Lokalhistorisk litteratur
Vald. Andersen:Registertil Malt Herreds Tingbøger 1657-1719.
Ingensteds kommer manforrige tidersjævne mandså nær som i tingbøgerne. Derfor er de i høj grad betydningsfulde både for kulturhistorien og
personalhistorien.
Mendet kræveT
næsten en lystfiskerstålmodighedatfinde frem til det,man søger. Nogle år¬gange af Skast herreds tingbøger er trykt og forsynet med om¬
fattende registre. Men hovedmassen er ikke trykt og bliver det vel aldrig. Dertil er de danske tingbøger for omfattende. Det må derfor hilses medglæde, at Vald.Andersen har udarbejdetoven¬
nævnte register. Ved hjælp af et særegent nummereringssystem kan man finde frem til hver lokalitet eller hvert emne eller sag, der er omhandleti tingbøgerne. Søgervi f. eks. oplysninger om
Gerndrup, servi,stedet har nr.023. Dette tal må vi så eftersøge fra side 6 og bogen ud, hvor der erhenvisninger til hver eneste tingdag i 1657-1719 og de på disse dage behandlede sager. 023 finder vi da første gang behandlet tingdagen 20. oktober 1660
osv. Eller vi tager emnet Svenskekrigene 1657-60 og finder dem påtilsvarende måde,emnetharnr.115, hvoreftervilederosfrem til, atde erbehandlet 11/9 og6/10 1660. Hvor der ersærlig gode oplysninger om personer, står der et p ud for tallet. Andersen har altså givet en nøgletil tingbøgerne. Selve tingbøgerne findes
i Landsarkivet. Det var at ønske, at andre herreders tingbøger
måttebliveregistrerede eftersammekode. Hæftet er nr.8blandt
voresmåskrifterogkoster 10 kr.
Af Danmark, historiskBilledbog er2. bind nu udkommet, og de følgende to bind, der afslutter værket, ventes at udkomme i indeværende år. Det er direktøren for Frederiksborgmuseet,Jør¬
gen Paulsen, der har udvalgt billederne, mens rigsantikvarP. V.
Glob ogErik Kjersgaard har forfattet teksten i 1. bind, i det nu
foreliggende 2.binder det professor Svend Ellehøjog museums¬
inspektør Finn Askgaard, i 3. bind bliver det rigsarkivar Johan Hvidtfeldt, mens 4. bind skrives af bibliotekarKristianHvidt og
professor Ole Karup Pedersen. I det glimrende udstyr med en fremragende billedteknik kommer de smukke billeder rigtig til deres ret. Heri2. bind, der behandler tiden 1523-1750, kan man ikke undgå at beundre den vidunderligt fine gengivelse af den sidste katolske biskop Iver Munks ligsten i Ribe domkirke, ud¬
ført af Odense-mesteren Claus Bergendnuiden katolske prælats velmagtsdage. Med tilsvarende beundring nyder man de øvrige billeder sammenmed denkorte, menpræciseogletlæselige tekst.
Værket giver den voksne en bekvem oversigt over vort lands historie, og i skolerne vil den være et levende og anskueligt hjælpemiddel iundervisningen,ja, den burde stå deri klassesæt.
Da det er D. H. F. der udgiver værket, kan vore medlemmer få det til favørpris ved henvendelse til Dansk Historisk Fælles¬
forening,Ribisvej7, 2820Gentofte. (Sei øvrigtvedlagte liste over
bøger fra D. H. F.).
Dansk Provins Bogtrykkerforening har ianledning af forenin¬
gens 75 års beståen udsendt et overmåde smukt udstyret fest¬
skrift: Til Digsom lever lækker. En Antikvarisk Kogebog, trykt hosRosendahl, Esbjerg,ogskrevet af Gurli AndersenogMogens Bencardogmed illustrationer -heraf flere farvelagte - af Thor¬
mod Kidde. Alle opskrifter, de ældste gårtilbage til 1690, erind¬
samlet iSyd-og Sønderjylland,de flesteer fra Ribe Antikvarisk Samlings egen håndskriftafdeling. I indledningen vises, at bogen
er »et kulturhistorisk spejl for en lilleverden: at mætte menne¬
skene«. Der gøresrede både for køkkenredskaber ogfor varme¬
kilder. Det hedder, at komfuretgav mulighed for at være en er¬
statning for bageovnen, da det indeholdt en lille ovn. På landet
ialt fald varede detnu længe, inden den mulighed blev realiseret.
Påvel alle gårde bagte man den lange række rugbrød i »æstuer
ovn« langt op i dette århundrede, ogder bagtes også »hvedkåg«
og »sejtebrød«, ja, undertiden småbrød. Opskrifterne samler sig
om: de våde varer, suppe, fisk, steg, kage, kaffebord, nationale
retterog recepter (gode råd). Mellem afsnittene er der indflettet poetiske stykker om mad af bl.a. M. P. Rostoch, Falster, Stub, Ussing o.
fl.
- Fanø-retten Sakku(k) brugtes i ældre tid også på fastlandet i Sydvestjylland, Holsten og vist Nordtyskland, hvor dejen dog tillige blandedes med rosinerog blommer, den kaldtes også schiffsbudding. Der er en kærkommen liste med ordforkla¬ringer.Denkunne godt have drejetsigom mere end blotmadens ingredienser. Mange vil f. eks. nok studse ved »Hidtzige« øjne (s. 167), dvs. betændte øjne,eller ved Oxel, d.e. knude, byld; det
står næppeheller klar forret mange, hvad dermenesmed fisker¬
nes »fiæle-hualte baade« (s. 27). Udtrykket stammer fra, at fiskerne forat beskytte deres last af tørfisk modregn ogsøvand rejsteen beklædningoverlasten, medetfint navnkaldtes denen
»combarte« (en slags kasse). Man kan fuldtud slutte sig til for¬
fatterens ønske om,at læsningenmåblive enfornøjelse og»god kulinarisk inspiration«. I sig selv er bogen nemlig både på den
ene og den anden måde en stor lækkerbisken, selv for kræsne bibliofiler.
Mark og montre 1969. Knud Jensen har i museerne undersøgt jernalderkar med kors under bunden og finder, »at det ikke var
udsmykning, jernaldermanden tænkte på, da han lavede stre¬
gerne«, for de kunne jo ikke ses, når karret var i brug. Derfor gætter Jensen på, at korset skulle beskytte både kar og indhold mod onde magter.Karrene ernæstenalle fra førromersk tid, altså
tætind modbronzealderens
soldyrkelse. Han henviser da også til
helleristningernessolbilledermedkors ogfinder forøvrigtlerkar
og lerkarfremstilling langt ned i tiden i forbindelse med korset,
ligesom han behandler de korsmærkede surdej fra vor egen tid
ogden overtro,der knyttedes dertil. En række artikler samler sig
om grubehuse, små kælderagtige bygninger, fortrinsvis fra vi¬
kingetid og ældre middelalder. H. ]. Madsen giver en almindelig indføring i emnet, Aino Kann Rasmussen skriver om Vilslev¬
husene, Mogens Bencard om Okholmhusene og Niels Thomsen
om grubehuse i Esbjerg. De findes tit side om side med store stolpebyggede huse,rummeroftevæveredskaberogtydes jævnlig
som vævehytter. Nogle har dog væretvirkelige boliger for men¬
nesker. De eraltså, som H. J. Madsen skriver, ikke »noget enty¬
digt fænomen«. Hvem har da boeti disse fattige lave småhytter?
- Det forekommer mig, at undersøgerne har overset en nogen¬
lundesamtidig skildring af samfundstilstandene i Norge, som vel
ikke harværet væsentlig forskellige fra vore, nemlig digtet Ries- thula. Selvfølgeligerdet etdigt. Men det er ikke opdigtet, at der dengangvartrestænder: trællei egetbo, bønderi større huseog jarler medensal. Rig (Hejmdal) erpåvandringogkommer efter¬
hånden ind til tre ægtepar og bliver ved husmoderen stamfader til detrestænder.Omtrællestanden hedder det:
»Hankom tilenhytte, halvtgabed doren, ind toghanvejen, ildvarpågulvet;
der sadetpar,
pjaltet klædte, oldefar,oldemor, udslidtebegge.
dergiknufrada
ni måneder.
Sonfikkonen,
sortihuden, hanblevvandost, hedsåTræl«.
Han havde rynket hud, knoklede hænder, lange hæle og lu¬
dende ryg, men blev storog stærkog dygtig til at arbejde. Han blev gift med Tir, og fra de to nedstammer trællene. I sammen¬
ligningmed trællens lille hytte er bondens hjem en hal, altså en størrebygning.Vævningvarjustikke trællearbejde, selvom træl¬
kvindernevelogsåkunne blivesattil det. Rigsthulalader bonde¬
konen svinge »sinrok, devævre arme til vadmel spandt«.- Kor- neliusTacitusbehandleriGermanienogsåboligerogtrælle. Hver
træl harsitegetbo, trælleneernærmestenslagsforpagtere. Hans oplysningom,atgermanerne graver»sighuler under jorden,som de dækker foroven med et tykt lag skarn« mod kulde, kan ikke gælde grubehusene, derjofor størstedelen ragede op overjorden.
Han skriver da også, at fjenderne ikke kan finde, hvad der er
skjult dér. Grubehusene kunne ikke skjules. Ved Tacitus' skil¬
dring kommer man snarest til at tænke på kælderen ved Grøn¬
hedehuset (se Palle Friis og Per Lysdahl Jensen i Kuml 1966).
Jernalderbonden har ikke boet i grubehusene. Det har trællene.
Lokalhistorisk litteratur
Hvorharde ellers boet?-Videre skriver Bencardomde småstav-
bægere, drikkekar i middelalderen og senere, om hvilke der er fundetmange vidnesbyrdi Ribes givtige jord. Jørgen Ahlefeldt- Laurvigskriveromet stortfvrbækken af fajanceiVardemuseum,
somhan daterer til tidenomkring 1740og anserdet forsandsyn¬
ligt,atdetstammerfra Italien. S.-L.ManøeHansenviser,atNiels
Hansen Uhd ved udarbejdelsen afsine mindeblade har benyttet
et litografi fra Det Hoffenbergske Etablissement som forlæg.
H. K. Kristensen har skrevetom vævespjæld og hosebånd samt mindeord om ChristenLyngbo,mensManøe Hansen har skrevet
omHolger Øllgaard.
I Mark og montre 1970 skriver Mogens Bencard om En gård¬
tomt fra førromersk Jernalder, udgravet ved foden af Breum banke i Darum sogn, med tre over hinanden liggende pløjelag med ardspor. Detvar en brandtomt; disse giver erfaringsmæssigt
størst
udbytte, dog
var tomtenslag her
nogetforvirrende. Huset
var 15 m langt og 5 m bredt og som sædvanlig med beboelse i
vest og stald i øst. Under dette fandtes svage rester af et ældre hus. Herved erder føjet endnuen hustomt tilstrøgets ret mange minderomførromerskbebyggelse. AinoKannRasmussen skriver kort om Guldskatten fra Vester Vedsted, Danmarks største guld¬
fund, og bringer et dejligt billede af en del af skatten og sætter fundet ind i en sammenhæng med vikingetidsfundene omkring Ribe. Hans Chr. VortingskriveromFlere grubehuseogandetnyt fra vikingetiden iEsbjerg. Husene undersøgtes samtidig med en forlængelse af Spangsbjerg Kirkevej, så der måtte arbejdes om
kap medvejmaskineme. Skårene gav en datering tilvikingetiden,
men intet om husenes anvendelse. Et af dem tilhørte en mere
sjælden type,
helt rektangulært,
næstenkvadratisk med
sporaf
båderunde stolperogbredeplanker i væggen. Ved Præstegårds- skolen fandtes 5vikingetids grave,i den ene var der endda spor af en bådformet plankekiste. Ikke langt derfra udgravedes yder¬
ligere 5 grave. Her var anvendt dele af både. Egnen har ikke
været folketomt ivikingetiden. På grundlag af et par tyske for¬
skeresarbejder skriverH. K. KristensenombøffelhornsomGam¬
melt importmateriale fra Indien i Varde museum. Bencard be¬
handler En renæssance-tinkande fra Riberhus. Ved Chr. Axel Jensens undersøgelse (se vorårbog XI, 243) blev kanden draget
op af voldgraven. Bencard visernu ud fra et indgraveretskjold¬
mærke,atkanden harværetborgerlig,ogved hjælp af hollandske maleres billederviserhansåre interessant ogfornøjeligt,hvordan
og hvor hyppigtden har været brugt blandt 1600-tallets velbjær¬
gede borgerskab. Knud Prange har minutiøst og samvittigheds¬
fuldt behandlet En adelig kiste—ogetheraldisk problem. Kisten findespå Esbjerg museum, har 4 udskårne adelige våbenskjolde,
men desuden årstal ogbomærker, derviser, at denerblevetom¬
dannet. Med ligefrem spænding læsermanudredningen,der klart
viserheraldikkensomhjælpevidenskab, der tilmedgiver flere kor¬
rektioner til adelshistorien. Jørgen Ahlefeldt-Laurvig har skrevet
om En smørskål fra faiencefabriken i Kastrup. Skålen er formet
som enblågrønartiskokog erfra Jacob Fortlingsperiode. Denne mands virksomhedskildres.Ahlefeldt-Laurvigresumerer,atsmør-
Lokalhistorisk litteratur
skålen, som nu findesiVarde museum, står i dagsom et eksem¬
pel på Kastrupfajencen i sin bedste periode.-S.-L. Manøe Han¬
sen skriver omHodde skole,som er overtagetafØlgodmuseum.
Her vises planerne for skolens opførelse 1831-32. Som alminde¬
ligt dengang byggedes den på kirkens fortov, hvor et stykke kirkegårdsdige fjernedes. Hervartillige bolig foren»skolekone«, der skulle renholdelokalet, tørre småbørnenes våde strømper og
varme deres frosne fingre. Sådan var det almindeligt på hele
egnen. Fortrinlige billeder viser skolen både ud- og indvendig.
Hoddesogn har med storpietet værnet om sin gamle skole, der
nu ved sit gammeldags inventarerblevet en seværdighed.
I Fynske Årbøger 1969 har Sven Arnvig skrevet om billedsni- deren Anders Mortensen, »Anders Billedhugger«. Ikke alene til¬
slutter han sigden opfattelse, at deter ham, der er mesteren for
altertavlen iTjæreborg kirke,men tillige viserArnvig, atAnders
Mortensenharbrugt kobberstik af Henrik Goltzius'nadverbillede fra1585som forlæg.
En travl borgmester, Egon W. Jensen, har taget sig tid til at skrive jubilæumsskriftet t>Oxbøl Sparekasse 1870-1910«. Han er da også formand for sparekassens tilsynsråd. Også denne spare¬
kasse er barn af en brandkasse, idet den er startet af »Brand¬
foreningen for rørlige Ejendele i de sydlige Sogne i Vester Her¬
red«. Og i den første tid havde den til huse i Billum,hvor der
ikke alene var en velhavende, men også en særdeles vågen og interesseret befolkning. Dens første formand varbrandforsikrin¬
gens formand Chr. Rich, der havde giftet sig til Billum kro og
tidligere havde været lærer og kirkesanger i Ål. 1881 flyttedes kassen tilOksbøl. Indflettetiskildringenfindes en del egnshisto- risk stof. Også det nutidige, der berører denne egn så stærkt, ekspropriationerne og den voksende turiststrøm, er omtalt. Det
mådog bemærkes, atdigteren Th. Lange ikke er en søstersøn af pastor J.Andreassen, Ho, men afpastor A. D. Andresen, præst iHo 1830-39. Kassenharisin 100-årige virksomhed ikkelidt tab af nogen betydning, men har afsit overskud hjulpet forskellige foreninger og gør det inogen grad endnu. Den har haftet godt samarbejde med Varde Sparekasse,ogdet førte til,atdetokasser blev sammenlagt1969, vel navnlig på grundaf forventninger om
enkommendestorekspansioniOksbøl-området.
Vorgode medarbejder, politiassistentKnud Jensen, hari bogen
om Bovs sogn skrevet om »Trolddom og blod, kors i brød og smør, gamle arbejdsformer og skikke, rim og remser« på en levende og nærværende måde. Ribe amts regionaludvalg for et kommendeuniversitetharudsendtetsmukt billedhæfte med tekst af M.Edelbergogfotografier af Palle Sønderstrup: Universitetets placering i det vestjyske landskab. Detviser eksempler på opvok¬
sende skov-ogtræpartier iSydvestjylland.
I Kuml 1969 har Torben Wittgivet en særdeles klar og for en
ikke-hjuler let forståeligoversigtoverEgerhjulog vogne. Herbe¬
handlesogså fundet fra Axel Jensens moselod i Vallund, Ølgod
sogn.Fundeter tidligere omtaltivorårbog (1936,s.4f.) af lærer
H. Øllgaard. Torben Witt opdeler Nationalmuseets jordfundne
Lokalhistorisk litteratur
hjul i 3 grupper efternavets form, der hos Ølgod-hjulet er balu- sterformet ogi hver ende afsluttes med envulst. Ølgod-hjulet er det bedst bevarede i denne gruppe. Noget helt sikkert om date¬
ringen kan ikke siges,konservator Rosenberg mente dog, detvar fra den senere oldtid, hvilket sikkert er rigtigt, da Witt antyder,
at hjulet synes at være i overensstemmelse med en detalje hos den berømte Osebergvogn. Men det kan ikke fastslås, uden at hjulet skilles ad.
Danmarks Riges Breve 1361-63 er udkommet og har som de tidligere bind enkelte spredte oplysninger fra vort amt.Rigeligere
er amtets stof at finde i Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian IIIs Tid, hvoraf 2. bind udkom 1969 (1.kom 1959).
Landsarkivet i Viborg harudsendt Arkivregistraturer 2: Hånd¬
skriftsamlingen. Denneerblevet omordnet,ogdeter registrether¬
over, der nu foreligger. For arkivsøgende vil det være klogt at løbe registret igennem for at se, om Landsarkivet muligvis har manuskripter om det emne, man arbejder med. En del af hånd¬
skrifterneertryktogkan altså studeres hjemme.
Foranlediget af dets 75 års beståen har Landsarkivet i Odense
udsendten nydelig udstyret bogLandsarkivet for Fyn og hjælpe¬
midlerne tildets benyttelse. Bogen indledes med et forord, hvor landsarkivar C. LindbergNielsen på sin kyndige vis skildrer ar¬
kivetshistorie,mensdeterarkivar AnneRiising,der har udarbej¬
det selveregistranteneller førerenoverarkivets indhold,ogdet på
en såreoverskueligogpraktisk måde.Slægtshistorikeren vil bl.a.
mærke sig, at der for hvertpastorat angives for hvilken tid, der findes kirkebøger, så manbehøver ikke at have Nygårds forteg¬
nelse hossig, desudenerderopgivet,hvad der findes af folketæl¬
lingslister og vaccinationsprotokoller og endelig også fæste- og skifteprotokoller for fæstere afembedets jordegods,mensskifterne efter præsterneselvogandre gejstlige som sædvanligtmå søges i provstearkiverne. Somnogetsærligt kannævnes,at iFynsguver- nements arkivligger i sammentrængtog let tilgængelig form alle
sager vedrørende Fyns administration 1816-48. Den såre nyttige bog anbefales på det bedste til alle, der påtænkerat gæste det fyn¬
ske Landsarkiv.
Nordslesvig 1920-70. Historisk Billedbog ved Ole Bech og Eskild Bram. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Detteflotte værkbringerbilleder ogsikre, velskrevne tekster fra
selve genforeningen og til i dag, afspejlende hverdagene i alle facetter. Et særpræg sætterkrigsudbruddet 1939 med det hektiske nazistiske stormløb mod grænsen. Her er afslørende billeder fra de såkaldte»bevægelser«, grænsedragningen,omstillingen fra tysk til dansk administration, billede af oberst Paludan-Miillers bræn¬
dende embedsbolig i Gråsten, hvor han heltemodigt fandt døden
ikamp mod overmagtenogindskrev sit navnvedsiden af denne slægts stolte navne, meget talende er også billedet fra Padborg, hvor en flok befriede kvinder fra Theresienstadt kaster sig over en sæk rå kartofler. Her er markedsbilleder, storvirksomheder
som Danfoss, landvinding, skoler, dronning Ingrid i virksomhed både som kronprinsesse og dronning, »Grønnegården« i Åbenrå
og mændene bag dannelsen af det sønderjyske storamt samt mange, mange andre illustrationer. Her fortælles Sønderjyllands historie og dermed også Danmarks historie i de 50 år. Mange af billederne offentliggøres førstegang. Medvorefremragende bog¬
mænd bag den tekniske side er bogen blevet et pragtværk, der opfrisker minderne for vi ældre og vil være en oplevelse for de
yngre. Den bør have sin plads i hjemmene side om side med Danmark, historiskBilledbog.
En prægtig bog og ligefrem praktisk nytte er Helle Askgaard:
Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970, udgivet af Geografisk Selskab i rækken af dets kulturgeografiske skrifter.
Her gives en samlet skildring af den sønderjyske industri i det
nævnte tidsrum, ogmeget mere end titlen lader ane. I de tre før¬
stekapitler skildres befolkningens fordeling, vækstogvandringer, transport- og kraftmidler og økonomiske forhold som grundlag
for industrien. I øvrigt eret mægtigt statistisk materiale benyttet.
1925-68 er der sket en stadig koncentration af den sønderjyske industriiretning af,at et mindre antal virksomhederbeskæftiger
en stadig større del af de ansatte. 1925 var der en langt større procentvirksomheder med få arbejdere endi detøvrigeDanmark,
men iløbet af40 år sketeenudvikling,sådet blevmere ens. 1920 havde landsdelen i det hele tagetkunringe industri, kapitalappa¬
ratetnedkørt,ogudviklingenvar ganskesvagindtil 1938, derefter gik det langsomt fremad, og efter 1958 skete der endda en stærk industriel udvikling. Alle forekommende grene er behandlet, lige fra de gamle bryggerier og tobaksfabrikker, teglværker osv. til jern- og stålindustrien. Billeder, kort, kurver og tabeller letter overblikketogtilegneisen.
Den flittige historiker dr. G. Japsen har atter udsendt et stort og krævende arbejde: De nordslesvigske sparekassers historie.
Åbenrå, Haderslev, Sønderborg og Tønder sparekasser, stiftet 1818, 1819 og 1820 er Danmarks ældste købstadsparekasser. Der gøres rede for baggrunden for deres opståen og erhvervenes ud¬
vikling. Initiativtageren var den ivrige provst Peter Paulsen i Åbenrå, der troede, at fattigskatten kunne reduceres ved opret¬
telsen afsparekasser, og at disse kunne forbedre de fattiges kår.
1817 åbnedes en sparekasse i Slesvig, også togPaulsen fat. 1818 åbnede han Åbenrå Sparekasse,man håbede især, at tjenestefolk
og håndværkssvende ner ville frugtbargøre deres sparepenge og sikresig deres alderdom,ogat flittige uberygtede indbyggere her ville gøre lån til at begynde et erhverv. 1819 oprettedes Haders¬
lev Sparekasse ved hjælp af byens fattigkollegium, og 1820 kom
Tønder og Sønderborg til. Allerede efter få års forløb viste det sig, atde ikke kunne afhjælpe fattigdommen. Mangik da overtil
atdrive demsom almindeligepengeinstitutter, men gavdoggaver ellerbillige lån til humanitære formål, således indrettede Løgum¬
klosteretfattighus, og senere opførte detethospital for 8 gamle,
ogÅbenrå indrettede landets første børnehave for fattige.I land¬
sognene oprettedes stadig flere sparekasser. Lederne tilhørte i 1830-erne næsten alle slesvigholsteinismen, som da vågnede. Det
Lokalhistorisk litteratur
indvirkede på dispositionerne, ja, 1848 bevilgede Tønder endog
1500mark til køb af våben til denoprørske borgervæbning. Efter krigen måtte der derfor ryddes op. Efter 1864 søgte prøjsiske myndighederat få sparekasserne tilat rette sigefter tyske regler,
men de mødte hårdnakket og næsten enstemmigt modstand. I
1880-erne dominerede de danskeiledelserne,menmyndighederne førtestadig stærkere kontrol,ogda begyndte landsråd Schreiber, Haderslev, for alvor at gøre brug af økonomiske våben i kamp mod danskerne, der oprettedes kredskasser for at støtte tysk¬
heden. Meddygtighed værnede danskerne deprivate sparekassers uafhængighed; også H. P. Hanssens kæmpemæssige indsatsi den anledning, affærerne om kasserne i Åbenrå, Lysabild og Nord¬
borg såvelsomC. P.WolffsogP. A. Calløsarbejde for kassernes moderniseringm. m.behandles. Dererillustrationer,ogomhygge¬
ligeregistreslutter den værdifulde bog.
1.]. I. Bergholt: »Pligtensvej. En sønderjyde i1. verdenskrig«.
Det er beretningenom en dansksindet sønderjydes tunge pligt.
Bergholtergårdmandssøn fra Halk, havde væretpå dansk efter¬
skole, da han1915 som 18-årig blev indkaldtogudviklede sigtil
at blive entapper soldat. Hans af krigenskærpede sanser, klare forstand, skarpe opfattelsesevneoglynhurtige reaktionerreddede
ham både på østfront og vestfront, ja, endog gennem helvedet vedVerdun, hvor han var i yderste linie. Desuden mærker man hansgode humør,også idenmåde, bogenerskrevetpå.Enbarsk
ogbestemt ikkeblødsødentoneherskede iskyttegraven.Ikke blot bliver skyttegravskrigen, atter nærværende for læseren, men her
er envrimmelafsnartspændende,snart komiske træk,etrørende kammeratskab mellem landsknægte,om manvil, menvenner, der
vover livetfor hinanden, omtale af gode, ja, ædle officerer, men ogsåaf ondsindedeogforhadte.Enfolkebog.
H. K. K.
