510. Beretning fra
Statens Husdyrbrugs forsøg
Grete Thorbek og A. Chwalibog
Afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi
Tilvækst, fordøjelighed, kvælstof- og energiomsætning hos voksende kaniner målt ved forskellige foderkombinationer
Growth, digestibility, nitrogen and energy metabolism in growing rabbits fed different feed compounds
With English Text
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighed s vej 26, 1958 København V.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1981
For at k u n n e planlægge og gennemføre f o d r i n g e n af k a n i n e r t i l k ø d p r o d u k - t i o n og f å den bedste u d n y t t e l s e af det a n v e n d t e foder og den bedste t i l v æ k s t må f o d r i n g s f o r s ø g s u p p l e r e s med undersøgelse af en række f y s i o l o g i s k e f o r h o l d . Det gælder således bestemmelse af e n e r g i - og k v æ l s t o f b a l a n c e samt f o r d ø j e l i g - heden af e n k e l t e n æ r i n g s s t o f f e r .
Den f o r e l i g g e n d e b e r e t n i n g b e s k r i v e r r e s u l t a t e r n e af to f o r s ø g s s e r i e r med h e n - h o l d s v i s b a l a n c e f o r s ø g og b a l a n c e f o r s ø g kombineret med s l a g t e u n d e r s ø g e l s e r . På i n i t i a t i v af v i d . a s s . , dyrlæge J . B . L u d v i g s e n og f o r s ø g s l e d e r , d r . a g r o . J . Nielsen b l e v forsøgene gennemført ved et samarbejde mellem a f d e l i n g e n f o r d y r e f y s i o l o g i , biokemi og a n a l y t i s k kemi og a v i s b i o l o g i s k a f d e l i n g , (senere a f d e l i n g f o r forsøg med f j e r k r æ og k a n i n e r ) .
Forsøgsleder, d r . h . c . Grete Thorbek h a r h a f t a n s v a r e t f o r forsøgenes gennem- f ø r e l s e og h a r s k r e v e t h o v e d p a r t e n af b e r e t n i n g e n , medens v i d . a s s . A . C h w a l i -
bog h a r b e a r b e j d e t de indsamlede f o r s ø g s d a t a .
Det d a g l i g e f o r s ø g s a r b e j d e samt u d t a g n i n g af p r ø v e r , s l a g t e u n d e r s ø g e l s e r og kemiske a n a l y s e r b l e v v a r e t a g e t af a s s i s t e n t e r n e Vibeke Nielsen og H.B. K e l d - man Hansen, og de k a l o m e t r i s k e a n a l y s e r b l e v f o r e t a g e t af a s s i s t e n t Bente M a t h i a s e n .
K a n i n e r b l e v leveret f r a k a n i n f o r s ø g s s t a t i o n e n i N o r d r u p , h v o r f r a desuden b l e v leveret en del af det a n v e n d t e f o d e r .
Assistent Helle B. Meno h a r opsat og r e n s k r e v e t m a n u s k r i p t e t .
For det meget b e t y d e l i g e a r b e j d e , der f r a f o r s k e l l i g side er ydet f o r at g e n - nemføre og b e s k r i v e forsøgene v i l v i gerne t a k k e a l l e , men n a v n l i g f o r s ø g s - leder Grete T h o r b e k , der e f t e r s i n a f g a n g f r a Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g påtog s i g at s k r i v e b e r e t n i n g e n om forsøgene.
K ø b e n h a v n , maj 1981.
P.E. Jakobsen J . F r i s Jensen
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side Forord 2
Sammendrag 4 Summary 6 Indledning 8 Metoder og materialer 9 Resultater og diskussion 11 5.1 Foderoptagelse og vækst 11 5.2 Fordøjelighed 17 5.3 Omsættelig energi 20 5.4 Kvælstofomsætning 23 5.5 Kalcium- og fosforomsætning 26 5.6 Energiomsætning 27 English text 32 6.1 Introduction 32 6.2 Methods and materials 32 6.3 Feed intake and growth 33 6.4 Digestibility 34 6.5 Metabol izable energy 35 6.6 Nitrogen metabolism 36 6.7 Calcium and phosphorus metabolism 36 6.8 Energy metabolism 37 L i t t e r a t u r 39
Der er i første serie gennemført et balanceforsøg over 49 døgn med 12 voksende kaniner (Hvid Land og Fransk Vædder x Hvid Land) t i l v u r d e - r i n g af foderoptagelse, tilvækst, f o r d ø j e l i g h e d , omsættelig energi og kvæl- stofomsætning med anvendelse af 3 f o r s k e l l i g e foderkombinationer. Kaniner- ne v a r l i g e l i g t fordelt på de 3 diæter, der bestod af samme kommercielle f u l d f o d e r b l a n d i n g ( A ) , h v o r t i l der blev givet et ekstra t i l s k u d af 10 g hø/dag (Diæt 1), 100 g f r i s k lucerne/dag (Diæt 2) eller f r i adgang t i l k å l r o e r (Diæt 3 ) . I anden serie gennemførtes et kombineret balance- og slagteforsøg med 16 kaniner (Hvid Land) t i l v u r d e r i n g af foderoptagelse, tilvækst, f o r d ø j e l i g h e d , omsættelighed samt energiomsætning ved f o d r i n g med 2 f u l d f o d e r b l a n d i n g e r uden tilsætning af grovfoder. Ved forsøgets start blev 8 kaniner a f l i v e t og analyseret som n u l - d y r , medens 8 d y r fortsatte i balanceforsøg over 63 døgn l i g e l i g t fordelt på 2 diæter, der bestod af en kommerciel f u l d f o d e r b l a n d i n g B indeholdende 30 % græsmel (Diæt 4) og en f u l d f o d e r b l a n d i n g C med 40 % lucernemel (Diæt 5 ) . Samtlige f u l d f o d e r b l a n d i n g e r v a r i 6 mm p i l l e r . Ved balanceforsøgets slut blev k a - ninerne a f l i v e t og analyseret.
Den gennemsnitlige tilvækst v a r 31 g / d a g på Diæt 1 , medens t i l s k u d af saftfoder t i l samme mængde foderblanding forøgede tilvæksten t i l omkring 40 g / d a g . På Diæt 4 og 5, der tildeltes efter ædelyst, v a r foderoptagelsen meget lav på foderblanding B og tilvæksten kun 22 g / d a g , medens t i l v æ k s t - en på foderblanding C, der blev ædt med stor begærlighed, var 35 g / d a g . Den lavere gennemsnitlige daglige tilvækst i anden serie må ses på b a g - grund af den længere forsøgstid med deraf følgende aftagende vækstintensi- tet i denne serie. Sammenholdt med resultaterne f r a kaninforsøgsstationen Nordrup tyder undersøgelserne p å , at den største ædelyst og tilvækst er opnået, hvor energikoncentrationen har været omkring 9,0 MJ OE/kg foder.
Den højeste fordøjelighed og omsættelighed er opnået på Diæt 2 og 3, me- dens de laveste værdier er fundet på Diæt 5. T i l s k u d af saftfoder (Diæt 2 og 3) har forøget fordøjeligheden af træstof f r a omkring 13 t i l henved 30 % i den samlede r a t i o n , og fordøjeligheden af energien er forøget f r a 64 t i l 71 %.
4. Den omsættelige energi af et fodermiddel t i l kaniner lader sig efter disse forsøg beregne på grundlag af dets indhold af fordøjeligt organisk stof efter f l g . l i g n i n g :
OE, kJ = 18,7 x g fordøjeligt organisk stof. (CV = 3,1 %).
5. Kvælstofaf lejringen steg f r a 0,8 t i l 1,1 g N/dag på Diæt 1 , medens den steg t i l et maximum på omkring 2,0 g N/dag for Diæt 2 og 3 ved en le- gemsvægt på ca. 2,6 k g .
6. Energiomsætningen, der måltes på Diæt 4 og 5, v i s t e , at uanset diæt og foderoptagelse, var kaninernes sammensætning ved forsøgets slut meget konstant med hensyn t i l kvælstof- og askeindhold, der var henholdsvis 3,04 og 3,45 %, medens fedt- og energiindholdet varierede meget stærkt afhængig af den optagne energimængde.
7. Det gennemsnitlige samlede varmetab var 49,1 ± 2,3 % og 40,8 ± 1 ,4 % af bruttoenergien på henholdsvis Diæt 4 og 5, men med den lavere omsætte- lighed på Diæt 5 var energiaflejringen for de to diæter af samme s t ø r r e l - sesorden - henholdsvis 13,6 ± 1 ,6 % og 15,2 ± 1 ,0 % af bruttoenergien - og forskellen var ikke s i g n i f i k a n t .
8. Forsøgene har v i s t , at et t i l s k u d af saftfoder t i l en kommerciel fuldfoder- blanding har haft en meget gunstig indflydelse på såvel tilvækst, fordøje- lighed, omsættelig energi som kvælstofaf l e j r i n g . Hvorvidt et sådant t i l s k u d også v i l forøge energiudnyttelsen må afgøres ved fremtidige forsøg.
1. A balance experiment of 49 days of d u r a t i o n w i t h 12 growing r a b b i t s (Danish White and Danish Giganta x Danish White) was c a r r i e d out in order to measure feed i n t a k e , g r o w t h , d i g e s t i b i l i t y , metabol izabi I ity and nitrogen metabolism on 3 different feed compounds. All r a b b i t s received the same amount of a commercial feed pellet (A) combined with a supply of 10 g h a y / d a y (Diet 1 ) , 100 g fresh lucerne/day (Diet 2) or swede ad l i b . (Diet 3 ) . Another balance experiment combined w i t h slaughter a n a l y - ses was c a r r i e d out with 16 r a b b i t s (Danish White) in order to measure feed i n t a k e , g r o w t h , d i g e s t i b i l i t y , metabol izabi I ity and energy metabolism on 2 different feed p e l l e t s . Eight r a b b i t s were k i l l e d and analysed as zero animals at the beginning of the experiment while 8 r a b b i t s proceeded in a 63 days balance experiment fed on pellet B containing 30 % grass- meal or on pellet C w i t h 40 % lucernemeal (Diet 5 ) . At the conclusion of the experiment the r a b b i t s were k i l l e d and a n a l y s e d .
2. The mean l i v e weight gain was 31 g/day on Diet 1 increasing to about 40 g/day on Diet 2 and 3 by adding succulent roughages to the same amount of pellet A. The feed i n t a k e , being ad l i b . was low on Diet 4 and the l i v e weight g a i n was only 22 g / d a y , while the feed intake was high and the l i v e weight gain 35 g/day on Diet 5. The mean d a i l y live weight g a i n was lower in the second exp. caused by the longer experimental time r e s u l t i n g in a reduction in the growth r a t e .
3. The highest d i g e s t i b i l i t y and metabol izabi I ity were obtained on Diet 2 and 3, and the lowest values on Diet 5. Supply of succulent roughages (Diet 2 and 3) increased the d i g e s t i b i l i t y of crude f i b r e from about 13 to 30 % w i t h an increased d i g e s t i b i l i t y of energy from 64 to 71 %.
4. Metabolizable energy in a feed compound can be estimated by the equation:
ME, kJ = 18.7 x g digestible organic matter. (CV = 3.1 %).
5. The nitrogen retention increased on Diet 1 from 0.8 to 1.1 g N/day, while a maximum of 2.0 g N/day was achieved on Diet 2 and 3 with a mean l i v e weight of 2.6 k g .
6. The measurement of the energy metabolism on Diet 4 and 5 showed that independent of diets or feed intake the composition of the r a b b i t s by the end of the experiment was very constant concerning nitrogen and ash, 3.04 and 3.45 %, respectively, while the fat and energy content v a r i e d largely in r e l a t i o n to intake of energy.
7. The total heat loss was 49.1 ± 2.3 and 40.8 ± 1 .4 % of gross energy on Diet 4 and 5, respectively, but with lower metabol izabi I ity on Diet 5 the total retained energy was of the same magnitude for the two d i e t s , 13.6 ± 1.6 and 15.2 ± 1.0 % of gross energy, r e s p e c t i v e l y , and the difference was not s i g n i f i c a n t .
8. It has been demonstrated that a supply of succulent roughages has im- proved g r o w t h , d i g e s t i b i l i t y , metabol izabi l i t y and nitrogen r e t e n t i o n . It remains to be shown if such a supply w i l l improve the u t i l i z a t i o n of ener- gy as w e l l .
I forbindelse med genopbygningen af respirationsanlæggene ved afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi i årene 1959-63 og 1967-69 blev det planlagt, at den første forsøgsrække skulle omfatte målinger af protein- og energiomsætningen hos voksende husdyr under såvidt muligt optimale vækst- betingelser. Selv om kaninproduktionen i Danmark må siges at være af et beskedent omfang, sammenlignet med den øvrige husdyrbrugsproduktion, var det naturligt - ikke mindst fra et fysiologisk synspunkt - at inddrage denne dyreart i afdelingens undersøgelser vedrørende protein- og energiomsætningen under væksten.
Det blev planlagt at gennemføre to forsøgsserier med voksende kaniner. Formå- let med den første serie var at bedømme tilvækst, fordøjelighed samt kvælstof- kalcium- og fosforomsætning hos kaniner, der blev fodret med samme, kommer- cielle fuldfoderblanding, men med forskelligt grovfodertilskud, bestående af hø, frisk lucerne eller kålroer. Formålet med den anden serie var at bedømme tilvækst, fordøjelighed samt energiomsætning hos voksende kaniner, der blev fodret med to forskellige fuldfoderblandinger uden ekstra tilskud af grovfoder.
Da den anden forsøgsserie skulle gennemføres, var respirationsanlæggene imid- lertid ikke ledige, men for at opnå en foreløbig vurdering af energiomsæt- ningen hos kaniner blev det vedtaget at gennemføre forsøget med anvendelse af slagte-teknik.
Denne beretning, der omfatter resultaterne fra de to første forsøgsserier, tager dels sigte på at medvirke i fodringsvejledningen, og dels på at sammenligne kaniner med andre husdyrarter med henblik på, hvorledes denne dyreart for- døjer og omsætter sit foder. Set fra et fysiologisk synspunkt indtager kaniner en helt speciel s t i l l i n g mellem drøvtyggere og ikke-drøvtyggere, som indgåeride beskrevet af Nordio-Baldissera, (1980).
4. METODER OG MATERIALER
I den første forsøgsserie i n d g i k 8 h u n - k a n i n e r «f racenHvid Land sammen med 4 hunkaniner af krydsningen Fransk Vædder x Hvid L a n d , som udlåntes f r a Kaninforsøgsstationen i Nordrup. Dyrene ankom t i l afdelingen efter fravænning på 38. dag og i n d g i k i forsøget ved en alder omkring 50 dage og med en gennemsnitlig legemsvægt på 1150 g . Dyrene opholdt s i g i i n d i v i d u e l l e opsam- lingsbure i 49 døgn, i h v i l k e t tidsrum der blev gennemført 7 fortløbende b a - lanceperioder à 7 døgns v a r i g h e d . Gødning og u r i n blev opsamlet 1 gang d a g l i g , vejet og anbragt i d y b f r y s e r i n d t i l kemisk analyse for hver periode.
Samtlige d y r blev fodret med en kommerciel f u l d f o d e r b l a n d i n g , p i l l e A (6 mm), h v i s sammensætning er v i s t i tabel 4 . 1 . Foderet v a r begrænset t i l 70 g/dag i den første periode, stigende med 15 g / d a g for hver periode t i l 160 g/dag i den sidste periode.
Tabel 4.1 Table 4.1 P i l l e B y g Havre Majs Hvede Hvedeklid Sojaskrå Solsikkeskrå Jordnødkager Hørfrøexpel ler Tørgær Si Idemel Kødbenmel
Skummetmælkspulver Fedt, animalsk Lucernegrønmel Grønmel
Foderkomponenter i p i l l e A, Feed components in pellet A.
Pellet Barley Oats Maize Wheat Wheatbran Soyabeanmeal Sunf lowermeal Peanutmeal Linseedmeal
Brewers yeast, d r i e d Herringmeal
Meatbone^peal Skimmilk powder Fat, animal Lucernemeal Grassmeal
M i n e r a l - v i t a m i n b l a n d i n g M i n e r a l - v i t a m i n mixture D e k l a r a t i o n :
f.e./iOO kg
Fordøjeligt r å p r o t e i n , mlo
(Pepsin-saltsyreopløsel igt)
B og C.
B and C.
A 2 0 5 2 0 0 100 _ 2 0 0
_ 50 10 - - 10 10 - _ 2 0 0
_ 15
84 12
(g/kg) (g/kg)
B 1 6 0 1 2 0 80 1 6 0 _ 4 0 _ - 20 20 - - 25 30 - 3 0 0
4 5
91 12
C 2 0 5
_ 1 0 0
_ 183
15 6 0 - - - 10 10 - _ 4 0 0
_ 17
8 0 12
Der blev anvendt 3 grovfodertyper, således at 4 kaniner (Hvid Land) f i k 10 g hø/dag (Diæt 1 ) , 4 kaniner (Krydsning) f i k 100 g f r i s k lucerne/dag (Diæt 2 ) , medens 4 kaniner (Hvid Land) f i k kålroer efter ædelyst (Diæt 3 ) . Dyrene åd gennemsnitligt 122 ± 6,4 g k å l r o e r / d a g i den første periode, stigende t i l 203 ± 2,4 g/dag i periode I I I , og derefter aftagende t i l 93 ± 16,2 g/dag i den sidste periode.
Det indkøbte græshø blev blandet, udvejet i poser t i l hele forsøget og opbe- varet i kølerum. Ved afvejningen blev der udtaget prøver t i l kemisk analyse.
Den f r i s k e lucerne (2. slæt, b l a d r i g ) , leveret f r a Statens Gårde, blev omgå- ende udvejet i plastposer t i l hele forsøget, samtidigt med at der blev udtaget prøver t i l kemisk analyse. Poserne blev opbevaret i dybfryser og udtaget 1 døgn før f o d r i n g t i l optøning. Kålroerne, leveret f r a Nordrup, blev skåret i tykke s k i v e r , vejet og t i l d e l t hver k a n i n , samtidigt med at der blev foreta- get tørstofbestemmelse i tilsvarende s k i v e r . Efter hvert andet døgn blev de resterende kålroestykker opsamlet og vejet; tørstofindholdet blev bestemt, og på grundlag heraf beregnedes den fortærede kålroemængde for hver periode.
Samtidigt med disse tørstof bestemmelser blev der udtaget prøver t i l fuldstæn- dig kemisk analyse. Den gennemsnitlige, kemiske sammensætning af foderpille A samt de anvendte fodermidler er vist i tabel 4 . 2 .
Tabel 4.
Table 4.
Pille A Pille B Pille C Hø Lucerne Kålroer
2 2
Pellet Pellet Pellet Hay Lucerne Swede
Kemisk sammensætning af Chemical composition of Tør-
stof DM 8 8 8 9 0 3 8 8 6 8 9 5 191 99
Org.
stof OM 8 2 3 8 2 9 8 2 0 8 4 0 169 90
R å - p r o t .
CPR 173 151 173 8 3 53 15
R å - fedt
EE 36 4 6 35 15 6 1
foderpiller og pellets
Træ- stof
CF 98 1 2 6 131 3 1 0 37 14
grovfoder ( g / k g ) and roughages
NFE NFE 5 1 6 5 0 5 4 8 0 4 3 3 7 4 59
Ca Ca 11,2
- - 3 , 0 0 , 6
( g / k g ) P P 7 , 8
_ _ 0 , 6 0 , 4
Energi MJ/kg GE 16,62 16,91 16,69 16,76 3,63 1,81
På tørstofbasis var tilskuddet af grovfoder aftagende f r a 11 t i l 6 % af t o t a l - foderet for Diæt 1 , medens det aftog f r a 24 t i l 12 % for Diæt 2 og f r a 18 t i l 7 % for Diæt 3, hvor kaninerne f i k kålroer efter ædelyst.
I den anden forsøgsserie indgik 16 hunkaniner (af racen Hvid Land)med samme alder og begyndelsesvægt som i den første serie. Ved forsøgets start aflivedes 8 kaniner, som derefter omgående blev autoklaveret, frysetørret og analyseret i n d i v i d u e l t som n u l - d y r . Med de resterende 8 d y r , der var anbragt i i n d i v i -
1 1
duelle opsaml i n g s b u r e , blev der gennemført 9 forsøgsperioder à 7 døgn t i l bestemmelse af fordøjelighed og omsættelig energi i to f u l d f o d e r b l a n d i n g e r , B og C. 4 kaniner f i k f o d e r p i l l e B med 30 % grønmel (Diæt 4) i hele forsøgs- t i d e n , medens 4 d y r f i k f o d e r p i l l e C med 40 % lucernemel (Diæt 5 ) . Sammensæt- ningen af de to p i l l e r er v i s t i tabel 4 . 1 .
Kaninerne f i k t i l d e l t foder efter ædelyst, og de fortærede gennemsnitligt 85 g/dag af p i l l e B i den første periode, stigende t i l 125 g/dag i periode I V , og derefter aftagende t i l 115 g/dag i den sidste periode. Ædelysten v a r betyde- l i g t større hos de k a n i n e r , der f i k p i l l e C, idet de gennemsnitligt optog 135 d/dag i den første periode, stigende t i l 185 g / d a g i periode V, og derefter aftagende t i l 170 g / d a g i den sidste periode.
Umiddelbart efter den sidste balanceperiode blev kaninerne vejet, a f l i v e t , a u t o k l a v e r e t , frysetørret og analyseret i n d i v i d u e l t . De opnåede a n a l y s e r e s u l t a - ter, sammenholdt med værdierne f r a n u l - d y r e n e , blev benyttet t i l v u r d e r i n g af tilvækstens sammensætning og den totale energiomsætning.
Inden forsøgene startede, blev samtlige k a n i n e r undersøgt og behandlet mod coccidiose med Amproleum 3 dage i træk, i n d t i l u d s k i l l e l s e n af oocyster v a r ophørt. Dyrene v a r gennemgående sunde og r a s k e , dog f i k en k a n i n på Diæt 2 en svag d i a r r é i periode V, hvorfor fodermængden blev nedsat i denne p e r i o - de. På Diæt 3 v a r der i sidste periode spredte tilfælde af lettere d i a r r é , h v i l k e t medførte en nedsat ædelyst hos samtlige k a n i n e r . På Diæt 1, 4 og 5 v a r der ingen tilfælde af d i a r r é , men k a n i n n r . 3 på Diæt 5 viste under hele forsøget en så stærkt nedsat ædelyst, at resultaterne f r a dette d y r i k k e er medtaget i beregningerne.
5. RESULTATER OG DISKUSSION
5.1 Foderoptagelse og vækst
De enkelte d y r s optagelse af bruttoenergi og r å p r o t e i n er registreret i samt- lige perioder i den første forsøgsserie sammen med de i n d i v i d u e l t målte vær- dier for omsættelig energi og fordøjeligt r å p r o t e i n . De opsummerede værdier for huer Diæt er v i s t i tabel 5.1 sammen med de målte, gennemsnitlige t i l - vækster, medens selve vækstkurvens forløb fremgår af f i g u r 5 . 1 .
Optagelsen af bruttoenergi v a r p r a k t i s k taget identisk på Diæt 1 og 2, men omkring 12 % højere på Diæt 3, hvor kaninerne f i k kålroer efter ædelyst.
g 3000
o 2000
LUO LU
1000
I I I I I IV V VI VII BALANCEPERIODE
F i g . 5 . 1 V æ k s t k u r v e r . F o r s ø g s s e r i e 1 . O Diaet 1 ( P i l l e A + h ø ) , Diæt 2 ( P i l l e A + l u c e r n e ) , A Diæt 3 ( P i l l e A + k å l r o e r )
F i g . 5.1 G r o w t h c u r v e s . E x p e r i m e n t 1 . O D i e t 1 ( P e l l e t A + h a y ) , • D i e t 2 ( P e l l e t A + l u c e r n e ) , A D i e t 3 ( P e l l e t A + s w e d e )
g 3000
S
if) LU1.
OLU
2000
1000 I I I I I IV V VI VII VIII IX BALANCE PERIODE
F i g . 5 . 2 V æ k s t k u r v e r . F o r s ø g s s e r i e 2 . O Diæt 4 ( P i l l e B ) , F i g . 5 . 2 G r o w t h c u r v e s . E x p e r i m e n t 2 . O D i e t 4 ( P e l l e t B) ,
> Diæt 5 ( P i l l e I C ) D i e t 5 ( P e l l e t I C )
13
Den målte omsættelige e n e r g i , som dyrene har haft t i l rådighed t i l dækning af deres energibehov t i l vedligeholdelse og vækst under forsøgsperioden, v a r 61,8 MJ på Diæt 1 , 67,3 MJ på Diæt 2 og 77,7 MJ på Diæt 3. Omsætteligheden, der angiver forholdet mel-lem den målte omsættelige energi og den t i l f ø r t e b r u t t o e n e r g i , steg f r a 0,61 på Diæt 1 over 0,65 på Diæt 2 t i l 0,68 på Diæt 3.
Tabel 5.1 B r u t t o e n e r g i , omsættelig e n e r g i , r å p r o t e i n , fordøjeligt r å p r o t e i n , samt legemsvægt og t i l v æ k s t , Forsøgsserie 1 . Varighed 49 dage Table 5.1 Gross energy (GE), metabol izable energy (ME), crude protein (CPR),
digested crude protein (DCPR), and l i v e weight g a i n . E x p . 1 . 49 days of d u r a t i o n .
Diæt P i l l e Grovfoder Bruttoenergi Omsættelig energi Omsættel ighed Råprotein
Fordøjeligt råprotein Fordøjeligt råprotein/OE Legemsvægt, start Legemsvægt, slut Tilvækst, total Tilvækst, d a g l i g
DietPellet Roughages GE ME ME/GE CPR DCPR DCPR/ME LW, i n i t i a l LW, f i n a l L W - g a i n L W - g a i n / d a y
MJ MJ
g g g/10 MJ g g g g
1 A Hø (Hay) 101 , 4
61 , 8 0 , 6 1 1008 7 7 8 126 1347 2886 1 539 31 , 4
2 A Lucerne (Lucerne)
102 9 6 7 , 3 0 , 6 5 1 21 1
9 5 5 142 1050 3081 2031 41 ,4
3 A K å l r o e r (Swede) 1 1 4 , 7
7 7 , 7 0 , 6 8 1116 8 4 5 1 0 9 1072 2987 1915 3 9 , 1
K a n i n e r n e optog i a l t h e n h o l d s v i s 1008, 1211 og 1116 g r å p r o t e i n på Diæt 1 , 2 og 3. Med den målte f o r d ø j e l i g h e d , som v i l b l i v e o m t a l t senere, s v a r e d e dette t i l h e n h o l d s v i s 778, 955 og 845 g f o r d ø j e l i g t r å p r o t e i n . I r e l a t i o n t i l omsættelig energi h a r de t r e diæter i n d e h o l d t 126, 142 og 109 g f o r d ø j e l i g t r å p r o t e i n p r . 10 MJ omsættelig e n e r g i , og den g e n n e m s n i t l i g e d a g l i g e t i l v æ k s t v a r h e n h o l d s v i s 3 1 , 4 , 41,4 og 39,1 g på Diæt 1 , 2 og 3. V æ k s t k u r v e n ( F i g u r 5.1) v i s e r et jævnt s t i g e n d e f o r l ø b gennem f o r s ø g s t i d e n f o r s a m t l i g e d i æ t e r . I den anden f o r s ø g s s e r i e , der omfattede 63 d a g e , er den t i l f ø r t e f o d e r - , e n e r g i - og proteinmængde r e g i s t r e r e t i n d i v i d u e l t i h v e r p e r i o d e . De samlede v æ r d i e r f o r Diæt 4 og 5, der begge t i l d e l t e s e f t e r æ d e l y s t , er v i s t i t a b e l 5.2 sammen med de målte værdier f o r omsættelig e n e r g i , f o r d ø j e l i g t r å p r o t e i n og t i l v æ k s t - e r , medens v æ k s t k u r v e n s f o r l ø b f r e m g å r af f i g u r 5 . 2 .
Med den r i n g e ædelyst, som kaninerne udviste overfor Diæt 4, v a r den samlede foderoptagelse kun 7,1 kg mod 11,0 k g ' på Diæt 5, svarende t i l 119 mod 184 MJ b r u t t o e n e r g i . Denne forskel på 65 MJ blev i m i d l e r t i d med hensyn t i l omsæt- t e l i g energi reduceret t i l 28 MJ, idet Diæt 4 havde en omsættelighed på 0,63 mod 0,56 for Diæt 5, hvorved dyrene f i k 75 mod 103 MJ omsættelig e n e r g i . Kaninerne optog i a l t henholdsvis 1063 og 1845 g r å p r o t e i n , svarende t i l 761 og 1170 g fordøjeligt r å p r o t e i n . I r e l a t i o n t i l den omsættelige energi svarede dette t i l 102 og 113 g fordøjeligt råprotein p r . 10 MJ omsættelig e n e r g i . Den gennemsnitlige, daglige tilvækst v a r 22,1 og 35,0 g på henholdsvis Diæt 4 og 5. Det fremgår af vækstkurvens forløb ( F i g u r 5 . 2 ) , at tilvæksten på det nærmeste har været lineær f r a starten og op t i l periode V på Diæt 4 og op t i l periode VI på Diæt 5, hvad der svarer t i l en alder på henholdsvis 85 og 92 dage. I de senere perioder v a r den daglige tilvækst lavere - især for kaninerne på Diæt 4 .
Tabel 5.2 Foder, b r u t t o e n e r g i , omsættelig e n e r g i , r å p r o t e i n , fordøjeligt r å - p r o t e i n , legemsvægt og t i l v æ k s t . Forsøgsserie 2. Varighed 63 dage Table 5.2 Feed, gross energy (GE), metabol izable energy (ME), crude protein
(CPR), digested crude protein (DCPR), and live weight g a i n . Exp. 2. 63 days of duration
DiætP i l l e Foder Bruttoenergi Omsættelig energi Omsættel ighed Råprotein
Fordøjeligt r å p r o t e i n Fordøjeligt råprotein/OE Legemsvægt, start Legemsvægt, slut Tilvækst, total Tilvækst, d a g l i g
DietPellet Feed GE ME ME/GE CPR DCPR DCPR/ME LW, i n i t i a l LW, f i n a l L W - g a i n L W - g a i n / d a y
k g MJ MJ
g g g/10 MJ g g g g
4 B 7 , 1 1 1 9 , 2 7 4 , 7 0 , 6 3 1063 7 6 1 102 1113 2503 1390 2 2 , 1
5 C 1 1 , 0 1 8 4 , 2 1 0 3 , 2 0 , 5 6 1845 1 170 1 13 1236 3439 2203 3 5 , 0
I forsøgsserie 1 opnåede k a n i n e r n e inden" f o r a l d e r s k l a s s e n 50 - 99 dage en g e n n e m s n i t l i g , d a g l i g t i l v æ k s t på h e n h o l d s v i s 41,4 og 39,1 g på Diæt 2 og 3, h v o r der t i l f u l d f o d e r b l a n d i n g e n v a r g i v e t et e k s t r a t i l s k u d af l u c e r n e e l l e r k å l r o e r . (Tabel 5 . 1 ) . Disse t i l v æ k s t e r s v a r e r t i l r e s u l t a t e r n e f r a a f k o m s - p r ø v e r n e ved K a n i n f o r s ø g s s t a t i o n e n , 1979, Jensen, (1980), h v o r t i l v æ k s t e n i n - den f o r a l d e r s k l a s s e n 37 - 83 dage v a r 38,7 og 43,0 g / d a g f o r h e n h o l d s v i s
15
Hvid Land og Fransk Vædder. På Diæt 1, hvor tilskuddet v a r hø, v a r den gennemsnitlige, daglige tilvækst kun 31,4 g , h v i l k e t må t i l s k r i v e s de f o r s k e l - le, der er målt med hensyn t i l omsættelig energi og fordøjeligt r å p r o t e i n for de tre diæter, som v i s t i nedenstående o v e r s i g t .
kJ OE/dag g f o r d . r å p r o t . / d a g Diæt
Diæt Diæt
1 2 3
1261 1373 1586
15 19 17
, 9 , 5 , 2
Den lave omsættelighed for Diæt 1, hvorved kaninerne kun har haft 1261 kJ omsættelig energi p r . dag t i l rådighed i forbindelse med 15,9 g fordøjeligt r å p r o t e i n har været årsag t i l den lave t i l v æ k s t . Eftersom t i l f ø r s l e n af foder- p i l l e A har været af samme størrelsesorden for de tre Diæter, tyder forsøget p å , at et t i l s k u d af 100 g f r i s k lucerne/dag e l l e r kålroer efter ædelyst t i l denne f o d e r p i l l e med 20 % lucernegrønmel har været i stand t i l at forøge t i l - væksten ganske b e t y d e l i g t .
I forsøgsserie 2, der omfattede 63 døgn, blev kaninerne fodret efter ædelyst, og de optog i gennemsnit 113 g foder/dag på Diæt 4 mod 175 g/dag på Diæt 5, og dette bevirkede en tilvækst på henholdsvis 22,1 og 35,0 g / d a g . Den r e l a t i v t lave tilvækst må ses på baggrund af den længere forsøgstid med den lavere tilvækst i de senere perioder. ( F i g u r 5 . 2 ) .
Resultaterne f r a serie 2 er sammenlignet med de r e s u l t a t e r , der er opnået ved de seneste forsøg her i landet, Jensen, (1980), hvor der har været a n - vendt varierende e n e r g i - og proteinindhold i f o d e r p i l l e r n e , som er blevet givet efter ædelyst. For at kunne foretage en sådan v u r d e r i n g er det nødvendigt, at resultaterne stammer f r a sammenlignelige vækstperioder. Ved Kaninforsøgssta- tionen var dyrene omkring 37 dage gamle ved forsøgenes start og f r a 75 t i l 83 dage ved a f s l u t n i n g e n , hvor de havde en legemsvægt på f r a 2,5 t i l 2,8 k g . Denne legemsvægt opnåede kaninerne i det her fremlagte forsøg på Diæt 5 i periode VI efter ca. 42 forsøgsdage ( F i g u r 5 . 2 ) , hvorfor der er foretaget en opgørelse af forsøgsresultaterne f r a periode I t i l V I . De opnåede værdier er i tabel 5.3 sammensti I let med resultaterne f r a Kaninforsøgsstationen for de to grupper, der viste den største d a g l i g e tilvækst - henholdsvis gruppe 1 f r a forsøget med stigende energikoncentration og gruppe 5 f r a forsøget med stigende proteinkoncentration.
Det skal anføres, at værdierne for omsættelig energi og fordøjeligt råprotein er bestemt eksperimentelt i forsøgsserie 2, medens de på Kaninforsøgsstationen er beregnet på sædvanlig vis på g r u n d l a g af t a b e l l e r . Foderet t i l gruppe
1 v a r beregnet t i l at indeholde 2080 kcal OE/kg, svarende t i l 8706 k J , medens proteinindholdet v a r 133 g fordøjeligt råprotein (pepsin-sal tsyreopløsel igt ) p r . 2000 kcal 0E (8371 k J ) , h v i l k e t svarer t i l 159 g f o r d ø j e l i g t råprotein /10 MJ OE. For gruppe 5 v a r de tilsvarende værdier 2277 kcal OE/kg eller 9530 kJ og 143 g fordøjeligt råprotei n/2000 kcal OE, h v i l k e t svarer t i l 171 g fordøjeligt råprotein/10 MJ OE.
Tabel 5.3 Daglig tilvækst i r e l a t i o n t i l foderoptagelse, omsættelig energi og fordøjeligt r å p r o t e i n . Forsøgsserie 2, periode I-VI samt K a n i n - forsøgsstat ionen
Table 5.3 Live weight gain in relation to feed i n t a k e , ME and DCPR.
Exp. 2, period I - V I a n d r e s u l t s from the Progeny Test Station
Diæt/gruppe OE/foder
Fordøjeligt råprotein/OE Foder
Omsættelig energi Fordøjeligt råprotein Legemsvægt, slut Ti I vækst
Diet/group ME/feed DCPR/ME Feed ME DCPR LW, f i n a l L W - g a i n
MJ/kg g/10 MJ 9/d kJ/d g/d kg g/d
Forsøgsserie 2 4
10,6 102 120 1263 12,9 2,3 30,2
5 9,4 120 170 1568 18,8 2,8 39,1
Forsøgsstation 1*)
8,7 1 59 165 1436 2 2 , 8 2 , 7 4 3 , 3
9,5 171 148 1410 2 4 , 0 2 , 6 4 5 , 0
* ) = Jensen, (1980). Exp. 1 . Gruppe 1 . Tabel 11 og 12
* * ) = Jensen, (1980). Exp. 2. Gruppe 5. Tabel 13 og 14
Ved den høje energikoncentration på 10,6 MJ OE/kg foder i Diæt 4 v i l l e k a n i - nerne f r a periode I t i l VI i gennemsnit ikke æde mere end 120 g foder mod 170 g/dag på Diæt 5, hvor energikoncentrationen kun v a r 9,4 MJ OE. Dette svarer nøje t i l resultaterne f r a Kaninforsøgsstationen i forsøget med stigende e n e r g i - koncentration, hvor foderoptagelsen f a l d t f r a 165 t i l 119 g / d a g , når energikon- centrationen steg f r a 8,7 t i l 10,4 MJ OE/kg foder.
Den større foderoptagelse har medført, at dyrene gennemsnitligt har haft f r a 1400 t i l 1600 kJ omsættelig energi t i l rådighed p r . d a g . Den samme mængde omsættelig energi er opnået ved anvendelse af Diæt 3 i forsøgsserie 1, hvor k a n i n e r n e , der havde f r i adgang t i l kålroer i forbindelse med en begrænset t i l d e l i n g af foderpille A, f i k 1586 kJ OE/dag og opnåede en gennemsnitlig d a g l i g tilvækst på 39,1 g i aldersgruppen 50 t i l 99 dage. Den noget højere tilvækst, der er opnået på Kaninforsøgsstationen - 43,3 og 45,0 g - må ses på baggrund af, at disse forsøg er startet ved en alder af 38 dage, medens de her fremlagte forsøg er startet ved en alder af 50 dage.
17
De her referede undersøgelser tyder p å , at den største foderoptagelse og der- med den største tilvækst er opnået, hvor energikoncentrationen har været om- k r i n g 9,0 MJ OE/kg, samtidig med at proteinkoncentrationen har været f r a omkring 160 t i l 170 g f o r d ø j e l i g t r å p r o t e i n p r . 10 MJ OE, som fremhævet af Jensen, (1980).
5.2 Fordøjelighed
Kaniner har et specielt u d v i k l e t fordøjelsessystem, hvorved de u d s k i l l e r to typer af g ø d n i n g s p i l l e r . Den ene p i l l e er b l ø d , vandholdig og med et stort indhold af p r o t e i n , vitaminer og b a k t e r i e r , medens den anden er hård rr.ed et lavt indhold af vand og næringsstoffer. Kaninerne opsnapper den bløde p i l l e direkte f r a endetarmen ( k o p r o f a g i ) , hvorved de endnu ikke nedbrudte næringsstoffer atter gennemløber en fordøjelsesproces. Kaniner har en v e l u d v i k - let b l i n d - og t y k t a r m , hvor den mikrobielle nedbrydning af fodermidlernes træstof f i n d e r sted, og h v o r f r a de dannede f l y g t i g e syrer absorberes.
Siden 1935, hvor betydningen af koprofagi første gang blev p å v i s t , G h i n e l l i , (1935), er der foretaget en lang række fysiologiske undersøgelser vedrørende kaninernes specielle fordøjelsessystem, og de senere års resultater og k o n k l u - sioner er behandlet i en stor o v e r s i g t s a r t i k e l af Nordio-Baldissera, (1980), h v o r t i l der skal henvises.
I de her fremlagte forsøg er der gennemført henholdsvis 84 og 63 i n d i v i d u e l l e fordøjel ighedsforsøg i serie 1 (Diæt 1, 2 og 3) og serie 2 (Diæt 4 og 5 ) . Da der ikke kunne påvises s i g n i f i k a n t e forskelle i fordøjel ighedskvotienterne med hensyn t i l a l d e r , er gennemsnitsværdierne beregnet som v i s t i tabel 5.4.
Tabel 5.4 Fordøjelighed af næringsstoffer og e n e r g i . (Pct.) Table 5.4
Diæt n Tørstof Organisk stof Råprotein Råfedt Træstof NFE Energi
D i g e s t i b i l i t y of Diet
n DM OM CP EE CF NFE GE
1 28 6 5 , 6 7 , 7 7 , 81 , 1 3 ,
™,
6 5 , 9 1 2 0 7 9 1nutrients and 2
28 7 0 , 2 71 ,1 7 8 , 9 6 9 , 0 2 5 , 8 7 9 , 6 6 9 , 3
3 28 7 0 , 8 7 2 , 1 7 5 , 7 8 3 , 8 2 9 , 0 7 7 , 6 71 ,0
energy.
4 36 6 5 , 8 6 6 , 7 7 1 , 6 7 8 , 7 1 2 , 8 7 7 , 8 6 5 , 4
(Pct.) 5 27 6 3 , 0 6 3 , 7 6 7 , 2 6 6 , 7 1 3 , 5 7 5 , 9 6 2 , 0
Total pooled SD
df = 142 3,25 3 , 1 8 4 , 3 8 4 , 7 7 7 , 3 3 2 , 6 7 3,07 Med hensyn t i l de a n a l y t i s k e metoder skal det anføres, at fordøjeligheden af fedt er bestemt ved æterekstraktion uden forudgående s a l t s y r e h y d r o l y s e .
Der er foretaget en s t a t i s t i s k v u r d e r i n g (t-test) af de fundne differencer mel- lem fordøjel ighedskvotienterne for de f o r s k e l l i g e diæter, og resultaterne frem- går af tabel 5.5.
Tabel 5.5 Table 5.5 Differencer d f
Tørstof Organisk stof Råprotein Råfedt Træstof NFE Energi
Diæt
DM OM CP EE CF NFE GE
Statistisk Statistical 2
4 4 1 - 1 2
12 4 4
- 1 54
, 0 * * * ,7 NS , 0 * * * , 1 * * * 1 , 7 * * *
2 * * *
s i g n i f i k a n s af differencer significance of differences
3 - 1 3 - 2 54 54 4 , 9 * * * 0 , 6 NS 5 , 0 * * * 1 ,0 NS 1 ,5 NS - 3 , 2 * * * 2 8 * * 14 8 * * * 5 , 3 * * * 3 , 2 NS 2 y### _2 g * *
4 - 5 61 2 , 8 * * 3 , 0 * * 4 , 4 * * 1 2 , 0 * * * - 0 , 7 NS
1 , 9 * * 3 , 4 * * *
4 - 1 62 - 0 , 1 NS - 0 , 4 NS - 5 , 6 * * * - 2 , 3 * - 1 , 1 NS
2 , 9 * * * 0,3 NS
Fordøjel ighedskvotienterne er bestemt med en n ø j a g t i g h e d , der gennemgående er r i n g e r e , end hvad der er opnået i forsøg med s v i n , Thorbek, (1975), eller k a l v e , Thorbek, (1980). Den totale spredning (SD) på fordøjel ighedskvoti- enterne for tørstof, organisk stof, NFE og energi v a r således for samtlige diæter omkring 3 og for råprotein og råfedt omkring 4 , 5 , stigende t i l 7,3 for træstoffets vedkommende. Der er i a l l e undersøgelser med de f o r s k e l l i g e d y r e a r t e r anvendt samme forsøgs- og a n a l y s e t e k n i k , hvorved de metodiske fejl må anses for at have været af samme størrelsesorden. Den ringere nøj- a g t i g h e d , der er opnået i forsøgene med k a n i n e r , må derfor antageligt skyldes denne dyrearts specielle fordøjelsessystem med en større i n d i v i d u e l v a r i a t i o n med hensyn t i l k o p r o f a g i .
En sammenligning af de målte fordøjel ighedskvotienter inden for serie 1, hvor a l l e kaniner f i k samme tilførsel af p i l l e A, v i s e r , at et t i l s k u d af f r i s k l u - cerne (Diæt 2) e l l e r kålroer (Diæt 3) gennemgående har forøget den samlede rations fordøjelighed i forhold t i l et t i l s k u d af hø (Diæt 1). Forskellene er stærkt s i g n i f i k a n t e undtagen for råproteinets vedkommende, hvor den gennem- s n i t l i g e fordøjel ighedskvotient var omkring 77 %. Forholdene vedrørende fedtets fordøjelighed v i l b l i v e omtalt senere.
I serie 2 v a r fordøjeligheden af Diæt 4 ( P i l l e B med 30 % græsmel) af samme størrelsesorden som for Diæt 1, hvor der t i l p i l l e A med 20 % lucernemel blev givet et d a g l i g t t i l s k u d af 10 g hø. De laveste fordøjel ighedskvotienter blev fundet på Diæt 5 ( P i l l e C med 40 % lucernemel).
19
De fundne fordøjel ighedskvotienter for fedt må anses for at være for høj'e, idet fedtindholdet i såvel foder som gødning er bestemt efter æterekstraktions- metoden, h v i l k e t medfører, at fordøjel ighedskvotienterne for fedt b l i v e r for høje, Thomsen, (1971). Det er m u l i g t , at man i forsøg med k a n i n e r bør a n v e n - de æter-HC I-æter metoden for at opnå den mest acceptable energiværdi for fedt i gødningen, således som det er v i s t i forsøg med k a l v e , Thorbek & Henckel, (1977), men dette har ikke været undersøgt.
Forsøgene tyder p å , at et t i l s k u d af saftfoder (Diæt 2 og 3) er i stand t i l at forøge den samlede rations fordøjelighed i forhold t i l diæter, hvor der er givet t i l s k u d af hø (Diæt 1 ) , eller hvor p i l l e r n e indeholder store mængder af græsmel (Diæt 4) e l l e r lucernemel (Diæt 5 ) . Den stærkt forøgede f o r d ø j e l i g - hed af træstoffet f r a omkring 13 % t i l henved 30 % ved t i l s k u d af k å l r o e r skyldes muligvis en forøgelse af blindtarmens volumen. Dette er ikke under- søgt i de her fremlagte forsøg, men Candau et a l . , (1979), har påvist en s i g n i f i k a n t forøgelse af blindtarmens volumen og vægt ved at fodre med roer i forhold t i l lucernemel. Andre forhold som passagehastigheden s p i l l e r m u l i g - vis også en r o l l e , som v i s t b l . a . af Lebas & Laplace, (1977). Ved den forøge- de fordøjelighed af træstoffet dannes en større mængde f l y g t i g e s y r e r , og disse synes at være resorberede, idet fordøjeligheden af energien er steget f r a om- k r i n g 64 % t i l 71 %.
Resultaterne vedrørende foderoptagelse og vækst v i s t e , at energikoncentrationen i p i l l e r n e antageligt bør ligge omkring 9,0 MJ OE/kg foder, da dette har givet den største foderoptagelse. Sådanne p i l l e r v i l som regel have en lav fordøjelighed og omsættelighed, og det er derfor et spørgsmål, som burde u n - dersøges, om man ikke kan forøge den samlede rations fordøjelighed og omsætte- lighed og dermed energiudnyttelsen ved at give kaninerne t i l s k u d af saftfoder t i l f o d e r p i l l e r med lav energikoncentration, idet kaninernes fordøjelsessystem åbenbart fungerer bedst ved et sådant t i l s k u d .
I henhold t i l deklarationen ( j v f . Tabel 4.1) s k u l l e p i l l e B og C begge inde- holde 12,0 % fordøjeligt r å p r o t e i n , bestemt efter pepsin-saltsyre metoden. For- søgene viser i m i d l e r t i d , at p i l l e B har indeholdt 10,8 % f o r d ø j e l i g t r å p r o t e i n , medens p i l l e C har indeholdt 11,6 %. Den kemiske analysemetode har således i forhold t i l de eksperimentelt fundne værdier overvurderet indholdet af fordø- j e l i g t råprotein med henholdsvis 11 og 3 %.
De her fundne fordøjel ighedskvotienter i forsøg med voksende k a n i n e r på Diæt 4 og 5 svarer t i l de r e s u l t a t e r , der er opnået af Eriksson, (1952) og Jentsch et a l . , (1963) i forsøg med udvoksede k a n i n e r , fodret med b l a n d i n g e r , der indeholdt 30 - 40 % hø e l l e r græsmel.
Med t i l s k u d af saftfoder kom kaninerne op på en fordøjelighed af energien på c a . 70 % mod 64 % for de øvrige diæter. I forsøg med voksende k a l v e , Thorbek, (1980), hvor der t i l en k r a f t f o d e r b l a n d i n g blev givet t i l s k u d af hø, kosetter eller kløvergræspiller, opnåedes en fordøjelighed af energien på henholdsvis 76, 73 og 70 %. En sammenligning mellem disse to d y r e a r t e r v i s e r , at kaninerne ligger noget lavere end kalvene, men at det dog er mu- l i g t ved t i l s k u d af saftfoder at hæve fordøjeligheden af energjen op i nærhe- den af kalvenes n i v e a u .
5.3 Omsættelig energi
Den omsættelige energi er bestemt ved foderets bruttoenergi minus energitabene i gødning, u r i n og metan. I de foreliggende forsøg er metanproduktionen ikke målt, men senere respirationsforsøg, Eggum et a l . , (1981, ikke p u b l i c e r e t ) , har v i s t , at metanproduktionen er så l a v , at den ikke har kunnet registreres på vore anlæg. Dette betyder, at energitabet i metan er under 1 % af b r u t t o - energien, hvorfor dette tab ikke er taget i b e t r a g t n i n g ved beregningen af den omsættelige e n e r g i .
Den indtagne bruttoenergi samt energitabet i gødning og u r i n er bestemt i n d i - v i d u e l t for samtlige kaniner igennem a l l e perioder, og på g r u n d l a g heraf er den omsættelige energi beregnet. Energitabene i gødning og u r i n i f o r h o l d t i l den indtagne bruttoenergi viste sig at være uafhængig af a l d e r e n , således at der har kunnet beregnes et fælles middeltal for samtlige perioder inden for hver diæt. De således beregnede værdier fremgår af tabel 5.6.
Tabel 5.6 Fordøjet energi (DE), u r i n energi (UE) og omsættelig energi (ME) i r e l a t i o n t i l bruttoenergi (GE), p c t .
Table 5.6 Digested energy (DE), u r i n e energy (UE) and metabolizable energy (ME) in relation to gross energy (GE), p c t .
Diæt n
Fordøjet energi Urin energi Omsættelig energi
Diet DE/GE UE/GE ME/GE
1 28 6 5 , 1
4 , 3 6 0 , 8
2 28 6 9 , 3
3 , 8 6 5 , 5
3 28 7 1 , 0
3 , 2 6 7 , 8
4 36 6 5 , 4
2 , 6 6 2 , 7
5 2 7 6 2 , 0
6 , 9 5 6 , 1
Som det fremgår af beregningerne, har energitabet i urinen været forholdsvis l a v t , h v i l k e t indicerer, at kaninerne har været i stand t i l f u l d t ud at u d n y t -
2 1
te den absorberede kvæl stofmængde. Såfremt der t i l f ø r e s mere protein t i l d y r e - ne end deres behov for maximal kvælstofaf l e j r i n g , v i l dette medføre, at det overflødige kvælstof u d s k i l l e s i u r i n e n , og derved forøges energitabet med u r i n e n .
Omsætteligheden (ME/GE) v a r i e r e r f r a 56 t i l 68 % med den højeste omsættelig- hed for Diæt 2 og 3 og den laveste for Diæt 5, hvor energitabet i såvel gød- ning som u r i n har været størst. Omsætteligheden af Diæt 2 og 3, hvor der er givet t i l s k u d af saftfoder er f u l d t på højde med de værdier, der er opnået i forsøg med voksende k a l v e , Thorbek, (1980), hvor omsætteligheden varierede f r a 57 t i l 69 %, afhængig af arten af det anvendte grovfoder og forholdet mellem den t i l f ø r t e k r a f t f o d e r - og grovfodermængde.
I forsøgsserie 2, hvor der ikke blev givet t i l s k u d af grovfoder, har foderet haft en konstant sammensætning gennem a l l e perioder. Da fodermængden er registreret i n d i v i d u e l t og den omsættelige energi målt i samtlige perioder, v i l det være muligt at v u r d e r e , om foderets indhold af omsættelig energi har været afhængigt af kaninernes a l d e r , og om der er større i n d i v i d u e l v a r i a - t i o n . De beregnede værdier fremgår af tabel 5.7.
Tabel 5.7 Omsættelig energi i p i l l e B (Diæt 4) og p i l l e C (Diæt 5 ) , kJ OE/kg foder
Table 5.7 Metabol izable energy in pellet B (Diet 4) and pellet C (Diet 5 ) , kJ ME/kg feed
D y r n r .
Animal n o .
Diæt 4 kJ Middel
OE/kg SD
D y r n r .
Animal n o .
Diæt 5 kJ Middel
OE/kg SD
5 5 10924 601 6 6 10539 391 7 7 10463 591 8 8 10464 468
1 1 2 2 4 4
9435 444 9318 597 9299 491
10597 5 3 4 9351 4 9 8
Der kunne for de enkelte kaniner ikke påvises nogen systematisk afhængighed af alderen med hensyn t i l foderets indhold af omsættelig e n e r g i , hvorfor m i d - deltallet er beregnet for samtlige 9 perioder. Variationskoeff icienten (CV %) var af samme størrelsesorden for a l l e k a n i n e r med en værdi omkring 5 %.
Inden f o r . d e to diæter kunne der ikke påvises s i g n i f i k a n t e i n d i v i d u e l l e f o r s k e l - le, således at gennemsnittet kunne beregnes t i l 10,60 ± 0,53 MJ OE/kg foder af p i l l e B og t i l 9,35 ± 0,50 MJ OE/kg foder af p i l l e C.
Sammenlignet med deklarationen ( j v f . Tabel 4.1) fåes følgende o p s t i l l i n g :
Deklaration, f . e . / k g Forsøg, MJ OE/kg MJ OE/f.e.
kcal OE/f.e.
Pille B 0,91 10,60 1 1 ,65
2783
Pille C 0,80 9,35 1 1 ,69
2793
Det fremgår heraf, at der har været god overensstemmelse mellem de beregnede relative f.e.-værdier, baseret på fordøjelseskvotienter for kvæg, og de ekspe- rimentelt fundne værdier for omsættelig energi.
På grundlag af forsøg med udvoksede kaniner, der f i k tilskud af forskellige kraftfodermidler t i l et basalfoder, indeholdende 30 - 40 % hø eller græsmel, har Jentsch et a l . , (1963), ved hjælp af en multipel regression fundet følgen- de sammenhæng mellem et foders indhold af omsættelig energi og dets indhold af fordøjelige næringsstoffer:
(1) OE,kJ = 18,0 x1 + 39,2 x2 + 18,6 x3 + 17,5 x^ CV = 2,1 %, hvor x- = g fordøjet råprotein
x_ = g fordøjet råfedt x , = g fordøjet træstof
x, = g fordøjet kvælstoffri ekstraktstoffer (NFE)
De her fremlagte forsøg med voksende kaniner omfatter 147 målinger vedrøren- de sammenhørende værdier for omsættelig energi og mængden af fordøjede næ- ringsstoffer, og disse værdier har været benyttet sammen med yderligere 49 målinger på voksende kaniner (ikke publiceret) t i l beregning af følgende multipel regression med 4 v a r i a b l e , som ovenstående:
(2) OE, kJ = 17,3 x1 + 30,5 x2 + 29,1 x3 + 17,7 x^ CV = 2,8 % sb = 1,1 5,8 2,6 0,6
Der er desuden foretaget en beregning med 3 v a r i a b l e , idet gruppen af k u l - hydrater er betragtet under et som:
x5 = g fordøjet (træstof + NFE)
hvorved regressionen får følgende form:
23
(3) OE, kJ = 17,7 Xj + 20,0 x2 + 18,9 Xg CV = 2,9 %
sb = 1,1 5,4 0,5
I disse forsøg med voksende k a n i n e r svarer de fundne regressionskoefficienter for fordøjet r å p r o t e i n og NFE t i l de værdier, der er fundet i forsøg med u d - voksede k a n i n e r , medens koefficienterne t i l f e d t , der er meget u s i k k e r t be- stemt, afviger ganske b e t y d e l i g t . Med denne usikkerhed vedrørende fedtets andel i den omsættelige energi v i l det være r i m e l i g t at undersøge, om der ikke kan opnås et t i l f r e d s s t i l l e n d e estimât ved at benytte fordøjet organisk stof som b a s i s , således som det er fundet ved andre h u s d y r a r t e r .
Baseret på de 147 målinger, er der fundet følgende r e l a t i o n mellem omsættelig energi og fordøjet organisk stof:
(4) OE, kJ = 18,7 x g fordøjeligt organisk stof CV = 3,1 % SD = 0,59
Den fundne f a k t o r på 18,7 svarer t i l de f a k t o r e r på 17,0, 18,4 og 20,6, der er fundet for henholdsvis k a l v e , svin og fjerkræ, baseret på samtlige r e s u l t a - ter ved afdelingen i n d t i l 1975, Thorbek et a l . , (1975). Den lave v a r i a t i o n s k o e f - f i c i e n t taget i b e t r a g t n i n g v i l man - som ved de øvrige h u s d y r a r t e r - kunne få et rimeligt godt skøn over et fodermiddels indhold af omsættelig e n e r g i , baseret på dets indhold af fordøjeligt organisk stof.
I f u l d f o d e r p i l l e r t i l k a n i n e r v i l fordøjeligheden af organisk stof i a l m i n d e l i g - hed ligge omkring 65 %, såfremt p i l l e r n e indeholder 30 - 40 % græs- eller lucernemel, hvorved disse p i l l e r s indhold af omsættelig energi kan beregnes på g r u n d l a g af:
OE, kJ = (tørstof - aske) x 0,65 x 18,7
5.4 Kvælstofomsætning
I serie 1 gennemførtes 7 k o n t i n u e r l i g e balanceperioder med hver af de 3 diæ- ter t i l måling af kvæl stofomsætningen. Målingerne er foretaget i n d i v i d u e l t , og med 4 kaniner på hver diæt er der således i a l t gennemført 84 balancefor- søg. De målte gennemsnitlige værdier for t i l f ø r t og af lejret kvælstof gennem de 7 perioder er v i s t i tabel 5.8.
Inden for hver periode f i k a l l e kaniner samme mængde af f o d e r p i l l e A og dermed samme t i l f ø r s e l af kvælstof f r a denne foderkomponent. I periode I t i l f ø r - tes 70 g p i l l e / d a g , stigende t i l 160 g/dag i periode V I I , medens der v a r
et konstant t i l s k u d af 10 g hø/dag e l l e r 100 g f r i s k lucerne/dag for henholds- v i s Diæt 1 og 2 samt f r i adgang t i l k å l r o e r på Diæt 3. Kvælstofti Iførsien f r a f o d e r p i l l e n steg f r a 1,94 g N/dag i periode I t i l 4,43 g N/dag i periode V I I ( j v f . Tabel 4 . 2 , Kemisk sammensætning) og udgjorde derved i gennemsnit hen- holdsvis 93, 80 og 95 % af den samlede kvælstofti Iførsel for Diæt 1, 2 og 3.
Tabel 5.8 Kvæl stofomsætning. T i l f ø r t (IN) og a f l e j r e t (RN) kvælstof. Forsøgs- serie 1. Middel af 4 d y r i hver periode.
Table 5.8 Nitrogen metabolism. Intake of nitrogen (IN) and retained nitrogen (RN). Experiment 1 . Mean of 4 animals in each p e r i o d .
Diæt P i l l e Grovfoder
Periode _ _ _ _ _
— Diet Pellet Roughages
I I I I I I I V V V I V I I
IN g / d 2,15 2 , 3 2 2 , 8 7 3 , 2 8 3 , 6 9 4 , 1 0 4 , 6 3
1 A Hø (Hay)
RN g / d 0 , 8 4 0 , 8 4 1 ,03 0 , 9 9 0 , 9 7 1,11 1 ,09
2 A Lucerne ( L u c e r n e ) IN
g / d 2 , 3 3 2 , 9 5 3 , 3 6 3 , 9 5 4 , 2 7 5 , 1 0 5 , 7 1
RN g / d 1 ,04 1,19 1,17 1,55 1,51 1,84 1 ,71
3 A Kålroer (Swede) IN g / d 2,16 2 , 7 4 3,25 3,76 4 , 4 3 4 , 7 0 4 , 4 7
RN g / d 1,03 1 ,39 1 ,43 1,59 2 , 0 3 2 , 0 1 1 ,61
Kvælstofaf lejringen steg fra omkring 0,8 t i l 1,1 g N/dag for kaninerne på Diæt 1 , medens der opnåedes et maximum på omkring 2,0 g N/dag i periode VI for Diæt 2 og 3, hvorefter kvælstofaf l e j r i n g e n aftog i periode V I I , hvor k a - ninerne vejede omkring 2,9 k g . Kvælstofaf lejringen i relation t i l legemsvægten er v i s t i F i g u r 5.3. Den lave kvælstofaf l e j r i n g , der er fundet på Diæt 1, svarer t i l den lave tilvækst på gennemsnitlig 31 g/dag for denne diæt, medens kaninerne på Diæt 2 og 3 - med den store kvælstofaf l e j r i n g - havde en t i l - vækst på omkring 40 g/dag ( j v f . Tabel 5 . 1 ) .
Det skal understreges, at kvælstofaf l e j r i n g e n ikke direkte kan omregnes t i l protein e l l e r energi aflejret i p r o t e i n , idet en væsentlig kvælstofmængde findes i pelsen, og denne er ikke bestemt i de her fremlagte forsøg.
Ved en legemsvægt på c a . 2 kg er der fundet en kvælstofaf l e j r i n g på omkring 1,6 g N/dag for Diæt 2 og 3, h v i l k e t svarer t i l de værdier, der er fundet af Rigoni et a l . , (1980), i forsøg med k a n i n e r af samme legemsvægt, fodret med f o d e r p i l l e r , der indeholdt 20 % s o j a s k r å .
25 g
2.0
«
1.0 1.5 2.0 2.5
LEGEMSVÆGT (LW)
3.0 Kg
F i g . 5.3 Kvælstofaflejring i forhold t i l legemsvægten. O Diæt 1, 0 Diæt 2, A Diæt 3.
F i g . 5.3 Nitrogen retention in relation to live weight. O Diet 1, # Diet 2 A Diet 3.
Den gennemsnitlige udnyttelse af det tilførte kvælstof (RN/IN) er beregnet for Diæt 2 og 3 fra periode I t i l V I , hvor kvælstofaf lejringen var jævnt stigen- de. De fundne værdier var henholdsvis 38,4 ± 3,74 % og 45,6 ± 3,22 % for Diæt 2 og 3, men med den store spredning på middeltallet var forskellen ikke s i g n i f i k a n t .
Ved en legemsvægt omkring 2,5 kg opnåedes en a f l e j r i n g på 2,0 g N/dag ved at give energitilskud i form af kålroer t i l p i l l e A, der indeholdt 8 % protein- fodermidler + 20 % lucernemel. Hvorvidt der med denne diæt er opnået en k u r - ve for maximal kvælstofaf l e j r i n g , kan ikke afgøres på grundlag af disse for- søg, men kræver fortsatte undersøgelser.
Som tidligere fremhævet har tilskud af saftfoder i forhold t i l hø forøget såvel tilvækst som fordøjelighed og omsættelighed, og disse resultater vedrørende kvælstofaf lejringen viser ligeledes en ganske betydelig positiv effekt ved at anvende saftfoder som tilskud t i l foderpiller t i l kaniner.
I betragtning af, at kaniner kan producere kød på grundlag af hjemmeavlede fodermidler, der for en stor del ikke anvendes i den humane ernæring, var det - med en eventuel kødeksport for øje - nok værd at overveje, om der ikke burde gennemføres yderligere forsøg t i l vurdering af optimale foderkombi- nationer mellem foderpiller og de bedst egnede grovfodermidler.
5.5 Kalcium- og fosforomsætning
I serie 1 blev der med Diæt 2 og 3 foretaget nogle orienterende undersøgelser vedrørende k a l c i u m - og fosforomsætningen. Målingerne er foretaget i n d i v i d u e l t gennem de 7 balanceperioder med 4 kaniner på hver diæt, og de gennemsnitli- ge værdier for t i l f ø r t og af lejret kalcium og fosfor fremgår af Tabel 5.9 og 5.10.
Kalciumtilførslen v a r jævnt stigende f r a omkring 1,0 t i l 2,1 g for Diæt 2 og 3, medens fosfortilførslen steg f r a 0,4 t i l 1,2 g for Diæt 2 og f r a 0,6 t i l 1,4 g/dag for Diæt 3. Det gennemsnitlige Ca/P forhold i foderet v a r 1,82 ± 0,11 for Diæt 2 og 1,46 ± 0,07 for Diæt 3.
Tabel 5.9 Kalciumomsætning. T i l f ø r t ( ICa) og a f l e j r e t (RCa) k a l c i u m . Middel af 4 d y r i hver periode
Table 5.9 Calcium metabolism. Intake of Ca (ICa) and retained Ca (RCa).
Mean of 4 animals in each p e r i o d .
Diæt Diet
Periode _ - _ _ _ -
I I I I I I I V V V I V I I
ICa g / d 0,85 1 ,08 1,24 1,45 1 ,58 1 ,88 2,11
RCa g / d 0 , 4 5 0 , 4 8 0 , 4 5 0 , 6 1 0 , 6 6 0 , 8 2 0 , 6 7
RCa/RP 2,25 2 , 5 3 2,65 2 , 3 5 2 , 6 4 2,41 2 , 6 8
ICa g / d 0 , 9 5 1,14 1 ,38 1 ,68 1 ,90 - 2 , 0 8
RCa g / d 0 , 4 3 0 , 4 8 0 , 5 2 0 , 7 5 0 , 7 7 0 , 7 4
RCa/RP 1 ,87 1,71 1 ,93 2,42 2 , 1 4 2,11
Undersøgelserne v i s t e , at k a l c i u m a f l e j r i n g e n steg f r a omkring 0,4 g Ca/dag i periode I t i l 0,8 g Ca/dag i periode V I , hvorefter der v a r en aftagende tendens for begge diæter. Da stigningen i k a l c i u m t i l f ø r s l e n har været større end stigningen i a f l e j r i n g e n , hvorved udnyttelsesgraden (RCa/lCa) f a l d e r f r a omkring 50 t i l 35 %, tyder dette p å , at k a l c i u m t i l f ø r s l e n har været f u l d t ud t i l s t r æ k k e l i g , og at a f l e j r i n g e n har været nær maximum i disse forsøg.
Fosforaflejringen fulgte samme model som k a l c i u m a f l e j r i n g e n med en s t i g n i n g f r a periode I t i l VI og derefter et f a l d . Fosforaflejringen v a r størst for Diæt 3, h v i l k e t hænger sammen med, at en del af f o s f o r a f l e j r i n g e n er knyttet t i l k v æ l s t o f a f l e j r i n g e n , og denne v a r størst på Diæt 3. ( j v f . Tabel 5 . 8 ) .
Udnyttelsesgraden (RP/IP) v a r aftagende f r a 48 t i l 20 % for Diæt 2 og f r a 36 t i l 25 % for Diæt 3, h v i l k e t tyder p å , at a f l e j r i n g e n af fosfor har været nær det maximale.
IP g/d 0,42 0,57 0,67 0,81 0,89 1 ,09 1 ,23
RP g/d 0,20 0,19 0,17 0,26 0,25 0,34 0,25
IP g/d 0,64 0,78 0,96 1,11 1 ,26 1 ,49 1 ,41
g/dRP
0,23 0,28 0,27 0,31 0,36 0,45 0,35 2 7
Tabel 5 . 1 0 Fosforomsætning. T i l f ø r t ( I P ) og a f l e j r e t (RP) f o s f o r . Middel a f 4 d y r i hver periode.
Table 5.10 Phosphorus metabolism. Intake of P ( I P ) and retained P (RP).
Mean of 4 animals in each p e r i o d .
Diæt Diet 2 3
Periode I I I I I I IV V VI VII
Med den stort set identiske kalciumaflejring på Diæt 2 og 3, men med den større fosforaflejring på Diæt 3 i forhold t i l Diæt 2, er forholdet mellem a f l e j - ret kalcium og fosfor ( j v f . Tabel 5.9) størst for Diæt 2 med en gennemsnitlig værdi på 2,50 ± 0,17 mod 2,03 ± 0,25 for Diæt 3, og forskellen er signifikant, (P < 0,01). Hvorvidt foderets Ca/P forhold, der var størst for Diæt 2 (1,82 mod 1,46), har påvirket Ca/P forholdet i aflejringen, og hvad der må anses for optimalt, kan ikke afgøres på grundlag af disse orienterende undersøgel- ser.
5.6 Energiomsætning
Ved hjælp af slagteteknik er energiomsætningen målt individuelt i serie 2, hvor kaninerne i 63 dage blev fodret efter ædelyst med Diæt 4 eller 5. Serien omfattede 16 hunkaniner (Hvid Land), delt i 2 hold à 8 dyr med samme afstam- ning, alder og gennemsnitlig legemsvægt. Dyrene i det ene hold blev ved forsøgets start ved en gennemsnitlig alder af 51 dage aflivet, autoklaveret, frysetørret og analyseret som nul-dyr. De øvrige 8 dyr blev efter 63 forsøgs- dage aflivet og analyseret individuelt efter samme teknik. Som tidligere anført viste kanin nr. 3 på Diæt 5 en så ringe ædelyst, at resultaterne fra dette dyr ikke er medtaget i beregningerne. Den individuelle sammensætning af de 8 kaniner, der indgik som nul-dyr, er vist i Tabel 5.11. Det fremgår af denne tabel, at variationskoefficienten var under 5 % med hensyn t i l indholdet af tørstof, kvælstof og energi, hvorimod den var større (11 - 12 %) for fedt og aske. Hvorvidt denne større variation skyldes en v i r k e l i g variation mellem
dyrene e l l e r må henføres t i l større usikkerhed ved prøveudtagning og kemisk analyse kan ikke afgøres her.
k a n i n e r , Tabel 5.11 Legemsvægt, kemisk sammensætning og energiindhold
indgået som n u l - d y r .
Table 5.11 Live weight, chemical composition and energy content in r a b b i t s used as zero animals.
D y r Anim.
No.
4 4 4 4 4 7 6 9 0 6 9 6 7 0 5 7 0 6 7 1 7 7 2 8 X SD
Vægt LW
g 9 7 4 9 6 7 1 134 1091 1119 1287 9 3 7 1115 1078 1 15
Tørstof DMm
to 2 8 , 8 0 2 8 , 1 9 3 0 , 4 3 2 9 , 3 7 2 8 , 6 5 2 9 , 3 9 2 7 , 3 8 2 6 , 6 3 2 8 , 6 1 1 , 2 0
K v æ l s t o f N to 2 , 8 7 2 , 9 5 3 , 0 7 3 , 1 4 2 , 8 7 2 , 8 6 2 , 9 5 2 , 7 5 2 , 9 3 0 , 12
Fedt EE
atto
5 , 9 7 5 , 0 7 6 , 8 6 6,51 7 , 5 0 6 , 4 8 6 , 5 6 6 , 4 0 6 , 4 2 0 , 7 0
Aske Ash
% 3,43 3 , 4 0 3 , 4 4 3,39 2 , 5 4 2,81 2 , 6 9 3 , 3 0 3,13 0 , 3 8
Energi Energy kJ/kg 671 1 6431 7259 6962 7266 7439 6760 6808 6955 3 4 2
Som t i d l i g e r e omtalt viste kaninerne kun r i n g e ædelyst overfor Diæt 4 i forhold t i l Diæt 5, og det fremgår af Tabel 5.12, der viser den i n d i v i d u e l l e sammen- sætning af k a n i n e r efter 63 forsøgsdage på henholdsvis Diæt 4 og 5, at der samtidig v a r en stor i n d i v i d u e l v a r i a t i o n i foderoptagelse og slutvægt for kaninerne på denne diæt.
Selv om disse målinger kun omfatter 7 kaniner i a l t , er der en k l a r tendens, der v i s e r , at uanset diæt og foderoptagelse, v a r sammensætningen meget k o n - stant med hensyn t i l kvælstof- og askeindholdet. Derimod er der en betydelig v a r i a t i o n med hensyn t i l f e d t - og energiindholdet, afhængigt af hvor meget de enkelte d y r har ædt af de respektive diæter.
Sammenlignet med nul-dyrene ses det, at sammensætningen nærmest er konstant vedrørende kvælstof- og askeindholdet efter de 63 foderdage, medens t ø r s t o f - , f e d t - og energiindholdet er steget ganske b e t y d e l i g t , således som det er kendt f r a andre d y r e a r t e r .
Balancedyrenes totale indhold af næringsstoffer og energi ved forsøgets start er beregnet på g r u n d l a g af nul-dyrenes sammensætning og balancedyrenes legemsvægt, medens slutindholdet er baseret på slagteundersøgelserne ( j v f . Tabel 5.12). Den totale tilvækst for de enkelte kaniner og den samlede forøgel-
