• Ingen resultater fundet

Levealderen i Jylland og på Fyn

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Levealderen i Jylland og på Fyn"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Levealderen i Jylland og på Fyn

Af Svend Frederiksen

Det var hverken planlagt eller forudset, at jeg kom til at

beskæftige mig med menneskers levealder i forskellige

egneaf Danmark-jegligesom snublede ind iemnet.

Underudarbejdelse afmithjemsognshistorie (»Aasum«, udgivet af »Historisk SamfundforFynsStift«, 1968) stud¬

sede jegover den ringe almisse, fattiglemmerne fikforhen

- både kvantitativtog kvalitativt. Etsted ifattigprotokol¬

len for Seden-Aasum skrev præsten: »Deleveredevarer er ringe, atde end ikke kansættes fortjenestefolk«. Disse

kunne ellers nok efterdatidig opfattelsenøjesmed ringere

kost end andre. Ved en nordfynsk mejerigeneralforsam¬

ling, hvor man ivrigt diskuterede, hvorvidt centrifugeret

skummetmælk kunnebruges til menneskeføde, var deren herregårdsforpagter, der udtrykte sit synsagenpå føl¬

gende måde: »Tilstoresvinogtjenestefolkerden god nok,

mentilsmågriseogherskab,dérdur den-såbandede han tykt-ikke!«

En almisseleverandørfik helesitlivs tid vednavnet»Per

Ormeflæsk«, så dethar nok ikkeværet særlig godevarer, han har leveret. Om selve tildelingens mængdeskal en af fattigforstanderne have sagt: »Fødes skal de, men fedes

skal de fandenstøsemigikke«.

Disse almisselemmer med knapog ringe kost, de måtte da fåetkort livogentidlig død, tænktejeguvilkårligt. Jeg

var dog ikke helt sikkerpå, atmine tankervar rigtige, så jeg tog mig for at udskrive folks dødsalder fra kirke¬

bøgerne ifjorten fynske sogne. Jeg medtog kun folk, der

vardødeefteratværefyldt 60år. Førdette tidspunktvar folk kun undtagelsesvis under fattigforsørgelse. Resultatet

blev tværtimod, hvad der var ventet: 601 almisselemmer

havdeen gennemsnitslevealder af77,2 år.-3838 »andre«

(2)

tilsvarende72,8 år. Detvil sigeca. 4Vaår ialmisselemmer¬

nesfavør. Af dette måtte vel kunne sluttes:destarveligere kost, deslængere liv.

Nuvarjegblevetnysgerrig.

Hvis dette holdtstik, måttehedebønderne i forrige år¬

hundrede have haftetlangt liv. Hvad har ikke H. P. Han¬

sen,Herning,fortaltomhedebøndernes barskeognøjsom¬

melivsvilkår?Grød,grød, grødogvælling.

Jegtogen turtil Viborgogbladede ikirkebøger. Resul¬

tatetaf undersøgelsen blev atter tværtimod, hvad der var ventet. Fynboerne levede gennemsnitlig ca. 8 år længere

end jyderne. Tilsyneladende afkræftede det ganske min førsteundersøgelse.Jegvarbåde desorienteretog ensmule

skuffet.

skete der det, atjeg i etselskab hørteen menneske¬

doktorog endyrlægeflygtigt omtalte professor Bendixens afhandlingomkalvedødelighedsomfølge af koboltmangel

ifoderet-særligpåde jyske hedesletter.

Jeg spidsede øre. Her var vist noget, jeg burde se lidt

nærmere på. Jeg fik fati: »Medlemsblad forDen danske Dyrlægeforening, Aargang 1945« og læste med stor in¬

teresse: »En Utrivelighedssygdom hosKvæg, deri Aarene

1942-45 har opnået stigende Udbredelse i visse Egne af Jylland, og som synes at helbredes med smaa Doser Ko¬

bolt«.(H.C.BendixenogJ.G. A.Pedersen).

Detmedatdrøvtyggere, derudelukkendemå nøjes med foder, der vokser pa visse mineralstoffattige jorder, bliver

syge, erikkenogetsærligt danskfænomen. Sygdommener

beskrevet både i Australien, Amerika og England. Særlig

australske forskere hargjortet banebrydende arbejde.Det

erogså dem, der harpåvist, at et megetlille tilskud af ko¬

bolt1milligram dagligpr.dyr-kunne helbrede sygdom¬

men.Og,hvad deriogforsigerligeså interessant,de op¬

dagede, at syge dyr, der flyttedes på »sund jord«, om¬

gåendeblev raske.

(3)

234 SVEND FREDERIKSEN

I Bendixens afhandling fortælles, at dervarjyske ejen¬

domme, hvor der ikke kunne opfødes ungkvæg. I øvrigt refereres udfaldet af mange velkontrollerede og heldige

koboltkure. Og der vises billeder af jammerligt udseende

kalve som et troværdigt eksempel på, hvor alvorligt syg¬

dommen kunnetage fat. Endelig ledsages afhandlingen af

etjyllandskort, hvor sygdommens udbredelseerindtegnet på grundlagaf indberetning fra de praktiserende dyrlæger (Kort I).Sygdommen eri Danmark ikke konstateret uden

(4)

for Jylland. Dens danske navn »Vosk« er af jysk oprin¬

delse.

Ved at se kalvesygdomskortet dukkede uvilkårligt et andet kortopi minerindringet kortudarbejdet af jyske planteavlskonsulenter for atvisemagnesiummanglens ud¬

bredelseiJyllandpågrundlag afsymptomerikål-ogbede¬

roer 1962. Begge kort har de sorte pletter nogenlunde de

sammesteder,ognetopher boedeiforrige århundrede den befolkning, der havde den lave gennemsnitslevealder.Gan¬

ske vist samstemmer de forskellige forskere i, at svin og

heste ikke reagerede på koboltmangel, men måske var

mennesker ikke helt uberørt.

Vest på iJyllandstrandsogneneved Vesterhavet-var der ifølge kalvesygdomskortet ikke konstateret kobolt¬

mangel, men derforesvævede mignogetom, at rentagra- risk kunne vesteregnenværeligesåbarsksomhedeegnene.

- Trap skriveromHo sogn, at deterdet sted iDanmark,

hvor vi kommer nærmest begrebet ørken. Levemåden

kendtejegfraetvinterhalvår under første verdenskrig; den

varnøjsom. Særlig husker jeg den tørrede bakskuld. Mon ikke detvaretforsøgværd atsammenligne levealderen for

beboernepådissetolokaliteter?

Enden på mine overvejelser blev, at jeg tog på vinter¬

ferie til arkiverne i Åbenrå og Viborg. Resultatet ses af

hosståendefire tabeller:I, II, IIIogIV.

Forinden nogen finder på at stille sig selv eller mig spørgsmålet: »Hvorfor er mændene ikke med i tabeller¬

ne?«,vil jeg giveforklaringen: Fra vesterhavssognene for¬

svandten forholdsvisstorpartaf mændeneiungalderpå havet: Rømø (1853-90) 65mand af289,gennemsnitsalder

27 år. Mandø (1844-91) 18 mand af81, gennemsnitsalder

28 år. Sønderho (1853-91) 81 mand af244, gennemsnits¬

alder 30 år. Dette forhold ville aldelesforrykke beregnin¬

gernefor dissesogne.Derforermændeneudeladt.

Og så må i øvrigttabellerne selv fortælle.

(5)

236 SVEND FREDERIKSEN

Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at de levede så længe i strandsognene - ja, levede længstnæsten 10 år længere end hedebønderne og halvandet år længere end fynboerne.

Dervil væregrund tilat bemærke forholdenepå Læsø.

Ifølge kort I skulle Læsøværedetsortestesorteland ihen¬

seende tilkalvedødelighed,hvorfor det ville værerimeligt

atvente, atdehavdeen levealdersomhedebønderne, men

istedetligger depåhøjde med fynboerne.

Hvaderdetnuforenuorden?

Her månokøenssærlige ernæringsforholdigamle dage

tagesmedibetragtning.Daøenspræsti 1755indberettede

til Thurah, fortalte han, at beboerne levede af tørfisk og vand. Oplysningen skal nok ikke tages helt bogstavelig,

mennogetomsnakkenvardervist. Ihvertfald understre¬

ger distriktslæge C.Rasmussen i sin indberetning til Na¬

tionalmuseet1858,hvilkenafgørende rolle fisk-fersk,sal¬

tet, tørretellerrøget-havdeibefolkningensernæring. En

senere forfatter fortæller om, hvorledes læsøhyrdedren¬

genehavdeenpindtør hornfiskogetstykketørtbrød med på deres vogterfærd. Med en skarp kniv blev fisken med

skråsnit skåret i tynde skiver tvært gennem både skind

ogben. Ogsådan foregik måltidet-hveranden bid tørfisk

- hverandenbidtørtbrød.

Heraf vilforstås,atlæsøboerneikkevarsåafhængigeaf

øens mineralstofmangel, som deres kalve var det. De fik

deresmesteføde fra havet.

Måske er dette forhold også forklaringen på vestkyst¬

folkeneslangelevealder?

Etsynesihvert fald disse undersøgelserattydepå: rig¬

tigkost forlænger livet.

Men mon ikke også selve den isoleredeøtilværelsevir¬

ker livsforlængende? 50,1 års gennemsnitsalderpå Rømø

ogMandø mod40,1år i gennemsnitaf deøvrigeotte vest- '

kystsogneleder tankenidenretning.

(6)

Ma-rr.esiummanRelens udbredelse i Jylland,: kortlagt på grundlag af mangelsyniptomer i kålroer og bederoer 1962.

(Fællesberetningen)

j

12 3 4

1.Ingen ellersvagtudbredt magnesium- 3. Retstærkt udbredt magnesiummangel, mangel.

2. Ret»vagtudbredt magnesiummangel. . 4. Stærktudbredtmagnesiummangel.

(7)

238 SVEND FREDERIKSEN

Ved en gennemgang af kirkebøgerne fra Strynø, Aver¬

nakø, DrejøogLyøkonstateredesengennemsnitslevealder på 43,3 år mod de femten fynske landsognes 41,2. Altså ganske densammetendenssomved Vesterhavet.

Menerisolationnogetprisværdigt, så må koncentration

vel være det modsatte. En række tal fra Jylland og Fyn

synesogsåatbekræfte det:

Tabel V.

Gennemsnitslevealderfor kvinderiperioden1850-90 forskellige stederiJyllandogpå Fyn

Alene hedebønderneer genstridigeogvil ikkerigtig passe indibilledet.

Etsynes minbladen igamlekirkebøgeratvise: Dethar

envisbetydning for levealderen, hvoroghvordan der leves.

Menatdetogdeterdetheltrigtige. Ogdetogdetfuld¬

stændig forkert,skaljegvelvogtemigforatsige.

Jeg vil nøjes med at slutte med prins Hamlet: (Shake¬

speare »Hamlet«, 1. akt, 5. scene): »Der er mere mellem

himmelogjord,Horatio!endjervisdom drømmerom!«

År 595 døde. Rømø ogMandø

539 - Strynø,Avernakø, DrejøogLyø

949 - Læsø

4477 - 15fynske landsogne

2244 - 8jyske vestkystsogne

817 - Bogense 1049 - Kerteminde 3337 - 13jyske hedesogne

8704 - Odense

50.1 43,3 41,5 41.2 40.1 37.3 37.2 32,9 30,9

(8)

Tabel I.

Fyn.-Kvinderca.1850-90

Gennemsnits-

Sogn: Antsidøde dødsalder.

Ar

Allesø 209 35,8

Asperup 686 41,2

Ejlby 105 49,2

Føns 208 43,6

Hjadstrup 213 39,7

Husby 320 42,4

Højby 209 44,4

Lunde 155 38,1

Melby 116 39,5

Ore 284 42,6

Skovby 423 41,5

Udby 168 43,9

Ørslev 125 43,6

Lumby 1115 41,0

Aasum 141 38,9

Allesogne 4477 41,2

Tabel II.

Jylland, hedesogne.Kvinderca.1850-90

Sogn:

Arnborj Assing

Frederiks

Lysgård .

Rind ...

Sunds ...

Tvis Vinderslev Vium ....

Antal døde

Gennemsnits- dødaslder.

Ar

166 34,3

153 31,6

144 29,4

258 41,9

226 32,3

148 32,2

238 31,5

179 34,5

474 30,8

544 32,1

235 36,8

409 29,1

163 34,4

3337 32,9

(9)

240 SVEND FREDERIKSEN

Tabel III.

Jylland, strandsogne.Kvinderca.1850-90

. . , Gennemsnits-

Sogn: dødsalder.

Ar

Daler Rømø Tim Vedersø Ho

Fjaltring

Mandø Sønderho Harboøre Trans

231 39,3

. 475 50,0

. 298 39,2

. 225 40,7

. 189 38,9

199 44,4

. 120 50,2

. 387 43,9

. 608 39,7

. 107 45,9

. 2839 42,7

Tabel IV.

Kvinderca. 18S0-90

Antal

døde

i

alt. Gennemsnits- dødsalder. Procent døde 1 år. under Procent døde år. 60 over

15 fynskesogne ... 4477 41,2 20,1 39,9 13 jyske hedesogne ... 3337 32,9 26,9 29,6 10 jyske strandsogne ...... 2839 42,7 18,7 42,1

Læsø ... 949 41,5 25,8 41,2

SvendFrederiksen, rentier, »Hvenekilde«, 5310 Seden. Fra 1929 til

1972ejer af gården »Lundsgård«, Asumsogn,Odense amt,hvor han fødtes8.februar1897.

»Reglerne for 52 gamle Spil«, Pios forlag 1919. »Asum, træk af

sognets historie«, udgivet af »Historisk Samfund forFynsStift« 1968.

Artikleri »Fynsk Hjemstavn«, »Fynske Årbøger«, »VestfynskHjem¬

stavn«, »Ugeskrift for Læger«, »Landet«, samtkronikkeri flere avi¬

ser,hovedsagelig»FynsTidende«.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ved optællinger i 141 marker i Nordsjælland og Jylland i august blev der kun ved Frederikssund og ved Statens forsøgsstation Studsgaard konstateret stigning i angreb af rynkesyge

Lønmodtagerbeskæftigelsen i Københavns omegn var ifølge tabellen i tredje kvartal 2020 stort set på niveau med beskæftigelsen før krisen i fjerde kvartal 2019, men samlet

I Jylland, f.eks., hvor demarkations- linjen mellem de kulturelt aktive områder og de ikke-kulturelle områder klart følger den jyske højderyg, med den magre jord mod vest og

Kapitlet gennemgår metoden for opfølgningen af døgnbehandling. Behandlingssteder- ne var fordelt over Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm og var blevet kon- taktet og spurgt, om de

Svineforsøgsstationen Fyn modtager grise fra centrene i Fyns Stift (4. distrikt) samt fra alle centre i det øvrige Jylland, som ligger syd for en linie fra Venø bugt ved Struer

teratur og kunst, men aldrig uden at tænke litteratur og kunst som en del af et hele, ikke et større, men et alting, hun tænkte for eksempel, at det ikke, som mange

Hedebønderne havde lært, at heden udgjorde et udmærket foderreservat, selvom græsningen selvfølgelig ikke kom på højde med engene ved de store åløb.. Skønt lyng

som nåede, da liget blev lagt på bordet, vel ned over hendes knæbene og kalne og med en bred søm neden omkring, samt for ha»nderne bundne sort bånd og udsyet med små prikker