Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Laila brød tabuet om sit misbrug. Jeg har drukket for ikke at mærke mig selv
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Socialpædagogikkens mange ansigter
– AIEJI-kongres 2009
& Bedste Værste det det
Ved at være familieplejer
Socialp æd a gogen
1 8 0 9
Socialp æd a gogen
2 5 0 9
Nyt danmarkskort
Da de sidste stemmer var talt op efter kommunal- og regionsvalget den 17. november, tegnede der sig et nyt kommunalt landkort. Nye borgmestre, nye byrådsmedlemmer, nye konstellationer og samar- bejdsaftaler.
I næsten 40 kommuner skiftede borgmesterkæden hals. Og det er første gang, at så mange kommuner har skiftet borgmester. Skiftet bliver af mange forskere og kommentatorer tillagt en utilfredshed med kommunalreformen. Det kan også være en del af forklaringen på, at valgets helt store taber – målt i antal borgmesterkæder – er Venstre. Og at vinderen – efter samme parameter – er Socialdemo- kraterne, der med SF’s store fremgang kunne sætte sig på borgme- sterposten i en række kommuner. Man kan have et stille håb om, at det er en generalprøve på det folketingsvalg, vi skal have inde for de kommende to år.
Men uanset partifarverne på det nye danmarkskort, så synes jeg, kommunalvalgets udfald giver grund til optimisme, når det handler om behandlingen af det særlige sociale område. Der er sket et skif- te i byrådslokalerne. Og det skifte skal vi bruge til at fastholde vores dagsorden og vores temaer.
Vi fik sat et solidt aftryk på valgkampen, og har også formået at præ- ge debatten efter valget. Og det skal vi blive ved med. Vi skal fortsat benytte os af de velfungerende, demokratiske kanaler, vi råder over, når vi skal fremføre vores dagsorden. Vi skal benytte os af at være godt placeret i mange af kommunernes MED-udvalg. Vi skal bruge de gode kontakter, vi har direkte til kommunalpolitikerne. Og en- delig er der da også god grund til at glæde sig over, at den røde blok nu har flertal i KL. Det må alt andet lige også betyde, at den sociale dagsorden prioriteres højere fremover.
Vi ser i hvert fald frem til et godt og tæt samarbejde med landets 98 kommunalbestyrelser. Og så er vi i særdeleshed glade for, at så man- ge socialpædagoger er blevet valgt ind: 27 socialpædagoger beri- ger nu 20 kommuner med deres faglighed, viden og sociale engage- ment. Det er da værd at glæde sig over.
Så jeg synes, vi sammen skal sørge for, at det nye danmarkskort gi- ver nye muligheder, nye åbne diskussioner med en bedre priorite- ring og højere til loftet på det sociale område.
Af Marie Sonne Forbundsnæstformand
25/2009
11. december
K omment ar
ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion
Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Maria Rørbæk layout Steven Leweson Stillingsannoncer
Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.
Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i arkivet på www.socialpaedagogen.dk adresse
Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 7248 6000
Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13 Telefax: 7248 6001 redaktionen@sl.dk www.socialpaedagogen.dk abonnement
Abonnementspris 2009:
843,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 37,00 kr. + porto Tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag
42.518 i perioden 1.7.08-30.06.09 Redaktionen af 25/09 er afsluttet den 03.12.09.
Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 01/10 er tirsdag den 22. december kl. 12.
For tekstsideannoncer er deadline til 01/10 onsdag den 16. december.
Foto: thomas søndergaard
Medlem af Danske Specialmedier
27 socialpædagoger beriger nu 20 kommuner med deres faglighed, viden og sociale engagement.
det er da værd at glæde sig over
14 Kollega og alKoholiKer
To advarsler og meget tæt på en fyring – Laila Lyngsø var langt nede og langt ude i sit misbrug, før en samlet indsats fra familien, behandlere og ikke mindst arbejdspladsen fik hende på ret køl igen. Nu fortæller hun sin historie, så andre kan lære af den og bliver bedre til at tackle misbrug hos kolleger.
14 Laila brød tabuet om sit misbrug
17 Jeg har drukket for ikke at mærke mig selv
19 ForretningSudvalget
Socialpædagogerne skal have ny formand. Efter 16 år på posten træder Kirsten Nissen af på kongressen i november 2010. På sit møde sidst i november søsatte Hovedbestyrelsen en proces, der i løbet af det næste halve år skal sætte ord på de opgaver og den profil, den fremtidige ledelse skal have.
19 Forbundet skal ny formand
20 Quiz
66 procent profet
20 medlemmerne
Øget tilfredshed med a-kassens service
22 nye anSigter
Den nye hovedbestyrelse
24 Kommunalvalget
Flere socialpædagogerpå vej ind i byrådene
25 tidSSKriFtet vera Demokrati i praksis og teori
26 SynSpunKt
Socialpædagogisk praksis i demensomsorg
Indhold
04 Faglige nætværK
Fagfæller mødes og meget kan ske… En række af Socialpædagogernes faglige netværk har i løbet af efteråret holdt landsmøder og konferen
cer, hvor der blev udvekslet erfaringer og ideer og talt etik og faglig udvikling. Vi rapporter fra fire af dem: lærerne, kommunale fritidstilbud, aflastningsinstitutioner og fra familieplejerne – og hos sidstnævnte blev der også skrevet i poesi
bogen om det bedste og det værste ved jobbet.
04 Det bedste og det værste
06 Bliver jeg også skizofren?
09 Tænk ikke på en blå delfin
10 Synlighed, opbakning og faglig identitet, tak
11 Dilemmaer på menuen
13 Etik på utallige måder
IllustratIon: Peter Hermann Foto: JoacHIm ladeFoged
Når min plejedatter vågner op og siger: ‘Gid du var min rigtige mor, fordi jeg elsker dig så meget.’
Hun har været her siden hun var to år, og er nu ni år
At vågne op søndag morgen med to snorkende, brune unger ved siden af – selv om man ligger langt ude på kanten
Da vores plejedatter sagde, at ‘nej det vil jeg ikke være med til, for det er ikke okay,’ da nogle andre piger ville lokke hende med til at smide en tredje piges sager i et wc. Så føler man, at det måske lykkes
At være i besiddelse af ressourcer, som man har fået med sig i livet. Noget som man kan give videre til et lille menneske, som engang selv skal være mester i sit eget liv
To gange i år har vi været til konfirmation hos to tidligere plejebørn, hvor plejeforholdet er ophørt for henholdsvis ni og fem år siden, og kontakten med dem er gledet ud. Det var stort at være der, kunne se og mærke, at vi havde en plads i deres liv
At få besøg af dem, der er blevet store og er andre steder – efterskole eller lignende – og de fortæller, at de stod ved en skillevej og valgte rigtigt, fordi de tænkte på, hvilket råd vi ville give
Bedste det
At opleve at plejebarnet giver slip på sin loyalitet og sin ‘pleasing’ og tør udtrykke egne behov
At høre sin plejesøn sige: ‘Hvis jeg skal have en uddannelse,
skal jeg bo hos dig, for du er den eneste, der kender mig rigtigt’
Angsten for at skulle miste den person, som har fået stor plads i ens hjerte
Når plejebørnene ofte har haft negativt samvær med bio-forældrene, og derefter har voldsomme reaktioner, man som professionel skal ‘samle op på’. Det er hårdt arbejde
At opleve at det ikke er barnets tarv, men forældrenes tarv, der er prioriteret fra systemets side
Kuratorer og sagsbehandlere, der ikke tænker på os som en familie
Ja, det er rigtigt, at du skal hjem til din far efter femogethalvt år, og ja, jeg elsker dig, det er ikke mig (os), der har sagt du skulle hjem, og jeg kan godt forstå, at du græder (det gør jeg også). Men det bedste er, at du må komme hver 14. dag, så vi stadig kan se og mærke hinanden
Ikke at være en del af det samarbejdende team – ikke at modtage de informationer, som gør, at jeg kan være på forkant og forberede barnet på, hvad der eventuelt skal foregå
Det er slemt, når man som familieplejer ikke møder forståelse for det, man laver – hvilket kun sker sjældent
Er slåskampene med diverse instanser i forhold til for eksempel hjælpemidler, kurser, supervision osv. osv.
Værste det
Læs flere indslag fra poesibogen på www.sl.dk/poesibog
Den svære børnesamtale er en væsent- lig del af arbejdet som familieplejer. Læs hvordan Gitte, Hanne, Mette og Karina håndterede nogle svære situationer
Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Peter Hermann
g
itte vidste med det samme, at nu var det nu. Nu kom den svære samtale. Midt under middagsmaden. Hendes plejedatter, Lena, så på hende.– Hvordan bliver man egentlig psykisk syg? Er det noget, man kan arve fra sine forældre?
Gitte fangede sin mands blik. I hans øjne så hun det samme, som hun selv tænkte. Der var ingen vej udenom. Den 13-årige pige skulle have at vide, at ja, når begge hendes forældre er skizo- frene, er der også en større risiko for, at hun selv bliver skizofren.
– Det er sådan, at når man har én forælder, der er skizofren, så er der større risiko for, at man selv bliver skizofren, end når man har raske forældre, svarede Gitte.
Efter en kort pause fortsatte hun:
– Kender du nogen, der har en skizofren forælder?
– Ja, det har vi, svarede Lena med henvisning til hende selv og hendes halvbror, Thomas, der også er i pleje hos Gitte – og også sad med ved bordet.
– Og det er sådan, fortsatte Gitte, at når man har to forældre, der er skizofrene, så er risikoen endnu større. Kender du nogen, der har to foræl- dre med diagnosen skizofren?
– Jeg har kun én, udbrød Thomas hurtigt.
– Og jeg har to, svarede Lena.
Så var der stille lidt.
Plejefaderen lagde hånden på Lenas arm.
– Hvad tænker du, spurgte han.
– Det er aldrig noget, jeg har tænkt over før, svarede Lena.
ærlighed er vigtigt
Som familieplejer er den svære børnesamtale en uundgåelig del af arbejdet – og den kommer ikke nødvendigvis på særlige, afmålte tider, men kan gå i gang når som helst.
Under familiepleje-netværkets konference i Fåborg interviewede Socialpædagogen en række familieplejere om deres konkrete erfaringer. Af hensyn til tavshedspligten har vi anonymiseret alle beretninger, så børnene ikke kan genkendes.
Gitte, der altså ikke hedder Gitte, fortæller, at hun var forberedt på den svære samtale, selv om hun ikke vidste, at den skulle foregå under netop dét måltid.
– Min mand og jeg havde talt om, at vi på et tidspunkt ville fortælle vores plejedatter om risi- koen for arvelighed. For det første ville vi alligevel aldrig kunne holde det skjult, for hun ville selv kunne google sig frem til det. For det andet er ærlighed en meget vigtig værdi for os, siger hun.
Fortæl det langsomt
Det var meget bevidst, at Gitte spurgte plejedat- teren om hun kendte nogen, der havde skizo- frene forældre.
– Du kan sige, at det var en langsom måde at fortælle hende det på. Ligesom når politiet kom- mer for at underrette en mor om hendes søns død. De slynger det ikke i hovedet på hende, men spørger først: Er det dig, der er Grethe Hansen?
Har du en søn, der hedder Carl Hansen? Der er sket en ulykke…
Under samtalen gjorde Gitte sig også umage med at gøre det klart, at det bestemt ikke var sikkert, at pigen ville blive psykisk syg.
– Jo mere man gør for at få en tryg barndom, jo mindre er risikoen for at blive syg. Uanset hvornår du bliver bekymret for noget, så skal du tale med os om det, sagde hun.
Siden har Gitte flere gange talt med Lena om skizofreni, og Lena har også grædt over det.
– Og så har jeg selvfølgelig også gjort meget ud af at fortælle Lena, at vi altid vil være der for hende. Uanset hvad, der sker. Jeg har en anden, voksen, plejesøn, der har udviklet skizofreni, og hun kan se, at vi stadig har kontakt med ham.
Forbered den svære samtale
En anden erfaren familieplejer, Hanne, fortæl- ler, at hun gør meget ud af at forberede de svære samtaler – inden de opstår.
Da to af hendes plejebørn var små, døde deres far – og i skifteretten fik Hanne at vide, at han kun var far til den ene.
Bliver jeg også skizofren?
socialpædagogernes netværk for familieple- jere afholdt i slutningen af november landsmøde og konference i Fåborg under overskriften: ‘med barnet i centrum’.
Her var der mulighed for at høre en række foredrag om blandt andet samtaler med børn – og mindst lige så vigtigt var der i pauserne og om aftenen mulighed for at udveksle erfaringer med andre familieplejere.
undervejs opsamlede Fag- bladet socialpædagogen også nogle af familieple- jernes konkrete erfaringer med svære børnesamtaler, som vi gengiver i artiklen
‘Bliver jeg også skizofren?’.
Konference med erfaringsudveksling
Faglige netværK: Familieplejere
– Dengang var Michael alt for lille til at forstå, så det ville ikke nytte noget at fortælle ham, at han havde en anden far. Jeg ville vente med at tale med ham om det, indtil han blev større og selv begyndte at spørge – problemet var bare, at han jo aldrig af sig selv ville spørge om, han havde en anden far.
Derfor nøjedes jeg med at klistre billederne fra be- gravelsen ind i Camillas fotobog, og det begyndte han på et tidspunkt at undre sig over, og så kunne vi tage samtalen, fortæller Hanne.
Hun lægger vægt på, at det altid er plejebør- nene, der skal tage hul på de svære spørgsmål, for så kommer samtalen først, når de er klar til det.
– Især når du taler med mindre børn, er det vigtigt, at du lader dem spørge. Hvis du bare fortæl- ler og fortæller og fortæller, uden at de kommer til orde, har de svært ved at holde fokus og tage det ind, siger Hanne.
hvorfor kan mor ikke passe mig?
Et gennemgående tema for svære samtaler med plejebørn er forholdet til de biologiske forældre:
Hvorfor kan jeg ikke bo hos mor?
– Det kan være meget svært at svare på, for man skal jo ikke genere de biologiske forældre og sige noget dårligt om dem, siger familieplejeren Mette.
På baggrund af en række anonyme inter- views med familieplejere, har vi samlet følgende gode råd til den svære børne- samtale. Vær opmærksom på at alle råd kommer fra helt almindelige familieple- jere – det er ikke sikkert, at alle er enige i, at det er klogt at gøre sådan.
1. samtaler skal være naturlige i dag- ligdagen – så bliver det også mere naturligt at tale om det svære. skab rum til samtalen – gå for eksempel ture med barnet, så I kommer på tomandshånd, skab ritualer som for eksempel en godnatsnak på senge- kanten.
2. Fortæl selv – så får barnet også lyst til at fortælle. når du henter barnet fra samvær, skal du ikke stille hv- spørgsmålet, for så føler barnet, at du er mistroisk overfor samværet, og at det skal stå til regnskab over for dig.
Fortæl i stedet om din egen weekend – så begynder barnet sikkert også at fortælle om sin.
3. sæt en tidsramme. Hvis barnet føler stort ubehag ved at tale om bestemte emner, kan du sige: ’Vi skal bare tale om det i fem minutter. så er det nok.’
På den måde bliver det mindre over- vældende for barnet – og forhåbentlig får barnet oplevelsen af, at det rent faktisk letter at fortælle.
4. lad være med at presse oplysninger ned over hovedet på barnet – vent til det selv spørger. så kan du svare.
5. I nogle situationer er det klogt at tale med flere børn samtidig – så kan det ene barn lytte på de svar, du giver det andet barn. det kan for eksempel være gavnligt, hvis det ene barn er meget bedre til at formulere spørgsmål.
6. Brug fiktive eller faktiske eksempler til at tage hul på samtalen. sig for eksempel: ’Jeg havde engang en ple- jedatter, der altid blev så ked af det, når hun havde været på besøg hos sin mor. Hun ønskede sådan, at hun kunne flytte hjem til sin mor’.
7. det er okay at prøve at gætte, hvordan du tror, barnet har det – at lave hypo- teser. og så afprøve hypotesen. sig for eksempel: ’Jeg synes, det virker som om, du er ked af det, når du har været på besøg hos din mor. Jeg tænker, at du måske savner din mor. er det rigtigt?’.
8. læs bøger om svære emner som for eksempel døden, misbrug eller psy- kisk sygdom. det er en god indgangs- vinkel til samtalen.
9. Hvis barnet ikke kan forstå, hvorfor det ikke kan bo hos sin far eller mor, kan det være god ide at arrangere en sam- tale, hvor både du, forælderen, barnet og måske en fjerde person deltager.
Barnet undgår en loyalitetskonflikt, hvis forælderen selv sætter ord på og siger: ’Jeg kan ikke passe dig’ – i stedet for at det kommer fra dig.
10. Kend din begrænsning – og vid, hvor- når du skal hente hjælp hos andre.
Gode råd til den svære børnesamtale
>
På konferencen gav psykolog og børne- sagkyndig michael storm også nogle råd til den svære børnesamtale:
1. Familieplejeren bør generelt ikke være den, der overbringer barnet beskeden om beslutninger vedrørende anbrin- gelsen – for eksempel beslutningen om, at barnet skal forblive anbragt, selv om det gerne vil hjem til de biolo- giske forældre. Beskeden bør deri- mod overbringes af en anden – typisk sagsbehandleren – mens barnet for eksempel sidder på skødet af familie- plejeren og hører beskeden. På den måde undgår man, at barnet mister overblikket over, hvem der egentlig har ansvaret for beslutningen. Familie-
plejeren kan fremstå som den rene omsorgsperson.
2. Hvis barnet har meget svært ved at tale om et bestemt emne, kan man lade to voksne tale om emnet, mens barnet lytter. det kan for eksempel være plejefar, der siger til plejemor:
’Jeg synes, søren virker meget ked af det for øjeblikket. tror du, det skyldes at…’ På den måde kan man fjerne en del af presset fra barnet, der ikke selv behøver at svare og være så direkte på.
3. det er vigtigt at finde en passende ramme for den svære samtale. det gik for eksempel skidt, da en døgnin- stitution havde udviklet et ritual med
hjemmebagte boller, sodavand og samtale på barnets værelse, når sags- behandleren kom for at overbringe svære beskeder. Børnene kunne slet ikke høre efter, men lukkede af, fordi rammen signalerede hygge, selv om det slet ikke var hyggeligt. da beske- derne blev overbragt i et mødelokale, hvor der højst var et par købekager på bordet, gik det meget bedre med at lade budskabet trænge ind.
4. der findes ingen helt faste regler for den svære børnesamtale. man er altid nødt til at stikke fingeren i jorden og lade det afhænge af den konkrete situation.
Flere gode råd til den svære børnesamtale
– Jeg fortæller min 6-årige plejedatter, Vero- nika, at jeg er sikker på, at hendes mor elsker hende, men at hun ikke magter at passe på hende.
Og at jeg passer på hende.
Veronika har samvær med sin far, og en dag hørte Mette hende spørge ham, hvorfor hun ikke kunne bo hos ham.
– Det er fordi, vi skændtes så meget, sagde han, hvorpå Veronika blev helt tavs.
– Hun plejer nok at kunne spørge ind, så jeg tænkte, at der er et eller andet her, jeg skal følge op på, fortæller Mette.
Bagefter sagde hun, at hun havde hørt Veronika spørge faderen, hvorfor hun ikke kunne bo hos ham.
– Det var fordi min storesøster og jeg skændtes så meget, forklarede Veronika.
– På den måde er børn jo enormt hurtige til at påtage sig skylden, så jeg skyndte mig at forklare, at det var helt forkert – Veronika og hendes store- søster har aldrig boet sammen hos deres forældre.
I stedet gentog jeg, at hun bor hos os, fordi hendes far og mor ikke kan passe på hende, og at vi passer på hende, siger Mette.
Når plejedatteren bliver ældre, håber hun, at faderen vil være med til en samtale, hvor både han, Mette, Veronika og måske også en sagsbe- handler deltager, og hvor faderen så selv kan sætte nogle flere ord på forklaringen om, hvorfor han ikke kan passe sit barn.
drømmen om mor
Flere familieplejere fortæller også, at det kan være svært, når barnet drømmer om, at plejemor er den rigtige mor.
– Hvorfor har du ikke født mig? Det er jo dig, jeg elsker, siger Veronika for eksempel tit.
– Og det er jo en svær samtale, fordi det betyder så meget for hende. Så må jeg jo svare, at jeg har ikke født hende, fordi det har hendes mor jo. Og så viser jeg hende, at jeg er der for hende. At jeg elsker og støtter hende, fortæller Mette.
Karina har 3-årige Clara i aflastning, og hun er begyndt at kalde Karina for mor – og Karinas børn for søskende.
– Jeg fornemmer, at hun har en stor drøm om at være en del af en kernefamilie, og at det er derfor, hun gør det, siger Karina – der samtidig ikke vil ind i en falsk moderrolle.
Derfor reagerede hun helt spontant, da Clara en dag sagde:
– Min mormor siger, at du ikke er min mor.
– Nej, det er også rigtigt. Jeg er ikke din mor, men når du er her, kan vi godt lege, at jeg er er din mor – hvis du gerne vil have det, svarede Karina.
At barnet kan komme i en loyalitetskonflikt mellem mor og plejemor har Gitte oplevet:
– Hvad nu hvis jeg elsker min mor mere end dig, spurgte hendes plejedatter en dag.
– Så elsker du din mor mere end mig. Og det vil aldrig lave om på, at for mig er du min lille pige, svarede Gitte.
Alle de familieplejere, som Socialpædagogen interviewede, er enige om, at ærlighed er alfa og omega.
– Jeg har hørt om plejebørn, der pludselig fandt ud af, at de var anbragt – de troede, at de boede hos deres mor og far. Det går ikke, siger Hanne.
– Det er vigtigt at være åben og ærlig og fortælle hvem, der har født barnet. Hvis man ikke er ærlig, er man jo heller ikke troværdig – og så mister barnet tilliden. n
Sæt fokus på det, du vil have – i stedet for det, du ikke vil have. Sådan lød et af budskaberne i foredraget om KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret, Aner- kendende Pædagogik – der blev holdt på familieplejernes konference i Fåborg
Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
d
e spredte fnis i salen afslører, at i hvert fald en del af de lyttende familieplejere lige nøjagtig har gjort det modsatte af det, foredragsholde- ren Charlotte Sehested, bad dem om at gøre.– Tænk ikke på en blå delfin, sagde jeg – og hvad gør I? I tænker ikke på kaffe, I tænker ikke på frokost, I tænker ikke på pauser, I tænker på blå delfiner, pointerer Charlotte Sehested.
Vi er til den årlige konference i Socialpædago- gernes familiepleje-netværk, der i år havde titlen
‘Med barnet i centrum’.
Her gennemgår Charlotte Sehested hoved- trækkene i KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, der er beskrevet i bogen af samme navn (forfattet af psykologerne Lene Metner og Peter Storgård). Til daglig er Char- lotte Sehested leder på den selvejende institution Lovnsbjergvang uden for Skive, der blandt andet arbejder med KRAP.
tanker, følelser og handlinger
Et af de mange elementer i KRAP handler om, hvordan vores tanker får betydning for vores følel- ser og handlinger.
Charlotte Sehested blæser en model op på power-point:
Fire tandhjul er forbundet med hinanden.
Den første er en situation, der sætter gang i en tanke, der så sætter gang i en følelse, der til sidst sætter gang i en handling.
– Vi skal have fat i tankerne, for i sidste ende er det dem, vi handler på, siger Charlotte Sehested.
Som et konkret eksempel fortæller hun, hvor- dan hun på vej til konferencen kom kørende i sin bil, og pludselig så en politibil i bakspejlet.
Det var en situation, der satte gang i en tanke:
Ups, kører jeg for stærkt, der satte gang i en følelse af let angst, der satte gang i en handling: Charlotte Sehested lettede foden fra speederen og sagtnede farten.
– Men hvis jeg i stedet havde tænkt: Nå, der er en politibil, det var da dejligt, man hører ellers, at der aldrig er politi på gaden, ja, så havde det ikke vakt den samme følelse, og ikke ført til den samme hand-
Faglige netværK: Familieplejere
Tænk ikke på en blå delfin
ling. Så var jeg nok bare kørt stille og roligt videre i samme hastighed, fortæller Charlotte Sehested.
tanker bygger på grundtanker
Tit kan den samme situation sætte gang i vidt for- skellige tanker – der så igen fører til forskellige følelser og handlinger.
En foredragsholder kan for eksempel enten have en indre dialog, der forstærker spændingen ved at stå på talerstolen, eller en, der nedbringer den.
Når nogle af tilhørerne skriver, kan det for eksempel både fortolkes med negative og positive tanker: Enten: De laver nok indkøbslister eller huskelister, eller: De vil gerne huske det, jeg siger.
I bogen ‘KRAP’ uddyber Lene Metner og Peter Storgård, hvordan tankerne i den konkrete situation ofte afhænger af personens grundtanker, altså de tanker, der giver os vore helt grundlæg- gende opfattelser af os selv og verden.
Med grundtanken ‘Jeg er god nok’, vil fore- dragsholderen være mere tilbøjelig til at fortolke situationen positivt end med grundtanken ‘Jeg er ikke god nok’.
Kunne du tænke anderledes?
Bogen giver endvidere en række praktiske meto- der til at arbejde pædagogisk med grundtanker og tanker, så man for eksempel undersøger, hvad man tænkte i en bestemt situation – og overvejer, om man kunne have haft nogle andre tanker om den samme situation.
Under foredraget lægger Charlotte Storgaard også vægt på, at budskaber om, hvad man ikke skal gøre, uundgåeligt sætter gang i tanker om netop det forbudte. Når man ikke må tænke på en blå delfin, tænker man uværgerligt på en blå delfin.
– Derfor gælder det om at sætte fokus på det, du gerne vil have, frem for det, du ikke vil have, siger hun.
Helt konkret er det bedre at sige til en teenager:
‘Pas godt på dig selv’ end ‘Lad nu være med at drikke dig fuld’.
– Ved at skabe mentale modeller af det, vi ikke ønsker, kommer vi faktisk til at tilskynde til det, siger Charlotte Sehested.
Derfor anbefaler hun, at voksne gør sig umage med at fortælle børn, hvad de skal gøre frem for at sige, hvad de ikke skal gøre.
– Hvis vi kun siger ‘ikke,’ skal barnet selv kunne finde den rigtige vej. Derfor er det bedre at sige:
‘Gå stille på gangen’ end: ‘Løb ikke på gangen’, fastslår Charlotte Sehested.
Og hvis du for alt i verden vil undgå at tilskynde nogen til at tænke på blå delfiner, er det meget bedre at sige:
‘Tænk på en gul giraf’. n
hvad er det bedste – og det værste – i dit job?
I dette nummer af Socialpædagogen kan du læse en række bidrag i den poesi- bog, vi havde lagt frem på familieplejer- netværkets landsmøde. men vi vil også gerne høre fra alle andre medlemmer af socialpædagogernes landsforbund:
Hvad er det bedste ved dit daglige ar- bejde? og hvad er det værste?
skriv gerne, hvilket område du arbejder på – skriv for eksempel at du er hjem- mevejleder, lærer på et opholdssted eller misbrugskonsulent.
deltag i debatten på www.socialpaedagogen.dk
Hvis du vil være anonym, kan du sende dit bidrag direkte til redaktionen@sl.dk
Hvordan kan vi fastholde den faglige identitet?
– det var det centrale spørgsmål, da det faglige netværk for lærerne på de interne skoler holdt landsmøde
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Illustration: Peter Hermann
F
or nu at sige det diploma- tisk: Der var nok at tage fat på, da lærernes net- værk blev stiftet sidste år. Og netværksansvarlig Flemming Kjærgaard Andersen udtrykte da også bekymring for, hvad der kommer til at ske, når han til sommer ikke selv længere er fri- købt til at sparke gang i det fag- lige og fagretlige arbejde i for- bundets lærerprojekt.Ordene faldt på andendagen af landsmødet i Fagligt Netværk for Lærere på Hotel Faaborg Fjord, da Flemming Kjærgaard Andersen aflagde beretning for de knapt 50 deltagere fra 23 forskellige interne skoler.
Der er nemlig et stort sam- menfald mellem netværkets arbejdsområde og hans opgaver som frikøbt, påpegede han:
– Det er især arbejdet med lærernes faglighed i projektet,
der har været sammenfaldende med netværkets aktiviteter. En del af de aktiviteter, netværks- ledelsen har deltaget i eller har bidraget til, var ikke blevet gen- nemført uden frikøbet. Derfor er det vigtigt, at den kommende netværksledelse sætter realisti- ske mål for netværkets fremad- rettede aktiviteter – aktiviteter som ikke er afhængig af ressour- cer fra Lærerprojektet, sagde Flemming Kjærgaard Andersen.
Dagen forinden havde forbundsnæstformand Marie Sonne forsikret forsamlingen, at det egentlige lærerprojekt vil bliver fulgt til dørs:
– Vi har ikke tænkt os at slutte her. Projektet skal gøres færdigt og føre til, at jeres felt bliver en naturlig og levende del af forbundets daglige drift. Og her vil vi efter første kvartal i 2010 igen vurdere, hvad der skal til for at løfte opgaven, sagde hun og roste Flemming Kjærgaard Andersens indsats og ildhu.
Marie Sonne pegede også på, at der for alvor er brug for en forening af de faglige kræfter hos de lærere og socialpædago- ger, der arbejder med de udsatte børn:
– Med den samfundsudvik- ling, vi ser, er der desværre intet, der tyder på, at der bliver færre børn og unge med behov for en helhedsorienteret indsats, og vi
må derfor opruste og udøve den tværfaglige indsats, sagde hun.
mere synlighed, tak
I sin beretning på andendagen skitserede Flemming Kjærgaard Andersen de fem hovedopgaver, netværksledelsen i det første år har kastet sig over:
• At skabe mulighed for vidensdeling om teori og metoder for undervisning på døgninstitutioner.
• At skabe synlighed om den særlige faglighed, man har som lærer på en døgninstitu- tion.
• At skabe opmærksomhed omkring de interne skoler og de rammer og udfordringer, man som arbejdsplads står overfor på for eksempel arbejdsmiljø-området og i forhold til det faktum, at man skal håndtere både den sociale lovgivning og folkeskoleloven på én gang.
• At udbrede viden om og eksempler på netværksdan- nelser.
• At arbejde for, at lærerne modtager Danmarks Lærer- forenings fagblade Folkesko- len og Undervisere.
– De første fire opgaver har vi arbejdet med under ét, og det vil også være vores bud på de frem- tidige aktiviteter i netværket, sagde han
Den femte opgave – med de to blade – er ikke lykkedes:
Vi har afsøgt mulighederne, og der er ikke mulighed for at løse den opgave i netværkets regi, konstaterede Flemming Kjærgaard Andersen, men han henviste til, at der på netvær- kets hjemmeside ligger links til fagbladene.
– Man kan diskutere, om vi er nået langt nok – det afhænger jo af ambitionsniveauet. Men jeg synes ikke, der kan være nogen tvivl om, at der er brug for at skabe synlighed om det særlige ved undervisningen af anbragte børn og unge. Det kunne være med til at løfte niveauet, øge sagligheden og give plads til nuancer, hvis vi tog mere aktivt del i den nuværende debat om anbragte børns manglende deltagelse i efteruddannelse – i medierne og i forhold til lokal- og landspolitikere/embeds- mænd, sagde han.
Ved det efterfølgende valg, var der genvalg til Louise Ege- lykke Billesby fra Børnespecial- center 1 og Flemming Kjærgaard Andersen fra Sølyst og nyvalg til Søren Haaber Johansen fra Hjortholm Kostskole.
de så mig
På landsmødets førstedag havde de 50 deltagere i tomands-dia- loggrupper udvekslet ideer og erfaringer fra det daglige arbejde og talt om de største udfordringer, de står med (se tekstboks). Og i det afsluttende oplæg på andendagen om nar- rativ praksis og undervisning gav oplægsholder Martin Nevers fra DISPUK en række eksem- pler på, hvordan man kan gå til nogle af de udfordringer, der kommer fra eleverne.
Der er ikke her plads til at referere hans oplæg, men det indeholdt en opgave til delta- gerne, hvor de to og to skulle interviewe hinanden om en situation, hvor de hver især havde gjort en positiv indsats, der er blevet bemærket, men hvor kollegerne ikke var blevet overraskede over det – hvor der
Faglige netværK: lærere
Synlighed, opbakning og
faglig identitet, tak
På lærer-landsmødets første dag sad deltagerne to og to i dialoggrupper og talte om de udfordringer, de står med i det daglige – i forhold til eleverne og på arbejdspladsen. Hver tomandsgruppe tog stikordsnotater af snakken, og her er et uddrag af udsagnene i anonymiseret form:
• Samarbejdet mellem skole og afdeling opleves svært.
• Forskellen på at være under Undervis- ningsministeriet og socialministeriet og de forskellige fokus på undervis- ning og behandling.
• Manglende sparring omkring lovstoffet.
• Mangler børn – hvor bliver de af? Må ikke sælge pladserne til andre kom- muner, men belægningsprocenten skal være over 95 ellers får det økono- miske konsekvenser.
• Vi bliver ikke taget alvorligt af sagsbe- handlerne. der bliver taget beslutnin- ger uden om vores anbefalinger. Børn i god udvikling fjernes fra institutionen, bare fordi de er i god udvikling. der bliver set lidt for kortsigtet.
• Ny ledelse – tendens til at skolen bliver nedprioriteret: Bange for at fagligheden nedprioriteres yderligere, mødes ikke så meget med lærerkollegerne mere.
• Lærere, der ‘går ned med flaget’.
underbemanding i lange perioder.
Voldelige elever. For mange dage, der
’bare’ handler om overlevelse.
• Stor forandring i elevgruppen, da kom- munen trækker elever hjem (økonomi).
nogle elever kan ikke fungere sammen.
må omstrukturere rammer (skurvog- ne), lejrskole osv. man mangler viden og efteruddannelse om det nye klientel.
• Bekymring vedrørende om vi på insti- tutioner foregiver børnene, at virke- ligheden er struktureret og forudsi- gelig. efter hvilke kriterier ’danner’ vi børnene på døgninstitutionerne?
De daglige udfordringer
altså var positive forventninger, der blev indfriet.
Socialpædagogens udsendte drev lyttende rundt i den kako- foni af positive oplever og kan referere følgende udsagn:
– Jamen, jeg tror, det er blevet bemærket, at jeg lægger meget vægt på en opkvalificering af fag ligheden.
– Jeg er god til at drage omsorg for de børn, der har det skide svært.
– Jeg arbejder hele tiden med, hvordan jeg motiverer børnene til selv at opsøge viden.
– Det er mig, der tager de sværeste samtaler – det er mig, der er bedst til det.
– Jeg er heldigvis ikke overra- sket over, at folk lægger mærke til det…
er jeg ikke lærer mere?
I den afsluttende evaluering på mødet var der ros til arrangø-
rerne og øjensynligt bred enig- hed om at tage hjem og lægge pres på de lærerkolleger, der endnu ikke er med i netværket.
Flere efterlyste mere omtale af lærernes arbejdsfelt her i Socialpædagogen – både fordi det så vil være lettere at få flere med i netværket, men selvføl- gelig også ud fra ønsket om at få afspejlet egen fagidentitet:
– Når jeg slår op i det, er der en helt anden faglighed i bladet.
Jeg griber mig selv i at spørge:
Er jeg ikke lærer mere?, som en konstaterede.
Endelig var der bred enighed om, at det er afgørende for netværkets fremtidige landsmø- der, at der både er en social del og en kursusdel, der giver faglig bagage, der kan tages med hjem til hverdagen – og eleverne.
Dilemmaer på menuen
Fagligt netværK: Kommunale tilbud
Arbejdet i de kommunale fritidstilbud er præget af dilemmaer af den klassiske slags – selv- bestemmelse sat over for sundhedspolitik eller forældreskab for eksem- pel. På det faglige net- værks landsmøde blev der erfaringsudvekslet og ’netværket’
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Illustration: Peter Hermann
d
et er lykkedes, når de unge begynder at lave netværk’uden om’ os. Sådan lød en konstatering, da Fagligt Net- værk for Kommunale Fritidstil- bud mødtes i et efterårsklædt Middelfart i slutningen af okto- ber. Bemærkningen faldt, da netværksansvarlig Jette Heden-
sted havde efterlyst ideer til det fremtidige arbejde, og det havde fået en til at foreslå et tema til et kommende møde: Hvordan får vi fat i de unge? Hvordan får vi motiveret de unge brugere til at deltage i vores aktiviteter?
Her var det så, at en – med den ovenfor nævnte bemærk- ning – pegede på, at det kan ses som en succes, hvis de ikke deltager. En anden supplerede:
– En del af de unge ser ikke sig selv i vores regi. De opfatter
ikke sig selv som lige så udvik- lingshæmmede, som vi gør, sagde han.
Og så kom endnu et dilemma på bordet:
– Er det så os, der laver de forkerte tilbud – eller er vi for dårlige til at markedsføre dem, lød det fra anden side
Forud for denne ordveksling havde en efterlyst ideer til at få flere medlemmer i netværket, og en anden havde luftet utilfreds- hed med sin kredsformand >
og kredskontoret: Der er brug for mere hjælp til at finde alle arbejdspladser på et felt i for- bundet, hvor arbejdspladserne er mange, små og ofte ’uorgani- serede’, lød det.
Som start på selve landsmø- det havde Jette Hedensted aflagt en beretning for det forløbne års aktiviteter, og forsamlingen kvit- terede med genvalg til hende.
dilemmaer på menuen
For at komme helt tæt på hver- dagen, blev der derefter talt til seks ned gennem rækkerne: For- samlingen blev delt ind i grupper for at netværke, som det hedder på nudansk: I mindre grup- per på tværs af arbejdspladser kunne deltagerne i de efterføl- gende timer udveksle erfaringer og ideer, lure hinanden tricks af, inspirere og lufte tvivl. Social- pædagogens udsendte lyttede med, og snakken ved bordene både duftede af mangfoldig- hed i forhold til udfordringer og løsninger og emmede af fælles dilemmaer i det daglige arbejde.
Her gengiver vi et lille uddrag af ordvekslingen:
Hvordan håndterer man for eksempel sundhedsdiskus- sionen, når brugerindflydelse og selvbestemmelse støder sammen med kost- og sund- hedspolitikken?
– Man bliver også nødt til at tage individuelle hensyn: Er den, der skal have mad, en der har lavet fysisk arbejde hele dagen, eller er det den lille trinde mon- gol, der ikke har lavet noget?
Aspektet med brugerindfly- delse kommer også ind, når det
handler om menukortet på et af tilbuddene:
– Vi er en cafe, så vi laver cafe-mad. Så kan medarbej- derne, der er brugere, foreslå en ret, og den kan så komme med, men de bestemmer altså ikke hele menuen.
Og så pegede en også på problemet med brugere som medarbejdere, hvis det hele går op i produktion til andre, og der ikke er fokus nok på udvikling:
– Jeg kender en, der har arbejdet på cafe i fem år. Hun har lavet mad til 60 mennesker.
Men når hun kommer hjem, kan hun kun lave færdigretter – så falder hun tilbage i det gamle mønster.
En kom fra en cafe i det sydvestjyske: Ingen ansatte brugere, et lille tekøkken og et par ovne er alt, hvad der er, men det rækker til at bespise 28 mennesker hver torsdag og lidt færre om mandagen. En søndag om måneden er der også åbent med assistance fra socialpæda- goger ude fra bostederne: Det er en god mulighed for at mødes med kollegerne, for det kan godt være lidt fagligt ensomt at arbejde ude i brugernes boliger, lød erfaringen.
uddannelse og forældreskab
Derefter faldt snakken på en række andre emner – blandt andet: uddannelsesmulighe- der og seksualvejledning og forældreskab.
I forhold til uddannelse ud- trykte flere lidt usikkerhed om de præcise regler og rettigheder.
– Vi mangler et overblik over uddannelsesmulighederne, og vi har et behov for samarbejde med skolerne (de forhenvæ- rende ASV’er), lød en melding.
Og der er blandt de unge udviklingshæmmede stigende krav og forventninger:
– Vi skal vide mere! Vi har en ung, der simpelthen ikke vil have pension, men insisterer på en uddannelse – det er altså hårdt økonomisk.
Selvbestemmelsen var også det grundlæggende i debatten om seksualvejledning og foræl- dreskab: For hvordan håndterer man ønsket om forældreskab?
I forhold til det sidste udtrykte flere begejstring for de baby-dukker, der kan hjælpe parret med at simulere foræl- drerollen:
– Vi er glade for dukkerne, og vi har bestemt ikke brug for at overtale vores brugere – der er venteliste, fortalte en.
– Men nogle kommer hurtigt tilbage med den – efter tre dage måske – og siger: Sluk den, tilføjet hun.
Mange udviklingshæmmede i tilbuddene oplever også, at deres venner får deres børn fjernet, og det gør stort indtryk.
– Hos os er vi begyndt at være lidt rå: Du kan godt prøve, men det nytter ikke. Barnet bliver fjernet, siger vi til dem.
gladere ud end ind
Der var langt flere dilemmaer og udfordringer på bordet, end det kan skitseres her, men efter netværks-delen – den første af to – var der yderligere motion
til hjernen, der denne gang fik følgeskab af lattermusklerne, da Freddy Meyer på sin helt, helt egen måde forklarede, hvordan man kan gå gladere hjem fra arbejde, end man ankom.
Den socialpædagog-uddan- nede forhenværende kanonfører og nuværende chefkonsulent fik via historien om sig selv sat tan- ker i gang om, hvad der dybest set skal til for at flytte en hel or- ganisation eller institution hen mod den positive tilgang om at gå gladere ud af døren, end man kom ind: en beslutning.
Hans eget, grundlæggende bud – indlært i barndommen af en aldrig skældende eller smældende far – var: Hver gang, man skælder ud, medvirker man til at afvikle mulighederne for udvikling.
Og det deraf afledte spørgs- mål, han stillede forsamlingen, lød derfor:
Hvad sker det med en arbejdsplads, hvis alle hver dag går ind af døren med den inten- tion at gøre andre glade?
Et godt spørgsmål at tage med hjem – og for eksempel med ind i forbundets aktuelle arbejdsglæde-projekt... n
Medmenneskelig, re- spektfuld og ordentlig er blandt de nøgleord, forældrene nævner, når de skal beskrive deres ønsker til aflastnings- tilbuddene
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk Illustration: Peter Hermann
d
et var etik set ud fra mange synsvinkler, der var på dagsordenen, da Socialpædagogernes netværk for aflastningstilbud sidst i okto- ber afviklede konference og landsmøde på Østergårds Hotel i Herning. Mere end 100 delta- gere fra hele landet fyldte møde- salen til sidst plads.De kunne blandt andet høre, hvordan et godt aflastnings- tilbud skal være set fra foræl- drenes synspunkt, da Dorthe Ahle, mor til Frederik, og Jorun Magnussen, mor til Magnus (se Socialpædagogen nummer 22), fortalte hver deres historie.
– Det at få sådan et barn er et chok. Men træning gjorde Fre-
derik velfungerende. Han kunne læse som 4-årig, tale engelsk som 5-årig og kan spille klaver.
Han får aflastning hjemme og går i skole og har kammerater, fortalte Dorthe Ahle.
– Det vigtigste for os er respekt for, hvad Frederik er.
Respekt for den viden, vi har som forældre. Vi ønsker, at personalet behandler Frederik ordentligt. En snotklat og savl skal tørres væk. Han skal se ordentlig ud. Det er vigtigt, at det er nogen, der kan lide ham.
Nogen, der vil behandle ham med værdighed, for eksempel i forbindelse med toiletbesøg, sagde Dorthe Ahle.
Jorun Magnussen sagde om det at være mor til Magnus, at sonder og aflastning er Guds gave for hendes familie:
– En god og tryg aflastning gør, at vi som familie kan slappe af i forvisning om, at han er i gode hænder. Professionalisme er vigtig, men den medmen- neskelige tilgang er det vigtigste i mødet med de mennesker, der skal hjælpe mig med aflastning.
I et indlæg fra salen fik Jorun Magnussen ros for, at hun bru- ger ganske almindelige ord, når
hun beskriver den menneskelig- hed, forældrene efterspørger.
Jorun: – I socialpædagoger kan selvfølgelig også begå fejl i omgangen med vores børn. Men hvis I viser menneskelighed, er det det afgørende. Og så brug ganske almindelige ord over for os. Sig hvad der skal gøres.
Sig ordene. Handleplaner kan være gode nok, men det er den konkrete handling, der er det vigtigste for os, sagde Jorun Magnussen.
Spilleregler og værdier
Men hvilke etiske overvejelser gør en leder sig så, når man skal optage en ny bruger i aflastning?
Det gav Birgit Søgren Nielsen sit bud på. Hun er leder af Lunden på Fyn, som hun selv var med til at starte i 2003.
– Derfor er jeg også kultur- bærer af de etiske spilleregler og værdier, vi har her på Lunden.
For eksempel, hvordan vi ansatte opfører os over for hin- anden. Den måde, vi gør det på, afspejler sig også i vores omgang med forældrene, sagde Birgit Søgren Nielsen, som oplistede de spilleregler og værdier, som de ansatte skal respektere:
• Jeg forpligter mig altid til at gå til rette vedkommende.
• Jeg forpligter mig til at bruge andres ressourcer.
• Jeg forpligter mig til at være åben ved uenighed.
• Jeg forpligter mig til at bede om hjælp ved usikkerhed.
Birgit Søgren Nielsen pointe- rede, at velkomsten eller mødet
med forældrene eller gæsterne er helt afgørende for det videre forløb.
– Vi bruger også sommetider ordet pusterum i stedet for aflastning, fordi ordet aflastning jo også indikerer en belastning.
Hos os praktiserer vi omgangen med forældrene sådan, at det er dem, der er eksperterne. Derfor er vi afhængige af deres hjælp, fastslog Birgit Søgren Nielsen.
nye i ledelsen
På Landsmødet blev der også valgt nye folk ind i netværks- ledelsen. Formand Trine Julin Johnsen blev sammen Lillian Anita Jensen og Dianna Trind- ade genvalgt til ledelsen, mens Susanne Skovbo Kjeldsen og Heidi Dahl Jensen ikke ønskede at fortsætte længere efter mange års virke i ledelsen.
I stedet blev Trine Schoubye, Danahus i Alborg, og Birgit Søgren Nielsen, leder af Lunden på Fyn, valgt.
Formand Trine Julin Johnsen opfordrede de ansatte i aflast- ningstilbuddene til at huske at melde sig ind i netværket hvert år. Det sker ikke blot automa- tisk, fordi en del medarbejdere også skifter job i løbet af året. Så arbejdspladsernes ansatte skal huske at bekræfte deres tilhørs- forhold hvert år. n
Man kan læse mere om netvær- ket på www.sl.dk under Fag- grupper – Faglige netværk.
Etik på utallige måder
på jagt efter indflydelse?
Klik ind på www.sl.dk/dengodearbejdsplads
Faglige netværK: aFlaStningStilbud
Socialpædagog Laila Lyngsø kom så langt ud i sit misbrug, at hun fik to advarsler på sit arbejde og var tæt på fyring. Hun skulle helt ned på bunden, før et samarbejde mellem familie, arbejdsplads og behandlere fik hende på et nyt spor
Af Inger Anneberg, redaktionen@sl.dk Foto: Joachim Ladefoged
a
rbejdet var hele min identitet. Havde jeg mistet det, var jeg gået fuldstændig ned.Sådan siger Laila Lyngsøe. Hun er nu 57 år og ansat som socialpædagog i Brejning på CFBB, Katrinehøj Beskæftigelsescenter for voksne med nedsat funktionsevne, fysisk og psykisk.
Hun tænker tilbage på den tid, hvor hendes kolleger både var dem, der greb ind over for hendes misbrug, men samtidig også dem, der troede på hende og fastholdt hende i, at hun fagligt var ok.
– Jeg har arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne i 37 år. I rigtig mange af de år har jeg været misbruger, men i lang tid kunne jeg skjule det, både for familien og på arbejdspladsen. Det begyndte med piller, benzodiazepiner til at sove på og dæmpe min angst – og senere fandt jeg ud af, at netop den medicin virkede ekstra godt, hvis jeg drak øl eller vin sammen med pillerne. Bag ved det hele vidste jeg godt, at det var galt. Mit kendskab til medicin var stort, så jeg havde konstant dårlig samvittighed. Det nagede mig, og jeg tænkte hele tiden: ’Nu skal jeg snart have styr på det’.
Da Lailas arbejdsplads, sygeafdelingen på Brejning, blev nedlagt, blev hun flyttet til en ny afdeling, Bofællesskabet Trindvold afdeling 3b.
På den forrige arbejdsplads havde Laila været til en enkelt samtale med ledelsen og tillidsrepræ- sentanten om, at hun drak, men problemet blev aldrig omtalt åbent. Det var et tabu, selv om alle vidste det. Kolleger og ledelse holdt hånden over hende, men ingen tog det op.
– Rygterne var løbet i forvejen. Vi vidste det altså godt, da Laila kom til vores afdeling, men vi kendte hende også som fagligt utroligt dygtig, så
jeg tænkte, at ’hvis nogen kan håndtere det her, så kan vi’, fortæller Rita Møller Nielsen, der blev Lailas nye leder.
– Vi var jo ikke omsorgspersoner for ingenting.
Vi havde en god personalegruppe, og jeg troede virkelig, vi kunne hjælpe hende. Bare at fyre hende var jo at sparke til en, der allerede lå ned, understreger Rita.
at bryde tabuet
De er to socialpædagoger på aftenvagt, den ene er Laila. Hendes kollega kan se, at den er helt gal, da Laila sætter sig på hug foran en beboer og taler uklart og vrøvlet. Det er tydeligt, at Laila er fuld, hele hendes væremåde udstråler det. Kollegaen griber hende i skulderen og trækker hende væk fra beboeren. Resten af vagten sørger hun for, at Laila kun arbejder i køkkenet med opvask og oprydning og ikke har med beboerne at gøre.
Episoden er genfortalt af en af Lailas tidligere kolleger. Rita bekræfter, at det var sådan arbejds- pladsen i en periode forsøgte at hjælpe Laila igennem, nemlig ved at holde hånden over hende – og holde hende væk fra beboerne, når hun blev taget i at være fuld.
– Men da vi først tog rigtig hul på tabuet, var Laila selv meget åben om det. En af de måder, vi brød det på, var ved at beslutte, at Laila ikke skulle i aftenvagter mere. Problemerne opstod nemlig altid, når hun skulle møde kl. 15, for hun magtede ikke at gå alene derhjemme om formiddagen uden at begynde at drikke, og så risikerede vi, at hun kom beruset på aftenvagt, husker Rita.
– De ringede efter mig en aften, hvor Laila var fuld. En kollega havde grebet ind og sendt hende ned i kælderen for at sove. Så tog jeg hen og snak- kede med hende. Det var ikke på det tidspunkt en officiel advarsel for jeg ville strække mig langt for den pige, men beboernes sikkerhed og persona- lets trivsel stod jo øverst.
Hvis Laila ville drikke på arbejdspladsen eller gemme spiritus var det også en mulighed, fortæl- ler Rita.
– Der var jo ingen alkoholpolitik på det tids- punkt, hverken for beboere eller personale. Det er først senere, at der blev anderledes strammet op på det område. Beboerne måtte gerne drikke, og spiritus stod altså frit tilgængeligt i skabene,
Kollega og alKoholiKer
Laila brød tabuet om sit misbrug
eller skjulte noget på arbejdspladsen, det havde vi ingen mulighed for. Hun kunne også vælge at gå tur med beboerne alene og bruge det som skjul for at drikke, siger Rita.
På arbejdspladsen voksede bekymringerne da også i forhold til Laila.
– Vi begyndte at holde hende fra en række arbejdsområder, for eksempel håndtering af medicin – vi tog ansvar fra hende. Man manglede jo tillid til, hvad hun kunne klare, men samtidig var hun meget vellidt, også blandt beboerne, og vi kunne ikke få en bedre kollega, når hun var ædru.
To gange blev Laila officielt indkaldt til samtale med sin leder og tillidsrepræsentanten. Hun fik advarsler, fordi hun kom beruset på arbejde, men der blev ikke lagt nogen behandlingsplan.
– Vi havde ingen politik på området, hvis den slags opstod. Vi havde for eksempel ikke kendskab til, hvilken hjælp hun kunne have fået, så det gik vi ikke ind i. Men jeg vidste, at fyring ikke var nogen løsning. Laila blev holdt oppe af, at hun kunne komme tilbage til sin arbejdsplads, påpeger Rita.
Facaden revner
Hjemme hos Laila var familien ved at gå i opløs- ning. Hendes to børn og hendes mand var ulykke- lige over at følge hendes misbrug.
Lailas datter, der nu var teenager, pressede på for at få sin mor til at gå i behandling. I en læn- gere periode forsøgte Laila sig også med antabus
hurtigt til, at hun begyndte at snyde.
– Jeg var virkelig dygtig til at snyde, fandt på alle mulige fiduser og løgne, det var helt ude af kontrol, jeg kunne slet ikke styre det, erindrer Laila.
I et par perioder var hun kortvarigt indlagt på psykiatrisk afdeling på Vejle Sygehus.
– Det gav mig fred, jeg fik omsorg og forståelse, men mit alkoholforbrug spurgte ingen til. Jeg skjulte det. De fokuserede på min angst, men ikke på mit misbrug.
Rita, Lailas daværende leder, husker også perioder med antabus.
– Det forsøgte Laila med flere gange, og så opdagede vi pludselig, at hun var holdt op igen.
Jeg blev også kontaktet af alkoholambulatoriet, der spurgte, om jeg ville give hende antabus. Det sagde jeg ja til, men på det tidspunkt var det så al- vorligt, at det aldrig blev til noget. I dag vil jeg nok sige, at den slags bør overlades til for eksempel den praktiserende læge eller hjemmeplejen, det er ikke noget arbejdspladsen skal påtage sig, for man får et medansvar, som er alt for stort, siger Rita.
nedturen og fremtiden
Laila blev sygemeldt. Hun flyttede fra sin mand og for sig selv i en lejlighed, hvor Rita besøgte hende.
– Det var tydeligt, at hun var ved at synke til bunds. Hun boede stort set uden møbler, hendes flytning var ikke et reelt forsøg på at komme videre, det var vel en slags sidste flugt. Jeg kan huske, hun >
sagde, at hun ingen møbler ville have med sig, for børnene skulle ikke have ødelagt deres hjem…
Lailas mand blev i mellemtiden så bekymret for hendes tilstand, at han mødte op og hentede hende og kørte hende til psykiatrisk afdeling. Hun blev afruset – vejede på det tidspunkt kun 45 kg og var tydeligvis alvorligt medtaget. På sygehuset indkaldte man til et møde om Laila og her bad hun om at få Rita med.
– Sygehuset mente bare jeg skulle komme til hægterne og så sendes på arbejde igen. Det kunne jeg ikke overskue. Derfor var det godt, at der kom mennesker med på mødet, som kendte mig.
På mødet var det første gang både familie, arbejdsplads og alkoholkonsulent sad sammen – og nu kom døgnbehandling på bordet som en mulighed.
Laila selv var bekymret, fordi døgnophold ofte er over mange uger. Hun var bange for at blive fyret.
– Derfor var det godt, vi var med. Jeg kunne på arbejdspladsens vegne love hende, at vi ikke vil fyre hende, hvis hun ville give behandlingen en chance, fortæller Rita.
Laila selv husker godt den første tale om døgnbehandling. For hende var det ikke nok at se på alkoholen som en sygdom – hun ønskede, at der skulle kobles terapi på. Da hun fik omtalt den kognitive terapi på behandlingsinstitutionen
Sydgården i Haderslev slog hun til, og i maj 1995 kom hun af sted.
tilbage med rank ryg
Fire måneder senere var Laila Lyngsøe igen på arbejde. Siden har hun været ædru og ikke rørt alkohol eller medicin. På arbejdspladsen oplevede kollegerne Laila som et nyt menneske.
– Hun var fuldt arbejdsdygtig og kreativiteten blomstrede, husker Rita. Da Laila efter to år valgte at søge en ny stilling på Katrinehøj Beskæftigel- sescenter var det med opbakning fra de gamle kolleger.
For Laila selv var det mærkbart, at hun ikke bare kom tilbage som klogere på sit eget liv. Hun har også kunnet tilføre sin arbejdsplads ny viden.
– Næsten alle kender min forhistorie. Jeg spiller med helt åbne kort, og jeg fortæller gerne om, hvordan det har været for mig at være i behand- ling. Man kan sige, at jeg kom tilbage med rank ryg, fordi jeg gennemførte terapien.
– Som omsorgspersoner kan det være rigtig vigtigt, at vi lærer at bede om hjælp. Mens jeg var på Sydgården, har jeg lært nogle teknikker, som kan bruges på min arbejdsplads. En af dem er at få snakket ordentligt med hinanden og få spurgt til hinanden, også når det er svært, siger Laila Lyngsøe. n
• Sørg for at have en klar misbrugspoli- tik på arbejdspladsen.
• Misbrugsproblemer hos en medarbej- der må ikke fejes ind under gulvtæp- pet, det skal tages op i åbenhed på personalemøderne.
• Undgå, at omsorgsgenet løber af med jer, tænk over, om der er behand-
lingsmuligheder som andre har bedre forstand på.
• Sæt jer ind i, hvad der findes af be- handlingsmuligheder, både ambulant og døgnbehandling.
• Mange kolleger holder mund om deres viden for længe, fordi de ikke vil sladre.
• Hold fast i de aftaler, der bliver indgået – alkoholikere/misbrugere vil ofte prøve at snyde, så længe de ikke har erkendt problemet.
• Sæt grænser for, hvor langt man vil gå privat og som kollega i forhold til at passe på en misbruger.
Kilde: Laila Lyngsøe og Rita Møller Nielsen
Råd til arbejdspladsen
Vi var jo ikke omsorgspersoner for ingenting. Vi havde en god personalegruppe, og jeg troede virkelig, vi kunne hjælpe hende.
Bare at fyre hende var jo at sparke til en, der allerede lå ned
Rita Møller Nielsen
For Laila Lyngsø var det nødvendigt at komme i døgnbehandling og slippe både arbejde og familie for at lære sig selv at kende
Af Inger Anneberg, redaktionen@sl.dk Foto: Joachim Ladefoged
Kollega og alKoholiKer
Jeg har drukket for
ikke at mærke mig selv
>
l
aila Lyngsø tænker tilbage på bemærknin- gen, som kom fra et medlem af familien – og hun husker følelsen af, at den var helt galt.– I er det perfekte par, I er mit forbillede, lød det rosende fra familiemedlemmet.
Men bag facaden gemte familien på en hem- melighed: Lailas misbrug var accelererende, og både mand og børn led under det.
– Men vi skjulte det, vi ville klare problemerne i egne rækker. Kun min datter forsøgte jævnligt at få mig til at søge professionel hjælp, fortæller Laila.
Det hemmelige misbrug begyndte, da Laila var i begyndelsen af 30’erne, mor til to børn på seks og fire år. Hun havde fået sine børn tidligt og ville gerne skabe de perfekte rammer om sin familie, i kontrast til det usikre barndomsliv, hun selv havde haft med en mor, der var tynget af sorg og ofte i en depressiv stemning, som der ikke blev sat ord på, men der blev spist mange forskellige piller.
– Jeg tog tidligt ansvar for mine egne behov og forsøgte at få det hele til at fungere. Ønsket om altid at være i kontrol har fulgt mig ind i voksen- livet. Pludselig førte det til angstanfald, og for at styre angsten fik jeg angstdæmpende medicin hos lægen. Jeg opdagede hurtigt, at medicinen i kombi-
nation med alkohol var det helt rigtige middel. Det fik mig til at slappe af, være kreativ og sjov, alt det jeg ikke kunne i dagligdagen, fordi jeg var angst.
Konfrontation med smerten
Da Laila, efter mange mislykkede forsøg på at styre sit misbrug, endelig kom i døgnbehandling på behandlingsinstitutionen Sydgården i Hader- slev, oplevede hun det som en kæmpe lettelse.
– Endelig kunne jeg slippe ansvaret, men det tog lang tid for mig at erkende, at jeg var alkoho- liker. I begyndelsen synes jeg slet ikke, at jeg var som de andre. De var langt ude, det var jeg ikke.
På Sydgården lod man mig have plads til den modstand, indtil jeg en dag opdagede, at der var en utrolig stor rummelighed på stedet, og der var struktur på tingene. Det kunne jeg identificere mig med, det kendte jeg jo fra mit arbejde – at man skal kunne stole på hinanden og have en vis struktur for at bevare trygheden.
I terapien blev Laila konfronteret med den smerte, som hun havde levet med som barn – og hun opdagede, hvor dårlig hun var blevet til at tage sig af sine egne behov.
– Jeg drak jo ikke for at være social. Jeg drak for ikke at mærke mig selv. Det var en hel åbenbaring for mig, da jeg opdagede, at jeg godt må bestemme over mit liv! At jeg selv kan beslutte, at jeg ikke vil drikke og tage piller. At der er en anden måde at leve på, end at være destruktiv, siger Laila.
Igennem gestaltterapien blev Laila konfronte- ret med sin egen alkoholiske side – og hun mindes det som dybt chokerende at se, høre og mærke den fulde, dinglende side af sig selv.
– Den side var jo grov. Fortalte mig, at jeg som ædru var så kedelig og kontrollerende. Men jeg lærte også at få en slags kærlighed til alkoholike- ren i mig, en overbærenhed. For det er jo sandt, at der også skal noget lethed til i livet, noget legende og positivt, som jeg har haft undertrykt i alt for mange år.
at få fat i det gode liv
For Lailas familie har det ikke bare været let at følge hendes forandring fra alkoholiker til ædru.
– Under min tid som aktiv alkoholiker brugte både min mand og mine børn utroligt meget energi på mig. Efterfølgende har de givet mig både plads og opbakning, men det er ikke nemt at
leve sammen med en, der har været i behandling.
Arbejdet med at holde sig ædru fylder meget i den første tid. Som familiemedlem bliver man
’arbejdsløs’, fordi man mister kontrollen med den ædru alkoholiker.
Et af de spørgsmål Laila tog med sig fra Sydgår- den, og som hun stadig bruger, lyder: Hvad er det gode liv?
– Det handler om at arbejde for det gode liv – og ikke det destruktive. Få fat i det gode liv uden at alkoholikeren er aktiv. Som omsorgsperson har jeg også skullet lære at sige stop – nu er kvoten brugt. Ikke bare give og give. Min kreativitet har jeg stadigvæk – og den er blomstret mere end nogen- sinde. Jeg elsker at læse historier, fortælle eventyr, bruge kroppen, dyrke motion, være i naturen, dyrke haven.. Alt det er vigtigt for mig i det gode liv, ligesom det er vigtigt for mig at være en ædru kone, mor og mormor/farmor. Og så er det fantastisk at være en ædru kollega, der kan sætte grænser og sige sin mening. Jeg er utrolig stolt af at være socialpædagog, det har jeg lært – at når jeg siger, at jeg har besluttet mig for noget, så skal der være handling bag, det skal ikke bare være snak. n
