Langsom genopretning af dansk økonomi gemmer på enormt privat vækstpotentiale

(1)

konomisk prognose - forår 2011

Langsom genopretning af dansk økonomi gemmer på

enormt privat vækstpotentiale

(2)

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

2 Resumé af prognosen

5 Langsom økonomisk genopretning

7 Bunden på arbejdsmarkedet er nået - men meget svag fremgang forude 12 Produktiviteten tilbage på førkriseniveau

16 Vækstudsigter for udlandet

21 Kæmpe privat opsparingsoverskud gemmer på stort vækst- og beskæftigelsespotentiale

26 Appendix

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

.

Kontakt

på enormt privat vækstpotentiale

af

chefanalytiker

chefanalytiker Frederik I. Pedersen Frederik I. Pedersen stud.polit

stud.polit Jeppe Druedah Jeppe Druedah l stud.polit

stud.polit Niels Knigge Niels Knigge

Indhold

(3)

1. Resumé af prognosen

De nyeste tal fra Danmarks Statistik peger på en økonomisk vækst i 2010 omkring 1,9 procent. Ser man bort fra lagerinvesteringerne og væksten i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, var der ikke meget gang i økonomien sidste år.

Vi forventer en økonomisk vækst i 2011 på 1¾ procent, og i 2012 på omkring 2 procent.

På trods af de nogenlunde ”normale” vækstrater, når vi i de kommende to år ikke engang tilbage på det BNP-niveau, som vi havde inden den økonomiske krise satte ind. Først i år 2013, mere end fire år efter finanskrisen for alvor brød ud, kan det forventes, at vi har indhentet det tabte. I lyset af den nedtur dansk økonomi har været igennem, forekommer en vækst omkring 2 procent derfor ikke specielt prangende.

Langsom genopretning af det danske bruttonationalprodukt (BNP)

Kilde: AEs prognose marts 2011

Sammenholdt med den væksttrend, der har været i BNP fra 1991-2008, før krisen satte ind, ligger vi ved udgangen af 2012 fortsat mere end 150 mia. kr. under dette niveau. Det illustrerer den utilstrækkelige økonomiske genopretning, samt hvor lang vej tilbage der er til det vækst- og velstandsspor, vi så i 1990’erne og frem til 2008.

1.200 1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000 2.100

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

mia.kr mia.kr

Dansk økonomi havde i 2010 en vækst på 1,9 pct.

Prognosen forventer en vækst på 1¾ pct. i 2011 og 2 pct. i 2012.

På trods af en relativ pæn vækst, forventes det tabte først at være genvundet i 2013.

I 2012 er vi 150 mia. kr.

under niveauet for den væksttrend, der var, før krisen satte ind.

(4)

På den positive side er der nu flere tegn på, at bunden på arbejdsmarkedet er ved at være nået. Vi forventer derfor ikke yderligere nedgang i den samlede beskæftigelse i 2011. Det dækker imidlertid over svag fremgang i den private beskæftigelse og fortsat fald i den offentlige beskæftigelse. Den samlede stigning i beskæftigelsen på godt 20.000 personer frem mod udgangen af 2012 skal dog sammenholdes med et fald på mere end 160.000 personer fra toppen i 2008 til udgangen af 2010. Baggrunden for den svage fremgang på arbejdsmarkedet skal findes i den utilstrækkelige genopretning af den økonomiske vækst.

Når vi sammenligner med andre lande, står det klart, at Danmark er kommet dårligt igennem den økonomiske krise. Det er således kun de kriseramte lande Irland og Spani- en, der har haft en større beskæftigelsesmæssig nedtur end Danmark. Selv lande som Portugal og Grækenland har ikke haft så store fald i beskæftigelsen som Danmark. I den modsatte ende finder vi Sverige, Norge og Tyskland, der allerede ligger over det beskæf- tigelsesniveau, de havde, før krisen satte ind.

Beskæftigelsen i 4. kvartal 2010 i forhold til før krisen

Det kan undre, at den langsomme genopretning af økonomien og den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, hvor en mærkbar vending er svær at spotte, ikke har fået større opmærksomhed i den hjemlige økonomiske debat. Udfordringerne for dansk økonomi bliver markant større, hvis arbejdsmarkedet tager skade af en længere periode med et underdrejet arbejdsmarked. Det kan nemt ske, hvis langtidsledigheden bider sig fast på et højere niveau, hvis en større andel af de nyuddannede unge ikke får brugt deres uddannelse, og hvis flere bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Den træge vending i økonomien kan med andre ord ende med at give mere alvorlige skader på den danske økonomi, der øger udfordringerne på længere sigt.

-16 -14 -12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

Ireland Spain Denmark Portugal USA Greece Finland Italy EU-15 Netherlands UK France Sweden Norway Belgium Germany Austria

pct.

Frem mod 2012 stiger beskæftigelsen med 20.000 personer. Si- den krisen satte ind, er beskæftigelsen imidlertid faldet med mere end 160.000 personer.

Danmark er kommet beskæftigelsesmæs- sigt dårligere gennem krisen end lande, vi normalt sammenligner os med.

Det manglende fokus på de aktuelle udfordringer kan give lang- sigtede skader på dansk økonomi.

(5)

Trods forventningen om pæne vækstrater i verdensøkonomien og blandt de danske handelspartnere i de kommende år, er udviklingen behæftet med væsentlige risici. Seneste eksempel er situationen i Japan, der er verdens tredje største økonomi. En anden betydelig usikkerhedsfaktor er, at de stigende oliepriser vil skade væksten i udlandet så meget, at vendingen på det danske arbejdsmarked udebliver. Hertil kommer, at der stadig er stor usikkerhed omkring det danske bygge- og anlægsområde samt ikke mindst boligmarke- det.

Omvendt er der ligeledes store økonomiske potentialer. Som det vises i prognosen, står vi med et rekordstort privat opsparingsoverskud. Det dækker over den meget markante nedgang i den private efterspørgsel fra det private forbrug, og ikke mindst de private investeringer. Beregninger i prognosen viser, at der ligger et meget markant vækst- og be- skæftigelsespotentiale gemt her. Hvis det skal aktiveres, skal de økonomiske udsigter for vækst og arbejdsmarked imidlertid tegne mere sikre, end de gør nu. Her hjælper regerin- gens genopretningsplan og diskussionen om behovet for nye store fremtidige opstram- ninger ikke.

Rekordstort privat opsparingsoverskud

Med de aktuelle udfordringer i økonomien bør man undlade at træde på den finanspolitiske bremse, før vi har fået cementeret en vending på arbejdsmarkedet. Strammes der for tidligt og for hårdt, hiver man vækst og beskæftigelse ud af økonomien samtidig med, at usikkerheden om fremtiden øges, hvilket skader den ønskede positive økonomiske spiral.

Den seneste opgørelse af de offentlige underskud for 2010 tyder på, at ”kriseregningen”

formentlig ikke bliver ligeså stor som ventet. Det bør give plads til, at man kan vente med at træde på den finanspolitiske bremse. Frygten kan imidlertid være, at den offentlige

”supertanker” nu for alvor har sat kursen ind på besparelser, så finanspolitikken æder endnu mere af væksten, end det der er lagt til grund for prognosen.

-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10

72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 pct. af BNP pct. af BNP

Privat nettoopsparingsoverskud

De væsentligste negative risici er konsekvenserne af de stigende oliepriser samt fortsat usikker på bo- ligmarkedet.

Rekordstort privat opsparingsoverskud gemmer på enormt vækst- og beskæftigel- sespotentiale.

Den førte finanspolitik bremser en ordentlig vending på arbejdsmarkedet.

Kriseregningen bliver formentlig mindre end ventet, men man kan frygte at sparekursen nu er låst fast.

(6)

2. Langsom økonomisk genopretning

En forventet økonomisk vækst på 1¾ pct. i år og 2 pct. i 2012 lyder umiddelbart rimelig i lyset af, at vi siden 1970 har haft en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 2 pct. At det alligevel ikke er så tilfreds- stillende, fremgår tydeligt af figur 1, hvor Danmarks vækstprognose er omregnet til en stilistisk kvar- talsprofil gennem 2011 og 2012.

Selvom vi har, hvad der svarer til nogenlunde ”normal” vækst set på kvartaler gennem hele prognoseperioden, når vi ikke engang op på det BNP-niveau, vi havde, inden den økonomiske krise satte ind. Vi skal med andre ord helt ind i 2013 - mere end fire år efter finanskrisen for alvor brød ud - før vi bare er tilbage på det vækstniveau, der var, før krisen satte ind. I lyset af den nedtur vi har været igennem, forekommer en vækst omkring 2 pct. derfor ikke specielt prangende.

Figur 1. Udvikling i BNP i længere perspektiv

Anm.: Den lineære trend er beregnet over perioden 1991-2008.

Kilde: AEs prognose marts 2011 og Danmarks Statistik.

Sammenholder vi med den væksttrend, der har været i BNP fra 1991-2008, ligger vi ved udgangen af 2012 mere end 150 mia. kr. lavere (i faste 2011-priser). Det illustrerer omfanget af den økonomiske krise og den efterfølgende langsomme økonomiske genopretning. Der er meget lang vej tilbage til det vækstspor, vi så inden krisen.

Krav om nye vækstdrivere

Den økonomiske vækst i 2010 blev i det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2010 opgjort til knap 2,1 pct. Siden er der kommet nye oplysninger, der viser en mindre vækst i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer svarende til ca. 4½ mia. kr. Vi har i prognosen indarbejdet de nye oplysninger for det offentlige, der isoleret set barberer godt ¼ pct.enhed af BNP-væksten sidste år svarende til en vækst på godt 1,8 pct. I modsat retning har vi oplysninger, der peger på en opjustering af vækstbidra- get fra udenrigshandlen på godt 0,1 pct.enhed,¹ hvorfor vi lander med en samlet BNP-vækst på 1,9 pct.

sidste år. Vi har ikke umiddelbart informationer om andre væsentlige revisioner, men der kan nemt vi-

1 Denne revision er ikke indarbejdet eksplicit i udenrigshandelstallene som på det offentlige område.

1.200 1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000 2.100

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 mia.kr 2011-priser mia.kr

2011-priser

(7)

se sig faktorer, der trækker både op og ned i den økonomiske vækst, næste gang nationalregnskabet offentliggøres.²

Samlet forklarer lagrene, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer isoleret set omkring 80 pct. (1½ pct.enhed) af den samlede vækst på 1,9 pct. sidste år. Det fremgår ved at betragte søjlerne i figur 2. Selv når man har in mente, at lagerinvesteringerne har et stort importindhold, var der altså underliggende ikke meget gang i hjulene i 2010.

Figur 2. Sammensætning af BNP-væksten 2010-2012

* prognose.

Anm.: Der er tale om en simpel vækstbidragsberegning.

Kilde: AEs prognose marts 2011 og Danmarks Statistik.

Med opfyldelse af Genopretningspakken samt indhentningen af de offentlige budgetoverskridelser fra 2010 forventes det offentlige forbrug at gå fra 1,2 pct. i 2010 til minus ½ pct. i 2011. Da væksten i de offentlige investeringer imidlertid ikke kom op i de omdrejninger, der var planlagt sidste år, ventes der givet budgetterne kun en mindre nedgearing i investeringsvæksten i 2011. Det betyder dog, at økono- mien alene fra den offentlige front mister et vækstbidrag på ½ pct.enhed.³ Det viser figur 2. Da vækst- bidraget fra lagrene samtidig forventes at falde fra ca. 1 pct.enhed i 2010 til nul i 2011, mister vi et samlet vækstbidrag fra lagre og det offentlige på 1½ pct.enhed fra 2010 til 2011.

At væksten på den baggrund ikke forventes at geare mere voldsomt ned, skyldes forventningen om, at de private faste bruttoinvesteringer vil trække modsat. I 2011 bidrog de private faste bruttoinvesteringer isoleret set negativt til væksten med minus 1 pct.enhed. I 2011 forventer vi en fremgang svarende til et positivt vækstbidrag på 0,4 pct.enheder. Samtidig forventer vi et lidt større vækstbidrag fra netto- eksporten, mens vækstbidraget fra det private forbrug ventes at gå lidt ned. Det viser figur 2.

2 En særlig joker her er problemerne med opgørelsen af virksomhedernes eksportsalg i momsstatistikken. Tidligere lå eksportopgørelsen fra momsstatistikken under eksportopgørelsen fra betalingsbalancestatistikken. I 2010 oversteg eksportopgørelsen fra momsstatistikken imidlertid opgørelsen fra betalingsbalancen med 55 mia. kr. Nye indberetninger til SKAT kan ifølge Danmarks Statistik have øget størrelsen af den angivne, ikke-momspligtige omsætning og dermed den samlede omsætning. Danmarks Statistik er i gang med at undersøg konsekvenser af ændringerne.

3 Finanseffekten vurderes med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra Finansministeriet at ligge på ca. -0,4 pct. i 2011. Det betyder, at finanspo- -1,5

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5

Privat forbrug Offentligt forbrug og inv.

Private faste bruttoinv.

Lagre Nettoeksport

pct.enheder pct.enheder

2010 2011* 2012*

(8)

3. Bunden på arbejdsmarkedet er nået - men meget svag fremgang forude

Der er flere tegn på, at bunden på arbejdsmarkedet er ved at være nået. Beskæftigelsesindikatorerne i starten af 2011 tegner positive for industri, svagt positive for private serviceerhverv, mens de ”kun” er svagt negative for bygge- og anlægssektoren. Det viser figur 3a. Samtidig er fyringsvarslerne faldet til tæt på førkriseniveau, ligesom der er kommet en svag positiv tendens i antallet af ledige jobs i statens Jobnet. Det viser figur 3b. Udviklingen i fyringsvarslerne dækker over et fortsat højt niveau inden for det offentlige, mens de private ligger på niveauet fra før, krisen satte ind. Som det fremgår af figur 3b ligger antallet af ledige jobs dog fortsat på et historisk lavt niveau.

Figur 3a. Beskæftigelsesindikatorer Figur 3b. Fyringsvarsler og job i Jobnet, trend

Anm.: Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af den faktiske udvikling i måneden og de foregående to måneder frem til og med februar 2011.

Dernæst er indikatoren forlænget med indikatoren for beskæftigelsesforventninger- ne (til de kommende 3 måneder).

Kilde: Danmarks Statistik og AE .

Anm.: Trend fra sæsonkorrektion.

Kilde: AE pba. Jobindsats.

Vi forventer ikke yderligere nedgang i den samlede beskæftigelse i 2011. Det dækker imidlertid over, at den offentlige beskæftigelse forventes at falde svagt igennem 2011, mens der ventes svag fremgang i den private beskæftigelse. Fremgangen i den private beskæftigelse fortsætter ind i 2012, mens ned- gangen i den offentlige beskæftigelse stopper. Samlet stiger beskæftigelsen i det stiliserede kvartals- forløb med godt 20.000 personer frem mod udgangen af 2012. Stigningen modsvarer kun 13½ pct. af det fald, vi har oplevet siden slutningen af 2008 på i alt 163.000 personer. Vendingen på arbejdsmarkedet må i det lys betegnes som svag. Det viser figur 4.

At vendingen tegner svag, ses ligeledes ved, at beskæftigelsen i år falder med 3.000 personer sammenholdt med 2010. Det skyldes, at den svagt positive beskæftigelsesudvikling igennem 2011 ikke kan kompensere for det lave udgangspunkt, der var fra beskæftigelsen sidste år.⁴ I 2012 ventes en fremgang på årsplan på ca. 12.000 personer. Sammenlignet med AE’s septemberprognose er beskæftigel- sesudviklingen samlet opjusteret ca. 8.000 personer i prognoseperioden.

4 I 4. kvartal 2010 ligger beskæftigelsen ca. 7.000 personer lavere end årsgennemsnittet for 2010, -70

-60-50 -40 -30-20 -10 010 20 3040

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 nettotal, pct.

nettotal, pct.

Privat service B&A Industri

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

15 20 25 30 35 40 45 50

07 08 09 10 11

1.000 personer 1.000

stillinger

Varslede fyringer Ledige job (højre akse)

(9)

Figur 4. Beskæftigelsesudvikling i prognosen

Kilde: Danmarks Statistik og AE.

Væksten er ikke høj nok til at skabe en mærkbar vending på arbejdsmarkedet

Baggrunden for den svage fremgang på arbejdsmarkedet skal findes i den utilstrækkelige genopretning af den økonomiske vækst. Det fremgår af figur 5. Her ses der på den historiske sammenhæng (de blå firkanter) mellem vækst og beskæftigelse – en såkaldt ”okun-kurve”.

Figur 5. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse

Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 1980-2007, da 2007 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 2008 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og be- skæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år.

Kilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.

2.650 2.700 2.750 2.800 2.850 2.900 2.950

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

1.000 personer 1.000 personer

y = 0,7721x - 1,1937 R2 = 0,6258

-6 -4 -2 0 2 4 6 8

-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10

Beskæftigelse (ændring i pct.)

BNP-vækst (pct.) 2008

2009 2010

2011 2012

(10)

Okun-kurven viser, at væksten set over en toårig periode skal op over 1½ pct., før der kan ventes fremgang i beskæftigelsen. Der ses på væksten over en toårig periode, fordi den afsmitning, væksten har på arbejdsmarkedet, normalt kommer med nogen forsinkelse. Det er den underliggende produktivitets- fremgang i økonomien, der gør, at positiv vækst ikke er en tilstrækkelig betingelse for at få fremgang på arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af figur 5, rammer det beskæftigelsesfald, der var i 2009 og 2010 (blandt de røde prikker), en anelse over den historiske okun-kurve. Det indikerer, at faldet i beskæftigelsen skulle have været større sammenholdt med den økonomiske vækst. Prognosen for 2011 og 2012 ligger tæt på kurven: 2011 ligger med et lille årligt beskæftigelsesfald en anelse under kurven, mens den lille stigning i 2012 ligger en anelse over kurven.

At opnå en årlig fremgang i 2011 i beskæftigelsen på fx 30.000 personer, som det man så i 2005 efter den seneste konjunkturvending, vil ifølge den historiske sammenhæng kræve en årlig BNP-vækst set over 2010 og 2011 op i nærheden af 2,9 pct. Med 1,9 pct. vækst i 2010 skal væksten i 2011 op i nærhe- den af 3,8 pct. i stedet for kun 1¾ pct. Det viser, at dansk økonomi skal op i et helt andet vækstgear, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en mere mærkbar vending på arbejdsmarkedet.

At Danmark er kommet relativt dårligt igennem den økonomiske krise, ser man samtidig ved at sam- menligne vores arbejdsmarkedsudvikling med andre sammenlignelige lande. Af figur 6 fremgår det, at kun Irland og Spanien har haft en større beskæftigelsesmæssig nedtur end Danmark. I den modsatte ende finder vi Sverige, Norge og Tyskland, der allerede nu ligger over det niveau, de havde, før krisen satte ind.

Figur 6. Beskæftigelsen i 4. kvartal 2010 sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 2008)

Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Der er endnu ikke tal for Grækenland, Irland og Nederlandene i 4. kvartal 2010, derfor er tallet fra 3. kvartal 2010 an- vendt. For Sverige og USA har Eurostat ikke beskæftigelsestal, hvorfor serierne her er taget fra OECD.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD.

-16 -14 -12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

Ireland Spain Denmark Portugal USA Greece Finland Italy EU-15 Netherlands UK France Sweden Norway Belgium Germany Austria

pct.

(11)

Svagt faldende ledighed og svagt stigende arbejdsstyrke

Den svage vending på arbejdsmarkedet afspejler sig i vores prognose for arbejdsløsheden. Som man kan se af figur 7, forventer vi svagt faldende ledighed gennem hele prognoseperioden.

Samlet falder bruttoledigheden fra omkring 168.000 fuldtidspersoner til 155.000 ved udgangen af 2012. Nettoledigheden følger i store træk bruttoledigheden, om end faldet gennem prognosen er en anelse mindre. Det afspejler, at antallet af aktiverede ligeledes forventes at falde en smule.

Figur 7. Prognose for arbejdsløsheden

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Som man kan se af figur 8, er arbejdsstyrken – defineret som summen af beskæftigelsen og nettoledigheden - faldet med 105.000 personer fra toppen i 2008 til udgangen af 2010. Dermed forklarer afgang fra arbejdsstyrken en langt større andel af beskæftigelsesfaldet end nettoledigheden.

Samlet ligger arbejdsstyrken ved udgangen af 2010 kun 20.000 personer højere end seneste lavpunkt i slutningen af 2004. Dermed er næsten 85 pct. af den arbejdsstyrkefremgang, der var under den seneste højkonjunktur, sat over styr igen. Som det også fremgår af figur 8, ventes svagt stigende arbejdsstyrke gennem prognoseperioden.

40 60 80 100 120 140 160 180

07 08 09 10 11 12

1.000 fuldtidspersoner 1.000

fuldtidspersoner

Nettoedighed Bruttoledighed

(12)

Figur 8. Prognose for arbejdsstyrken

Kilde: Danmarks Statistik og AE.

Med det kæmpefald der har været, kan man frygte for mere langvarige skader på arbejdsstyrken. På den ene side har Nationalbanken i 4. kvartalsrapport fra december 2010 vurderet, at den faldende arbejdsstyrke især er modsvaret af stigende aktivering, flere i uddannelse, færre udlændinge og flere personer, der søger arbejde uden at være på offentlig forsørgelse.

Samtidig finder Nationalbanken det bemærkelsesværdigt, at afgangen fra arbejdsstyrken kun i be- grænset omfang ser ud til at være sket til varig offentlig forsørgelse som f.eks. førtidspension. Den store tilgang til uddannelsessystemet er glædelig, hvis den indebærer, at de unge rent faktisk også får færdiggjort de uddannelser, de går i gang med.

Omvendt må man konstatere, at der er sket en betydelig stigning i antallet af ikke- arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke optræder i arbejdsstyrken. Det gælder ikke mindst blandt de unge.

Samtidig kan man frygte for en skjult ledighed og langtidsledighed blandt arbejdssøgende personer uden offentlig forsørgelse. Der kan gemme sig personer her, der har fravalgt a-kassen, mens tiderne var gode, og som nu ikke har ret til kontanthjælp.

Med den relativt sløje arbejdsmarkedsudvikling, der tegner sig, kan man samtidig frygte, at de ældre igen begynder at trække sig tidligere tilbage. Billedet indtil nu har ellers været, at der på trods af krisen er kommet færre og færre efterlønsmodtagere.

Risikoen for længerevarende skader øges betydeligt, hvis vi skal igennem en længere periode med et sløjt arbejdsmarked.

2.800 2.820 2.840 2.860 2.880 2.900 2.920 2.940 2.960 2.980 3.000

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

(13)

4. Produktiviteten tilbage på førkriseniveau

Produktiviteten voksede meget markant sidste år. Med en vækst i BNP per beskæftiget på 4,1 pct. var der også en noget større stigning end ventet i AE’s septemberprognose. Den højere produktivitets- vækst må imidlertid ses i lyset af et større produktivitetsfald i både 2008 og 2009, end det der var re- gistreret ved udarbejdelsen af AE’s septemberprognosen. Den højere produktivitetsvækst end ventet sidste år modsvarer ikke de historiske nedrevisioner.

Som det fremgår af figur 7, forventes en nedgearing af produktivitetsvæksten til mere normale vækst- rater i 2011 og 2012. Set over begge år ligger vi med en gennemsnitlig produktivitetsvækst på knap 1,7 pct. Det er lidt over det historiske gennemsnit, men skal stadig ses i lyset af det fald, der har været i årene 2007-2009.

Med prognosen kommer vi i 2011 næsten tilbage til det produktivitetsniveau, der var i 2006, før produktiviteten begyndte at falde. Selvom produktiviteten vokser pænt i 2012, er der stadig et stykke vej op til den historiske trend. Og skal vi hurtigt tilbage dertil, vil der fortsat ligge et nedadgående pres på det danske arbejdsmarked.

Figur 7. Produktivitetsudvikling (BNP per beskæftiget)

Anm.: Lodret streg angiver overgang til prognosen. Trenden, den lineære trend, er beregnet på baggrund af udviklingen fra 1980-2008.

Investeringerne skal trække væksten

Tabel 1 viser nøgletallene i AE’s martsprognose 2011. I appendiks 1 er der en nærmere beskrivelse af baggrunden for vores prognose med fokus på forsyningsbalancen og den indenlandske efterspørgsel.

Her finder man ligeledes en sammenligning med vores prognose fra september 2010.

300 350 400 450 500 550

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

1000 kr. (2000- kæde) per person 1000 kr. (2000-

kæde) per person

(14)

Tabel 1. Nøgletal fra AE’s økonomiske prognose marts 2011

2009 2010 2011 2012

Realvækst i procent (kædede værdier)

Bruttonationalprodukt -5,2 1,9 1,7 2,0

Indenlandsk efterspørgsel -6,5 1,6 1,3 1,8

- Privat forbrug -4,5 2,1 1,7 1,7

- Offentligt forbrug 3,1 1,2 -0,5 0,3

- Offentlige investeringer 4,6 8,7 7,0 -8,8

- Boligbyggeri -16,9 -10,4 3,5 3,0

- Erhvervsinvesteringer. -15,8 -4,7 2,8 8,4

- Lagerinv. (vækstbidrag) -2,0 1,0 0,0 0,0

Eksport -9,7 2,4 5,1 5,1

Import -12,5 1,9 4,6 5,1

Niveau Ændring i 1.000 personer

Beskæftigelse 2824 -59 -2 12

Arbejdsstyrke 2922 -43 -4 7

1.000 personer

Bruttoarbejdsløshed 131 165 167 161

Årlig stigning i pct.

Forbrugerprisindeks 1,3 2,3 2,4 1,9

Boligpriser, en.fam. huse -12,8 2,2 0,0 1,0

Pct.

Effektiv obligationsrente 3,8 2,7 3,2 3,8

Årlig stigning i pct.

Produktivitet (BNP per. besk.) -2,4 4,1 1,8 1,5

Kilde: ADAMs databank og AE.

Det private forbrug voksede i 2010 med 2,1 pct., hvilket ikke er helt så meget som forventet i sidste prognose. I lyset af de politisk-økonomiske tiltag, der har været rettet mod at stimulere det private forbrug (skattelettelser 2009 og 2010 samt afskaffelsen af SP-ordningen), må udviklingen de senere år betegnes som skuffende. Endnu mere skuffende er sammensætningen på det private forbrug, idet omkring 80 pct. af væksten sidste år var trukket af bilkøb samt el og brændsel. Ingen af disse komponen- ter er de store jobskabere.

I både 2011 og i 2012 ventes en vækst i det private forbrug på 1¾ pct. Det er stort set det samme som i AE’s septemberprognose. Med et fortsat svagt arbejdsmarked, en negativ eller kun svagt stigende re- allønsudvikling samt skattestigninger i forbindelse med indfasningen af skattereformen og Genopret- ningspakken er det en øget forbrugstilbøjelighed, der skal trække fremgangen. Da vi samtidig ikke kan forvente, at hverken bilkøb eller forbruget af el og brændsel kan trække i samme omfang som i 2010, skal andre forbrugskomponenter op i omdrejninger. Det gælder f.eks. detailsalget og forbruget af tjenesteydelser, der begge kun steg marginalt sidste år.

De sædvanlige drivere for stigende forbrugstilbøjelighed såsom stigende boligpriser og faldende ar- bejdsløshed, ser vi ikke meget af, hvorfor den stigende forbrugslyst primært skal ses som en forsinket

(15)

reaktion på SP-suspensionen og skattelettelserne. Da renterne samtidig forudses at stige gennem prognoseperioden, ligger der en stor usikkerhed her.

Det offentlige forbrug skønnes med de nyeste oplysninger fra Danmarks Statistik at være steget med 1,2 pct. sidste år, hvilket er mere end ventet. Med Genopretningspakken samt indhentning af overskri- delser fra 2010 betyder det, at det offentlige forbrug (realt) skal falde med ca. ½ pct. i 2010. I 2012 er der plads til en mindre fremgang i det offentlige forbrug på godt ¼ pct.

Boliginvesteringerne faldt sidste år med 10½ pct. Det var et mindre fald end ventet, hvilket skyldes en kraftig fremgang i 4. kvartal 2010. Det formodes, at en stor del af denne stigning kan henføres til, at salg af byggegrunde efter 1. januar 2011 er blevet belagt med moms. Det har øget tilskyndelsen til at påbegynde nybyggeri i 2010. Vi tolker derfor stigningen som en engangseffekt og forventer derfor en mindre nedgang ind i 2011. At boliginvesteringerne i år øges med 3½ pct., er derfor udelukkende et udtryk for, at udviklingen i 4. kvartal 2010 giver anledning til et højt udgangsniveau (overhæng). I 2012 forventes en begrænset vækst på 3 pct.

På den ene side må vi konstatere, at der har været en stigning i statistikken for det påbegyndte boligbyggeri igennem 2010. Da der normalt er en vis forsinkelse fra påbegyndelsen registreres, til det for- planter sig til en egentlig boliginvestering, kan det tale for fortsat fremgang i boliginvesteringerne i 2011. På den ene side må vi også konstatere, at der stadig er masser af boliger til salg, boligpriserne udvikler sig fladt, og renterne stiger. Det er derfor svært at få øje på de faktorer, der for alvor skal træk- ke gang i boliginvesteringerne igen, så her ligger der ligeledes en pæn usikkerhed. Begynder boligpriserne for alvor at falde, kan udviklingen nemt ende i det negative spektrum igen.

Væksten i de offentlige investeringer har de senere år været meget lav ift. de udmeldinger, der er kommet fra regeringen. For eksempel lød meldingen i maj 2010 på en stigning i de offentlige investeringer (realt) på 20 pct. i både 2009 og 2010. De nyeste tal peger på en stigning på 4,6 pct. i 2009 og 8,7 pct. i 2010. Givet det udmeldte budget og Genopretningspakken forventes der i år en vækst omkring 7 pct., mens der næste år forudses et fald på knap 9 pct.

Erhvervsinvesteringerne faldt sidste år med 4¾ pct., hvilket var et noget mindre fald end ventet. Vur- deret ud fra de tilgængelige oplysninger, er det erhvervslivets investeringer i bygninger og anlæg, der trækker voldsomt ned, mens der har været en overraskende pæn fremgang for erhvervslivets investeringer i maskiner, transportmidler, inventar, software mv. Det sidste kan afspejle, at virksomhederne trods ledig kapacitet har valgt at udnytte den rekordlave rente.

Der er stadig meldinger om ledig kapacitet. Det gælder både inden for industrien, men også mere generelt, at der er masser af ledige kontor- og produktionslokaler. Alligevel forventer vi, at den vækst- mæssige fremgang vil øge behovet for investeringer i især maskiner, transportmidler, software mv.

(den såkaldte accelerator), mens behovet for investeringer i bygninger og anlæg kun forventes at stige svagt gennem prognoseperioden.

Samlet forventes erhvervsinvesteringerne at stige 2¾ pct. i år og 8¼ pct. næste år. Som det fremgår af figur 8, indebærer det en relativ langsom genopretning af det meget store fald, der har været i erhvervslivets investeringskvote efter 2008.

(16)

Figur 8. Erhvervsinvesteringskvoten

Anm.: Målt som erhvervsinvesteringerne i pct. af privat BVT begge i løbende priser. Den vandrette streg angiver gennemsnittet fra 1980-2008.

Kilde: AE pba. ADAM.

Væksten i eksporten sidste år på 2,4 pct. tegner umiddelbar skuffende og mindre end ventet.⁵ Udvik- lingen dækker dog over et overraskende fald i eksporten af tjenesteydelser (herunder søfart) på 2½ pct. mod et ventet plus på 4 pct. Modsat steg vareeksporten med 5 pct., hvilket er mere end de vente- de 3¼ pct. Udviklingen i eksporten af tjenester mener vi skal tolkes forsigtigt, jf. boks 1.

Boks 1. Tjenesteeksport med forbehold

Som det fremgår af figur A, er der markant forskel på, om man betragter tjenesteeksporten i løbende eller faste kædede værdier i nationalregnskabet. I løbende priser steg eksporten af tjenester sidste år med 13 pct. I faste kædede værdier var der et fald på 2½ pct. Det betyder, at priserne på den øvrige tjenesteeksport sidste år skulle være steget med 15½ pct. Selv- om tjenesteeksporten i faste kædede værdier voksede gennem det meste af 2010, betyder et lavt udgangsniveau (stort un- derhæng) fra 2010, at vi samlede endte med et fald på 2½ pct. for året som helhed.

Figur A. Eksporten af øvrige tjenester

Anm.: Ekskl. turisme

I lyset af hvor meget søfart betyder for tjenesteeksporten, og at verdenshandlen voksede markant sidste år, virker det mærkværdigt, at der ikke skulle være kommet mere gang i mængderne via søfarten. Samlet mener vi derfor tallene skal for- tolkes forsigtigt, men da forbeholdet også gælder importen af tjenester, hvor vi ser et lignende mønster, får eventuelle revisioner ikke nødvendigvis indflydelse på vækstbidraget fra udenrigshandlen.

5 Der er efter de foreløbige nationalregnskabstal kommet reviderede betalingsbalance statistik for 2010. Der ligger her en opjustering af både eksporten og importen ikke mindst tjenestesiden. Revisionerne er ikke indarbejdet eksplicit i prognosen, men det skønnes - givet uændret prisudvikling - at der ligger en opjustering af vækstbidraget fra udenrigshandlen på godt 0,1 pct. Dette vækstbidrag er lagt på lagrene.

10 12 14 16 18 20 22 24

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 pct.

pct.

Erhvervsinvesteirngskvote Prognose

95 100 105 110 115 120 125 130 135 140

06 07 08 09 10

20006q1=100 20006q1=100

Faste kæde priser Løbende priser

(17)

Eksporten (i løbende priser) har haft en virkelig positiv udvikling i slutningen af 2010 og starten af 2011.

Det gælder både for vare- og tjenestedelen (også når der korrigeres for eksporten af en boreplatform i januar 2011). Samtidig steg indikatoren for industrivirksomhedernes eksportordrebeholdning kraftigt i januar 2011 og blev for første gang positiv siden 2008. Det viser figur 9.

Figur 9. Eksportordrebeholdning i industrivirksomhederne

Anm.: Nettotallet er antal af virksomheder, som melder om ’større end normal’ eksportordrebeholdning, minus dem, som melder om ’mindre end normal’. Et positivt tal bør altså indikere, at eksportordrebeholdningen er større end normalt for virksomhederne set under et.

Kilde: AE (sæsonkorrektion) pba. Danmarks Statistik (konkjunkturbarometer).

Vi er på den baggrund, og med udgangspunkt i vækstudsigterne for udlandet, jf. nedenfor, optimistiske omkring udviklingen for dansk eksport i 2011 og 2012. Der ventes en vækst i eksporten på godt 5 pct. i både 2011 og 2012, hvilket svarer til en lille opjustering i begge prognoseår.

Importen voksede med knap 2 pct. mindre end ventet sidste år, hvorfor vækstbidraget fra udenrigs- handlen stort set kom så positivt ud som ventet i AE’s septemberprognose. I 2011 og 2012 forventes importvæksten at geare op i takt med, at udviklingen i den indenlandske efterspørgsel bliver mere rettet mod den private sektor - ikke mindst investeringerne. I år ventes en importvækst på 4,6 pct., mens vi næste år får en vækst på godt 5 pct.

Samlet bidrager udenrigshandlen positivt til væksten i begge prognoseår, hvilket er en medvirkende årsag til, at betalingsbalancen holder sig på et rekordhøjt niveau i underkanten af 100 mia. kr.

5. Vækstudsigter for udlandet

Dansk økonomi er via sin store eksport relativ følsom over for udviklingen i verdensøkonomien, og i særdeleshed store samhandelspartnere som Sverige og Tyskland. Netop disse to lande overraskede de internationale prognosemagere gevaldigt i løbet af 2010 og endte med at komme betydeligt stærkere igennem 2010 end ventet. I tabel 2 er vist en oversigt over vækstprognoserne for Danmarks 10 største samhandelspartnere, og den sammenvejede vækst sammenlignes i bunden af tabellen med septemberprognosen.

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Nettotal (pct.) Nettotal (pct.)

(18)

Tabel 2. Udenlandske vækstskøn bag AE’s martsprognose 2011

2010 2011 2012

Tyskland 3,5 2,6 1,9

Sverige 5,3 4,1 2,9

Storbritannien 1,3 1,9 2,1

USA 2,8 3,1 3,3

Norge 0,4 3,0 3,2

Holland 1,6 1,7 1,7

Frankrig 1,5 1,6 1,7

Italien 1,1 1,0 1,1

Finland 3,1 2,9 2,2

Spanien -0,1 0,7 1,3

Vægtet gennemsnit mar. 2011 2,8 2,7 2,3

Vægtet gennemsnit sep. 2010 2,3 1,9 2,0

Anm: Væksten i 2010 er baseret på foreløbige officielle nationalregnskabstal. Resterende er prognoseværdier.

Kilde: AE pba. Consensus Forecasters marts 2011.

Især Sverige har imponeret i 2010. Væksten endte på hele 5,3 pct., hvilket var langt mere end ventet.

Tyskland overraskede også positivt med en vækst på 3,5 pct. De to lande er kraftigt medvirkende til, at det vægtede gennemsnit for væksten i 2010 hos Danmarks 10 største handelspartnere endte på 2,8 pct. i stedet for 2,3 pct., til trods for svag vækst i mange af de resterende lande og for euroområdet som helhed.

Den mere positive udvikling har smittet af på både 2011 og 2012, hvor vækstprognoserne – især i 2011 – er opjusteret. Således ventes væksten nu at nå 2,5 pct. i det vægtede gennemsnit i 2011 og 2,2 pct. i 2012. Det er henholdsvis 0,8 pct.enheder og 0,3 pct.enheder mere end i septemberprognosen. Ud over opjusteringer af vækstprognoserne for Sverige og Tyskland, tegner væksten i USA også noget højere i 2011 end i seneste prognose.

En opjustering af vækstforventninger i landene, vi handler meget med, vil alt andet lige medføre større efterspørgsel efter danske varer. De mere positive toner fra nabolandene bør særligt give anledning til større optimisme til dansk eksport.

For at vise, hvad den forøgede vækst hos Danmarks handelspartnere isoleret set betyder for dansk økonomi, er der i tabel 3 via ADAM-modellen beregnet konsekvensen af den højere vækst i udlandet sammenlignet med septemberprognosen. I beregningen er det forudsat, at kun markedsandelen for industrivarer påvirkes positivt af den øgede vækst i samhandelslandene.

(19)

Tabel 3. Konsekvenser af bedre industrieksport som følge af øget vækst i samhandelslande

2010 2011 2012 I alt

Samlet vareeksport, pct.enheder 0,7 0,8 0,2 1,8

Effekt på BNP, vækst pct.enheder 0,1 0,2 0,1 0,4

Effekt på beskæftigelsen, vækst 1.000 pers. 2,4 4,4 2,0 10,8

Anm: Der er alene regnet på industrivarerne ekskl. skibe og fly. Der er stødt til eksportmarkedsvæksten med 1,4 pct.enheder i 2010, 1,6 pct.enheder i 2011 og ½ pct.enhed i 2012. Eksportmarkedsvæksten er beregnet ud fra et sammenvejet BNP-vækst udtryk for landene, idet der samtidig er korrigeret for det historiske forhold, der har været mellem den danske eksportmarkedsvækst og BNP-væksten (sammenvejet) i disse lande i ADAM.

Kilde: AE på baggrund af ADAM.

Som det ses, har opjusteringen af markedsvæksten en mærkbar effekt på dansk økonomi. Vareekspor- ten løftes med 0,7 pct.enheder i 2010, yderligere 0,8 pct.enheder, mens der er en mindre effekt på 0,2 pct.enheder i 2012. Den højere markedsvækst forklarer dermed en væsentlig del af den opjustering, der ligger i vareeksporten i prognosen set over årene 2010-2012. Omregnet til BNP løftes væksten med godt 0,1 pct.enhed og 0,2 pct.enheder i 2010 og 2011, mens der i 2012 er en effekt på 0,1 pct.enhed.

Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsesvæksten med henholdsvis 2.400, 4.400 og 2.000 i 2010, 2011 og 2012.

Samlet øges BNP isoleret set med knap ½ pct. over de tre år, mens beskæftigelsen løftes med knap 11.000 personer som følge af den øgede markedsvækst i Danmarks vigtigste samhandelslande.

Det kan bemærkes, at effekten på BNP og beskæftigelse godt og vel fordobles, hvis ændringen i mar- kedsvæksten også får lov at slå igennem på landbrugsvarer, energivarer og på tjenesteeksporten. Især tjenesteeksporten (inkl. søfart) er dog i højere grad påvirket af udviklingen på verdensmarkedet, end varehandlen der er mere fokuseret på vores nabolande og EU.

Risikoscenarier

Trods forventningen om pæne vækstrater i verdensøkonomien og blandt de danske handelspartnere de kommende år, er der ikke lutter blå himmel i horisonten. Den seneste grå sky er katastrofen i Japan.

Japan er verdens tredjestørste økonomi, og selvom de ganske vist ikke fylder meget eksportmæssigt for et land som Danmark, så kan det få nogle indirekte effekter via nedgang i andre landes eksport, ligesom det er uvist, hvad den uro, der opstået på de finansielle markeder, kan betyde.

Japan har ikke haft nogen god økonomisk udvikling de senere år, og der har ikke været forventning om, at landet skulle bidrage nævneværdigt til væksten globalt. Der har indtil videre ikke være meldinger om dramatiske nedjusteringer af det japanske BNP. Risikoen synes på nuværende tidspunkt derfor først og fremmest at ligge i, hvad der kommer fra de finansielle markeder. Hvis der fx spreder sig dårlige vibra- tioner på aktiemarkedet, kan det smitte negativt af på forbrugs- og investeringslysten mere bredt i verden.

En anden betydelig usikkerhedsfaktor er konsekvenserne af de hastigt stigende oliepriser. Disse har i modsætning til stigningerne i 2007 og 2008, der især var drevet af stigende efterspørgsel, mere ka- rakter af egentlige olieprischok som følge af den politiske uro i Nordafrika og Mellemøsten. Det er be- skrevet nærmere i boks 2.

(20)

Boks 2. Oliepris og globale vækstudsigter

En risikofaktor i udsigterne for den globale vækst er de hastigt stigende oliepriser, man har oplevet siden slutningen af 2010 og især i starten af 2011. Prisudviklingen er afbilledet i figur A.

Figur A. Prisen i US-dollars for en tønde Brent-olie 2009-2011

Kilde: ICE data via MacroBond Financial

Den præcise effekt af de højere oliepriser er ikke kendt, men der er en række forskellige bud på størrelsen. Vurderinger fra fx den amerikanske centralbank og NIESR angiver et tab af amerikansk BNP på 0,2 pct. det første år og 0,5 pct. det andet år for en forøgelse af olieprisen på 10 dollar. Der er dog tale om beregninger, hvor niveauet af olieprisen var lavere. Beregnin- ger lavet på betydningen af en relativ stigning i olieprisen fra ECB viser, at en forøgelse af olieprisen på 10 pct. vil sænke BNP med mellem 0,4 og 0,6 pct. efter 2 år i USA, og med mellem 0,1 og 0,3 pct. i euroområdet, afhængigt af estimationsmeto- den.

Selvom det høje niveau netop nu på over 115 dollars per tønde – som især må tilskrives urolighederne i Mellemøsten og Nordafrika - ikke forventes at fastholdes, er der stadig tale om en mærkbar stigning i den forventede oliepris fremadrettet ift., hvad forventninger var for godt et halvt år siden ved AE’s septemberprognose. I tabel A er vist forskellen i markedets forventning til olieprisen var hhv. i slutningen af august 2010 (AE’s septemberprognose) og februar 2011 (AEs martsprognose).

Tabel A. Olieprisvurderinger på forskellige tidspunkter (US-dollars per tønde Brent-olie)

2010 2011 2012

AEs prognose september 2010 77,0 80,9 83,7

AEs prognose marts 2011 79,5 109,7 114,1

Kilde: AE pba. ICE data via MacroBond Financial.

Med opjusteringer af olieprisen i 2011 på næsten 30 dollars (mere end 35 pct.) kan der, med baggrund i tidligere nævnte estimater, potentielt være tale om et tab i omegnen af 1,5 pct. af BNP på to års sigt i USA (mindre effekt på eurolandene).

Det er ikke umiddelbart til at gennemskue om, og i hvor høj grad de kraftigt forøgede olieprisforventninger er medtaget i de internationale prognoseudsigter, men der er en risiko for, at de internationale prognoser på denne baggrund kan være en smule optimistiske Det kraftigt stigende råvarepriser på fx olie kan være det grus i maskineriet, som får det internationale opsving til at tabe farten, og som sender de internationale vækstrater under de historiske gennemsnit igen i 2011 efter den generelt pæne udvikling i 2010.

En anden faktor som i denne sammenhæng er særdeles giftig, er de øgede olieprisers påvirkning af den samlede inflations- takt. Da centralbankerne i både USA og Europa har et mål om prisstabilitet kan olieprisstigninger indirekte via inflationen føre til, at renterne hurtigere sættes i vejret end ellers, for at dæmpe inflationspresset og ikke mindst inflationsforventnin- gerne. Højere renter ad denne kanal kan medvirke til at suge yderligere luft ud af økonomien.

0 20 40 60 80 100 120 140

09 10 11

USD USD

(21)

Selvom forventningerne til olieprisen i både 2011 og 2012 er løftet med i omegnen af 30 dollars, har det tilsyneladende endnu ikke påvirket vækstskønnene i de internationale prognoser negativt. Det fremgår af figur 10a og 10b, der viser, hvordan konsensusskønnene har bevæget sig over tid.

Figur 10a. Vækstudsigter for USA Figur 10b. Vækstudsigter for euroområdet

Anm.: Løbende månedlige prognoser for det år som kurven afbilleder.

Kilde: AE pba. Consensus Forecasters.

Anm.: Løbende månedlige prognoser for det år som kurven afbilleder.

Kilde: AE pba. Consensus Forecasters.

Da der er risiko for, at olieprisstigningerne endnu ikke er ordentligt indregnet i de udenlandske prognoser, ses der i det negative scenario på de isolerede konsekvenser af en stigning i olieprisen på 35 pct.

via den udenlandske vækst og effekterne heraf for Danmark. Med udgangspunkt i resultaterne fra et arbejdspapir fra Den Europæiske Centralbank⁶ er der beregnet en isoleret nedrevision af den sammenvejede vækst i udlandet på 0,6 pct.enheder i 2011 og 0,7 pct.enheder i 2012. Det dækker over, at USA bliver relativt hårdt ramt, mens nedjusteringen er lidt mindre i de europæiske lande.

De lavere vækstrater for udlandet er efterfølgende omregnet til markedsvækst, og effekterne på Dan- mark er beregnet via ADAM-modellen. I tabel 4 er gengivet et resume af konsekvenserne, såfremt den ændrede markedsvækst slår igennem på alle typer eksport⁷.

Tabel 4. Effekten i Danmark af lavere vækst i udlandet som følge af 35 pct. højere oliepris

2011 2012

Eksport, realvækst pct.enheder -1,0 -1,3

BNP, realvækst pct.enheder -0,3 -0,4

Beskæftigelse årlig niveau, 1.000 personer, -5,5 -16,7

Anm: Der er stødt til alle konjunkturfølsomme eksportgrupper. Der er stødt til eksportmarkedsvæksten med -1,5 pct.enheder i 2011 og -1,9 pct.enheder i 2012. Eksportmarkedsvæksten er beregnet ud fra en sammenvejet BNP-vækst udtryk for landene, idet der samtidig er korrigeret for det historiske forhold, der har været mellem den danske eksportmarkedsvækst og BNP-væksten (sammenvejet) i disse lande i ADAM.

Som det ses i tabellen, er effekten på dansk økonomi ved et sådant tilbageslag i international økonomi betydeligt. Ift. basisscenariet i denne prognose vil eksportvæksten påvirkes negativt med godt 1 pct. i både 2011 og 2012. BNP-væksten vil som følge deraf blive reduceret med 0,3 pct.enheder 2011 og yderligere 0,4 pct.enheder i 2012. Det giver en samlet reduktion af BNP på 0,7 pct. over de to år.

6 af Den Europæiske Centralbank: ”Working Paper Series”, No. 362 / maj 2004.

7 Der er i scenariet stødt til alle eksportgrupper under antagelse af, at en olieprisstigning rammer den globale økonomi mere bredt, og dermed også vil påvirke Danmarks eksport af fx tjenesteydelser i form af søtransport. Hvis man begrænser effekten til at ramme industrivarer alene, bliver effek-

1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

2010 2011

Pct.

2011 2012

0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

2010 2011

Pct.

2011 2012

(22)

En sådan vækstnedgang vil også sætte sine spor på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesvæksten bliver i 2011 reduceret med 5.500 personer, mens der kommer en yderligere reduktion i 2012 på godt 11.000 personer. Sammenlignet med beskæftigelsesudviklingen i prognosen, vil det kvæle den svage vending, der ellers er udsigt til. Det viser figur 11.

Figur 11. Beskæftigelsesudvikling ved lavere vækst i udlandet sfa. højere oliepris

Det er værd at notere, at antagelsen om et olieprischok på 35 pct. svarer til at antage, at den forøgede oliepris slet ikke er medtaget i de internationale prognoser. Dette taler for, at effekten er mere begræn- set end angivet ovenfor.

Der hersker også fortsat uro omkring de gældsplagede europæiske økonomier, hvor næste land i ræk- ken til at modtage en hjælpepakke i stil med Grækenland og Irland meget vel kan være Portugal – her er regeringen dog netop trådt tilbage, hvilket kan være med til yderligere at øge usikkerheden, da dette potentielt kan lamme Portugal rent politisk i måneder, før en ny regering er endelig på plads.

De europæiske sparepakker, der følger af de EU-henstillinger, som landene har modtaget pga. ekstra- ordinært store underskud på den offentlige saldo, træder for alvor i kraft i 2011. Der er også risiko for, at disse ikke er ordentligt indregnet i de internationale prognoser, hvorfor der kan ligge en ny potentiel negativ joker her.

2.750 2.770 2.790 2.810 2.830 2.850 2.870 2.890 2.910 2.930

2008 2009 2010 2011 2012

Beskæftigelse, prognose Beskæftigelse, negativ scenario

(23)

6. Kæmpe privat opsparingsoverskud gemmer på enormt vækst- og beskæftigelsespotentiale Med et rekordstort betalingsbalanceoverskud og samtidig et stort offentligt underskud har vi en re- kordhøj privat nettoopsparing⁸. Fra 2008 til 2010 er vi gået fra et offentligt overskud på 3,3 pct. af BNP til et underskud på 2,9 pct. af BNP i 2010. Samtidig er overskuddet på betalingsbalancens løbende po- ster øget fra 2,7 til 5,5 pct. BNP. Det modsvarer, at det private opsparingsoverskud samtidig er steget fra minus ½ pct. til et plus på omkring 8½ pct. De viser figur 12.

Figur 12. Opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse) i den private sektor pct. af BNP

Anm.: For 2010 er kun kendt fordelingen frem til 3. kvartal 2010. 4. kvartal er skønnet ud fra opgørelsen af betalingsbalancen, den nyeste årlige opgørelse af den offentlige saldo samt fordelingen på sektorer de tre første kvartaler 2010.

Af ændringen i den private nettoopsparing på i alt ca. 9 pct.enheder af BNP (ca. 160 mia.kr.) forklarer husholdningerne ca. 1/3, mens ikke-finansielle virksomheder forklarer ca. 2/3. Stillingen i de finansielle selskaber er nogenlunde uændret fra 2008-2010. Det viser figur 12. Udviklingen afspejler den meget markante nedgang i den private efterspørgsel fra det private forbrug og ikke mindst de private investeringer.

Udviklingen i og størrelsen på den private nettoopsparing viser, at der er et meget stort potentiale for at øge den private efterspørgsel i økonomien. Som et positivt scenario ses derfor på situationen, hvor investeringskvoten for erhvervslivets investeringer stiger mere markant, end det er tilfældet i prognosen.

Konkret er der regnet på en situation, hvor investeringskvoten øges med ca. 2½ pct.enhed fra 2010 til 2012. Det er på linje med udviklingen fra 2005-2007 efter den seneste konjunkturvending og knap 1¾ pct.enhed mere, end det der ligger i prognosen. Forløbet er illustreret i figur 13. Her fremgår det også, at vi på trods af forøgelsen stadig har en investeringskvote i 2012, der ligger mærkbart under det historiske gennemsnit. I tabel 5 er vist de økonomiske konsekvenser af øgede investeringstilbøjelighed.

-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pct. af BNP pct. af BNP

Ikke-finans sels. Finans. sels. Husholdninger I alt

(24)

Figur 13. Positivt scenario - større stigning i erhvervslivets investeringer

Anm.: Der er regnet marginalt på en situation, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 2½ pct. fra 2010-2012 på linje med stigningen ved seneste konjunkturvending. Løftet i investeringskvoten er nogenlunde ligelig fordelt på maskiner mv. og bygninger/anlæg. Den vandrette streg angiver gennemsnittet fra 1980-2008.

Kilde: AE-beregninger på ADAM.

Som det fremgår af tabel 5, løftes realvæksten i erhvervsinvesteringerne i scenariet med knap 7¾ pct.enheder i 2011 og yderligere 7 pct.enheder i 2012 sammenlignet med grundforløbet. BNP-væksten øges tilsvarende med 0,8 pct.enheder i 2011 og 0,9 pct.enheder i 2012.

Tabel 5. Effekt af øgede erhvervsinvesteringer

2011 2012

Erhvervsinvesteringer, realvækst pct.enheder 7,7 7,1

BNP, realvækst pct.enheder 0,8 0,9

Beskæftigelse niveau, 1.000 personer 14 34

Betalingsbalance saldo, 2011-kr. niveau -8 -18

Offentlig saldo, 2011-kr. niveau 8 19

Anm.: Der er regnet marginalt på en situation, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 2½ pct.enhed fra 2010-2012 på linje med stigningen ved seneste konjunkturvending. Løftet i investeringskvoten er nogenlunde ligelig fordelt på maskiner mv. og bygninger/anlæg.

Kilde: AE-beregninger på ADAM.

Sammenlignet med prognosen indebærer scenariet, at dansk økonomi i år vil vokse med ca. 2½ pct. og knap 3 pct. i 2012. Væksten vil dermed blive trukket op på et niveau, hvor man ser en mærkbar fremgang på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen bliver ifølge beregningen løftet med 14.000 personer i år og yderligere 20.000 personer næste år, så niveauet i 2012 i alt er øget med 34.000 personer i 2012 sammenlignet med prognosen. Som det fremgår af figur 14, bliver vendingen på arbejdsmarkedet sammenholdt med prognosen meget mere markant.

10 12 14 16 18 20 22 24

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

pct.

Erhvervsinvesteirngskvote, prognose Positiv scenario