvejebringelse af finansiering som en del af byggeprojektet
Finansieringen af kunst i bygningen fastlægges som en procentdel af byggeomkostningerne.
32.2.2 Anvendelse af guidelines
Her kan et tidligt samarbejde mellem arkitekt- firma, brugere, administration/ejer og kunstner anbefales, ligesom det kan anbefales at holde møder med kunsteksperter samt overveje et samarbejde med unge talentfulde kunstnere.
32.2.3 Formidling til offentligheden
Arbejdet med integration af kunst i bygningen bør formidles til offentligheden, herunder skal det sikres, at der er transparens og ordentlighed i ud- valgsprocessen. Kunsten i bygningen kan præsenteres ved fernisering, offentlige rundvis- ninger, udstillinger og udgivelser.
tEknIk
Teknisk kvalitet beskriver kvaliteten af de tekniske løsninger i bygningen. Det drejer sig både om selve konstruktionen men også om, hvor let det er at vedligeholde bygnin- gen, samt hvordan bygningsdele skilles ad og fjernes efter brug.
Teknisk kvalitet går på tværs af både miljømæssig, social og økonomisk kvalitet, da valg af teknik også påvirker resultatet for de øvrige kvaliteter.
Kriterier i teknisk kvalitet:
Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed
og genanvendelse
TEKNISK uDfØRELSE
Kriterium 33: Brandsikkerhed
Mål: Brand i en bygning vil ødelægge bygnin- gen og skal derfor på bedst mulig måde forhindres. Samtidig skal det sikres, at skaderne mindskes mest muligt i tilfælde af brand, at der er gode flugtveje samt at risikoen for udvikling af farlige gasser i tilfælde af brand mindskes mest muligt.
Foranstaltninger, der overstiger lovgivningskrav, vil blive bedømt positivt. Dog bør det for disse foranstaltninger også overvejes, hvilken indvirkn- ing det har på LCA samt LCC.
Metode: Vurdering af kriterium 33 opdeles i otte underkriterier.
33.1 Overholdelse af brandkrav
BR10-krav skal som minimum være overholdt, for at der kan opnås points i dette kriterium.
yderligere tiltag kan give ekstra points ved hver enkelt forbedring ift. BR10-krav.
33.2 Risiko for forbrændingsgas fra byggematerialer
Materialer, der udvikler skadelig røg, og mate- rialer, der drypper og derved forstærker branden, bør undgås.
33.3 Øget brandmodstandsevne
øget modstandsevne i forhold til brand skal mindske brandspredning i bygningen.
33.4 Øget brandventilationskapacitet øgede tværsnit sikrer hurtigere fjernelse af røg.
33.5 Gasdetektorer
Forbrændingsgas-detektorer skal sikre hurti- gere detektering af brand i bygningen.
33.6 Røg- eller varmedetektorer
Røg- eller varme detektorer skal sikre hurtigere detektering af brand i bygningen.
33.7 Automatisk brandslukningssystem Brug af sprinkler-system kan sikre hurtigere slukning af brand i bygningen.
33.8 Minimering af brand- og røgspredning Bygningen bør opdeles i mindre brandceller/
brandsektioner for at mindske skader ved brand.
Kriterium 34: Støj- og lydisolering
Mål: Større produktivitet samt øget komfort og mulighed for fordybelse på arbejdspladsen skal sikres med lydisolering og støjdæmpning.
Standard lydkrav i dag er kun minimale krav, som ofte bare fjerner de helt uacceptable tilfælde.
Metode: Vurdering af kriterium 34 opdeles i fire underkriterier.
tEknIk
34.1 Udefrakommende støj
Kilder til udefrakommende støj kan f.eks. være trafikstøj og gadelarm. Måling foretages i byg- ningens rum.
34.2 Luftbåren støj fra andre arbejdsarealer Her vurderes eventuel lydisolering mellem to forskellige firmaer/lejere i bygningen eller støjdæmpning i et arbejdsområde.
34.3 Trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde
Vurdering af ”trinlyd” fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde.
34.4 Støj fra installationer Vurdering af støj fra installationer.
Kriterium 35: Klimaskærmens kvalitet Mål: Bygningens klimaskræm skal bl.a. hjælpe til med at nedsætte varmebehovet i bygningen, at sikre god termisk komfort samt at undgå konstruktionsskader pga. fugt.
Dette gøres ved at sikre et godt isolerins- niveau samt en god kvalitet af klimaskærmen.
Metode: Vurdering af kriterium 35 er opdelt i seks underkriterier.
35.1 Bygningsdelenes varmeisolering I dette underkriterium er der opstillet krav til U-værdier for bygningskomponenter. Kravene er indordnet forskellige klasser, og alle krav skal være overholdt for alle komponenter i samme klasse for, at klassen er opnået.
35.2 Kuldebroer
Dokumentation følger DS418.
35.3 Klimaskærmens varmetab
Her følges DS418-krav til varmetab fra kli- maskærm eksklusiv vinduer og døre.
35.4 Fugtsikring
Her følges SBI-anvisning 224 ”Fugt i bygninger”.
35.5 Lufttæthed
Målinger fra blowerdoor-test skal afleveres.
35.6 Soltransmittans
Her vurderes solafskærmningens sol- transmittans
Kriterium 40: Renhold og vedligehold Mål: Bygningens rengørings- og vedligeholds- behov skal minimeres.
Let rengøring og vedligeholdelse af bygningen har en stor indvirkning på omkostningerne og miljøet i bygningens driftsfase. Områder, der nemt kan rengøres, kræver færre rengørings- midler og har dermed lavere omkostninger.
Metode: Vurdering af kriterium 40 opdeles i tre underkriterier, hvoraf 40.3 er yderligere opdelt.
40.1 Bærende konstruktioner
Bærende konstruktioner, der kræver vedlige- hold bør være tilgængelige.
40.2 Ikke-strukturelle ydre komponenter Her vurderes udvendige service-krævende bygningsdele som f.eks. vinduer og yderdøre, samt hvor let tilgængelige disse er for rengøring.
40.3.1 Gulvbelægningens tolerance for let tilsmudsning
Her vurderes, om gulve er tolerante for en smule snavs eller slid f.eks. via mønstret belægning.
40.3.2 Smudsopsamlingszone
Det vurderes, om der er sikret opsamling af snavs ved alle indgange, heriblandt dørmåtter.
40.3.3 Fodlister
Fodlister bør være fast monterede.
40.3.4 Grundplan uden forhindringer Rengøringen lettes med en overskuelig grund- plan uden forhindringer, dvs. uden mange hjørner, nicher eller søjler.
