Dansk adelig økonomi 1600—1660'’
A f E. L A D E W I G P E T E R S E N
E n af de forskningsopgaver, der h a r optaget sindene i de seneste år, er at fo r
klare, hvorfor det 16. århundredes handelsekspansion og agrarrevolution ikke direkte ledte over i det 18. århundredes industrialiseringsproces, m en blev af
b ru d t af økonom isk stilstand eller krise i det 17. århundrede. D en næ rm ere de
finition og datering af disse fæ nom ener kan vi foreløbig forbigå; kun så m eget m å stå fast, at 1500-tallets »fiévre agricole« også i D an m ark i det 17. århundrede afløses af krisetilstande. F o r den danske adels vedkom m ende kan vi allerede i årtierne om kring 1600 iagttage de første vidnesbyrd om ustabilitet; sym pto
m erne antager gradvis krisekarakter, og de tolkes derfor norm alt som de første led i den kæde, der fører frem til adelsvældets fald i 1660.
V ender vi os til sam tidens egne kom m entarer, vil vi allerede der kunne m øde bem æ rkninger, der rø b er m ere eller m indre dunkle forestillinger om kritiske m om enter. I en ligpræ diken 1609 kunne viborgbispen Niels L auridsen A rchtan- der således advare herrem æ ndene m od »at drage det ene hus til det andet oc legge den ene ager til den anden oc bruge vold m ed h u er m ands hus oc m ed huer m ands arff, indtil der er icke m ere rum , at de kunne ene besidde landet;
. . . thi G ud raa b er it forscreckeligt vee offuer dem , som dette giøre, oc hand er en heffnere offuer alt dette, som scrifften vidner«. O m viborgbispens m anende bibelcitater overhovedet h a r efterladt noget indtryk p å de godshungrende herre- m æ nd, der overvæ rede begravelsen, får stå hen. K uriøst nok no terer rigsråd Esge B rock om trent sam tidig i en dagbogsoptegnelse om et herregårdskøb; »D en al- m echtigste G ud giffue bode mine b ø rn och m eg d et til giede och lycke«.
D et virker unægtelig som et antiklim aks, n å r rigsrådet få år tidligere kunde advare den unge konge indtræ ngende m od krig m ed Sverige, fordi »adelen her udi riget e r m eget forarm et, så at de ikke kunne fo rm aa at lide synderlig bekost
ning, og en stor p a rt af dem er store penge skyldig til lante H olsten«. Disse til
syneladende m odstridende vidnesbyrd om situationen i C hristian IV .s første år giver i sig selv næ ppe m ere end en uklar fornem m else af, at adelens hektiske godsaktivitet og dens vidtløftige gæ ldstransaktioner ikke k unne tages for sunde, økonom iske tilstande. De to hovedelem enter, sam tidens kom m entarer h er frem drager, er im idlertid m eget centrale, og for os rejser de spørgsm ålet, om d et er m uligt at tilvejebringe sikre ho ld ep u n k ter fo r en m oderne analyse af den danske adels historie i en periode, alle h ar væ ret enige om at karakterisere som
*) A r tik le n g e n g iv e r et f o r e d r a g , h o ld t i H is to r is k S a m fu n d , K ø b e n h a v n , d en 13. o k to b e r 1965.
dens krise og forfaldstid. A t vi her står overfor m eget kom plicerede sam m en
hænge er klart; vanskelighederne ligger i at bearbejde og tolke det på én gang store og dog utilstrækkelige kildem ateriale, der står til rådighed, og der vil sik
k ert endnu være lang vej tilbage, inden diskussionen h a r banet vejen for en til
fredsstillende tolkning.
I
U dgangspunktet for alle videre undersøgelser er naturligvis, om kilderne kan give os overblik over adelsgodsets fordeling og stru k tu r. I enkeltheder m å denne opgave løses ved topografisk-historiske undersøgelser, m en går vi til rostjeneste- taksationerne 1 6 2 5 -5 2 , vil allerede de afsløre ganske karakteristiske, strukturelle ejendom m eligheder. T aksationerne 1625 - de fyldigste af de bevarede forteg
nelser - rø b er straks en iøjnefaldende godskoncentration til gunst for landets største h artkornsbesiddere. A f de registrerede ca. 500 adelige godsejere sidder nem lig o m tren t en trediedel inde m ed lidt over tre fjerdedele af det sam lede ad elshartkorn, de resterende to trediedele af ejerne m ed 22 % og h eraf endda om tren t halvdelen af sam tlige godsejere m ed blot 10 °/o af h artk o rn et. Ingen af de senere rostjenestetaksationer dæ kker p å tilsvarende m åde hele landet, m en tager m an m ed forsigtighed deres tal som et repræ sentativt udsnit af adelsgodset, vil den tendens til godskoncentration, vi kan konstatere 1625, b lot frem træ de stæ rkere. A f tallene fra m idten af årh u n d red et frem går det, at ca. en sjettedel af de registrerede hartkornsejere besad 55 % af h artk o rn et, og at nu ca. 60 % - eller snarere flere, eftersom registreringen af de sm å godsejere er re t m angel
fuld - m å nøjes m ed k n ap t 20 % af det sam lede adelshartkorn.
N u er det givet, at der kan rettes indvendinger m od dette kildem ateriale og navnlig, at registreringen af de sm å godsejere er ukom plet eller slår flere sam m en til ét læg. Selvom disse vanskeligheder løses, vil det kun yderligere accentuere godskoncentrationen på de store ejeres hæ nder. G år vi som en k o n tro lfo ran staltning til sognepræ sternes indberetninger over antallet af tiendeydere 1650/
5 1, finder vi im idlertid fuld dæ kning for de resultater, rostjenestetaksationerne antyder:
A nlal brug
Over 100 b r u g ... 28 % 69 % 25-100 brug ... 41 % 23 % Under 25 b r u g ... 3 1 % 8 %
Som helhed vil det d a være berettiget at fastslå, at vi står overfor en stærk og udpræ get godskoncentration, en stru k tu r, der i sine grundtræ k kan m inde om adelsgodsets fordeling i sam tidens Polen. E fte r alt at døm m e h a r d er tillige fundet en relativ vækst sted i de større besidderes godsm asse gennem første halvdel af 1600-tallet, m edens om vendt de m indste ejeres besiddelser reduce
res. D et er da næ ppe helt tilfældigt, at gennem snitsstørrelsen af den m indste ejer
kategori m ed u n d er 250 td. htk. - b lan d t hvilke enker, ugifte adelsfrøkner og
børn u n d er værgem ål d an n e r en prom inent gruppe - m ellem 1625 og 1 6 3 8 -5 2 reduceres fra 65 til 47 td. htk.
P å den anden side krydses disse strøm ninger i retning af godskoncentration af andre tendenser. K onfronterer m an de tre sæt rostjenestetaksationer, vi h a r m el
lem 1625 og 1652, i enkeltheder, rø b er de nem lig også en ikke helt ringe labilitet i den adelige godsbesiddelse, stadige og hastige fluktuationer, som allerede sam tiden var opm æ rksom på, og som støttes af de tal, vi h ar for den d a forholdsvis stæ rke om sæ tning af landets hovedgårde, som finder sted. Som helhed synes der da i første halvdel af 1600-tallet p å én gang at have fundet et m æ rk b art opbrud sted i den adelige godsbesiddelse og sam tidig en koncentrationsproces, d er frem hævede den sociale lagdeling af den danske adel.
De sociale skel i adelsstanden h a r utvivlsom t væ ret tilstede allerede langt tidligere; vi er blot endnu ikke i stand til at forfølge dem statistisk. M en der k an være grund til i denne forbindelse at m inde om , at m edens det i første halvdel af 1500-tallet havde væ ret den danske rigsrådsadel, der skabte de pri- vilegiemæssige ram m er om standens godsbesiddelse og dens økonom iske re t
tigheder, er det i C hristian IV .s tid navnlig den m enige adel, der stæ rkest fo r
m ulerer kravet til regeringen om rigoristisk håndhæ velse af privilegierne, først og frem m est overfor det frem voksende bypatriciat. A llerede den jyske borger- bevægelse 1629 havde kritiseret den im m unitet, privilegierne sikrede adelige d ebitorer og specielt deres jordegods, m en selv om den menige adel stadig klager over borgernes ulovlige besiddel af frit gods og overgreb m od er- hvervsprivilegierne, er det bem ærkelsesværdigt, at rigsrådet og regeringen sta
dig veg tilbage fra de drastiske forholdsregler, d en m enige adel især i politisk stram m e situationer gjorde sig til talsm and for. E n forordning 1641 tillod tvæ rt
im od borgerlige at tage udlæg i adeligt jordegods, således dog, at det påny skulle opbydes til adelige, i virkeligheden altså en udvidelse af den gam le regel om frit jordegods, d er tilfaldt ufri ved arv eller æ gteskab.
L praksis synes det ku n at have drejet sig om ganske forsvindende ringe godsm æ ngder, borgerlige ulovligt sad inde m ed, således at adelsgodset udadtil forblev en stort set isoleret enhed indtil 1660, og således, at selv de re t vold
som m e fluktuationer i adelsgodset, vi tidligere h a r om talt, helt forblev et in
te rn t standsanliggende i hvert fald form elt, m en reelt næ ppe helt, forsåvidt som bl. a. netop forordningen 1641 åbnede m uligheder for placering af b o r
gerlige pengem idler i godsom sætningen. D et vil d erfo r sikkert heller ikke give tilstræ kkelig forklaring af regeringens vigen tilbage fra drastisk beskyttelsespo- litik b lo t at henvise til, at høj aristo k ratiet ikke nødvendigvis havde nogen vital interesse i denne sag. Skellet m ellem højadel og lavadel var ganske vist en håndgribelig, politisk og social realitet, m en rigsrådets henholdende stan d p u n k t skyldes snarest, at d et h a r indset, at h åndfaste indgreb m od ufri kreditorer m åtte påvirke og stram m e p engem arkedet og lånem ulighederne.
D erim od kunne standsprivilegierne naturligvis ikke hindre godscirkulation eller i længden beskytte m od p a n t eller indførsel indenfor adelsstanden selv.
Den hensynsløse godshunger, vi kender fra tidligere perioder, fornæ gter sig hel
ler ikke i 1600-tallet; i adskillige tilfælde - vi behøver her b lot at henvise til sto r
stilede godsslagtere som Esge B rock og fru Ellen M arsvin - er vi netop i stand til at følge, hvorledes højadelige skaffer sig indpas på m indre velstående stan d s
fællers gods ved indførsel eller pant, der gradvis konverteres til ejendom . D en godssam lingsproces, der således finder sted, rejser im idlertid straks spørgsm ålet, om det vil være m uligt at lokalisere og definere de brist i den bestående situa
tion, som den er udtryk for. H ovedinteressen knytter sig i denne forbindelse til adelens gældsstiftelse; hvorledes har pengelånene væ ret organiseret; hvilket om fang og hvilke virkninger h ar gældsstiftelsen haft?
F oreløbig vil d et nok være udelukket at fastslå gældsstiftelsens udbredelse statistisk, og e t udtøm m ende svar m å afvente undersøgelser af enkeltpersoner eller snæ vrere adelige grupper. Jeg har valgt at illustrere m ekanism en gennem en enkelt adelskreds, hvis form ueforhold lader sig følge og som repræ senterer en slags overgangsstadium mellem højadel og lavadel, nemlig brødrene F rederik Q uitzow til Q uitzow sholm (d. 1622) og E jler Q uitzow til L ykkesholm (d. 1640).
Som udgangspunkt tager vi et om slagsregnskab fra 1601, hvoraf det frem går, at F red erik Q uitzow in octauis trium regum skulle udrede ca. 9 .9 0 0 d. hovedstol og rente i Kiel. Til dæ kning af dette beløb m åtte han opsige 10.000 d., der stod hos danske adelige, nab o er eller slægtninge. D et frem går endvidere af dette om slagsregnskab, at en del af de beløb, F rederik Q uitzow skulle erlægge i Kiel, ikke var egen gæld, men dels en gældspost, han havde arvet efter en slægtning, og som han pålagde sin om slagsforvalter først at efterkontrollere, dels penge for hvilke han havde påtag et sig at kautionere for danske standsfæ ller overfor hol
stenske kreditorer.
A llerede dette eksem pel illustrerer en ræ kke karakteristiske træ k, hvis al
m engyldighed m an hurtigt overbevises om ved arbejdet m ed dette m ateriale.
F or det første kan m an ikke um iddelbart af en gældsbyrdes størrelse udlede debitors svigtende økonom iske evner. H ans M ikkelsens bem æ rkning hundrede år forud om, at den danske adel hang sam m en som æ rtehalm , gælder i denne periode også deres form ueanliggender; F rederik Q uitzow er kun et af m ange form idlende led fra uhyre kom plicerede hjemlige gæ ldsforhold til det holstenske pengem ar
ked. N etop denne form for kautionsforpligtelser synes at have været overordentlig udbredt, m en de indebar vist ikke helt sjældent, at herrem anden ikke selv havde noget overblik hverken over sine egne forpligtelser eller andres, forsåvidt som fæ drenes økonom iske synder i sådanne tilfælde naturligvis blev n edarvet til intet
anende arvinger.
L sig selv vidner disse kom plicerede tran sak tio n er givetvis om adelsm andens og hans arvingers uvilje m od at gæ ldsforpligtelserne ram te hans godsbesiddelse, m en de rø b er tillige et andet ganske k arakteristisk træ k, m angelen p å kapital og en forbløffende ringe likviditet. K autionsforpligtelserne kunne m an naturligvis holde sig skadesløs for ved indførsel i debitors gods eller ved refusionskrav til debitors sekundæ re kautionister eller disses arvinger, m en det er påfaldende, at
F rederik Quitzow selv kun kunne dække sit øjeblikkelige behov for kontante m idler ved at opsige hjemlige lån af sam m e om fang som de betalinger, han skulde udrede i Kiel. Følgerne af disse opsigelser bredte sig som rige i vand til slægtninge og naboer; en af debitorerne, svogeren K nud G yldenstjerne til A agaard, der i øvrigt selv m åtte drages m ed en gæld p å 9 6 .0 0 0 d. efter sine for
ældre, reagerede m ed bøn om henstand. H an gjorde opm æ rksom på, at andre kreditorer havde opsagt i alt 28.0 0 0 d., og - føjer han til - »gieffuer ieg ether well sielff thennd leiglighedt at betencke, at ieg icke lennge saa kand hollde det och lide enn th rib u tatz ep th er enn annden, h uorforre ieg p a a th et vennligste er begierenndis, att ther m otte thiltennckis nogen guode m iddel och ra a d t m ett dett første, ieg kannd icke saa lennge bliffue ved vden m inn storre schade«. H vad
enten disse gyldne m idler blev »tiltænkt« eller ej, er det dog en kendsgerning, at hverken K nud G yldenstjerne eller F rederik Quitzow evnede eller m agtede at frigøre sig økonom isk, og at de begge drog en m eget bred kreds af standsfæ ller m ed ind i dette indviklede spind af gældsforpligtelser.
1622 efterlod F rederik Quitzow ved sin død sine økonom iske forhold i m onu
m entalt kaos; end ikke en offentlig p roklam a for at efterspørge hans »gælds vidtløftighed« 1624 afklarede noget, navnlig vistnok fordi broderen E jler Q uit
zow ligeså vidtløftige pengesager hindrede, at skiftet blev afsluttet før 1634.
E jler Q uitzow havde sam tidig det uheld, at en ræ kke andre slægtninge og kredi
to rer afgik ved døden i løbet af 1620erne, således at han selv stod i en aldeles håbløs situation, da hans svoger, H olger R osenkrantz, vistnok i 1627 m åtte træde til m ed lån og kaution. D et er netop disse gæ ldsforhold, der bragte Holger Ro- sen k ran tz’ økonom i p å gloende pæle gennem 1630erne, således som vi kan af
læse det i fru Sofie B rahes regnskabsbog. 1636 opgør H olger R osenkrantz sit tilgodehavende til over 12.000 rd., m en trods rettertingsdom m e og kongelige påm indelser lykkedes det E jler Quitzow at m anøvrere sig udenom , og først efter hans død 1640 kunne gælden likvideres ved indførsel i Lykkesholm .
Hele dette virvar af lånetransaktioner, som i dette tilfælde strakte sig over 4 0 - 5 0 år, er både ganske lærerigt og sikkert også karakteristisk. F o r det første viser det os, at gælden efterlod E jler Q uitzow s enke og børn i trange kår. E n ken, fru A nne Brahe, m åtte gradvis afhæ nde de stum per af sin m ands gods, som det ved skiftet lykkedes at redde fra kreditorer og arvinger; selv døde hun i arm od i et hus i Bogense 1664. B ørnenes skæbne fo rtab e r sig i uklarhed, men F red erik Q uitzow s sønner m åtte gå i civil eller m ilitær em bedskarriere for at skaffe sig et udkom m e, et utvivlsom t ikke ganske unorm alt fænom en blandt ti
dens »R itter von H abenichts«.
E ndelig er det bem æ rkelsesvæ rdigt ved de tran sak tio n er, vi her h ar fulgt, at m edens F red erik Q uitzows og delvis også broderens gæ ldstransaktioner ensidigt præges af de dyre pengelån i Kiel eller h a r k arak ter af form idlingsled fra Kiel til sekundæ re kreditorer i D anm ark, er dette træk om trent forsvundet i H olger R o sen k ran tz’ låneforhold i 1630erne. H an låner ganske vist stadig i Kiel, men disse lån konverteres åb en b art bevidst til indenlandsk gæld hos adelige slægt
ninge, på snapstinget i V iborg eller hos borgerlige, således at det sidste elem ents betydning er stæ rkt voksende, om end aldrig dom inerende. L ånekildernes stru k tu r er altså i færd m ed at skifte k arak ter efter kejserkrigen; lånene p å K ieler- m arkedet reduceres og erstattes gradvis af indenlandsk adelig eller borgerlig kapital.
Disse konklusioner m å foreløbig drages m ed absolut reservation; selvom de allerede nu lader sig underbygge på forskellig vis, ved vi endnu ikke, hvor stor alm engyldighed de har. M it hovedindtryk fra beskæftigelsen m ed disse sager går dels i retning af, at gældsafhængigheden af K ielerm arkedet h ar væ ret hastigt voksende fra 1580erne, indtil m an næ rm ede sig kriseagtige forhold i 1620erne, dels tyder m aterialet på, at den latente kapitalm angel nok inddrager et meget b red t udsnit af den danske adel, men i sidste instans ikke m indst h ar ram t de sm å godsejere. På den anden side banede kapitalm angelen åb e n b art også vejen for godssam ling for danske og - m åske m ere forbigående - holstenske adelige.
De holstenske k red ito rer var håndfaste term insspekulanter af internationalt form at, og efter alt at døm m e præges gældsforholdene til Kiel ikke blot af vok
sende om fang i årene op m od kejserkrigen, m en også af, at det højere in tern a
tionale niveau, den holstenske pengerente repræ senterede, lå i overkanten af, hvad det danske adelsgods kunne afkaste. M an kunne un d er disse om stæ ndig
heder m åske have im ødeset en regeringsreaktion m od kapitalflugt, og det er vel også betragtninger af den art, der h ar foresvævet Vedel i hans ofte citerede be
m æ rkning 1591 om den danske adels tiggergang i Kiels gader. 1 hvert fald frem hæ ver h sn jo netop det uheldige i at ty til denne dyre lånekilde frem for
»selvhave.«
M en et regeringsinitiativ lod vente på sig trods stadige drøftelser i rådet. Først d a situationen i begyndelsen af 1620erne udartede til kaos, greb regeringen ef
fektivt ind. M an k an pege på, at en ræ kke m eget store gældssager netop da synes at have chokeret sam tiden, m åske navnlig O tte C hristoffer R o sen k ran tz’
»m ærkeligt store gæld« af ca. 100.000 rd., en sag, der fik indirekte politiske aspekter, forsåvidt som Ellen M arsvin m åtte påtage sig at likvidere hans holsten
ske gæld på 7 4 .0 0 0 rd. m od indførsel i hans gods. M en nok så betydningsfuldt m å det have været, at det danske landbrug sam tidig havde været ram t af af- sætningskrise 1 6 1 8 -2 0 og produktionskrise 1 6 2 1 -2 3 , at det internationale pen
gekaos og handelskriser ved trediveårskrigens udbrud også nåede vore b red d e
grader.
E fter flere års overvejelser blev resultatet en gæ ldsforordning 1623, der tillod opbydelse af jord fra 25. ja n u ar 1624 - altså efter udløbet af den påfølgende om slagsterm in - selvom den stadig fastholdt kreditors ret til at søge kautioni
sterne frem for at m odtage opbydelsen. D enne gæ ldsforordning sondrer hverken mellem fri og ufri eller mellem danske og holstenske kreditorer, m en det er be
m æ rkelsesværdigt, at rettertin g et sam tidigt helt æ ndrede sin praksis overfor hol
stenske gældsbreve. H vor m an hidtil havde afvist klager over ublu renter med henvisning til, at gælden var stiftet udenfor kongerigets grænser, lagde m an nu
ganske konsekvent skellet m ellem »kristelige« og »ukristelige« ren ter ved 7 ° /o .
G æ ldsforordningen og den nye dom spraksis virkede trods enkelte holstenske protester og et vistnok relativt stort antal holstenske indførsler i Jylland de følgende år, alt i alt efter sin hensigt; ikke blot blev renten for kielerlånene tvunget ned, m en navnlig synes de nye retningslinier at have virket restriktivt, idet de holstenske lån i hvert fald p å øerne synes at være blevet stæ rkt red u cerede allerede i 1630erne. Å rene under kejserkrigen præges af alm indelig p en geknaphed, og endnu en forordning 1632 besvæ rer sig over vanskeligheder ved at finde kautionister og ved at o pnå rimelige vilkår for brugeligt pant. D en tilla
der derfor kautionisten at sikre sine fordringer ved u n d erp an t i fast ejendom med ret til konvertering til ejendom sret, såfrem t lånet blev m isligholdt. Endelig tillod den allerede nævnte forordning 1641 borgerlige at o pnå m idlertidig indførsel for gæld og åbnede altså nye kreditm uligheder.
G ennem landstingenes skøde- og panteprotokoller, af hvilke den jyske starter 1624, den sjæ llandske 1632 og den fynske 1647, får vi im idlertid et konkret indblik i denne gældslovgivnings funktion, og også dette m ateriale bestyrker de allerede antydede æ ndringer i gæ ldsstrukturen efter kejserkrigen, selvom disse protokoller sikkert langtfra udtøm m er den adelige gældsstiftelse. F ø rst og frem m est frem går det af skøde- og p anteprotokollernes m ateriale, at den lå n givning, de repræ senterer, overvejende baseres p å en a rt hypoteklån (her forstået som realkredit m ed sikkerhed i u n d erp an t i fast ejendom ). D en norm ale p ro cedure i tilfælde af borgerlige lån og hyppigt også ved lån m ellem standsfæ ller var da den, at en adelig indtrådte som kautionist mellem debitor og kreditor, således at lånene blev rentebæ rende, og at den adelige kautionist indtrådte som panttager subsidiæ rt ejer i tilfælde af misligholdelse.
Tabel I: Pant og pengelån 1631-1660.
Sjæ lland Fyn
A n ta l
lå n gsn . i rd. B orgerl. kapital A n ta l
lån gns. i rigsd. Borger.
ka p ita l
1631-35 . . . 24 1547 27.8 % _ _ _
36-40 . . . 41 1388 13.7 % — _ —
41-45 . . . 20 1567 14.0 %* — — —
46-50 . . . 34 2803 33.0 % 26 2016 47.0 %
51-55 . . . 23 2304 25.1 % 49 1052 34.4 %
1656-60 .. . 26 3548 45.9 % 36 1945 12.9 %
I alt ... 168 365.926 rd. 111 170.675 rd.
* G u n d e R o s e n k r a n tz ’ lå n ik k e m e d re g n e t i p c t.-b e re g n in g e n .
Som helhed tyder navnlig det sjællandske m ateriale på, at der h ar fundet en varig stigning sted i borgerlige lån i de sidste årtier inden enevælden. D en store procentsats på Sjælland 1631—35 kan være et udslag af pengeknapheden under kejserkrigen, m en p å den anden side peger de jæ vnt stigende tal på, at kautions-
institutionen og adgangen til indførsel h a r b an et vejen for borgerlige kapitaludlån til adelige til erstatning af de holstenske lån. D et betyder naturligvis ikke, at borgerlig kredit havde været ukendt tidligere; det vil være velbekendt, at der foreligger adskillige vidnesbyrd af denne art, og arbejdet m ed dom sbogsm ate- rialet giver et levende indtryk af denne gæld i ordets snævreste betydning af konsum ptionsgæ ld, gæld for vareleverancer eller utilstræ kkelig afregning i leve- rencer fra herregårdene.
Selvom de store tal i begyndelsen af 1630erne vel også kan være udtryk for konvertering af gæld af denne art i overensstem m else m ed den nye lovgiv
ning, optræ der denne gældstype forholdsvis sjæ ldent i ren form i p an teprotokol- lerne. O ftest synes der netop at være tale om realkredit, og ved siden af de høj
adelige kreditorer, som vi senere vender tilbage til, er det d a ganske naturligt overvejende købstæ dernes og K øbenhavns patriciat, vi træ ffer her; på F yn T h o m as R iisbrigh og C ornelius H am sfort, på Sjælland ubetinget københavnske køb
m ænd og akadem ikere, Blasius M øller, H ans H ågensen og hans enke M argrethe R osenm eyers, H ans C hristensen H um blek og b landt akadem ikerne især univer- sitetspolitikeren T hom as Fincke. U den at adelen blev ført ud i absolut dom ine
rende afhængighed af borgerlig kapital m å vi d a fastslå, at de borgerlige lån h ar spillet en sikkert helt afgørende betydning ved etableringen af det hjemlige kapitalm arked, som skøde- og panteprotokollerne viser os; m en standsprivile
gierne satte foreløbig en snæver grænse for borgerlig ekspansion og banede før 1660 snarest vejen for højadelig godskoncentration, godserhvervelser i tilfælde af at lånene blev m isligholdt.
U ndersøger m an nem lig de adelige k reditorer og kautionister, vil det hurtigt vise sig, at de d an n er en ganske hom ogen gruppe på Sjælland og Fyn. Interesse i økonom isk sårb are naboers gods kan have været et stæ rkt incitam ent, m en på Sjælland træ ffer vi desuden som en særlig gruppe perso n er som F red erik Pars- berg til V ognserup, O tte B rahe til N æsbyholm og Niels T rolle til T rolholm , alle rigsråder, lensm æ nd og store godsbesiddere. Vi er ikke i stand til udfra m a
terialet at danne os noget udtøm m ende billede af deres låneforretninger, men det er bem ærkelsesværdigt, at de optræ der m ed nogenlunde ensartede låne
betingelser, hvadenten der er tale om lån eller kaution. R entefoden er den n o r
m ale p å 6 %>, hvorim od »panteprisen«, den vurdering hvortil un d erp an tet blev ansat i gældsbrevet, gennem gående og uden større variationer androg ca. 50 °/o af jordvæ rdien. I m ange tilfælde optog gæ ldsbrevene tillige en vurderingspris af godset for tilfælde af indførsel, no rm alt 4 0 - 5 0 rd. pr. td. h tk., d.v.s. 7 5 - 9 0 °/o af den gældende jordpris. H er m øder vi altså påny træ k af hypoteklån m ed betydelig sikkerhed, låneform er, der stillede kreditorerne - og det vil her sige en snæver kreds af rigsrådsadel - særdeles gunstigt.
O m stæ ndighederne taler således for, at det virkelig lykkedes at etablere et h o ld b art indenlandsk kapitalm arked efter kejserkrigen, hvorim od afhængighe
den af Kiel synes at være blevet lettet, i hvert fald p å Sjælland, m en også i Jylland og på Fyn, selvom d et holstenske elem ent h er synes at have spillet i det m indste
forbigående en noget større rolle. M en bag p anteprotokollernes lån aner vi tillige i om rids en d eb ito rstru k tu r på Sjælland og Fyen. D et klientel, der søgte lan d s
tingene, er øjensynlig ikke tilfældigt, ligesålidt som k reditorgruppen var det. D et er stadig den sam m e kreds, der optager lån, og selvom der blan d t låntagerne også optræ der højadelige - G unde R osenkrantz til V indinge, O tto G øye til T ure- bygård og V incens Bille til V albygård for at nævne de m est prom inente - er det tydeligt, at de sm å godsejere og adelsenkerne h ø rer til det faste klientel. I 1630- erne og 40erne m æ rker vi stadig uro om kring Paslichernes R ønnebæ ksholm og G revensvænge, der efterhånden helt glider over til rigsadm iral Pros M und og hans enke, E dele U rne »som de, der h ar m est at fordre«. P å tilsvarende m åde virker det iøjnefaldende, at adelsenker så hyppigt m å søge lån, antagelig fordi den gældende lovgivning først og frem m est tilgodeså arvingernes rettigheder, eller fordi likvidering af gæld ved m andens død decim erede hendes eksistens
m uligheder så stæ rkt, at godset gradvis m åtte sm uldre bort.
Sam ler vi de 31 adelige, der i årene 1 6 3 1 -4 5 registrerer lån på det sjællandske landsting, kan vi i 27 tilfælde identificere deres h a rtk o rn efter rostjenestetaksa- tionerne 1638. A f disse 27 personer besad i hvert fald 18 m indre end 250 td.
htk., 4 mellem 250 og 500 td. og kun fem over 500 td. Det er altså overvejende den ringeststillede adel, der m åtte ty til lån, antagelig i det lange løb på bekost
ning af deres jordegods, således at vi herigennem kan iagttage én side af gods- k oncentrationsprocessen. K om m er vi derim od ned efter 1645, h ar vi ikke læn
gere tilsvarende sam m enligningsm uligheder, m en det er dog klart, at vi nu for
uden den tradetionelle gruppe også m øder m ere prom inente hartkornsbesiddere i realtivt større tal både på Sjælland og Fyn. F oruden G unde R osen k ran tz kan vi m øde eksem pelvis H ans Lindenov til Ivernæs (8.700 td. htk.), fru Ingeborg A renfeld til Selsø (1.200 td. htk.) og Jacob G rubbe til Røgle (910 td. htk.).
Skellene udviskes altså gradvis, og hertil svarer det også, at lånenes gennem snitsstørrelse stiger noget, i hvert fald på Sjælland.
Som helhed finder vi altså ganske m arkante skillelinier i adelens gældsstiftelse endnu i den sidste generation inden enevældens indførelse. M aterialet synes i h vert fald indtil 1645 at understrege rigsrådsadelens dom inerende stilling. M en tilbage bliver dog den kendsgerning, at det trods de højst kaotiske forhold op im od kejserkrigen ikke blot lykkedes at trænge den holstenske kapital bort, m en også at skabe et hjem ligt kapitalm arked. H verken det høje, holstenske rente
niveau eller gældslovgivningen 1623-41 giver tilstræ kkelig forklaring, selvom lovgivningen nok h ar sin væsentlige andel i de fastere og roligere ram m er om gældsstiftelsen, vi træ ffer i 1630erne. D erim od er det givet, at adgangen til b o r
gerlig kapital h ar spillet en overm åde væsentlig rolle i denne periode; dette er allerede tidligere understreget af andre forskere og m å påny gentages p å gru n d lag af de holdepunkter, bearbejdelsen af skøde- og p an teprotokollerne giver.
M en sam tidig m å vi også føje til, at en helt udtøm m ende forklaring tillige fordrer, at resultaterne kædes sam m en m ed de erfaringer, undersøgelser af adelsgodsets økonom iske udvikling kan give os.
De bevarede godsregnskabsserier er im idlertid få; de repræ senterer m åske næ ppe én p rocent af det sam lede antal adelsgodser; de dæ kker udelukkende høj
adelige bedrifter eller institutionsgodser, og de lider desuden af andre skæv- hedsm om enter. G odser som V allø-Lellinge, K jæ rstrupgård på Tåsinge og Skin- nerup ved K ertem inde er nok adelsgodser, m en de blev drevet af E llen M a r
svin, K irsten M u n k og dennes børn, således at regnskabsserierne fra 1620erne og 1630erne m a tages m ed et vist forbehold. Egentlige, private godsregnskaber indskræ nker sig d a til et fåtal, de rantzauske regnskaber fra Jylland, Selsøs 1633/
34, regnskaber fra C orfits Ulfelds T o ru p i Skåne 1 6 4 7 -5 8 og endelig fra Kaj Lykkes godser ved m idten af 1650erne. H ertil kom m er så endelig de herlufs- holm ske skoleregnskaber, som driftsm æssigt næppe er altfor typiske.
R epræ sentativt er m aterialet altså ikke, selvom dets bearbejdelse p å ingen m åde u d elukker værdifulde m uligheder for indblik i godsdriftens økonom i. M en sam ti
dig rejser disse godsregnskaber tillige en ræ kke kritiske og m etodiske problem er, som jeg ikke kan gå ind på i enkeltheder, m en m å indskræ nke m ig til at antyde.
I sig selv repræ senterer regnskaberne blandede naturalie- og pengeregnskaber, der gør en ensartet bearbejdelse vanskelig. Som vi senere vender tilbage til, er det penge- og vareom sæ tningen, der fra vort synspunkt h a r størst interesse, m en som kontrol h ar jeg dog foretaget en system atisk gennem regning af et enkelt godsregnskab ved hjælp af gældende priser og A ren t B erntsens takster, uden at det dog h a r forrykket den balance, penge- og vareom sæ tningen angiver.
H idtil h ar kun dr. Fussing forsøgt driftsøkonom iske beretninger over sådanne regnskaber, m en hans hovedsynspunkt var at tilvejebringe ho ld ep u n k ter for, hvad den ren t landbrugsm æ ssige drift af de rantzauske godser i Jylland kunne af
kaste. H ans beregninger blev vanskeliggjort derved, at regnskaberne selv dels sam m enblander kapitalregnskab og driftsregnskab, m en han nåede dog til det re sultat for G jessingholm , at udbyttet pr. tønde h a rtk o rn faldt fra 1.5 rd. i 1619 til m indre end 0.5 rd. ved m idten af 1650erne. Disse udbyttetal kan vi stille over
for sam tidens egne vurderinger, der i hvert fald i 1620erne og vistnok også se
nere synes at have o p ereret m ed en driftsindtæ gt af ca. 1.5 rd. pr. td. h artk o rn , svarende til en forrentning af ca. 2 .5 -3 .0 % af godsværdien.
M en disse beregningsm etoder h ar deres begrænsning fra vort synspunkt. G jes
singholm var en ensidig øksnebedrift, der netop stadig kræ vede kapitalinveste
ring, og endvidere synes det netop at have væ ret norm en i 16. og 17. årh u n drede, at godsejeren disponerede aldeles suveræ nt over godsets varesalg, u n d er
tiden ved langfristede k o n trak ter, m en ofte navnlig ved kortfristede oplagringer af korn eller overstaldning af kvæg m ed henblik p å udnyttelse af sæsonprissving- ninger. H yppigt stod der kun m eget begrænsede pengem idler til fogedens disposi
tion, og selv hvor varesalget føres over godsregnskabet og pengeoverskuddet føres til indtæ gt p å det følgende års regnskab, forekom m er det fra vort syns
p u n k t — m en stadig i m odsæ tning til dr. Fussings — naturligt, at godsets varesalg II
inddrages i driftsberegningerne, n år det netop gælder at undersøge, hvad godset h a r k unnet yde sin ejer.
A nlægger vi altså rent adelsøkonom iske grundsynspunkter, har det vist sig nødvendigt at udarbejde norm aliserede driftsberegninger over godsernes penge
om sætning; den om sætning, der foregik internt, og bevægelserne i naturaliebud- gettet m å naturligvis på den anden side stadig sam m enholdes m ed pengeregn
skabet og benyttes som et instrum ent til kontrol og nuancering af det billede, de norm aliserede regnskabsopstillinger kan give.
H ertil kom m er endvidere andre, rent økonom iske forhold. D et frem går m eget k lart af regnskaberne, at godsernes p ro d u k tio n ganske overvejende sigtede på kom m ercielt salg. M en selv m ed forbehold af de ikke helt uvæsentlige uligheder, som ligger mellem institutionsgodser som H erlufsholm og private adelsgodser, er det allerede på forhånd ganske indlysende, at også k onjunkturbestem te va
riationer m å gøre sig stæ rkt gældende i m aterialet. D en danske adelsgodsbedrift var jo ikke - som f. eks. den langt m ere ekstensive estniske godsdrift - ensidigt baseret p å k o rnproduktion, m en netop p å et stadigt sam spil m ellem k o rn d y rk ning og øksneopdræ t, som bedst og kortest kan karakteriseres ved A nders Billes velkendte bem æ rkning om, at øksneopdræ ttet var adelens m est givtige indtæ gts
kilde, og at det specielt var nødvendigt, n år k o rn p ro d u k tio n en svigtede.
I denne henseende kan vi ikke lade os nøje m ed, at øksneproduktionen h ar krævet langsigtet investering. D et synes efter de bevarede regnskaber kun at have været et fåtal af de stude, som opsættes til staldfodring, der h a r væ ret lagt til p å hovedgårdene selv. N o rm alt ligger kapitalinvesteringen i opkøbene om efteråret enten lokalt eller på kvæ gm arkeder, og gevinsten indgik det følgende år.
1 m odsæ tning til korn p ro d u k tio n en krævede øksneopdræ ttet altså en kapitalinve
stering fra hovedgårdens eller ejerens side. Savnede m an kapital, enten fordi k o rn p roduktion eller kornsalget slog fejl eller fordi ejeren m anglede likvide m idler, kunde m an ikke investere i øksneopkøb, et forhold, der navnlig m od slutningen af perioden lader sig spore i regnskaberne. E ller om vendt: K unde m an forudse, at kornproduktionen eller kornprisen ville slå fejl, kunde m an under gunstige om stæ ndigheder investere tilsvarende m ere i studeopkøb, også et for
hold, der afspejles i godsregnskaberne.
D et sam spil, A nders Bille antyder, b estår altså såvel i positiv som i negativ retning, og det lader sig ganske k lart følge i godsregnskaberne gennem den vekslende vægt, der tilfalder de to hovedproduktionsgrene. D et er um iddelbart indlysende, at disse variationer m å hænge m eget nøje sam m en m ed k o n ju n k tu r
svingningerne, m en jeg m å h er indskræ nke m ig til at resum ere hovedtenden
serne ganske sum m arisk. Som helhed bør perioden fra århundredskiftet til stats
om væ ltningen deles i tre hovedafsnit, pedioden indtil trediveårskrigens u dbrud, d a korn p ro d u k tio n en rø b er tegn p å stagnation og jævne eller svagt faldende priser sam m enholdt m ed 1580ernes og 1590ernes voldsom m e svingninger, m en til gengæld en noget forøget vægt på øksneproduktionen, som afspejler sig i den
parallelle beskyttelse af adelens øksneopdræ t og den liberalisering af studeeks
porten, som lovgivningen antyder mellem 1604 og 1623, og som m åske også forklarer den ekstrao rd in æ rt store studeeksport mellem 1610 og 1620.
Den anden konjunkturfase falder nogenlunde sam m en med trediveårskrigen, d a den internationale efterspørgsel, Polens begyndende tilbagegang og m åske ikke m indst den svenske restriktions- og toldpolitik i Ø stersøom rådet skabte m u
ligheder for en lettere profit-inflation for den danske p roduktion af korn, og hvor øksene i hvert fald indtil de sidste år af 1630erne stadig forblev af største vigtighed. B åde prisniveauet og korneksporten synes under alle om stæ ndigheder at have ligget væsentlig højere mellem 1632 og 1643 end de første tyve år af årh undredet. Endelig afløses den kortvarige krigskonjunktur fra om kring 1643 påny af en krisepræ get situation og da af varig k arakter. K ornprisfald, som fo r
m entlig bl. a. skyldes de østbaltiske om råders billige m asseproduktion, efter- krigsdepression og fald i såvel øksne- som k orneksport kendetegner denne sidste etape. De hjem lige reak tio n er overfor det internationale k onjunkturforløb er alt
så ganske m ark an te, og det vil sikkert af m etodiske grunde derfor være n ø d vendigt at fastholde denne tredeling af perioden, når vi skal forsøge at vurdere de økonom iske æ ndringers indflydelse på den danske adels økonom i på gru n d lag af det godsregnskabsm ateriale, der står til disposition.
Tabel II: Øksnepriser 1 6 0 1 -1 6 6 0 (Index på grundlag af sølvpris).
H e r l u f s h o l m !
D a n z i g H a m b u r g
O p k o b
1601-10 ...
11-20 ... 100 2 1 -3 0 ...
3 1 -4 0 ... 113 4 1 -5 0 ... 124 1651-60 ... 133
Sa l g
100 109 98 122
111 100 122 107 147 164
80 100 103 71
F r a n k f u r t * ) | A m s t e r d a m
101 97
100 100
178 112
133 125
142 139
104 135
* I F r a n k f u r t o k s e k ø d s p ris , e lle rs p ris p r. o k se.
Tabel III: Rugpriser 1 6 0 1 -1 6 6 0 (Index i g, sølv pr. rd. dansk).
i
A m s t e r d a m
n
D a n z i g
in
S jæ ll.
I V R eval
P r i s r e l a t i o n s n i v e a u A m s t e r d a m = 100
II | I I I | IV
1601-15 . . 100 100 100 100 68 69 55
1632-36 . . 122 103 124 118 58 71 53
3 7 -4 2 . . 129 124 133 123 66 72 53
4 3 -4 7 . . 116 112 126 104
66
76 494 8 -5 2 . . 190 199 196 213 72 72 62
1653-57 . . 117 111 81 102 63 47 47
D et m å dog straks understreges, at vor udgangsposition ved overgangen til det 17. århundrede m å være svag, navnlig fordi vi bo rtset fra nogle isolerede stum per ikke h ar bevaret godsregnskaber fra det 16. århundrede. K un så meget turde stå klart, at sam tidig m ed, at adelsvældet nåede sin absolutte kulm ination under form ynderstyret 1 5 8 8 -9 6 , præges den økonom iske situation af vanske
ligheder, der ræ kker langt udover de snævre lavadelige kredse, og hvis konse
kvenser vi allerede h a r k unnet måle i den å b en b art hastigt voksende gælds- ophobning fra 1580erne. D et er ganske sikkert korrekt, n år m an har peget på, at herregårdsbyggeriet, voksende levestandard og adelens udenlandsrejser under h ø jkonjunkturen i sidste halvdel af 1500-tallet h ar stillet for store krav til ind
tægter og form uer; konsum ption og u frugtbar investering m å givetvis have oversteget adelens økonom iske ressourcer, selvom m an ikke m å være blind for, at de unge herrem æ nds uddannelsesrejser m å have været en nødvendig forudsæ t
ning for både adm inistrationens m odernisering og for tidens kulturelle standard.
På den anden side er det nok endnu for tidligt at generalisere for stæ rkt om adelens økonom iske situation ved udgangen af 1500-tallet. D en sidste generation af det 16. århundrede er en periode, der ikke blot præges af stigende agrarpriser og profitinflation, m en også af hastigt svingende konjunkturer. E t træk, der falder i øjnene, n år m an beskæftiger sig med det m eget spredte m ateriale i regnskaber, dom bøger og privatarkiver fra denne periode, er adelens spekula- tionsprægede tran sak tio n er m ed godsernes vareproduktion. M an foretager oplag
ring af korn og overstaldning af stude i stort om fang, og m an ak k o rd erer ganske kom m ercielt m ed danske og frem m ede købm æ nd om godsernes vareproduktion udfra k lart overlagte kalkulationer over kortsigtede prisæ ndringer eller sæson- prissvingninger, ikke m indst i krisesituationer. D et gælder både højadelige som C hristoffer G øye, hvis udnyttelse af kriserne 1 5 8 6 -8 7 vi kan følge i hans ko rre
spondance m ed sine fogeder, og Esge B rock, hvis tran sak tio n er omhyggeligt er registreret i hans dagbøger; m en det gælder også udpræ get sm ågodsejere som Peder C hristiernsen Dyre, hvis regnskaber fra Fyn 1 5 5 3 -5 8 rø b er ganske h ånd
faste m etoder; i hvert fald tillod »nådigherren« sine fæstere at afløse deres lan d gilderestancer un d er krisen 1 5 5 6 -5 7 til m arkedspriser, der repræ senterer krisens kulm ination.
Spekulationer af denne type er m eget karakteristiske; de afspejler den økono
miske side af herrem andens lovfæstede ret til at gøre sig sit gods så nyttigt som han kunne. F orm odentlig er transaktionerne som helhed faldet fordelagtigt ud, forsåvidt som de er en ganske fast og typisk bestanddel i selve system et, men fejlslagne k alkulationer k an vel heller ikke udelukkes. P å m ange m åder kunne m aterialet tyde på, at der i årtierne om kring 1600 snarest h a r været tale om overudnyttelse af gunstige k o n ju n k tu rer p å e t tidspunkt, d a de i sig selv var ved at ebbe ud eller æ ndre k arak ter; kapitalbehov og forbrug h ar vokset sig større end afkastningen af investeringerne kunne bære. D et er d a næ ppe hel
ler tilfældigt, at jordprisstigningen efter på det næ rm este en fem - eller seks
dobling siden 1540 o p h ø rer om kring 1600; de usæ dvanligt høje priser, vi
kender fra de første årtier af årh u n d red et, vidner snarere om højadelige speku- lationsopkøb og godsslagtning.
Tabel IV : Jordværdi (rd. pr. td. htk.).
K øbsvæ rdi P an tep ris* )
1 6 01-20 ... 74.4 -
2 1 -3 0 ... 57.5 - 3 1 -4 0 ... 58.5 28.3 4 1 -5 0 ... 56.5 27.9 5 1 -6 0 ... 52.1 31.1 6 1 -7 0 ... 47.4 -
1 6 71-80 ... 41.4 -
S jæ lla n d .
G år vi med disse ikke altfor lyse perspektiver in m ente over i det 17. å rh u n dredes første årtier, kan vi tage vort udgangspunkt i Skinnerup, som C hristian IV købte 1616, og som p å dette tidspunkt kun var et ganske lille gods. 1620 bort- forpagtede han godset til H ans O ldeland til T rellerup og nogle år senere atter til O densekøbm anden A ugustinus Ebbel, i begge tilfælde for 752 d. curant, et tal, d er efter m ine beregninger synes at forudsæ tte, at m an h ar kalkuleret m ed 5 °/o afkastning af godsets kapitalvæ rdi. S am m enholder vi im idlertid dette tal m ed de bevarede regnskaber 1616/17 og 1618/19—19/20, vil m an ved beregning af vis ca. 2.5 % , 2.1 °/o og 3.2 % , og selv V allø-Lellinge, hvor jeg h a r fore
taget en stikprøvevis beregning for regnskabsåret 1623/24, synes kun at have givet fru E llen M arsvin ca. 3.8 % af godsets kapitalvæ rdi, altså betydeligt u n d er den af sam tiden anslåede norm på 5 % .
A t m an p å Skinnerup i 1616/17 m å foretage opkøb af sæ dekorn, kan hænge sam m en m ed ejerskiftet, og ved regnskabets afslutning i april 1617 resterede der kun ubetydelige m æ ngder korn, m en allerede det følgende å r lå lidt over en tredidel af korn p ro d u k tio n en usolgt tilbage, og i april 1620 nåede kornlageret en størrelse, der svarede til et helt års produktion. A fsæ tningskrisen h ar m ed andre o rd gjort sig gældende - et forhold, vi i øvrigt også træ ffer p å H erlufsholm - hvorim od den endnu re t ringe ø ksneproduktion ikke m æ rkes af krisetegn.
F orm odentlig fo rk larer afsætningskrisen 1 6 1 8 -2 0 således delvis de m eget be
skedne driftsudbytter p å Skinnerup. M en selv i bredere perspektiv h a r de første tyve år af det 17. århundrede næ ppe væ ret altfor gunstige. M edens H erlufsholm s varesalg endnu 1585/86 overvejende havde væ ret baseret p å k o rnproduktion, er salget - form odentlig bl. a. tak k et være A rild H uitfeld - 1 6 1 1 /1 2 -1 7 /1 8 nået op p å Vs af det sam lede varesalg, og 1 6 1 6 /1 7 -1 9 /2 0 p å ru n d t regnet 60 % , kornsalget derim od næ ppe 20 °/o af om sæ tningen. Sam tidig kan der være grund til at frem hæ ve, at ødegårdsfæ nom enet generelt synes at have væ ret absolut stort i disse år, form entlig fordi fæ sterne h a r haft h å rd t ved at svare deres afgifter.
D er er altså form entlig grund til at konkludere, at disse tyve år h a r væ ret m agre
for k o rnproduktionen, allerede før de m undede ud i afsæ tningskrisen 1 6 1 8 -2 0 og den efterfølgende produktionskrise. Ø ksneindtæ gterne er noget vanskeligere at vurdere. Stiller m an opkøbspriser og salgspriser overfor hinanden, synes fo r
tjenesten m ed frad rag af om kostningerne ved fodring og staldning p å H erlufsholm i disse å r at have andraget ca. 4 0 - 5 0 °/o, p å Sorø kloster ca. 22 % , på Skinne- rup, V allø-Lellinge, GI. E stru p 3 5 - 4 0 % og p å de rantzauske godser noget lignende. F ortjenestem arginen er således tilsyneladende m eget bred, m en også m eget varierende, og vanskelig at vurdere, fordi vi helt savner sam m enlignings- m ateriale fra den foregående periode. F ortjenesten afhæ nger form odentlig helt af produktionens størrelse, m en det er bem æ rkelsesvæ rdigt, hvor stor en rolle øksneholdet spiller 1 6 0 0 -1 6 2 0 på de gårde, hvor vi kan følge den.
G år vi videre frem i tiden til 1630erne og 1640erne, vil det være iøjnefaldende i godsregnskaberne, hvor im ponerende tallene for godsernes varesalg pr. hart- kornsenhed virker sam m enlignet m ed årene 1 6 1 0 -2 0 . E n absolut entydig ten
dens i sam m ensæ tningen af godsernes varesalg lader sig ikke udlede, så meget m ere som de gårde, vi h ar regnskaber fra, er delvis andre end dem , vi hidtil h ar op ereret m ed. Som helhed er k o rn p ro d u k tio n en procentvis, m en ikke i absolutte størrelser m indsket, hvorim od øksneopdræ ttet og sm ørproduktion mængdem æssigt og indtægtsm æssigt repræ senterer en forholdsvis større andel i budgettet. Og selv
om vi fra de rantzauske godser kan følge tilbøjeligheden til at foretræ kke den langt m indre risikable opstaldning af frem m edes kvæg frem for egen produktion, er intensiteten i øksneopdræ ttet klar p å V allø-Lellinge, Skinnerup og R osenholm , hvor den lærde H olger R osenkrantz i sidste halvdel af 1630erne m åtte hellige sig en stæ rk udvidelse af kvægholdet for at kom pensere de tab, hans vidtløftige svogers gældsanliggender p åførte ham . M an o p k ø b er ikke blot kvæg lokalt, m en p å m ark ed er over hele landet, p å Fyn form odentlig bl. a. fordi den lokale opkøbspris h ar været tilstrækkelig lav til at det fortsat kunne betale sig at im portere stude fra Sjælland og Jylland.
P å godskontoret på B reitenburg anslog m an nettofortjenesten ved eget øksne- opdræ t i disse år til 1 0 -2 0 % , ved opstaldning af andres kvæg til 35 °/o. D e øvrige godser giver tilsvarende beregninger, der veksler m eget lo k alt og år for år, m en som dog gennem gående synes at have ligget på 2 0 - 3 0 % , altså snarest n o get m indre end årene 1 6 1 0 -2 0 , om vi tø r fæste lid til vore beregninger. F o rk la ringen synes at være den, at opkøbspriserne siden 1620 var steget noget hasti
gere end salgsprisen, form entlig et m om ent, d er ved siden af de begyndende afsæ tningsvanskeligheder i slutningen af 1630erne h a r m edvirket til, at øksneop
d ræ ttet i det m indste på øerne synes at have været faldende.
I det store og hele spores der im idlertid intetsteds i det m ateriale, vi her a r
bejder m ed, egentlig krisetegn i årene m ellem 1630 og 1643. Billedet b eh er
skes af en næsten lidenskabelig intensitet i godsdriften p å de højadelige gårde, og i hvert fald p å Skinnerup, K jæ rstrupgård og Vallø er m an endda i stand til del
vis at bestride godskøb og om fattende bygningsarbejder over driftsregnskabet.
Som helhed tyder m aterialet på, at det absolutte h ø jdepunkt ligger om kring
1 6 3 6 -3 7 . Sam lede rentabilitetsberegninger er det derim od vanskeligt at fore
tage, enten fordi flere af godserne foretager ret om fattende kapitalinvesterin
ger i disse år via driftsregnskabet, men også fordi vore godser sjældent benyttes som opholdssted af ejeren, hvilket kan have påvirket n aturalieregnskabet i u n o r
m al retning.
A f interesse i denne forbindelse er det, at C hristian R antzau i 1640erne lod foretage en ræ kke beregninger over sine jyske godsers afkastning, d a han over
vejede at sælge dem . G o d sk o n to ret på B reitenburg nåede til en forrentning på m eget næ r ved 5 % , et tal, der viser, at m an i højadelige kredse h a r anset denne procentsats for en realistisk vurdering ved begyndelsen af 1640erne. De 5
°/o kan m an stille overfor den gængse udlånsrente på 6 % , og vi m å da m ed g odskontoret p å B reitenburg drage den slutning, at denne forrentning m åtte an ses for rim elig i betragtning af den sikkerhed, som kapitalinvesteringen i jord bød sin ejer. 1 m odsæ tning til E ngland svarede pengerenten her i landet nogen
lunde til jo rd ren ten ; m en ligesom her anså m an den sikkerhed jordbesiddelsen gav ejeren for tilstræ kkelig til at betragte en forrentning på 5 % som rimelig, og no get lignende gælder vistnok også for Sverige. K on fro n terer vi disse tal m ed bereg
ninger over de bevarede godsregnskaber fra Selsø og Skinnerup i disse år, vil de vise sig nogenlunde at holde stik. P å Selsø vil en beregning m ed visse usikker
hedsm om enter resultere i en forrentning p å ca. 5.3 °/o af godsets kapitalvæ rdi 1633/34, p å Skinnerup derim od noget varierende tal, 1 6 3 2 /3 3 -3 4 ca. 4.5 °/o, 1637/38 ca. 5 °/o, det følgende år 4.5 %>. P å V allø-Lellinge h a r en stikprøve
beregning 1637/38 givet 5.6 %>, altså m ed alle forbehold for Skinnerup og V allø-Lellinge henved 40 % mere pr. godsenhed end om kring 1620.
Selvom konklusionerne m å drages m ed den yderste varsom hed, tyder regn
skabsm aterialet fra disse godser på, at den danske højadel i 1630erne og de første år af 1640erne h ar kunnet nyde en række forholdsvis gunstige år, navnlig sam m enlignet m ed perioden 1610—20 og sam m enlignet m ed den polske adel, for hvem nedgangen såvidt m an kan skønne netop h ar sat varigt ind allerede 1620.
D en danske højadel synes at have været i stand til at overvinde de kritiske år om kring 1620, antagelig netop på grund af D anm arks relativt gunstige placering i de internationale k o n ju n k tu rer i disse år, og m an kunne i denne forbindelse gøre opm æ rksom på, at hovedgårdsudvidelserne påny tager fat i 1630erne navnlig på Sjælland og L olland.
Skellet ved 1643 er valgt u d fra den forudsæ tning, at det nogenlunde falder sam m en m ed prisstigningernes afslutning, og konjunkturom slaget. Inden vi sp ø r
ger om disse æ ndringer registreres i godsregnskabsm aterialet, m å det straks frem hæves, at hovedparten af de regnskaber, der står til disposition, atter er andre end dem , vi hidtil h ar arbejdet m ed. R egnskaberne fra K ay L ykkes godser, H evringsholm og E stru p lu n d i Jylland, R antzausholm på F yn og et enkelt fra Gisselfeld d an n er nu foruden H erlufsholm grundstam m en, m en de dæ kker kun ret korte perioder.
A tte r h er kan vi im idlertid iagttage, hvorledes først produktionskrisen 1649,
dernæ st afsæ tningskrisen og de drastisk faldende priser p å korn sæ tter deres spor i regnskaberne sam tidig med at ødegårdsproblem et påny toner frem i alvorlige form er. På H erlufsholm , hvor m an nu ganske åb en b art h ar haft svært ved at opnå kapitelstakst for høsten, svinder kornsalget hastigt ind og m å kom penseres ved andre indtægter. Sm ørsalget spiller en noget stigende rolle, hvorim od øksne
opdræ ttet bem æ rkelsesvæ rdigt nok nu ikke længere ekspanderer. A t dets andel i varesalget ikke destom indre stiger noget, skyldes udelukkende, at øksneprisen påny stiger efter stilstand eller svagere fald fra slutningen af 1630erne. F ra andre godser ved vi, at frem m ede opkøbere fra 1 6 4 6 -4 7 eventuelt m ed danske k ø b mænd som kom m issionæ rer begynder at foretage direkte opkøb p å de danske herregårde, antagelig som A lbert Olsen antog fordi danske købm æ nd ikke havde tilstræ kkelig kapitalstyrke til selv at finansiere kvæ gudførslen; m en det at de d an ske herregårde således opnåede internationale priser for deres kvæg hindrede ikke øksneeksporten i at falde, m åske bl. a. fordi heller ikke herrem an d en læ n
gere rådede over tilstræ kkelig kapital til den investering, o pdræ ttet krævede.
Selvom H erlufsholm ikke sælger direkte til udenlandske forhandlere, m en fore
træ kker at benytte en forordning 1649, der tillod salg af slagtestude til køben
havnske slagtere - en forordning m an i øvrigt overskred ved at sælge også i andre sydsjæ llandske købstæ der - gælder det tilsyneladende netop her, at m an ikke længere disponerer over tilstrækkelige m idler til studeopkøb.
D riften på K ay L ykkes godser er vanskeligere at vurdere, dels fordi husfø
relsen og hovedgårdsdriften her h ar m ere grandseigneurpræ g end p å de godser, vi hidtil h ar beskæ ftiget os m ed, dels fordi driften af de jyske, fynske og sjæl
landske godser delvis synes at have skullet supplere hinanden driftsm æssigt og økonom isk. R entabilitetsberegningerne giver 4 .5 - 5 % for øksnegårdene Hev- ringholm og E struplund ved m idten af 1650erne m od 3.9 % på korngodset R antzausholm og antagelig endnu m indre på Gisselfeld, der havde specialiseret sig i et m ere luksusbetonet opdræ t af heste. U dover forskellene m ellem de tre fo r
skellige godstyper er det derim od endnu m ere vanskeligt at spore egentlige kri
setegn, bl. a. sikkert p å grund af m aterialets utilstræ kkelighed, m en sam m enlig
ner vi de første regnskabsår m ed regnskaberne fra svenskekrigens tid vil vi gan
ske naturligt kunne følge, hvorledes overskuddet forvandles til underskud, m en så m eget desm ere påfaldende er det, at m an dog endnu 1659/60 og 1662/63 på H evringsholm og E stru p lu n d h a r kunnet inkassere 2 .0 -2 .5 % i udbytte, på R antzausholm dog betydeligt m indre, nem lig ca. 0.4 % i 1661/62. A t Kay L ykke kunne o p n å så forholdsvis gunstige resu ltater kan hænge sam m en m ed, at h an endnu h ar været i stand til at foretage de nødvendige kapitalinvesteringer, at foretage øksneopkøb p å Sjælland og Fyn til opdræ t p å H evringholm . D e relativt høje udbyttetal for H evringholm og E stru p lu n d angiver således kun, hvad en godsbedrift u n d er de gunstigst m ulige betingelser h a r k unnet yde, og selv d a lig
ger disse tal snarest lavere end de driftsoverskud, vi kender fra Sjælland og Fyn i 1630erne. Ikke destom indre frem går det k lart af konfiskationskom m issionens opgørelser af K ay L ykkes bo efter hans fald, at hans økonom i h ar væ ret be
lastet m ed tunge gæ ldsbyrder. Værdien af hans jordegods opgøres 1663 til ca.
38 0 .0 0 0 rd. m od en sam let gældsbalance på ca. 186.000 rd., d.v.s. ca. 48 % af jordegodsets værdi. Kun så meget er givet, at m ajestæ tsprocessen likviderede en af landets største godsejere, om hvem sam tiden m ente at vide, at han stillede sig kritisk overfor det nye styre, uden at der deri ligger nogen antydning af et årsags
forhold; m en sam tidig likviderede m an på en m åde også en højadelig tradition, d er havde sine rø d d er i Esge B rocks, hans m orfaders, og faderen Frans Lykkes storgodsejerposition.
Selvom vi stadig m å drage konklusionerne m ed stærke reservationer, tyder m aterialet dog på, at vi for højadelens vedkom m ende m å lægge det afgørende skel ved m idten af 1640erne, hvorim od der nok kan være grund til at under
strege, at denne konklusion ikke kan have alm engyldighed for den danske adel som helhed. Det regnskabsm ateriale, vi h a r arbejdet m ed, er ensidigt højadeligt, og det er jo netop karakteristisk, at den m enige adels krav om rigoristisk h ån d hævelse af standsprivilegierne og adelens erhvervsprivilegier kronologisk helt trodser de skel, vi h a r valgt af konjunkturm æ ssige grunde. Spørgsm ålet er im id
lertid, om vi ved at koordinere de parallelle undersøgelser af godsbesiddelsesfor
hold, gældsforhold og økonom iske udviklingslinier, vi h ar anstillet, kan kom m e en besvarelse noget næ rm ere, selvom det endnu næppe er m uligt at skønne over, hvor stor alm engyldighed denne helhed vil få.
A llerede det indtryk, kildem aterialet giver af den danske adel fra 1580erne til kejserkrigens udbrud, bæ rer præg af økonom isk ustabilitet og af hektisk gælds- aktivitet, d er synes at have inddraget langt bredere kredse end gældsstiftelsen m åske i sig selv berettigede til. Spekulationspræ get godssam ling på højadelige hæ nder supplerer billedet, og det m å foreløbig stå som en m ulighed, at disse sym ptom er netop kan tolkes som udtryk for, at den jævne adels forarm elsespro- ces h ar taget fart fra 1580erne, og at det er denne proces, hvis konsekvenser vi kan iagttage i den godskoncentration, vi kan dokum entere fra 1625. Og selvom den kritiske situation forud for kejserkrigen også stræ kker sig dybt ind i den egent
lige højadels ræ kker, m å det dog stå fast, at der for dens vedkom m ende nok finder en stadig vekslen sted i dens sam m ensæ tning og godsbestand, m en at der ikke kan være tale om nogen u afb ru d t og u n u an ceret nedgang fra 1600. Krise- sym ptonerne afløses efter kejserkrigen af en kortvarig Indian sum m er; der ska
bes et indenlandsk k apitalm arked ved hjælp af højadelige og borgerlige penge
m idler, og det forekom m er mig sandsynligt, at forklaringen m å søges i den relativt lette profit-inflation, som trediveårskrigen og den svenske østersøpolitik skabte grundlag for i D anm ark, m en den økonom iske velstand i 1630’erne og de første år af 1640erne h a r un d er alle om stæ ndigheder væ ret et fænom en, der h a r været begræ nset til en snæver, om end stadigt vekslende gruppe af rigsrådadel - og kunne m an tilføje: lensadel - , og selv denne velstand gik tab t efter den k o rt
varige h ø jk onjunkturs udløb.
E t af de m ere iøjnefaldende træ k i denne proces er da for adelens vedkom m en
de standsbegrebets definitive opløsning i den periode, vi beskæ ftiger os med.
S tandscirkulationen mellem adel og bondestand spiller naturligvis stadig en vis rolle; n år m an endnu ved m idten af det 18. århundrede kan støde på en »vel
byrdig m and« som husm and i Vendsyssel, er det udtryk for en sådan cirkulation.
M en på den anden side er det også klart, at den sociale differentiering af adelen først og frem m est m å sættes i relation til det ekspanderende bypatriciat i K ø
benhavn og købstæ derne; det er denne gruppe, den m enige adels krav på b e
skyttelse rettes m od ved stæ nderm øderne. Standsprivilegierne er m ed andre ord blevet et unaturligt skel i første halvdel af 1600-tallet; den økonom iske og sociale lagdeling af adel og borgerstand havde gjort dem til et fossil, men sym bolsk kan vi sam m enfatte denne proces ved at stille borgerstandens erklæring
1560, hvori den placerer sig som »fattige lem m er under E ders m ajestæ t og D a n m arks adel«, overfor det københavnske patriciats krav 1658 på »lige adgang til officia og honores m ed adelen«.
Vi kan ikke fordybe os i virkningerne af standsprivilegiernes bortfald 1660;
det er ad forskellige veje m uligt at beregne adelens tab af gods i h artkorns- størrelser, og går vi (term inologisk) ud fra, at »den gam le adel« repræ senterer den adel, der levede og virkede 1660, synes dens godstab i 1660erne at have andraget om trentligt en trediedel af den sam lede godsm asse, et tab, der måske kan tages som en art slutfacit af den økonom iske situation, der kendetegnede adelsstanden ved standsprivilegiernes bortfald. M en godstabet registrerer kun én side af adelsvældets boopgørelse. En anden og ikke m indre væsentlig faktor er den form ueforringelse, jordprisfaldet efter 1660 afspejler; m edens det privilegere
de jcrd m ark e d gennem hele første halvdel af det 17. århundrede trods alle om skiftelser havde form ået at opretholde et fuldt stabilt jordprisniveau, bragte p ri
vilegiernes bortfald, ustabiliteten i den økonom iske situation og i besiddelsesfor
hold i forbindelse m ed de slette landbrugskonjunkturer efter 1660 et øjeblik
keligt fald på 2 5 - 3 0 % .
D et er næppe endnu m uligt at sam le adelsvældets opbrud i en enkelt form el;
helhedsbilledet præges af stadigt krydsende linier og kræ ver omhyggelig n u ance
ring, m en krisen havde dybe rø d d er i standsopløsningsprocessen gennem hele det 17. århu n d red e, og den kastede sam tidig også skygger over de første generatio
ner af enevælden. M en om den danske adel i 1660 h ar kunnet finde forsonende sider ved situationen p å sam m e m åde som Fuggerne skal have følt sig beæ ret ved at gå fallit sam m en m ed kongen af Spanien, kan vel være tvivlsom t nok.
