Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0
Otto Anker Nielsen, DTU Transport Indlæggets baggrund og formål
Indlægget beskriver den nye køreplansbaserede rutevalgsmodel for kollektiv trafik i version 1.0 af Landstrafikmodellen. Modellen beskriver passagerers rutevalg i det samlede kollektive
trafiknet, bestående af tog, lokalbaner, metro, busser, havnebusser og færger, samt internationale tog, der kører til/fra Danmark. Modellen beskriver den samlede køreplan, og trafikken fordelt på 10 hovedtidsintervaller, der hver er underopdelt i 5-min intervaller.
Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåder
En meget stor del af arbejdet har været opbygning af trafiknettet – hvad er f.eks. en normal køreplan, når der løbende over året næsten på ethvert tidspunkt er sporarbejder, særkøreplaner og aflysninger? Det var også et meget omstændigt arbejde at sikre og kode forbindelser mellem zoner (såkaldte zoneophæng) og stopgrupper/stationer, således at alle relevante alternativer beskrives. En stor hjælp i den forbindelse har været den nye transportvaneundersøgelse, der inkluderer observerede ruter i den kollektive trafik, hvorved det har været muligt at fastlægge kriterier for hvor langt man er villig til at gå/cykle/køre til den kollektive trafik afhængig af kvaliteten heraf.
Et andet stort arbejde var etableringen af en konsistent landsdækkende tælledatabase for den kollektive trafik, der kunne benyttes til kalibrering af modellen (dette beskrives i andet indlæg indsend til Trafikdagane). Eksempelvis var der ofte ret stor uoverensstemmelse mellem
forskellige datakilder. Et aspekt her er, at en del af kilderne kun omfatter tællinger en enkelt dag, eller på anden vis er forbundet med meget stor usikkerhed.
Ved opbygning af modellen, blev basisturmatricerne estimeret ud fra transport- og
overnatningsundersøgelserne, samt undersøgelser af international trafik, hvorefter de i første omgang blev justeret for større geografiske områder. I en iterativ proces blev rutevalgsmodellen og matricerne derefter fintunet, så afvigelserne mellem tællinger og model blev reduceret.
Hvad angår modellens detaljeringsgrad, er alle større kollektive ruter med i modellen. Meget små busstoppestedsgrupper er i en iterativ proces sorteret fra, og meget små busruter, der slet ikke havde trafik i modellen (f.eks. lokale servicebusser) efterfølgende sorteret fra. Modellen er forberedt til de kommende regionale trafikmodeller, idet en kode definerer om stop og ruter skal være med i kun de regionale modeller, eller de er så store, at de skal være med i den nationale også.
Resultater
Som udgangspunkt er modellen meget detaljeret idet den indeholder det samlede kollektive trafiknet i Danmark, inkl. internationale forbindelser til/fra landet. Modellen kan således bruges
til vurdering af køreplaner, infrastrukturprojekter, busomlægninger, m.v. på både nationalt og regionalt plan.
Et andet væsentligt resultat er, at der nu er indsamlet/estimeret/kalibreret landsdækkende
turmatricer for kollektiv trafik i Danmark. Derved opnås en langt mere præcis viden om kollektiv trafik og transportmønstre i Danmark, i særlig grad på tværs af de kollektive trafikmidler.
Diskussion / konklusion
Artiklen beskriver som nævnt den kollektive rutevalgsmodel i version 1.0 af
Landstrafikmodellen, og den giver perspektiver for brug heraf. Modellen er meget detaljeret, hvilket kan være en fordel til VVM vurderinger og køreplanlægning, mv. Det gør det imidlertid også mere udfordrende at definere fremtidsscenarier og indledende projektvurderinger.
Udfordringer hermed diskuteres også i indlægget.
