KURSUS FOR ENERGIKONSULENTER Enfamiliehuse
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation
Christian G. Nicolaisen og Christian Drivsholm, November 2007
INDLEDNING - BOLIG VENTILATIONS TYPER
De 3 typer ventilation vi møder i boligen
Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:
Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem
udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klima-skærmen samt ved åbning af vinduer og døre.
Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen.
Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften både
indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer.
Naturlig ventilation
Mekanisk udsugning
Balanceret ventilation
VENTILATION GENNEM TIDERNE
Eksempel – Bolig fra 1923
Eksempel – Bolig fra 1932
Eksempel – Bolig fra 1950
Eksempel – Bolig fra 1949-61
Eksempel – Bolig fra 1985
Eksempel – Bolig fra 2000
Eksempel – Bolig fra 2001
LOVGIVNING - BOLIG VENTILATION
Generel nuværende lovgivning
Bygningsreglement BR1998+tillæg
DS 447 Norm for mekanisk ventilation
DS 428 Brandteknisk foranstaltning ved ventilationsanlæg
DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer
Ventilationsbestemmelser fra 1939 til 1961
•
Københavns byggelov af 1939 krævede generelt:• Aftræk fra køkken, vaskerum og tørrerum
• Baderum kan enten udføres med aftrækskanal samt 100 cm
2spalte under dør eller uden aftrækskanal men med oplukkeligt vindue.
• Aftrækskanaler skal have 150 cm
2lysning, og hver kanal må kun ventilere ét rum
• Kanalen skal afsluttes 0,3 – 0,5 m over tag.
BR-krav fra 1961-2007 til Beboelsesrum
Beboelsesrum BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk [cm2] Mekanisk ud- sugning [m3/h]
Frisklufttilførsel [cm2]
Oplukkeligt vindue eller dør til det fri forsynet med reguleringsbeslag, eller regulerbar ventil med mindst 30 cm2 fri åbning i ydervæg, vindue eller dør.
Oplukkeligt vindue eller dør til det fri. I rum, der normalt kan påregnes anvendt som soverum, skal vindue eller dør forsynes med beslag, der gør det muligt at regulere åbningen på en sådan måde, at generende træk undgås, eller regulerbar ventil indsættes i vindue eller ydervæg.
Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm2.
Oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Venti- lens fri åbning skal være mindst 30 cm2
Oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Venti- lens fri åbning skal være mindst 30 cm2
[I enhver boligen- hed skal der være mulighed for et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen]
Oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri samt regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Venti- lens fri åbning skal være mindst 30 cm2.
[I enfamiliehuse skal beboelsesrum, køkken, baderum og wc-rum kunne ventileres – enten naturligt eller mekanisk – så luften udskiftes mindst 0,5 gange i timen]
Både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og regu- lerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm2 til det fri.
[I ethvert beboel- sesrum og i huset totalt skal der være et luftskifte på mindst 0,5 gang i timen]
Både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og én eller flere ude- luftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulvare- al, når der benyt- tes naturlig venti- lation, og mindst 30 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulvare- al, når der benyt- tes mekanisk udsugning
[I ethvert beboelsesrum og i huset totalt skal der være et luftskifte på mindst 0,5 gang i timen]
Både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og én eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulvareal, når der benyttes naturlig ventilation, og mindst 30 cm2 til det fri pr. 25 m2 gulvareal, når der benyttes mekanisk udsugning
BR-krav fra 1961-2007 til Køkkener
Køkken BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk [cm2]
<= 4 m2 150
> 4 m2 200
(Rum med kogeni- che) Altid meka- nisk ventilation 4 < A < 6 m2 150
> 6 m2 200
(Rum med kogeni- che) Altid meka- nisk udsugning
< 7 m2 150
>= 7 m2 200
(Rum med koge- niche) Altid mekanisk udsug- ning
< 7 m2 150
>= 7 m2 200
(Rum med koge- niche) Altid mekanisk udsug- ning
< 7 m2 150
>= 7 m2 200
200 200 200
Mekanisk ud- sugning [m3/h]
<= 4 m2 50
> 4 m2 60
(Rum med kogeni- che) 60
4 < A < 6 m2 60
> 6 m2 80
(Rum med kogeni- che) Altid meka- nisk udsugning 60
< 7 m2 60
>= 7 m2 80
(Rum med koge- niche) Altid mekanisk udsug- ning 54
< 7 m2 54
>= 7 m2 72
(Rum med koge- niche) Altid mekanisk udsug- ning 54
< 7 m2 54
>= 7 m2 72
72 72 72
Frisklufttilførsel [cm2]
<= 4 m2 Som beboelsesrum eller åben forbindelse med et beboelses- rum
> 4 m2 Som beboelsesrum
(Rum med kogeni- che) Som beboel- sesrum eller en mindst 50 cm2 fri åbning til rum med frisklufttilførsel som beboelsesrum 4 < A < 6 m2 Som køkkener over 6 m2 gulvareal
> 6 m2 Oplukke- ligt, regulerbart vindue. Dersom ventileret viktua- lieskab ikke indret- tes, desuden en regulerbar ventil i ydervæg. Venti- lens fri åbning skal
(Rum med kogeni- che) Som beboel- sesrum eller en mindst 50 cm2 fri åbning til rum med frisklufttilførsel som beboelsesrum
< 7 m2 Som køk- kener over 7 m2
>= 7 m2 Oplukke- ligt, regulerbart vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller yder- væg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm2
(Rum med koge- niche) Som ved beboelsesrum eller en mindst 50 cm2 fri åbning til rum med frisklufttil- førsel som beboel- sesrum
< 7 m2 Som ved køkken over 7 m2
>= 7 m2 Oplukke- ligt , regulerbart vindue, lem eller dør til der fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Venti- lens fri åbning skal være mindst
(Rum med koge- niche) Som be- boelsesrum eller en mindst 50 cm2 fri åbning til rum med tilførsel af udeluft som beboelsesrum
< 7 m2 Som ved køkken over 7 m2
>= 7 m2 Oplukke- ligt, regulerbart vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Venti- lens fri åbning skal være mindst
Enten oplukkeligt vindue, lem eller yderdør eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm2 til det fri.
Oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluftventil med fri åbning på mindst 30 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangs- rummet
Åbning af mindst 100 cm2 mod adgangsrum- met. Hvis rummet ligger ved facade, skal der desuden være oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluftventil med en fri åbning på mindst 30 cm2
BR-krav fra 1961-2007 til Baderum
Baderum BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk [cm2]
150 150 150 150 150 150 200 200
Mekanisk ud- sugning [m3/h]
50 60 60 54 54 54 54 54
Frisklufttilførsel [cm2]
Oplukkeligt vin- due, mindst 0,2 m2 stort, eller reguler- bar ventil med 100 cm2 fri åbning i ydervæg eller vindue, eller horisontal frisk- luftkanal med 100 cm2 lysningsareal til det fri, eller 200 cm2 åbning i dør eller væg mod adgangsrummet.
Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m2 stort, eller regulerbar ventil med mindst 100 cm2 åbning til det fri, eller horisontal friskluftkanal med mindst 100 cm2 lysningsareal til det fri, evt. forsy- net med regulerbar ventil, eller en mindst 100 cm2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvaren- de størrelse i væg mod adgangs- rummet
Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m2 stort, eller regulerbar ventil med mindst 100 cm2 fri åbning til det fri, eller horisontal frisk- luftkanal med mindst 100 cm2 lysningsareal til det fri, evt. forsy- net med reguler- bar ventil, eller en mindst 100 cm2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvaren- de størrelse i væg mod adgangs- rummet
Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m2 stort eller regulerbar ventil med mindst 100 cm2 fri åbning til det fri, eller horisontal frisk- luftkanal med mindst 100 cm2 lysningsareal til det fri, evt. forsy- net med reguler- bar ventil, eller en mindst 100 cm2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvaren- de størrelse i væg mod adgangs- rummet
Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m2 stort eller regulerbar ventil med mindst 100 cm2 fri åbning til det fri, eller horisontal ude- luftkanal med mindst 100 cm2 lysningsareal til det fri, evt. forsy- net med regulerbar ventil, eller mindst 100 cm2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvarende størrelse i væg mod adgangs- rummet
Enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst 0,2 m2 eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 100 cm2 til det fri eller til naborum
Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 100 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangs- rummet
Åbning af mindst 100 cm2 mod adgangsrum- met. Hvis rummet ligger ved facaden, skal der desuden være oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 100 cm2
BR-krav fra 1961-2007 til Wc-rum
Særskilt wc- rum
BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk [cm2]
100 100 100 100 100 100 200 200
Mekanisk ud- sugning [m3/h]
40 30 30 36 36 36 36 36
Frisklufttilførsel [cm2]
Som baderum Som baderum.
Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm2
Som baderum.
Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm2
Som ved baderum.
Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm2
Som ved baderum.
Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm2
Enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst 0,2 m2 eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 50 cm2 til det fri eller til naborum
Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 50 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangs- rummet
Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 50 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum- met
BR-krav fra 1961-2007 til Mekanisk indblæsning
BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk [cm2] Mekanisk ud- sugning [m3/h]
Frisklufttilfør- sel, mekanisk indblæsning
Indblæsning af luft, be- handlet i særlige luftbehand- lingsaggrega- ter, må kun foretages efter godken- delse i hvert tilfælde
Anlæg for befugtning og køling af indblæs- ningsluft må ikke installe- res i forbin- delse med ventilations- anlæg for beboelses- bygninger.
Anlæg for befugtning og køling af indblæs- ningsluft må ikke installeres.
Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive energigenvindingsag- gregater. Kravet kan dog fraviges, når afkast- luftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan nyttiggøres
Ventilationsanlæg med både mekanisk udelufttilførsel og udsugning skal forsynes med energi- genvindingsaggrega- ter
Ventilationsanlæg med måde mekanisk ind- blæsning og mekanisk udsugning skal forsynes med effektive energi- genvindingsaggregater
Ventilationsanlæg med såvel indblæsning som udsugning skal forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %.
For ventilationsanlæg med konstant eller variabel luftydelse og varme- genvinding må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1200 J/m3 for driftsfor- men med maksimal tryktab
BR-krav fra 1961-2007 til Aftræk over tag
Afkast over tag
BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt
aftræk [cm2]
Hættens overkant skal være vandret afskåret og hæves mindst 30 cm over tagryggen. Er taghældningen mindre end 1:2, kan hættens overkant afskæres parallelt med tagfladen, når den samtidig er hævet mindst 50 cm over tagfladen
Inddækningen skal forsynes med overdækning og beskyttelsesnet mod fugle, og kanalen skal afsluttes tidligst 10 cm fra overkant af inddækning. Er taghældningen mindre end 30o med vandret plan, skal inddækningens overkant være hævet mindst 30 cm over tagfladen.
På tage med større hældning end 30o med vandret plan skal inddækningen være hævet mindst 30 cm over tagryggen. Såfremt inddækningen anbringes i den øverste tredjedel af tagfladen (dog højst 2 m fra tagryggen målt i tagfladens plan), kan inddækningen dog afsluttes med tagryggen
Hætten skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle. Er taghældningen mindre end 30o med vandret plan, skal
kanaludmundingen føres mindst 30 cm over tagfladen. På tage med større hældning end 30o med vandret plan skal hætten være hævet mindst 30 cm over tagryggen.
Såfremt hætten anbringes højst 2 m fra tagryggen målt i tagfladens plan, kan den dog afsluttes i højde med tagryggen
Hætten skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle. Er taghældningen mindre end 30o med vandret plan, skal
kanaludmundingen føres mindst 30 cm op over tagfladen, og er
taghældningen større end 30o mindst 75 cm op over tagfladen.
Hætten kan dog altid afsluttes i højde med tagryggen
Er taghældningen mindre end 30o med vandret plan, skal
kanaludmundingen føres mindst 30 cm op over tagfladen, og er
taghældningen større end 30o mindst 75 cm op over tagfladen.
Hætten kan dog altid afsluttes i højde med tagryggen
Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold
Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende funktion. Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc - rum føres helt op til tag kippen
Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende funktion. Aftrækskanal fra køkken, bade- og wc rum føres helt op til tagkippen
Mekanisk ventilation
Udblæsning fra ventilationsanlæg skal ske over taget til det fri
Afkastning af luft fra
ventilationsanlæg for boliger skal ske
Bortledning af luft fra
ventilationsanlæg for boliger skal ske
Bortledning af luft fra
ventilationsanlæg for boliger skal ske
Afkastluft fra ventilationsanlæg skal ledes til det fri
BR-krav fra 1961-2007 til Kanaltæthed
Kanaltæhed BR1961 BR1966 BR1972 BR1977 BR1982 BR1985 BR1998 BR1998+tillæg Naturligt af-
træk
Aftræks- og venti- lationskanaler kan kræves trykprøvet
Bygningsmyndighederne kan forlange kanalernes tæthed undersøgt ved røgprøve
Lækagen må ikke være større end 4 m3/h pr.
m2 indvendig kanaloverflade ved et prøvetryk på 20 mmVS
Kanalerne skal opfylde kravene til tæthedsklasse A (3 m3/h ved et prøve- tryk på 20 mmVS)
Kanalerne skal opfylde kravene til tæthedsklasse A (3 m3/h ved et prøve- tryk på 20 mmVS)
For ventilationskanaler til naturlig ventilation er alene tæthedsklasse A relevant (3 m3/h ved et prøvetryk på 20 mmVS)
Mekanisk ventilation
Aftræks- og venti- lationskanaler kan kræves trykprøvet
Ved kanaler med et tværsnitsareal på indtil 500 cm2 må højst 1 m3/h pr. m2 indvendig kanal- overflade kunne lække igennem ved det her- skende driftstryk
Lækagen må ikke være større end 4 m3/h pr.
m2 indvendig kanaloverflade ved et prøvetryk på 20 mmVS og et driftstryk på 0-40 mmVS
Ventilationskanaler skal være af tæt- hedsklasse A (3 m3/h ved et prøve- tryk på 20 mmVS)
Skal opfylde bestemmelserne i DS-447 Norm for ventilationsanlæg.
(Her anbefales tæthedsklasse C svarende til 0,3 m3/h ved et prøve- tryk på 20 mmVS)
Mekaniske venti- lationsanlæg skal udføres i henhold til DS 447 Norm for ventilationsan- læg. (Her anbefa- les tæthedsklasse C svarende til 0,3 m3/h ved et prøve- tryk på 20 mmVS)
Ventilationsanlæg skal udføres i overens- stemmelse med DS 447 Norm for ventilations- anlæg. (Her anbefales tæthedsklasse C sva- rende til 0,3 m3/h ved et prøvetryk på 20 mmVS)
Kort resumé (BR1961 til 2007 )
• Indtil BR1982: Krav til aftrækskanaler. Friskluft: Oplukkeligt vindue eller friskluftventil
• Fra BR1982 krav om et luftskifte på mindst 0,5 gange pr. time.
• Fra BR1982 krav om oplukkeligt vindue samt friskluftventiler
• Parcelhuse med mekanisk balanceret ventilation er der først
for alvor stillet krav til el- og varmeforbrug i BR1998+tillæg
Nuværende BR2007-krav (resumé)
Rum Tilførsel af luft Fjernelse af indeluft
Naturlig ventilation Mekanisk Beboelsesrum -Naturlig ventilation med udeluftventiler med fri
åbning på 60 cm2pr. 25 m2gulvarealeller -Mekanisk ventilation med udeluftventiler med fri åbning på 30 cm2 pr. 25 m2 gulvarealeller -Oplukkeligt vindue eller
-Lem eller.
-Yderdør
Ingen krav til fjernelse Ingen krav til fjernelse
Køkken Åbning på 100 cm2mod adgangsrummet Aftrækskanal med kanaltværsnit 200 cm2
Min. volumenstrøm på 20 l/s
Endvidere anbefales
-Oplukkeligt vindue eller -Lem eller.
-Yderdør eller
-Ventil til det fri med fri åbning på 30 cm2
Emhætte med motor og afkast til det fri
Baderum Åbning på 100 cm2mod adgangsrummet Aftrækskanal med kanaltværsnit 200 cm2
Volumenstrøm 15 l/s
Endvidere anbefales
-Oplukkeligt vindue eller -Lem eller.
-Ventil til det fri med fri åbning på 100 cm2 WC-rum og
bryggers
Åbning på 100 cm2 mod adgangsrummet
Aftrækskanal med kanaltværsnit 200 cm2
Volumenstrøm 10 l/s
Endvidere anbefales
-Oplukkeligt vindue eller -Lem eller.
-Ventil til det fri med fri åbning på 50 cm2
•Hertil kommer generelle krav til mekanisk balanceret ventilation på : SFP max = 1200 j/m3/s + VGV min 65%. Mekanisk udsug SFP = 1000 j/m3/s
•Lyd til boligen max 30 dB(A). Trækgener (bliver behandlet senere)
MANGLENDE VENTILATION => FUGT
Fugtproblematik i boliger
Fugtproblematik i boliger
Eksempler på fugttilførsel
Kondens på vinduer
• Beregningen gælder
gennemsnittet af glasfladen. I et lokalt område langs den nederste kant kommer kondensationen lidt tidligere
Fugt i kælder, gulv, vægge eller tag? Tegn på fugt kan være:
• Misfarvet væg, løsnet tapet
• Mørke skjolder på muren
• Skimmelsvampevækst
• Lugtgener/mug lugt
• Duggede ruder (især kondens ved termorudens kanter, hvor kuldebroer optræder)
• Luften fornemmes ”indelukket”
Fugtproblematik i boliger
Fugtproblematik i boliger
Hvad kan svamp i bolig give af gener?
• Irriterede øjne
• Irriterede næse
• Irriterede luftveje
• Hoste
• Trykken for brystet
Styrende parametre for fugtproblemer
• Varme
• Ventilation
• Fugtproduktion
• Kuldebroer
Resumé
• Manglende ventilation kan give fugtproblemer
• Derfor er fugt baggrund for lovkravet om et luftskifte på 0,5 gange pr. time:
• Rumluft: 20 grader C og 50 RF Æ 9 g vand pr. m
3• Udeluft: Omkring 0 grader C Æ 5 g vand pr. m
3• 4 personer og 10 liter vand pr. døgn
• Bolig: 80 m
2eller 200 m
3• Der skal i middel ventileres 100 m
3/h eller
0,5 gange pr. time
NATURLIG VENTILATION - Luftskiftet
Naturlig ventilation
Luftskiftemålinger i parcelhuse med naturlig ventilation
• SBI rapport 236. Målinger i 150 huse viste at det gennemsnitlige luftskifte lå på omkring 0,35 gange pr. time, og i ca. 85% af husene var luftskiftet mindre end 0,5 gange pr. time. Resultatet indikerer således at
ventilationen i nyere huse i gennemsnit er lavere end reglen i BR82 og BR-S85
• SIB (Sverige) har målt i svenske huse opført efter 1972 og fundet det
gennemsnitlige luftskifte til 0,26 gange pr. time. Luftskiftet i gamle huse fra omkring 1900 lå i gennemsnit på omkring 0,7 gange pr. time
Kilde: ”Forbrugernes hus”, 2003
Beregnings eksempel af luftskifte – 1½ plans hus
Kilde: SBI meddelelse 116 Taghældning = 45 grader
Luftskifter generelt beregnet som middelværdi af følgende variationer:
(ΔT = 20 oC, V = 3 m/s) (ΔT = 15 oC, V = 2 m/s) (ΔT = 15 oC, V = 5 m/s) (ΔT = 20 oC, V = 0 m/s)
Beregning - Normalt aftræk
Beregning - Aftræk over tagryg
Aftrækskanal ført helt op til tagryg, hvor der Normalt er undertryk uanset vindretning
Beregnings eksempel af luftskifte – 1 plans hus
Luftskifter generelt beregnet som middelværdi af følgende variationer:
(ΔT = 20 oC, V = 3 m/s) (ΔT = 15 oC, V = 2 m/s) (ΔT = 15 oC, V = 5 m/s) (ΔT = 20 oC, V = 0 m/s)
Normalt aftræk
Aftræk over tagryg
Aftrækskanal ført helt op til tagryg, hvor der Normalt er undertryk uanset vindretning
Naturlig ventilation luftskiftet - Resumé
• Naturlig ventilation medfører ofte underventilering af boligen
• Aftræk over tagryg forøger ventilationen
• Forøgelse af tværsnittet i aftræk har lille effekt
• Forøgelse af friskluftsventiler har stor effekt (ventiler 50% ↑ => luftskifet 40% ↑)
• Vær opmærksom på at et luftskiftet under 0,5 gang i timen kan medfører fugtproblemer
• Hvis lovkravene til friskluftsåbninger iht. BR er overholdt, så er det ikke en
garanti for at luftskifte er 0,5 gang i timen.
NATURLIG VENTILATION - Aftrækskanaler
Afkastkanaler
Bøjninger i aftrækskanalerne medfører tryktab og reducerer volumenstrømmen. Hvis det ikke er praktisk muligt at føre kanalerne lodret og uden bøjninger, skal der benyttes bløde bøjninger og højst to bøjninger i alt. Vinklen med lodret bør ikke overstige 45 grader.
Afkastkanaler
ridge = tagryg
Nødvendig afkasthøjde af afkastkanaler
Resumé / Diskussion:
Eksempler på fejl i praktisk udførelse af afkastkanaler
• Ingen kanalforbindelse mellem kanalmundingen inde i loftsrummet og taghætten
• Fleksible kanalstykker i loftsrummet unødvendige lange – herved fremkommer unødvendige vandrette kanalføringer
• Fleksible kanalstykker i loftsrummet ikke ophængt og understøttet korrekt – dette medfører et unødvendigt stort antal bøjninger
• Kanalføringen i loftsrummet udført med bøjninger, som overstiger 45
o• Afkast på taget gennem tudtagsten
• Afkastet anbragt på den nederste del af tagfladen, dvs. i stor afstand fra
tagryggen
NATURLIG VENTILATION - Armarturer
Basiskrav til friskluftventil
Ventilen bør være regulerbar, let at indstille, og man bør kunne betjene ventilen fra gulvet. Det gør det lettere for husets beboere at anvende ventilen efter hensigten og samtidig udnytte de muligheder og fordele der ligge i at kunne regulere fordelingen af den tilførte udeluft.
FRISKLUFTVENTILTYPER
FRISKLUFTVENTILTYPER (FORTSAT)
FRISKLUFTVENTILTYPER (FORTSAT)
BASISVENTIL 1/4 - KLAPVENTIL
Rektangulær eller kvadratisk åbning
Fjederbelastet klap, eventuelt indstillelig åbningsvinkel
Tidligere ofte i forzinket stålplade, nyere typer i plast
Loft- eller ydervægsmontage
Hovedparten af den tilførte udeluft afbøjes 45 – 90 grader
svarende til klappens åbningsvinkel
BASISVENTIL 2/4 - SPALTEVENTIL
Spalteåbning, højde-breddeforhold normalt ca. 1:30
Åbnes og lukkes ved vippe- eller drejebevægelse
Plast- eller metalkonstruktion
Monteres ofte i vindueskarmen over eller under glasset
Den tilførte udeluft afbøjes opad og/eller nedad
BASISVENTIL 3/4 - SKYDEVENTIL
Stort antal mindre åbninger
Åbnes og lukkes ved skydebevægelse
Ofte metalkonstruktion
Kan monteres i facaden; men ses oftere monteret direkte i vindues- eller dørpartier
Den tilførte udeluft går ofte direkte ind i rummet
BASISVENTIL 4/4 - TALLERKENVENTIL
Cirkulær åbning
Åbnes og lukkes ved snore- eller kædetræk eller skrue- bevægelse
Plast- eller metalkonstruktion
Normalt ydervægsmontage
Den tilførte udeluft afbøjes og tilføres rummet parallelt med
væggen
NATURLIG VENTILATION - Indeklima
INDEKLIMA
• For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen højst være 0,15 m/s.
• Opholdszonen er den del af et rum, som man normalt
opholder sig i.
INDBLÆSNING OG COANDA
Positiv brug af Coanda effekten Æ forøgelse af kastelængden
a < 30…50 x b eller α < 45
oTRÆKGENER Æ REDUKTION MED FLYTBAR
DELAFSKÆRMNING
EKSEMPLER PÅ INDBLÆSNINGSMØNSTRE
DÅRLIG INDBLÆSNINGSFORM (NEDAD)
GOD INDBLÆSNINGSFORM (OPAD)
Resumé (naturlig ventilation - armarturer + indeklima):
For at undgå træk skal ventiler helst placeres i forbindelse med en opvarmningskilde (radiator)
Danske, svenske og tyske undersøgelser
Spalteventil giver ofte anledning til høje lufthastigheder i opholdszonen, idet den smalle spalte medfører en koncentreret luftstråle med høj hastighed.
Selv konvektionsvarmen fra en radiator kan ikke på virke strålen væsentligt.
Spalteventil med luftretning udelukkende opad giver mere gunstige resultater
Mest velegnet er en tallerkenventil
Ventil bør anbringes højt i rummet
Luftstråle bør strømme parallelt med væggen (loftet)
Skydeventil giver høje lufthastigheder i opholdszonen
NATURLIG VENTILATION – Input til BE06
Naturlig ventilation – Input til edb program
OVERSLAGSVÆRDIER FOR INFILTRATION
Naturlig ventilation - Opgave 1
”Hvad er problemet i parcelhuset med naturlig ventilation?”
Parcelhus fra 1961/2003 på 130 m
2og 70m
2kælder
Plantegning
Værelser i tilbygning og mezzanin (mellemgang)
Ventilation
Opgave: Problemstilling
• Der er ikke konstateret råd og svamp
• Mindre delparti på nordvendt ydervæg i stue/køkken er en anelse mørk ved loft
• Beboere synes luften ofte føles dårlig og ”indelukket” specielt i tilbygning;
men også af og til i stue/køkken
• Ved T
udeomkring 0 grader C kan der godt være lidt kondens i bunden af
vinduerne i stue/køkken
Mekanisk ventilation
MEKANISK UDSUGNING
UDSUGNINGSVENTIL
Mekanisk udsugning - Input
Resumé:
• Mekanisk udsugning kan give samme træk problemer som naturlig ventilation
• Mekanisk udsugning er ofte mere effektiv end naturlig ventilation
• Mekanisk udsugning sikre større sikkerhed for konstant luftskifte uanset vejforhold, men er dyere energimæssigt.
• Krav til mekanisk udsugning er:
– SFP max 1000 j/m3/s
– Luftskifte på en ½ gang i timen eller nedenstående af hvilken der er størst – 54 m3/h for bad
– 72 m3/h for køkken
– 36 m37h for bryggers / særskilt wc – Max 30 dB(A)
BALANCERET VENTILATION - Anlægget
MEKANISK BALANCERET VENTILATION
Indblæsningsventil fra Lindab A/S (KIR)
KANALER OG SLANGER
BALANCERET VENTILATION - Aggregatet
MEKANISK VENTILATION - DELKOMPONENTER
ROTERENDE VEKSLER
KRYDSVARMEVEKSLER
MODSTRØMSVEKSLER
Definition på varmegenvinder virkningsgrad
T3 (rumluft) T1 (friskluft)
T2
T4
η = {0…1,0}
TEMPERATURVIRKNINGSGRAD (η
vgv)
KUN BRUG AF TØR VIRKNINGSGRAD!
VENTILATORLØBEHJUL
Virkningsgrad = 80% Virkningsgrad = 50% Virkningsgrad = 70%
VARMEFLADER (VAND / EL)
Filtertyper
BALANCERET VENTILATION – Isolering
ISOLERING AF KANALER
KONDENSISOLERING AF KANALER
Varmetab fra uisolerede ventilationskanaler
• Ø125 mm = 4,1 W/(m K)
• Ø160 mm = 5,1 W/(m K)
• Ø200 mm = 6,2 W/(m K)
• Ø250 mm = 7,6 W/(m K)
LINDAB VENTILATIONSKANALER
Kondensisolering:
Rockwool A/S: Isoleringstykkelse ≥ 50 mm Isover A/S: Isoleringstykkelse ≥ 50 mm
• Ventilationskanaler udenfor opvarmede rum
• Varmetabet beregnes efter fx DS 452 og fabrikantens oplysninger for de pågældende isoleringstykkelser og materialer.
• Tabet kan fx angives i skemaet fundamenter og samling om vinduer, dvs. tab pr. længdeenhed.
• Energiforbrug: {kW/
oC} x {gradtimer}. Sker automatisk i fx
BE06!
DS-452 VARMENORM - ISOLERING
BALANCERET VENTILATION – SFP (SEL)
SPECIFIKT ELFORBRUG TIL LUFTTRANSPORT, SFP (SEL)
Maksimal SFP (Specific Fan Power, J/m
3)
BR07 BR 95
Mekanisk udsugning 1.000
Mekanisk ventilation i bolig 1.200
CAV 2.100 2.500
VAV + DCV 2.500 3.200
VENTILATION – SFP (SEL) VÆRDIER FOR AGGREGAT
BALANCERET VENTILATION - Resumé
ENERGIFORBRUG TIL VENTILATION
qv = 0,32 liter/(s m2) &
Tind = Tud = 20 oC
Varme, kWh/(m2 år) 2,5xEl, kWh/(m2 år) Total (Varme+2,5xEl), kWh/(m2 år)
ηvgv = 0 % & SFP (SEL) = 0 J/m3 41,6 0 41,6
ηvgv = 65 % & SFP (SEL) = 1200 14,6 8,4 23
ηvgv = 75 & SFP (SEL) = 1200 10,4 8,4 18,8
ηvgv = 85 & SFP (SEL) = 1200 6,2 8,4 14,6
ηvgv = 85 & SFP (SEL) = 700 6,2 4,9 11,1
qv_infiltration = 0,05 liter/(s m2) 6,5 0 6,5
qv_infiltration = 0,10 liter/(s m2) 13,0 0 13,0
qv_infiltration = 0,15 liter/(s m2) 19,5 0 19,5
qv_infiltration = 0,20 liter/(s m2) 26,0 0 26,0
EKSEMPLER PÅ BESPARELSESFORSLAG
Varmegenvinding i ventilationsanlæg
Udskiftning af ventilator
Udskiftning af varmegenvinder
Udskiftning til nyt ventilationsaggregat
Reduktion af tryktab i kanalsystem
Isolering af kanaler
Udskiftning af el-varmeflade til varmegenvinder med bedre η
vgv Lækagereduktion i huset
Lækagereduktion i kanalsystemet
Erstatningsluftventiler afpasset den samlede udsugede
luftmængde
Vejledende pris for installation af mekanisk balanceret ventilation
Nybyggeri
Parcelhus (1. plan), A 200 [m2] Ventilationsaggregat 16400 [kr]
Komplet kanalsystem 18000 [kr] {90 x A}
Montage 12000 [kr] {60 x A}
I alt incl moms 58000 [kr]
BALANCERET VENTILATION - Input BE06
Mekanisk balanceret ventilation - Input
OVERSLAGSVÆRDIER FOR INFILTRATION
Case ”Renovering af villa fra 1930”
Oplysninger
Villa fra 1930
Oprindeligt
2 ældre beboer
Brændeovn
Naturlig ventilation i bad, emhætte i køkken tilsluttet tidligere naturligt aftræk
Overtaget i 2006 - Gennemgribende renovering
Isolering på loft
Nye vinduer + døre
Indvendig isolering af alle ydervægge inkl. kælder med 50 mm isolering afsluttet med 2 lag gips
Beboelse + ekstra badeværelse + bryggers i kælder
Hvilke konsekvenser har renoveringen og hvordan kan vi løse dem
Oplysninger
Problem
Pga. den øget tætning af boligen + den øget fugtproduktion, opstå der fugtproblemer
Løsning
Løsningen er at etablere et øget luftskifte, som man i dette tilfælde har valgt til at gøre med mekanisk balanceret ventilation
Hvordan gøres det i praksis ?
Løsning i praktiks
Løsning i praktiks
Løsning i praktiks - stueplan
Løsning i praktiks - kælder
Case ”Konvertering fra naturlig ventilation til
mekanisk ventilation”
Bolig på 200 m
2– Konvertering fra naturlig ventilation til
mekanisk ventilation
Case ”Konvertering fra ældre ventilationsaggregat til
nyt aggregat”
Konvertering fra ældre ventilationsaggregat til nyt aggregat
• Ventileret boligareal lig 200 m
2lig 0,32 x 200 = 64 liter/s
• Data på ældre ventilationsaggregat: η
vgv= 50 % og SEL = 1900 J/m
3(aggregat+kanalsystem!). El eftervarmeflade (T
ind= 20 grader C)
• Nyt ventilationsaggregat med modstrømsveksler, η
vgv= 85 % og høj effektive ventilatorer og motorer, SEL = 1000 J/m
3• Pris for nyt aggregat lig 15000 kr. incl. moms
• Nuværende forbrug: 20,8 kWh/(m
2år) x 200 m
2= 4160 kWh/år (el !) og (64/1000) m
3/s x 1900 J/m
3x 8760 timer/år x (1/1000) h/kh = 1065 kWh/år
• Fremtidige forbrug: 6,2 kWh/(m
2år) x 200 m
2= 1240 kWh/år og (64/1000) m
3/s x 1000 J/m
3x 8760 timer/år x (1/1000) h/kh = 561 kWh/år
• Besparelse: 2kr x (4160+1065)-(0,82kr x 1240 + 2 x 561) = 8311 kr.
• TBT ca. 2 år
Case ”Konsekvens af dårligt udført kanalsystem”
Konsekvens af dårligt udført kanalsystem
Konsekvens af dårligt udført kanalsystem
• Øget tryktab
• Øget energiforbrug
• Manglende luftskifte
Teknologisk Instituts erfaringer er ved måling på installerede anlæg at :
• En fordobling af hastigheden => Fordobling af tryktabet (for aggregat + anlæg)
• En fordobling af tryktabet => 50% øget energiforbrug
Eksempel Parcelhus (180 m2) – Naturlig ventilation
1. Naturlig ventilation – eks. 01 eller alternativt 2. Mekanisk balanceret ventilation – eks. 02
Ventilation - Input
Relevante input
I boliger eller lignende med manuelt styrede vinduer kan det højst antages, at
vinduerne kan stå åbne 75 % af tiden. Der kan således i boliger med manuelt styrede vinduer normalt antages en ventilation på 0,9 liter/sek pr. m2 opvarmet etageareal som gennemsnit i varme sommerperioder
Nøgletal - Energiforbrug
Eksempel Parcelhus (180 m2) – Mekanisk ventilation
1. Naturlig ventilation – eks. 01 eller alternativt 2. Mekanisk balanceret ventilation – eks. 02
Ventilation - Input
Relevante input
Indblæsningstemperatur, ti
I ventilationsanlæg med både temperaturreguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade antages en indblæsningstemperatur, t
ipå 18 ºC.
I anlæg hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det, ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.
Hvis anlægget er uden varmeflade angives indblæsningstemperaturen til 0
ºC
Nøgletal - Energiforbrug
Nøgletal – Energiforbrug mekanisk Nøgletal – Energiforbrug naturlig