^
VS. %\
A. OPPERMANN:
BJÆRGFYR I DANMARK
PAA FLYVESAND OG HÆVET HAVBUND.
(Die Bergkiefer in Dänemark auf Flugsand und ehemaligem Meeresboden).
(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, V) MCMXV
PAA FLYVESAND OG HÆVET HAVBUND.
Af
A. OPPERMANN.
1 Løbet af det 19 de Aarhundrede h a r Bjærgfyrren (Pinus montana) vundet en betydelig Udbredelse i Danmark, vel nær- mest paa Grund af dens Nøjsomhed i Forbindelse med dens Evne til at forbedre Jordbunden og til at kunne trives i lyng- sur Jord. Hertil kommer, at den som ung viser en betydelig Modstandsevne over for Vindens Paavirkning. Da Træarten ofte dyrkes i Blanding med andre Arter: Bødgran, Ædelgran, Skovfyr, undertiden endog Eg, kan m a n ikke opgive Landets Bjærgfyr-Areal med nogen stor Nøjagtighed, men den aarlige Produktion1) er for 1906 beregnet til 30—40000 m8, og den tiltager rimeligvis.
Spørgsmaalet om Bjærgfyrrens Vækstforhold har saaledes en ikke ringe praktisk Betydning og h a r gentagne Gange været fremdraget, saavel af P . E. M Ü L L E R2) som af E. DALGAS8), C H . L Ü T K E N4) , HAUCH og OPPERMANN6). F r a ældre Tid h a r For- søgsvæsenet anlagt en Bække faste Prøveflader i Bjærgfyr-Be- voksninger paa mager Jord uden for den egentlige Hedeforma-
') A. OPPERMANN: Fremtidsudsigterne for dansk Naaletræ (Nationaløko- nomisk Tidsskrift 1912).
2) Om Bjergfyrren (Tidsskrift for Skovbrug, Bd. IX, S. 278; XI, S. 24).
s) Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne, 1890—91.
l) Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B, Side 85.
5) Haandbog i Skovbrug, 1898—1902, Kap. XV.
Det forstlige Forsøgsvæsen. V. 22. Maj 1915. 1
tion, og den efterfølgende Fremstilling indeholder Hovedresul- taterne af de foretagne Undersøgelser1).
Det vides ikke med fuld Sikkerhed, hvorfra vore ældre Bjærgfyrrer stammer. Den første Frøsending, der kom til Dan- m a r k , blev leveret i 1798 fra en Købmand i Eisenach til M. G. SCHÆFFERS Planteskole i Hørsholm, og Planterne ses at være fordelte til forskellige Steder2), ligesom Træarten var en blandt dem, der blev plantede i det smukke Anlæg omkring
LINSTOWS Grav i Folehave Skov ved Hørsholm3). Nogle af
SCHÆFFERS Planter kan vel tænkes at være komne til Jægers- pris og til Odsherred, hvorfra Arten senere er bragt til Wedells- borg og mange andre Steder, men det er ogsaa muligt, at den Bjærgfyr, som W E L L E N D O R F C. 1830 fandt i Jægerspris Nord- skov, og det smukke Træ, der c. 1850 forekom i Grevinge Skov under Odsherred Skovdistrikt, kan stamme fra tilfældig Indblanding i mellemeuropæisk Skovfyr-Frøé). Paa denne Maade antages det, at Bjærgfyrren først er kommen til de æld- ste Hedeplantager og Skovanlæg i Klitterne5); i vore Dage h a r m a n ved en saadan Indblanding kunnet faa Formodning o m , at Skovfyr-Frø, der var leveret med Garanti for at være samlet i Sverige, stammede fra sydligere Dele af Europa6).
Selv om de Bjærgfyrrer, W E L L E N D O R F fandt i Nordsjælland, maaske stammer fra indslæbt Frø, saa h a r dette dog efter al Sandsynlighed været mellemeuropæisk, thi kun ganske und- tagelsesvis h a r m a n hentet Naaletræfrø fra fjernere Egne af Europa. En saadan Undtagelse danner vel de høje og r a n k e Bjærgfyrrer i Margrethelund Plantage ved Viborg, om hvilke P. E. MÜLLER har meddelt, at Frøet vistnok er hjembragt af
') Desuden h a r C H , LÜTKEN maalt et stort Antal Prøveflader i Bjærgfyr een Gang. Materialet findes i Forsøgsvæsenets Arkiv; et Forsøg paa Bearbejd- ning er indlemmet i Manuskriptsamlingen paa Landbohøjskolens Bibliotek (Haandskrifter i Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek, 1907, S. 20), og Uddrag heraf er gengivne i Tidsskrift for Skovvæsen (anf. St. S. 1, Anm. 4), hvor ogsaa en Del Oplysninger om de faste Prøveflader er medtagne.
2) A. OPPERMANN : Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786—1886, S. 54.
3) Haandbog i Skovbrug, S. 475.
4) Bidrag til det danske Skovbrugs Historie, S. 55, 326.
5) J. P. F. BANG: Om de nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tids- skrift for Skovbrug Bd. XII, S. 52).
6) E. WIBECK: Tall och gran af sydlig härkomst i Sverige (Medd. från Statens Skogsförsöksanstalt H. 9, 1912, S. 78).
Kammerherre DE THYGESON1), og hvis Udseende i hvert Fald af- viger fra det almindelige2).
De Træer, som WELLENDORF fandt paa Jægerspris, maa for- modes at have været ranke, træagtige Former, da de var vok- sede op mellem Skovfyr, og Træet i Grevinge Skov havde en c. 15 cm tyk Stamme. Med Aarene h a r de mindre gode Former rundt om i Landet taget Overhaand paa de godes Bekostning, men fra ældre Tid indeholder vore Skove en Del Bevoksninger, hvis Stammer er saa ranke, som m a n kan vente at have dem under de ugunstige Forhold. De efterfølgende Meddelelser er et Forsøg paa at vise Bjærgfyrrens Vækst og Udvikling paa magert Sand og Grus uden for den egentlige Hededannelse, belyst ved nogle Prøveflader som h a r været fulgte med Maalin- ger i en lang Aarrække.
Prøveflade CD i Tværsted Plantage. I den smukke og anselige Plantage, der 1859 blev anlagt ved Tværsted, sydvest for Skagen3), findes en Prøveflade, mærket CD, hvis Bevoks- ning h a r været fulgt med Maalinger siden 1895 og endnu i Efteraaret 1913 var nogenlunde sund og levedygtig. Prøvefladen ligger paa 57° 36' nordlig Bredde, 2° 18' vest for København, i Plantagens Afd. 20, paa jævnt Terrain, c. 15 m over Havet og c. 1400 m fjernet fra dette; den omgivende Bevoksning og Ter- rainet giver Læ for Vindens Virkninger. De klimatiske For- hold i Tværsted Plantage belyses ved følgende Middeltal for Tidsrummet 1874—1905, der skyldes velvillig Meddelelse fra Det meteorologiske Institut:
Middeltemperatur, C° Nedbør, m m Maaned Skagen Blokhus Hjørring Amt J a n u a r 0.7 -f-0.2 40 F e b r u a r 0.0 - ^ 0 . 5 30 Marts 1.3 1.2 36 April 4.8 4.9 37 Maj 9.6 9.8 41
') Tidsskrift for Skovbrug, Bd. XI, S. 7.
2) Se Haandbog i Skovbrug, Fig. 149.
s) J. P. F. BANG, anf. St. S. 104.
1*
Middeltemperatur, C° Nedbør, m m Maaned Skagen Blokhus Hjørring Amt J u n i 14.2 14.0 43 Juli 16.0 15.7 64 August 15.5 15.3 83 September 13.0 12.5 62 Oktober 8.6 7.7 73 November 4.8 3.9 50 December 1.8 0.9 48 Aaret 7.5 7.1 607 Tværsted ligger imellem Blokhus og Skagen, nærmest ved den sidstnævnte Station.
Jordbunden er Klitsand, skiftende med tørveagtige Lag af gammel Lyngskjold, der findes i forskellig Dybde, 15—25 c m ; 55—70 cm under Overfladen findes et Lag Martørv, og der- under atter Klitsand1). Muldlaget, der i 1895 havde en Tyk- kelse af 2—3 cm, er med Aarene omdannet til en løs Mor2), som har frembragt 10—15 cm Blysand og 5—20 cm ganske løs Rødjord. Endnu i 60—80 cm Dybde blev der iagttaget Rødder. Grundvand viste sig c. 120 cm under Overfladen.
E n Analyse, udført 1895, viser følgende Sammensætning, ud- trykt i Procent:
Afstand fra Overfladen, cm 15 100 Groft Sand (1—2 mm) 0.0 0.0 Sand (Vs—l mm) 13.4 23.1 Fint Sand (under Vs mm) 82.1 75.8 Ler 0.0 0.0 Kulsur Kalk 0.0 0.0 Vand 1.1 0.6 Humus 3.4 0.5
S u m . . . 100.0 100.0
x) Med Danmarks geologiske Undersøgelse, 1. Række Nr. 3 ved A. JESSEN, 1899, følger Højdekort over Skagens Odde og J o r d b u n d s k o r t over Hirshals, paa hvilke Tværsted Plantage findes. Jfr. Teksten S. 261, 330—336.
2) Om Bjærgfyrrens Evne til at danne Mor se Haandbog i Skovbrug S. 481.
Den første Analyse stammer fra et tørveagtigt Lag af omdannet Lyngskjold, den anden fra et Sandlag.
Arealet er i 1895 maalt til 10 784 Kvadratfod = 1062.3 m8, og en Revision, udført 1913, gav et lignende Resultat, hvorfor den oprindelige Værdi er bevaret.
Ved at tælle Aarringe paa 23 Stammer, overskaarne i Rod- halsen, er man kommet til Fødselsaaret 1869. Tælling paa lave Stød, hvis Aarringe var meget tydelige, der blev udført Efteraaret 1913, gav som Middeltal 41 Aar, og naar m a n her lægger 2 Aar til for Stødets Højde, hvilket skulde synes rime- ligt, kommer m a n til det Resultat, at Fødselsaaret er 1871.
Middeltal af de to Angivelser: 1870 k u n d e da med nogen Grund antages at være den rette Værdi. Ad andre Veje kan m a n imidlertid vise, at dette Tal er urigtigt. Ved den første Under- søgelse, i 1895, hedder det: »Jf. Opgivelse fra Plantøren1) er Arealets Tilplantning begyndt 16.4. 1868 med 3aarige Bjærgfyr.
Alderen er herefter i Foraaret 1895 3 -f- 27 = 30 Aar og Fød- selsaaret følgelig 1865«. I 1903 hedder det: »Plantøren fast- holder, at Bevoksningen er plantet 1868 med 3aarige Planter og aldrig efterbedret«.
Da Spørgsmaalet om Fejlen ved at bestemme Alderen gennem Tælling paa Stød og Snit, tagne i Jordoverfladen, har en ikke ringe almindelig Betydning, er der atter i 1913 for- handlet med Hr. Plantør W E I R U M om Sagen, og Optegnelser af Forstassistent FABRICIUS, der undersøgte Prøvefladen, lyder saaledes: »Plantør WEIRUM erklærer, at hans Fader bestemt og gentagne Gange sagde, at Plantningen var udført umiddel- bart efter Strandingen af et Skib, WILLIAM LAWRENSON; den skibbrudne Kapitain var flere Gange ude at se paa Plantnin- gen; Skibet var ladet med Salt. Ved Forespørgsel paa Tvær- sted Redningsstation fik jeg at vide, at denne Stranding var sket i Oktober 1868. Da Plantningen er foretaget med 3aa- rige Planter i spiralborede Huller (anden Metode brugtes ikke), giver det Fødselsaar 1866. Da dette syntes at stemme daarligt med Tællingen, som gav 1873, saa at Tillægget for Stødhøjde skulde være 7 Aar, forespurgte W E I R U M og jeg hos en gammel
') P. C. WEIRUM, som havde medvirket ved Plantagens Anlæg fra første Begyndelse, og som i 1887 blev efterfulgt af sin Søn, den nuværende Plantør,
G. E. W E I R U M .
Mand, J E N S CHR. THRANE, som havde været med ved Kul- turen og interesserede sig meget derfor, om han kunde huske Kulturaaret; h a n sagde, at det kunde h a n ikke; men Plant- ningen var foretaget et Efteraar, hvor der var strandet et salt- ladet Skib, hvis Kapitain havde været med gi. Plantør W E I -
RUM flere Gange ude at se paa Kulturen«.
»At Fødselsaaret er 1866, m a a derfor betragtes som givet.«
»For nærmere at undersøge Tillægget for Stødhøjde lod jeg hugge en Bjærgfyr, som W E I R U M sagde beslemt var født 1886; den viste 20 Aarringe (Fødselsaar 1894), dog var der yderligere 2 meget fine Ringe, som mulig var Aarringe. Her blev altsaa et Tillæg af 8 Aar, og der er herefter intet urime- ligt i, at der skulde kunne være 7 Aar paa Prøvefladen.«
Disse Oplysninger viser, at Plantningen er begyndt i For- aaret 1868 og fortsat det følgende Efteraar; Materialet har for- mentlig stedse været 3 Aar gamle Planter, og det er da ikke muligt med fuld Sikkerhed at afgøre, om 1865 eller 1866 er det rette Fødselsaar. Vi vil dog foretrække det sidstnævnte Aarstal, da Oplysningerne om Plantetiden Oktober 1868 er saa fyldige, medens man jo altid m a a tænke sig den Mulighed, at det kortfattede Udtryk i Beskrivelsen fra 1895 kan dække over en eller anden lille Unøjagtighed1).
Det antages, at Frøet er leveret af det bekendte F i r m a
WALDEMAR SCHIØDTE, og at dets Hjemsted er Thüringen. Be- voksningens Udseende tyder ogsaa paa, at den stammer fra Mellemeuropa, thi Træerne er gennemgaaende krumme for- neden, og de fleste, om ikke alle, har oprindelig været fler- stammede, men allerede tidlig h a r man ved Udhugning kunnet fjerne de mindre Sidestammer, og 1895 siger Beskrivelsen: »Alle Træerne er nu enstammede og mange af regelmæssig r a n k F o r m ; en Del har dog ogsaa nogen Krumning ved Roden, og nogle er endog stærkt krummede. I det hele er Stammefor-
') Det ligger nær at t æ n k e sig den opgivne Datum 16. 4. 1868 som en Fejlskrift for 16. 9. 1868. I den originale Maalebog staar der imidlertid om Bevoksningen, at den »Er plantet 16. Apr. 1868 af 3 aarige Bjærgfyr«. Her siges det altsaa ikke, at Plantningen er »begyndt 16. 4. (S. 5), men at den er udført paa denne Dag, hvilket j o næppe maa tages alt for bogstaveligt.
(Bogen, der er mærket Nr. 62, findes i Forsøgsvæsenets Arkiv, noget beska- diget af Ild, formodentlig ved en Ildsvaade, der i 1900 r a m t e Skovtaksator LÜTKEN under et Ophold i Tisvilde).
men dog god og Stammefordelingen ligeledes god og regel- mæssig«. Den østlige Del h a r »tidligere . . . været lyshugget og er underplantet med Ædelgran i meget aaben Stilling«. 1903 hedder det: »Bevoksningen sluttet, god Fordeling, god Stamme- form om end en Del skæve«; 1910: »Bevoksningen ret godt sluttet med nogenlunde tilfredsstillende Kroneudvikling; gennem- gaaende velformede Stammer, der dog af og til stod stærkt paa Hæld. Ved Udhugningen borttoges disse saa vidt muligt«. 1913:
»Bevoksningen trængte ikke særlig stærkt til Hugst.«
Underplantningen med Ædelgran, der er udført tidligt, før 1887, h a r ikke haft Betydning, og i Efteraaret 1913 var Udseen- det af de 30 Planter, der da fandtes paa Prøvefladen, følgende:
intal 11
8 7 2 2
Højde, 38 39 47 45 50
cm Tilstand døde døende sygnende
nogenlunde kraftige temmelig kraftige.
Kun paa en 12—16 m bred Strimmel i Østsiden af Arealet er der foretaget Underplantning med Ædelgran. Dette mærke- lige Forhold forklares ved, at man i 1895 h a r anlagt CD paa samme Sted som en ældre Prøveflade, om hvilken Arkivet ikke indeholder nærmere Oplysning, men samtidig har udvidet Arealet med den ovennævnte Strimmel. Ved Bogføringen i 1895 er de to Dele af Prøvefladen holdte hver for sig.
Tabel I viser de vigtigste Resultater af Maalingerne. Man ser, at det kun er beskedne Dimensioner, der frembringes; ved 48Aars Alder en Højde af 8.5 m og en Tykkelse af 12.3 c m ; kun en Sjettedel af Stammerne maaler over 15 cm i Bryst- højde. Den aarlige Tilvækst paa Grundfladen synes at holde sig nogenlunde uforandret og er forbavsende stor, gennem- snitlig 1.14 m2, altsaa ikke meget mindre end i god dansk Bøgeskov2).
Tilvæksten paa Stammemassen er c. 6.6 m8, og naar Kvaset
') Maaske er det en af de i Tidsskrift for Skovbrug Bd. XI, S. 9 om- talte Prøveflader, hvis Alder dog er for lav, maaske en af de midlertidige Prøveflader, der er omtalt ovenfor S. 2.
2) Se Bd. IV, S. 344.
T a b . I. Prøveflade CD. Tværsted Plantage. 1 Hektar Bjærgfyr.
Probefläche CD, Revier Tværsted, 1 ha Bergkiefer.
Undersøgt, Aar . . . . Bevoksningens Alder,
E f t e r U d h u g n . Diameter, cm
Grundflade, m2 . . . . Højde, m
Stammeformtal . . . . Træformtal
Stammeniasse, m3 . . Totalmasse, m8 . . . .
U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk Diameter, cm Grundflade, m2 . . . . Højde, m
Stammeformtal . . . . Træformtal
Stammemasse, m3 . . Totalmasse, m3 . . . . F ø r U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk
Grundflade, m2 . . . . Høide, m
i Stammemasse, m3 . . Totalmasse, m8 . . . .
A a r l i g T i l v æ k s t paa
Diameter, mm Grundflade, m2 . . . . Stammemasse, m3 . . Totalmasse, m3 . . . . Stammemasse, pCt. . Totalmasse, pCt. . . .
F1895 F1900 ] 29 34
6044 *) 3916 6.78 8.16 22.63 20.51
5.34 6.09
— — 0.904 0.837
82.8 84.3 109.2 104.2
1487 2118 5.87 6.58 4.03 7.21 4.99 5.74 0.748 0.751 0.955 0.897 15.0 31.9 19.2 37.9
7531 6034]) 6.71 7.62 26.66 27.71
5.27 5.97 97.8 116.2 128.4 142.1
1.7 2.7 1.02 1.43 12.6 17.8 6.7 7.1 6.6 7.8 8.21 8.42 6.04 7.49 E1903 38
3399 9.47 23.95 6.87 0.627 0.751 103.2 123.6
518 7.48 2.27 6.34 0.662 0.814 9.5 11.6
3917 9.23 26.22 6.80 112.7 135.2
F1910 44
2693 10.93 25.27 7.70 (0.615) 0.732 119.6 142.3
706 9.25 4.73 7.42 0.615 0.732 21.5 25.4
3399 10.60 30.00 7.64 141.1 167.7
1.9 1.01 12.8 6.3 7.4 3.10 5.99
]
2.5 1.18 19.0 6.6 7.0 5.52 1.91
E1913 48
2099 12.31 24.99 8.55 0.570 0.663 121.8 141.6
593 10.38 5.01 8.15 0.590 0.696 24.2 28 6
2692 11.91 30.00 8.46 146.0 170.2
*) Mellem 1895 og 1900 er der forsvundet 1 Stamme paa Prøvefladen.
medregnes, faar vi 7.2 m8. Tilvækstprocenten holder sig om- trent mellem 5 og 8. Højdetilvæksten er i Tabellen beregnet af Højderne før og efter Udhugning, men tillige haves der et betydeligt Materiale af direkte Maalinger, som viser følgende Middellængde af Aarsskuddet:
1890—1894, 20 Prøvelræer 25 cm 1895—1899, 12 » 23 » 1900—1903, 6 » 18 » 1904—1909, 15 bedre Udhugningstræer. 18 » 1910—1913, 7 » » . . . 17 »
Den gennemsnitlige Udhugning fra 1895 til 1913, d: v. s.
for 19 Aar, er 4.6 m3 Stammemasse, og 5.4 m3 naar Grenene medregnes. Hvis vi antager, at der før det 29 de Aar er faldet en Udhugning, og at den
har givet 15 m3 Stamme- masse, 19 m8 Totalmasse, faar vi ved 48 Aars Alder et samlet Udbylte af hen- holdsvis 239 og 283 m3, altsaa gennemsnitlig 5.0 og 5.9 m3 om Aaret.
Klitplantagernes Bjærg- fyr skal først og fremmest værne den dæmpede Klit mod paa ny at danne Sand- flugt, men en Bevoksning som CD er ingenlunde uproduktiv Værnskov;
den yder samtidig et Ud- bytte, der i hvert Fald har nogen Værdi som Brændsel, men hvoraf en Del ogsaa kan sælges som Gavntræ: Hegnspæle, Læg- ler, Stager m. m. I saa Henseende har Formen stor Betydning, og Fig. 1 viser, at Bevoksningen
Fig. 1. Bevoksningen paa Prøveflade CD, Tværsted Plantage, Alder 44 Aar. Efter
Udhugning. A. HOLTEN fot.
Probefläche CD, guter Dünenboden, 44 Jahre alt, durchforstet.
indeholder mange Træer, som er nogenlunde ranke. Ved Be- regning af Kvasmængden er Naalene ikke medtagne, men i øvrigt h a r det grønne Kvas af Bjærgfyr paa nogle Steder Værdi som Brændsel; det lader sig lettere end Grankvaset bundte og skære over, ligesom det er mindre stikkende end i hvert Fald Rødgranens Kvas.
P. E. MÜLLERS Opgivelser, der gælder for Bjærgfyr paa Hedebund, viser følgende Forhold, naar de omregnes til Me- termaal:
Alder, Aar 20 30 40 50 60 70 Højde efter Udhugn, m . 4.08 6.59 8.79 10.99 12.87 14.44 Masse efter Udhugn., m3 50.4 95.2 140.1 179.3 212.9 241.0 Borttaget v. Udhugn., » 25.2 14.0 19.6 25.2 22.4 16.8 Før Udhugning, » 75.6 109.2 159.7 204.5 235.3 257.8 Løbende Tilvækst » 5.9 6.5 6.4 5.6 4.5 3.9 Gsnitl. aarl. Udbytte » 3.8 4.5 5.0 5.3 5.3 5.2
Overensstemmelsen i Slutningsresultatet, det samlede Ud- bytte, er god, men der er nogen Forskel i dets Fordeling til Hovedbenyttelse og Udhugning saavel som i Middelhøjden fol- den blivende Bevoksning.
DALGAS har ved 25 Aar 100.8 m3, hvoraf Halvdelen bort- tages, og siden giver Bevoksningen ved 35, 40 og 45 Aar hver Gang 28.0 m3, medens Hovedbenyttelsen i 50 Aars Alder er
112.1 m8. Det samlede Udbytte bliver følgelig 246.5 m3 eller gennemsnitlig aarlig 4.9 m3, altsaa noget mindre end Tværsted
og P. E. MÜLLER.
Foruden CD fandtes der endnu en fast Prøveflade, Z, i Tværsted Plantage. Arealet af Prøvefladen, der blev anlagt 1890, var k u n 581.6 Kvadratalen = 229.2 m2, og man beslut- tede derfor at opgive Prøvefladen, efter at den i 1903 var un- dersøgt for fjerde Gang. Bevoksningen har oprindelig været blandet med Østerrigsk Fyr (Pinus Laricio var. austriaca), der er hugget bort, da den blev angrebet af Sprækkesvamp. Vokse- stedet var noget højtliggende og udsat for Vinden, hvilket vel er Aarsagen til, at Bjærgfyrrerne blev angrebne af Rodfordær- ver. Tabel II viser, at denne Prøveflade stemmer nogenlunde
T a b . I I . P r ø v e f l a d e Z . T v æ r s t e d P l a n t a g e . 1 H e k t a r Bjærgfyr.
Probefläche Z, Revier Tværsted, 1 ha Bergkiefer.
Undersøgt, Aar Bevoksningens Alder,
Aar
E f t e r U d h u g n i n g e n Stamtal, Stk
Diameter, cm Grundflade, m8
Højde, m
Stammemasse, m8
Totalmasse, m3
U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m
Stammemasse, m8 . . . Totalmasse, m3
F ø r U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk
Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m
Stammemasse, m8 . . . Totalmasse, m8
A a r l i g T i l v æ k s t paa Diameter, mm
Grundflade, ma
Højde, cm
Stammemasse, m3 . . . Totalmasse, m3
Stammemasse, pCt. . . Totalmasse, pCt
E1890 26
F 1895 30
F1900 35
E1903 39
9906 5.34 22.13 4.86
— 104.3
5106
—
—
— 21.9 27.1
15012
—
— 131.4
2.1 1.90 18.3 12.9 12.37
5891 6.59 21.21 5.87 82.1 115.6
4015 5.27 8.51 5.18 33.7 40.2
9906 6.18 29.72 5.59 115.8 155.8
1.9 0.99 6.4 6.5 4.9 7.92 4.24
3491 8.13 18.98 6.25 79.7 98.6
2400 6.18 7.20 6.09 34.9 41.5
5891 7.52 26.18 6.19 114.6 140.1
3.2 1.25 12.5 7.1 9.5 8.91 9.63
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
—
3491 9.42 23.96 6.75 108.0 136.4
g o d t o v e r e n s m e d C D . D e t b e m æ r k e s , a t d e n A l d e r , d e r er b e r e g n e t af T æ l l i n g e r , i H e n h o l d til E r f a r i n g e r n e fra CD ( S . 5—6) er forøget m e d 4 A a r , h v i l k e t o g s a a s t e m m e r m e d P l a n t ø r W E I R U M S O p g i v e l s e r . M a n ser, a t T i l v æ k s t e n er l i d t b e d r e
end paa CD, idet den fra 26 til 39 Aar h a r været for Grund- fladen 1.35 m2, for Stammemassen 6.7 og for den samlede Ved- masse 8.8 m3.
Prøveflade Y i F r e d e r i k s h a a b Plantage viser Bjærgfyrrens Udvikling paa Indlands-Klitter i den sydøstlige Del af Halvøen.
Plantagen, der hører under Randbøl Statsskov-Distrikt vest for Vejle By, nær ved Grænsen mellem Vejle og Ribe Amter, blev anlagt i Begyndelsen af det 19 de Aarhundrede, men den vest- lige Del, i hvilken Prøvefladen findes, er dog tilkultiveret langt senere1). Saavel i Plantagen som uden for denne mod Vest findes mægtige Klitbakker, dannede af sammenblæst Blysand, der formodentlig er blevet blottet ved Hedebrande2). Prøve- fladen ligger paa 55° 4 1 ' nordlig Bredde, 3° 24' vest for Kø- benhavn, i Afdeling 79 (gi. Afd. 30) c. 70 m over Havet og c.
24 km fjernet fra Østsiden af Vejle Fjord, nær ved Jyllands Vandskel. Terrainet er højtliggende og falder svagt mod Nord, stærkere mod Vest. Den omgivende Bevoksning giver noget L æ ; dog er der stærk Træk fra en aaben Lavning vest for Prøvefladen.
De klimatiske Forhold belyses ved følgende Middeltal, der er tilvejebragte ligesom de tidligere meddelte (Givskud ligger 18 km nordøst for, Grindsted 17 km vestnordvest for Frede- rikshaab):
Middeltemperatur, C° Nedbør, mm Maaned Givskud Grindsted Vejle Amt Ribe Amt J a n u a r -1-0.9 -=-0.8 46 46 Februar ~ 1.0 -H 0.8 36 37
') Udførligere Oplysning om Plantagen og Egnen er meddelt i en af Over-Skyldraadet udgiven Beretning angaaende de i Aaret 1912 foretagne Prøveansættelser til Jordskyld, Bilag XIII og XVI; dette sidste Aktstykke, der omhandler Skovene, er udarbejdet af P. WEGGE og A. OPPERMANN.
2) C. DALGAS omtaler i sin Beskrivelse af Vejle Amt (Landhusholdnings- selskabets Amtsbeskrivelser, Stk. 1, 1826) S. 11 de store Indsande ved Alm- stok og Rugbjerg (St. Rygbjerg) sydvest for Frederikshaab Plantage og nævner, at Dæmpningen er begyndt »for c. 30 Aar siden«, altsaa omtrent Aar 1800.
I Aktstykker fra Slutningen af det 18 de Aarhundrede vedrørende Kolonierne ved Randbøl omtales store og gamle Sandflugtsstrækninger ved Frederikshaab og Hoffmansfeldt, der bredte sig mere og mere, til stor Skade for Landbruget (Rigsarkivet).
44 39 45 49 71 92 68 84 54 55 683
44 40 42 52 72 97 80 93 61 58 722 Middeltemperatur, C° Nedbør, m m Maaned Givskud Grindsted Vejle Amt Ribe Amt Marts 0.8 1.0
April 4.7 5.2 Maj 9.6 10.1 J u n i 13.7 14.3 Juli 15.0 15.6 August 14.6 14.9 September 11.4 11.8 Oktober 6.9 7.2 N o v e m b e r . . . 2.9 3.1 December -j-0.1 0.2 Aaret 6.5 6.8
Trods den sydlige Beliggenhed er Frederikshaab-Egnen be- tydelig koldere end Tværsted, og hertil kommer en kendelig Forskel i Nedbøren, som i Vejle Amt naar 683 m m , i Ribe Amt endog 722 m m . Disse Forhold m a a antages at passe godt for Bjærgfyrren.
Jordbunden er Klitsand, i hvert Fald indtil 1.6 m Dybde;
Rødderne er jævnt fordelte i de øverste 25—50 cm, men en- kelte Rødder er iagttagne indtil 1 m under Overfladen. I de til Prøvefladen hørende Arkivalier findes ingen Jordbundsana- lyse (jfr. Bd. IV, S. 116, hvor et tilsvarende Forhold er omtalt ved Prøveflade O ). Efter Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B, Side 89 meddeles følgende T a l :
Dybde Af Vægten udgør i Procent
Fod Sten Groft Finere F i n t Ler Vand Humus Sand Sand Sand
1—2 m m V«—1 m m under 1/a m m
0.2 — 8.9 49.8 39.5 — 0.4 1.4 2 — 0.8 50.5 48.5 — 0.2 —
Arealet er i 1890 maalt til 6208 Kvadratfod, men en Efter- maaling, udført i 1914, viste, at m a n ved Beregningen havde ombyttet Maalene paa de to Diagonaler, medens m a n i 1895 rigtigt har faaet 6233 Kvadratfod = 614.0 mf, hvilken Værdi / * vi derfor har benyttet.
T a b . III. P r ø v e f l a d e Y. F r e d e r i k s h a a b P l a n t a g e , R a n d b ø l D i s t r i k t . 1. H e k t a r Bjærgfyr.
Probefläche Y, Revier Randbøl, 1 ha Bergkiefer.
Undersøgt, Aar . . . . Bevoksningens Alder,
Aar
F1890 F1895 F1900 F1903 E1914 39 44 49 52 64 E f t e r U d h u g n .
Stamtal, Stk. . . Diameter, c m . . Grundflade, m2
Højde, m Stammeformtal Træformtal . . . Stammemasse, m:
Totalmasse, m3 . U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m Stammeformtal Træformtal
Stammemasse, ms . . Totalmasse, m3
F ø r U d h u g n i n g e n . Stamtal, Stk
Diameter, cm Grundflade, m2
Højde, m
Stammemasse, m3 . . Totalmasse, m3
A a r l i g T i l v æ k s t paa
Diameter, mm . . Grundflade, m2 . Højde, cm Stammemasse, m Totalmasse, m3 . Stammemasse, pCt Totalmasse, pCt.
11319 4.46 17.61 4.14 0.770 0.902 56.1 65.8
3632
5.4 6.3
14951
61.5 72.1
8583 5.37 19.51 4.74 0.699 0.856 64.6 79.1
2655 4.23 3.74 4.08 0.811 0.960 12.4 14.7
11238 5.14 23.25 4.58 77.0 93.8
1.4 1.13 8.8 4.2 5.6 6.27 7.01
5668 6.09 16.48 5.40 0.667 0.776 59.4 69.1
2915 4.53 4.70 4.61 0.822 0.945 17.9 20.6
8583 5.61 21.18 5.13 77.3 89.7
0.5 0.33 7.8 2.5 2.1 3.56 2.51
4332 6.72 15.31 5 27 0.701 0.794 56.6 64.1
1336 5.59 3.26 5.13 0.683 0.783 11.4 13.1
5668 6.46 18.57 5.24 68.0 77.2
3094 8.78 18.73 6.43 0.693 0.785 83.5 94.5
1221 6.51 4.12 5.67 0.687 0.797 16.0 18.4
4315 8.22 22.85 6.21 99.5 112.9
1.2 0.43
^-5.3 2.9 2.7 4.52 3.66
1.3 0.63 7.8 3.6 4.1 4.58 4.65
Ved Tælling paa Stød kommer m a n til Fødselsaaret c. 1858, men med Erfaringerne fra Tværsted for Øje vil det være for- sigtigst at gaa ud fra Aaret 1851. Tabel III viser Bevoksningens Udvikling, Fig. 2 dens Udseende i Efteraaret 1914. Tilvæksten er, som det kunde ventes, langt ringere end i Tværsted Plan- tage; men m a n maa forbavses over, at det udvaskede Blysand, der formentlig stammer fra mager Hedeflade, kan bære en Be- voksning, som holder sig nogenlunde sund og sluttet indtil
Fig. 2. Bevoksningen paa Prøveflade Y, Frederikshaab Plantage, Bjærgfyr, 64 Aar gammel. Efter Udhugning. Til venstre er Bevoksningen set fra Nord-
øst, til højre fra Syd.
Probefläche Y, Bleisandsdünen, 64 Jahre alt, durchforstet.
60 Aars Alder, og som fra 39 til 64 Aar h a r haft en aarlig Tilvækst af 0.68 m2 paa Grundfladen, 3.8 m3 paa Stammemas- sen og ligeledes 3.8 m8 paa den samlede Vedmasse.
Tilvæksten, maalt paa Prøvetræer og gode Udhugnings- træer, viser følgende Forhold:
Aarlig Tilvækst paa Højden Tykkelsen
cm mm 1890—1894, 9 Prøvetræer 13.3 0.8 1898—1902, 6 » 6.5 0.8 1903—1914, 6 » 7.9 0.8
Ogsaa Klupningerne viser, hvorledes et stigende Antal Stam- mer rykker op i Klassen 10 cm og derover. Paa Prøvefladen fandtes
Diameter Dobbelt Stamlal i Alderen cm 49 52 57 64 Aar
10 11 12 13 14
10 3
—
—
—
14 4
—
—
—
28 14 4 1
—
60 29 13 5 2
Regner man, at Halvdelen af de Stammer, der er opførte i Tykkelseklassen 10 cm, maaler mindst 10.0, faar m a n det virkelige Stamtal over denne Grænse ved Alderen
49 52 57 64 Aar paa Prøvefladen 4 6 16 40 Stammer pr. h a 65 98 261 651 »
Efter Anmodning har Skovfoged J. ERIKSEN i Efteraaret 1914 paa Øjemaal takseret, hvor mange Hegnspæle Bevoks- ningen k u n d e give; der viste sig at være 271 efter Udhugning, og Udhugningen kunde give 23. Naar Prisen i Skoven sættes til 15 Øre pr. Stk., skulde der paa Prøvefladen findes Hegns- pæle til en Værdi af c. 44 Kroner, hvilket giver over 700 Kr.
pr. ha. Medens de hurtigtvoksede Bjærgfyrrer, der forekommer indblandede i Grankulturerne, giver Pæle af en meget ringe Varighed, er Kvaliteten langt bedre, hvor Hugsten som her falder i ren og sluttet Bevoksning af anselig Alder.
Den gennemsnitlige Udhugning fra 1895 til 1914, altsaa for 25 Aar, er 2.3 m3 Stammemasse, 2.7 m8 i alt. Naar man ikke regner, at der er vundet noget Udbytte før 39 Aars Alder, faar m a n den samlede Produktion 147 og 168 m3, alt efter som m a n regner med Stammemassen, eller man medtager Gre- nene (uden Naale). Naar Alderen i Efteraaret 1914 sættes til 64 Aar, bliver det gennemsnitlige Udbytte henholdsvis 2.3 og 2.6 m8 pr. ha, altsaa Halvdelen af hvad vi fandt i Tværsted.
Prøvefladerne V, Æ og 0 i S o n n e r u p Skov. Som foran nævnt er det især paa Odsherred Distrikt, at Bjærgfyrren i ældre Tid h a r været kendt og dyrket her i Landet. Man lærte tidlig at vurdere dens Evne til at vokse paa magert Sand og overvurderede dens Evne til at modstaa Klimaet. I Sonnerup Skov, der hører under Odsherred Statsskov-Distrikt, h a r m a n c. 1860 udført omfattende Saaninger af Bjærgfyr, og her havde
LÜTKEN i 1887—90 anlagt 3 Prøveflader: V, Æ og 0 . Som unge trivedes Bevoksningerne godt, men da de nærmede sig 40 Aar, sygnede de og forfaldt efterhaanden ganske, saaledes at Prøvefladerne har maattet nedlægges. Tabel IV viser Re- sultaterne af de ældre Maalinger1), som stammer fra den Tid, da Bevoksningerne endnu var nogenlunde sluttede. Den læng- ste lagttagelsesrække, 0 , viser i Modsætning til Tværsted og Frederikshaab en stærk Tilbagegang i Bevoksningens Tilvækst, saavel paa Grundfladen som paa Vedmassen, medens de yngste Alderstrin overalt viser gode eller endog særdeles gode Til- vækstforhold. Fra 33 til 45 Aar h a r 0 haft en aarlig Tilvækst af 0.85 m2 paa Grundfladen og 5.1 m3 paa Massen, altsaa mindre end Tværsted, men mere end Frederikshaab.
Nogle Ord fra Beskrivelserne af de tre Prøveflader vil gøre Tallene mere anskuelige.
Prøveflade V, i hvilken der oprindelig h a r været indblan- det lidt Skovfyr, indeholdt 1897 ikke mindre end 73 tørre Stammer; »Prøvefladen gjorde et noget sygeligt Indtryk; i nogle Stammer fandtes Gange af Hylesinus piniperda. . . . Selv efter den nu udførte stærke Udhugning fandtes adskillige Træer af temmelig sygeligt Ydre, til Dels med temmelig faa Naale. I Bun- den synes Opvækst af Gran og F y r at have Fremgang. »— I Efter- aaret 1902, da man opgav Prøvefladen og udførte Renhugst, hedder det om Bevoksningen, at den er »gruppevis aaben, gruppevis udgaaet, gruppevis friske Træer, isprængt mange sygnende. . . . Det viste sig ved Rydningen af nogle af de største af Træerne, der saa ud til at være særdeles kraftige, at selv disses smaa Rødder var angrebne af Trametes, medens de større Rødder var friske og meget harpiksrige«. Paa dette Tidspunkt fandtes der 242 friske og 112 tørre Stammer.
*) Arealerne er henholdsvis 1102, 465 og 616 m2. Aldrene er ikke re- viderede.
Det forstlige Forsøgsvæsen. V. 22. Juni 1915. 2
T a b . IV. P r ø v e f l a d e r V, Æ og 0 . O d s h e r r e d D i s t r i k t . 1 H e k t a r B j æ r g f y r s k o v .
Probeflächen V, Æ, 0, Revier Odsherred, 1 ha Bergkiefer.
Prøveflade.
Undersøgt, Aar . . . Bevoksningens Al-
der, Aar
E f t e r U d h u g n Stamtal, Stk. . . Diameter, cm . . Grundflade, m2 . Højde, m Træformtal . . . . Totalmasse, m8 .
U d h u g n i n g e n Stamtal, Stk. . . . Diameter, cm . . Grundflade, m2 . Højde, m
Træformtal . . . . Totalmasse, m8 .
F ø r U d h u g n i n g , Stamtal, Stk. . . Diameter, cm . Grundflade, m2
Højde, m Totalmasse, m8
A a r l i g T i l v æ k s t paa
Diameter, m m . . . . Grundflade, m2 . . . Totalmasse, m8 . . . Totalmasse, pCt. . .
V.
E1887 E1892 E1897 29 34 39
E1890 E1895 32 37
8578 5.34 19.08 5.24 0.903 90.0
1698 4.84 2.81 4.99 0.912 12.9
5773 6.34 18.21 5.59 0.904 91.9
3222 7.67 14.91 6.28 0.893 83.6
2796 2551 (4.83) (6.40)
5.27 8.10 5.21 (5.77) 1.006 (0.931)
26.9 41.1
10276 8569 5773 5.21 5.91 7.13 21.89 23.48 23.01 5.20 5.47 6.05 102.9 118.8 124.7
Æ.
7381 5.81 19.54 5.46 0.929 99.1
3099 4.70 5.29 4.86 0.977 25.2
4304 7.36 18.31 5.99 0.922 101.1
3099 6.20 9.37 5.62 0.928 46.9
1.1 0.88 5.8 6.44
1.6 0.96 6.6 7.18
2.2 1.63 9.8 9.89 10480 7403
5.49 6.90 24.83 27.68
5.28 5.84 124.3 148.0
0.
E 1 8 9 0 E 1 8 9 5 E 1 9 0 0 F 1 9 0 3 33 38 43 45
10583 4.86 19.69 4.68 0.984 90.6
12905 2.88 8.44 4.11 1.080 40.9
5129 6.12 15.78 5.27 0.959 79.7
5292 3.59 10.14 4.93 1.024 50.8
3230 2289 7.38 7.40 13.75 9.85 5.74 5.63 0.938 0.937
73.9 52.0
1932 5.95 5.37 5.30 0.921 25.7
941 7.81 4.51 5.63 0.937 23.8
23488 10421 3.90 5.63 28.13 25.92 4.37 5.10 131.5 130.5
5162 3230 6.86 7.53 19.12 14.36
5.57 5.63 99.6 75.8
1.5 1.5 0.8 1.25 0.67 0.31
8.0 4.0 1.0 8.83 5.02 1.35 Prøvefl. V. Mellem 1887 og 1892 er der forsvundet 1 Stamme paa Prøvefladen
» Æ. » 1890 » 1895 » » kommet 1 St. mere » »
» 0. » 1890 » 1895 » » forsvundet 10 Stammer » »
» » » 1895 » 1900 » » » 2 » » »
Om Prøveflade Æ hedder det i 1895, at der »ved Gennem- hugningen borttoges 24 tørre og 120 friske Træer«. — I 1900
»borttoges 110 Stammer, deraf 96 udgaaede og til Dels tørre, ødelagte af Trametes radiciperda, og efterlodes 89 Træer i meget lys Stilling«. — Ved Renhugst i 1902 fandtes 57 friske og 32 tørre Træer, om hvilke det hedder, at de »er vistnok alle øde- lagte af Trametes, skønt navnlig de større Stammer ikke viser det typiske Raad. Ved at opgrave nogle Stød viste det sig nemlig, at alle de mindre Rødder var raadne, hvorimod det øverste af Roden (Hjerteroden) v a r nogenlunde frisk og meget harpiksrig, hvilket sidste sandsynligvis havde bevirket, at Svam- pen ikke kunde trænge videre. E n Del af de mindre Træer viste typisk Rødmuld«.
Paa Prøveflade 0 , hvor der har været indblandet nogle Skovfyr, blæste 7 Træer om i 1892, og ved Udhugningen 1895 var 15 Stammer tørre. I 1900 »borttoges 119 Træer, deraf 30 udgaaede og tørre, ødelagte af Trametes. . .«. I Begyndelsen af 1903 maatte man borttage 58 Træer, som dels var væltede, dels rokkede løse, og i 1905 blev Resten af Bevoksningen, 64 friske og 65 tørre Træer, hugget.
Den stærke Tilbagegang viser sig tydeligt i Højdevæksten.
Ved Maaling paa Prøvetræer fandt m a n følgende Tal:
Prøveflade V 1883—1887 18.8 cm 1893—1897 11.7 » 1898—1902 9.0 »
Selv om den tætte Saaning kan have haft nogen Ind- flydelse paa Bevoksningens Udvikling, maa denne dog vist især forklares gennem et Studium af Voksestedets Ejendomme- ligheder. Sonnerup Skov ligger ved den sydlige Kyst af Katte- gat paa 55° 5 7 ' nordlig Bredde og 1° 1' vest for København.
Højden over Havet er 2—8 m. J o r d b u n d e n er mod Sydøst, hvor Prøveflade Æ findes, Saltvands Sand og Grus, medens V og 0 , der findes nær ved Skovens vestlige Side1), staar paa
Prøveflade Æ 1891—1895 15.2 cm
1896—1900 10.8 » 1901—1902 4.5 »
Prøveflade 0 1891—1895 11.9 cm
1896—1900 7.9 » 1901—1902 5.1 »
.*) En Prøveflade, med tilhørende Jordbundsbeskrivelse, fra denne Be- voksning er meddelt i Haandbog i Skovbrug, S. 481, 492.
2*
en ejendommelig Dannelse af Strandvolde. Flyvesand, der fore- kommer i den nordøstlige Del af Skoven, udgør næppe nogen Del af Prøvefladernes Jordbund1). Ved Undersøgelse i 1902 og 1905 beskrives Jorden saaledes:
Prøveflade V: »5—8 cm ret sej Mor; 20—30 cm ikke helt affarvet Blysand; 30—35 cm ret løs Rødjord; 15—25 cm graa- brun, skør Overgrund med mange Smaasten (2—5 cm), derpaa et gammelt, temmelig fast Rødjordslag, 30—40 cm tykt. Under- grunden temmelig fint, skarpt Grus med en Del Smaasten (2—5 cm). . . . Rødderne naaede til en Dybde af 125 cm«.
Prøveflade Æ : »5—10 cm Mor, pletvis temmelig løs;
10—15 cm ikke helt affarvet, noget humusblandet Blysand;
20—25 cm temmelig løs Rødjord; 20—35 cm spættet, brungraa Overgrund med mange indtil haandstore Sten; jævnt over i Undergrunden, der øverst i 20—30 cm Tykkelse bestaar af temmelig skarpt, fint Strandgrus med Smaasten, Kalkskaller og fine Koralgrene(?); derunder groft Strandsand. Rødderne naaede til en Dybde af c. 65 cm«.
Prøveflade 0 : »c. 15 cm Græs- og Mortørv med mange Rester af Fyrrenaale i det øverste Lag. Græstørven løs og svampet, af lys Farve. Mortørven mørk med mange hvide Sandskorn. Herunder 20 cm Blysand, blandet med noget Muld og stærkt gennemvævet af Rødder. Herunder et c. 70 cm tykt, sandet til gruset Lag, der i den øverste Del er mærkelig plettet af lyst Sand, ligesom det her er noget fastere og allignende.
Det er helt igennem fuldt af jærnholdige Aarer og af rødlig Farve. Under dette et c. 20 cm tykt, fast Allag med sammen- kittet Konglomerat. Herunder skarpt, lyst Grus af gullig Farve«.
Analyser af Jordbunden findes ikke i de til Prøvefladerne hørende Arkivalier. Efter Tidsskrift for Skovvæsen 1900 B, Side 91 anføres følgende Tal (S. 21):
Disse udførlige Oplysninger om Jordbunden viser forment- lig, at den ikke kan være Aarsag til Bjærgfyrrens Hensygnen, selv om Væksten naturligvis vilde være frodigere paa en friskere og mindre mager Jord, hvilket ses paa Forsøgsvæse-
*) Danmarks Geologiske Undersøgelse. 1. Række Nr. 8. Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark. Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk, ved K. RØRDAM og V. MILTHERS, 1900, S. 110—113, og -Kortet Ny- kjøbing.
Prfl. Dybde Af Vægten udgør i Procent
Litra Fod Sten Groft Finere Fint Ler Vand Humus Sand Sand Sand
1—2 mm V«—1 mm under Vs mm
V — 26.11) 34.2 51.2 9.8 1.3 0.7 2.8
Æ l2) 0.4 5.2 83.0 10.6 — 0.8 —
» 2.2 5.4 27.0 58.4 9.2 — — — 0 1 — 1.2 80.1 18.2 — 0.5 —
» 4 3.1 13.4 68.4 14.5 — 0.6 — nets Prøveflade L. Denne, der ligger sydvest for V og 0 , er en blandet Bevoksning af Skovfyr og Bjærgfyr, hvor førstnævnte Træart efterhaanden mere og mere har faaet Herredømmet, men endnu i 1892, hvor Alderen angives at være 44 Aar, fandtes der paa Prøvefladen 12 Bjærgfyr med en Middelhøjde af c. 10 m , d. v. s. IV2 m mindre end Skovfyrren3).
Havets og Havvindens Virkning paa Bjærgfyrrens Vækst kan næppe være mere skadelig i Sonnerup Skov end ved Tværsted, og vi maa da spørge, om der findes andre væsent- lige Forskelligheder mellem de to Voksesteder. Meteorologiske Iagttagelser, svarende til de S. 3—4 anførte, giver følgende Re- sultat, hvorved maa bemærkes, at Vallekilde ligger i det syd- lige Odsherred, 24 km fra Sonnerup Skov og 4 km fra Havet.
Middeltemperatur, C° Nedbør, m m Maaned Vallekilde Holbæk Amt
J a n u a r -=-0.6 32 F e b r u a r -=-0.5 26 Marts 1.3 33 April 5.4 28 Maj 10.6 34 J u n i 14.7 42 Juli 16.3 63 August 15.7 71 ') Her er Stenene ikke medtagne i den efterfølgende Procent-Beregning.
2) Analysen stammer fra et gruset Lag (Bryozosand), der indeholdt 16.4 pCt. kulsur Kalk.
3) Nogle Maalinger af denne Prøveflade findes i Tidsskrift for Skovbrug Bd. XI, S. 16.
Middeltemperatur, C° Nedbør, mm Maaned Vallekilde Holbæk Amt
September 12.7 53 Oktober 7.9 65 November 3.7 43 December 0.7 36 Aaret 7.3 526 En Sammenligning med Tallene for Tværsted-Egnen viser nogen Forskel i Varmeforholdene, som dog næppe har stor Betydning (i Haven ved Sonnerup Skovfogedbolig findes anse- lige Morus nigra, som 1914 bar moden Frugt). Langt vigtigere er det sikkert, at Holbæk Amt h a r 81 m m mindre Nedbør end Hjørring Amt, og sandsynligvis er Forskellen mellem de to Skoves Nedbørsforhold endnu større, thi Regnmængden til- tager i Vendsyssel fra Øst til Vest, medens den i Nordvestsjæl- land aftager fra Syd til Nord.
Bjærgfyrren forekommer i Mellemeuropa gennemgaaende paa Steder, hvis Nedbør er langt større end den, vi kan byde Træarten. Vort Kystklimas høje relative Fugtighed kan vel til en vis Grad raade Bod paa, hvad der mangler i Nedbøren, men dette gælder dog maaske mere, naar Talen er om unge Kulturer, end for midaldrende Skov, og den Antagelse synes nærliggende, at de store Forskelligheder i Vækst og Trivsel, som Bjærgfyrren viser hos o s , først og fremmest maa for- klares som Virkning af Nedbørsforholdene i de paagældende Landsdele. Hvad Prøvefladernes møjsommeligt samlede Tal- rækker fortæller om Væksten, stemmer godt med det alminde- lige Indtryk, m a n faar ved at færdes i Landets Bevoksninger af midaldrende Bjærgfyr, og hvis den Opfattelse, der her er gjort gældende1), kan godkendes, maa den føre til et Forsøg paa at drage klimatiske Grænser for Dyrkningen af Bjærgfyr i Danmark.
J) Allerede i Haandbog i Skovbrug S. 481 er det udtalt, at Træarten vistnok passer bedst til de vestlige Egne af Landet med stor Nedbør og Luftfugtighed.
DIE BERGKIEFER IN DÄNEMARK
AUF FLUGSAND UND EHEMALIGEM MEERESBODEN.
Die Bergkiefer (Pinus montanaj kultiviert man in Dänemark seit 1800, und in der letzten Hälfte des 19. J a h r h u n d e r t s hat man diese Holzart in grossem Masse sowohl auf den jütländischen Heiden als auf gefestigtem Flugsand u n d sonstigen mageren Sandböden ange- pflanzt. Die hier angewandte Sorte dieser Holzart stammt wahrschein- lich aus Mitteleuropa und ist von jung an mehrstämmig, kann aber doch bisweilen einigermassen gute F o r m e n aufweisen. Die Höhe be- trägt an den ungünstigen Standorten, die dieser anspruchslosen Holz- art gewährt werden, selten m e h r als 10 m, und ein Durchmesser von 15—20 cm kommt n u r ausnahmsweise vor. Der Massenertrag ist in- dessen nicht ganz unbedeutend, gewiss 30—40000 m8 jährlich, und die Frage vom Wachstum der Bergkiefer hat somit eine gewisse Bedeu- tung für die dänische Forstwirtschaft.
F ü r die typische Heideformation haben P. E. MÜLLER und E.
DALGAS auf sachkundigem Gutachten beruhende Zahlen mitgeteilt (S. 10), und eine Reihe von Probeflächen, die 1887—95 von C H . L Ü T - KEN angelegt wurden, veranschaulichen das Wachstum auf anderen mageren Böden: Flugsand u n d ehemaligem Meeresboden. Die Probe- flächen CD und Z liegen in Tværsted Plantage, südwestlich von Ska- gen, dicht an der Küste Jütlands, also auf Meeressanddünen. Die Probefläche Y, bei Frederikshaab im südöstlichen Jutland, 24 km west- lich von der Stadt Veile und in der Nähe der Wasserscheide der Halbinsel, ist dagegen auf Dünen gelegen, die vom Bleisand (Bleich- sand) der Heide gebildet sind, der zudem aus sehr magerem Heide- gegenden stammt und somit einen der an Nahrung ärmsten Wald- böden abgibt. Die Probeflächen, V, Æ und 0 , in Sonnerup Plantage, gehören zu einer etwas anderen Formation; es sind Sandböden an der Nordküste des westlichen Seeland (Odsherred), die sich im Laufe der letzten Jahrtausende aus dem Meere erhoben haben.
Die in den Tabellen gebrauchten Termini.
Efter Udhugning — Bleibender Bestand (nach der Durchforstung).
Udhugningen = Die Durchforstung.
F ø r Udhugning = Vor der Durchforstung (Gesamtbestand).
Aarlig Tilvækst = J ä h r l i c h e r Zuwachs.
Stamtal = Stammzahl.
Grundflade = Stammgrundfläche.
Diameter = Durchmesser (der mittleren Grundfläche).
Højde = Scheitelhöhe.
Stammeformtal = Stammformzahl.
Træformtal = Baumformzahl.
Stammemasse = Masse der Stämme (excl. Aeste und Reis).
Totalmasse = Masse incl. Aeste und Reis.
Der laufende Zuwachs ergibt sich als:
auf CD, 29—48 J a h r e Y, 39—64 J a h r e 0 , 33—45 J a h r e Grundfläche . . . 1.14 m2 0.68 m2 0.85 m2
Stammholz . . . 6.6m8 3 . 8 m3 5 . 1 m8
Das Höhenwachstum nimmt auf CD von 25 bis auf 17 cm, auf Y von 13 bis auf 8 cm ab, w ä h r e n d es auf 0 von 12 bis auf 5 cm und auf den übrigen Probeflächen in Odsherred noch stärker fällt.
Auch der Gesundheitszustand der jütländischen und der seeländi- schen Probeflächen weist einen wesentlichen Unterschied auf. Wahr- scheinlich ist die Erklärung dieser Erscheinung in klimatischen Di- vergenzen zu suchen, indem Odsherred namentlich in der ersten Hälfte des J a h r e s viel weniger Niederschläge h a t als die Gegenden von Jutland, mit denen wir uns hier beschäftigen, während die Tem- p e r a t u r bei Tværsted und Frederikshaab niedriger ist als bei Sonnerup, wo ahnsehnliche Exemplare von Monis nigra im Förstergarten 1914 reife F r ü c h t e trugen.
