Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

April 2007 nr 1

TEMA Grønland og nordatlantiske regionaløkonomier

Side 3 Redaktionelt forord

Gorm Winther

Side 5 Grønlands økonomi - utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning

Christen Sørensen

Side 10 Ressourcer, handel og op- og nedture i det vestnordiske

Joan Nymand Larsen

Side 14 Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi

Jørn Astrup Hansen

Side 19 Nogle forskelle mellem levevilkår i byer og bygder

Birger Poppel

Side 25 Fangererhverv, fiskeri og lokaløkonomi i Grønland

Rasmus Ole Rasmussen

Side 29 Grønlands betalingsbalance:

Ny statistik og nyt perspektiv

Carsten Petersen, Lars Lund og Hans Aage

Side 33 Hvad ved vi egentlig om produktiviteten i Grønland?

Gorm Winther

Side 38 Forfatterregister 2006

Samfundsøkonomen

(3)

Samfundsøkonomen

Manuskriptvejledning

1. Redaktionen modtager forslag til publice- ring. Manuskripterne bedømmes af redak- tøren og evt. redaktionspanelet.

Manuskripterne returneres normalt ikke.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter.

2. Godkendte artikler skal indsendes på papir, på diskette eller som elektronisk fil pr. e-mail.

Disketter skal være 3,5”, og der kan skrives i programmer som Word Perfect, Word, o.l.

Dokumenter skrevet på MAC skal konverte- res til PC.

Artiklen må højst være på 28.000 enheder inkl. grafik og tabeller, således at en artikel max. fylder 5 trykte sider.

3. Der vedlægges en kort sammenfatning ( max. 50 ord ) til indledning samt for- fatteroplysninger og et vellignende foto.

4. Noter – så få som muligt – nummereres fortløbende i artiklen.

Litteraturoversigter anføres med forfatter- navn, år og sidehenvisning ( eks.: P. Olsen, 1980, s.10 ). I litteraturoversigten anføres desuden forlag, udgivelsessted og -år, evt.

tidsskriftnavn, - nummer og årgang.

5. Forfatterne modtager et ombrudt aftryk af artiklen til korrekturlæsning samt 15 fri- eksemplarer af det nummer, hvori artiklen er publiceret.

6. Offentliggjorte artikler honoreres.

Redaktion

Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen (an- svarshavende), Roskilde Universitetscenter Forsker, Ph.D., post-doc. Christian Borch, Københavns Universitet

Lektor, cand.polit. Nils Enrum, Danmarks Forvaltningshøjskole

Projektleder, cand.scient. adm. Anders Hede, Mandag Morgen

Lektor, lic.scient.pol. Lotte Jensen, Københavns Universitet

Professor, dr. polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet

Forskningschef, cand.polit. Niels Ploug, Social- forskningsinstituttet

Cand.oecon. Anita Vium, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

April 2007 nr 1

Danmarks Jurist- og Økonomforbund Gothersgade 133 . Postboks 2126 1015 København K

Tlf. 33 95 97 00 . Fax 33 95 99 99 djoef@djoef.dk . www.djoef.dk Ekspeditionstid kl. 9.00-16.00 Abonnement

Medlemmer af DJØF: 145 kr. inkl. moms pr. år Studerende: 65 kr. inkl. moms pr.år

Virksomheder og ikke-medlemmer: 505 kr. inkl.

moms pr. år

Oplag 1.000 eksemplarer

Grafisk design [ di’zain ] grafisk design Tryk Prinfo Paritas Kolding A/S

Samfundsøkonomen udgives af DJØF – Danmarks Jurist- og Økonomforbund – der er faglig organisation for jurister, økono- mer og andre samfundsvidenskabelige kandi- dater.

Artikler i Samfundsøkonomen offentliggøres i trykt form og i elektronisk form på DJØF On- line. Samfundsøkonomen arbejder på at indgå samarbejde med andre elektroniske

artikeldatabaser hvorigennem artiklen også vil kunne søges.

ISSN 0108-3937

(4)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønland og nordatlantiske regionaløkonomier 3

Grønland og nordatlantiske regionaløkonomier

Siden Samfundsøkonomen løb af stablen først i 80’erne har der været en tradition for tilba- gevendende temanumre om den grønlandske økonomi – første gang i 1986 og senere i 1998 med undertegnede som gæsteredaktør. Fælles for dem var, at vi fik afdækket forhold omkring etableringen af det grønlandske hjemmestyre i 1979 og senere nogle basale forhold omkring de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark og de heraf resulterende strukturer og tilstande i økonomien.

Denne gang vil vi dog gå lidt videre og forsøge både at se på den grønlandske og færøske økonomi i en vestnordisk sammenhæng, såvel som hvordan tilstanden er m.h.t. de to økono- mier. Begge gennemgår for tiden en proces på godt og ondt med økonomiske reformer, der markerer skift fra oprindelige erhverv og fra ejer og organisationsformer mod nye. Det er ikke kun Grønland, der er i gang med at priva- tisere og liberalisere. Det samme gør sig gæl- dende på Færøerne.

Langsigtede problemformuleringer i den sam- menhæng sætter umiddelbart fokus på, om det er muligt i højere grad at dreje de økono- miske relationer indenfor rigsfællesskabet i en vestnordisk retning med en styrket vestnordisk samhandel og i det hele taget et vestnordisk samarbejde. Selvstændighedsbevægelser ser den islandske ’case’ som et fremadrettet bud på at komme ud af afhængigheden? I maj 2004 arrangerede den nordatlantiske gruppe i folketinget en konference ’hovedet på blokken’

i Fællessalen på Christiansborg med færøsk, grønlandsk, islandsk og dansk deltagelse. Poli- tikere, forskere, pressen og interesserede i nordatlantiske forhold i det hele taget fik her lejlighed til at diskutere hjemmestyreordnin- ger, økonomi, sikkerhedspolitik og selvstændig- hed i vestnordiske sammenhænge. Samme år og forinden i marts talte statsministeren ved

åbningen af konferencen om hjemmestyre i Is- land i 100 år om bl.a. Grønlands og Færøernes fremtidige tilknytning til Danmark. I 1904 tog Island det første skridt mod selvstændighed med en lov der knæsatte bopælspligt i Island for ministeren for Island. Indtil da var den danske justitsminister også minister for Island. Fra 1904 var der hjemmestyre i Island, senere kom personalunionen i 1918 og i 1944 proklamere- des republikken Island på Tingvallasletten med valg af egen præsident. Årene derefter kunne den islandske økonomi præstere en selvbåret udviklingsvej baseret på fiskeri og på udnyttelsen af geologisk energi og vandkraft. Fra at være et af verdens fattigste lande i 1904 og til i dag at være blandt de rigeste er der tale om et stort spring fremad. Islands vækstrater siden 95 har vist sig imponerende med lav arbejds- løshed og et højt velfærdsniveau. Advarende røster også i dette temanummer peger på fa- ren for en overophedning af den islandske øko- nomi.

Som statsministeren bemærkede det i sin tale vedstår man sig fra dansk side solidariteten indenfor rigsfællesskabet, men til syvende sidst skal spørgsmålet om en fortsættelse af rigs- fællesskabet eller etableringen af andre styre- former afgøres af det grønlandske og det færøske folk selv. Spørgsmål, der trænger sig på i den forbindelse, er om de samfundsøko- nomiske betingelser er til stede for en øget selvstændighed – om der kan skabes lignende udviklingstræk som i sin tid i Island?

Nogle af bidragyderne i dette temanummer, som søger at bringe konferencens diskussioner videre, deltog på Christiansborg. ’Hovedet på blokken’ refererer til bloktilskuddene fra den danske stat til Færøerne og Grønland, på Færøerne taler man slet og ret her om ’blokken’. ’Blokken’ kan fortsat bringe sindene i be- vægelse. En sindsbevægelse, der ofte tager sit

udgangspunkt i en hverdagsbevidsthed, der danner sig på grundlag af udviklingsparadokser nordpå. Måske, som formanden for det økono- miske råd på Færøerne Jørn Astrup Hansen be- mærkede det på konferencen, er en sådan kon- ferencetitel misvisende – skulle den ikke snarere havde været afviklet under titlen ’hovedet under armen’? Det kan naturligvis diskuteres og bliver det - nærværende temanummer vil ikke kunne undgå at afdække paradokser, problemer og set på en dansk baggrund, anoma- lier.

Formanden for det rådgivende udvalg ved- rørende Grønlands økonomi, professor Chri- sten Sørensen bemærker i indledningsartiklen, at blandt de tre nordatlantiske økonomier står Grønland over for de klart største udfordringer.

Dette gælder ikke mindst på uddannelsesom- rådet. At reducere og fjerne dette efterslæb er derfor en af de største udfordringer for det grønlandske samfund. Lektor og seniorforsker Joan Nymand Larsen fremhæver i sin artikel, at de nordatlantiske regioner, specielt Grønland og Færøerne, er kendetegnede ved en forholdsvis smal økonomisk differentiering, samt stor afhængighed af fiskeri og eksport. Dette medvirker til at skabe store årlige udsving i konjunkturcyklerne, og den ustabilitet som hermed skabes, kan medvirke til at dæmpe den økonomiske vækst og udsigten til større økonomisk bæredygtighed. Et af de spørgsmål man kan stille i den forbindelse er om oven- nævnte vestnordiske samhandel, som i dag er af forholdsvis mindre størrelse, kan styrkes, og om en øget samhandel eventuelt kunne medvirke til at formindske ustabiliteten og således styrke det økonomiske grundlag i Vestnorden?

Færøerne var på manges læber i 90’erne på grund af den økonomiske krise. Formanden for den økonomiske råd på Færøerne, bankdirektør Jørn Astrup Hansen peger på, at Krisen i 1989-

(5)

94 førte til et opgør med en korporativ plan- økonomi og at det lykkedes at stabilisere øko- nomien igen. Subsidierne og landsstyregaranti- erne er nu afviklet. Til gengæld er fiskeriet blevet omfattet af en nødvendig regulering. Dette har ført til, at fiskerettighederne er blevet kapi- taliseret.

Det grønlandske samfund er inde i lignende omkalfatringer som Færøerne. Et omfattende reformprogram er sat i gang m.h.t. privatiserin- ger og liberaliseringer. Dette rejser spørgsmålet om de grønlandske bygder og det traditionelle fangererhvervs fremtid og frem for alt de æn- dringer i levevilkårene, der disse år finder sted i bygderne. Seniorforsker ved Grønlands Univer- sitet og leder af den internationale levevil- kårsundersøgelse i Arktis Birger Poppel skriver i sin artikel om folkeflytninger og om bygdebe- folkninger, der med hensyn til kvalifikationer formentlig er bedre rustede til at bo og ernære sig dér, hvor de bor. På trods af mindre tilfreds- hed på nogle områder giver bygdebefolknin- gerne trods alt udtryk for at være lige så til- fredse med deres liv som befolkningen i byer- ne. Rasmus Ole Rasmussen, lektor ved center for nordatlantiske regionalstudier på RUC un- derstreger, at Fangst og fiskeri er begreber, som er uomtvisteligt knyttede til den Grønlandske økonomi. Men det er spørgsmålet, hvor længe det bliver ved med at være tilfældet. Store for- andringer – eksempelvis skiftet fra kystnært småskalafiskeri til udenskærs storskalafiskeri – har haft stor indvirkning på samfundet, og netop i disse år skaber afvandringen fra erhvervet stor usikkerhed om dets fortsatte beståen.

Samfundsøkonomisk analyse af det grønland- ske samfund er fortsat en usikker affære på grund af et spinkelt datagrundlag og forskelle i opfattelser af opgørelserne. Således også analysen af de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Statistikkonsulent

Carsten Petersen, docent ved institut for natio- naløkonomi på handelshøjskolen i København, Lars Lund og professor Hans Aage fra RUC me- ner, at den tilgængelige statistik hidtil har gi- vet indtryk af betydelige og urealistiske beta- lingsbalanceoverskud i Grønland på omkring 25% af BNP. Dette forklaringsproblem løses angiveligt af en ny nationalregnskabsstatistik, som er under udarbejdelse i Grønlands Stati- stik. Foreløbige tal tyder på, at betalingsbalan- ceoverskuddet er på 0,3-0,4 mia. kr. svarende til 3-4 pct. af BNP.

Afslutningsvis præsenterer gæsteredaktøren endnu en række statistik- og fortolkningspro- blemer i dette tilfælde i forbindelse med pro- duktivitetsanalyse i Grønland. Grovkornede mål på arbejdsproduktivitet som BNP pr. be- skæftiget på makroniveau eller nettomsætning pr. beskæftiget på mikroniveau antyder, at de danske tal er større end de grønlandske.

Den komparative analyse mellem en arktisk re- gionaløkonomi i et udkantsområde og en stærk OECD økonomi i et geografisk set stort europæisk markedsområde er imidlertid pro- blematisk af flere årsager.

Gorm Winther Gæsteredaktør

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønland og nordatlantiske regionaløkonomier 4

(6)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning 5

Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning

IChristen Sørensen Professor, Syddansk Universitet Formand for det rådgivende udvalg vedr. Grønlands økonomi

Ingen forudså det. Hvem kunne også have for- udset, at tvillingeparret fra Uummannaq på så kort tid fik skabt et verdensfirma – og de heraf afledte følger. Men miljøbevidstheden, der rig- tigt fik fat i verden efter Al Gore’s film ”Den ubekvemme sandhed” havde beredt grundlaget for produkter, der reducerede energiforbruget. Og ika-enzymerne, som blev grundlaget for Ika-koncernens erobringstogt i verden, havde drastisk nedsat energiforbruget til vask og til mange andre ting. Ingen havde endnu kun- net bryde den hemmelighed, der lå bag produktionen af ika-enzymer. Det var Emma, der i en drøm om en tur ind til indlandsisen med voldsomme oplevelser havde fået ideen. Det var kun tvillingeparret og tre betroede medar- bejdere, der kendte til produktionshemmelig- heden for det afgørende tilsætningsmiddel. Og produktionen heraf var så underlig, at det ikke havde været nødvendigt at udtage patent. I hvert fald var der ingen, der hidtil havde kun- net bryde koden.

Ika-koncernens betydning for Grønland kunne ikke måles ved de arbejdspladser, som koncernen havde skabt i Grønland. Kun under én procent af disse lå i Grønland. Emmas tvillinge- broder, Josef, der var langt mere udadvendt end Emma, og som var uddannet som ingeniør med speciale i arktiske forhold, havde, da fir- maet først havde fået fodfæste, brugt langt hovedparten af sin store arbejdsevne og enga- gement til at inspirere andre unge til at gå i tvillingeparrets spor. Tvillingeparrets succes – ikoner for den grønlandske ungdom – havde naturligvis bidraget afgørende til, at han ikke talte for døve øren. Ika-akademiet i Sisimiut, der var en særlig et-årig inspirationsuddannel- se efter gymnasiet, var blevet et tilløbsstykke, som unge fra hele verden søgte til bl.a. for at høre de berømte Al Gore forelæsninger om verdens store udfordringer. Fremtrædende forskere fra hele verden så en stor ære i at holde disse forelæsninger. Den globale transmission af disse begivenheder havde naturligvis også bidraget til forskernes interesse. Blev man op- taget på Ika-akademiet, skulle man være villig til at tage en efterfølgende videregående ud-

Blandt de tre nordatlantiske økonomier står Grønland over for de klart største udfordringer. Dette gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. At reducere og fjerne dette efterslæb er derfor en af de største udfordringer for det grønlandske samfund.

dannelse ude i verden. Hvis unge fra Grøn- land herudover indvilligede i at arbejde mindst 3 år i Grønland eller i en af Ika-koncernens afdelinger, afholdt Ika-fonden alle udgifter til universitetsgebyrer samt stipen- dier. Sammen med den grønlandske rege- rings fokus på uddannelse og forskning, hvor- til der var taget de første skridt i begyndelsen af århundredet, havde disse initiativer betydet, at Grønland nu i 2050 lå på femte- pladsen, når der blev målt på hvor mange af en ungdomsårgang, der tog en videregående uddannelse. Og der var også kommet mange nye succesrige virksomheder i landet. Cool- design havde således også fået fodfæste på verdensmarkedet med deres specielle look, der havde udgangspunkt i det grønlandske fangersamfunds smertefulde overgang fra fangersamfund til et futuristisk samfund. Det havde dog ikke hindret – men var snarere en forudsætning for – at et levedygtigt fangersamfund stadig eksisterede. Under 1 pct. af befolkningen baserede sig nu på fangst. Der var ingen faste afgrænsninger mellem de to kulturer, idet der var unge, der gik begge veje.

Og netop fordi fangersamfundet kun var en lille minoritet, havde det været muligt at skabe et rimeligt eksistensgrundlag baseret på fangersamfundets præmisser og samtidig sikre den grønlandske fauna. Der var dog stadig store udfordringer. Den globale opvarm- ning var endnu ikke kommet ned på et for- svarligt niveau. Men der var dog sket store fremskridt i retning af at reducere CO2-ud- slippet og omdanne CO2-indholdet i bl.a.

atmosfæren. På dette område satsede Ika- koncernen nu også stort, og her var Emma den ledende kraft.

Fra utopi til virkelighed

Ovenstående er en utopi. Men utopien er en vision om, hvordan det ville kunne gå med fremtidens Grønland. Ikke nødvendigvis som ovenfor beskrevet – men dog i det udstukne spor. Utopien er samtidig udgangspunkt for de overvejelser, jeg gør mig som formand for det rådgivende udvalg vedr. Grønlands øko-

(7)

bl.a. af, at 80 pct. af de registrerede ledige ingen kompetencegivende uddannelse har. Dette er også udtryk for, at uddannelse ofte er en nødvendig forudsætning for, at der kan opnås og fortsat sikres beskæftigelse i et højind- komstland som Grønland.

Set med mine øjne er det tilsvarende vigtigt at sikre de sociale forudsætninger for, at uddan- nelsessøgende får de bedste vilkår for ind- læring. Store sociale problemer i hjemmet er ofte en barriere for, at unge kan opnå tilstræk- kelig tryghed til at lære og dermed også til- strækkelig fokus på indlæring.

Virkeligheden i nordatlantisk perspektiv

Det følger af ovenstående, at udgangspunkter- ne for de nordatlantiske økonomier er meget forskellige. Dette er konkret belyst ved bnp pr.

capita og arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning i tabel 1.

Tabel 1 viser, hvordan udgangssituationen nu er med hensyn til produktionsforhold og ud- dannelsesforhold i Grønland, Færøerne og Is- land, idet forholdene i Danmark er medtaget til sammenligning

Det er vigtigt at bemærke, at indkomstforskel- lene/forbrugsforskellene er mindre end pro- duktionsforskellene. Forklaringen herpå er pri- mært bloktilskuddene fra Danmark til Færøer- ne og Grønland. Tages hensyn hertil skal in- dekstallet for Færøerne øges fra 74,9 til ca. 80 og for Grønland fra 64,1 til 86. Forskellene mellem de nordatlantiske økonomier viser sig derimod især, når befolkningen i det primære arbejdsdygtige aldersinterval – i tabel 1 bredt afgrænset til aldersintervallet 16-74 år – fordeles efter højest opnåede uddannelse. Mens Færøerne og Island næsten har samme forde- ling som i Danmark, er der – som også anført i Politisk-Økonomisk Beretning 2006 – et betydeligt uddannelsesefterslæb i Grønland, som igen er en følge af de historisk forskellige udgangspunkter.

Samfundsøkonomen nr 1. Aprils 2007 Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning 6

nomi, herunder for de fejl, som jeg har begået.

Personligt synes jeg, at det har været godt, at vi i udvalget har taget specialemner op. I min tid som formand har vi siden 1997 taget føl- gende specialemner op: bolig- og byggefor- hold, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold og - politik, sociale forhold, den offentlige sektor og de administrative udgifter samt senest fiskeri- erhvervet og fiskeripolitik. Der er især én fejlta- gelse, som nager mig. Nemlig at de sociale for- udsætninger for læring ikke i langt, langt høje- re grad blev inddraget i vores uddannelses- politiske betragtninger i rapporten fra februar 2000. Efter de efterhånden mange år som formand med rejser rundt i Grønland er jeg blevet mere og mere overbevist om, at kombina- tionen af markante forbedringer på det sociale område og skoleområdet vil blive helt afgøren- de for, hvor smertefuldt overgangen fra fangersamfund til et futuristisk samfund vil blive. At det for tiden er meget smertefuldt, kan man forvisse sig om ved at læse de grønlandske dagblade.

Som økonom ved jeg også, at de traditionelle grønlandske aktiviteter fremover vil give job til færre og færre. I højindkomstlande, der fuldt ud – som Grønland – deltager i den internationale arbejdsdeling, er mindst 70 pct. af jobbe- ne at finde i serviceerhvervene. Og langt hovedparten af disse job: læger, advokater, revi- sorer, lærere, handelsansatte, restaurationsper- sonale m.m. forudsætter en faglig eller boglig uddannelse. Også uden for Grønland – bl.a. i Danmark – er der alt for mange, der mangler disse forudsætninger, som kommer til at stå uden for arbejdslivet og dermed risikerer at blive passive tilskuere på offentlig hjælp. Derfor er det så afgørende, at uddannelse i ikke mindst Grønland, hvor der af mange grunde er et stort efterslæb, bliver et satsningsområde for både politikere og borgere. Og skal børn lære, er det afgørende med tryghed, hvilket igen fordrer gode sociale forhold med tilhøren- de omsorg fra forældre. I det rådgivende udvalg vil denne kombination være et fokusom- råde for mig i resten af min formandstid.

Det rådgivende udvalg kan kun give et meget beskedent bidrag henset til størrelsesordenen af de udfordringer, som Grønland står over for.

Ikke mindst i lyset heraf har det været opløf- tende – midt i alle de nedslående historier om forholdene for børn og unge – at notere, at ikke mindst uddannelsesområdet indtager en helt central placering i Landstyrets økonomiske politik. I Politisk-Økonomisk Beretning 2006 fokuseres der på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er klart lavere end i lande med et til-

svarende omkostningsniveau, samt at der stadig er alt for mange unge, der ikke tager en kompetencegivende uddannelse.

Den første forudsætning for at rette op herpå og dermed ændre disse forhold er, at denne problemstilling adresseres i den førte politik. I de senere år har uddannelsespolitik og arbejds- markedspolitik fået en markant større op- mærksomhed. Politisk-Økonomisk Beretning 2006 betegner i fortsættelse af tilsvarende be- retninger fra de senere år et klart højdepunkt.

Dette markeres ikke mindst ved, at finansloven for 2007 fortsætter opprioriteringen af uddan- nelsesområdet. I forhold til 2005 blev uddan- nelsesbevillingerne forøget med 70 mio. kr. i 2006 og 150 mio. kr. i 2007, og den samlede forøgelse vil være på omkring 400 mio. kr. i 2010.

Størrelsesordenen af denne satsning fremgår af, at Landsstyrets samlede drifts- og anlægs- udgifter i alle årene 2006-09 ligger på omkring 5 1/2 mia. kr. Fastholdes dette udgiftsniveau også frem til 2012, vil uddannelsesbevillinger- ne optage ekstra 7 procent af Hjemmestyrets budgetramme. Den øgede uddannelsesindsats vil alt i alt medføre, at op mod hver fjerde kro- ne, der bruges i Hjemmestyret og kommuner- ne, fremover planlægges at gå til uddannelse og opkvalificering. Det er udtryk for en endog meget markant opprioritering og et højt niveau sammenlignet med andre lande. Derfor bliver det naturligvis også en tilsvarende vigtig opgave at sikre, at de øgede bevillinger også fører til et markant kvalitetsløft på uddannel- sesområdet bredt betragtet. Dette søges bl.a.

sikret ved, at der gennemføres en fortløbende strukturovervågning på uddannelsesområdet som led i en systematisk afrapportering til Landstyret og Landstinget.

Landstyrets mål med den øgede uddannelsesindsats er bl.a., at 2/3 af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse i 2020. Vigtigheden heraf fremgår

Danmark Færøerne Grønland Island BNP pr. capita i samme valuta.

Danmark=100 100 74,9^a 64,1 98,3

Højest gennemførte uddannelse for 16-74-årige, pct.

grundskole 29,9 35,1^b 75^c 39,8

ungdomsuddannelse 44,9 42,9^b 20^c 37,5

videregående udd. 25,2 22,0^b 5^c 22,7

Tabel 1. Indikatorer for produktion og uddannelse i 2004 i Danmark, Færøerne, Grønland og Island

a. 2003.

b. 2006.

c. Forfatterens skøn.

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken og Statistisk Årbog 2006. Grønlands Statistik: Nationalregnskab 2006:1.

Hagstova Føroya (Færøernes Statistik), www.hagstova.fo.

(8)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning 7 Det er efter min opfattelse næsten umuligt at

overvurdere betydningen af, at Grønland får reduceret og til sidst elimineret dette uddan- nelsesefterslæb. Velfærdsanalyserne i Danmark og i andre højindkomstlande, hvor der er et politisk ønske om at undgå alt for store forskelle i levevilkår, har overbevisende og omfattende dokumenteret, hvor store de samfunds- økonomiske omkostninger er, hvis det ikke lykkes vedvarende at øge befolkningens kvalifikationer. Risikoen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet er således meget stor for den del af befolkningen, der ikke har fået en faglig eller boglig uddannelse samt fulgt op herpå. I den sammenhæng skal det igen nævnes, at 80 pct.

af de registrerede ledige ingen kompetencegivende uddannelse har. Og mit gæt er, at denne andel er større blandt førtidspensionisterne.

For befolkningsmæssigt små økonomier, der er afhængige af pris- og mængdeudviklingen for få produkter, er der – som det kan ses af ek- semplet fra Færøerne – en ekstra gevinst ved et højt kvalifikationsniveau i befolkningen.¹ Færinger udvandrede således i ganske stort omfang i begyndelsen af 1990’erne, da den økonomiske krise kradsede. Befolkningstallet faldt således fra 47.838 i 1989 til 43.393 i 1995, hvilket reducerede arbejdsstyrken med hele 12 pct. Men i takt med de bedrede kon- junkturer og dermed nye jobmuligheder vend- te mange færinger tilbage, hvilket har medvirket til, at befolkningstallet primo 2006 er kommet op på 48.219 og dermed på et højere niveau end i 1989. Reduktionen af den konjunk- turmæssige udvikling i ledigheden har naturligvis været fremmet af det nordiske arbejds- marked, hvilket også er en mulighed for den grønlandske befolkning. Og konjunktursving- ningerne vil altid være relativt kraftige i befolk- ningsmæssigt små økonomier, hvor en væs- entlig del af indkomstgrundlaget hidrører fra produkter, hvor såvel pris- som ressourceudvik- lingen er svingende. Afdæmpningen af den konjunkturmæssige ledighed ved

emigration/immigration er også en realitet i Island og i de senere år også i Danmark.

Øvrige udfordringer for Grønland At få reduceret og elimineret uddannelsesef- terslæbet er naturligvis ikke den eneste udfor- dring, som det grønlandske samfund står over for. Der er enorme udfordringer og muligheder på en række områder. Her, hvor der anlægges et nordatlantisk perspektiv, ses alene på føl- gende områder: 1) fiskeri og fiskeripolitik, 2) olie- og mineralforekomster og 3) den ma- kroøkonomiske balance.

Fiskeri og fiskeripolitik

Det er karakteristisk for fiskeriområdet, at de afgørende problemstillinger er de samme, men at der er store forskelle i den førte fiskeripolitik i de tre nordatlantiske økonomier. Den af- gørende økonomiske problemstilling er at sikre det størst mulige samfundsøkonomiske afkast ved fangst på en bestand, der skal fornyes.

Hovedinstrumentet hertil er i næsten alle lande – og således også i de tre nordatlantiske økonomier – grænser for samlet fangst/udnyt- telse, regler for hvordan kvoterne fordeles mellem fiskerierhvervets udøvere og betingelser for hvordan disse fiskerirettigheder erhverves og evt. kan overdrages (sælges) til andre.

Siden 1996 har hovedinstrumentet til regulering af fangstmængderne i det færøske fiskeri været fastsættelse af fiskeridage. Antallet af fiskeridage indstilles af et rådgivende udvalg med bl.a. repræsentanter fra fiskeriet.² Udvalget skal tage hensyn til størrelsen og ud- viklingen i fiskeribestandene og fangstkapaciteten. På grundlag heraf fastsættes ved lov et antal fiskeridage pr. båd inden for bestemte fartøjsgrupper. Antallet af fiskeridage fastsæt- tes på årsbasis for fiskeriåret, der begynder 1.

september. Fordelene ved dette system er, at bifangster ikke udkastes, og at der ikke fifles med fangstopgørelser. Ulempen er, at det ikke – i hvert fald som det administreres - sikrer til- strækkelige bestande, bl.a. fordi der ikke tages nok hensyn til den over tiden øgede fiskerief- fektivitet. Hertil kommer, at fangstkapaciteten stadig er for stor.³På det seneste har der væ- ret en omfattende diskussion om ressourcerenten i tilknytning til fiskeriet. Dette skyldes, at der dels ikke opkræves en ressourcerente i tilknytning til fiskeri i færøske farvande, dels nogle eksempler på, at både med tilhørende gratis fiskerirettigheder er blevet solgt til udenlandske interesser med meget store kapi- taliserede gevinster til sælgerne, jf. også artiklen Færøsk økonomi, oversigt medio 2006 i Nationalbankens kvartalsoversigt for 3. kvartal 2006.⁴

Island har gennem en årrække reguleret fiskeriet ved et kvotesystem, hvor der fastlægges en samlet kvote, som fordeles på rederierne. Disse kvoter er omsættelige og betegnes derfor også IOK-kvoter (individuelle omsættelige kvoter).

Der betales en årlig ressourceafgift på udnyttelsen af fiskerirettighederne. Afgiften baserer sig på den totale værdi af de landede fangster fratrukket indekserede omkostninger og løn- ninger. Det er målsætningen, at ressourceafgif-

ten gradvist skal forøges til et niveau på 9,5 pct. af den således beregnede nettolandings- værdi. Ressourceafgiften er nu nået op nå et niveau på omkring 6 pct.

I det grønlandske rejefiskeri styres fiskeriet af en årlig totalkvote, som fordeles til de enkelte rederier efter rederiernes kvoteandele, dvs. et IOK-system som i Island. Bl.a. af historiske år- sager er der kun en ganske svag sammenhæng mellem ressourcerentens størrelse og den samfundsmæssige beskatning af denne. Siden 1990 har der været en rejeafgift. Rejeafgiften beregnes efter de nugældende regler efter en progressiv sats, når salgsprisen for rejer er over 13 kr. pr. kg på den andel af fangsterne, der ikke indhandles til et grønlandsk produktionsan- læg, idet afgiften stiger med 0,01 pct. for hver øre salgsprisen ligger over 13 kr. pr. kg. Afgiften er således 1 pct., hvis der opnås en pris på 14 kr. pr. kg. Grundet de nuværende historisk lave rejepriser, er der ikke opkrævet rejeafgifter efter 3. kvartal 2004. Og efter 1991 er der i intet år opkrævet beløb over 23 mio. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at den årlige rejeeksport siden 1990 har ligget over 1 mia. kr.

I den seneste rapport fra det rådgivende udvalg er det anført, at det på længere sigt ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at opretholde den nuværende politik med indhandlingspligt til rejefabrikkerne, såfremt dette i realiteten medfører, at en ikke uvæsentlig del af ressourcerenten medgår hertil. Fordi ressourcerenten hidrører fra rejeerhvervet, er det ikke nødven- digvist hensigtsmæssigt, at mulighederne herfra på længere sigt anvendes til at subsidiere

I I I

Note 1Næsten 95 pct. af eksporten fra Færøerne hidrører fra fisk og fiskeprodukter, hvor såvel pris- som mængdefor- holdene varierer meget. Resten af eksporten udgøres af brugte både og skibe. Fisk og fiskeriprodukter tegnede sig i 2005 for knap 90 pct. af den grønlandske eksport.

Note 2Udvalget består af 8 medlemmer, der repræsente- rer: 1) Færøernes Råfisksælgerforening, 2) Færøernes Råfisk- køberforening, 3) Færøernes Rederiforening, 4) Færøernes Skipper- og Navigatørforening, Færøernes Maskinmesterfor- ening og Færøernes Motorpasserforening, 5) Fiskernes Fag- forening, 6) Kystfiskernes hovedforening, 7) Foreningerne for arbejderne på fiskefabrikkerne og 8) formanden valgt af landsstyret.

Note 3I de senere år har Fiskeriundersøgelserne og ICES anbefalet væsentlige fangstreduktioner (25 – 30 pct.). Men alligevel har det rådgivende udvalg indstillet enten et uænd- ret antal fiskeridage eller en beskeden reduktion af disse. Og de ved lov vedtagne fiskeridage har ligget meget tæt på ud- valgets indstillinger.

Note 4I sammenhæng hermed er landingspligterne rele- vante. Op til 25 pct. af fangsten kan landes uden for Fær- øerne. Hvis der landes mere end 25 pct. uden for Færøerne, kan antallet af fiskeridage reduceres med op til 30 pct.

(9)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning 8

beskæftigelsen i rejefabrikkerne. Det kunne eksempelvis være bedre at anvende en del af ressourcerenten til en højere uddannelse af befolkningen til de serviceerhverv/servicejob, der vil blive mere og mere dominerende i såvel de private erhverv som i det offentlige. I forlæn- gelse heraf har det rådgivende udvalg anbefalet, at det politisk overvejes – uanset at reje- priserne p.t. er meget lave, og økonomien i rejeerhvervet ikke er den bedste – hvordan man mest hensigtsmæssigt kan påbegynde en ind- dragelse af ressourcerenten. Denne problemstilling er langt mere indgående analyseret i 2006-redegørelsen fra det rådgivende udvalg, hvor også det øvrige fiskeri er inddraget.

Det gælder således for alle de tre nordatlantiske økonomier, at der anvendes omsættelige fiskerirettigheder, og at der fastlægges et samlet loft, der dog kun er skønsmæssig på Færøerne, hvor der opereres med fiskeridage.

Det omsættelige element gør, at der er rimeligt gode muligheder for strukturtilpasninger.

Men som det er fremgået af ovenstående be- skrivelse, har fordelingen af ressourcerenten næppe fundet en endelig løsning.

Olie- og mineralforekomster

Der er næppe tvivl om, at Grønland kan blive såvel et olieland som et betydeligt mineral- land. Guldminen i Kirkespirdalen og olivinmi- nen i Maniitsoq har dog først og fremmest lokal betydning. Hvis den netop afsluttede ud- budsrunde i området ud for Disko og Nuussu- aq, hvor i første omgang fire internationale selskaber indsendte ansøgninger, som der nu skal forhandles nærmere om, giver positive resultater, vil det få en betydelig samfundsøko- nomisk virkning. Erfaringer fra Færøerne viser dog, at det ikke nødvendigvis går hurtigt at blive et olieland i Nordatlanten.

Grønland har dog på et andet område et såvel stort og kendt potentiale for energiproduktion, nemlig fra vandressourcer. Der er således allerede tre vandkraftværker i henholdsvis Nuuk, Ammassalik og Qorlortorsuaq i Sydgrønland, og der er planlagt yderligere tre i Sisimiut, Pa- amiut og Ilulissat, ligesom vandkraftværket ved Nuuk er ved at blive udbygget med en ekstra turbine.

Men skal potentialet i de grønlandske vandressourcer virkelig udnyttes – et potentiale, der i øvrigt bliver større i takt med den øgede af- smeltning – kræver det, at meget ener- gikrævende produktioner bliver placeret i Grønland. Island har allerede en meget betydelig produktion af aluminium, der er meget energikrævende. I 2005 blev der produceret 270 tusind tons aluminium i Island. Betydnin- gen heraf fremgår af, at 20 pct. af den islandske eksport i 2005 hidrørte herfra. Men efter meget betydelige investeringer i kapacitetsud- videlser siden 2003 – herunder af energikapa- citeten – forventes det, at produktionen vil nå op på 800 tusind tons i 2009. Og eksportvær- dien heraf skønnes at ville udgøre 40 pct. af den islandske eksport i 2009.

Det er næppe tvivl om, at højere oliepriser og den stigende bekymring for den globale op- varmning, der givetvis vil medføre større afgif- ter på CO2-udledninger, har gjort Grønland til et langt mere relevant produktionssted for meget energikrævende produkter som f.eks.

aluminium. Og etableres en aluminiumspro- duktion i Grønland vil det nødvendigvis – alene grundet følgeinvesteringerne i de nødvendi- ge vandkraftanlæg – blive i så betydelig skala, at det vil få meget stor samfundsøkonomisk betydning.

Om olie og mineraler, drømme og forhåbnin- ger kan der skrives meget. Her skal alene an- føres, at også i relation hertil vil

uddannelse/opkvalificering være vigtig, idet det må være et mål, at såvel ledelsesfunktio- ner som ekspertjob kan besættes med grøn- landsk arbejdskraft.

Den makroøkonomiske balance

Med frie kapitalbevægelser og faste valutakur- ser er den førte finanspolitik helt afgørende for den makroøkonomiske balance. Af de nordatlantiske samfund er det kun Island, der har fly- dende valuta, og som således har en vis mulighed for en selvstændig rentepolitik. Fra no- vember 2005 har den islandske centralbank annonceret, at dens rentefastsættelse kan blive ændret på 6 på forhånd fastsatte tidspunkter, idet rentefastsættelsen naturligvis også kan ske på andre tidspunkter, hvis dette skulle blive nødvendigt. Senest, dvs. 21. dec. 2006, forhøjede den islandske centralbank den ledende rentesats fra 14 til 14 1/2 pct.

Der er højkonjunktur i alle de her fire betragte- de økonomier med tilhørende pres på arbejdsmarkedet. Ledigheden er således under 3 pct.

på Færøerne og under 2 pct. i Island. Baggrun- den for højkonjunkturen har mange fælles- træk. Lav rente, betydelige prisstigninger på ejerboliger og hertil knyttede lånemuligheder har i både Danmark, Færøerne og Island betinget en efterspørgselsdrevet vækst udgående fra forbrug og boliginvesteringer. I disse tre lande er der fra såvel rådgivende udvalg som centralbanker udgået opfordringer til at tøjle højkonjunkturen ved finanspolitiske stramnin- ger. Men disse opfordringer er overset og ikke blot overset. På såvel Færøerne som i Island er der ligefrem annonceret eller vedtaget skattelettelser – i Danmark er forslag herom dog be- grænset til det mindste regeringsparti.

Island er vant til at leve med vulkaner, og der er også vulkanagtige forhold i den islandske økonomi. Tabel 2 giver et udpluk af de tal, der i

2005 2006

Mængdestigning år over år, pct.

Privat forbrug 12,3 6,0

Offentligt forbrug 3,3 2,2

Faste investeringer 37,6 9,1

Eksport af varer og tjenester 7,1 -2,9

Import af varer og tjenester 28,9 4,6

BNP 7,5 4,0

Prisstigninger gennem året (jan. til jan.)

Forbrugerpriser 4,4 7^a

Enfamiliehuse i Reykjavikområdet 35,3 15,4^b

Ejerlejligheder i Reykjavikområdet 11,9 51,0^b

Pct. af BNP

Betalingsbalancens løbende poster -16,1 -12^c

Budgetoverskud, off. sektor 5,5^d ...

* * *

Ledighedsprocent 2,1 1,4

Tabel 2. Udvalgte indikatorer for den islandske økonomi i 2005 og 2006

a. Fra dec. til dec.

b. Fra jan. 2006 til juli 2006.

c. Forfatterens skøn for 1. halvår 2006.

d. I 2004 var det offentliges budgetoverskud til sammenligning 0,5 pct. af BNP.

Kilde: Den islandske centralbanks, Se∂labanki Íslands, hjemmeside www.sedlabanki.is med særlig vægt på Monetary Bulletin, nov. 2006.

(10)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Grønlands økonomi – utopi, realiteter og en nordatlantisk sammenligning 9 hvert fald giver en dansk økonom sved på pan-

den, selv om tallene er stærkt påvirket af alu- miniumsinvesteringer. De aftagende vækstra- ter i efterspørgselskomponenterne fra 2005 til 2006, herunder ligefrem tilbagegang i eksporten samt det stigende pristryk, er udtryk for, at kapacitetsbegrænsningerne og presset på øko- nomien ikke er blevet mindre. Ikke underligt, at den islandske centralbank i sin Monetary Bul- letin fra nov. 2006 har ønsket en finanspolitisk stramning i stedet for skattelettelser. Men og- så i Island forblænder betydelige overskud på de offentlige finanser politikerne. Vi må håbe for de brave islændinge, at det alt sammen går godt. Det må i hvert fald være spændende at opleve en vulkanøkonomi.

Der er også efterspørgselspres i Danmark og på Færøerne. Men der er dog ikke tale om islandske forhold – i hvert fald ikke i Danmark.

På Færøerne steg momsindtægterne med næsten 20 pct. fra 2005 til 2006, hvilket af- spejler en meget stor stigning i det private forbrug for 2005 til 2006, da momssatsen ikke blev ændret. Da forbrugerpriserne som i Dan- mark kun er steget med et par pct., har real- stigningen i det private forbrug givetvis været omkring 15 pct. Sammenhængende hermed er handelsbalancen ekskl. skibe forringet med 560 mio. kr. i 2006.⁵Dette sammenholdt med den meget lave ledighed og mangel på arbejdskraft er årsagen til, at Det økonomiske Råd på Færøerne har krævet en finanspolitisk stramning. Men alligevel er der vedtaget skattelettelser for såvel 2007 som 2008, hvilket yderligere vil forstærke konjunkturudsvingene.

I Danmark var det Nationalbanken, der i sep.

2006 anbefalede en mærkbar finanspolitisk stramning, jf. Danmarks Nationalbank (2006a).

Det økonomiske Råd via vismændene anbefalede først efterfølgende – og endvidere efter at finansloven for 2007 var vedtaget – en finanspolitisk stramning!

Det er derfor svært at komme uden om, at der i Grønland føres en betydelig mere ansvarlig finanspolitik, end det er tilfældet for de øvrige tre lande. Se i denne sammenhæng også det rådgivende udvalgs rapport fra 2006.

Konklusion

Det grønlandske samfund står over for store udfordringer, selv om den makroøkonomiske balance er god.

Det stigende pristryk, hidrørende fra især lavere rejepriser, gør det nødvendigt at rationalise- re fiskeriet og fiskeindustrien. Udsigterne til større – måske betydeligt større – aktiviteter inden for olie- og mineralfeltet samt mulighederne for at udnytte vandkraftreserverne gør det samtidigt muligt at sikre, at denne rationa- lisering kan ske uden betydelige samfundsøko- nomiske omkostninger i form af bl.a. højere ledighed.

En afgørende forudsætning, for at denne betydelige opgave kan løses på bedste måde, er, at børnene får bedre sociale muligheder for at udnytte uddannelsestilbuddene. Finansieringen heraf kan bl.a. opnås ved, at samfundet får en større andel af ressourcerenten fra både fiske-, mineral- og olieforekomster mv.

Hvis det store flertal af børn og unge fremover får en uddannelse på et højt internationalt niveau, og landets ressourcer økonomisk udnyttes, vil det, der nu er en utopi, forhåbentligt blive en realitet. Og i den forbindelse er det ikke afgørende, om realiseringen af visionen i utopien sker på en anden måde end den her skitserede.

I I I

Note 5BNP var ca. 10 mia. kr. i 2005.

I I I

Litteraturliste

Búskaparrá∂i∂2006. Búskaparfrágrei∂ing, dec. 2006. Tórs- havn. (I dansk oversættelse: Det Økonomiske Råd 2006.

Økonomisk redegørelse, dec. 2006. Tórshavn).

Central Bank of Iceland 2006. Monetary Bulletin 2006:3:8, nov. 2006. Reykjavik.

Danmarks Nationalbank 2006a. Seneste økonomiske og monetære udvikling. Kvartalsoversigt 3. kvartal, side 1-20.

København.

Danmarks Nationalbank 2006b. Færøsk økonomi, oversigt medio 2006. Kvartalsoversigt 3. kvartal, side 45-54. Køben- havn.

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi 2000. Den Økonomiske udvikling i Grønland, feb. 2000.

Nuuk.

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi 2006. Den Økonomiske udvikling i Grønland, august 2006.

Nuuk.

Familiedirektoratet 2006. Pensionsredegørelse 2006, juli 2006. Nuuk.

Landsbanki Føroya 2006. Information Memorandum 2006, October 2006. Tórshavn.

Philbert, P.-E. 2005. En kontrakt mellem politikere og befolkning. Polarfronten 2005:2:8-9. København.

Økonomidirektoratet 2006. Politisk-Økonomisk Beretning 2006. Nuuk.

(11)

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Ressourcer, handel, og op- og nedture i det vestnordiske 10

I I I

Note 1Joan Nymand Larsen, Ph.D., Senior scientist, Stefansson Arctic Institute, Akureyri, Island, Lektor, Akureyri Universitet, Faculty of Law and Social Sciences, Social and Economic Development Programme.

ler blot 6%. Fiskeeksportens koncentrations- grad i Grønland er ligeledes meget høj. I 2004, udgjorde rejer således ca. 60% af primæreks- porten, og hellefisk lidt over 20%.

Samhandlens størrelse i relation til BNP og dens ensidige sammensætning betyder, at eks- portsektoren, først og fremmest fiskeriindustri- en, er bestemmende for økonomiens struktur og den fremtidige udvikling. På trods af at den islandske økonomi ligeledes til dels har en ens- artet eksport ser man her de senere år mere differentiering, f.eks. indenfor informationstek- nologi, telekommunikation og bioteknologi. I Færøerne er der ligeledes tegn på, at man har været i stand til at igangsætte en mere diffe- rentieret udvikling.

Ressourcer, eksport, og økonomisk stabilitet

Økonomisk afhængighed i Grønland ses afspejlet i flere afhængigheder, som ytrer sig fi- nansielt, handelsmæssigt og teknologisk, med nogle specielt stærke relationer til Danmark ved siden af ovenstående fokus på afhængig- heden af fiskeri og eksport.

Spørgsmålet er om den økonomiske afhængig- hed målt ved fiskeri- og handelsafhængighe- den, skaber en øget økonomisk ustabilitet målt ved afvigelser fra trenden i henholdsvis den årlige eksportindtjening og BNP – og om denne ustabilitet virker hæmmende på væksten. I litteraturen har man anvendt adskillinge mål

Ressourcer, handel, og op-

og nedture i det vestnordiske

IJoan Nymand Larsen¹

Senior scientist, Stefansson Arctic Institute, Lektor, Arkureyri Universitet, Island

Eksport koncentrationen i vest-norden Udenrigshandelen i Island og de to nordatlan- diske regioner i rigsfællesskabet omfatter en betragtelig andel af BNP, hvor fiskerieksporten udgør en større andel af den samlede eksport.

Som vist i Tabel 1 er Vestnorden kendetegnet ved en forholdsvis stor afhængighed af eks- portsektoren. Således udgjorde eksportens andel af bruttonationalproduktet (BNP) i 2004 godt 37% på Færøerne, 23% i Grønland og 20% i Island, hvor fiskerieksportens andel af BNP i alle tre økonomier er stor. Fiskeriets betydning for de vestnordiske økonomier ses afspejlet i den samlede eksportandel, hvor denne udgjorde hele 94% på Færøerne, 87% i Grøn- land, og i Island, som har opnået en mere bred differentiering, omfattede den 57%.

Fiskerieksporten er ligeledes meget koncentre- ret, og dette leder til, at det kun er få eksport- varer, der udgør en bestemmende faktor i de store årlige udsving i eksportindtjeningen.

F.eks. ser man, at den grønlandske økonomi i betydeligt omfang er afhængig af eksporten af nogle få fiskeressourcer. Beregninger på kon- centrationsgraden viser, at det som karakteri- serer eksportsiden af den grønlandske uden- rigshandel er en høj koncentration både vare- mæssigt og geografisk set – eksporten er sam- mensat af få varer, og få eksportmarkeder (J.

Larsen, 2003). Primæreksporten d.v.s. eksporten af fiskeressourcer og mineraler udgjorde lidt over 90% af den samlede eksportværdi i 2004, hvoraf fisk udgjorde ca. 94%, og minera-

De nordatlantiske regioner, specielt Grønland og Færøerne, er kendetegnede ved en forholdsvis smal økonomisk differentiering, samt stor af- hængighed af fiskeri og eksport. Dette medvirker til at skabe store årlige udsving i konjunkturcyklerne, og den ustabilitet som hermed skabes kan medvirke til at dæmpe økonomisk vækst og udsigten for større økonomisk bæredygtighed. Et af de spørgsmål man kan stille i den forbindelse er om den vestnordiske samhandel, som i dag er af forholdsvis mindre størrelse, kan styrkes, og om en øget samhandel eventuelt kunne medvirke til at formindske ustabiliteten og således styrke det økonomiske grundlag i Vestnorden?

Island 2005 Grønland 2004 Færøerne 2004

Eksport 16.042.256

2.285.000 3.689.265

i alt (1.000 kr.) (194.355.000 ISK)

Fiskeeksport (1.000 kr.) 9.090.240

1.985.000 3.476.691

(110.130.000 ISK)

Bruttonationalproduktet (BNP) 83.548.082

9.827.000 10.086.000

(1.000 kr.) (1.012.201.000 ISK)

Fiskeeksport (% af BNP) 11% 20% 35%

Samlet eksport (% af BNP) 20% 23% 37%

Fiskeeksportens andel af den samlede eksport 57% 87% 94%

Tabel 1: Udenrigshandelen i vest-norden

Kilder: Grønlands Statistik, Hagstova Föroya, og Hagstofa Íslands

(12)

I I I

Note 2 , , hvor er en indeksværdi for ustabiliteten (her henholdsvis ustabilitet i eksportindtjening og BNP), er residualværdien til tiden t, som findes ved at benytte OLS regressions analyse til at estimere en ligning med makrovariablen (her eksport eller BNP ) og timetrend, og er den estimerede eksportindtjening eller BNP i år t.

Se J. Larsen 2002, 2004.

Note 3Indeksværdien for ustabilitetesniveauet kan antage alle værdier i intervallet 0% til 100%, hvor indekset tildeler større vægt jo større afvigelserne fra trenden er.

Note 4Hvorvidt en mere forskelligartet produktion vil give en mere stabil indtjening, må baseres på yderligere empi- riske undersøgelser.

Note 5BNP ustabiliteten er forbundet med to indikatorer for økonomisk afhængighed: teknologisk afhængighed, som målt ved kapital-import andelen, og afhængighed af finansi- ering, som målt ved andelen af Statens udgifter vedrørende Grønland i forhold til Grønlands BNP.

Note 6Resultater fra den økonometriske analyse afhænger naturligvis af data kvaliteten, samt antallet af de periode- mæssige forskydninger (lags) som benyttes i modellen (J. Larsen, 2003).

Samfundsøkonomen nr 1. April 2007 Ressourcer, handel, og op- og nedture i det vestnordiske 11 mindre. BNP ustabiliteten var højst i den sene-

re halvdel af 1980erne og i årene umiddelbart efter indførelsen af Hjemmestyret, hvilket stort set også var tilfældet med eksportustabiliteten. Endvidere er årene imod slutningen af 50erne og 60erne karakteriseret ved betydelige afvigelser fra trenden. Trendafvigelser bør nødvendigvis ikke anses for problematiske såfremt de på længere sigt blot reflekterer æn- dringer i forbrugernes præferencer, teknologi, eller disponible produktionsfaktorer. Store fluktuationer derimod må anses for uønskede, når de ikke tjener noget egentligt formål, men blot udløser svingninger i andre variabler, såsom offentlige indtægter og investeringer, som efter- følgende kan påvirke kortsigtet makroøkono- misk stabilitet og økonomisk udvikling på lang sigt.

I litteraturen har man forsøgt at forklare ustabilitet i eksportindtjening udfra et lands af- hængighed af eksport af primære produkter (maritime ressourcer og mineraler), såvel som eksportens vare- og geografiske koncentration.

En økonometrisk model kan opstilles til at fin- for omfanget af økonomisk ustabilitet, hvor

det centrale problem har drejet sig om fluktuationer omkring langsigtede trendværdier. Der refereres her til afvigelser fra hvad eksempelvis eksportindtjeningen ville være, hvis den fulgte en retning baseret på hvad den normale ten- dens er, en såkaldt estimeret trend (se fx Love, 1987).²I en makroøkonomisk tidsserieanalyse kan mine beregninger for ustabiliteten i Grøn- land for henholdsvis eksportindtjeningen og BNP illustreres som vist i figur 1 og figur 2.

Eksportindeksværdien har varieret indenfor intervallet 0% til ca. 55%.³Som det ses i figur 1, var indeksværdierne for de årlige udsving i eksportindtjeningen markant høje omkring G- 60, d.v.s. fra sidst i 1960erne til omkring mid- ten af 70erne; ligeledes i perioden efter indfø- relsen af Hjemmestyret; og igen i anden halvdel af 80erne efter torskens forsvinden fra de grønlandske farvande. Figur 2 illustrerer, på samme vis, de årlige indeksværdier for BNP ustabiliteten. Figuren viser store årlige fluktuationer, hvor trendafvigelserne i BNP - som ligger i intervallet 0,5% til ca. 23% - dog er noget

de svar på spørgsmålet om hvorvidt de kraftige udsving i eksportindtjening og BNP - som blev vist i figurerne 1 og 2 - kan forklares udfra årli- ge svingninger i økonomisk afhængighed, i dette tilfælde afhængigheden af samhandel.

Der forekommer ofte en markant forskel mellem efterspørgslen på hjemmemarkedet og udnyttelsen af ressourcer i afhængige økono- mier. Almindeligvis ses dette afspejlet i meget høje eksport- og importkvoter, en stor primær eksport i forhold til den samlede eksport, en høj koncentration i eksporten, og parallelt en lav koncentration i importen. Mine analyser viser således f.eks. også, at den primære eksportandel i Grønland er positivt forbundet med eksportustabiliteten, d.v.s. at en forøgelse af fiskeressourcer og mineraler i den samlede eksportværdi vil medføre en stigning i eksportens årlige udsving fra den normale trend.⁴ Modsat viser det sig imidlertid, at der ikke er statistisk støtte for en sammenhæng mellem BNP ustabiliteten og handelsafhængigheden.⁵ Statistiske tests baseret på Granger’s kausali- tetsmetode viser endvidere, at både eksport og BNP ustabilitet hæmmer økonomisk vækst.

Med andre ord, udsvingene som vist i figur 1 og 2 har indvirkning på andre variabler som påvirker vækst og økonomisk udvikling. Dette sammenhængsforhold kan man forsøge at forklare udfra den effekt ustabilitet måtte have på f.eks. opsparing, investering og planlæg- ning.⁶Man kan med disse resultater postulere, at regioner, som er mere afhængige, vil opleve større økonomiske svingninger med potentielt efterfølgende konsekvenser for vækst og udvikling.

Adm: For model, data og analyse se J. Larsen 2002, 2004.

Ustabilitet i Grønlands eksportindtjening, 1955-2004. Indeksværdier

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0

1955 1958 1961 1964 1967 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003

Indeksværdi

Ustabilitet i Grønlands Bruttonationalprodukt (BNP), 1955-2004. Indeksværdier.

0 5 10 15 20 25

1955 1959 1963 1967 1971

1975 1979 1983 1987 1991 199 5

199 9

2003

Indeksværdi

Figur 1

Figur 2

(13)

Effekten af et ressource chok

De nordatlantiske økonomier, med deres lille størrelse, en snæver differentiering, og for Grønland og Færøernes vedkommende en stor økonomisk afhængighed, skønnes at være specielt følsomme overfor udbudschok, som eksempelvis et pludseligt fald i ressourcemæng- den eller et fald i verdensmarkedsprisen på fisk eller mineraler. Min makroøkonometriske analyse af tidsseriedata i 2002 omhandlede ind- virkningen af chok eller ’stød’ i den grønland- ske økonomi i perioden fra 1955. Ved hjælp af data for eksport og BNP fokuserede analysen på trend-tidsseriers reaktion på et ressource- chok (Larsen, 2002, 2004). Analysen undersøg- te, hvorvidt der er forekommet strukturæn- dring i den grønlandske økonomi. Det essenti- elle var om reale eksport- og reale BNP tidsserier viste permanente brud på dataniveauerne eller pulsændringer (one-time pulse) som følge af chok i denne periode.⁷På baggrund af en metode, som blev udarbejdet af Dickey og Ful- ler (1979; 1981), fandt Nelson og Plosser (1982) f.eks. frem til, at vilkårlige chok har en permanent indvirkning på de fleste makroøko- nomiske variabler. Modsat har Perron (1988;

1989) fremlagt økonometrisk materiale for det modsatte; fluktuationer kan faktisk være forbi- gående, og makroøkonomiske variabler er som ofte trendstationære processer med ’struktur- knæk’.⁸Ser man på Grønland, kan man eksempelvis fremhæve to chok, som kan tænkes at have medført ’knæk’ i den økonomiske struktur. Ændringer i trendretningen af eksport- og BNP tidsserierne har således medvirket til et højere ustabilitets niveau. Her kan først næv- nes åbningen af minen i Marmorilik i 1973, som kan betegnes som et positivt ressource- chok, hvor eksporten af zink og bly koncentra- ter steg dramatisk mellem 1973 og 1974, med

en samlet stigning på over 1.400 procent af den samlede eksportindtjening. Senere i 1990 ved lukningen af minen var Grønland udsat for et negativt chok, hvilket betød et markant fald i eksportindtjeningen. Foruden faldet i indtje- ningen fra zink og bly var eksportindtjeningen yderligere forværret i 70’erne på grund af torskens forsvinden fra de grønlandske farvande.

Økonometriske resultater af denne analyse har bl.a. klart understøttet hypotesen om, at Grøn- land oplevede et positivt engangs puls-chok i eksport tidsserien i 1973 ved åbningen af Mar- morilik minen i Uummannaq.⁹

Puls-chokket fandt sted i en process modelle- ret med enhedsrødder, og havde derfor en permanent effekt på eksporten uden nogen ten- dens til en senere tilbagevenden til det niveau som eksisterede før chokket tog effekt. Ligele- des har resultater fra den samme analyse pe- get på en strukturændring i 1990, hvor de af- prøvede tidsserier begge viste tegn på et negativt ’trendskift’ i det år, hvor økonomien blev ramt af et negativt chok i forbindelse med mi- nelukningen.¹⁰Analysen antyder, at chokeffek- ten i 1990 var een af hovedårsagerne til øko- nomisk ustabilitet i Grønland, hvilket peger på landets følsomhed overfor selv forholdsvis små ændringer i ressourcegrundlaget, og frem- hæver vigtigheden af højere ressourcefleksibili- tet, samt en bredere økonomisk differentiering.

Stabilitet og bæredygtighed

Smal økonomisk differentiering øger i betydelig omfang en økonomis følsomhed overfor eksterne chok og forstyrrelser, svingninger i eksterne markeder, op- og nedgange i ressourcegrundlaget, samt ændringer i verdensmar- keds priser. Her kan man især fremhæve nød- vendigheden af at satse på aktiviteter indenfor en bredere differentiering af erhvervsstruktu- ren, hvor man i Grønland bl.a. i en årrække har haft store forventninger til råstofudvinding og turisme. Det grønlandske arbejdsmarkedet li- der dog af et lavt uddannelsesniveau og en be- grænset geografisk mobilitet, hvor arbejdsstyrken i dag i langt overvejende grad er ufaglært (Politisk Økonomisk Beretning 2006). Et fæl- lesudvalg for erhvervsudviklingen i 2003 anbefalede således, at der satses på uddannelse, ar- bejdsmarked, infrastruktur og konkurrencefor- hold (Fællesudvalget, 2003). Det er klart, at øget stabilitet og økonomisk bæredygtighed afhænger af en lang række faktorer, hvor man bl.a. kan fremhæve ressourcegrundlaget, ad- gang til markeder, velfungerende institutioner, infrastruktur, kommunikationsteknologi, effektiv ledelse, og i dag ligeledes muligheder for at

etablere ’partnerships’ og samarbejde med di- verse netværksforbindelser, både lokalt, regio- nalt, og globalt (AHDR (2004); Aarsæther et al, (2004)). Nogle regioner og lokalsamfund i det vestnordiske har et delvist veludbygget res- sourcegrundlag, som gør det muligt at reagere mere effektivt overfor ændringer i ressourcegrundlaget. Andre, der imod har ikke opbygget nogen reel kapacitet til at håndtere de svingninger som finder sted. De nordatlantiske regioner har længe kæmpet en drøj kamp mod en række barrierer på at skabe større bæredygtig- hed, stabilitet, og økonomisk uafhængighed.

En styrket vest-nordisk samhandel?

Spørgsmålet er om en større samhandel mel- len de vestnordiske lande kan afhjælpe ustabiliteten forbundet med eksterne faktorer, og derved ligeledes medvirke til en øget speciali- sering og opbygning af eventuelle stordriftsfor- dele, samt en forstærket konkurrence evne.

Samhandelen er i dag lille, og det er spørgsmå- let om den reelt kan styrkes. I 2005 eksporterede Grønland for en samlet værdi af 2.436 mio. kr., hvoraf eksporten til Danmark, Island og Færøerne udgjorde godt 88%. Heraf udgjorde eksporten til Danmark hele 98%, mens eksporten til Island udgjorde omkring 1,75%, og til Færøerne blot 0,04%, og altså forsvin- dende lille. Færøernes eksport til omverdenen er større. I 2005 eksporterede Færøerne såle- des for en samlet værdi af 3.586 mio. kr., hvoraf eksporten til Danmark, Island og Grønland udgjorde godt 16,5%. Heraf udgjorde eksporten til Danmark 87%, til Island 11%, og til Grønland kun 2%, altså minimal. Det samme år udgjorde Islands eksport til Danmark, Færøerne og Grønland blot 5,5% af den samlede eksport på 16.132 mio. kr. Heraf udgjorde eksporten til Grønland kun 4%, mens eksporten til Færøerne var i nærheden af 20%, og til Danmark ca. 76%. Danmark er Islands sjette største eksportmarked, hvorimod Grønland og Færøerne henholdsvis blot indtager en 29. og 20. plads (Statistics Iceland, 2006). De tre vestnordiske økonomier importerer ligeledes meget lidt fra hinanden, hvor Island og Grønland importerer mindre end 1% fra det øvrige Vest- norden, mens Færøernes import fra Island og Grønland udgør ca. 2,5% af den samlede import.

En eventuel forøget samhandel kan teoretisk set medføre både statiske fordele i form af en optimal ressourceallokering, samt dynamiske fordele, som eksempelvis forøgede investeringer i produktionen for eksportmarkedet og for- stærkede led til fremstillingsvirksomhed, handel og service i de vestnordiske regioner. Disse

I I I

Note 7Ved strukturændring forstås i teknisk henseende en ændring i skæringen eller hældningen på en trendfunktion.

Note 8Perron konkluderede at når en tidsserie har et

’strukturknæk’ vil Dickey-Fuller og Phillips-Perron tests vise tegn på enhedsrødder. Metoden går kort ud på at teste serierne for enhedsrødder for at finde frem til om serierne er trendstationære.

Note 9Ligningen for eksempelvis eksport serien er:

Hvor RX_ter real eksportindtjeningen ved tiden t. a₁= 1 hvis der er en enhedsrod. DPer en ”pulse-dummy”; DLer en

”level-dummy”, hvor D_P= 1 hvis t = τ^{+ 1, og D}L= 1 hvis t > τ^{, hvor}τ er året for knækpunktet. Nul-hypotesen for strukturknæk er: a₁= 1, a₂= 0, og μ2= 0. Perron (1989) har udgivet test statistikkerne (critical values) i sin 1989 artikel.

Note 10Problemet med enhedsrødder forsvandt da ressource chokket blev indkluderet i analysen. Dette foreslår at tidsserierne er trend stationære processer med struktur- ændring.

μ ε

μ p L t t

t a D D at aRX

RX ⁼ 0⁺ 1 ⁺ 2 ⁺ 2 ⁺ 1 −1⁺

(14)

I I I

Litteratur

AHDR (Arctic Human Development Report) 2004. Akureyri:

Stefansson Arctic Institute.

Dickey, D.A. and W.A. Fuller. 1979. “Distribution of the Esti- mators for Autoregressive Time Series with a Unit Root.”

Journal of the American Statistical Association, Vol. 74, pp.

427-431.

Dickey, D.A. and W.A. Fuller. 1981. “ Likelihood Ratio Statisti- cs for Autoregressive Time Series with s Unit Root.” Econo- metrica, Vol. 49, pp. 1057-1072.

Fællesudvalget for Erhvervsudviklingen i Grønland. Uden Er- hvervsudvikling – ingen Velfærdudvikling. Oktober 2003.

Grønlands Hjemmestyre. Nuuk. Grønland

Grønlands Statistik. 2005. Statistisk Årbog. Nuuk. Grønland Hagstova Föroya. 2006. “Faroe Islands in Figures 2006.

Larsen, Joan Nymand. 2002. Economic Development in Gre- enland: A Time Series Analysis of Dependency, Growth, and Instability. University of Manitoba Press

Larsen, Joan Nymand. 2003. “Trade dependency and export- led growth in an Arctic economy: Greenland, 1955-1998”. i Native Voices in Research. Editor, Jill Oakes. Aboriginal Issu- es Press. University of Manitoba

Larsen, Joan Nymand. 2004. “External dependency in Green- land: Implications for growth and instability”. Northern Ve- che. Proceedings of the Second NRF Open Meeting. Veliky Novgorood, Russia, September 19-22, 2002. Stefansson Arctic Institute & University of Akureyri

Love, J. 1987. “Export instability in less developed countries:

Consequences and causes”. Journal of Economic Studies, Vol.

14, No. 2.

Nelson, C.R. and C.I. Plosser. 1982. “Trends and Random Walks in Macroeconomic Time Series: Some Evidence and Implications.” Journal of Monetary Economics, Vol. 10, pp.

139-162.

Perron, P. 1989. ”The Great Crash, the Oil Price Shock, and the Unit Root Hypothesis.” Econometrica. Vol. 57, No. 6, No- vember, pp. 1361-1401.

Phillips, P.C.B. and P. Perron. 1988. “Testing for a Unit Root in Time Series Regression.” Biometrika. Cambridge, Vol. 75, No.

2, pp. 335-346.

Politisk-økonomisk Beretning 2006. 2006. Grønlands Hjem- mestyre. Nuuk. Grønland.

Statistics Iceland. 2006. Hagtí_indi. Statistical Series. “Exter- nal Trade”.

Aarsæther, Nils, Larissa Riabova and Jørgen Ole Bærenholdt.

2004. “Community viability”. AHDR (Arctic Human Develop- ment Report). Akureyri: Stefansson Arctic Institute.

fordele må antages at være størst, såfremt de vestnordiske lande har forskelligartede ressourcer. Endvidere kunne forskelle i landenes re- spektive forbrugerpræferencer styrke hver regi- ons mulighed for at drage nytte af komparative fordele i eksporten. For at kunne opnå fordele ved samhandel er det vigtigt, at de investeringer, der foretages i den forbindelse, fortsat ville give afkast selv, hvis en styrkelse af samhandelen ikke lykkes. Risikoen vil ellers være for stor, f.eks. på grund af overkapacitet i specifikke sektorer. En effektiv og udbytterig reel styrkelse af samhandelen mellem de vestnordiske egne er dog tvivlsom eftersom regio- nens disponible produktionsfaktorer er delvist ens. Dette gælder specielt for Grønland og Færøerne. Hertil kommer, at de små markeder begrænser mulighederne for større specialise- ring. Succes afhænger af muligheden for fremtidige investeringer, samt en ligelig forde- ling af eventuelle handelsfordele, fremfor en koncentration af disse i de mere udviklede egne af Vestnorden. Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvorvidt en stor vestnordisk samhandel er betinget af en flerstrenget erhvervs- og eksport sektor, og om en styrket samhandel over- hovedet vil være svaret på stabilitetsproble- met? Her ville det være interessant at kigge nærmere på, om man udfra trenden kan postulere noget om mulighederne for en styrket samhandel i fremtiden, og hvad indvirkning det måtte have?