Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Regionerne vil have indsatsen kulegravet
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
stærk medicinering og fiksering fulgte, indtil Autismecenter Storstrøm kom ind over. Nu har han – skridt for skridt – fået sit liv tilbage
Kongressen har talt – OK-kravene er klar
1 8 0 7
Socialp æd a gogen
Velfærd skal også være for de svage
Er velfærd kun for kernevælgere?
Spørgsmålet trænger sig på, når man følger den løbende velfærds- debat.
Regeringen vil etablere en kvalitetsfond på 50 milliarder kroner, der skal bruges til at investere i nye sygehuse og renovering og nybyg- geri af daginstitutioner, skoler og ældreboliger. Men hvad med de forfaldne og utidssvarende boliger til udviklingshæmmede, fysisk handicappede, anbragte børn og andre udsatte grupper? De er ikke nævnt med et ord.
Socialdemokraterne vil give svage ældre ret til et dagligt bad. Men hvad med yngre handicappede? Skal de ikke også have ret til en dag- lig tur under bruseren?
Politikerne tænker tilsyneladende først og fremmest på de grup- per, der er tættest på flertallet af befolkningen. Hr. og fru Danmark har ofte børn i daginstitution og ældre familiemedlemmer, der kan få brug for pleje. Og sygdom er, som man siger, hver mands herre, så alle ved, at de selv kan risikere at komme på hospitalet. Derfor er der umiddelbart flest stemmer i at love bedre forhold til børn, ældre og syge – og flest avislæsere og tv-seere til nyheder om de samme grupper. Handicappede, misbrugere, omsorgssvigtede børn og an- dre marginaliserede risikerer nemt at blive glemt i velfærdsdebatten – og stå bagerst, når der skal uddeles gaver.
Som socialpædagoger bør vi derfor være talerør for de mennesker, vi hver dag møder i vores arbejde. Det gør vi centralt, når vores for- mand, Kirsten Nissen, for eksempel bliver citeret på forsiden af Ny- hedsavisen under overskriften “Samfundets svageste snydes for vel- færd”. Og det gør vi lokalt, når vi for eksempel blander os i de loka- le budgetforhandlinger. Det glæder mig, når jeg i dette nummer af Socialpædagogen kan læse, at socialpædagogerne i Brande-Ikast gik på gaden med brændende fakler som symbol på de svageste i kom- munen. Og det glæder mig meget, når jeg hører, at socialpædagoger i Viborg har forhindret besparelser ved at gøre opmærksom på, at de ville skade de handicappede i kommunen.
Et samfund skal som bekendt kendes på den måde, det behandler sine svageste – og et velfærdssamfund giver ingen mening, hvis vel- færden kun er for de velbjærgede og for kernevælgerne.
Af Kaj Skov Frederiksen Forbundskasserer
18/2007 7. september
K omment ar
ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion
Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Karianne Bengtsen Blem layout
Bodil Hesselbo Stillingsannoncer
Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.
Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk
adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15, Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk abonnement Abonnementspris 2007:
783,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 35,00 kr. + porto tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag
44.903 i perioden 1.1.06-30.06.06 Redaktionen af 18/07 er afsluttet d. 30.8.07.
Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 19/07, der udkommer den 21. september er mandag den 10. september kl. 12.
Deadline for 20/07 er mandag den 24. september kl. 12.
Forsidefoto:
ricky molloy
Foto: vibeke toFt
Medlem af Dansk
Fagpresseforening
socialdemokraterne vil give svage ældre ret til et dagligt bad.
men hvad med yngre handicappede? skal de ikke også have ret til
en daglig tur under bruseren?
18 viborg kommuNe
Viborg Kommune vil lægge institutioner for voksenhandicappede sammen og reducerer dermed ledergruppen til godt det halve. Med
arbejdere og pårørende protesterer og er bange for, at det skaber Strandvængettilstande.
18 Kære politikere – tænk jer grundigt om
21 Handicappede slipper for besparelser
22 ikast-braNde kommuNe Politikerne holdes til ilden
23 hjemløse
Flere boliger til hjemløse
24 sikrede iNstitutioNer
Danske regioner vil have Folketinget til at se på lovgrundlaget for de sikrede institu
tioner til unge, der har begået kriminali
tet. Institutionerne har blandt svært ved at håndtere unge med svære psykiske og psykiatriske problemer.
24 Regionerne vil have indsatsen kulegravet
26 syNspuNkt
Kommunernes mange kasketter
27 debat 04 autisme
Da Autismecenter Storstrøm modtog ham, havde den nu 21årige autist Rasmus trods sin unge alder været igennem indlæggelse, fikser
ing og stærk medicinering. Nu har års tålmo digt arbejde i en hverdag med faste rutiner og ram
mer givet ham et liv, hvor han langsomt mestrer flere og flere ting.
04 Rasmus har fået sit liv tilbage
10 Råb under barbering: 10 Selvdestruktiv adfærd: 4 Udadvendt adfærd: 3
11 Opsamler faglig ekspertise
12 overeNskomst 08
Ikke mere snak – bedre vilkår for kernetropperne
14 Det sagde de under debatten...
15 Indsats over en bred front
16 Vi skal ud og slås
tegning: gitte skov
Foto: ricky Molloy
d
et er tirsdag eftermiddag. Klokken er 16.Præcis. 21-årige Rasmus går ud af sin dør og hilser på sin far, der i samme øjeblik dre- jer om hjørnet.
– Hej Peter!
– Hej Rasmus.
Faren giver Rasmus et let knus og tre pakker Ma- omi-karameller i hånden, som han plejer. Pæda- gogen Jacob holder sig lidt i baggrunden. Rasmus er klædt i poloshirt, knælange shorts og badetøfler.
Han er stor og bevæger sig blødt som en bamse.
– Hej Eva, siger han uden rigtigt at se på afde- lingslederen, der sidder på bænken ved siden af. I stedet skæver han nysgerrigt over til mig, som han ikke har set før.
Rasmus og hans far går sammen med pædago- gen ind i Rasmus’ lejlighed, og vi følger efter.
Rasmus har soveværelse, bad, køkken-alrum og en lille have. I alrummet står en to personers sofa og en kondicykel. Der er ingen planter i vindues- karmene eller billeder på væggene. Kun skemaet med billeder af programmet for i dag hænger på den ene væg.
To gange om ugen får Rasmus besøg af sin far eller mor. Altid klokken 16 og aldrig mere end 45 minutter.
På køleskabet hænger Rasmus’ humørbarome- ter. Det bruger han til at vise, hvordan han har det.
Hvis han har det dårligt, taler pædagogen med ham om, hvad der skal til, for at han kan få det bedre. I dag har han det rigtig godt. Hans portræt hænger i top.
Rasmus har sat sig ved sit havebord på sin lille
terrasse og venter, til hans far kommer ud med to smurte boller og en kop kaffe til ham.
Da han får sine boller spiser han dem hurtigt og grådigt, mens han hele tiden skæver over til mig. Hans far fortæller ham om hans storebror Anders.
– Skål I to! udbryder han pludselig og rækker kaffekoppen op til hilsen mod os.
Bagefter rejser han sig og kommer over til os.
– Hvorfor har hun briller på, Eva?
– Ja, hvorfor tror du? Så kan hun bedre se dig, ikke?
– Må jeg gerne sige goddav?
Han rækker sin hånd frem og jeg tager den og siger:
– Hej Rasmus.
– Goddav kanin, siger han uden at blinke, men med et kærligt smil i øjnene.
man må ikke slå kaniner ihjel
Bagefter skal han som altid gynges i sin hængekø- je nederst i haven. Hans far finder Rasmus’ tæppe og pude i en kasse ved siden af. På låget er der fo- tografier af både puden og tæppet.
– Hun har briller, ikke far?
Peter bekræfter det.
– Nogle gange dufter jeg til Amir.
– Hvad dufter han af?
– Af kanin.
Peter, Eva og jeg smiler.
– Ved du, hvorfor han er en kanin, Eva?
– Nej.
– Det er fordi, han godt kan lide Rasmus.
Rasmus har fået sit liv tilbage
autisme
En forårsdag i 2001 brød den 15-årige Rasmus’ verden sammen.
Den store, autistiske dreng gik amok. Han blev indlagt på psykia- trisk afdeling, hvor han blev stærkt medicineret og lå bælte- fikseret i et år, før Autismecenter Storstrøm kom ind over og fik ham sluset ud til en skærmet afdeling. Siden har de med stort held forsøgt at give ham livet tilbage
Af Rikke Viemose, redaktionen@sl.dk Foto: Ricky Molloy
Læs mere på >
www.sl.dk/bonus
– Nå, det er sådan det er: Kaniner er vilde med Rasmus?
– Ja.
– Hvis du skulle være en kanin, Eva… Så skulle du have haft en med en hammer. Mor er en safte- vandskanin.
Rasmus taler med sin far om, hvad kaniner spi- ser. Han mener, den spiser slik.
– Vil du gerne have dit slik nu? spørger Peter.
Rasmus nikker. Han plejer at få tre stykker slik når han har ligget i hængekøjen. Hans far går ind efter det.
Nu kigger Rasmus igen på os.
– Hvad hedder hende pigen?
– Prøv at spørge.
– Hvad hedder du?
– Jeg hedder Rikke.
vRikke. Han smager lidt på navnet.
Så ser han på Eva:
– Hvis hun nu var en lille kanin, ikke? Så ville jeg simpelthen slå den ihjel.
Eva lader sig ikke mærke med den voldsomme udmelding. I stedet svarer hun smilende:
– Er det rigtigt? Neeej, det ville da være så synd!
– Ja.
Nu kommer Peter med slik til Rasmus.
– Hvorfor får jeg ikke mere?
– Du har jo også lige spist to boller med på- lægschokolade, ikke?
– Jo.
– Jeg får ikke mere, vel?
– Du kan tro nej.
Hans far smiler:
– Nu er du blevet sådan en flot fyr, det ville væ- re dumt. Hvis man spiser for meget slik, så bliver man for tyk.
Rasmus taler om kaniner og slik igen. Han spørger sin far:
– Man må ikke slå dem ihjel, vel?
– Nej. Ikke hvis man har en kælekanin, så ville det da være dumt. Det har du da heller aldrig gjort.
– Hvorfor må man ikke det, Eva?
Eva smiler til ham.
– Man skal være sød ved dem. Ae dem. Klø dem bag øret.
Det tænker han lidt over, mens han gynger frem og tilbage i hængekøjen og lader armene hænge ned, så de når jorden.
– Har du fået så lange arme? spørger hans far.
– Det er en hammer, siger Rasmus og begyn- der at mumle noget for sig selv om en kanin og en hammer.
Kort efter vil han gerne have, vi går, så vi siger farvel og går ud af hans lejlighed.
ekstrem struktur
Når Rasmus ikke forstår, hvad der sker, bliver han bange og aggressiv. Og der er en del, Rasmus ikke forstår.
Hvis lyset falder anderledes ind ad vinduet, end det plejer, kan han blive angst. Hvis hans pude og tæppe til hængekøjen ikke ligger på deres plads, kan han blive vred og begynde at slå.
Rasmus fungerer kun i en ekstremt strukture- ret hverdag, hvor han hele tiden véd præcist, hvad der skal ske.
Hver morgen bliver Rasmus vækket af en pæ- dagog, der står et bestemt sted i rummet og siger godmorgen på en bestemt måde.
Derefter følger pædagogen ham ud på bade- værelset, hvor han hjælper ham med at få bad og blive barberet. Det kan godt tage meget lang tid, for Rasmus bryder sig ikke om at have andre men- nesker for tæt på. Nogle gange beder han om en pause, og så må pædagogen gå lidt væk. Men de
Rasmus taler om kaniner og slik igen.
Han spørger sin far:
– Man må ikke slå dem ihjel, vel?
– Nej. Ikke hvis man har en kælekanin, så ville det da være dumt. Det har du da hel
ler aldrig gjort.
– Hvorfor må man ikke det, Eva?
Eva smiler til ham.
– Man skal være sød ved dem. Ae dem.
Klø dem bag øret.
fortsætter altid der, hvor de slap. Når han er blevet barberet, skal han tørres og have tøj på. Tøjet lig- ger på en helt bestemt måde, på et bestemt sted.
Derefter går de ind i Rasmus’ stue, hvor han får morgenmad og læser i sin røde bog. Fortællingen i den røde bog, fortælles med tegninger, og den begynder altid på samme måde. Hvis der skal ske noget særligt denne dag, så er der billeder af det i den røde bog.
Rasmus ved for eksempel endnu ikke, at hans farfar er død, selvom det er tre uger siden. Hans forældre og personalet skal først planlægge meget grundigt, hvordan Rasmus skal have det at vide, og hvad de skal sige til ham. De skal lave en for- tælling til ham med billeder af farfaren og det, der er sket. De har besluttet sig for at fortælle, at farfa- ren er kommet i himlen. Og så er det vigtigt, at de alle bruger netop dén fortælling. Rasmus’ verden kan gå i stykker igen, hvis der er en, der kommer til at sige noget andet – for eksempel, at farfar er begravet i jorden.
Rasmus har altid været anderledes end andre børn, fortæller hans mor og far, Leila Brandt Hen- riksen og Peter Staugaard:
– Hvis tingene ikke gik, som Rasmus forvente- de, så brød han sammen. Det kunne være så små ting som et hjørne, der knækkede af en is, eller en rugbrødsmad, hvor spegepølsen ikke lå, som den skulle. Så nægtede han at spise det. Allerede som baby oplevede vi, at sutteflasken blev smidt ud af sengen i en stor bue …
Hans forældre vidste derfor tidligt, at Rasmus ikke var som andre børn, men de indrettede sig efter det, og det var først, da han skulle i skole, at han fik diagnosen “infantil autist” og kom på en specialskole med centerklasser. Her var han nogle år, men det blev aldrig rigtig godt.
– I begyndelsen regnede de med, at de kunne
lære Rasmus en hel masse, binde snørebånd for eksempel. Men det kunne man altså ikke. Og så blev han større og større og sat sammen med min- dre og mindre børn. Han blev en elefant i et glas- hus, og det blev et problem, fortæller hans far.
splittede det hele ad
Rasmus var 14 år, da han stoppede på skolen, og de første måneder tog hans mor orlov for selv at passe ham. Derefter blev han tilbudt at komme i et aktivitetshus for handicappede hver dag.
– Det var ikke det rigtige tilbud for ham, fortæl- ler Leila Brandt Henriksen.
– Der var mennesker med forskellige handi- caps der, og pædagogerne kunne ikke styre ham.
Rasmus kan være meget dominerende. Han be- gyndte at slås med pædagogerne – ikke fordi de ville, men de blev nødt til at holde ham, fordi han blev så voldsom. Også over for mig.
Der var for mange skift for ham, kan hun se nu.
– Men man må jo tage de tilbud, der er, for at få det til at hænge sammen, siger hun.
Lige inden han brød sammen, blev han meget aggressiv. Han havde det ikke godt. Derfor skulle der også kun en lille ting til at få det til at ramle for ham: Han skulle til en fest i aktivitetshuset, og aftalen var, at taxachaufføren skulle hente ham klokken ni. Men han kom 20 minutter før.
– Og det gør man bare ikke med en autist! for- tæller Peter Staugaard.
I dagene efter havde Rasmus det rigtig skidt, og det endte med, at han gik amok i aktivitetshuset.
– De ringede efter mig, fordi han var ved at splitte det hele ad, husker Leila Brandt Henriksen.
– Jeg måtte nærmest tvinge vores læge til at af- bryde sin konsultation for at komme.
Rasmus fik en stesolid-indsprøjtning og blev
sendt hjem til forældrene. De forsøgte at få ham >
På den måde kunne de efterhånden tilrettelæg- ge hans dag, så den var så tryg som mulig. Efter seks måneder blev han flyttet til en lille lejlighed i autismecentrets skærmede afdeling Orehoved på Nordfalster. Her er der knap 13 ansatte til de i alt to beboere.
Rasmus var stadig aggressiv, efter han blev flyt- tet, men ikke i nær samme omfang, og de var be- gyndt at trappe medicinen ned. Men som med alt med Rasmus så tager alle forandringer tid. Lang tid. Hver eneste lille ændring i hans liv skal han forberedes på i rigtig god tid. Han har for eksem- pel endnu ikke mødt den anden beboer på den skærmede afdeling, selvom de bor dør om dør. Til gengæld er det stort set kun gået fremad, siden han kom til Orehoved:
I dag er Rasmus stort set medicinfri og har tabt sig 17 kilo. Det er meget lang tid siden, han har været aggressiv eller selvdestruktiv. Hans hu- mørbarometer er steget gevaldigt. Han kan bage boller, have besøg af sin mor og far, og han kan komme med i skoven og stable brænde. Alt sam- men noget, han holder meget af.
Og både personalet og hans forældre tror på, at han inden for de næste år vil lære at være sammen med de andre beboere. Hans foræl- dre håber, at han engang i fremtiden vil kunne komme hjem til dem på besøg sammen med en ansat. Og det er bestemt realistisk, mener Eva Christensen.
– Han har fået et liv igen, siger hans mor, og hans far tilføjer:
– Han er tit glad nu. I gamle dage havde man bundet én som ham i hjørnet, for hvad skulle man ellers gøre? Nu har han det godt. De ting, han kan, får han lov til. Og så arbejder man hele tiden med at udvide det. Der findes ingen mirakelkur for Rasmus, men nu er han det rette sted.
n indlagt, men blev i første omgang kun udstyret
med stesolid.
– Jeg skulle give ham en sprøjte, som han blev så underligt sløv af … Efter tre dage vågnede han op …
Peter Staugaard tager over:
– Han vågnede op og knaldede os et par på lå- get, og det var ligesom det. Han gik fuldstændigt amok. Så fik han en sprøjte af en læge, og så blev han indlagt akut. Han fik medicinforgiftning, og det var næsten det værste: Vi troede, vi selv havde slået ham ihjel!
Rasmus blev medicineret og bæltefikseret på den psykiatriske skadestue i Vordingborg, og blev på den måde transporteret til ungdomspsykiatri- en i Næstved.
I Næstved kom han til at fylde to pladser på den skærmede afdeling, fordi personalet ikke tur- de lægge nogen ved siden af ham. Der blev gjort flere forsøg på at løsne bæltet, men hver gang overfaldt han personalet eller sig selv.
Billeder fra den tid viser en meget overvægtig dreng med mange sår i ansigtet. I mere end et år lå han fastspændt og medicineret på afdelingen.
I december 2002 blev lederen af Autismecenter Storstrøm, Anne Bornefeldt Olsen, bedt om at se til Rasmus, og det har været hans redning, mener hans forældre.
Fri for medicin
Personalet fra autismecentret fik ham ikke ud af bæltet med det samme. Men de begyndte lige så stille at overtage behandlingen. Han råbte utroligt meget i begyndelsen, fortæller afdelingsleder Eva Christensen:
– Han råbte og var meget selvdestruktiv og ud- adreagerende. Vi arbejdede på at skabe tryghed og struktur omkring ham, så vi fulgte præcis samme ritualer hver eneste dag og registrerede, hvordan han reagerede og i hvilke sammenhænge.
– Han vågnede op og knaldede os et par på låget, og det var ligesom det. Han gik fuldstændigt amok. Så fik han en sprøjte af en læge, og så blev han indlagt akut.
Han fik medicinforgiftning, og det var næsten det værste: Vi troede, vi selv
havde slået ham ihjel!
Peter Staugaard, Rasmus’ far
p
å Autismecenter Stor- strøm dokumenterer pædagogerne og de andre ansatte arbejdet med alle beboere i et eller andet omfang. For det meste bruger de ”Den logiske model”, der synliggør, hvilke mål, der er med dokumentationen, hvilke metoder, de vil bruge, hvilke ressourcer, der er sat af til det, og hvad tidsperspektivet er.– Den logiske model bru- ger vi overordnet på et emne.
Det kan være en bruger, der skal lære at træffe valg. Ud- over modellen udarbejder vi så de registreringsskemaer eller arbejdssystemer, der skal til, fortæller afdelingsleder Eva Christensen.
Hun understreger, at perso- nalet løbende vurderer, om man skal ændre eller afslutte en regi- strering.
– Vi registrerer kun det, vi kan se et formål med, og vi følger al- tid op på det.
Formålet med dokumen- tationen er først og fremmest at få øje på de forhold, der kan forbedre beboernes livskvalitet.
Men samtidig kan dokumenta- tionen også bruges, når perso- nalet har brug for at vise andre – for eksempel kommunen – hvad de foretager sig og hvorfor. Den løbende dokumentation er ofte et godt redskab, når de årlige, lovpligtige handleplaner skal udarbejdes. Heri skal beboe- rens udvikling og særlige behov beskrives, der skal formuleres fremtidige mål, og der skal argu- menteres for, hvilke ressourcer, der skal bruges.
dagen i skema
21-årige Rasmus på den skær- mede afdeling er den beboer, som personalet på autismecen- trets afdeling i Orehoved har registreret allermest. Arbejdet med ham er dokumenteret i mange ringbind, og dette ma- teriale er et godt eksempel på, hvordan dokumentationen kan være et uundværligt pædagogisk redskab.
Da medarbejderne fra autis- mecentret kom ind på psykia- trisk afdeling i 2002 for at over- tage Rasmus, var han en ung fyr, der råbte utroligt meget og var
ekstremt voldsom – både mod sig selv og andre.
– Derfor besluttede vi al- lerede på det tidspunkt at regi- strere og dokumentere netop de tre forhold: Hans råb og hans selvdestruktive og udadvendte adfærd. Vi ville se, om det hjalp, når vi kom med en struktur og noget forudsigelighed i hans dagligdag, fortæller Eva Chri- stensen.
Personalegruppen omkring Rasmus udarbejdede derfor i fællesskab et skema, som så objektivt så muligt kunne fange hans adfærd på de tre punkter i løbet af hans dag. 22 gange i løbet af dagen noterede pæda- gogerne, hvor meget han råbte, eller hvor aggressiv han var, når han for eksempel skulle barbe- res, have tøj på, drikke kaffe, spi- se frugt eller sige godnat.
– Vi registrerede hver ene- ste dag og gennem hele dagen, hvad der skete. Og hver dag havde den samme struktur, for- tæller Eva Christensen.
– Det blev for eksempel me- get tydeligt for os, at han blev bange, når han skulle ud. Når rammerne udvidede sig, blev han meget angst og dermed me- get meget aggressiv.
Personalegruppen diskutere- de løbende Rasmus’ reaktioner på deres møder. Det gør de for i øvrigt stadig.
Eva Christensen viser som eksempel to opgørelser af regi- streringerne over en tre måne- der lang periode. På den første er antallet af råb, selvdestruktiv
og udadvendt adfærd sat i søj- lediagrammer, der viser, hvor meget han har reageret på de enkelte aktiviteter. Her er det tydeligt, at han har reageret voldsomt, hver gang, han skulle ud at gå tur.
I det andet diagram er søjler- ne sorteret efter dato, og her er er det tydeligt, at Rasmus’ vold- somme adfærd er faldet mærk- bart over perioden. To steder har han dog tydeligt pludselig været aggressiv igen.
tilbagefald fanges
– Skemaet gør det tydeligt, at Rasmus har et par tilbagefald, og så kan vi gå ind og se på net- op den dato: hvad var det, der gjorde, at han pludselig reage- rede, som han gjorde? I dette tilfælde var der på et tidspunkt tale om, at vi havde ændret på hans ture i skoven, på et andet, at vi var ved at trappe en be- stemt slags medicin ned om af- tenen, hvilket påvirkede hans adfærd om morgenen. Ud fra så- dan en registrering må vi så tage stilling til, om vi skal fortsætte nedtrapningen eller vente.”
På den måde har registrerin- gerne af Rasmus’ adfærd og ana- lysen af dem været vigtige for de personalets arbejde gennem hele hans behandlingsforløb.
Men samtidig kan materialet også være med til at dokumen- tere, hvorfor det er nødvendigt at have knap 13 ansatte til de kun to autister på den skærme- de afdeling.
n
Råb under barbering: 10 Selvdestruktiv adfærd: 4 Udadvendt adfærd: 3
autisme
På Autismecenter Storstrøm bruger pædagogerne dokumentation til to ting: Til at forbedre beboernes livskvalitet, men også til at forklare kommunen, hvorfor det for eksempel er nødvendigt med 13 ansatte til kun to autister
Af Rikke Viemose, redaktionen@sl.dk
Autismecenter Stor- strøm er organiseret med en bred vifte af tilbud til brugere med autismespekter for- styrrelser samlet i én organisation. Det bety- der, ifølge forstanderen, at masser af faglig viden samles på ét sted. Re- sultatet er bedre tilbud til brugerne, siger hun
Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk
e
n kommune har en autist som har behov for et til- bud. Et tilbud der passer specifikt til ham. Derfor ringer kommunen til Autismecenter Storstrøm. Og det første forstan- der Anne Bornefeldt gør, når hun modtager sådan en opring- ning er at sammensætte et team af medarbejdere med special-viden. Medarbejdere som hun ved har præcis de kvalifikationer og erfaringer der skal til for at skabe det bedst mulige tilbud til brugeren.
Grunden til at Anne Borne- feldt kan sammensætte et spe- cialteam, er at autismecenteret ikke kun er et enkelt hus – men består af flere forskellige tilbud, der blot organisatorisk er samlet til en enhed.
– Det betyder, at der er blevet opsamlet en enorm faglig eks- pertise i centret. Når vi har så stor en gruppe medarbejdere, er det muligt at ringe rundt og tilbyde de medarbejdere, der har erfaringer med en specifik problematik at være med til at løse opgaven. Og så spørger jeg nogle andre, om de har lyst til at prøve noget nyt. På den måde er det muligt både at tilbyde med- arbejdere at prøve kræfter med nye udfordringer og samtidig løse opgaven, forklarer Anne Bornefelt.
Baggrunden for etableringen af Autismecenter Storstrøm som
en samlende enhed finder man tilbage i 1995, fortæller forstan- deren.
– Dengang blev sager om autisme sendt rundt og rundt i systemet. Og der kom mange re- aktioner fra de pårørende om, at det ikke var rimeligt. Det burde samles ét sted.
– Derfor blev Anne Borne- feldt frikøbt til at undersøge, hvordan der kunne ændres på organiseringen af arbejdet. Re- sultatet blev, at der blev etable- ret én organisation i amtet – nemlig centret – til at tage sig af unge og voksne med autisme.
Og med årene er alle specialen- hederne lagt ind under samme hat.
I dag hører centret under Vor- dingborg kommune og indehol- der bo og støtte tilbud, aktivi- tetstilbud, vejledning, rådgiv- ning, kursusvirksomhed og en asperger-klub for børn, unge og voksne.
kræver særlig viden
– Det gør, at vi kan løse de op-
gaver, vi får, på et ordentligt fag- lig niveau. Vi kunne aldrig have løst opgaven med Rasmus på samme måde, hvis ikke vi havde kunnet få fat på de rigtige folk.
Der kræves nemlig særlig viden om diagnoser og reaktioner, si- ger hun som er stor tilhænger af denne måde at organisere arbej- det med brugerne på – netop den organisationsform, som So- cialpædagogerne taler for under betegnelsen ressourcecentre.
– Jeg tror, det er den bedste løsning især for specialer som autisme. Hvis en kommune ale- ne skulle give tilbud til de auti- ster, der bor dér, så frygter jeg, at det ville blive ét samlet tilbud til fem forskellige handicap- pede eller autister, som vi måske ikke kunne drømme om at sætte sammen, siger Anne Bornefeldt.
– Og taberne bliver brugerne.
Det er altid brugerne og deres pårørende, der taber, understre- ger hun.
n
Opsamler faglig ekspertise
AnneMarie Helger, Mogens Seider og Trine Gregorius giver et bud på dette. Spændende oplæg om pædagogik, marke
ting og teamsamarbejde.
se netværkets hjemmeside www.sl.dk/aflastning tilmeldingsfrist: 1. oktober 2007
Aflastningskonference
31. oktober til 1. november, på Østergårds hotel i Herning Arbejdsmiljø og trivsel i højsædet
yderligere oplysninger og tilmelding
– se www.sl.dk/kalender
Politikerne må tage ansvar og sørge for, at socialpædagogerne som
velfærds samfundets kernetropper får ordentligt arbejdsbetingelser, sagde formand Kirsten Nissen, da Social- pædagogerne udtog sine krav til OK 08
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Foto: Kurt Johansen
a
ldrig før har der været så stor opmærk som- hed om en overenskomstfornyelse på det offent-lige område. Og aldrig før har der været så store forventninger om lønløft.Sådan konstaterede Socialpædagogernes for- mand, Kirsten Nissen, da hun åbnede forbundets ekstraordinære kongres i Odense.
Og hvis forventningerne kan blive svære at ind- fri, ja, så er det i høj grad politikernes eget ansvar:
Det har vrimlet med politiske udmeldinger, som lover de offentligt ansatte mere i løn og bedre vilkår, men det har “nærmest fået karakter af Hjal- lerup marked”, sagde Kirsten Nissen.
I sin gennemgang af kravene lagde Kirsten Nis- sen ikke skjul på, at det altoverdøvende krav fra forbundets medlemmer er flere lønkroner. Men måden pengene bliver givet på, er bestemt ikke li- gegyldig, og der var drøje hug til de politikere, der vil ind og lægge penge i lommerne på bestemte grupper:
– Guderne skal vide, at ikke alle forslag har været lige seriøse. Senest har vi set Dansk Folke- partis forslag om at afsætte 5 milliarder til social- og sundhedshjælperne. Det forslag er helt ude i hampen, og vi kan ikke opfatte det på anden måde end som et direkte angreb på den danske model, sagde forbundsmanden til klapsalver fra salen.
Hun opfordrede politikerne til at holde sig til at skabe bedre økonomiske rammer for de offentligt
ansatte – og så lade det være op til arbejdsmarke- dets parter at fordele pengene.
– Vi har ikke brug for mere populistisk snak fra Christiansborg. Vi har brug for, at politikerne taler lidt mindre om andres ansvar og tager deres eget alvorligt og finder midlerne til at starte en seriøs genopretning af lønnen for de offentligt ansatte, sagde Kirsten Nissen.
– Det er afgørende for den offentlige sektor, at lønningerne kan konkurrere med det private om- råde. Socialpædagogernes – velfærdssamfundets absolutte kernetropper – skal have en bedre løn, slog hun fast.
befolkningens opbakning
Kirsten Nissen fremhævede også, at lønrelationer- ne skal bevares:
– Ellers ryger motivationen for at tage en vide- regående uddannelse som for eksempel pædagog- uddannelsen, sagde hun og slog fast, at det social- pædagogiske område fortsat bør ligge i toppen af det pædagogiske område.
Men løn alene gør det ikke, tilføjede næstfor- mand Benny Andersen, da han midlertidigt over- tog talerstolen fra en forkølet Kirsten Nissen:
– Der skal flere hænder til. Vi kan jo se, hvordan vores medlemmer må kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen. Der skal også mere kompe- tenceudvikling til. Og heldigvis har vi i de seneste dage i flere meningsmålinger set, at vi har befolk- ningens opbakning til flere ressourcer og flere an- satte inden for det offentlige, konstaterede Benny Andersen.
Den afsluttende opfordring lød da også på at udnytte denne medvind til at synliggøre det soci- alpædagogiske arbejde ude lokalt – ikke mindst i forbindelse med kommunernes budgetlægning for det kommende år.
– Det er vores fælles opgave, og kan vi løse den, så er vi er godt stykke nærmere et godt overens- komstresultat 2008, sagde Benny Andersen.
n
Ikke mere snak – bedre vilkår for kernetropperne
overeNskomst 08
Læs mere om OK08 og deltag i debatten på www.sl.dk
Det sagde de under debatten...
Uffe Torup Kristensen, storkøbenhavn:
Den der med at vi ikke har råd, den duer ikke læn- gere. Hvis det kun bliver ved snak, må vi være vil- lige til at gå i konflikt. Medlemmerne forventer, at der sker noget drastisk, så der også tale om, at de faglige organisationers troværdighed er på spil.
Man vil tænke, at ‘hvis de alligevel ikke vil åbne strejkekasserne, kan vi ligeså godt finde en billi- gere organisation. Hvis vi i det hele taget skal være organiseret’. Skæbnetimen for organisationen, for fagligheden, er kommet.
roger Lundberg, Lillebælt:.
På min arbejdsplads er vi kun et fåtal, der er fuldtidsansatte. De fleste er ansat på 32, 30 eller et mindre antal timer. Derfor er jeg glad for, at man med trepartsaftalen griber ind her. Spekulationerne i deltidsansættelse må stoppe, hvis vi fortsat vil have folk til at arbejde på det socialpædagogiske områ- de. Vi skal være et fag, hvor man skal kunne
leve af sin løn og som udgangspunkt være fuldtidsansat.
michael madsen, sydjylland:
Jeg kunne godt tænke mig, at vi i fagbevæ- gelsen drøftede, hvordan vi lokalt udfol- der resultaterne fra treparts aftalen – for eksempel om kompetenceudvikling. Skal man tro udmeldingerne fra Kommunernes Landsforening, forestiller man sig nogle centralt forskningsbaserede forsøg. Hvis det ender sådan, tror jeg, kæden hopper af hos mange af vores medlemmer.
Julie manley Vorsaa, PLs:
Med OK08 har I en historisk mulig- hed for at forbedre de pædagogstu- derendes vilkår. Vi er glade for, at den lønnede praktik afskaffes fra 2009. Vi vil have en praktik, der er præget af udvikling og læring og ikke har ka- rakter af arbejdsprøvning. Men det ændrer ikke på, at vi allerede nu skal have rettet op på vores lønefterslæb og forbedret vores arbejds- og studie- forhold.
Verne Pedersen, Østjylland:
Fra vores generalforsam- ling og medlemsmøder har vi også mødt et enslydende krav:
Mere i løn. Vi skal kunne mær- ke, at vi har en uddannelse og
arbejder inden for et specia- liseret område. Mere i løn gør det ikke alene. Vi skal også være flere ansatte til at løfte arbejdet.
Uffe Torup Kristensen, storkøbenhavn:
Små lønninger er en del af pro- blemet med at fastholde og re- kruttere medarbejdere til ar- bejdspladserne inden for det socialpædagogiske arbejdsom- råde. Problemet er så stort, at man er begyndt at hente pæda- goger i Sverige for at få hænder nok på arbejdspladserne. Eller bruge vikarer fra et bureau til en højere løn. Vi kunne selvfølge- lig foreslå, at alle vores medlem- mer tog arbejde i et vikarbureau.
Det ville give et lønløft med det samme...
Uffe Torup Kristensen, storkøbenhavn:
Alt hvad jeg siger er mere i løn!
Alt hvad jeg siger, er mere i løn!
(Sunget fra talerstolen på om- kvædet til John Lennons “Give peace a chance”)
Peter Kristensen, Nordjylland:
Det bliver virkelig spændende overens- komstforhandlinger denne gang. Vi har aldrig haft bedre kort på hånden. Men det kan også blive me-
get vanskeligt at opnå et resultat. Hos os har vi vores eget lille smer- tensbarn: Lokallønnen, den er vi ikke så pjattet med. Den tror jeg, vi får svært ved at få til at fun- gere, når vi sidder over for en modpart uden vi- sioner. Det kan nok så forkromede aftaler ikke ret op på. Så er det op ad bakke.
Verne Pedersen, Østjylland:
Vi har også dårlige erfaringer med lokalløn. Derfor bliver dette efterår afgørende for lokallønnens fremtid.
Skal den fortsætte kræver det mere offensive og forhandlingsvillige ar-
bejdsgivere. Ellers duer systemet simpelthen ikke.
Alle fotos: kurt Johansen
overeNskomst
overeNskomst 08
SR’er, konsekvenser af trepartsaftalen, deltid kontra fuldtid, praktik og koloni-frivillighed – der skal arbejdes på en lang række fronter, viste debatten og for- mandens svar til den ekstraordinære kongres
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Foto: Kurt Johansen
F
orbundsformand Kir- sten Nissen rundede for- middagens debat på Socialpædagogernes ekstra- ordinære kongres af med at kommentere og svare på nogle af de udsagn og spørgsmål, der var kommet fra talerstolen.Og der var langt hen ad vejen forståelse for de tanker, der lå bag:
Uffe Torup Kristensen, Stor- københavn, havde ud over at synge for mere i løn, også bedt om at SR’erne bliver skrevet ind i overenskomsten.
– Det lyder hensigtsmæssigt, og det må vi se, om vi kan klare på en eller anden vis, sagde Kir- sten Nissen.
aftalen skal bruges
Michael Madsen, Sydjylland, havde opfordret til stor op- mærksomhed om implemente- ringen af de midler og tiltag, der ligger i treparts-forhandlinger- ne, det gav Kirsten Nissen ham ret i:
– Det er afgørende vigtigt, at de penge, der ligger i aftalen, bruges, så det enkelte med- lem ude på arbejdspladsen kan mærke det. Det er hende, der skal mærke en forskel – de skal ikke havne i et konsulentfirma et sted, sagde hun.
Og hun gav Verne Pedersen, Østjylland, ret i, at der skal hol- des nøje øje med implemente- ringen af de nye tiltag, der følger af trepartsaftalen.
– Og der har vi den fordel, at KL allerede har sat beløb på, hvad de mener, det vil koste at lave nogle af de ting, de skal stå for. Det gør det lettere for os at sige: Hør, her er nogle ting, der
koster noget at gennemføre, sagde Kirsten Nissen
deltid og frivillighed
Roger Lundberg, Lillebælt, stillede forslag om en mere offensiv holdning imod den stigende udbredelse af deltids- stillinger, og Kirsten Nissen gav ham ret:
– Det er gået for vidt. Man skal jo kunne leve at sit arbejde, og det kan man kun her, hvis man er gift med en overlæge. Og vi er jo ikke sygeplejersker, så det er vi jo normalt ikke, spøgte Kirsten Nissen før hun slog fast, at problemet er mere kom- plekst:
– Jeg har snakket med leder- sektionen om det, og her er meldingen, at der ikke sker et misbrug, men at der er mange af medarbejderne, der ønsker den mulighed at gå ned i tid. Det er med andre ord noget, vi må have styr på, lød formandens opfordring.
Hanne Ellegaard og Lillebælt opretholdt forslaget om, at del- tagelse på kolonier og ferieture skal være frivillig, og det ville
Kirsten Nissen godt prøve at få igennem:
– Vi har prøvet, og det bliver ikke nemt. Men vi har fået en ny hovedpart, så vi prøver igen.
Og vi har det gode argument, at BUPL’s medlemmer allerede har den valgfrihed, sagde hun.
god praktik
Julie Vorsaa fra PLS havde glæ- det sig over afskaffelsen af den lønnede praktik, men også hen- ledt forsamlingens opmærk- somhed på, at det varer en år- række, for en ny ordning slår igennem, lige som der er en række andre efterslæb og behov for at skabe rum til udvikling og læring i hele uddannelsen.
– Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sikre, at praktikken bli- ver et udviklingsrum, og hvad angår de særlige tillæg, ja, så har vi allerede givet håndslag på, at vi går efter dem. Og jeg vil meget gerne være med til at se på efters læbet på lønsiden, lød meldingen fra Kirsten Nis- sen, inden de delegerede gik til frokost.
n
Indsats over en bred front
Der er helt tydeligt noget, vi skal have snakket om og have styr på, sagde forbundsformand Kirsten Nissen i en kommentar til debatten om del og fuldtid.
Højere løn og en styr- kelse af den faglige profil er to sider af samme sag, sagde Kirsten Nissen ved afslutningen på den ekstraordinære kongres
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Foto: Kurt Johansen
j
eg startede dagen med at glæde mig over den lange og gode proces, der har været frem mod i dag. Her ved dagens slutning kan jeg så glæde mig over, at kravsudtagelsen er foregået i bred enighed.Sådan konstaterede for- bundsformand Kirsten Nissen ved slutningen af den ekstraor- dinære kongres i Odense.
Resultatet var som forven- tet: Allerøverst på listen over Socialpædagogernes krav til de
kommende overenskomstkrav er høje, centralt aftalte lønfor- bedringer.
Men skal det lykkes at kom- me igennem med de krav, så skal den socialpædagogiske profil trækkes skarpt op:
– Vi skal ud og slås for vores fag. For at vise omverdenen, hvor vigtige vores funktioner er for velfærdssamfundet. Kam- pen for at løfte lønnen og styrke og profilere faget er ikke to vidt forskellige opgaver. Det er to elementer, der supplerer og gi- ver styrke til hinanden, sagde Kirsten Nissen.
– Som socialpædagoger har vi grund til at være stolte over vores indsats. Men vi har også en berettiget forventning om at få en løn, der modsvarer indsat- sen langt, langt bedre, end den gør i dag, fastslog forbundsman- den, inden hun sendte de dele- gerede hjem med de vedtagne krav til OK08 i tasken.
n
Vi skal ud og slås
Læs mere om debatten, se de endelige OK-krav og følg det videre forløb på www.sl.dk/ok08
dirigent i 25 år.
Der var blomster til Bengt Rastén på Socialpædagogernes ekstraordinære kongres. Han har nemlig været dirigent på social
pædagogernes kongresser siden den første ordinære kongres blev holdt på LOskolen i Helsingør i 1982. Bengt har en lang karriere i tilknytning til de pædagogiske organisationer og er nu konsulent i EU og internationalt arbejde i Offentligt Ansattes Organisation (OAO), der er en sammenslutning af statsansatte og kommunalt ansattes karteller.
overeNskomst
overeNskomst 08
Foto: kurt JohAnsen
Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler.
Dit medlemskort er også et fordelskort. På www.loplus.dk kan du se alle de rabatter og fordele, som du kan få glæde af i hele landet.
Så husk at vise dit medlemskort næste gang du handler i en af de mange butikker.
INK
Vidste du, at dit medlemskort også er et fordelskort?
Du kan spare tusindvis af kroner hos vores fordelspartnere.
Der er næsten 1.000 partnere fordelt over hele landet.
Gå ind på www.loplus.dk og få alt at vide om, hvor der er penge at spare. God fornøjelse med dit LO Plus kort!
Hvor mange penge vil du spare?
IT &
telefoni Hvide-
varer Ferie &
fritid Personlig
pleje Forsikring
& jura Bolig &
Auto have Tøj &
tilbehør Økonomi
Mad &
drikke
ALKA Forsikring
Med LO Plus kortet kan du få 10% rabat på dine forsikringer hos ALKA.
Skousen
Når du som LO Plus medlem handler hos Skousen, får du 10% rabat på alle skiltede priser i butikken.
Euromaster
Dæk og service.
10% rabat på nettopris listen og kampagnepriser.
Politiken
Rabat til både nye og eksisterende abonnenter.
Imageann Socialpædagog_08_07.indd 1 21/08/07 15:54:26
e
r det udtryk for fremskridt eller det modsat- te, når Viborg Kommune vil lægge 25 vok- senhandicap-institutioner sammen til seks enheder, og samtidig reducere antallet af ledere fra 11 til 6? Svaret afhænger af, hvem man spørger.Medarbejdere og pårørende er oprørte over fusionerne og har protesteret kraftigt. Det er sket dels via usædvanligt mange læserbreve i Viborg Folkeblad og dels ved at skrive direkte til social- udvalget. De frygter, at forholdene udvikler sig som det, danske TV-seere tidligere på året så om Strandvænget, hvor ledelsen var så langt væk fra den pædagogiske hverdag, at det gik ud over be- boerne.
Men politikerne holder stand over for prote- sterne. Voksenhandicapafdelingen, som har udar- bejdet sparekataloget, har hørt MED-udvalgene, så formaliteterne er i orden.
Politikerne ønsker sammenlægningen, og det er der, set fra deres udkigspost, tre væsentlige grunde til: Der er den geografiske nærhed mel- lem de institutioner, der sammenlægges. Der er nye muligheder ved sammenlægning af funktio- ner. Og endelig er der udviklingsmuligheder som følge af sammenlægningerne – både for brugere og personale.
Der er også en fjerde grund: Kommunen skal
spare penge. Hvor meget er endnu uklart. Politi- kerne har talt om fem millioner på voksenhandi- cap-området i perioden 2008-2010, men beløbet er muligvis blevet mindre efter byrådets økono- miseminar (se artiklen på næste side). Besparel- serne skal ske ved “omlægninger og rationaliserin- ger.” Det vil sige fælles ledelse og drift på tværs af tilbuddene.
et nyt strandvænget
Kommunens fusionsplaner kommer kun et halvt år efter, at den har overtaget området fra det tid- ligere Viborg Amt. Hverken forældre eller medar- bejdere mener, at kommunen har givet sig tid til at lære området at kende eller til at inddrage de erfaringer, som ligger hos medarbejderne.
Således skriver medarbejderne ved bostederne Egehøj og Gudenåvej til politikerne i et åbent brev i Viborg Folkeblad: “Kære politikere – tænk jer om.
For os at se, har socialudvalget nikket ja til en or- ganisationsændring, som man hverken kender de økonomiske eller de faglige konsekvenser af.” Og videre står der: “Vi har for kort tid siden set nogle rigtig grimme eksempler fra blandt andet Strand- vænget. Ved en undersøgelse har man konklu- deret, at det var mangel på ledelse, der gjorde, at tingene kunne gå galt. Hvad gør man nu i Viborg Kommune? Man fjerner ledelse. Det vil efter vores opfattelse gå ud over fagligheden og beboerne. En leder kan ikke lave tre eller fire lederes arbejde.
Det være sig pædagogisk eller personalemæssigt.”
Samme bekymring har de pårørende. Ester Helmer og Karen Kjærulf skriver i et læserbrev:
“Når ledelsesansvaret bliver fjernet, så frygter vi, at der kan udvikle sig tilstande som på Strand- vænget. Der er de seneste årtier sket en kæmpe udvikling med mange store og gode fremskridt inden for handicapområdet. Det, forudser vi, vil gå tabt i løbet af kort tid, og vi vil se tilstande, hvor det frem for aktivering og udvikling kun vil handle om opbevaring.”
Kære politikere – tænk jer grundigt om
Viborg Kommune vil lægge voksenhandicap-institutioner sammen og spare halvdelen af lederne. Pårørende og medarbejdere prote- sterer og frygter Strandvænget-tilstande. Ingen grund til bekym- ring. Det bliver bedre, siger voksenhandicapchefen og socialud- valgsformanden
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Ilustration: Gitte Skov
viborg kommuNe
Læs mere
om kommunalreformens konsekvenser på
www.sl.dk/tema
Flere af læserbrevene efterlyser dialog og kri- tiserer forvaltningen for ikke at inddrage samar- bejdspartnere i så vigtig en ændring af strukturen.
Således spørger personalet ved Bofællesskabet Skaglen og Ungdomskollegiet Tårnby: “Hvor er den dialog og den medindflydelse, kommunen bryster sig af at gøre så meget brug af, henne?
Hvorfor benytter socialudvalget sig ikke af den vi- denskompetence såvel organisatorisk som fagligt, der befinder sig inden for voksen-handicap-områ- det? Hvorfor tages relevante samarbejdspartnere ikke med på råd? Hvorfor er der ikke i omstruk- tureringen af den måde enhederne er organiseret på, lagt vægt på, hvilke mennesker, der rent fak- tisk bor de enkelte steder?.”
Medarbejderne påpeger blandt andet, at unge udviklingshæmmede vil have gavn af at være or- ganiseret sammen med andre udviklingshæmme- de unge under samme forstander. Og personalet spørger, om der i arbejdsgrundlaget bag omstruk- tureringen overhovedet er tænkt på de udviklings- hæmmedes livskvalitet?
Også Socialpædagogerne, Kreds Midt- og Vest-
jylland, har kritiserer kommunens fremgangsmå- de. I et brev til socialudvalget advarer kredsen po- litikerne mod at skride til en så drastiske ændring af ledelsesstrukturen kun seks måneder efter, at kommunen har overtaget området: “I stedet vil vi anbefale, at der foretages de fornødne analyser, og der bliver vurderet, hvordan den fremtidige le- delse kan sammensættes.”
det bliver bedre
Arkitekten bag sammenlægningen af institu- tionerne er Ole Hansen, kontorchef i voksen- handicap i Viborg Kommune. Socialpædagogen interviewer ham, dagen efter at byrådet på sit økonomiseminar har besluttet at spare mindre på det sociale område end oprindelig bebudet. Hvor meget ved han endnu ikke. Men det ligger dog fortsat fast, at der skal spares, og at den planlagt fusionering bliver en realitet.
Da Ole Hansen vidste at han efter kommune- sammenlægningen skulle være chef for voksen- handicapområdet, besøgte han alle de tilbud, som
han ikke på forhånd kendte. >
– Nogle af de tilbagemeldinger, jeg fik fra ledere og medarbejdere, var, at hvis der kom besparelser, så skulle jeg vide, at der allerede – da institutio- nerne hørte under amtet – var skåret ind til benet.
Da så socialudvalget i foråret udmeldte besparel- serne for årene 2008-2010, besluttede jeg at kigge på, hvordan der organisatorisk omkring ledelse og administration kan ske omlægninger/besparelser.
Under det centrale MED-udvalg blev der ned- sat en arbejdsgruppe, som anbefalede sammen- lægning af institutioner. Og den løsning ser Ole Hansen som en god udvikling og vil gøre sit til at klæde lederne godt på til opgaven blandt andet gennem uddannelse og faglig støtte.
– De nye ledere får ansvaret for en stor orga- nisation både med hensyn til økonomistyring og faglig styring. Derfor er det vigtigt, at lederne bliver løst fra de mere administrative kontorop- gaver, så de ikke drukner i papir, men i stedet kan koncentrere sig om ledelse og faglig udvikling af medarbejderne. Jeg forventer mig meget af den nye ledelsesstruktur, fordi den vil udnytte vores ressourcer optimalt.
– Jeg er ikke nervøs for, at det bliver et nyt Strandvænget. Det er et spørgsmål om at gøre le- dergruppen til en tæt organisme, hvor der bliver dannet netværk og gensidig sparring. Jeg tror ikke på, at en ny ledelsesstruktur på nogen måde bliver dårligere. Tværtimod. Ledergruppen bliver et nyt forum, som der ligger mange nye og spændende opgaver foran.
Hvordan strukturen under de nye ledelsesom- råder skal se ud, bliver der først taget hul på, når de kommende ledere er udpeget.
vi skal have en synlig ledelse
Socialudvalgsformand Åse Kubel Høeg (V) ser sammenlægningen som et stort fremskridt for både beboerne og det pædagogiske arbejde.
– Det vil give et større overblik på plejetyngden i de institutioner, der er samlet under en leder.
Der vil være større udfordringer for den enkelte leder og bedre mulighed for sparring. Forhåbent- lig vil det også betyde en bedre livskvalitet for bru- gerne, når der sker en sammenlægning af botil-
buddet og aktivitetsdelen.
– Selv om vi ikke skulle spare, ville vi under alle omstændigheder have kigget på ledelsesdelen.
Åse Kubel Høeg siger, at hun som socialud- valgsformand er opmærksom på, at lederne skal have de optimale muligheder for at være gode ledere.
– Jeg vil gøre alt for, at der er en synlig ledelse, som over for personalet lægger den faglige og eti- ske linie for arbejdet med beboerne, så de har livs- kvalitet. Vi ved, at medarbejderne gerne vil have en tydelig ledelse, der lægger stilen for arbejdet.
– Vi skal selvfølgelig klæde lederne på fagligt, så de kan løse opgaven både organisatorisk og etisk.
For eksempel er det lederens opgave at tage rundt på institutionerne og diskuterer værdier og hold- ninger med medarbejderne. Strandvænget viste os, at det var på grund af mangelfuld ledelse, at der var problemer.
n
lederområde lederområde lederområde lederområde lederområde lederområde
Fynbohus bjerringbro øst kærsangervej safranvej dumpen
antal brugere 15 beboere 34 beboere 41 beboere 37 beboere 25 beboere 42 beboere 20 brugere i 45 dagbrugere 45 dagbrugere 3 aflastnings 106 støtte i
støttecenter pladser hjem
40 dagbrugere
antal 18,5 45 75 47 32 35
medarbejdere fuldtids
Forslag til sammenlægning af institutioner i voksenhandicap
Viborg Byråd sætter skatten op og opgiver kæmpebesparelser inden for voksenhandi- capområdet. Protester fra pårørende og med- arbejdere på institu- tionerne var med til at overbevise politikerne
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
d
er blev råbt og skreget, da politikerne i Viborg Kom- mune ville spare i milli- onklassen på handicappede og socialt udsatte. Pårørende og socialpædagoger sendte vrede læserbreve til Viborg Folkeblad og personlige breve til politiker- ne. Protesterne blev hørt, og be- sparelserne er stort set fjernet. I stedet sætter kommunen skat- ten op.Da Viborg Kommune ved kommunesammenlægningen valgte at overtage de amtslige sociale institutioner, havde by- rådet en forventning om, at man kunne spare penge ved selv at drive institutionerne. Besparel- serne skulle blandt andet ske gennem rationaliseringer, og
ved at de handicappede fik “et mindre indgribende tilbud”, som der står i teksten.
Der skulle således spares 10 mio. kroner i 2008 stigende til 23 mio kroner i 2010 på de handicappede og de udsatte grupper.
Men det er disse besparelser, byrådet stort set har fejet af bor- det,. Det skete på byrådets bud- getseminar i august, hvor politi- kerne blev enige om, at man var gået for vidt over for kommu- nens handicappede og udsatte borgere. Besparelser ville sim- pelthen gå ud over servicen.
Borgmester Johannes Stens- gaard (S), der kender det social- pædagogiske område godt efter mere end 10 år som bestyrelses- formand for Viborg-Seminariet, siger:
– Hvis vi skulle gennemføre de mange store besparelser, ville det få en urimelig virkning på en befolkningsgruppe, som har allermest brug for fællesska- bets hjælpende hånd – og lidt til måske. Og det er ikke mindst det, der er baggrunden for, at vi i stedet hæver skatten, så vi kan undgå disse besparelser på området.
– Må I det?
– Skulle der ske det, at re- geringen inddrager en del af
Handicappede slipper for besparelser
provenuet, fordi vi har sat skat- ten for meget op, så kan jeg ikke forestille mig, at vi vil spare på de svageste grupper. Så må vi hente pengene et andet sted.
Faglige og saglige argu- menter
– Hvad er der sket, siden I har ændret holdning og ikke vil spa- re på handicap-området?
– Det er de erfaringer, vi har fået siden overtagelsen.
Borgmester Johannes Stens- gaard henviser til, at den forven- tede stordriftsfordel ved at have mange institutioner ikke har givet de besparelser, man havde regnet med.
– Derfor må vi konkludere, at de besparelser, der var vedtaget i byrådet, ville være urimelige at gennemføre.
– Har de mange protester fra pårørende og medarbejdere på- virket jer?
– Der har selvfølgelig været nogle protester, der bare har været vrede, og det gør ikke så stort indtryk. Men der har også været saglige og faglige argu- menter, der har været med til at belyse situationen, og dem har vi lyttet til.
Efter byrådets nye beslutning skal der kun spares et mindre beløb på voksenhandicapom-
rådet, og socialforvaltningen forventer, at besparelsen kan hentes ved at sammenlægge in- stitutioner inden for voksenhan- dicap-området. Her forventer man at reducere lederstaben fra 11 til seks. (Se artiklen på fore- gående side)
engagerede politikere
Fællestillidsrepræsentant for socialpædagogerne på voksen- handicapområdet i Viborg Kom- mune, Anni Hartung, deltog i byrådets budgetseminar, og hun er naturligvis meget lettet over, at byrådet opgav de store bespa- relser.
– Jeg tror, politikerne har fået en forståelse for, hvad det er for et område, de har over- taget. Tidligere lå de tungere sociale opgaver i amtsligt regi, mens kommunen selv tog sig af de lettere opgaver, for eksempel udviklingshæmmede, der bor i egen bolig.
Anni Hartung roser politi- kerne.
– De har gjort meget for at sætte sig ind i det nye område, som de har overtaget fra amtet.
Blandt andet har de besøgt halv- delen af alle de nye kommunale institutioner, og regner med at besøge resten i løbet af efteråret.
n
Socialpædagoger demonstrerer for de svage grupper
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Flemming Hansen
m
ed 27 brændende fakler gik socialpædagogerne fra Ikast-Brande Kom- mune på gaden tirsdag den 21.august for at gøre byrådspoliti- kerne opmærksom på, at de skal passe på de fysisk og psykisk handicappede borgere. Flam- merne symboliserer de handi- cappede borgere, og de 27 fakler er et billede på antallet af by- rådsmedlemmer.
Således forsøger socialpæda- gogerne at holde politikerne til ilden under de kommende bud- getforhandlinger og minde dem om, at de skal passe på og værne om de fysisk og psykiske handi- cappede borgere, som kommu- nen insisterede på at overtage fra det nu nedlagte Ringkøbing Amt.
Selv om der i Ikast-Brandes byvåben brænder en flamme, så mener socialpædagogerne ikke, at politikerne brænder nok for handicap-området. Socialpæda- gogernes kredsformand i Midt- og Vestjylland, Kirsten Horn- bæk, siger til Herning Folkeblad:
– Vi synes ikke, at byråds- medlemmerne i Ikast-Brande brænder nok for det her om-
råde. Det mangler de i hvert fald at bevise, at de gør.
– Politikerne har valgt at overtage de her tilbud, og de har da også været ude at besøge et par af de socialpædagogiske arbejdspladser. Det virkede på mig, som om borgmester Kiss- meyer var mere optaget af at have overtaget en masse flotte bygninger i stedet for at interes- sere sig for de mennesker, der bor i dem. Det virkede arrogant og stødte mig virkelig meget.
Ikast-Brande Kommune har
fået godt otte millioner kroner i ekstra bloktilskud til det sociale område. Pengene er givet, for at kommunen kan videreføre det samme serviceniveau, som der var før kommunalreformen.
Kirsten Hornbæk siger: – Vi kan ikke se, at politikerne gør noget for at udvikle området.
Hun peger på, at så vidt man kan læse ud af kommunens budgetoplæg, skal der ske en effektivisering af handicapom- rådet, og det vil ifølge Socialpæ- dagogernes beregninger betyde,
at der over de kommende år skal spares omkring 10 fuldtidsstil- linger inden for området.
De 27 fakler bliver frem til byrådets budgetseminar den 30.
august hold i live på forskellige institutioner, inden de bliver overrakt byrådspolitikerne, og socialpædagogerne håber så, at politikerne fremover vil passe på dem.
n
Politikerne holdes til ilden
ikast-braNde kommuNe
Socialministeren giver penge til hjemløsebo- liger. – Godt initiativ, siger Socialpædago- gernes næstformand
Af Lone Marie Pedersen, lmpsl.dk
1
000 boliger til hjemløse borgere. Det er det mål, socialminister Eva Kjer Hansen (V) har sat sig. Midt på sommeren offentliggjorde so- cialministeren sin hjemløse- plan, der skal afskaffe det, hun har valgt at kalde den “ufrivillige hjemløshed”.600 millioner kroner skal der bruges på boliger og på at styrke
den kommunale indsats over for de hjemløse. Pengene vil mi- nisteren henter over satspuljen og siger om baggrunden for sit initiativ:
– Det er uværdigt, at nogle mennesker er nødt til at over- natte på gader og stræder. Der- for vil vi nu sætte ind med en større pulje penge til forbedring af boligtilbuddene i kommu- nerne.
Ministeren ønsker desuden, at unge får et andet tilbud end forsorgshjem. Og mennesker, der løslades fra fængslet, skal straks hjælpes videre til en bolig, så de ikke havner på gaden.
socialpædagogisk støtte
Socialministerens hjemløseplan bliver godt modtaget hos Social-
Flere boliger til hjemløse
Faktaboks
Den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark viser, at der er godt 5.000 danskere, der sover på gaden, her- berger, natvarmestuer, vandrerhjem, midlertidigt hos familie/
venner eller i en anden kortsigtet boligløsning. 3.000 af de hjemløse holder til i københavn og omegn. sFi har lavet den omfattende undersøgelse.
halvdelen af de hjemløse er mellem 30 og 49 år. 11 pct. er 25- 29 år, og 13 pct. er 18-24 år.
69 pct. af de hjemløse er afhængige af alkohol, hash/khat, narkotika og/eller medicin.
30 pct. har en psykisk sygdom.
tre fjerdedele er på kontanthjælp eller førtidspension. Mis- brug og psykisk sygdom er for mange medvirkende årsag til hjemløsheden.
Flere siger, at den generelle boligmangel en årsag til hjem- løshed – især i hovedstadsområdet. Det er altså ikke kun individuelle forhold, der er afgørende for, at en person bliver hjemløs.
rapportens konklusion er, at skal hjemløsheden afhjælpes, skal sociale indsatser og behandlingstilbud kombineres med flere boligtilbud til de hjemløse.
sFi’s rapport “hjemløshed i Danmark” kan læses på www.sfi.dk
Faktaboks
kommunerne vurderer, at der er brug for 1050 boliger, viser undersøgelse fra cAsA.
Almene boliger: 316 skæve boliger: 253.
udslusningsboliger: 98.
§107 – midlertidige botilbud: 56
§198 – længerevarende botilbud: 101
§110 – forsorgshjem: 152 Andre boformer: 67 kilde: www.casa-analyse.dk
pædagogerne. Næstformand Marie Sonne:
– Jeg er positivt overrasket.
Socialministeren ser ikke kun hjemløshed som et materielt problem, der kan løses med mursten. Hun vil også øge den socialpædagogiske indsats – blandt andet i forhold til opsø- gende og opsporende arbejde blandt de mere end 500 menne- sker, der i dag overnatter på ga- den, siger Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne.
– Og det er positivt, at hun lægger vægt på støtten. Det er nemlig langtfra tilstrækkeligt at komme med en nøgle og en huslejekontrakt. Mange hjem- løse skal have professionel hjælp til at strukturere hverdagen og finde livsmodet – ellers ender de hurtigt på gaden igen, siger Ma- rie Sonne.
Umiddelbart er Marie Sonnes eneste betænkelighed, at mini-
sterens ønske om at fjerne de unge fra forsorgshjemmene ikke bliver til virkelighed.
– Jeg har kendskab til børn helt ned til 14 år, som bor på forsorgshjem, og det er selvføl- gelig helt horribelt. Men når jeg så samtidig ved, hvor meget der bliver skåret ned på støtte til børn og ungeområder i kommu- nerne, kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt hjemløsestrategien på dette punkt medfører mere end et lille plaster på såret.
Hun håber, at socialministe- ren vil inddrage de organisatio- ner og interessenter, der sidder inde med viden om hjemløse- problematikken i arbejdet med at føre strategien ud i livet.
n
Læs mere på www.sl.dk/bonus
d
er er syv sikrede døgnin- stitutioner i Danmark for unge, der har begået kri- minalitet, med i alt 116 pladser.Siden 1996 er kapaciteten vokset med 74 pladser. Alligevel er der stort set 100 procent belægning og ofte ventetider til en plads på en sikret institution.
Samtidig sætter regionale og kommunale politikere spørgs- målstegn ved, om indsatsen på sikrede institutioner i det hele virker. Skal man tro deres udtalelser i medierne her lige efter sommerferien, tror mange politikere tilsyneladende, at et par måneders indespærring i en sikret institution kan sende de unge ud i samfundet igen som pæne samfundsborgere.
Men forholdene er langt mere komplekse. Det fremgår da også af det debatoplæg om “Sik- rede døgninstitutioner og ung- domskriminalitet”, som Danske Regioner udsendte lige før som- merferien, og som altså først fik pressens bevågenhed efter som- merferien.
de unge er svigtet
Af debatoplægget fremgår det,
at der er store problemer med en lille gruppe unge, der begår alvorlig og gentagen kriminali- tet. Disse unge er karakteriseret ved at have en overrepræsenta- tion af alvorlige risikofaktorer og svære personlige problem- stillinger.
– Her rejser spørgsmålet sig, om de sociale myndigheder har levet op til deres ansvar og gre- bet tidligt nok ind med egnede og tilstrækkelige hjælpefor- anstaltninger for at forebygge udviklingen af deres kriminelle adfærd, hedder det i debatop- lægget.
I nogle tilfælde lader det i hver fald til, at disse foranstalt- ninger ikke har virket efter hen- sigten. Nogle unge har tilsyne- ladende også været svigtet og overladt til sig selv, ikke kun i deres familier, men også af det offentlige system.
Samtidig er der sket en for- rykning af balancen mellem det sociale behandlingssystems mere skønsmæssige og indivi- duelle hensyn over mod sank- tionssystemets mere regelsty- rede og konsekvensorienterede hensyn. Kriminalpolitikken har
sikrede iNstitutioNer
Regionerne vil have indsatsen kulegravet
så at sige vundet over socialpæ- dagogikken.
Samtidig konstaterer regio- nerne i deres debatoplæg, at skærpelsen af straffeloven især vedrørende voldsforbrydelser har ført til en kraftig stigning i anvendelsen af korte ubetin- gede fængselsstraffe på op til tre måneder.
– Det er en tidshorisont, hvor man næppe kan antage at kun- ne opnå nævneværdige rehabi- literingseffekter, snarere tværti- mod. Samtidig er der i den kri- minalpolitiske diskus sion øget fokus på offerhensynet og sank- tionssystemets resocialiserende og rehabiliterende indsats.
Det aktualiserer behovet for en mere overordnet stillingsta- gen til samspillet og balancen mellem de socialpolitiske og kriminalpolitiske ansvarsom- råder.
Desuden bygger de sikrede institutioners virke alene på So- cialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Der er kun i begræn- set omfang fra politisk side taget stilling til de overordnede og principielle problemstillinger og dilemmaer på området. Det er stort set udelukkende overladt til praksisfeltet.
socialpædagogikken skal bevares
Regionerne lægger i debatop- lægget vægt på, at de sikrede
institutioner forbliver social- pædagogiske institutioner, der i særlige rammer og under sær- lige forudsætninger varetager socialpædagogiske opgaver ef- ter sociallovgivningen over for unge, der har begået krimina- litet.
Samtidig skal der i varetagel- sen af disse opgaver være en høj grad af retssikkerhed og retsbe- skyttelse for de unge.
Men regionerne konstaterer samtidig, at de sikrede institu- tioner modtager en meget lille restgruppe af unge, der ikke på det givne tidspunkt og under de givne omstændigheder respon- derer på pædagogisk påvirk- ning, men tværtimod påvirker indsatsen for de øvrige unge i en negativ retning.
Derfor opfordrer Danske Regioner Folketinget til at iværksætte en mere overord- net revision af retsgrundlaget på dette område. Og at Folke- tinget herunder tager stilling til samspillet og balancen mellem de socialpolitiske og kriminal- politiske ansvarsområder, så de sikrede institutioner fortsat kan fremstå som socialpædagogiske institutioner, samt at de unges retssikkerhed og retsbeskyttelse varetages.
her er problemerne
Regionerne konstaterer, at de sikrede institutioner på tre om- råder mangler muligheder for at yde en effektiv indsats.
Danske Regioner vil have Folketinget til at se på lov- grundlaget og formålet med at anbringe unge, der har begået kriminalitet, på sikrede døgninstitutioner
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
