Gørding herred : Thomas Hillerups optegnelser om Darum sogn

Thomas

Hillerups optegnelser

AfVald. Andersen

Oluf Nielsens Gørding herred, der udkom i 1872 og i 1978 blevgenudgivet afHistorisk Samfund forRibeamt, omfatter

sognene Gørding, Vejrup, Åstrup og Bramming. I ^en efter¬

skrift til bogen nævner forfatteren, at der kunne ventes en

fortsættelse, der skulle omhandle sognene Darum, Jernved, Vilslev og Hunderup, somoprindelig havde hørt til Gørding herred, men sidenkomunder det i 1859oprettede Ribe her¬

red. Det blev imidlertid aldrig til noget med denne fortsæt¬

telse. En undersøgelse af Oluf Nielsens efterladte samlinger (Institut for Navneforskning. Kbh.s universitet) viser, at for¬

fatteren havde gjort optegnelser tilde nævnte sogneshistorie,

et ret spredt og uensartet kildemateriale. 1766-68 skrev sog¬

nepræst Knud Lang, Vilslev, om Vilslev og Hunderup ^sogne efter en af den historisk interesserede biskop /. C. Bloch i Ribe opgivet plan (Se Jy. Saml. 3 rk. IV bd. 38f.) 1768 ind¬

gav sognepræst Thomas Hillerup, Darum, en lignende be¬

skrivelse til biskop Bloch om Darum og Bramming sogne.

Den foreligger i afskrift ved P. G. Thorsen, Varde, 1831, i Oluf Nielsens samlinger. Da Darum-beskrivelsen vist ikke tidligere er publiceret i sin helhed, bringes den her som et

supplement til Gørdingherred.

1. Darum_sogn. Detsoprindelse ervanskeligt atsige, det kan ikke givesfor andet end gisning, atdet skalværeafdetgam¬

le dar_{om, qv.} darom.

2. Imod østen grænder det til Hunderup ^sogn, mod syd¬

vest til Vilslev, imod vesten til en bugt af Vesterhavet, som

skiller Fanøefra det faste land, imod norden til Sneumsogn, fra hvilket det adskilles ved den såkaldteDarum å.

3.Længdenfraøstentilvestener3fjerding vej.

4. Breddenfra nordentilsynden fuldkommenlige såstor.

5. Imod østen ligger Hunderup kirke fra Darum kirke på

en distance af 3 fjerding vej, mod sydøst Vilslev^en fuldkom¬

men dansk mil, imod norden Sneum 3 fjerding vej, imod nordost Bramminge l'/2 mil med den ordinære vej, men di¬

stancen erellers kun3fjerdingvej.

6. Imellem Sneum _og Darum sogn løber den forhen om¬

talte Darum å ellersom den også kaldes Sneum å, der kom¬

merfra Holstedsogn, løber igennem Gørdingsogn, hvor den kaldes Gørding å, derfra til Bramminge, hvor den kaldes Bramminge å, noget vesten fra Bramminge gård forenes den med en anden strøm, kaldet Nørå, bliver derved en del for¬

størret og 1 fjerding vej vesten for denne conjunction er Sneumbro, hvorover landevejen falder imellem Ribeog Var¬

de, endelig løber den ud i havet imellem Darum og Allerup

enge.

7. Sognet består kun af 2de byer, Stordarum og Lild- darum. I Stordarum by, som erinddelt i 3de grandelauge, er 17 halve gårde, hver til 6 tdr. hartkorn, og 30 fjerdeparter, hver til ₃ tdr., altsammen Kiærgaard gods. Herforuden 2de mensalgårde til præsten for Sneum og Tjæreborg, hver til 4 tdr. 1 skp. 2 Vi fjdk., ialt 211 tdr. 6 skp. 1 fjdk. Disse gårde, 51 i tallet, har lige så mange beboere. Præstegårdens hart¬

korn er 13 tdr. 1 skp. Boelsmænd oghusmænd eri tallet 33.

Deres hartkorner uligeog udgør 7 tdr. 1 skp., følgelig bliver helebyens hartkorn232 tdr. 1 fjdk.

I Lilddarum er6gårdmænd og 2 boels, hartkornet 30 tdr.

og lA part (gård) på 3 tdr. Disse bliver nu opbygget igen alleryderst på marken imod Kiergaard, hvor al deres agermark er dem udskiftet på ét sted. Der siges, at de skal kaldes LundAger, efteret sted, som forhenhar stået der ved

lunden.

8. og9-forbigås.

10. Her i Stordarum blev 1766 med allelodsejeres samtyk¬

ke foretaget en almindelig udskiftning af hele byens mark,

som var så _{meget mere} fornøden, som den gamle inddeling

var meget ulige og for mange fornærmelig. Årsagerne dertil

varfornemmelig disse: Efter den i gamle dage brugelige ind¬

deling var byen delt i 8 boele, menimatriklen inddelt efter

hartkorn. Hver gård havde sin part i boel, f.eks. 1/2, 1/3, 1/4 _{part og} så videre. Men imellem boelsparten ^og hartkor¬

net varingen lighed. En gårdf.eks. af 5 tdr. htk. kunne have 1/3 i boel, en anden af samme htk. 1/8. Agermarken var 2de slags. En del såkaldt gribsjord, muligt fordi enhver i gammel tid har grebet til at opbryde af heden, hvad han ly¬

stede. Endel varboelsjord, hvor jorden førstvardelt i 8lige dele, og hver del igen siden inddelt efter enhver gårdspart i boel. I nogle boele ^var 5-6 såkaldt boels brøder, i andre

10-12. Disse boel adskiltes fra hverandre ved visse mærker, f.eks. ved et anker, et kors, en husgavl ^og så videre, ja, endog en og den samme gård kunne have part i 2-3 boele, f.eks. 1/4part i anker, 1/6parti kors. Varnu i^enboel ^man¬

ge boels brøde, blev agrene til stor skade følgelig ganske smalle. Endnu var ved den den gamle inddeling en anden ikke mindre ulejlighed, foruden en såkaldt alsæd tægt havde byen 5 andre tægter. 3 af dem var gribsjord, 2 boelsjord.

Men ulighedenitægternesinddelingvarstor. Ien tægtf.eks.

havdeen mand 2 tdr. sædeland, ien anden6-7 tdr. og deraf flød, atman det eneår ikke havde jord nok til sin gødsel, et andet år ikke gødsel nok til sin jord. Just dette havde nødt byen til at indtage fuldkommen Vi part af marken til alsæd

til en kendelig skade i avlen, thi erfarenhed viser, at alsæd jord, som altid bruges, kan langtfra hverken til trave eller skæppe svare imod den hvilte jord. Ved den ny inddeling derimod, som ikke blev taget efter boelpart, men efter hart¬

korn, fik hver td. hartkornlige meget, og detmed vilkår, at hver uden at følge tægt med andre, kan bruge sinjord hvor

længe og hvor på marken han vil. Det står altså enhver frit for, omhan fremdeles vil bruge alsæd eller ikke, men defor¬

nuftigste, og med tiden følger andre vel deres eksempel, be¬

gynder alt at lade den alsæd jord hvile, og finder sig bedre ved at dyrke en hviltjord, som langtbedre lønnerlandman¬

dens gødsel og arbejde end ved idelig brug (af) udslæbt og forarmetjord.

2denslags, noget kaldt kiændt eng, hvor enhvervidste sin skifte, andet kaldtes boels eng, hvilket var det eneste, som hvert forår ved lodtrækning blev delt i 8te boelparter og si¬

denhver boelpart delt imellem boels brødene, såmangesom fandtes i boelen. Disse boelsskifter ^var så vildsomme, ^at de fleste, endog gamle mænd, som varfødt i byen, ikke vidste

at udvise dem. Her var heller ingen proportion efter hart¬

korn, nogle havde meget kiændteng ogdog stor parti boel, andre havde sågodt som ingenkiændt eng og dog ikke der¬

for desstørre_part i boel. Detvardesuden imange skifterme¬

getsmåt uddelt til stor hindring i avlingstiden. Nu derimod fik hver efterhankorn sin eng i 4re skifter med frihed til ^at indlukke det, og kan altså bjærgedet, når hanselvfinderfor godt, udlede vandet deraf efter fornødenhed og selv benytte sig af eftergrøden. Ved denne udskiftning mødte (man) vel

den vanskelighed, athverken agerellerengvarpå allesteder lige god, men for at afhjælpe dette, brugte man en dobbelt metode, enten gav man den, som traf et ringe skifte på et sted, frihed tilat tage først uden lodkastning på andre steder

ellerogså havde overmål, indtil skaden efter billighedsyntes

at kunne være oprettet. Vel sandt, at der endnu kan være

ulighed, menden erdog ingenlunde at lignemod denforri¬

ge. Af udskiftningen flød og den forskel, (at) gårdene blev gjortlige i hartkornogderforlige iudgiftoghoveri.

11. Kirken ligger i den nørre side afbyen, og en halv fjer¬

ding vej norden for ligger Lilddarum. Darum eller Sneum å løber altsånordenforsognet.

12.Agerjorden her til Stordarumer denmeste part retgod

og tilstrækkelig efter hartkornet, men engen i ligning med andre byer her i egnenkun lidet, dog det, derer, ermesten- del godtmarsk.Lilddarum derimodharmindreogsidere (la¬

vere liggende, fugtigere) agerjord, men mere og lige sågodt marskeng.

13. På Stordarum mark kan sås alledeher iegnen brugeli¬

ge kornslagsrug, byg, havre og boghvede, dogsomageren er

temmelig høj, så sås rugen mindst, ligesom byg og havre, derimodmestpåLilddarum mark.

14.Nogetrugsælgerbønderne hermesttil øboerne.

15. Hindindtil har jorden her på Stordarum mark været

brugt i 3 år og hvilt i 2 år, men da enhver nu råderfor sin jord, så vil de fleste unde den mere hvile. Lilddarum mark brugesnæstenaltsammenbestandig uden hvile.

16. Iblandtalle demåder, som ivortid angives tjenlige til

atforbedre avlingen, vil nok ingen ipraxis bedre holde stik, end atlade jorden få sin tilbørlige hvile ^og gødsel, på begge deleer mannumereend forhenbetænkt.

17. Heri byen brændesen temmelig quantitetmursten år¬

lig, ^som afsættes i almindelighed til øboerne og betalesmed

3markfor 100de.

18. Skove har her i fordums tid været i overflødighed, hvorom de allevegne her i moser og enge endnu værende trærødder noksom bærer vidne, men nu er her næppe nok noglefå buske tilbage. Tørveskær haves her så godtsom intet af, mentil byener2destore moser. Sålænge^samme lå ifæl¬

lig, ^vardet ^megetvanskeligt, bådeat grave, såvel^somogsåat

bjærge klynederaf, formedelst de mange med vand opfyldte gamle pytter, men siden mosen er blevet udskiftet, så bliver den nu søekast (?), og vandet ved grøfter udledet, og den frygt er nu aldeles forsvunden, hvormed en præst siges at have _yttretsig for nu 60 årsiden, nemlig: Hererlidet til os, hvad vil der blive til vore børn _og efterkommere? Klynen er vel ikke denbedste, dog hjælpermansigretgodtmed den.

19. Forleden år blev der solgt nogle 100de læs til øboerne,

som aldrig tilforn er sket, men kan herefter ske uden skade,

sålængemantagerdetpådenfod,man nubegynder.

20. forbigås.

21. Her haves lidt laksefangst med skydegarn i den foran omtalte Darumå, men samme eraf ringe betydningog næp¬

pelønnerumagen.

22. Her bruges en egen måde med at fange butter eller skulder: I åensudløb ihavet kryver defiskendepåhænderog fødder og føler skulden op på'bunden og griber den med hænderne, men denne fattige og kolde fangst drives derfor heller ikke uden af fattige. En anden noget bedre måde er med de såkaldte skulde-gårde, hvilke består afenlang række af ris, satte tæt ved hinanden. Nårdeterebbe, står risene på

tør land, men når floden kommer, et par alen i vand. Ved vandets udløb bliver skulden stående forrisene, ja vel under¬

tiden_nogensild, laksogørter.

23. Harer er her det eneste af nyttigt vildt, men underti¬

denstrejfer ulve herind fra hederne og gør betydelig skadepå kreaturerne. Det var derfor at ønske, at der ved ordentlige klapjagter måttegøresanstalttil deres udryddelse.

24. Her findes agerhøns ^og til visse tider vildænder, vild¬

gæs,regnspover,brokfugleogkåberhøns (kobbersnæppe).

25. Her findes de på landet almindelige håndværkere, smede, tømmermænd, snedkere, skomagere, skrædere og en del vadmels-oglærredsvævere.

26. Ordentlige anlagtefabrikker findesher ingen.

27. De fleste bygninger består herendnu af bindingsværk med lervægge, men mange begynder nu og at bygge med grundmur.

28. Hervidesingen^sportil mineralie.

29.Ved sidstenytårvar personernesantalover12år326.

30. I almindelighed blæser det her mere end en mil østen

for, thi såsnartman kommer nærtil byen, op påen bakke, mærker man en kiendelig forandring både i henseende til blæst såvel som luftens større skarphed, hvilket forårsages af

havets nabolaug og synes ganske fast at bestyrke hr. von Ju- sti* *) mening, at luften generes af vandet, ligesom erfaren¬

hed _ogalle vegneviser, atdet blæsermestved vand. Ellerser luften her ofte opfyldt med tåge og den såkaldte hav-sue.

Jordens beskaffenhederforhenvist.

31. Defødtes tal kanohngefehr væreårlig 20, hvormed de dødenæstenbalancerer.

32. Deraf findes intet.

33. Findes intet.

34. Defattige her i sognet er 4 og nyder hver årlig IV2 til

2tdr._rugog2-3mark ipenge.

35.Følgendeermigafdegnen leveret.

Heri Darum _sogn i Stordarum byer efterkgl. allernådigst udgangne forordninger opbygt et skolehus til hele sognets

ungdom, som tillige med degneboligen blev opsat 1742, hvorudi degnen holder skole årligfra mikkelsdag til påske og efter oprettet fundats af forhen Christopher Friedrich von Gersdorff til Kiærgaard som største lodsejer, bliver tillagt i løn 6 rdl. iberegnet lysepengene 3 rdl. 2 mark. Til ildebrand tillægges ham 26 læstørveller klyne. I stedet for græsningfri på marken til 1 ko og 4 får med byens kreaturer, blev ved fællesskabets ophævelseet stykke jord beliggendeved degne¬

boligen degnen^som skoleholder tilsagt. Dette stykke jordtog han for 7-8 (år) siden i possession og på egen bekostning la¬

det indhegne, eftersom det blev ham tildelt uden mindste hans forlangende eller begæring og uden vilkår, ja, uden at blive opmålt, - som på den tid ikke lettelig kunne ske, for¬

medelst den der holdende overflødig vandstand, der forråd¬

ner bunden - og at betjene sig af, som bedst kunne synes, efterdi det var ham nær liggende, hvorover han anser det,

som en frivillig gave og at blive et tillæg til degneboligen.

Men da det formedelst anvendt bekostning og gjort arbejde

var bedre istand, blev det året 1766 opmålt og beløb sig til

*) J. H. V.Justi, tysk mineralog, der virkede her i landeto.1757.

1 1/3 demat land og ham tilsagt som skoleholder til oven¬

nævntekreaturer. Som degner han udeluktfragræstil krea¬

turer og moseskær til egen fornødenhed, hvorover han idelig sukker _og klager. Dette stykke jord, ham tilsagt ^som skole¬

holder_og selv holder indhegnet, bliver ham mere til udgift af hans lidendegneindkomstend at regnes til^part i hans løn for hans skolehold. Intet nyderhan af hø og halm til vinter¬

foder til kreaturerne, så han efter udbetaling til ^en tagen

medhjælper ved skoleholdet ser ganske lidet, undertiden så godtsomintet,foregetarbejde.

B. Heri_sognetfindes ingen herregårde.

C. 1.Kirkenkaldes Laurentie.

2. Densalder vides ikke.

3. Denerbygt mestendels med hugne kampestenog i god stand, hvad muren er angående, men blyet er gammel og utæt.

4. Ertækt medbly.

5. Dens tårn og spir stårfor nærværende tid underrepara¬

tion,såmanikke kan bestemmedets højde.

6. Kun ^en klokke, hvorpå står med munkebogstaver: Jens Nielsen Borgermester tho Warden, Bartheld Klasen Borger tho Ripen, Ingvard Fransen tho Alderop. (ulæseligt) Ao 1590.

7.Kapellereringen.

8. På altertavlen ergammelt, men smukt bildhuggerarbej-

de.Inskriptionenerulæselig.

10. Kalk og disk eraf sølv, forgyldt, uden inskription. Gi¬

verenvides ikke.

11. Funten eren huulet kampesten. Dækelen hænger ved

en træarm, som går ud afen fiskes mund. Hvoraf ellers det ordsprog er kommen: Den er såstor som Darum funt, vides ikke, siden den er ikke større end på andre steder. På dæke¬

len læses: Uden så er, at nogen bliver født af vand og ånd, kan han ikke komme i Gudsrige. Joh.3.Ao 1632. •)

*) Sc F.R.A.1968s.72f.

12. Påprædikestolen eret retsmuktforgyldt billedhugger¬

arbejde. De 4re evangelister^og Jesus midt imellem står ud- huggen.Inskriptionoverdisseerdenne (u). Ao 1526.

13. Pådenenepille imellem kirkenogkoretsidderet stort Mariæ-billede ietskabmed 2de lågerfor, ogneden under^et

a parte rum, som formodentlig har været til at gemme rele- kvier udi. Ligeledes sidder oppe i koret et mindre Laurenti- billede, også indesluttet ietskab.

14. 30mands stole til 4repersoner og 32 Qvinde stole til 5 personerssæde udi hvert.

15. Hereretpulpitur, hvorudi ved den nuforehavendere¬

paration bliverlagt et nytloft, har 10stole til mandspersoner

oghver til 5personer.Årstallet 1624.

16. Omdenne_postvidesintet.

17. Heraf vides intet.

18. Ved alteret i sten udhuggen: Her under hviler den sal.

Guds mand Christen Sørensen Sevel, ordineret til Darum og

BrammingsogneAo 1674 den 4. oktober, efter 30årstrotje¬

neste i Herrensvingård døde i Ribe Ao 1703, den 9. septem¬

ber i hans alders 54 år. Hans efterladte vidue, hæderlig ma¬

trone Maren Jensdatter Bramming, med hvilken han levede

28 årog avlede 4 børn har sin salig mandtil ære ladet denne

sten nedlægge, som salig hensov i Herren Ao 1720, den 27.

august ihendes alders 65 åroghermed ham under den ^sam¬

me hviler, ^men nu begge i himlen med de udvalgtes ævig glæde. Inskription i øvrigt (u).

2. Lige ud for prædikestolen også i sten: Her under hviler velærværdige og højlærde mand, sal. hr. Peder Thomsen Lyngbye, født i Hørby præstegård i Sælland den 1. august

1673, sognepræst til Darum og Bramming menigheder 16 år

og provst over Gørding herred i 1 Vi år, hensov i Herren den 17. september 1709 i hansalders 38 år, og herhos hviler hans kære hustru, hæderbårne matrone sal. Dorthe Margrethe Christensdatter Sevel, født i Darum præstegård 1678, den 23.oktober, efter 4 årsægteskab ^og9 års enkesæde døde hun

1718, den 5. novemberudihendes alders 40 år. Ihåb om en

glædeligopstandelse. Bibelsprog(u).

3. Tætved, ligeledes isten: Støvet, herunder hviler, ersal.

Søren Christensen Sevel, ^{som er} født i Darum præstegård den 24. maj Ao 1680 og døde sammested den 28. januar 1698 i hans alders 18 år, og her hosham hvilerhans kæresø¬

ster, sal. Christiane Barbara Christensdatter Sevel. Hun er fødtden_{21. august} 1687 og dødesal. påKrogsgaard den 27.

oktober 1722 i hendes alders 43 år. Deforventeraf^støveten

ærefuldopstandelse. Bibelsprog (u).

4. I træ udhuggen: Her under hviler i Herren sal. Hans Nielsen Thierreborg, fordum værge til Darum kirke, som boede _og døde her i Darum 1677 den 23. marts, i hans al¬

ders: 69. Samthans kære hustru KierstenJesdatter, somdøde 1690 den 12. august i hendes alders77 år. Gud give demen ærefuldopstandelse. 1692. Jes HansenT. B.

19-Herfindes ingen åbne begravelser.

20. På den nørre side af kirken på kirkegården en ligsten, hvorpå findes: Dennesten gemmerdet dødelige afen retsin¬

dig Guds mand, den i livet velærværdige og vellærde hr.

Hans Curtz, sjælesørger for Darum og Bramminge menighe¬

der i 24 år, født her i Darum præstegård 1714, kaldet til

præst 1740, ved døden bortkaldet 1764. Hansefterladte enke Anne Steensdatter, med hvilken han levede i 17 års kærlig ægteskab med 4 efterlevende børn, 3 sønnerog 1 datter, har til højlovligst æreminde ladet hans grav skjule med denne

sten.

21.Kirkegårdenerindhegnetmedensteengærde.

22. Til kirken har hidindtil lagt 3 gårde her i byen, hvorpå

en 5 beboere. Herligheden heraf hører til Kiærgaard, ^men bondeskyldenhar fra gammel tid hørt kirken til, ligesom går¬

den, ogi kgl. skøder kaldes kirkens gårde, ikke desto mindre blevnu vedfællesskabetsophævelse fra dissegårde taget over 5 tdr. hartkorn og lagt under andre gårde af Kiærgaards gods, så at gårdene nu ikke er i stand til at udrede de sæd-

vanlige bondcskylds afgifter. Til kirken hører desuden 3 1/3 demat eng i byens enge og en ager tæt ved kirken til 7 skp.

sæd.

23. Af fornævnte gårde har den 7 tdr. 3 skp. 2 fdk. rug,

byg 8 tdr. 2 skp. Af kapitaler eller legater har den ingen.

Dens hartkorner41 tdr. 2skp.

24. Expensertil Academieter7 rdl. 4 mk. 13 sk. Lysepen¬

getil skolen3 rdl. 2mk.Matrikelskatten 6rdl. 5mk. 4 sk.

25.Haringenbygningeratvedligeholde.

26. Forvin_ogbrødatholde gives årlig5rdl.

27.Deromvides intet.

28.Kannokrummemenigheden.

29. Generalmajor Johan Rantzov købte den 1679, den 22.

juni. Efter ham ejede hans søn Christian Rantzov den. Ved giftermål med dennes enke blev geheimeråd og stiftsbefa- lingsmand Gabell ejer af den. Efter hans død købte sekretær Wormskiold dentillige medBramminge gårdog dertil øvrige annekterede ejendomme. Den nuværende ejer er byskriver RasmusØllgaard i Varde.

30. Denne tillige med Brammingeog Gørding kirker blev

købt afJohan Rantzov for 2493 rdl, men 1721 blev desuden betalt relutions rettighed (tilbagekøbsret) med 1 rdl. kroner for hver tønde hartkorn. Siden er den under et blevet solgt medBrammingegård.

31.Kirkenersolgtmed jus vocandi (kaldsret).

32. Siden denne tillige med Bramminge kom fra kronen, harde begge haft en (samme) ejer, ^og i den tid er hertilkal¬

det4_præster.

Kongetienden. Derom kan rektoren i Ribe give bedsteop¬

lysning, siden den hører til hans embede.