Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Debat

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

15/2000 5. september

(3)

502

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen Bladudvalg:

Grethe Røndal Christensen, Jens Lauridsen, Julie H. Sanders, Vibeke Sloth, Lone Søgaard og Anne Tvedesøe

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 360 kr.

Medlemmer af Bibliotekarforbundet modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 2000 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.434

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarfor- bundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Christiansen). Uregel- mæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk

Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige Hovedbestyrelse:

Birgit Vesth Alsing (BV), Hvidovre Kommunes Biblioteker Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail:bve@hvidovre.dk

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87, E-mail:elin.bjerregaard@viborgkommune.dk Louise Clausen (LC),

Allinge-Gudhjem Bibliotek Tlf. A: 56 48 07 01, P: 56 48 06 16, E-mail: louise.clausen@agk.dk Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98, E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Merete Nipper (MN), Sundby Bibliotek Tlf. A: 32 54 33 55, P: 32 97 27 86, E-mail: smn@kkb.bib.dk

Finn Petersen (FP), Sundbyvester Bibliotek Tlf. A: 32 55 97 16, P: 33 14 79 85, E-mail: svfp@kkb.bib.dk

Naja Slyngborg (NS), Folketingets Ombudsmand, Tlf. A: 33 43 54 45, P: 39 18 52 55, E-mail: ns@ombudsmanden.dk Gudrun Windfeld Schmidt (GWS), Odense Centralbibliotek

Tlf. A: 66 13 13 72/4300, P: 62 22 23 75, E-mail: bl_gws@post9.tele.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk

LEDERKOMMENTAR AF BF’s HOVEDBESTYRELSE

502 Øst, vest – hjemme bedst?

■

ALA, EBLIDA, FID, IFLA, SLA – forkortelserne er mange. Men fælles for dem er, at de alle dækker over internationale biblioteks- og informationsorganisatio- ner som BF mere eller mindre direkte deltager i eller samarbejder med.

I midten af 1990’erne satte røster på BF’s generalfor- samlinger spørgsmålstegn ved BF’s internationale en- gagement. Hvad skulle vi der? Hvorfor være medlem – hvorfor deltage i sådanne organisationers konferencer og kongresser? Nej, det var inden- for landets grænser, at foreningens kræfter skulle koncentreres.

Men medlemmerne var af en anden mening – vi måtte ikke isolere os.

Og tiden siden da, har da også vist hvor vigtigt og helt nødvendigt det er, at fagforeninger som BF – enten alene eller gennem hovedorganisati- onen – engagerer sig i det internationale faglige og fagforeningsmæssige miljø og øver indflydelse også der.

Den globale landsby og det internationale netværk er blevet tydeligt for alle i BDI-sektoren. Det virtuelle bibliotek – hvor de fysiske rammer ik- ke bestemmes af mure eller landegrænser – kræver et internationalt engagement af bibliotekarer og deres fagforening.

Et eksempel – copyright. Et juridisk set meget vanskeligt område, men også en lovgivning som grundlæggende sætter grænserne for borgerens adgang til oplevelser, informationer og viden. Hvis ikke bl.a. biblioteka- rer, biblioteker og vore organisationer havde bestemt sig for at sikre bor- geren den bedst mulige og mest åbne adgang til dette område, hvem havde så gjort det? At f.eks. forfattere og komponister naturligvis skal sikres omkring ophavsret og fornuftig honorering i den forbindelse, er et klart BF-synspunkt. Men den frie og lige adgang bør sikres for alle bor- gere til alle medier. BF har i den forbindelse to kasketter: borgerens og medlemmernes. Men der er ingen modsætning: Vi skal både varetage kultur-, informations- og andre faglige interesser i EU, vi skal inspirere til kompetenceudvikling og networking på det biblioteksfaglige felt, og vi skal sikre optimale løn- og ansættelsesvilkår for bibliotekarer! Uden lobbyarbejde og generel påvirkning vil opgaven ikke kunne løses.

Og hvad med ytringsfriheden – har den det måske for godt på verdens- plan? Nej vel – og så nytter det jo ikke meget, at vi i den forbindelse ikke lige har noget at klage over i Danmark. Interessen for ytringsfrihe- den er grundlæggende stor i Danmark, men uden internationale kontak- ter og engagementer, f.eks. gennem FAIFE, er chancerne for positive re- sultater for de folk eller de lande, hvor den type frihed ikke er natur- lig, næsten lig nul.

IFLA holdt sin årlige konference i Jerusalem. Set fra israelernes side et klart politisk signal og en sejr. Set fra palæstinensernes og arabernes side et lige så klart politisk signal – men et nederlag. Trods boykot af konferencen fra de arabiske lande lykkedes det gennem bl.a. FAIFE at få genoprettet forbindelserne til den palæstinensiske biblioteksorganisa- tion og få lagt skinnerne for et øget samarbejde fremover til den side.

Men der er langt flere brændpunkter på det internationale biblioteks- landkort når det gælder fri adgang til information og ytringsfrihed.

Tænk blot på Tjetjenien, på Timor, på Tibet eller Cuba.

Med et nationalt udgangspunkt skal BF fortsætte med at udvikle sit internationale engagement og sikre at også danske fagforeningssynspunkter får ørenlyd uden for Danmark.

/JW

(4)

Godt nok kommer jeg selv fra Iran!

■ Undskyld, min kære etniske Broder, Bashy Quraishy. Jeg, en populist, ønsker inderligt at sige undskyld og beder om tilgivelse fra dig og alle dine etniske brødre og søstre og fra jeres »Save-the- Ghetto-Club«. Jeg undskylder overfor alle jer, der har været ofre for mine selvi- ske, farlige og ikke mindst fuldstændig arrogante og langtfra nuancerede hold- ninger. Tilgiv mig.

Du har ret min Broder. Dit skarpe og præcise blik har gennemskuet min sata- niske plan. Jeg indrømmer, at jeg ikke har den mindste berøring med udlændin- ge i Danmark, dette forbandede racist- land. Jeg har ikke engang berøring med mig selv.

Godt nok kommer jeg selv fra Iran. Godt nok har min forældre – på trods af deres høje akademiske uddannelse – også problemer med at få job i Danmark; men det tæller ikke, for du, oh den store paki- stanske alvidende, har ret. Jeg kender ikke noget til det problem at være fremmed i et land, nej Vorherre bevares. Godt nok flygtede jeg til Danmark som 14-årig og har siden måttet kæmpe en lang og evig kamp for at skabe et nyt hjem og et nyt grundlag for min eksistens. Men du har ret.

Jeg er slet ikke i kontakt med perkere...

øh undskyld udtrykket, det var en smut- ter – jeg håber ikke, du og dine holdkam- merater melder mig til politiet. Det jeg mente var, at jeg hverken er i kontakt med indvandrere eller danskere. Jeg indrømmer, at netop du er den, der har den mest alsidige og dybe kontakt med alle sider af det danske samfund.

Godt nok holder jeg enormt mange foredrag landet over og er med til mange offentlige diskussioner både med de stakkels små ofre, som vi kalder for indvandrere, og alle de stygge og onde danskere. Godt nok laver jeg en del research og bruger mine egne selvoplevede erfa- ringer, før jeg åbner munden og snakker om f.eks. Koranskolerne og børns opdra- gelse. Men du har ret. Jeg er blot en utroværdig populist, der meget unuance- ret bruger talerstolen til mine egne politiske budskaber. Den talerstol, der kun tilhører dig og dine evigt uretfærdigt behandlede venner. Den talerstol, der kun er til for at udtrykke jeres nuancerede sandhed.

Du, og kun du, har copyright på alt, hvad der hedder indvandrere og flygtninge og alle problemer, der tilhører denne kategori. Hvad tænkte jeg dog på? Hvor- dan kunne jeg lade det gå til at ytre en anden mening end din nuancerede mening om integration? Jeg taler jo allerede sproget – jeg har lært min nye kultur at kende – jeg er ikke muslim – jeg er ikke på nippet til at melde mig ind i Hizbul- lah eller Hizb-ut-Tahrir, og jeg har suc- ces med det, jeg laver. Så det er da klart, at jeg ikke lever op til dit perfekte bille- de af en indvandrer. Ergo er jeg ikke en rigtig indvandrer og må under ingen om- stændigheder udtrykke mig om emnet.

Oh du store Vismand, oh du Indvandrer- nes Vogter, oh du Indvandrernes Moses, kan du tilgive min utilgivelige handling?

Oh kære Broder Quraishy, du er trovær- dighedens mester, du er Oplysningens Gud, og ikke mindst er du nuancernes håb og drivkraft.

Kære Broder Quraishy, du skriver, at »Et- niske minoriteters organisationer har fulgt Naser Khader og Mehmet Necefs guldkornagtige politiske synspunkter«.

For at være helt ærlig, så bliver jeg en smule bekymret. Det er lidt af den samme truende talemåde, som ayatollaherne bruger om deres modstandere: »Vi har fulgt Jer, I revolutionens fjender. Vi ved, hvad I står for, og hvor I befinder jer. I kan ikke gemme jer for os længere, for der findes kun én sandhed – vores«. Men jeg ved, at det ikke er på den typiske mul- lahagtige måde, du mener det. For du er jo tolerancens inkarnation på jorden.

Så endnu engang beder jeg om tilgivelse, og ikke nok med det, jeg fordømmer BØ- FA for at have begået sådan en syndig og racistisk handling at invitere en svindler og populist som mig til at holde foredrag.

Jeg, en fortabt sjæl, en vantro, der er af en anden mening, viden og erfaring end du, den store Vismand, Quraishy.

Med venlig hilsen

Den førhen blinde synder, men den nu oplyste – takket være broder Quraishys mirakuløse indlæg.

FARSHAD KHOLGHI PS: For en sikkerheds skyld. Til de læse- re, der endnu ikke behersker dansk sprog og kultur godt, og til alle de andre, der generelt er født humorforladte: Den ovenstående tekst er en ironisk tekst.

Ironi (ifølge Politikens nudansk ordbog):

Det at udtrykke som alvorligt ment, hvad man i virkeligheden ikke mener.

Replik til Bashy Quraishy:

Integration frem for mudderkastning

■ Som svar på din (Bashy Quraishys, red.) kritik i Bibliotekspressen, 14/2000, af vores valg af oplægsholdere til BØFA- konferencen »Børnebiblioteket i farver«

har jeg følgende kommentarer:

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at unge nydanskere har svært ved at blive integreret i det danske samfund på grund af de barrierer, de møder på ar- bejdsmarkedet som f.eks. manglende praktikpladser og jobs.

Men det var bare ikke det, der var konfe- rencens tema. Temaet var børnebibliote- kets rolle i integrationsprocessen – og hvordan vi bedst muligt tackler daglig- dagen i børnebiblioteker med mange nydanskere. Som nogen ved, fungerer vores børnebiblioteker som væresteder / fritidshjem / Internetcaféer m.m., og det stiller store krav til os ansatte. Mit job- indhold er f.eks. helt anderledes end mine kollegaers på Gentofte Hovedbib- liotek – hvor jeg tit ser mig selv som en skønsom blanding af socialpædagog, so- cialrådgiver, translatør og bibliotekar!

Vores intentioner med konferencen var at give bibliotekarer i resten af landet – nu hvor integrationsloven spreder de kommende flygtninge ud i mange flere

kommuner – en større forståelse for især børnenes baggrund. Derfor var det natur- ligt at lade Naser Khader holde oplæg om opdragelsesmønstret i traditionelle indvandrerfamilier, således at flere bibliotekarer kunne blive bedre til at tackle de situationer og konflikter, der for os andre i de sidste mange år har været hverdagskost.

Jeg giver dig ret i at interviewet med Ågot Berger i Bibliotekspressen er en af de bedste artikler i dette temanummer – og jeg mener, at hendes guldkorn – de tre K’er: Krav, Kærlighed og Konsekvens kunne være en glimrende ledetråd for os i børnebibliotekerne fremover!

Men også Mehmet Necef har – uanset hvor han står politisk – et budskab som er relevant: at fremmedhadet og racismen ville mindskes gevaldigt, hvis »bare« alle nydanskere var selvforsørgende og overholdt de danske love – lidt firkan- tet refereret!

Jeg har – som Jacob Holdt – i en periode rejst på tommelfinger rundt i USA og har set, hvordan racismen især trives i stater, hvor der er stor kriminalitet blandt sorte og puertoricanere, mens der i andre stater, hvor storbyerne er en harmonisk blanding af »China Towns«, jødiske bydele, irske enklaver og arabiske bydele hvor handel, restaurationsvirksomhed og småhåndværk trives og hvor arbejdsløs- heden og kriminaliteten er lav – der er racismen næsten lig nul!

Så lad os arbejde for denne integration i stedet for den mudderkastning mellem forskellige indvandrerorganisationer og personer, som jeg hverken synes gavner debatten eller jer nydanskere på længere sigt!

INGE EGEDE ANDERSEN Bibliotekar på Blågårds Plads og Medarrangør af BØFA-konferencen 2000

Søg støtte fra NORDBOK

■ Den Nordiske litteratur- og biblio- tekskomité (NORDBOK) under Nor- disk Ministerråd har som opgave at støtte og udvikle det nordiske samarbejde på litteratur- og folkebibliotek- sområdet i Norden. En særlig arbejdsgruppe, NORDFOLK, forvalter støtteordningen til folkebiblioteks- samarbejdet og fordeler bidrag til nordiske kurser, projekter, forfatter- besøg og lignende på folkebiblioteks- området. Der er 1 mio. kr. i puljen til fordeling på arbejdsgruppens møde 29. november – heraf knap 80.000 kroner til forfatterbesøg i nordiske folkebiblioteker. En eventuel ansøg- ning om bidrag skal skrives på en særlig blanket og sendes til NORD- BOK’s sekretariat i Biblioteksstyrel- sen inden den 1. oktober 2000.

Yderligere oplysninger samt ansøg- ningsblanket kan fås ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen, tlf.

33 73 33 73.

❑

(5)

504 Som kulturinstitution er biblio- teket langt ringere stillet end skoler og klubber, når de sociale problemer – f.eks. i form af tru- ende og voldelig adfærd – rykker indenfor. Der er ingen ekstra be- villinger at trække på, og ifølge personalet på biblioteksfilialen i Hasle kan det også være svært at få den øverste ledelse og kommu- nen til at forstå situationens al- vor. Som resultat er filialen stille og roligt ved at udvikle sig til en vikarbetjent enhed. Biblioteks- pressen har været på besøg.

Af Hanne Folmer Schade

■ Mens kompetenceudviklingen på folkebibliotekerne i almindelighed har handlet om ny teknologi og begreber som f.eks. teambuilding og vidensdeling, så har kurserne for medarbejderne på bibli- oteksfilialerne i Gellerup og Hasle ved Århus titler som: »Den vanskelige sam- tale« og »Mental styrketræning«.

Filialerne ligger begge i socialt belastede boligområder med en høj koncentration af flygtninge og indvandrere og en lav er- hvervsfrekvens. Biblioteksfilialen i Hasle har eksisteret i små ti år, og den har lige fra begyndelsen været hjemsøgt af problemer i form af uro, tyveri og hærværk. Der har hele tiden været mange »rå børster«

blandt brugerne, og det er ikke uden grund, at kursuskontoen primært er blevet brugt til at skaffe personalet redskaber og viden om håndtering af konflikter.

I begyndelsen af marts overhalede virkeligheden imidlertid de mange kurser. In- denfor en uge blev to medarbejdere udsat for voldelige overgreb: En vagtmand blev slået ned bagfra med en stol, netop som han havde overmandet en anden uroma- ger. Og om mandagen blev en ung mand – som var i aktivering på biblioteket – over- faldet, mens han stod og røg på terrassen foran personalerummet.

De to episoder, som begge blev politian- meldt, medførte et skift i personalets holdning til deres arbejdssituation, for- tæller Søren Kløjgaard, bibliotekar og tillidsrepræsentant i Hasle.

»Så sent som i efteråret var der enighed om, at problemerne ikke var større end, at vi kunne klare dem selv. Vi havde en meget stærk tro på, at vi kunne blive så gode til den pædagogiske rolle, at vagten efterhånden ville blive overflødig. Begi- venhederne i marts fik os imidlertid til at skifte mening,« fortæller han.

Det var således en enig personalegruppe, der insisterede på, at filialen i Hasle

Når de sociale problemer rykker indenfor…

skulle have vagt på i hele åbningstiden, og desuden lukke senest kl. 17.

Et fælles ansvar

Personalet var naturligvis rystet ovenpå de to overfald, men det stoppede ikke her: Et par dage efter stod en flok på otte til ti unge mennesker bevæbnet med køl- ler udenfor biblioteket. De spurgte efter den unge mand, som havde været i aktivering, og ville vide hvor han boede.

»Det var en ret skræmmende oplevelse, og man må nok erkende, at det ikke er almindeligt forekommende bibliotekarar- bejde at håndtere den slags,« siger Søren Kløjgaard.

Den generelle holdning blandt personalet i ÅKB er da også, at det kræver noget ud over det sædvanlige at være ansat i Hasle. Noget, man ikke kan forlange af hvem som helst. Og efter episoderne i marts – som på mange måder blev et vendepunkt for de ansatte i Hasle og Gellerup – sendte fællestillidsrepræsen- tant, Anita Drasbæk Jørgensen, på vegne af BF-klubbestyrelsen et brev til stads- bibliotekar Rolf Hapel. Her skriver hun bl.a., at det af hensyn til »personalets trivsel og sikkerhed« er nødvendigt at ansætte folk direkte til afdelingerne i Hasle og Gellerup: »Det er os magtpålig- gende, at ingen bibliotekarer ansat ved ÅKB kan tvinges til at arbejde i disse afdelinger i kortere eller længere perio- der,« skriver hun.

Derudover viderebringer hun personalets ønske om vagtdækning i hele åb- ningstiden, og gør opmærksom på, at problemerne i Hasle og Gellerup – efter klubbestyrelsens opfattelse – er et anlig- gende for Århus Kommune, ligesom det internt i biblioteksvæsenet er »en sag for hele ÅKB, ikke kun for lokalbibliotekerne og slet ikke for de 2 afdelinger alene«.

Få fastansatte – mange vikarer

Nu, godt fire måneder senere, møder vagten igen først hen ad eftermiddagen, aftenåbningen er ved at blive genindført og endnu et par af de fastansatte har fundet andet arbejde.

Faktisk er Søren Kløjgaard – der også bruger en del tid på sine hverv som medlem af BF’s hovedbestyrelse og forret- ningsudvalg – pr. 1. september den eneste fastansatte i Hasle. Filialens leder, Lone Hedelund, har sin daglige gang i afdelingen i Gellerup, og resten af personalet – bibliotekarer såvel som HK’ere – er ansat på vikarbasis.

»Alle stillinger skal som hovedregel slås op internt i ÅKB, og det betyder, at det er meget svært for os at få folk. Proble- met er til en vis grad det samme i Gelle- rup, selvom det faktisk lykkedes dem at få en fast medarbejder, da de sidste år slog en HK-stilling op internt. Forskellen er nok, at man kan leve med at være i

Gellerup. Der er mere trygt, fordi filialen ligger i et indkøbscenter med nærpoliti og fædregrupper i lokalområdet. Der er flere instanser, man kan trække på, ligesom hjælpen kommer hurtigere, når be- hovet viser sig,« siger Søren Kløjgaard.

Men problemerne i Hasle er også blevet mere massive i de senere år. Mange af de unge, der er problemer med nu, har ældre søskende, som sidder i fængsel. Der er flere familier, hvor man kan gå tre gene- rationer tilbage uden at finde et eneste familiemedlem, der nogensinde har haft et arbejde. Miljøet er ganske enkelt blevet hårdere. Og det er ikke kun bibliotekets ansatte, men også pædagogerne i områ- det, der er begyndt at sige fra.

I foråret holdt bibliotekets nabo – Klub2teket – således lukket i 14 dage efter at én medarbejder var blevet nikket en skalle, og en anden var blevet truet.

Ved hjælp af den kollektive sygemelding håbede klubben at kunne lægge pres på kommunen for at få fjernet bestemte personer fra området. Personer, som efter pædagogernes opfattelse, er så voldelige og belastede af omsorgssvigt, at de bør tvangsfjernes.

Trods de barske vilkår er der ikke meget, den enkelte medarbejder kan stille op, hvis jobbet bliver for hårdt.

»I min egenskab af tillidsrepræsentant er der flere, som har spurgt mig, om man kan nægte at gå på arbejde, hvis man er bange, men det kan man ikke. Man kan bede om at blive flyttet eller – hvis man føler sig truet på liv og velfærd – melde sig syg, selvom det jo ikke er nogen varig løsning,« understreger Søren Kløjgaard.

Indtil videre har BF kun været involve- ret i sagen på klubniveau.

»Vi har diskuteret det løst i FU, men jeg ved heller ikke, hvordan det centrale BF skulle kunne hjælpe os. Desuden er de muligheder vi har på klubniveau ikke udtømt endnu.«

»Det løber os af hænde«

Liddi Ravn er ansat som HK’er i Hasle og en af de medarbejdere, som har valgt at holde nu. Hun har ellers været med lige fra begyndelsen i 1991 og betegner stillingen som det bedste arbejde, hun har haft.

»Lige nu er her stille og fredeligt, men jeg synes, at det er ved at løbe os af hæn- de. Vi kan ikke selv få lov til at bestem- me, hvordan vi griber situationen an. Og så synes jeg, at den manglende forståelse fra den øverste ledelses side har været et stort problem. Vi har holdt flere møder med dem, men det har været som at smide vand på en gås,« siger en skuffet og desillusioneret Liddi Ravn.

Hendes anke er først og fremmest, at ÅKB’s ledelse ikke i tilstrækkelig grad har støttet afdelingens bestræbelser på at skabe tryghed i det daglige.

»Hvis vi var garanteret vagtdækning i

(6)

hele åbningstiden, og havde en normering som gjorde, at vi – grundet vores særlige situation – altid var mindst tre på arbejde, så ville det være noget andet. Men sådan er det ikke. Ressourcerne i ÅKB tildeles primært på basis af afdelingernes udlånstal, og der ligger vi – trods høje besøgstal – meget lavt,« påpeger hun.

Udlånsmønsteret i Hasle hænger naturligvis snævert sammen med det lokalom- råde filialen ligger i. Mange af indvan- drerfamilierne har kun et eller slet intet lånerkort. En del kommer alene for at læse i avisen fra hjemlandet, mens bør- nene og de unge som regel flokkes om pc’erne hele eftermiddagen. Småbørnsfa- milierne er klart i undertal, og de brugere, der låner materialer med hjem, er få og tilbringer typisk kun kort tid på biblioteket. Alligevel vejer udlånstallet 85 pct. og besøgstallet kun 12,5 pct., når ressourcerne skal fordeles. Og det finder Liddi Ravn urimeligt.

ÅKB har heller ingen umiddelbare planer om at give filialerne i Hasle og Gellerup en ekstra bevilling på baggrund af de sociale problemer, som begge afdelinger tumler med. Når det er sagt, må dog også nævnes, at de fire store lokalbiblioteker i ÅKB i øjeblikket afgiver et antal timer til filialerne i Gellerup og Hasle svarende til en fuldtidsstilling, ligesom vagtordningen indtil videre finansieres af lokalbibliote-

kernes 5%-pulje, der egentlig er beregnet til projekter og langtidssygdom.

En anden slags bibliotek

Liddi Ravn understreger, at hun ikke har noget imod, at filialen i Hasle stort set ikke har noget udlån.

»Det store problem er, at ledelsen ikke forstår, at vi er en anden slags bibliotek – både hvad angår vores benyttelse og vores personalesituation. F.eks. synes jeg, det er fuldstændig åndsvagt, at ÅKB ikke giver os mulighed for at fastansætte de vikarer, som viser sig at fungere godt her. Man kunne godt tage nogle individuelle hensyn, i stedet for at insistere på, at alle faste stillinger skal slås op internt,« siger hun.

Når Liddi Ravn rejser 1. september bliver hun »erstattet« af to unge mænd fra henholdsvis Tyrkiet og Iran, som ikke er kontoruddannede. Og det synes hun er helt fint.

»Så kommer der nogen med fremmed baggrund i skranken, og det tror jeg er noget af det allerbedste, man kan gøre.

Jeg bryder mig derimod ikke om, at man er ved at skabe et bibliotek, der henvender sig til en bestemt gruppe af unge mennesker. En gruppe, der ikke kun be- står af udlændinge, men som har en anden opførsel, end den man forventer på et bibliotek, og som skræmmer de andre

lånere væk,« siger hun og fortsætter:

»På mange måder er det blevet underligt at arbejde her. Vi har næsten ingen mid- aldrende lånere, og det er kun få små- børnsforældre som kommer her. I dag har der ikke været en eneste børnebog, som skulle sættes på plads, og set over to dage har vi kun fået fire læse-let-bøger ind.«

Forumteater og ordensregler

For Lone Hedelund er noget af det hårdeste ved den nuværende situation, at så mange af medarbejderne har valgt at holde op i de seneste måneder.

»I virkeligheden er det ikke overfaldene, der er det store problem lige nu, Det er mere det at miste fælles viden, fælles ar- bejdsmåder og moral. Vi har brugt lang tid og mange kurser på at opbygge de rutiner og redskaber, vi benyttede os af, når konflikterne opstod. Og dertil kommer så, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man får en ny gruppe medarbejdere – hvoraf de fleste er vikarer – til at arbejde i teams,« siger hun.

Nye medarbejdere bliver altid informeret om miljøet i Hasle allerede ved ansættel- sessamtalen, ligesom de får både bibliotekets ordensregler og beredskabsplan udleveret på skrift. Men selv om ordens- reglerne – der kan sanktioneres med bortvisning, hvis de ikke overholdes – har vist sig at være et godt redskab, så

FOTO: MICHAEL LANGE/CHILI

(7)

506

er nye medarbejdere alligevel ikke lige så godt rustet som det personale, der har været gennem hele turen med både kurser og dramatik.

Søren Kløjgaard fremhæver f.eks. Fo- rumteatret – hvor man gennemspiller selvoplevede situationer – som noget, der fik personalegruppen til at indse, at de ikke selv kan håndtere store grupper, som kommer ind og hærger biblioteket.

Mens Lone Hedelund lægger vægt på, at det lange, samlede forløb af kurser har gjort den enkelte bevidst om, at der ikke findes en opskrift på, hvordan man løser de potentielt voldelige konflikter – kun en række redskaber, som man kan lære at benytte sig af.

»Men OK, så må man selvfølgelig også vende den om og sige, at det også kan være en fordel at stå med et nyt personale, som ikke er skræmt og som selv har valgt at være her,« siger Lone Hedelund.

Et andet lyspunkt er, at filialen på det seneste har fået lov til at ansætte folk udenom ÅKB, hvilket betyder, at det har været muligt at ansætte flere tosprogede medarbejdere.

De to senest ankomne har således ikke engang en kontoruddannelse med i baga- gen. Men også det er sket med HK’s vel- signelse. Søren Kløjgaard siger:

»På det punkt er vi slet ikke så firkante- de mere. Hvis vi skal drive bibliotek her, må vi dels have nogle andre mål – dels en anden personalesammensætning end andre biblioteker. Selvfølgelig skal her være en bibliotekar, og vi har også brug for tosprogede medarbejdere, men derudover ville det måske også være godt at have en pædagogisk medarbejder. I øje- blikket kører vi som de andre lokalbiblioteker, og så lapper vi på det med vagt- ordning og vikariater. Vi mangler konti- nuitet og har ikke noget klart perspektiv.

Det er ikke holdbart i længden.«

En »Fucking blondine«

Siden voldsepisoderne i marts og frem til august har Lone Hedelund nedtonet sin lederfunktion, og er i stedet gået ind som almindelig medarbejder i Halse. Og hun oplever – ligesom de øvrige ansatte – at det er svært at forklare helt præcist, hvad det er, der gør problemerne i de to afdelinger så specielle og svære.

»Det er noget med, at man hele tiden er på arbejde 110 procent. Det er vigtigt hele tiden at have overblik og passe på, at der ikke er en situation, der udvikler sig. Vi har en meget adfærdsregulerende og opdragende funktion. Og så tror jeg ikke, at det gør det nemmere, at vi altid kender de børn og unge, som skaber uro eller er med i et overfald.«

Ballademagerne findes – ifølge Lone He- delund – i alle aldersgrupper, lige fra seks til otte år og op over myndighedsal- deren. Blandt de ældste er der en hård kerne på seks personer, og en randgruppe på omkring 60. Den hårde kerne er dybt kriminel, opgivet af alt og alle, og har ikke lov til at komme i filialen, men

det er i sagens natur svært at udelukke den store randgruppe fra at bruge biblioteket.

»Kommunen har foreslået os at køre en såkaldt 0-tolerancepoltik, men det har vi såmænd gjort hele tiden. Ligesom vi altid anmelder kriminelle forhold til politiet. Ind i mellem får vi også at vide, at vi bare kan smide dem ud og lade være med at fungere som værested. Men den funktion er dels en politisk beslutning, og dels et resultat af, at antallet af fri- tidstilbud i Hasle er utilstrækkeligt.«

»I 1980’erne, da vi fik tegneserier på bibliotekerne, skabte det også problemer med de unge mænd. Nu er det Internet- tet og pc’erne, der trækker dem til. Men glem ikke, at der også er en seriøs brug af pc’erne. De lærer også mange ting, og jeg synes ærlig talt, at det ville være en falliterklæring ikke at have tilbuddet,«

siger Lone Hedelund.

Det første overfald, som gik ud over en af de ansatte på biblioteket i Hasle skete i 1996. Og selv om det var en meget vold- som oplevelse, så opfattede de det alle som en enlig svale. Meget har imidlertid ændret sig siden, ligesom børnenes mo- ralgrænse har flyttet sig.

»Normalitetsbegrebet er ganske enkelt anderledes her. Udtryk som »fuck dig«,

»fucking blondine« og »fede ko« hører nærmest til dagens orden. Det er ikke noget vi reagerer på – det skal være meget værre,« siger Lone Hedelund, der erkender, at sproget ofte er så groft, at flere indvandrerkvinder er holdt op med at komme i filialen.

Men det er selvfølgelig ikke kun biblioteket, der har fået strukket sit normali-

tetsbegreb. Det er snarere noget, der gælder i området generelt. Og ifølge Lone Hedelund, skal der formentlig også mere til, før politiet her skrider til anhol- delse og socialforvaltningen går ind og tvangsfjerner et barn. Når det normale får videre grænser, skal der også mere til, før man når det uacceptable niveau.

De rigtige handlinger

Hasle Bibliotek har et udstrakt samarbejde med både politi og sociale myndighe- der, ligesom filialen er med i en række socialpolitiske sammenhænge, hvor biblioteker ikke normalt er repræsenteret.

Noget Lone Hedelund lægger vægt på, fordi det betyder, at personalet hele tiden er velinformeret om tiltag og initiativer i området, som kan få afsmittende virkning på biblioteket – f.eks. i form af uro.

Internt befinder biblioteket sig imidlertid i en form for vadested, og Lone Hede- lund har svært ved at pege på, hvad der skal til for at få afdelingen på fode igen.

»Indtil nu har vi egentlig forsøgt at handle os ud af det: Vi har fundet på ordensregler, givet karantæne, holdt mø- der med fædregrupper og de unge selv.

Men lige nu ved jeg faktisk ikke, hvor vi skal tage fat. Vi har ikke fundet de vises sten. Det er ikke fordi, vi sidder og ven- ter på, at det går over. Men vi handler ikke så hurtigt mere. Vi er mere optaget af at gøre det rigtige.«

Andre ville måske benytte chancen til at pege på flere ressourcer som en oplagt løsning, men det gør Lone Hedelund ikke.

»Det er faktisk mere vigtigt, at vi får de rigtige ressourcer. Vi har mest af alt brug for folk, som har lyst til at være her, så vi ikke hele tiden mister den viden, vi har bygget op,« siger hun.

En del af bibliotekets problemer løses måske også bedre i et helt andet regi:

»Klub2teket har i samarbejde med Driv- remmen, som er en kommunal instituti- on, lavet et sociogram for området – dvs.

en slags kortlægning af de unge og deres behov. Og det kan godt være, at det vil hjælpe, hvis nogle af de unge bliver tvangsfjernet. Derudover kunne et udvi- det skoletilbud nok også gøre en forskel:

Mange er kun beskæftiget fire timer om dagen, og så har de altså for meget ener- gi, de skal have brændt af.«

»Personligt så jeg også gerne, at man greb ind på et tidligere tidspunkt og gav dem nogle bedre tilbud. Det er nogle gode unger, og det er frustrerende at se det gå galt for dem – også fordi det er så unødvendigt,« siger Lone Hedelund.

I forhold til personalet i Hasle handler det måske mere om at få trygheden til at bundfælde sig, før det går løs igen.

»Jeg glæder mig i al fald til at lave en ny vision for medarbejderne. Men et er sikkert: Hvis ikke vi har den sociale dimen- sion med, bliver vi et bibliotek, der slet ikke kan arbejde i området,« siger Lone Hedelund.

❑ FOTO: MICHAEL LANGE/CHILI

(8)

Af Morten B. Bech og Martin Schmidt-Nielsen

■ Der har i de senere år været en del virak omkring modebegrebet »netportal«.

Store mediegiganter har i hastværk op- købt portaler i alt for dyre domme, pri- mært for på en nem måde at få foden indenfor på Internettet. En branche hvor konkurrencen og kampen om brugerens gunst er benhård.

Nu har Biblioteksstyrelsen for nylig ned- sat en arbejdsgruppe, som skal se nær- mere på mulighederne for udviklingen af en netportal for folkebibliotekerne. Em- net er altså i den grad også aktuelt i bib- liotekssammenhæng.

NETPORTALEN

Det virtuelle folkebibliotek

Folkebibliotekerne har brug for en fælles profil på Internettet.

En overordnet netportal, som kan markere bibliotekernes til- bud i forhold til de mange kom- mercielle aktører, og samtidig sørge for at også bibliotekernes netservice lever op til reglen om den rette information til den ret- te bruger på det rette tidspunkt.

Det mener i al fald to nyuddan- nede bibliotekarer, der har skre- vet hovedopgave om emnet.

Hvad er en netportal? Der findes ufatte- ligt mange forskellige definitioner af be- grebet. Slå det selv op på nettet. Vi nåe- de i vores hovedopgave på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg frem til, at be- grebet må dække over websites, som har en eller anden form for indgang til Inter- nettet, dvs. enten i form af en søgema- skine og/eller et struktureret emnein- deks. Men efter yderligere grublen, må vi erkende at indgange til information via Internettet måske nok er mere dæk- kende. Altså i virkeligheden en temmelig bred definition. Ikke desto mindre findes der, set gennem vores briller, to hovedty- per af portaler. De horisontale portaler er emnemæssigt bredt dækkende, og ud-

TEGNING: PETER LAUTROP

(9)

508

gøres af portaler som Jubii, Yahoo og Excite. De vertikale portaler – eller »vor- tals« – er derimod emnemæssigt mere snævert dækkende og kan være portaler som Danmark.dk eller Europasider.dk

Struktur og overskuelighed

Hvorfor skal folkebibliotekerne have en netportal? Det er der flere gode grunde til. Med udviklingen af World Wide Web har folkebibliotekerne som bekendt ikke længere monopol på at kunne levere information og oplevelser til befolkningen, og de befinder sig således i konkurrence med en lang række kommercielle aktø- rer. Brugerne kan i stigende grad få deres informationsbehov dækket via nettet, og det er langt nemmere end at gå hen på biblioteket.

Bibliotekerne har imidlertid ikke været i stand til at komme brugerne i møde på nettet. Siden midten af 1990’erne er der lavet en række forskellige undersøgelser, blandt andet fra Danmarks Biblioteks- skole, af folkebibliotekernes hjemmesider. Generelt har siderne været præget af problemer som for uoverskuelig struktur og dermed dårlig navigering, for uprofessionelt design og i det hele taget for lidt indhold. Derudover har siderne haft svært ved at leve op til bibliotekslo- vens krav om kvalitet, alsidighed og ak- tualitet.

Flere folkebiblioteker har indset problemerne og har, udover at søge at forbedre deres websites, indgået samarbejder om udvikling af forskellige landsdækkende services, såsom FNG, Biblioteksvagten og Dotbot. Til rækken af landsdækkende services kan vi fremover også regne Bib- liotek.dk. Sådanne services er måske nok et skridt i den rigtige retning, men de løser ikke nødvendigvis problemerne.

Disse services lider nemlig i nogen grad af de samme problemer, som de enkelte folkebibliotekers websites: Mangel på en overordnet struktur.

Behov for fælles profil

Internettet er som bekendt ikke noget fysisk sted. Derfor kan de enkelte folkebibliotekers websites, inklusive de landsdækkende services, potentielt set sagtens indeholde tilbud, som kan være relevante for brugere i den anden ende af landet. Men hvordan skal brugeren sortere i tilbudene, når der er 180 sites at vælge imellem og ingen overordnet struktur? Det kan brugeren ikke! Det danske folkebiblioteksvæsen mangler simpelthen en fælles profil på Internet- tet. Det svækker folkebibliotekernes ansigt udadtil og får dem til at stå svagt i forhold til kommercielle aktø- rer.

En løsning på problemerne må derfor kræve en form for centralt tiltag, som kan tage hånd om de forskellige tilbud, der udvikles i folkebibliotekerne samt koordinere en fælles indsats. Det er her netportalen kommer ind i billedet.

Der har været nogen snak om, at folke-

bibliotekerne skulle integreres i DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbib- liotek) portalen. Det er sikkert også en god ide. Men næppe hvis DEF portalen skulle blive den eneste løsning for folkebibliotekerne. Forskningsbibliotekernes funktion er jo i høj grad at betjene brugere med specielle informationsbehov, hvorimod folkebibliotekerne, udover in- formationssøgning og -formidling, også har en folkeoplysende funktion, og det bør i den grad skinne igennem i portalen.

Samtidig er den nye Lov om biblioteks- virksomhed samt projekter som både DEF og Bibliotek.dk i deres ordlyd i nogen grad ikke vidtgående nok. Der foku- seres nemlig i høj grad på adgangen til information via Internet, og det er naturligvis også vigtigt. Men reglen om den rette information til den rette bruger på det rette tidspunkt gælder altså også på Internettet. Man har ligesom overset formidlingsaspektet. WWW er ikke så overskueligt at brugeren kan finde frem til den rette ressource, bare fordi man har »åbnet dørene«. Brugeren skal gui- des derhen. Derfor bør en netportal kunne levere mere og bedre service end lo- ven foreskriver.

Endvidere bør man i udviklingen af netportalen være meget opmærksom på portalens erklærede formål. Det nytter ikke at gøre det til et formål i sig selv at rette op på et blakket image. Gør man det, risikerer man en panikagtig løsning som vil komme til at bære præg af, at man har set sig overhalet indenom af kommercielle informationsformidlere, som har trængt sig ind på traditionelle BDI områder. I så fald vil man fortsat halse håbløst bagefter de kommercielle portaler uden at være i stand til at opfylde det formål, man havde sat sig. Således må man i fastlæggelsen af portalens formål nødvendigvis fokusere på løsningen og ikke på problemet.

Et erklæret formål kunne f.eks. være, at man ud fra et brugersynspunkt vil gøre tilgangen til information og til de ressourcer og services, folkebibliotekerne kan tilbyde, så enkel og sammenhæn- gende som muligt gennem en udnyttelse af den teknologi, som nu engang eksi- sterer, og som er tilgængelig for brugeren.

I forhold til folkebibliotekerne vil portalen langt hen ad vejen fungere som sam- menknyttende faktor. Dvs. den vil, dels gennem samarbejde imellem folkebibliotekerne, dels ved at fungere som indgang til de enkelte biblioteker, være i stand til at knytte folkebibliotekerne sammen i et samlet dansk folkebiblioteksvæsen med en klar profil udadtil. En sådan klar profil er nødvendig for at være i stand til at gøre opmærksom på de tilbud, folkebibliotekerne kan levere, i en tid hvor brugeren har et stigende antal valgmuligheder mellem mere eller mindre identiske pro- dukter/services.

Dukketeater i verdensklasse

■ Det er en imponerende række af både traditionelle og eksperimente- rende forestillinger, Bibliotekerne i Høje-Taastrup har programsat til den 3. internationale dukketeaterfe- stival 29. september til 6. oktober. Af optrædende grupper kan bl.a. næv- nes Sandglass Theater fra USA, Stuffed Theatre fra Holland, Phéno- mene TSE-TSE fra Frankrig, Quan- zhou Marionetteater fra Kina, Homunkulus Figurentheater og Theater Traumvogel fra Tyskland, Yael & Revital fra Israel, samt danske aktører som Teater Lampe og Bjørneteatret. I tilslutning til festivalen vises en udstilling af skygge- dukker fra Beijing og marionetter og stangdukker fra det sydlige Kina.

»Magic of Puppets 2000« lyder festi- valens overskrift, og med de mange forskellige kunstarter og kunstneri- ske elementer, der indgår i netop dukketeatret – scenografi, dukkens udformning og bevægelser, mime, billeder, musik, lyd og lys – præsen- teres her en kunstart, der – som ar- rangørerne skriver i den udsendte pressemeddelelse – både kan åbne barrierer og forføre. Og som viser os

»en verden fuld af fantasi, poesi, humor og magi.«

Som medarrangører af festivalen står Taastrup Teater, Taastrup Ama- tørscene og kommunens Medborger- hus, og sammen med Taastrup Bibli- otek udgør de også spillestederne.

Udover Høje-Taastrup Kommune støttes festivalen af Teaterrådet (Kø- benhavns Amt), Tuborgfondet, Jes- per Nygård Fonden, Spiesfonden samt den hollandske og den israel- ske ambassade.

Nærmere oplysninger om Magic of Puppets 2000 kan fås hos bibliotekar Merete Bayati, Taastrup Bibliotek (tlf. 43 99 01 82) eller på Internet- adressen bibliotek.htk.dk

(10)

Gratisydelse af høj kvalitet

Hvad kan portalen tilbyde i forhold til kommercielle services? For det første vil der gennem portalen, på en for brugeren nem og overskuelig måde, kunne tilbydes direkte adgang til de samlede folkebibliotekers ressourcer. Et projekt, der som bekendt er i gang med Bibliotek.dk, og en mulighed de kommercielle services ikke har, idet de er afskåret fra at stille fysiske samt visse elektroniske materia- ler gratis til rådighed.

For det andet vil bibliotekernes omfat- tende samlinger kunne udnyttes i forbindelse med landsdækkende »spørg bibliotekaren« services, såsom Biblioteksvag- ten, til at give brugerne svar af høj kvalitet. Endnu en force i forhold til kommercielle services, som ofte blot finder links frem til brugeren, som så selv må vurdere, hvorvidt de er brugbare (se f.eks.

www.webhelp.com).

For det tredje er bibliotekarer uddannet i at strukturere og vurdere informations- ressourcer, hvilket burde give basis for en portal af meget høj kvalitet. Til sam- menligning ser vi eksempler som AltaVi- sta, som leverer en i høj grad uoverskuelig liste af søgeresultater, Yahoo som må- ske nok vurderer ressourcerne, dog ikke specielt kvalitativt og Jubii som medta- ger revl og krat, bare det er dansk.

For det fjerde har bibliotekaren evnen til at formidle. Kommercielle services er ikke altid lige dygtige til at lede brugeren frem til den rette informationsres- source, jf. ovenstående eksempel, eller til at hjælpe brugeren, når han sidder fast.

Og for det femte vil folkebibliotekernes netportal ikke have kommercielle interesser, hvilket vil sige, at man her kan være mere autonom i sin beslutningstag- ning om ressourcevalget. Man vil ikke have sponsorer, der ånder én i nakken, på samme måde som det er tilfældet hos mange kommercielle services.

Fuld udnyttelse af mediet

Hvordan skal portalen sættes sammen?

Biblioteksforskeren Anne Grodzins Lipow antager i sin artikel »»In Your Face« Reference Services« (Library Jour- nal, august 1999, s. 50–52), at brugere foretrækker bekvemmelighed frem for kvalitet, idet de søger information på nettet i stedet for at gå på biblioteket. Vi mener, at hun i vid udstrækning har ret.

Derfor er det uhyre vigtigt, at bibliotekernes tilbud på nettet er nemme at an- vende, og det opnås ved at sørge for at udnytte hypermediet til fulde, da det rummer uendelig mange muligheder. En måde at gøre det på er for det første at konstruere en netportal med en kort, sigende URL, der er nem at huske, som fungerer som fælles indgang for det samlede danske folkebiblioteksvæsen på nettet, hvorfra brugeren har adgang til alle bibliotekernes sider og tilbud.

Portalen vil kunne medføre et landsdæk- kende samarbejde, hvor services kun behøver at oprettes én gang i modsæt-

ning til på en lang række lokale biblioteker. Nøgleordet er værdiberigelser. Erfa- ringsopsamling og vidensdeling sættes i højsædet i form af »tidligere stillede spørgsmål«-lister, information om emner, som er oppe i tiden m.m. Teknologien gør det muligt at analysere brugernes søge- termer og -mønstre og lade et system melde tilbage til brugeren, hvad brugere, der har brugt lignende termer, har været interesserede i for at give yderligere in- spiration. Dette er i nogen grad allerede i brug hos Internetboghandlen Amazon (www.amazon.com). Der findes masser af muligheder, og alt sammen vil spare bib- liotekarressourcer, som kan anvendes andre steder, hvor det er tiltrængt. Bibli- oteksvæsnet vil for alvor arbejde som en enhed.

Med portalen bør man søge at udnytte hypermediet i sin yderste konsekvens.

Det kan gøres ved at samle de forskellige bibliotekskataloger og services og inte- grere dem i hinanden, således at man ved en søgning på en bog i eksempelvis DanBib vil få ikke alene posten, men også muligheden for ved et klik at er- hverve sig anmeldelser, oplysninger om forfatteren fra Forfatternet, og evt. pri- ser værket har modtaget, samt oplysninger om læsegrupper tilknyttet portalen, der beskæftiger sig med samme forfatter eller emne osv. Det essentielle er, at al relevant information om det aktuelle emne er tilgængelig fra det sted, man befinder sig på i portalen og katalogerne.

I forlængelse heraf kan man overveje at tilbyde brugeren at sammensætte sin egen personlige indgangsside til portalen, hvor vedkommende vælger lige præ- cis de services, han/hun ønsker at blive præsenteret for på indgangssiden.

Individuelle tilbud

Der er yderligere mulighed for at drage fordel af Internetmediet. Bibliotekerne kan uden ret meget besvær tilbyde infor- mationsovervågning til den enkelte bruger. Vi forestiller os, at brugerne kan tilmelde sig et system, som automatisk sender en besked til brugeren, når Dan- Bib modtager nyt materiale inden for et af brugeren udvalgt emne eller af en udvalgt forfatter. Dette vil især komme brugere med snævre interesseområder til gode.

Man kan desuden tilbyde brugerne oplevelser gennem portalen. Det er muligt ved hjælp af web-kameraer og mikrofo- ner at optage eksempelvis et foredrag for dernæst at transmittere det via portalen og på den måde gøre arrangementer på lokalbibliotekerne tilgængelige for hele befolkningen. Man kan så bagefter ar- rangere, at foredragsholderen logger på en chatline, så brugerne kan spørge og diskutere med vedkommende, sådan som det er blevet populært i forbindelse med fjernsynsprogrammer.

Det er også muligt for bibliotekerne at tilbyde undervisning via portalen. Her tænker vi på Internetintroduktioner,

instruktion i dk5, og hvad der ellers måt- te være. Denne uddannende rolle har bibliotekerne spillet længe, og det er kun naturligt, at de også gør det elektronisk.

Sidst men ikke mindst kan portalen stille gratis e-mailadresser og chatlines til rådighed, hvilket vil øge interessen for siden og samtidig få brugerne til at vende tilbage igen og igen.

Portal i flere niveauer

Folkebibliotekernes netportal skal være landsdækkende og indeholde de forskellige landsdækkende services. Vi ser den dog som toppen af en pyramide beståen- de af en række portaler, som hver dæk- ker deres geografiske område i Dan- mark. Portalen er som sagt toppen, midten består af portaler på centralbiblio- teksplan – altså generelt på amtsplan – og i bunden finder vi de enkelte lokalbib- liotekers hjemmesider. Hver portal og hjemmeside har det formål at tilbyde information om det geografiske område, det dækker, udover naturligvis at fungere som hjemmeside for det enkelte bibliotek. Det vil sige, at der bør tilbydes information om offentlige institutioner, egns- kort, erhvervslivet, turistinformation og kulturelle tilbud samt lokale links m.m.

Dette kræver naturligvis et tæt samarbejde med kommunale og amtslige institutioner, men det vil ganske givet lønne sig og give brugerne et fantastisk værk- tøj at benytte sig af. (Se eksempelvis www.oddernettet.dk). Ikke mindst vil portalsamarbejdet knytte biblioteksvæs- net til en enhed på Internettet og give en professionel og brugervenlig profil.

Set med disse briller på, er Biblioteks- styrelsens udspil kun glædeligt og vi er i hvert fald mindst to, som er meget spændte på resultatet!

Yderligere interesseret? Hent vores hovedopgave, »Netportalen – folkebibliote- ket hjem til brugeren«, på http://www.

herningbib.dk/mb/portal

❑

Morten B. Bech og Martin Schmidt-Niel- sen er begge dimitteret fra Danmarks Biblioteksskole, Aalborg, i juni 2000.

Morten B. Bech er ansat på Herning Cen- tralbibliotek, mens Martin Schmidt-Niel- sen pt. er jobsøgende.

Webdatabase workshop

Kunne du tænke dig at vide mere om at lægge databaser på Inter/

intranettet og skabe dynamiske sider? Vi kigger især på ASP og CGI/Perl.

Workshoppen foregår: Lørdag 23.

september på Syddansk Universi- tet i Odense kl. 10-17.

Tilmelding og mere information via: http://grupper.bf.dk/it/

Arrangør: Faggruppen for edb og IT

(11)

510 Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF- note. Er der imidlertid påført en BF-note bedes du be- mærke dette.

Generelt for stillingsopslag (offentlig og privat ansættelse)

Bibliotekarforbundet har uddelegeret aftale- og forhand- lingsretten til forbundets lokale tillidsrepræsentant/kon- taktperson eller til den lokale AC-tillidsrepræsentant.

Vedrørende løn- og ansættelsesvilkår skal du således henvende dig til denne. Er der ingen lokal BF/AC-re- præsentant skal du henvende dig til Bibliotekarforbun- dets Faglige Afdeling.

Stillingsopslag uden BF-note

Når stillinger annonceres i Bibliotekspressen uden BF- note, kan lønvilkår forhandles individuelt ved ansættel- sen. Det absolut bedste tidspunkt for en sådan forhand- ling er umiddelbart efter, at du har fået tilbudt stillingen, og derfor inden tilsagn og tiltræden.

OBS! Sig aldrig din nuværende stilling op før eventuelle tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet - har overenskomst med henholds- vis de (amts-)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaløn efter NY Løn, og der skal ved enhver ansættelse ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten vil være mulighed for at forhandle funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale repræsentant, ligesom det er den lokale repræsentant der forhandler eventuelle tillæg (jvf. BF’s uddelegering nævnt ovenfor).

Såfremt du er aflønnet efter det gamle lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stillingen indenfor overenskomstens område (med højst 2. mdr. imellem ansættelsesforholdene).

Privat ansættelse

Bibliotekarforbundet har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættelser sker på individuel kontrakt. BF har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer. Med kontrakten følger en vejledning, hvori det nærmere er beskrevet, hvad der gælder af løn- og ansættelsesvilkår på de en- kelte områder, hvis ikke andet aftales. Kontrakten kan ses på forbundets hjemmeside http://www.bf.dk eller rekvireres ved henvendelse til Faglig afdeling.

BF anbefaler, at du inden underskrift på ansættelses- brev/ kontrakt kontakter Faglig afdeling for en nærmere vurdering af kontraktens vilkår.

Råd og anbefalinger

Stillingsopslag indsendes til Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg.

Opslaget bringes i standardopsætning med mindre reproklart materiale indleveres.

Pris for stillingsopslag: 20,75 kr. pr. spaltemm excl. moms.

Nærmere oplysninger fås hos Ilse Christiansen på tlf. 38 88 17 70 eller på internetadressen: http://www.bf.dk/bpr

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 16/2000

Udkommer (afl. post) 19. september Sidste indleveringsdag 4. sept. kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. oktober

Udkommer (afl. post) 3. oktober Sidste indleveringsdag 18. sept. kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 17. oktober

Udkommer (afl. post) 17. oktober Sidste indleveringsdag 2. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 31. oktober

A

B

C

D

BF-noter til opslag

Der består uoverensstemmelse mellem BF og an- sættelsesmyndigheden, og stillingen må ikke ac- cepteres uden BF’s godkendelse.

Der er tale om en deltidsstilling på under 29,6 ti- mer ugenligt og arbejdsgiveren har ikke oplyst, om der kan udstedes frigørelsesattest. En frigørelses- attest skal udstedes fra begyndelsen af et ansæt- telsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

Dette vikariat kan søges af alle, men burde efter BF’s opfattelse besættes efter »Længst-Ledig- Listen«.

Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling.

(12)

BF noteB

Viborg Centralbibliotek søger bibliotekar til musikbibliotek og gymnasiebibliotek pr. 1. november 2000.

Vi søger en bibliotekar 37 timer pr. uge til løsning af opga- ver i Centralbibliotekets musikafdeling og på det ene af Viborgs to gymnasier (ca. 12 timer ugentligt).

Arbejdsområderne vil omfatte: Varetagelse af biblioteks- samarbejdet med gymnasiet. Biblioteksorientering og ud- lånsarbejde, herunder vejledning i brug af internet, verifi- cering og lokalisering af fjernlån samt materialevalg og –pleje. Samarbejde med kommunens musikliv og deltagel- se i arrangementsvirksomhed. På gymnasiet endvidere administration med bibliotekssystemet MikroMarc.

Vi forventer, at du

●

er serviceminded, udadvendt og har flair for IT

●

bruger din kreativitet og dine evner til nytænkning

●

kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde i teamworks på tværs af afdelinger og personale- kategorier.

Viborg Centralbibliotek er en udfordrende arbejdsplads med gode fysiske rammer, hvor vi værdsætter egenskaber

som initiativ, fleksibilitet og gode samarbejdsevner. Biblio- teket arbejder med Den Lærende Organisation. Visioner om den fremtidige biblioteksudvikling og en god portion humor er meget velkommen.

Løn, yderligere oplysninger og ansøgning:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overens- komst. Arbejdstiden er normalt 1 ugentlig aftenvagt samt weekend-vagt hver 4. weekend.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelings- leder Per Dragheim (musikbiblioteket), bibliotekar Finn Christianen (gymnasiebiblioteket) eller vicestadsbibliote- kar Birgitte Uldahl Kristensen på tlf. 87 35 31 32.

Din ansøgning vedlagt kopi af relevante eksamenspapirer samt eventuelle referencer bedes mærket »Ansøgning«

og sendes så den er os i hænde senest onsdag den 20.

september 2000.

Viborg Kommune

Kultur- og Fritidsforvaltningen Att.: Kulturchef Lars Munkøe Vesterbrogade 15

8800 Viborg

Viborg Kommune

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bibliotekar til Viborg Centralbibliotek

(13)

512

BF noteC

E-bøgernes fremmarch

■ Under titlen »Revolution eller E-vo- lution… er e-bøger fremtiden?« inviterer Hovedbiblioteket i København til paneldebat onsdag den 27. september kl.

19.30. Panelet består af nogle af de aktø- rer, der kommer til at påvirke e-bogens fremtid i Danmark: Stig Andersen, direk- tør for Gyldendal, Jens Moberg, direktør for Microsoft Danmark og Jens Thorhau- ge, direktør for Biblioteksstyrelsen. De tre deltagere vil give et bud på e-bogens fremtid i Danmark generelt og indenfor netop deres område. Der vil desuden blive mulighed for spørgsmål og debat, bl.a.

om fordele og ulemper ved e-bøger, om e- bogens vej fra forfatter til læser samt om

hvilken rolle biblioteket kommer til at spille. Børge Sørensen, stadsbibliotekar i København, er ordstyrer ved arrange- mentet, som både henvender sig til al- mindelige læsere – som måske i fremtiden vil læse romaner og faglitteratur på en e-bogs-læser – og til bogbranchen og bibliotekerne.

❑

Børnelitteraturen 2000

■ I februar 2001 afholder Center for Børnelitteratur et heldagsseminar: »Sta- tus over børnelitteraturen 2000 – skre- vet og tegnet af danske forfattere og illustratorer«. Det foreløbige program inde- holder et vue over børnebogsmarkedet, en status over henholdsvis børneroma- nen og billedbogen, interviews med danske forfattere og illustratorer, de ti bedste børnebøger i 2000 valgt af henholds-

Bibliotekspressen på Nettet

www.bf.dk/bpr

Helsingør Kommunes Biblioteker

Bibliotekarvikar til voksenafdelingen ved Espergærde Bibliotek

På Espergærde Bibliotek er et vikariat på 34 timer/uge ledigt i første omgang i perioden 15.9–31.12.2000.

Espergærde Bibliotek er et stort og velfungerende lokal- bibliotek for ca. 13.000 indbyggere. Biblioteket har gode publikums-, møde- og udstillingsfaciliteter. Vi er 19 ansat- te, holder åbent 37 timer ugentligt, har et årligt udlån på ca. 245.000 og mange krævende brugere. Materialesam- lingen omfatter alle medier, ligesom vi arbejder aktivt med Internettets ressourcer.

Dine arbejdsområder vil primært bestå i aktiv lånervejled- ning og formidling samt materialevalg og -pleje.

Vi søger en udadvendt og brugerorienteret kollega med viden om og lyst til at arbejde med både de traditionelle og de nye serviceydelser og som har lyst til et travlt, selv- stændigt og afvekslende job i samarbejde med gode kol- leger.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelings- leder Hanne Pedersen (tlf. 49 28 26 41) og på hjemmesi- den www.helsbib.dk

Ansøgning mærket K&F 18/00 sendes til Kultur- og Fri- tidsforvaltningen, Forvaltningsadministrationen, Lunde- gade 13, 3000 Helsingør.

Ansøgningsfristen er den 19.9.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

vis en boghandler, en børnebibliotekar og en kritiker samt et signalement af en markant udenlandsk tendens: Rowlings bøger om »Harry Potter« og Philip Pull- mans »Det gyldne kompas«.

På seminaret vil bl.a. – Bent Rasmussen, forfatter og medlem af Kulturministe- riets Børnebogsprisudvalg, Carsten Ber- thelsen, mag. art., forlagskonsulent og formand for Kulturministeriets Illustra- torprisudvalg, Bo Green Jensen, cand.

phil. og journalist ved Weekendavisen, og Torben Weinreich, professor og leder af Center for Børnelitteratur – holde oplæg.

Seminaret finder sted lørdag den 3. februar 2001 på Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101. Der er til- meldingsfrist den 20. november 2000.

Deltagerbetaling 600 kroner. Det endeli- ge program kan ses på www.cfb.dk.

❑

(14)

DANFOSS

Kirsten Skou Hansen, Danmarks Biblioteks- skole, Aalborg 2000, er pr. 1. august 2000 ansat som Information Specialist i Danfoss Information Center.

KALUNDBORG BIBLIOTEK

Lene Olrik, biblioteksleder på Kalundborg Bibliotek siden 1987, er pr. 1. august 2000 fratrådt for at gå på pension.

NYKØBING F. CENTRALBIBLIOTEK Pernille Saul, tidligere afdelingsbibliotekar i Næstved, er pr. 1. september 2000 ansat som afdelingsbibliotekar i Teknisk Afdeling med ansvar for IT-udvikling på Nykøbing F. Cen- tralbibliotek.

❑

65.000 kr. til informations- mæssig ligestilling

■

Danmarks Blindebiblioteks Udviklingsfond stiller i år 65.000 kr. til rådighed. Der kan søges om økonomisk støtte til teknisk eller informati- onsmæssigt udviklingsarbejde, som tilgodeser blinde og andre, som på grund af handicap ikke kan læse trykt tekst.

Ansøgning sendes til bestyrelsen for Danmarks Blindebiblioteks Udvik- lingsfond, Teglværksgade 37, 2100 København Ø. Ansøgningsfrist er 15.

oktober 2000.

Nærmere oplysning tlf. 39 27 44 44 eller www.dbb.dk

❑

(15)

514 EBLIDA

EBLIDA, den europæiske biblio- teksforening og lobbyistorgani- sation i forhold til EU-komplek- set, er blevet 8 år. Biblioteks- pressen traf organisationens præsident Britt Marie Hägg- ström i forbindelse med den net- op afholdte IFLA-konference i Jerusalem.

■ På initiativ af den engelske biblioteksforening, Library Association (LA) blev der i pinsen 1991 afholdt et møde i Lon- don med deltagelse af en lang række biblioteksorganisationer fra det davæ- rende EF’s medlemslande. På dagsorde- nen var dannelsen af en fælles forening, som samlet kunne yde EF-institutioner- ne med- og modspil i sager af biblioteks- og informationspolitisk karakter. I sin omtale af mødet i B70, 10/91, lader Else- beth Tank – dengang næstformand i BF –en af de tweedklædte, velartikulerede engelske gentlemen ved mødets afslut- ning udbryde: »If a new library body is not born it is at least conceived in these two days«. Og det viste sig da også meget hurtigt at holde stik. Allerede året efter – i 1992 – var EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Do- cumentation Associations) en realitet.

Første præsident for EBLIDA var LA’s Ross Shimmon, i dag generalsekretær for IFLA. Derefter var Søren Møller, kul- turrådmand i Odense og næstformand i Danmarks Biblioteksforening, præsident i et par omgange, og i 1999 valgtes så det svenske DIK-förbundets formand, Britt Marie Häggström som præsident for den europæiske biblioteksforening.

Da jeg træffer Britt Marie Häggström i lobbyen på hotel Crowne Plaza – et par hundrede meter fra Jerusalems internationale kongrescenter – er de omkring 1.800 deltagere midtvejs i årets IFLA- konference. Godt halvdelen af de i alt 234 programpunkter er afviklet, og lobbyen er stuvende fuld af delegerede, der lidt matte i blikket ruster sig til endnu en paneldebat eller workshop.

8 år med EBLIDA – hvad forskel har det egentlig gjort, lyder mit første spørgsmål til præsidenten, da vi har fundet frem til et ledigt cafébord og bestilt hver sin Goldstar.

BMH: Havde EBLIDA ikke eksisteret, så ville biblioterne have været ilde stedt, når det gælder spørgsmål som copyright og biblioteksudlån. EBLIDA har haft meget stor indflydelse på EU-direktivet i den sag. Men også i forhold til, hvad der af international rækkevidde diskuteres

BIBLIOTEKSLOBBYIST OM EN HALS

og aftales på ophavsret- og licensområ- det har vi med fremgang kæmpet for bibliotekernes og brugernes legitime adgang til fri information. Ikke mindst på konferencerne i FN-organet WIPO (Wor- ld International Property Organization).

Da der mellem de lande, der er repræ- senteret i EBLIDA er betydelig større homogenitet end mellem IFLA’s langt flere medlemslande, har vi i EBLIDA haft lettere ved at finde et fælles fodslag og også komme tættere på beslutningsta- gerne. Men ligesom på så mange andre områder, så er vi i EBLIDA også meget interesserede i et tæt samarbejde med IFLA i forbindelse med disse spørgsmål, og da der mellem IFLA’s komité for Co- pyright and other Legal Matters (CLM), og EBLIDA’s ophavsretsgruppe er et stort personsammenfald, så klarer vi let den nødvendige koordinering af indsat- sen. I det hele taget opfatter vi ikke IFLA som en konkurrent, men som en nær samarbejdspart. »Lobbying for li- braries« står der nu på alle skrivelser fra EBLIDA. Det samme gør IFLA jo. Den skal bare også så meget andet.

Men EBLIDA skal naturligvis ikke kun identifieres med copyright- og licens- spørgsmålet. Vi skal som en lobbyorgani- sation på europæisk plan også gøre os gældende på f.eks. lovgivningsområdet, og i denne forbindelse har vi haft et for- træffeligt samarbejde med Europarådet.

De anbefalinger på bibliotekslovgivning- sområdet, som Europarådet for nylig er gået ud med, er EBLIDA således medunderskriver af.

I dette aktstykke argumenteres der ikke blot for en national bibliotekslovgivning – eller en lovgivning på delstatsligt eller regionalt niveau i de lande, hvor det skønnes en mere farbar vej. Hvilke hensyn, der skal tages, og hvilke komponen- ter en sådan lov skal indeholde nævnes ligeledes. Bl.a. lægges der i anbefalinger- ne stor vægt på, at der også for sproglige og etniske minoriteter i et land etableres en ligeværdig og kvalificeret biblioteks- service. Hvilket langt fra er tilfældet i alle de lande, EBLIDA dækker. Også bibliotekernes rolle, når det gælder håndteringen af kulturarven, understre- ges.

Det er faktisk blevet et vældigt godt dokument. Problemet er blot, at det skal implementeres via de enkelte landes udenrigsministre, og at få dem gjort interesserede i bibliotekslovgivning falder jo på sin egen urimelighed. At EU foreta- ger sig noget for at fremme dokumentets gennemslag skal man heller ikke forven- te. Meget af det, Europarådet beskæfti- ger sig med, tangerer jo de sager EU engagerer sig i, men de to organer har et noget kantet forhold til hinanden.

Så skal et dokument som det om biblio-

tekslovgivning nå ud over rampen, må Europarådet nødvendigvis allierere sig med, hvad de kan finde af NGO-organisationer og lignende på biblioteks- og informationsområdet, og derfor blev EBLIDA ikke bare af rådet opfordret til at være medunderskriver af dokumentet.

Vi skal også bistå Europarådet med at få dets position på dette område skudt frem og få dokumentet udbredt og stillet på de nationale dagsordener i de mange lande, som endnu ikke har en bibliotekslovgivning. Eller hvor lovgivningen er for slap.

Det gælder i øvrigt også i forhold til et andet nyt dokument fra Europarådet om

»New professional Profiles in the digital Era«, hvor der pejles ind på de kompe- tencer, der skal gøre sig gældende for bl.a. bibliotekarer og arkivarer.

I dag er det så godt som udelukken- de organisationer med rod i den of- fentlige bibliotekssektor – folkebib- lioteker såvel som videnskabelige biblioteker – der slutter op bag EBLIDA. Kan du forestille dig en bredere medlemskreds?

Et tættere samarbejde med arkiver og museer vil da være helt oplagt, og på et af vores seneste rådsmøder besluttede vi da også, at EBLIDA i første omgang skal forsøge at få arkivverdenen til at indmel- de sig i EBLIDA. I dag er Sveriges Arkiv- förbund medlem, men det er også det eneste medlem fra den kant. Først i næ- ste runde, måske om et par år, vil vi for- søge at få museerne med i den fælles front. Allerede i dag har EBLIDA i øvrigt et vist samarbejde med EFA, European Federation of Artheritage.

EBLIDA har ikke hidtil gjort det særligt meget i hvervekampagner.

Nej, vi ønskede først at markere, hvad vi kunne og havde at byde på, og så derefter rekruttere flere medlemmer. Det sidste er vi nu ved at lægge en mere lang- sigtet strategi for. I dag er samtlige EU’s medlemslande repræsenteret i EBLIDA – også et forholdsvis nyt EU-land som f.eks. Østrig. Nu står vi så foran EU’s udvidelse med en række central- og øst- europæiske lande, og biblioteksorganisa- tionerne her skal selvfølgelig med i EBLIDA hurtigst muligt. Hvad enkelte af dem da også allerede er. I første omgang som associerede medlemmer. Af landene udenfor EU er det i dag kun Norge, der er fuldgyldigt repræsenteret i EBLIDA, og det begrundes i landets tilslutning til EØS-aftalen.

Hvad de enkelte lande lægger af ildhu og engagement i EBLIDA er meget svingen- de, men generelt virker det som om flere og flere opdager, hvor mange fælles interesser vi som biblioteksfolk har. Især i forhold til Europaparlamentet og kom-