Måleredskaber i dagtilbud

Måleredskaber i dagtilbud

Områder hvor måling anvendes i dagtilbud

• Målinger er en blandt mange muligheder for at arbejde systematisk med kvalitet i dagtilbud.

• Der er dog ingen krav om anvendelse af måleredskaber i dagtilbudsloven.

• Men i dag anvender kommunerne en række forskellige måleredskaber, fx som del af tilsynet eller til at foretage sprogvurderinger af børnene.

• Måleredskaber kan også anvendes som en del af evalueringskulturen eller til dokumentation af

sammenhæng ml. det pædagogiske læringsmiljø og børns udvikling, læring, trivsel og dannelse.

• Nogle måleredskaber er derfor beregnet til at iagttage det enkelte barns kompetencer og udvikling, mens andre måleredskaber er beregnet til at iagttage kvaliteten af pædagogiske læringsmiljøer, fx en institution eller en stue.

Hvad er et måleredskab?

Refleksion- og

analyseredskab Måleredskab

Spørgsmål til dialog eller der besvares

med beskrivende

tekst

Et måleredskab:

• Indeholder et sæt af

spørgsmål eller udsagn, som tilsammen giver et billede af det, man ønsker at måle.

• Iagttager det, man ønsker at måle inden for et veldefineret perspektiv og på grundlag af standardiserede procedurer.

På baggrund af de

standardiserede procedurer fremkommer en form for samlet score.

Besvares med skala,

resultater opsamles

Opmærksomhedspunkter ved brug af måleredskaber

• Det er vigtigt, at redskabets spørgsmål og resultater opleves som meningsfulde og relevante for kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis.

• Vær opmærksom på, at måleredskaber giver et øjebliksbillede af det, der måles.

• Resultatet udfolder ikke nødvendigvis i detaljer, hvorfor billedet ser ud på en bestemt måde - en måling kan ikke erstatte en faglig vurdering.

• Måling forudsætter høj faglighed og ledelse og er ikke omkostningsfrit.

Før man vælger måleredskab

• At foretage målinger er ressourcekrævende.

• Måling kræver grundige overvejelser og ikke mindst prioriteringer, før man

igangsætter en egentlig måling.

• Det perfekte måleredskab findes ikke, men der kan findes gode match, som stemmer overens med kommunens formål, vilkår og behov.

Valget af måleredskaber forudsætter to trin

#1. Afklaring af formål, vilkår og behov

#2. Vurdering af mulige redskaber.

#1 Afklaring: Formål, vilkår og behov

Formål

• Hvad er formålet med målingen?

Vilkår

• Hvad er de aktuelle vilkår i kommunen og de enkelte dagtilbud?

Behov

• Hvad skal målingen konkret kunne?

– Hvis man ønsker at måle kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, kan det ske med udgangspunkt i to formål:

• Systematisk iagttagelse

• Indhentning af kvalitetsoplysninger.

– Hvis man ønsker at måle enkelte børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, er det typisk med tre formål:

• Opsporing og forebyggelse

• Systematisk iagttagelse

• Indhentning af kvalitetsoplysninger.

#1 Afklaring: Formål

#1 Afklaring: Vilkår

11

• Måling kræver skarp prioritering og er ikke omkostningsfrit. Derfor bør den enkelte kommunes aktuelle vilkår

afdækkes forud for valg af måleredskab.

Her kan man overveje følgende:

• Kapacitet: Hvordan er kapaciteten i

kommunen og de enkelte dagtilbud fx ift.

at tage imod et nyt redskab?

• Økonomi : Hvordan er økonomien ift. at indkøbe, implementere og drifte et

redskab?

• Kompetenceudvikling: At måle og anvende resultaterne kræver viden og faglighed. Hvilke ressourcer har man, og er der brug for opkvalificering?

#1 Afklaring: Behov

• Når formålet med målingen er fastlagt, og aktuelle vilkår er afdækkes, skal de konkrete behov og ønsker i forhold til brug af målingerne afdækkes.

• Ofte vil ønskelisten til målingen være lang.

• Den kan også indeholde forskellige og modsatrettede krav

•  svære fravalg.

3 bud på spørgsmål til at afdække behov 1.Skal målingen spille sammen med kommunale

politikker eller politiske opdrag, som stiller særlige krav til redskabet?

2.Hvor vigtigt er det, at målingen bidrager med viden ind i overgange, fx fra vuggestue til

børnehave eller fra børnehave til skole? Eller er det vigtigt, at redskabet understøtter samarbejde mellem hjem og dagtilbud?

3.Hvordan skal målingen spille sammen med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan?

#2 Vurdering: 10 spørgsmål til redskabet

1. Hvad måler redskabet?

2. Hvor er redskabet udviklet?

3. Hvilken type redskab er der tale om?

4. Hvilken målgruppe passer redskabet til?

5. Er redskabet gennemsigtigt?

6. Er redskabet pålideligt?

7. Er redskabet gyldigt?

8. Er der klare retningslinjer for redskabets brug?

9. Kan redskabet bruges til at sammenlægge data fra flere målinger?

10. Hvordan er redskabets praktiske anvendelighed?

1: Hvad måler redskabet?

Et måleredskab bygger altid på en bestemt

opfattelse af det, det

angiver at måle.

2: Hvor er redskabet udviklet?

Overvej følgende, inden man vælger redskab:

• Passer redskabet til den lokale kontekst i Danmark, i den enkelte kommune og i det enkelte dagtilbud?

• Giver de enkelte spørgsmål mening på dansk?

• Er det tydeligt, hvilke tilpasninger der er foretaget i forbindelse med en eventuel oversættelse?

• Er redskabet afprøvet i Danmark?

Observationsredskab

• Anvendes til måling af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og/eller børns udvikling.

• Ekstern eller intern observatør.

• Skel mellem strukturerede og mere hverdagsagtige observationer.

Testredskab

• Anvendes til måling af børns udvikling.

• Barnet løser en række opgaver, og barnets svar registreres.

• Testredskaber iagttager barnets udvikling inden for et afgrænset tidsrum.

Selvrapportering

• Anvendes til måling af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Forskellige informantgrupper, fx medarbejdere og ledere, udfylder selv spørgeskemaer.

3: Hvilken type redskab er der tale om?

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Hvilken målgruppe passer redskabet til?

• Er det tydeligt, hvilken aldersgruppe redskabet er relevant for?

• Er det tydeligt, hvilken situation (Institution, dagpleje og/eller hjem) redskabet er relevant for?

4: Hvilken målgruppe passer redskabet til?

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Er det tydeligt, hvad redskabet har til hensigt at måle?

• Er det tydeligt beskrevet, hvornår og i hvilken sammenhæng redskabet er udviklet?

• Er redskabets vidensgrundlag tydeligt beskrevet?

• Hvis redskabet bygger på forskning, er det da klart, hvilken forskning der er tale om?

5: Gennemsigtighed

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Er det undersøgt, om redskabet resulterer i tilfældige målefejl (intern konsistens)?

• Er det undersøgt, om redskabet måler stabilt over tid?

• Er det undersøgt, om redskabet måler ensartet uafhængigt af den person, der bruger det?

• Er redskabets pålidelighed undersøgt af andre end dem, der har udviklet redskabet?

Kommer Anne og Martin frem til samme resultat, når de bruger det samme redskab?

6: Pålidelighed: Måler redskabet præcist?

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Er det undersøgt, om redskabet resulterer i systematiske målefejl?

• Er det undersøgt, om redskabet stemmer overens med andre redskaber, der måler det samme?

• Er det undersøgt, om redskabet stemmer overens med resultater på et senere tidspunkt, som antages at

hænge sammen med det målte fænomen?

• Er redskabets gyldighed undersøgt af andre end dem, der har udviklet redskabet?

7: Gyldighed: Måler redskabet det, som det

angiver at måle?

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Er der klare retningslinjer for redskabets brug?

• Er der klare retningslinjer for, hvordan besvarelser registreres, udregnes og fortolkes?

• Lægger redskabet op til lokal tilpasning, og er det undersøgt, om tilpasningen påvirker resultatet?

• Er der retningslinjer for, hvordan man skal bruge redskabet for at sikre

pålideligheden og gyldigheden?

8. Er der klare retningslinjer for redskabets

brug?

• Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Er redskabets kvalitet (gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed) god nok til at samle resultater på gruppeniveau?

• Hvilket resultatniveau rækker redskabet til?

• Giver redskabet praktisk mulighed for at sammenlægge data?

• OBS: Selvom det er praktisk muligt at trække resultater på baggrund af

sammenlagt data, er et redskab ikke nødvendigvis velegnet til dette! Det

9. Kan redskabet bruges til at sammenlægge

data fra flere målinger?

10. Hvordan er redskabets praktiske anvendelighed?

redskabet?

• Hvilke kompetencer kræver det at bruge redskabet?

• Hvor meget tid kræver det at benytte redskabet?

• Følger der IT-understøttelse med redskabet?

Overvej følgende, inden der vælges redskab:

• Hvad koster det at indkøbe redskabet?

• Hvilke kompetencer kræver det at bruge redskabet?

• Hvor meget tid kræver det at benytte redskabet?

• Følger der IT-understøttelse med redskabet?

• Måleredskaber retter blikket mod udvalgte områder og dermed kan fokus blive mindre på andre områder.

• Risiko for, at målinger kan understøtte et fokus på barnets manglende udvikling i stedet for barnets mulighed for at leve et rigt børneliv.

• Mulighed for at kvalificere, skærpe og systematisere det

pædagogiske personales blik, så det pædagogiske læringsmiljø justeres og udvikles med udgangspunkt i det enkelte barns

ressourcer og behov.

• Fravær af måling kan medføre, at børn i udsatte positioner

overses eller først identificeres senere, når de fx kommer i skole.

Etiske overvejelser i forbindelse med måling

1. Børneperspektiver 2. Forældreperspektiver 3. Personaleperspektiver

Alle spor tænkes ind både før, under og efter måling.

Tre spor i etisk forsvarlig måling

Eksempler på etiske overvejelser

Forældrene:

Hvordan informerer vi

forældrene om målingen på en måde, som understøtter dem i at tale med barnet om målingen?

På hvilke måder inddrager vi forældre i fortolkningen af resultater om deres eget barn?

Børnene:

Hvordan sørger vi for, at barnets liv kun forstyrres, i det omfang det skaber

værdi for barnet?

Hvordan understøtter vi, at resultaterne anvendes med fokus på barnets ressourcer og

læringsmuligheder?

Pædagogisk personale:

Hvordan understøtter vi, at det pædagogiske personale har tilstrækkelige

kompetencer til at analysere, fortolke og formidle måleresultater?

Hvordan understøtter vi, at det pædagogiske personale anvender måleresultaterne til at tilpasse læringsmiljøet og kvalificere den daglige praksis?

EVA vurderer måleredskaber

Sprogvurdering 2 år Sprogvurdering 3-6 CDI

ECERS-3 TRAS ECERS-E ITERS-3 FCCERS-R LSP-kortlægning SSTEW

KIDS 2. udgave PLV (Rambøll)

Dagtilbudstermometeret KIDS dagpleje

TrasMo

Rambøll Motorik

ALLE MED DPU 3. udgave Rambøll Dialog Rambøll

Ressourcevurdering SPU

Rambøll Farvel og Goddag Rambøll Alsidig Udvikling Relationsanalyse

SEAM

MIO