Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Deter et privat special-bibliotekmedværker, der er en del af voresfælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele ogsponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værkerbådemed og uden ophavsret. For værker, som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug. Videre publiceringogdistribution udenfor
husstandener ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk DanskeSlægtsforskere: https://slaegt.dk
STAMTAVLE
OVER
FAMILIEN BLEM
MED TILHØRENDE SLÆGT
SAMLET OG UDGIVET AF P. BLEM
VÆRMELANDSGAARD, AAKER
op op o o
1921
P. MØLLERS BOGTRYKKERI
RØNNE
i
STAMTAVLE
STAMTAVLE
OVER
FAMILIEN BLEM
MED TILHØRENDE SLÆGT
SAMLET OG UDGIVET AF P. BLEM
VÆRMELANDSGAARD, AAKER
1920
P. MØLLERS BOGTRYKKERI
RØNNE
tavle mulig faa Interesse som medvirkende til gode Formaals Fremme, hvorfor en Fremstilling paa det jævne fremkommer uden Ros eller Dadel.
Alt kan kritiseres, men for mulige Mangler bedes undskyldt.
Hvad godt, der fremkommer i en god Mening, finder ogsaa god Jordbund.
Aakirkeby, d. 15. November 1920.
P. BLEM
F
at en Datter af Jens Jochumsen (Pilegaard i Bodilsker) ved Navn Elisabeth Jensdatter, f. ®/8 1798, g. 1819 med Markus Rasmusen, f. u/7 1776, d. 23/i2 1851, Søn af Rasmus Knudsen, Pæregaard i Bodilsker, boede paa 8. Vg. i Langedeby i samme Sogn.Deres ældste Datter, Ane Elisabeth Rasmussen, f. 3% 1821, g. ll/i0 1843 med Jørgen Peter Blem, boede paa Værmelandsgaard i Aaker.
Jochum Tønnesen Müller er den, hvis Navn er kendt som den længst til
bageværende af Familien og saaledes nærmest bliver Stamfaderen til Slægten Jochumsen. Han var en Søfarende fra Hansestæderne, der senere bosatte sig i Svanike (Svanike Kirkebog S. 174); men ellers er hans Forhold ukendt. Han døde 1590.
Jochum Tønnesen Müllers Gravsten laa i lang Tid som Gulv i Svanike Kirkes Vaabenhus med Gravskriften vendt opad, hvorved den var bleven saa meget forslidt, at det vanskeliggjorde Læsningen.
Stenen blev senere hensat ved Kirkegaardsmuren og en Tid derefter solgt.
Den bar følgende Indskrift:
Herunder hviler
Coffardi Captain Jochum Tønnesen Muller,
død Anno 1590
Jochum Tønnesen Müller var nok en egen Type af sin Tid ; han var en evnerig Mand med skarpe, mørkladne Øjne og sort Haar, hvilke Egenskaber siges at være Præg paa de ægte Jochumer ; tillige var han meget musikalsk, hvilket ogsaa præger ret mange af Slægten.
I Bornholmske Samlinger over Slægter fortælles ifølge Degnen Rasmus Pedersen Rafn det foran anførte om Jochum Tønnesen Müller, og tillige, at han havde en Søn. A. 1. Tønnes Jochumsen.
A. 1. Tønnes Jochumsen var Smed i Aakirkeby og boede ved Præstedammen, rimeligvis i den senere saakaldte Smedegaard, hvis Minde i Fremtiden bevares saalænge Smedegaden lever og Anlægsparken fra Dammen sig muligvis skriver.
B. 1. Jochum Tønnesen, en Søn af førnævnte Smed, var ligeledes Smed i Aakirkeby og boede i samme Gaard som Faderen. Børn c 1—c 2.
c 1. Tønnes Jochumsen.
c 2. Tobias Jochumsen.
C 1. Tønnes Jochumsen boede ogsaa ved Præstedammen i Aakirkeby paa Faderens Ejendom, men er ellers ukendt ; han døde og blev begravet 1/8 1762, 40 Aar gammel.
C 2. Tobias Jochumsen, trolovet 25/7 1709 med Maren , var Tjener hos Præsten Niels Madsen Lund i Aakirkeby. Var derefter Kusk i to Aar hos Præstens Efterfølger; fra 26/i0 1690 Ejer af 35. Sg. Stangegaard i Aaker; arvede senere 18. Sg. Slamregaard i Bodilsker (Bornh. Samlinger,
1ste Bind S. 16). Børn dl—d2.
d 1. Lisbeth Tobiasdatter.
d 2. Jochum Tobiassøn, død 1766.
D 2. Jochum Tobiassøn blev viet i Bodils Kirke Hellig tre Kongers Dag 1713 til Marie Steffensdatter, død i April 1743 (Nexø Skifteprotokol).
Boede paa 18. Sg., vestre Slamregaard i Bodilsker, g. 2den Gang med Bodil Hansdatter, død 1791, begravet 2%. Datter af Hans Jensen, Lillegaard
i Bodilsker. Børn e 1—e 3.
e 1. Jens Jochumsøn, f. 1755.
e 2. Hans Jochumsen.
e 3. Jochum Christian Jochumsen.
E 1. Jens Jochumsen, g. 1795 m. Ingeborg Elisabeth Olsdatter, f. 1776, død 4/6 1824. Datter af Ole Sejersen af St. Pilegaard i Bodilsker.
Boede samme Sted. Børn fl—f5.
Jens Jochumsens Svigerfader købte St. Pilegaard ved offentlig Auktion den 17de Marts 1772 for 2500 Rdl., hvilket fremgaar af følgende »Auktions- Skødebrev«, hvis Original endnu opbevares paa Pilelyst i Bodilsker.
»Niels Jespersen, kongel. : Maytts Byfoged udi Nexøe og Aakirkebye, saa og Herredsfoged og Skiftesskriver udi Sønder Herred paa Bornholm*
tilligemed Jørgen Madvig, kongel. : Maytts Herredsskriver samme Steds, gjøre vitterligt, at vi paa Rettens og vore Embedes Medfør i Andledning af Jesper Andersen Pihl paa 33. Selvejergaard i Boelsker Sogn, hans til os gievede Begiering, efter hands kongel. : Maytts allernaadigste Forordnings tilhold om Auktions værende i Danmark af Dato 19de December 1693 for Høyestebud haver saalt, skiødt og afhendt, som vi og haver ved dette vort udgivne Auctions-Skiødebrevs-Kraft, aldeles og fuldkommen afhender den 33te Selvejergaard i Boelsker Sogn beliggende med aid sin Ejendom
og Herlighed, Ager, Eng, Skov og Mark, Sejlevand og Pløvegang, vaat og tørt--- saavel som Gaardens tilhørende Besætning og Løsøre
gods af hvad ellers nævnes kan, intet i nogen Maade undtagen, hvilken Gaard og gods haver været bemeldte Jesper Andersen Piil tilhørende og paa offentlig Auction, som holdtes den 17de Marts sidstleden, nu bleven bort Saalt og samme velagte og forstandige unge Karl Ole Sejersen, væ
rende i Boelsker til Slagen for den Summa 2500 Rdl., Skriver To Tusinde og Fem Hundrede Rigsdaler--- Gaarden strax til brug og Dyrkning optage og gives tillige med dens Besætning og løsøregods for sig og sin forlovede Kiæreste Dorthea Andersdatter, saa nyttig, som de best ved, vil og kan, til evindeligen Arv og Ejendom, som et fuldkommen Kiøbt Kiøb, og som skiødt Skiøde, hvortil vi ere og blive deres — fri Hiemmel og tilstand for alle — — — dog Mand og arvinger i et og alt at rette og forholde sig efter Auctions-Conditionerne.
Til Bekræftelse under vore Hænder og Signeter.
Nexø, den 28de April 1772.
N. Jespersen. Y. Madvig.
Sign. Sign.
Læst og tinglyst inden Sønder Herreds Ting d. 28de April 1772, hvor
om Tingbogen Folio 275 giør forklaring og udi den dertil forordnede Protocol findes indført, hvilket af vedkommende Rettens betienter attesteres.
iV. Jespersen. Y. Madvig.
Jens Jochumsen havde i den unge Alder lært som Glasere i Nexø og gik tildels endnu efter at han blev Ejer af den 200 Tdr. Land store Pile
gaard i Bodilsker omkring med Glaskassen paa Ryggen til de omliggende Sogne og satte Ruder i. Paa en af disse Ture kom han til Østermarie, og da man spurgte ham om, hvor han var fra, svarede han : »Ja boer paa et lidet Gaaranest synjan Lynging, sydvest for Boelskjærka«. »Hvor maanga Hesta har du?« spurgte de videre. »Aa, ja har gjærna et Snes«, svarede han — saa forbausedes man og tog siden mere Hensyn til »Gla- saring« fra Bodilsker.
Et andet morsomt Træk fortælles om Jens Jochumsen ; han var en Gang til en Auktion paa Nordlandet og dér bød et ikke lidet værdifuldt Bud. Opraaberen vilde dog ikke tage den i Skindtrøje værende Mand for Bud, før en mellem de tilstedeværende raabte : »Ejeren af St. Pilegaard i Bodilsker er vist god nok«. Hvorefter Auktionarius højst forbauset antog hans Bud.
Da Bodils Kirke i J. J. Tid blev restaureret, udførte han der alt Glas- ningsarbejde.
Paa Pilegaard staar endnu en Udlænge, som hans Navnebogstaver er 2
indridset i samt Aarstallet 1714, og et Æbletræ, som stod udenfor Byg
ningen, kaldtes for »Glasaraavylen«.
Jens Jochumsen var meget musikalsk. Han spillede Violin, blæste Kla
rinet og Fløjte og blev derfor kaldt »Pivaring«. Hos den efterfølgende Slægt spores musikalske Evner i betydelig Grad. Den stilfærdige, lidt til
bageholdne, men lune Karakter spores ogsaa hos Slægten.
Jens Jochumsen var en oplyst og interesseret Mand, der forstod at fæstne sine Tanker og Oplevelser til Papiret; dette ses af hans Navnebog, hvori er optegnet Børnenes fulde Navn, Fødselsdag, Gudmoder og Faddere, og i samme Bog findes nogle »Lektider«, d. v. s. Bønner, som vidner om hans religiøse Sans. Dengang kunde Høsten ogsaa komme sent; et Sted i Navnebogen staar: »1799 den 14. Oktober tick vi Sæden indhøsted«.
Endelig opbevares endnu i Familien en af Jens Jochumsen skreven Beretning om Begivenheder paa Bornholm omkring 1659 (Bornholms Be
frielse), vistnok en Afskrift af den saakaldte »Relation«.
f 1. Jochum Jensen, f. n/4 1796, d. 13/5 samme Aar.
f 2. Elisabeth Kirstine Jensdatter, f. 5/3 1798, d. n/7 1871.
f 3. Bodil Jensdatter, f. 10/i2 1800, d. 20/i 1871.
f 4. Anders Jensen, f. 30/12 1802.
f 5. Oline Dorthea Jensen, f. 10/9 1805, d. ung.
Jens Jochumsens Enke Ingeborg Elisabeth blev gift 2den Gang m.
Ancher Antoni Larsen Kofoed fra St. Hallegaard i Bodilsker.
Boede paa St. Pilegaard til Hustruens Død, senere i Nexø.
Børn f6—f7.
f 6. Martha Kathrine Larsen, f. 23/9 1819.
f 7. Oline Marie Larsen, f. 30/n 1823.
F 2. Elisabeth Kirstine Jensdatter, g. 1819 med Markus Rasmussen, f. n/7 1776, d. 23/12 1851. Søn af Rasmus Knudsen, Pæregaard i Bodilsker.
Boede paa 8. Vg. Langedeby i Bodilsker. 7 Børn.
F 3. Bodil Jensdatter, g. m. Rasmus Kjøller, f. 28/9 1804, d. J5/c 1880. Søn af Bendt Kjøller, Kjøllergaard i Bodilsker.
Boede samme Sted. 9 Børn.
Ifølge Bidstrups Stamtavle over Familierne Müller, Madvig og Sode og forsk, andre Optegnelser kan oplyses, at Rasmus Kjøller paa 8. Sg. Lyng- gaard i Aaker, var g. m. Susanne Müller, f. 1760, holdt Skifte 1795; de havde to Børn. Deres Søn, Bendt Kjøller, g. m. Karen Nielsdatter, boede paa Kjøllergaard i Bodilsker. Børn: I. Karen Kirstine, f. 12/3 1803, g. med Kaptain H. H. Lund, Lundegaard i Østermarie, f. 9/12 1790. Børn: 1. Hen
rik Magnus L., 2. Cesilie Benedicte L., 3. Anthon Julius L., 4. Hansine
Karoline L., 5. Hans Andreas L., 6. Mathias Georg L., 7. Christiane L., g. m. Bendt Kjøller. II. Elisabeth Kristiane, g. m. Anders Jensen, Pile
gaard i Bodilsker. Bendt Kjøller g. 2den Gang med Kirstine Kristoffers- datter. III. Rasmus Kjøller, Kjøllergaard, g. m. Bodil Jensdatter.
F 4. Anders Jensen, g. 12/10 1825 med Elisabeth fra Kjøllergaard i Bodilsker, f. u/g 1800 eller 1801
Boede paa St. Pilegaard i Bodilsker. 14 Børn.
Anders Jensen fortsatte Faderens Haandtering som Glaser, hvilket ses af følgende Skrivelse, hvis Original opbevares paa »Pilelyst« i Bodilsker:
»Ifølge Skrivelse af 29. f. M. skulde jeg herved tilkendegive Dem, Anders Jensen af Bodilsker, at det Kongelige Danske Cancellie under den lOende f. M. har bevilget Dem at drive Glarmester Professionen i Nexøe, Aakirke- by og Sønder Herred.
Nexøe, den 5. Juli 1820. Knudsen.
Til Anders Jensen paa Pilegaarden i Bodilsker Sogn.«
F 6. Martha Kathrine Larsen, g. m. Peder Kofoed af St. Hallegaard, Bodilsker.
Boede paa St. Hallegaard i Bodilsker.
F 7. Oline Marie Larsen, g. m. Hans Jørgen Larsen, f. 21/6 1820, d. 3/i 1892 fra 9. Vg. i Langedeby, Bodilsker.
Boede samme Sted.
Et Barn. Se Familien Biem, Spindesiden, B 2.
E 2. Hans Jochumsen, født paa vestre Slamregaard i Bodilsker. Døbt 7. Søn
dag efter Trinitatis 1758. Arvede Faderens Gaard i Slamra (1784) og be
talte den med 5 Rd. i aarlig Afgift, — trolovet 13/10 1784 m. Dorthea Kristine Hansdatter, Datter af Hans Pedersen og Valborg Peder-Larsdatter, hvis Bosted er ukendt. Hans Jochumsen var i sine yngre Dage Snedker, hvilket han ogsaa beskæftigede sig endel med, efter at han blev Gaard- ejer; det hos ham saavel som Broderen Jens, tyder paa Energi og Lyst
til at bestille noget. Børnfl—f2.
f 1. Karen Kirstine Hansdatter, f. ?
f 2. Jochum Hansen, f. 24/i 1791, døbt 3% 1791, død 5/io 1856.
F 1. Karen Kirstine Hansdatter, g. med Lars Sassersen, Søn af Lars Sassersen, Paradisgaard, Ibsker.
Boede samme Sted. Børn gi—g8.
g 1. Kirstine Marie Larsdatter, f. 14/10 1820, d. 10/7 1893.
g 2. Hans Larsen, f. 17/7 1825, d. 3/5 1890.
g 3. Dorthea Larsdatter, vistnok f. 1827, d. omkring 1860.
g 4. Karoline Larsdatter, f. 28/8 1828, d. ? g 5. Marie Larsdatter, f. ?
g 6. Lise Kathrine Larsdatter, f. 12/6 1834, d. 2% 1906.
g 7. Jochum Peter Sassersen, f. n/2 1837, d. 31/3 1903.
g 8. Bolette Margrethe Sassersen, f. 2/n 1841, d. 8/n 1913.
G 1. Kirstine Marie Larsdatter, g. m. Kristen Madsen, Gartner i Svaneke.
Boede samme Sted.
G 2. Hans Larsen, g. m. Magdalene Hjorth, f. 1'n 1834, d. 23/8 1880. Datter af Jens Hjorth, 8, Sg. Pc. Ibsker.
Avlsbruger i Listed. 3 Børn.
G 3. Dorthea Larsdatter, g. m. Mogens Christiansen fra Bodilsker.
Boede paa 17. Sg. Pc. Ibsker. 3 Børn.
G 4. Karoline Larsdatter, g. med Hans Ipsen, 16. Vg. Ftv. »Kodalehuset«.
Ibsker. 4 Børn.
G 5. Marie Larsdatter, g. med Hans Chr. Vesth fra Poulsker.
Boede paa Smaalyngen i Pedersker. 1 Barn.
G 6. Lise Kathrine Larsdatter, g. med Peter Mortensen, f. l5/10 1827, d. 3% 1918.
Søn af Jens Martin Møller, »Kodal« i Ibsker.
Boede samme Sted. 1 Barn.
G 7. Jochum Peter Sassersen, g. med Karen Kirstine Mortensen, Datter af Anders Peler Mortensen, 14, Vg. Bertelegaard i Ibsker, g. 2den Gang med Jensine Margrethe Jensen, f. 13/2 1844, d. 5/6 1903. Datter af Jens Pedersen, Træbenegaard i Ibsker.
Boede paa Fødegaarden, 34. Sg. Paradisgaard i Ibsker.
Første Ægteskab 1 Barn, andet Ægteskab 6 Børn.
G 8. Bolette Margrethe Sassersen, g. med Martin Jensen Mortensen, f. 19/t 1840, Søn af Anders Peter Mortensen, Bertelergaard i Ibsker.
Boede samme Sted. 1 Barn.
F 2. Jochum Hansen, g. med Bodil Kristine Ipsdalter, f. 4/t 1796, d. 23/8 1821.
Datter af Jep Olsen og Karen Kofoed af 60. Sg. St. Almegaard, Øster- marie. Gift 2den Gang 26/4 1823 med Kirstine Jensdatter, døbt 27/5 1786,
d. 27/t 1859, Datter af Jens Larsen og Karen Kirstine Larsdatter af 6. Sg.
Egesgaard i Bodilsker. Børn g 1—g 3 og g 4—g 11.
g 1. Kirstine Marie Hansen, f. 23/12 1814.
g 2. Margrethe Hansen, f. 2i/12 1817.
g 3. Hans Chr. Hansen, f. 29/9 1820.
g 4. Jens Kofoed Hansen, f. ®/8 1824.
g 5. Dorthea Karoline Hansen, f. 81/12 1825.
g 6. Jochum Peter Hansen, f. 10/10 1827, d. x/12 1901.
g 7. Maurits Philippus Hansen, f. l/5 1830, d. 8% 1906.
g 8. Otto Hansen, f. 16/5 1832.
g 9. Martha Kathrine Hansen, f. 22/5 1834.
g 10. Bodil Kirstine Hansen, f. 22/5 1834, d. 10/6 samme Aar.
g 11. Janus Hansen, f. 1/1 1837, d. x/2 1920.
G 1. Kirstine Marie Hansen, g. med Jens Peter Kofoed, f. 24/s 1821, Søn af Kæmner Hans Christian Kofoed og Elna Kirstine Brandsgaard af Nexø.
De boede paa 34. Sg. Brandsgaard i Bodilsker. 3 Børn.
G 2. Margrethe Hansen, g. med Peder Jensen Kofoed, f. 17/9 1817, d. 11/e 1847, Søn af Kæmner Hans Chr. Kofoed og Elna Kirstine Brandsgaard, g. 2den Gang med Jens Andersen, f. 10/2 1827 fra Pilegaard i Bodilsker.
De boede paa 2. Vg. Aagaard i Pedersker. 6 Børn.
G 3. Hans Christian Hansen, g. med Agnethe Kirstine Kofoed, f. 18/9 1823, Datter af Jens Madsen Kofoed og Ane Andersen af 3. Vg. Skyttegaard i Pedersker.
De boede paa 18. Sg. Slamregaard i Bodilsker, hvor han var Sande
mand. 8 Børn.
G 4. Jens Kofoed Hansen, g. 19/6 1851 med Ingeborg Oline Jensen, f. 16/2 1826, Datter af Anders Jensen og Elisabeth af Kjøllergaard i Bodilsker.
De boede paa 3. Sg. Sortegaard i Aaker. 4 Børn.
G 5. Dorthea Karoline Hansen, g. med Anders Peter Brandt, f. 22/10 1819, d. 2% 1870.
De boede paa 6. Sg. Egesgaard i Bodilsker. 4 Børn.
G 6. Jochum Peter Hansen, g. 17/6 1850 med Ingeborg Kristine Kjøller, f. 5/u 1828, d. 28/6 1917 fra 35. Sg. Kjøllergaard i Bodilsker.
De boede i Nexø, hvor han var Købmand. 6 Børn.
G 7. Maurits Philippus Hansen, g. med Karen Kirstine Schou, f. u/8 1832, død
25/s 1915, Datter af Hans Madsen Schou og Rebække Sophia Mahler af 38. Sg. i Bodilsker.
3 Børn.
G 8. Otto Hansen, g. 24/i 1868 med Margretha Kayser, f. 10/10 1841.
De boede paa Stenbrudsgaarden og Stenbrudsmøllen ved Nexø.
8 Børn.
G 9. Martha Kathrine Hansen, g, 31/12 1853 med Hans Madsen Kaas, f. 19/j 1831,.
Søn af Ole Peter Kaas og Cathrine Kofoed af 7. Sg. Brandsgaard i Aaker.
De boede samme Sted. 7 Børn.
G 11. Janus Hansen, g. 29/(i 1866 med Mathea Cathrine Sonne, f. 2G/5 1844, død 8/7 1917, Datter af Ole Edvard Sonne og Signe Johanne Kofoed af Nexø, 0. E. Sonne var Borgerkaptain, Folketingsmand, senere Landstingsmand, Farver, Købmand og Avlsbruger i Nexø.
De boede paa Styrsgaard i Ibsker fra 1866 til 1901, senere i Nexø.
11 Børn.
E 3. Jochum Christian Jochumsen, f. paa vestre Slamregaard, 18. Sg. Bodilsker omkring 1760. Hustruens Navn og Fødested ubekendt.
De boede paa Tornegaard i Bodilsker.
Denne Familiegren, hvis Omfang er mindre, og Kendskabet mulig noget mangelfuldt, knytter der sig dog Ønskeligheden om Kendskabets Uddybelse.
Egenskaber af tilsvarende Art spores ogsaa i flere Retninger, hvilket forøger
Kjendskabets Interesse. Børn f 1.
f 1. Benedicte Kristine Jochumsdatter, f. ->t/9 1795, d. 17/8 1857.
F 1. Benedicte Kristine Jochumsdatter, g. med Kaptajn Arist Dam, f. *% 1787, d. u/12 1855 fra Bjerregaard i Olsker.
De boede paa Sortegaard i Aaker til 1837, senere paa Tornegaard i
Klemensker. Børn gi—g 11.
g 1. Karoline Petrea Dam, f.?
g 2. Christian Dam, f. 13/8 1817, d. 18/6 1913.
g 3. Jens Peter Dam, f. 8/n 1821, d. 2/4 1902.
g 4. Ane Margrethe Dam, f. 29/t 1824, d. 25/n 1905.
g 5. Hans Christian Dam, f. ? g 6. Peder Dam, t. ?
g 7. Ernst Julius Dam, f. ? g 8. Markus Dam, f. ?
g 9. Vævest Jørgen Dam, f. ?
g 10. Michael Magnus Dana, f. 10/5 1836, d. 10/7 1892.
g 11. Lars Peter Timan Dam, f. 19/9 1838, d. 17/9 1913.
G 1. Karoline Petrea Dam, g. med Poul Sommer Olsen.
Boede i Rønne. 2 Børn.
G 2. Christian Dam. g. med Ane Elisabeth Høeg, f. 22/3 1829, d. u/s 1903.
De boede i Hasle, hvor han var Vognmand. 1 Barn.
G 3. Jens Peter Dam, g. med Margrethe Julie Hansen fra 28. Sg. »Risenholm«, Østerlars.
De boede samme Sted. 2 Børn.
G 4. Ane Margrethe Dam, g. med Enkemand Ole Riis, f. ,8/5 1797, d. n/3 1883 fra Skinderbygaard i Klemensker.
De boede samme Sted. Ingen Børn.
G 5. Hans Christian Dam, rejste som ung til Amerika. Efterretninger om ham savnes.
G 6. Peter Dam, g. med Johanne Holm fra Tingsted. Vestermarie.
4. Børn.
G 7. Ernst Julius Dam, g. m. Bartholine Jakobsen fra St. Bakkegaard i Olsker, g. 2den Gang med Ane Bohn, f. i Rø.
Af 1ste Ægteskab 2 Børn, af 2det 1 Barn.
G 8. Markus Dam, g. med Lise Funch fra L. Hollændargaard, Olsker.
De boede i Skindermyre i Klemensker. De rejste senere tillige med
Børnene til Amerika. 2 Børn.
G 9. Vævest Jørgen Dam, g. m. Ane Funch fra L. Hollændergaard i Olsker.
De boede en Del Aar paa denne Gaard. Vævest Dam døde paa Habbe- damsgaard, Ane Funch døde paa Villa »Basta«. 1 Barn.
G 10. Michael Magnus Dam, g. med Marie Ridder, g. 2den Gang med Kristine Margrethe Møller, f. 23/4 1849 fra Bridsensgaard, Østerlars.
Af 1ste Ægteskab 2 Børn, hvis ene Søn var Peter Dam, Lærer ved Hassing Skole, pr. Hordan St., Jylland. 2det Ægteskab 1 Barn.
G 11. Lars Peter Timan Dam, g. med Janusine Jensen, f. 22/6 1850, d. 8/9 1908
af Klemensker. 7 Børn.
Med Ovenstaaende afsluttes Spindesidens længst tilbageværende Del, og som det vil ses i Stamtavlen under B 5, Jørgen Peter Biem, blev Elisabeth Kir
stine Jensdatter, Datter af Jens Jochumsen, gift med Markus Rasmussen fra Pære- gaard i Bodilsker, og Markus Rasmussens ældste Datter, Ane Margrethe, blev gift med Jørgen Peter Biem.
H
men ogsaa bidrage til i nogen Grad at skaffe Slæglskendskab til de ældre og deres Maade at være paa. Dels og fornemmelig at fremdrage og bevare særlige Træk, ydre og indre Ejendommeligheder ved de enkelte af Slægten, der fremdeles staar som Slægtsmærker. Der er særlig stræbt at fremdrage de Træk, der ligesom peger opad og fremad.
Arvelighedens Fremkomst bliver som oftest fra de mest fremtrædende Egenskaber, ikke sjældent fra andet, tredje eller fjernere tilbageværende Slægter, hvilket forøger Kendskabets Interesse.
A. Herman Bendiksen, f. 21/s 1751, d. 21/4 1818, er den ældste af de navn
kendte Mænd og staar nærmest som Stamfader til Familien Biem. Han var fra en Gaard i Østerlars Sogn, formentlig Rimandsgaard. I den gamle Kirke
bog, som findes i Arkivet i København, staar, at der var 5 Søskende : Ane, f. 23/6 1749, Herman, f. 21/3 1751, Jørgen, f. 1753, Hans Predbjørn, f. 1756, Klavs, f. ?, men disse kan senere næppe følges.
Herman Bendiksen blev g. 2,i/4 1777 med Ane Kirstine Hansdatter fra Pilegaard i Pedersker; de boede paa Baunegaard i samme Sogn; hendes Forældres Navn og Fødested ubekendt. Der fortælles om Herman Ben
diksen, at han var evnerig og havde efter den Tid gode Kundskaber; han var fingernem og kunde lave adskilligt mere end Folk i Almindelighed uden at have lært noget ; saaledes lavede han Møbler baade til dem selv og Børnene. Der fortælles ogsaa, at han havde det noget ejendommelige røde, blonde Haar, der forekommer hos enkelte i Familien, endogsaa i fjerde og femte Slægtled.
Ane Hansdatter fra Pilegaard i Pedersker var antagelig af gammel born
holmsk Slægt, opfødt som hun var nær Havets Klitter og Strand, har Om
givelserne mulig haft Indflydelse paa hende i Retning af at fremkalde Nøjsomhed og Flid. Sandsynligvis har de paa Strandmarken nærboende fattige Familier haft Rygstød i hendes Hjem, hvilket igen har fremkaldt hos hende det gerne at være noget for andre, særlig dog for sine Børn, hvilke Slægtsmærker formentlig senere kan spores.
Børn a 1—a 5.
Med Hjertevarme at andre gavne maa aldrig savne, men vare ved.
3
a 1. Anne Kirstine Bendiksen, f. 23/4 1780.
a 2. Elisebeth Bendiksen, f. 3/9 1781, d. 2i/4 1885.
a 3. Karen Maren Margrethe Bendiksen, f. 10/t 1783.
a 4. Maren Margrethe Bendiksen, f. 1874, d. 14/4 1859.
a 5. Elisabeth Bendiksen, f. 29/9 1785, d. 25/4 1845.
A 1. Anne Kirstine Bendiksen, g. 15/]0 1804 med Peder Olsen Biem, f. 1776, d. ls/5 1833, Søn af Ole Pedersen, Skadegaard i Pedersker, Familien ellers ube
kendt. Peder Olsen Biem arvede Skadegaarden efter sin Fader, men købte snart Værfeltsgaard i Aaker, hvor de senere boede. Der siges, at Peder Olsen tog sig Navnet Biem, men noget som Anledning dertil vides næppe. Der fortælles, at han var en for den Tid dygtig Landmand, en af de første, der saaede Kløver samt renbrakkede Jorden.
Af deres Efterladenskaber fra Værfeldtsgaard forefindes endnu en Snus- lobaksdaase, hvori staar Bogstaverne P. O. B., der rimeligvis har tilhørt ham, samt to gamle Kister, hvor der paa den ene staar Bogstaverne P. O. B. 1813, paa den anden staar: A. K. H. D. 1799; den har rimeligvis været hendes Hjemgiftekiste. Af dem tilhørende gamle Bøger forefindes endnu en Salmebog, en Bibel, en Bønnebog og et Nytestamente med Aarstal 1822. Dette viser lidt af, hvad de har haft, og Bøgerne fra deres Hjem tyder ogsaa paa, at der tillige har været Alvor hos de gamle, hvil
ket ikke mindst fortjener Opmærksomhed. Børn b 1—b 6.
b 1. Ole Pedersen Biem, f. 1806, d. 21/6 1874.
b 2. Karen Marie Biem, f. 1808, d. 3/5 1875.
b 3. Ane Kirstine Biem, f. 1810, d. n/10 1888.
b 4. Herman Biem, f. 19/4 1815, d. 23/2 1880.
b 5. Jørgen Peter Biem, f. 2/4 1818, d. 13/2 1899.
b 6. Bendithe Kathrine Biem, f. 25/i 1820, d. 1/s 1907.
B 1. Ole Pedersen Biem, g. n/12 1835 med Ane Kirstine Bendt Hansdatter, f. 1804, Datter af Bendt Hansen og Kirstine Poulsdatter fra 15. Sg. i Hundshale, Aaker, de boede paa St. Almegaard i Østermarie.
Ole Pedersen Biem lærte først som Snedker, særlig Hustømrer, men købte omkring 1830 Klampegaard i Knudsker, hvor han boede til omkring 1841, flyttede da til St. Almegaard i Østermarie ; der boede han til 1870, solgte da til Sønnen Peter Biem og flyttede til sin Datter Kathrine, hvor han døde. Han var begavet, skrev godt og skal have ført Dagbog og Hus
holdningsregnskab ; som Landmand var han i flere Henseender Foregangs
mand, opdyrkede raa Jorder og Torpenge, avlede Baps, som paa den Tid gav Penge, forsøgte sig ogsaa med Mergel, som ligeledes i den Tid næsten
var ukendt paa hans Egn. Børn c 1—c 5.
c 1. Ane Kristine Biem, f. 31/8 1836, d. 3/4 1904.
c 2. Oline Kristine Biem, f. 29/s 1838, d. 5/i 1907.
c 3. Kathrine Marie Biem, f. l/e 1840.
c 4. Peter Olsen Biem, f. ®/i 1841.
c 5. Johanne Margrethe Biem, f. 15/n 1843.
C 1. Ane Kirstine Biem, g. 1868 med Hans Peter Pedersen, f. s% 1827, d. 28/8 1915, Søn af Peter Olsen, Albuegaard i Østermarie, boede samme Sted, men flyttede senere til Svaneke. Ingen Børn.
C 2. Oline Kristine Biem, g. 8/6 1866 med Kristian Nielsen, f. 23/H 1841, Søn at Niels Kristiansen og Karen Marie Pedersdatter af østre Ellebygaard i Øster
marie. De boede samme Sted.
Kristian Nielsen overtog Gaarden 1865, han havde alsidige Interesser, mærgiede og tildels drænede Jorden, men glemte heller ikke Haven og Træplantning, hvilket Omgivelserne nok i kendelig Grad bærei' Vidnes
byrd om.
Tillidshverv kom han heller ikke til at mangle; han blev 1870 mod sin Vilje valgt til Sandemand, hvilket han var den Valgperiode, valgt til Taksa
tionsmand i den almindelige Brandforsikring fra 1873 til 1912, indvalgt Sogneraadet 1874, hvor han havde Skolekassen, Fattig- og Udmarkskassen blev 1884 valgt til Medlem af Bestyrelsen for Svaneke Sparekasse, hvilket han er endnu 1920. Han blev valgt til Sognekommissær i Løsøreassuran
cen, hvilket han var fra 1885 til 1915, igen indvalgt i Sogneraadet 1892, hvor han da havde Hovedkassen ; han var ogsaa en Del Aar Lægdsmand samt Hegn- og Vandsynsmand m. m., samt to Gange i Udmarksbestyrelsen;
han blev 1903 valgt til Suppleant i Skatteraadet og var senere i 5 Aar Skatteraadsmedlem.
Han blev greben af den religiøse Bevægelse, der i 1860erne gik over Bornholm, hvilket senere har præget hans Liv, og i 1880 blev han valgt til Lærer i Søndagsskolen, hvilken Stilling han endnu har i 1920.
Børn d 1—d 9.
d 1. Karoline Nielsen, f. 4/2 1867.
d 2. Kristian Andreas Nielsen, f. 23/9 1868.
d 3. Herman Olaus Nielsen, f. 31/3 1870.
d 4. Jens Nikolaj Nielsen, f. M/u d. 1871.
d 5. Peter Mikael Nielsen, f. 25/s 1873.
d 6. Marie Lovise Nielsen, f. 30/1 1875.
d 7. Anine Margrethe Nielsen, f. 28/s 1877.
d 8. Petera Helene Nielsen, f. 21/4 1879.
d 9. Karen Nikoline Nielsen, f. 26/5 1882.
D 1. Karoline Nielsen, g. 16/5 1910 med Snedker Mortensen, f. i/1 1853, Søn af Snedker Hans Mortensen og Kristine Olsen i Ibsker, boede i Rønne.
Børn: e 1.
e 1. Kathrine Mortensen, f. 3% 1911, d. 12/(î 1914.
D 2. Kristian Andreas Nielsen, g. 13/5 1898 med Anna Hansine Rønne, f. 12/9 1874, Datter af Træskomager Jens Kristian Hansen Rønne og Kathrine Andrea Madsen, boende i Rønne, Maskinkonstruktør paa Maskinfabriken i Rønne.
Børn el—e5.
e 1. Judith Kristine Nielsen, f. % 1904.
e 2. Ethel Kathrine Nielsen, f. 9/12 1905.
e 3. Poul Kristian Nielsen, f. 8/10 1907.
e 4. Holger Andreas Nielsen, f. ll/7 1909.
e 5. Harald Johannes Nielsen, f. 2I/h 1912.
D 3. Herman Olaus Nielsen, g. 31/5 1901 med Andrea Lund, f. 14/n 1866, Datter af Klaus Lund og Kristine Jensen, 46. Sg., Dalslundegaard, Østermarie, boer paa St. Duegaard i Østermarie. Ingen Børn.
D 4. Jens Nikolai Nielsen, g. 16/10 1895 med Bertha Lund, f. 23/9 1 877, Datter af Jens Ipsen Lund og Elsebeth Jensen, søndre Gadebygaard, Østermarie, boer paa Hallegaard i Østermarie. Børn e 1—e 5.
e 1. Hilda Marie Nielsen, f. 6/5 1897.
e 2. Betty Elisabeth Nielsen, f. s/t 1899.
e 3. Hedvig Oline Nielsen, f. 25/3 1901.
e 4. Dagmar Margrethe Nielsen, f. 15/9 1904.
e 5. Villy Kristian Nielsen, f. 25/io 1912.
E 1. 'Hilda Marie Nielsen, g. % 1919 med Aksel Pedersen, f. 1896, Søn af Joh. Pedersen og Petrea Sode, Skovgaard, Østermarie, boer paa Staale- gaard i Aaker.
D 5. Peter Mikael Nielsen, g. % 1915 med Ellen, bosiddende i Kalifornien.
Børn e 1.
e 1. Wodrow Nielsen, f. 19/2 1917.
D 6. Marie Lovise Nielsen, g. 27/5 1898 med Sadelmagermester Hans Peter Jen
sen, Svaneke, f. 18/3 1861, Søn af Peder Hansen Jensen og Marie Karoline, boende i Ibsker. Han er nu Ejer af østre Ellebygaard i Østermarie.
Børn e 1—e 2.
e 1. Lydia Jensen, f. 14/4 1900.
e 2. Oline Marie Jensen, f. ®/n 1906.
D 7. Anine Margrethe Nielsen, g. 16/101901 med Kristian Lund, f. 3% 1875, Søn af Klaus Lund og Kristine Dorthea Jensen paa Dalslundegaard i Østermarie,
boer samme Sted, Børn: el—e 9.
e 1. Kristian Nielsen Lund, f. % 1903, d. 1903.
e 2. Klara Marie Lund, f. 19/2 1904.
e 3. Edith Margrethe Lund, f. 2% 1906.
e 4. Ingeborg Lund, f. lK/.> 1910.
e 5. Anna Kathrine Lund, f. u/2 1911.
e 6. Gerda Karoline Lund, f. 29/<, 1912.
e 7. Eva Lund, f. 23/5 1914.
e 8. Klaudia Elisabeth Lund, f. î7/s 1916.
e 9. Knud Kristian Lund, f. 17/s 1919.
D 8. Petrea Helene Nielsen, g. l/3 1904 med Andreas Esper Pedersen, f. 9/u 1880, Søn af Peder Andersen Pedersen og Bolette Henriksen, boende paa Aagaard i Østermarie, boer paa Skadegaard i samme Sogn.
Børn e 1—e 3.
e 1. Oliva Birgithe Pedersen, f. 5/71 1904.
e 2. Esther Kathrine Pedersen, f. 27/4 1906.
e 3. Ruth Emmy Pedersen, f. 7/2 1910.
1) 9. Karen Nikoline Nielsen, g. 27/10 1912 med Kristian Marius Frederiksen, f. 19/j 1882, Søn af Snedkermester Frederik Kristian Frederiksen og Karen Kristine Nielsen, boende i Nexø. Bor i Svaneke, hvor han er Bagermester.
Børn e 1—e 4.
e 1. Frederik Kristian Frederiksen, f. 28/9 1913, d. 30/10 1913.
e 2. Karl Kristian Frederiksen, f. lc/2 1915.
e 3. Dan Albert Frederiksen, f. 4/4 1916.
e 4. Edith Marie Mathilde Henriette Frederiksen, f. 14/8 1917.
C 3. Kathrine Marie Biem, g. 31/1 1868 med Hans Kristian Dahl, f. 7/6 1844, Søn af Kristian Mortensen Dahl, Vandtappergaard i Bodilsker De boede først paa Vandtappergaard, senere i Rønne. Børn d 1—d 3.
d 1. Anine Kathrine Dahl, f. 8/10 1869, d. */7 1915.
d 2. Regine Mathea Dahl, f. 15/8 1874.
d 3. Olaf Dahl, rejst til Amerika.
D 1. Anine Kathrine Dahl, g. 30/t 1892 med Sømand Hans Peter Adolf Funch, f. 7/10 1859, boer i Rønne. Børn e 1—e 4.
e 1. Margrethe Anine Funch, f. 25/9 1891.
e 2 Hans Peter Adolf Funch, f. 17/9 1893.
e 3. Edel Kathrine Funch, f. 7/7 1900.
e 4. Emmy Harriet Funch, f. 3% 1903.
D 2. Regine Mathea Dahl, g. 1890 med Avlsbruger Niels Hansen, f. 3/8 1864 i
Sverrig, boer i Svaneke. Børn e 1—e 4. '
e 1. Olga Marie Hansen, f. 28/8 1 891.
e 2. Bodil Anna Kristine Hansen, f. 27/8 1 894.
e 3. Hans Peter Hansen, f. 16/12 1900.
e 4. Niels Kristian Dahl Hansen, f. Ve 1912.
C 4. Peter Olsen Biem, ugift, boede en Tid paa Fødegaarden, St. Almegaard, rejste senere til Amerika.
C 5. Johanne Margrethe Biem, g. 24/4 1866 med Skibsfører Jens Peter Møller i Allinge, f. 24/4 1840, d. 19/lt 1916, Søn af Skibsfører Jens Møller i Allinge.
Boede samme Sted. Børn d 1—d 7.
d 1. Vilhelm Andreas Møller, f. 4/7 1868.
d 2. Peter Jensen Møller, f. 23/, 1871, d. n/4 1912.
d 3. Karoline Frederikke Møller, f. 6/10 1873.
d 4. Olaf Andreas Møller, f. 13/t 1876.
d 5. Johanne Marie Møller, f. 11/9 1879.
d 6. Marie Møller, f. 4/7 1881-
d 7. Kristian Emil Møller, f. 31/10 1885, død 2 Aar gammel.
D 1. Vilhelm Andreas Møller, g. ‘/7 18193 med Maren Hansen, f. 4/7 1868, Datter af Brygger Hansen og Hustru, A linge, er Malermester og boer i Rønne.
D 2. Peder Jensen Møller, g. med Marie Ipsen af Allinge, antagelig 3 Børn, Navn ukendt.
D 3. Karoline Frederikke Møller, g. 4/6 1899 med Karl Theodor Ostenfeld, f. 4/0 1865, Søn af Justitsraad Ostenfeld paa Frederiksberg. Formentlig længere ude beslægtet med Biskop Ostenfeld. Bor i København.
Børn e 1—e 3.
e 1. Asta Johanna Ostenfeld, f. 9/10 1899.
e 2. Erik Aage Ostenfeld, f. 17/7 1900, d. 29/8 1900.
e 3. Tage Axel Ostenfeld, f. 3/u 1908.
D 6. Marie Møller, g. 1904 med Bygmester Fredrik Mosfeldt, bosat i Amerika.
Børn e 1—e 4.
e 1. Arne Mosfeldt.
e 2. Edith Mosfeldt.
e 3. Klipton Mosfeldt.
e 4. Gordon Mosfeldt.
B 2. Karen Marie Biem, g. 12/9 1828 med Jens Mikael Kofoed, f. 1800, d. 24/s 1876, Søn af Christian Kofoed, Dalegaard i Aaker, de boede paa Vær-
feldtsgaard i samme Sogn. Ingen Børn.
Der er bleven fortalt om Karen Marie, at hun var meget godgørende ; Børn, som . plejede at komme der, kaldte hende derfor den gode Moder.
Hun gav ogsaa meget bort til trængende, men dette maatte ej gerne vides;
var hun noget Sted ude omkring til Gilde, plejede hun i Reglen at give de derværende Piger en Drikkeskilling for at glæde dem og til Belønning for Travlheden.
Undentags-Kon trakt
over Jens Mikael Kofoeds Ydelse til sin Svigerfader Peder Olsen Biem, indgaaet 1832.
Afskrift af Originalen.
I Forbindelse med den imellem os underskrevne, jeg Peder Olsen Biem paa den ene og jeg Jens Michael Koefoed paa den anden Side, Dags Dato afsluttede Handel om den 17. Selvejergaard i Aaker Sogn, er ind
gaaet og sluttet efterstaaende Undentagskontrakt :
1. Jeg Peder Olsen Biem forbeholder mig Ret til, saa længe jeg og Hustru lever, at forblive paa den solgte Gaard og der at have fri Adgang til alle i Gaarden værende Værelser og Aflukker, ligesom vi hidindtil som Ejer det har havt samt og Ret til der at nyde vort Ophold med Klæde og Føde, denne ved Gaardejerens eget Bord saaledes som han den selv nyder, frit Lys, Varme og Renlighed samt Tilsyn og Opvartning, især i Sygdoms
tilfælde.
2. Skulde vi finde os utilfreds med saaledes at leve i Fællig med Gaardejeren, forbeholder vi os den i Gaardens Stuelænge op til Daglig
stue værende Lillestue, saaledes som den nu er, og saaledes møbleret som nu er Tilfældet, til vort frie og ubehindrede Brug. — Bemeldte Værelse vedligeholdes af Gaardejeren med Kalkning og Spækning og al anden Re
paration, ligesom det og af ham, naar fornødent gøres, og vi det for
langer, besørges tilbørligen opvarmet, samt endelig daglig rengjort. — I dette Værelse tilbringes Maden os til de ordentlige Tider, god og forsvarlig tillavet, saaledes som Gaardejeren nyder den ved sit eget Bord. — Paa Loftet over dette Værelse skal der indrettes Plads, adskilt fra det øvrige Loft med tilbørlig Skillevæg forsynet med Dør, samt Laas og Nøgel til denne, hvilken Plads eller Loftsrum ligeledes udelukkende forbliver til vor Raadighed.
3. Skulde vi imidlertid ogsaa blive utilfreds med saaledes at leve paa Gaarden, forbeholder vi os Ret til at udflytte, og skal vi da paa hvilket Sted i Sønderherred, vi tager Bopæl, frit tilbringes os følgende Undentags- varer: 4 Tønder Rug, 2 Tønder Byg, 2 Tønder kjølnetørt Bygmalt, 2
Skjepper Byggryn, 1 Tønde og 1 Skjeppe Erter og 1 Tønde Havre, hvilke Sædevarer ydes med gammelt Maal à 5 Skjepper paa Tønden og 32 Potter paa Skjeppen. Fremdeles leveres os i dette Tilfælde aarlig 2 Skjepper grovt Salt, en Fjerding saltet og vel nedlagt Spegesild, en Otting saltet Torsk, 4 Lam med Ulden paa, 4 Gjæs, 2 Foraarsgrise, hvilke Kreaturer jeg selv udvælger blandt Gaardejerens Hob eller blandt de paa Gaarden værende, og skulde det hænde, at noget af de valgte Kreaturer forinden Yd- riingen dør, vælges et andet i dettes eller disses Stéd. Hver af os, min Kone og jeg, erholder aarlig et Par Sko og jeg hvert 3die Aar et Par Støvler. — Af Brændsel leveres : 2 Læs Lyng, 4 Læs Fladtørv, 1 Læs Kuletørv og et Læs Skov- eller Støttebrænde. Brændevin leveres med 60 Potter, som leveres til 1ste Maj og 1ste November, hver Gang med det halve. Frem
deles leveres os 1 Lpd. skjettet og vel rengjort Hør, 1 Pd. Humle, 1 Tønde Kartofler og 1 Pot Honning samt 1 Pot Sennep.
Ved Udflytningen medtager vi, foruden vore Gang- og Iføreklæder med tilhørende Gemmer, som i alle Tilfælde forbliver til vor fri og uhindrede Disposition, saalænge vi leve, den Jernkakkelovn, som nu staar i Lille
stuen, et Bord, 4 Stole, en Seng med Omhæng og fornødne Sengeklæder, saasom : 2 Underdyner, 3 lange Hoveddyner, en Overdyne og 2 Par Hør
garns- samt et Par Blaagarns Lagener; fremdeles: en Rok, en Haspe, en Jerngryde, 6 Potter stor, en Kobberkjedel, en Tønde, en Saae, en Spand og en Ballie, samt forøvrigt hvad smaa Ting, vi maatte finde at behøve, saasom Sække, Smaakar m. v., hvilke Ting vi forbeholde os Brugen af saalænge vi leve, men som efter vor Død falde tilbage til Gaardejeren. — Ligeledes medtager vi ved Bortflytningen en Koe, som vi selv udvælge blandt Gaardejerens Kjør, og skulde det hænde, at bemeldte Koe, enten ved Alderdom eller ved Ulykkestilfælde skulde blive gjort ubrugelig for os eller blive os berøvet, udtager vi en anden i dens Sted. Til Foder til denne Koe leveres : et Læs Havre i Straaet, 2 Læs Byghalm, 1 Læs Høe og 1 Læs Kløver, alle gode og forsvarlige Læs paa høstredt Vogn. —
4. Samtlige disse Varér skulle være gode og forsvarlige i enhver Hen
seende, for hvilket de i Tvivls- og Tvistighedstilfælde kun skulle anses, naar de af 2de af mig dertil antagne Mænd, som saadanne erkjendes. — Desuden skal og enhver Ting ydes til sin tilbørlige Tid, saasom Slagte- kreaturerne, Sædevarerne, som til Føde eller Fedning for dem er bestemt, saavel som Saltet, Silden og den saltede Torsk om Efteraaret ved Mortens
dagstid; Brændet, Lyng og Tørv om Sommeren, Foderet til Koen, for_
saavidt det bestaar af Høe og Kløver, om Sommeren, Havren om Høsten og Halmen om Efteraaret forinden Juul, og saa fremdeles. —
5. Naar en af os, min Kone eller jeg, ved Døden afgaar, da afkortes paa Undentaget følgende: 2 Tønder Rug, y2 Tønde Byg, */2 Tønde Malt, 1 Lam, 1 Gaas, 1 Gris og 20 Potter Brændevin, det øvrige vedbliver at
udredes aarlig efter Kontraktens Indhold. — Naar vi ville ueflytte og for
lange Undentaget udredt, skal vi derom tilsige Gaardejeren et Fjerdingaar forud, og da Udredelsen stedse skal ske forlods, er det heraf en Følge, at alt første Gang skal være afydt til den Tid, Tilsigelsen paalyder, samt at benævnte Tidspunct derefter aarlig bliver at ansee som den endelige For
faldstid for det halve Undentag. — Naar vi ved Døden afgaar, besørger Gaardejeren vor Begravelse, christelig og anstændig efter vor Stand og Vilkaar.
6. Foruden foran bestemte aarlige Undentag til os skal det være Pligt for Gaardejeren at forskaffe os Befordring med Heste og Vogn eller Slæde efter Aarstidens Beskaffenhed, naar vi det forlange, Høst og Vaar undtaget, ligesom han og skal være forpligtet til, paa Forlangende af mine 3de yngste Børn, at forskaffe og uden Betaling at levere enhver af dem et Chatol af Fyrretræ, færdig arbejdet, godt og forsvarligt i alle Maader.
Jeg underskrevne Jens Michael Koefoed tilstaar herved at have ind- gaaet og sluttet foranstaaende Kontrakt, som jeg herved forpligter mig til at holde og efterkomme i alle dens Ord og Punkter, saaledes som den her anført er, hvorfor jeg til yderligere Betryggelse for mine Sviger
forældre erklærer: at Undentaget skal være prioriteret og hæfte paa den mig solgte 17de Selvejergaard i Aakersogn, fremfor enhver anden privat Hæftelse, til Bekræftelse om hvilket jeg i Forening med fornævnte min Svigerfader denne Kontrakt har underskrevet i Vidners Overværelse.
Papiret til Kontrakten er taget efter følgende Beregning:
Det aarlige Undentag andrager efter nærværende Tids Priser, 70 Rbd. er for 5 Aar... 350 Rbd.
og hvad der præsteres engang for alle . . 100 — hvortil N 6 af lsle Klasse svarer.
Aakersogn den 17de Decbr. 1832.
P. A. Biem. Jens Michael Koefoed.
Til Vitterlighed:
J. P. Olivarius. Herman Hansen.
At det ved nærværende Kontrakt den 17de Selvejergaard i Aakersogn paahæftede Undentag ikke er større, end at det, efter Gaardens fraregnede Udgivter og A fredsel, uden den ny Beboers alt for store Skade, kan ud
redes, det bekræftes herved af os, som nøje kende Ejendommen. Datum ut supra.
Christen Kofoed. Ole Espersen.
Overformynderiets Forret reserveres for Elisabeth Marie Hermans
datters Arvemidler, for hvilke P. O. Biem er ansvarlig som Værge.
Pro Hr. Overauditour Arboe.
Lund.
(Ovenstaaendc viser lærerigt, at Handelsforsigtighed ej er glemt).
4
I Overensstemmelse med Sønderherreds Skiøde og Panteprotokollen bemærkes :
1. At Peder Olsen Biem har botfæstet til Engel Hansdatter og hendes eventuelle Mand nogen Jord af 17de Selvejergaards Grund i Aaker Sogn mod Fæstebrev, dateret Ilte April 1812, tinglæst 16de Februar 1813; vidi Panteprotokollen Fol. 213, 2.
2. At samme Mand har bortfæstet til Jeppe Beintsen og Hustru nogen Jord af bemeldte Gaards Grund ved Fæstebrev dateret 16de Marts 1829, tinglæst 8de Januarii 1833 ; vidi Panteprotokollen Fol. 482, 2.
Nexøe, den 8. Januarii 1833.
C. Voigt.
Læst inden Sønderherreds Ting 8de Januarii 1833 og herfor betalt : Gebyhr ...
20 pC. til Justitsfondet.
Indførelse...
1 Rbd. 4 Mark
» — 2 —
» — 2 — 13 Skil 20 pC. til Justitsfondet. . » — »
Attest af Panteprotokollen . » — 5 20 pC. til Justitsfondet. . . » — 1 Overformynderiets Paategning » — 1
9 —
» —
» —
» — 3 Rbd. 4 Mark 6 Skil.
Er Tre Rigsbankdaler Fire Mark 6 Skilling Sølv.
C. Voigt.
Indført i Panteprotokollen Fol. 405, 2.
Forevist i Amtets Forligelseskommission, Nexøe, den 11. October 1834.
Paa Hr. Amtmandens Vegne
(Underskr. ulæselig) Find.
Forelagt til Udslettelse inden Sønderherreds Ting den 20. Februar 1844 og herfor betalt
Gebyhr... 5 Mark 20 pC. til Justitsfondet . 1 —
1 Rbd.
Er Een Rigsbankdaler Sølv
(et ulæseligt NaunJ C. Voigt.
Vi underskrevne Herman Peder Biem og Jørgen Peter Biem tilstaar herved at have modtaget vores Chathol efter Kontraktens Indhold, hvorfor vi herved qvitterer.
Jørgen P. Biem. Herman P. Biem.
Jeg underskrevne Jep Andersen i Aakirkeby, og som er i Ægteskab med Bendite Katrine Biem, tilstaar herved at have modtaget et Chathol efter Kontraktens Indhold, hvorfor jeg herved lovlig qvitterer.
Aaker Sogn, d. 2. Februarii 1840.
Jeppe Andersen.
B 3. Ane Kirstine Biem, g. 1833 med Mogens Hermansen, f. 1810, d. 27/1 1897, Søn af Herman Hansen og Elisabeth Ipsdatter i Nyby, boede paa Kattesletsgaard i Bodilsker. Børn c 1—c 3.
Ane Kirstine var flittig og stræbsom. Moderen flyttede til hende og boede der indtil sin Død.
Mogens Hermansen var en Mand af den ældre paalidelige Natur, be
kendt for sin Punktlighed ; han kom ikke for sent, hvor han skulde hen.
Han var en interesseret Landmand og havde ikke ringe Evner, hvorfor han havde flere Tillidshverv, var saaledes fra 1858 til 1863 Medlem af Sogneraadet. Efter at have solgt Gaarden til sin Søn, boede han i 22 Aar i Langedeby og modtog Aftægt fra Kattesletsgaard.
c 1. Peter Mogensen Hermansen, f. 2l/2 1833, d. 2% 1900.
c 2. Elisabeth Kirstine Hermansen, f. s/t 1835, d. 2l/4 1913.
c 3. Ane Cathrine Hermansen, f. 3% 1843.
C 1. Peter Mogensen Hermansen, g. 4/3 1864 med Martha Marie Sommer fra Gadegaard i Aaker, f. 17/4 1841, d. 4/7 1875, g. anden Gang 25/l0 1876 med Margrethe Christine Kaas, Datter af Brænderibestyrer Rasmus Nikolaj Kaas, Aakirkeby, f. 25/10 1845, d. 20/7 1914.
Børn af 1. Ægteskab: d 1—d 5.
Børn af 2. Ægteskab: d 6—d 9.
Et Særpræg for P. M. Hermansen var hans usædvanlig vaagne Mod
tagelighed for nye Indtryk, forbundet med en sund Dømmekraft; dette gjorde, at hans Sind — til Trods for hans skrøbelige Helbred — var ungt til det sidste. Han havde Interesse for aandelige og økonomiske Nydannel
ser, hvorfor der fra mange Sider blev lagt Beslag paa hans Arbejdskraft, hvor nye Veje skulde banes. Ligesom han var med i den Trandbergske Bevægelse fra Begyndelsen, var virksom for Oprettelsen af Pogeskole og Friskole i Bodilsker (ligesom han i det hele var virksom for Skolevæsenet) og var med til at stifte Bornholms Frimenighed (siden Valgmenighed), saa var han ogsaa blandt de første til at arbejde for Anlæget af Jernbane paa Bornholm. Fra Ungdommen stod hans Lyst til boglig Lærdom ; han laante Bøger af sin Lærer, Skov paa Degnegaarden, og af den belæste og plantekyndige Smed Ipsen paa »Smedehaven«, og gennem Selvstudium terte han en Del Matematik og Naturlære. Siden var han en Vinter (1858)
paa Højskole i Aakirkeby, hvor Lucianus Kofoed og Ph. R. Dam et Par Vintre holdt Højskole. Skønt det kun var efter Faderens bestemte Ønske, at P. M. Hermansen blev ved Landbruget, blev han dog for sin Tid en dygtig Landmand; hans Gaard blev ikke forsømt, selv om han Tid efter anden fik en Del at gøre udenfor Hjemmet. Og hans Hjem blev ikke for
sømt; Arbejdet ude omkring blev gennemdrøftet derhjemme, og der blev ogsaa Tid til at fortælle for Børnene. 33 Aar gammel blev H. valgt til Formand for Sogneraadet i Bodilsker. Det var i den Tid et fuldstændig ulønnet Hverv ; Kommunen ejede dengang ikke et Pengeskab, og da der heller ikke fandtes noget paa Gaarden, maatte Formanden have Kasse
beholdningen i Lommen, naar han log hjemmefra. H. var dog kun Sogne- raadsformand i 11 Aar; siden var han i en meget lang Aarrække Medlem af Skolekommissionen; Skolevæsenet havde, som før nævnt, hans særlige Interesse. Blandt hans mange andre Tillidshverv kan nævnes, at han i mange Aar sad i Bestyrelsen for Mejeriet i Bodilsker, og var Regnskabs
fører for dette i flere Aar. (Axel IJermansen, Aaker nordre Skole.) d 1. Margrethe Kristine Hermansen, f. 3/12 1865.
d 2. Magnus Christian Hermansen, f. 2/G 1867, d. 7/.j 1872.
d 3. Johannes Peter, Hermansen, f. s/io 1869.
d 4. Anna Kirstine Hermansen, f. 22/» 1871.
d 5. Peter Magnus Hermansen, f. 27/s 1873.
d 6. Rasmus Christian Hermansen, f. ir>/x 1881.
d 7. Olaf Hermansen, f. ls/7 1882.
d 8. Axel Konrad Hermansen, f. 3/,{ 1884.
d 9. Magnus Jørgen Hermansen, f. 7/G 1888.
D 3. Johannes Peter Hermansen, g. 2(’/7 1898 med Anine Mikkelsen, f. 31/7 1868, d. 12/8 1905. Datter af Jochum Mikkelsen, Vallegaard i Ibsker, bor paa Vallegaard, er Sogneraadsformand i Ibsker. Børn e 1—e 2.
e 1. Ejnar Kristian Hermansen, f. 2/G 1901.
e 2. Aage Peter Hermansen, f. 22/r, 1903.
D 4. Anna Kirstine Hermansen, g. 2% 1894 med Andreas Brandt, Skibstømrer i Nexø, f. 12/3 1863, d. 5/5 1894. Da hendes Mand var død, læste Anna H.
til Lærerinde og har siden l/7 1901 været ansat ved Borgerskolen i Nexø.
D 5. Peter Magnus Hermansen, g. 7/4 1899 med Bertha Sørensen fra Grenaa, f. 10/i2 1877. Forhenværende Ejendomshandler, bor nu i Hillerød.
Børn e 1—e 5.
e 1. Vilhelm Magnus Hermansen, f. 19/ls 1899.
e 2. Ragnhild Margrethe Hermansen, f. !’/G 1902.
e 3. Karen Hermansen, f. 24/12 1903.
e 4. Kristine Hermansen, f. 21/12 1903.
e 5. Ove Hermansen, f. 3% 1908.
D 6. Rasmus Christian Hermansen, g. 2 Vio 1908 med Hilda Holm, Datter af Bagermester Holm i Stubbekøbing, f. I3/;I 1882. Bor i Sorø, hvor Christian Hermansen er Leder af H. C. Lunge & Søns Maskinfabrik. Børn el.
e 1. Ellen Hermansen, f. ’/„ 1909.
D 7. Olaf Hermansen, g. '/6 1909 med Hermandine Rasch, f. 15/n 1887, Datter af Gaardejer H. Rasch og Sine Kaas, Myreby i Vestermarie, bor paa Katte-
sletsgaard i Bodilsker. Børn e 1—e 2.
e 1. Edvard Peter Hermansen, f. 28/s 1912.
e 2. Helga Hermansen, f. 24/l 1916.
D 8. Axel Konrad Hermansen, g. ,l/4 1911 med Asta Valborg Møller, f. */8 1891, Datter af Lærer M. F. Møller, Aaker, og Hustru, Anna Hansen, f. paa Baune- gaard i Aaker, han er Lærer ved Aaker nordre Skole. Børn el—e2.
e 1. Frans Hermansen, f. 29/,| 1913.
e 2. Poul Mogens Hermansen, f. 1915.
I) 9. Magnus Jørgen Hermansen, g. 3% 1913 med Marie Pedersen, f. l!/ä 1891, Datter af Thor Pedersen, Pilegaard i Ibsker, d. 13/3 1919, bor paa Bække-
gaard i Ibsker. Børn e 1.
e 1. Knud Hermansen, f. I3/, 1916.
C 2. Elisabeth Kirstine Hermansen, g. 25/ll) 1876 med Christoffer Pedersen, f. "7'0 1824, d. 19/8 1887. Søn af Peder Krestoffersen og Berte Marie Munch, (hvis Fader var Munch, St. Kannikegaard i Bodilsker). De boede paa
Døvregaard i Bodilsker. Børn d 1—d 2.
d 1. Hans Peter Pedersen, f. 2I/13 1857.
d 2. Marie Pedersen, f. 7/10 1859.
D 1. Hans Peter Pedersen, g. 23/u 1890 med Margrethe Marcher af Poulsker, f. ni/6 1856. Boede paa Døvregaard i Bodilsker til 1911, senere i Nexø.
Børn e 1—e 2.
e l. Hansine Pedersen, f. 27/]0 1891.
e 2. Jens Pedersen, f. ls/3 1893.
D 2. Marie Pedersen, g. 2,/s 1883 med Jens Larsen, f. 2/u 1855, d. 2,/n 1911, Søn af Maurits Larsen og Hustru, Juulsgaard, Bodilsker. Boede i Svaneke
Byvang. Børn e 1—e 12.
e 1. Anna Larsen, f. ls/7 1883.
e 2. Kristine Larsen, f. :10/i,> 1884.
e 3. Anker Larsen, f. 2% 1886.
e 4. Kristian Larsen, f. 24/1 1888.
e 5. Hermandine Larsen, f. 21/i 1890.
e 6. Hansine Larsen, f. 26/6 1891.
e 7. Augusta Larsen, f, 17/8 1892.
e 8. Otto Larsen, f. 22/n 1894.
e 9. Dagmar Larsen, f. 4/5 1897.
e 10. Dorthea Larsen, f. 26/3 1899 e 11. Ellen Larsen, f. ?6/Ja 1900.
e 12. Elisabeth Larsen, f. ,5/, 1903.
E 1. Anna Larsen, g. % 1909 med Emil Ipsen, f. ,!/i5 1872. Søn af H. J. Ipsen og Johanne Arnoldus af Grynegaard i Ibsker, bor paa Brændesgaard i
samme Sogn. Børn f 1—f 3.
f 1. Else Ipsen, f. 2l/7 1910.
f 2. Evald Ipsen. f. 7/9 1911.
f 3. Karen Ipsen, f. 10/-, 1915.
C 3. Ane Catrine Hermansen, g. 28/4 1865 med Jørgen Jakobsen, f. 15,(0 1824, d.
!'/.| 1884. De boede i Langedeby, Bodilsker. Efter Mandens Død har Ane
Catrine H. boet i Nexø. Ingen Børn.
B 4. Herman Biem var en Del Aar Avlsbestyrer hos sin Søster i Aakirkeby, senere paa St. Hallegaard i Bodilsker. Land- og Skovbrug havde hans Interesse.
B 5. Jørgen Peter Biem, g. " h> 1843 med Ane Margrethe Rasmussen, f. :!"/6 1821, d. 19/io 1900, Datter af Markus Rasmussen og Elisabeth Jensen af 8.
Vg. Langedeby i Bodilsker. Boede paa Værmelandsgaard i Aaker.
Børn c 1—c 6.
Jørgen Peter Biem har uden Tvivl fra Hjemmet modtaget en god Paa- virkning, der er bleven grundlæggende for hans Fremtid. Han fortalte saa
ledes om sig selv: Som lille Dreng i Hjemmet lærte jeg at bede Fadervor, hvilket jeg siden daglig har holdt ved; ikke mindst værdsatte han sin Moders Omsorg. Han gik i Aaker Kirkeskole hos daværende Degn Lund, der nok var en god Lærer, men siod ikke tilbage for den Tids Vane, at naar Børnene ikke kunde deres Tabel, fik de en Lussing og saa til den næste ; ellers i Hjemmet maatle Børnene bestille, hvad de kunde være be
hjælpelige med. Kort efter, at han blev konfirmeret, døde Faderen, og Gaarden blev solgt til den ældste af Søstrene ; da lagde han sin Fremtids
plan, den blev i det væsentlige fulgt og var saaledes : Tjene til han blev ca.
24 Aar og da købe sig en Gaard for at faa egen Beskæftigelse at arbejde
med og kunne glæde sig over. Han tjente da først i nogle Aar hos Bro
deren Ole Biem paa Klampegaard i Knudsker, derefter paa Kattesletsgaard og var de fire sidste Aar Avlsbestyrer paa St. Krusegaard i Bodilsker»
hvis Ejer var svagelig. En Lørdag Aften læste han i et Blad, de holdt, at Værmelandsgaard var tilsalgs ; Søndag Morgen fik han en Hest, red derhen og med det samme købte han Gaarden ; straks efter kom der andre Han- delsmænd, men for sent. Værmelandsgaard blev købt for 2100 Rd., men uden Avl og Besætning, hvilket paa den Tid var mest almindeligt, naar der handledes med fremmede. Jørgen Biem holdt fra Begyndelsen Regn
skab over Udsæd og Høst, Indtægt og Udgift med aarlig Opgørelse. Det kan deraf ses, at de første fire Aar gav Sæden gennemsnitlig kun imellem 9 a 10 Fold, og Prisen var dengang ca. 14 Mark for Byg og 3 Rd. for Rug pr. Td. og Smørprisen omkring 16 Sk. pr. Pd., Indtægten derfor blev ca. 30 Rd. om Aaret, hele Aars-Indtægten var ca. 400 Rd., men trods den ringe Indtægt, var Udgifterne saa beskedne, at der alligevel blev lidt Overskud.
Jørgen Biem ombyggede Gaarden, samt drænede og mærgiede Jorden, begyndte 1870 at avle Roer og kraftfodre Kvæget, over hvis Mælkeydelse der dengang blev holdt Prøvemalkning hver fjortende Dag; de bedst mal
kende Køer gav ca. 24 Pd. Mælk pr. Dag og 5 a 6000 Pd. om Aaret; der blev holdt et daværende Landbrugsblad, hvilket nok hjalp til at fremme Interessen for Landbruget. Jørgen Biem var godgørende overfor andre, stræbsom og flittig; han plejede at sige til sine Børn: »I skal fra den unge Alder lære Lydighed og at bestille noget, senere vil det ikse saa nemt læres«. Børnene fik tidlig Lov til selvstændig Foretagsomhed, blev saaledes tagne paa Raad og medbestemmende i Gaardens Drift og maatte gerne i hans Fraværelse afslutte en lille Handel. Lidt over Tyveaarsaldercn fik Peler engang 700 Kr. i Lommen og rejste over til Ystad Kvægmarked for at købe Malkekøer og kom hjem med 3 gode Køer, der tilsammen kostede ca. 600 Kr. Blev han af Børnene spurgt om at faa Lov til at komme paa Højskole, sagde han ikke Nej, ligeledes nægtede han ikke Sønnerne Til
ladelse til at rejse over og se paa de dengang med nogle Aars Mellemrum værende store Landbrugs-Udstillinger, men glemte ikke at tilføje: »Vær forsigtige og lad Turen blive nyttebringende«.
Noget skal nævnes, hvori han vistnok ikke tog meget fejl ; han sagde saaledes : »Inddel Tiden, gør alt rettidigt og paa rette Maade, ej glemme, at alt er betroet Gods. Jeg vil hellere ske Uret end gøre nogen Uret, men Forsigtighed behøves, da der ikke altid skydes, hvor der peges, og vær ikke anderledes imod andre, end man vil, at andre skal være imod en selv.
Lad Gudsfrygt, Flid og Nøjsomhed være det grundlæggende; han sagde ogsaa de sidste Aar : »Jeg glæder mig meget til Døden og saaledes komme til at opleve det, som her troes paa«. Han sagde endvidere ikke sjælden:
»Den bedste Arv til Børnene er, at de lærer Flid, Lydighed og at finde Glæde i Arbejdet; det bringer Fremmelighed. — Modsætningen medfører Tilbagegang.«
Ane Margrethe Rasmussen var flink og virksom, vilde gerne, at andre ikke heller dermed stod for meget tilbage; hun var ogsaa godgørende overfor andre, samt holdt meget af sine Børn; hørte hun disse at kalde hinanden med Binavn, sagde hun : »Hvad man kalder andre, er man selv.«
Se, det vilde man jo ikke være, og saa var det forbi. Hun brugte meget at fortælle Eventyr, hvortil Børnene lyttede med Opmærksomhed, men hun glemte heller ikke at fortælle om Skaberen, samt om Himmelens Engle, som han bruger til Menneskenes og ikke mindst lil Børnenes Be
skyttelse, naar de vare gode. Den religiøse Bevægelse ved Pastor Trand- berg fandt ogsaa hos dem god Tilslutning. De blev boende paa Gaarden indtil deres Død og fulgte med Tiden, uden at de gode Interesser svigtede.
Paa Spindesiden nedstammer Slægten Biem fra Knud Rasmussen og Hustru (ubekendt), boede paa Pæregaard i Bodilsker omkring 1750. Det har rimeligvis været en evnerig Slægt, og der har hos dem været et godt Hjem. Deres Søn '
Markus Rasmussen, f. Il/T 1776, d. 23/12 1 851; var først gift med Ane Pedersdatter fra 7. Vg. i Langedeby, men hun døde efter nogle Aars For
løb. Markus Rasmussen blev derefter gift 1819 med Elisebeth Kirstine Jensen, f. 5/s 1798, d. 1J/7 1876, Datter, af Jens Jochumsen fra St. Pilegaard i Bodilsker; her fremkommer Familien Biems Slægtskab med Familien Jochumsen.
Elisabeth Jensen var en noget stille, men flittig og besindig Kvinde af alvorlig Natur og holdt meget af sine Børn.
Markus Rasmussen plejede at køre for Øvrigheden i Nexø, han var bekendt for sin Ordrigdom og Snaksomhed, og som den, der ikke var god at disputere med. Engang, da han var sammen med en til Hestfolket hørende Officer, der pralede af sine blanke Sporer, svarede Rasmussen :
»Hjemme har jeg ogsaa »Sporra«, men det er Graaspurve«. Engang spurgte en Mand om at laane hans pæne Slæde ; »ja,« svarede Rasmussen,
»i Sommer, for da bruger jeg den ikke«. Markus Rasmussen var Kirke
værge ; der fortælles om ham, at naar han kom forbi en Kirke, løftede han paa sin Hat for at vise den Ærbødighed. Han kom flittig i Kirken, kunde ofte paa Hjemvejen, med Folk han fulgtes med, fortælle og næsten
gengive Prædiken, som han kunde være meget optaget af. De boede paa 8. Vg. Langedeby i Bodilsker. Børn b 1—b 7.
b 1. Ane Margrethe Rasmussen, f. 8% 1821, d. 1!>/io 1900.
b 2. Oline Dorthea Rasmussen, f. 23/8 1823, d. 29/,( 1904.
b 3. Jens Peter Rasmussen, f. 18/2 1826, d. 19/12 1902.
b 4. Ingeborg Kristine Rasmussen, f. 22/5 1828, d. 23/9 1880.
b 5. Barbare Juliane Rasmussen, f. 2:,/12 1833, d. 1867.
b 6. Markus Knud Rasmussen, f. 2% 1836, d. 6 Aar gi.
h 7. Elisebelh Kirstine Rasmussen, f. 9/2 1839, d. 18/5 1863.
B 1. Ane Margrethe Rasmussen, g. H/I0 1843 med Jørgen Peter Biem boende paa Værmelandsgaard i Aaker. Børn c 1—c 6.
c 1. Ane Kathrine Biem, f. 2li/4 1845.
c 2. Markus Peter Biem, f. 8/s 1848, d. ls/12 1915.
c 3. Jokum Peter Biem, f. 26/(i 1851.
c 4. Herman Olaus Biem, f. 10/5 1855, d. 1(i/„ 1919.
c 5. Oline Elisabeth Biem, f. 9/8 1858, d. 2l/9 1916.
c 6. Jørgen Andreas Biem, f. 19/4 1864.
C 1. Ane Katrine Biem, g. 20/n 1872 med Bærild Hansen Dam, f. 26/2 1843, d.
10/g 1907. Søn af Ole Hansen Dam og Ane Hansdatter af Dammegaard i Østerlars. De boede først paa Dammegaard, købte derefter Lillegaard i Nyker, hvor de senere boede.
Bærild Dam kom Vinteren 1866 paa Hindholm Højskole, og derefter til Gavnø, hvor han lærte Dræning og Nivellering, som han senere be
skæftigede sig en Del med. En Aarrække var han Medlem af Nyker Sogne- raad og en Del Aar dets Formand. Var ogsaa en Del Aar Taksationsmand i Kreditkassen for Landejendomme.
Ane Kathrine Biem var Sommeren 1870 paa Vallekilde Højskole, senere hos Fru Johanne Nielsen, Overrødgaard, og lærte Mejeri.
Børn d 1.
d 1. Anna Dam, f. 15/6 1878.
D 1. Anna Dam, g. 3/s 1905 med Martin Jørgen Kofoed, f. 8/n 1879. Søn af Jørgen Kofoed og Margrethe Andrea Jensen af 1. Bakkegaard i Olsker.
Bor paa Lillegaard i Nyker. Børn e 1—e 8.
e 1. Ingeborg Kathrine Kofoed, f. 25/8 1908.
e 2. Birgithe Margrethe Kofoed, f. 18/j 1910.
e 3. Jørgen Dam Kofoed, f. *®/4 1911.
e 4. Henning Dam Kofoed, f. 7/s 1912, d. 18/12 1914.
e 5. Anna Elisebeth Kofoed, f. M/10 1913.
e 6. Gunnar Bærild Dam Kofoed, f. 29/n 1914.
5
e 7. Esther Emilie Kofoed, f. 29/9 1916.
e 8. Axel Dam Kofoed, f. 10/10 1917.
C 2. Markus Peter Blem, g. 27/3 1874 med Julie Larsen, f. 27/12 1851, Datter af Lars Larsen og Bodil Kirstine Hansen af Egeskovsgaard i Aaker. De boede paa Engegaard i Nylars fra 1873 til 1906, efter den Tid i Hellerup, hvor Enken endnu boer.
SmaatræK fra den unge Alder.
Markus Peter Blem viste sig tidlig at være en rask og frimodig Dreng.
Den Gang han var mindreaarig, kom Politibetjent P. Ipsen fra Aakirkeby der; da han var gaaet, spurgte Markus: »Moder, hvad var del for en Mand?« Hun sagde: »En, der sætter slemme Folk i Arresten«. Markus svarede rolig: »Mon han kan sætte den store Vasegaardsmanden i Arrest?«
Engang var der en Skræder ved Navn Peder Sørensen og syede. Markus gik hen til ham og spurgte: »Er du en lad Skræder, for lade Skrædere tager lange Traa.« Skræderen blev herover ikke lidt fornærmet.
Ved seks Aars Alderen var Markus hos Bedstemoderen i Langedeby for at lære at læse. En Aften kunde de ej faa Markus til Ro paa sædvanlig Tid; Morbroder sagde da til ham: »Klæd dig af og gaa til Sengs, ellers kan du i Morgen faa en Hest, saa skal du ride hjem ; hvad vil du saa?« Markus svarede: »I ser vel, hvad jeg gør,« og var snart i Seng.
Til Børnenes Leg var han i Reglen en af de førende, ligeledes i Skolen hævdede han sin Plads. Stor var hans Læselyst, gennempløjede saaledes den ene Bog efter den anden; ikke sjælden sad han i Stuen og læste;
udefra hørtes Fader kalde paa ham til et eller andet ; maatte tilsidst ind og se efter ham, men Markus var da igennem et Vindue eller en Dør smuttet ud. Fader holdt Dansk Folketidende, hvis Redaktør var den da
værende frisindede Sofus Høgsbro ; dette Blad var han ivrig efter at læse, og det blev maaske Begyndelsen til hans senere politiske Interesser.
1 sin Ungdom var han ligeledes altid den raske, ikke tilbagevigende eller forknyt. Handelen med Engegaard fremkom lidt morsomt. Markus hørte, at Engegaard var til Salgs og at der var Liebhavere. Handelen skulde ske den samme Dag, men Fader var kørende til Rønne ; Markus blev dog ikke forknyt derover, om Eftermiddagen gik han ud og stod paa Lande
vejen, hvor Vejen gaar til Engegaard ; straks efter kom Fatter kørende, og Markus sprang let op i Vognen. De styrede da til Engegaard, men udenfor opdagede de, at der holdt en Vogn i Gaarden. »Ja«, sagde Mar
kus, »det er nok Handelsmænd, men nu holder jeg Hestene, og Fader kan gaa hen til Stuehusets nordlige Havedør, banke paa og spørge efter at faa talt med Ejeren, som han var godt kendt med, og bede ham om snart
Markus købte saaledes Engegaard.
I den ældre Alder sagde Markus Biem engang : »Forinden jeg har holdt noget Møde, har jeg altid i mit stille Sind opsendt en Bøn om Mødets Lykkebringelse«. Voksende Tilslutning til levende Kristendom viser sig ved, at han de senere Aar var Medlem af Bibelkredsen for Mænd i Hellerup.
Han sagde ogsaa: »Jeg er min Fader taknemmelig, fordi han lærte mig Lydighed og at bestille noget, da dette fremmer Arbejdslyst, Villie og Energi; var jeg bleven holdt til Bogen med efterfølgende Eksamen, mon det havde været bedre.
Julie Larsen var Sommeren 1869 paa Grundtvigs Højskole »Marienlyst«
hos Forstander Tang. Derefter var hun en Tid hos Bokardi, Birkende- gaard, og lærte Mejeri. Hun var sin Mand en god Støtte, samt flittig og stræbsom, havde i hans Fraværelse ikke lidt at staa tilrette med, først og fremmest Omsorg for Børnene.
Markus Peter Biem, saavel som hans yngre Søskende, gik i Aaker søndre Skole, hos daværende Lærer Magnus Jensen, der paa sin jævne og til
talende Maade forstod at vinde Børnenes Tillid og Fortrolighed ;• samt at de med lyttende Opmærksomhed hørte ham at fortælle Historie og Reli
gion, hvortil han, efter eget Udsagn, altid den forudgaaende Aften for
beredte sig, at det næsten blev som en personlig Oplevelse. Sine Kræfter lagde han i Skolens Arbejde, og lykkebringende blev hans Gerning. —
Et Aar efter Konfirmationen var Markus Biem en Sommer i Snedker
lære hos Møbelsnedker Mogens Jørgensen i Sose. Fingernem som han var, fangede det ogsaa hans Interesse. I nogle Vintre gik han hos Johansen paa Aspesgaard for at lære at spille paa Violin. Musik og Sang elskede han meget indtil sin Død. Skytteforeningerne, der fremkom sidst i Treds- erne, interesserede ham ogsaa i høj Grad ; han hjembragte saaledes en Del Præmier for Skydning. Ellers før 18 Aars Alderen var han stadig hjemme. Men 1866 kom han paa Hindholm Højskole hos Forstander Løjtnant Nielsen, var derefter i nogle Aar hjemme, men 1870 efter Jul var han paa Østermarie Højskole hos Forstander Julius Bohn. Han var derefter i Tjenesten 1871, hvor han var Infanterist og laa inde i to Aar, permitteredes da som Korporal og havde Lyst at lære til Løjtnant, men Fatter sagde Nej. — Vinteren 1873 købte han Engegaard i Nylars for 36,000 Kr. Jorden blev de efterfølgende Aar drænet og mærgiet. Inter
essen for Husdyrbrug viste sig ved, at han havde Avlscentre for Yorkshire Svin fra 1899 og fremdeles. De mange Tillidshverv, som han med Omhu og samvittighedsfuldt røgtede, var følgende: Han blev 1876 valgt til Med
lem af Bestyrelsen for Bornholms landøkonomiske Forening, 1877 valgt til Taksationsmand i Østifternes Kreditforening. I 1878 valgtes han til Med-
lem af Nylars Sogneraad og blev straks dets Formand. Fra 1881 til 1908 var han Folketingsmand i Bornholms første Valgkreds. Han gjorde et indflydelsesrigt Arbejde for den bornholmske Jernbanes Fremkomst, samt var i Rigsdagen et mangeaarigt Medlem af Finansudvalget og i mange Aar Formand for Lønningsudvalget, deltog forøvrigt i mange forskellige Ud
valg, hvis Formand han var i flere. I København, omkring, 1887, var han flere Gange Fører for bornholmske Medlemmer i Østifternes Kreditfor
ening i Anledning af Rentenedsættelse; ved Tilslutning ovrefra opnaaedes at den blev xj2 pCt. nedsal. Et københavnsk Blad skriver efter Biems Død saaledes om ham : »Dette klare Hoved, denne Foreningsmand, med sin ædruelige talmæssige Vurdering af Virkeligheden, denne Administrator uden Vrøvl, var som skabt til at føre an i Andelsbevægelsen, og de dan
ske Bønder forstod nok at sætte ham paa de mest betroede Poster.
Han var saaledes Formand for den store Sammenslutning af Andels
slagterierne, der forøvrigt fremkom efter hans Initiativ, og Formand for Andelsudvalget, der sammensættes af alle Landets store Andelssammen
slutninger. Han repræsenterede det paa de internationale Møder i The international cooporation Alliance Kongres og gjorde det fortræffeligt i Tale og Skrift. Et engelsk Parlamentsmedlem udtalte sig med den højeste Anerkendelse om denne danske Bonde.
Blem var Tilsynsmand ved Landbohøjskolen, i Bestyrelsen for land
økonomisk Fjerkræavl, var Næstformand for Landbygningernes Brand
forsikring og var i 10 Aar Medlem af Bestyrelsesraadet for Københavns Handelsbank. Blem var Landvæsenskommissær og Formand for Bornholms Andels-Svineslagteri samt var fra 1901 Amtsraadsmedlem i een Periode.
Blem blev 1901 valgt til Repræsentant i Østifternes Kreditforening, 1907 valgtes han til landbrugskyrdig Direktør i Foreningen, hvilket han ved
blev at være indtil sin Død. Blem kunde godt det engelske Sprog og til
dels Tysk, holdt i Udlandet flere Gange Foredrag paa Engelsk. Han var R. af D. og Dannebrogsmand. Med Undtagelse af hans to Højskoleophold var hans Kundskaber væsentligst Selvstudium. Hans rige Evner og gode Villie var særlig hjælpende til, at hans omfangsrige Gerning i en ikke ringe Grad medvirkede til, at hans omfangsrige Gerning i en ikke ringe Grad lykkedes. Familien rejste ham paa Nylars Kirkegaard et Monument med hans Relief foroven ; han mindes nu som den Mand, der gjorde, hvad han kunde, til Gavn og Glæde for andre.
I Hr. Redaktør, senere Folketingsmand Brandsagers Biografi over de dan
ske Rigsdagsmænd fra 1901—03, skriver han saaledes om Markus Peter Blem:
»M. P. Blem, født den 8. Marts 1848. Gaardejer, Engegaard pr. Rønne.
Folketingsmand for Bornholms 1. Valgkreds.
Blem er først af alt det saglige Arbejdes Mand. Han gaar til en solid Anretning af Real-Spørgsmaal med den samme Sindets Løftelse, hvormed
