Dragten og magten 1
2
C Jakkesættet 3
Den mest langtidsholdbare konstruktion i modens historie må være jakkesættet. Gennem århundre- 4
der har de mørke habitter været mændenes ”magtuniform”. Selvfølgelig med små variationer 5
dikteret af moden, fx jakkens længde og snit, knappernes og lommernes antal og placering, farver 6
og mønstre, tilbehør som vest, slips, butterfly mm. Det har spredt sig fra vesten til det meste af 7
Jorden. Kapitalismens uniform har faktisk erobret mere af verden end kapitalismen selv: Da Kinas 8
Hu Jintao og USAs Barack Obama mødtes for første gang i Beijing, var de ens klædt. Begge 9
præsidenter var iført mørkt jakkesæt, hvid skjorte og rødprikket slips.
10 11
På børser, i banker, bestyrelser, business og politik overalt i verden signalerer et fint jakkesæt med 12
pressefolder i bukserne, at manden indeni - eller kvinden - er rationel og kan tage store, vigtige 13
beslutninger. Kombinationen af bukser/nederdel og en jakke er så almindelig, at ordet 14
”jakkesæt” i dag også bruges om kvinders ”magtdragt,” selv om kvinder ”powerdresser” med 15
større variation i farver, snit, tilbehør, smykker, skohøjde osv.
16 17
Jakkesættet er ikke kun en magtdragt for politikere og forretningsfolk. I mange dele af verden, hvor 18
det passer til klimaet, er det en helt almindelig påklædning for mænd i alle samfundsklasser. Nogle 19
steder er det kun de ældre mænd, der går i jakkesæt til hverdag, mens de yngre reserverer det til 20
bryllupper, begravelser og andre højtidelige anledninger.
21 22
Modehistorikere har specialiseret sig i sammenhængen mellem samfund, økonomi og 23
klædedragtens udvikling. Nogle af dem ser jakkesættet i lyset af bestemte dramatiske begivenheder 24
i det 17. århundredes Europa. Dengang var der bl.a. i England love om, at kun de kongelige og 25
adelige havde ret til at klæde sig flot og dyrt. Og det gjorde de! For alle andre var det forbudt. Den 26
brede befolkning måtte fx ikke gå med skind fra vilde dyr som mink, dekorererede bånd, 27
manchetter og kraver og særligt fine stoffer som silke og fløjl. Der var oven i købet bestemte farver, 28
almindelige mennesker ikke havde lov til at bruge! De kongelige og adelige festede derimod på 29
deres slotte og paladser i farvestrålende og rigt dekorerede dragter. Dog var der kun én, der måtte 30
bruge farven violet, og det var kongen.
31 32
Men så skete der noget. Et alvorligt udbrud af pest i 1665 dræbte alene i London mellem 75.000 og 33
100.000 mennesker. Året efter udbrød en voldsom brand, som gjorde lige så mange hjemløse. Oven 34
på disse enorme tragedier fandt Kong Charles II det politisk nødvendigt at sende nogle mindre 35
ekstravagante signaler fra hoffet til den hårdt ramte befolkning. Han indførte nye love om 36
påklædningen på hoffet og blandt de adelige. Mændene skulle nu klæde sig mere asketisk.
37 38
De skulle gå i enkle, lange jakker og knæbukser uden pynt. Farverne skulle være diskrete. Kun 39
mørkeblå, grå og brune nuancer var tilladt. Efter pesten og branden var forskellen mellem rig og 40
fattig blevet endnu større, men med den nye lov blev den en lille bitte smule mindre synlig. For de 41
adelige mænd betød det derudover, at de ikke så nemt som tidligere kunne udtrykke deres 42
individualitet gennem tøjet. På den måde kan man sige, at de første jakkesæt var født.
43 44
De spektakulære dragter og den ekstravagante livsstil vendte tilbage til Europas hoffer. Men den 45
diskrete mandlige klædedragt overlevede samtidig. Revolutioner, krige, politiske og religiøse 46
tendenser, videnskab, kolonier og den teknologiske udvikling har gennem århundreder skabt nye 47
erhverv, nye samfundsklasser og nye magthavere i Europa og resten af verden. Og hele vejen har 1
jakkesættet fulgt med.
2 3
Selvfølgelig er der mænd, som aldrig kunne drømme om at tage et jakkesæt på. For hippierne var 4
habitten det tydeligste symbol på konformitet. Heller ikke nutidens antiautoritære går i jakkesæt.
5
Blandt nørder og i kreative miljøer, hvor det individuelle udtryk er vigtigt, er det ikke nogen 6
populær klædedragt. It-revolutionens tre store ikoner, grundlæggerne af Apple, Facebook og 7
Google har man vist heller aldrig set i jakkesæt, selv om det er mænd, der må siges at have haft 8
enorm indflydelse på verdens gang.
9 10
Men ellers må jakkesættet siges at være en meget stor designsucces. Måske er hemmeligheden bag 11
succesen, at det ikke fortæller særlig meget om mennesket indeni.
12 13 14
Er der bestemte grupper i dit land, der går i jakkesæt? Hvornår gør de det?
15
Er der bestemte grupper, der aldrig går i jakkesæt? Hvorfor gør de det ikke, tror du?
16 17 18
1
D Bæredygtigt forbrug. Hvad skal der til?
2
Hvem har ikke stået foran hylden med dåsetomater i Netto eller Kvickly og konstateret, at der er 3
flere valgmuligheder: En billig, et stærkt brand, en økologisk? Er det så prisen, der afgør valget, 4
eller er det signalværdien? Er det moralen, eller er det bare vane? Er det overhovedet os selv, der 5
bestemmer?
6 7
Nej, det er det faktisk sjældent. Ifølge World Economic Forum er 70 % af vores daglige indkøb 8
”vanekøb”. Men vi tror, vi vælger selv, forklarer professor Bente Halkier fra Roskilde Universitet.
9
”Men det, der ender i kurven, er i høj grad en konsekvens af forhandling med familien, travlhed og 10
praktiske omstændigheder. Det aktive, bæredygtige valg bliver en undtagelse.”
11 12
Der er simpelthen andre ting, der er vigtigere for de fleste af os end miljø og etik. Harmoni i 13
familien for eksempel. Måske er konen motiveret for at handle mere bæredygtigt, mens manden 14
insisterer på at få masser af kød. Og børnene er kræsne og synes, mange ting er ulækre. Og så ender 15
det med, at man køber det, man plejer. Men hvad skal der så til for at få os til at vælge bæredygtigt?
16 17
Bente Halkier tror, det vil være nemmere for os, hvis de bæredygtige valgmuligheder bliver 18
tydeligere. Det allernemmeste er selvfølgelig, hvis der er andre, der vælger for os. Det gør fx de 19
Irmabutikker, der har besluttet kun at sælge økologisk mælk. Eller det gør firmaet Årstiderne, når 20
de bestemmer, hvad der kommer i den kasse med økologiske varer, der bliver stillet foran deres 21
kunders hoveddør hver tirsdag. Hvis der var mere af den slags ”choice-editing”, ville forbruget 22
udvikle sig i en mere bæredygtig retning, mener Bente Halkier.
23 24
Der er også andre muligheder. Der er fx større sandsynlighed for, at man vælger de bæredygtige 25
produkter, hvis de signalerer nogle værdier og en livsstil, man identificerer sig med. Det kunne fx 26
være værdier som sundhed, harmoni og god kvalitet. Det kræver, at der er nogle mennesker, man 27
føler sig på bølgelængde med, der træder frem som rollemodeller. Når de fortæller i medier og 28
reklamer, hvor fantastisk godt de har det med deres nye bæredygtige, sunde, harmoniske 29
kvalitetslivsstil, så rykker det for alvor! Folk reagerer nemlig på de autentiske historier, dem der 30
slutter med ”Det var det helt rigtige for os, så det vil det også være for jer!”
31 32
Men egentlig synes Bente Halkier ikke, kampagner skal fokusere så ensidigt på forbrugernes rolle.
33
Selvfølgelig har forbrugerne selv et ansvar. Men hvis der generelt skal skabes et mere bæredygtigt 34
forbrug, så skal det ske i et samarbejde mellem politikere, organisationer, fødevareindustrien og den 35
offentlige sektor. Vi skal indføre love og systemer, der fremmer bæredygtige forbrugsmønstre, så 36
de ubæredygtige efterhånden udfases. Sådan har man fx gjort ved at lægge afgifter på de biler, der 37
forurener mest. Et andet eksempel er rygeloven. I årtier prøvede eksperter at få folk til at holde op 38
med at ryge. Men der begyndte først at ske noget, da rygeloven gjorde det rigtig besværligt at være 39
ryger.
40 41
Der skal altså ske noget drastisk på politisk niveau, hvis vi skal se en effekt. ”Det er ondt og 42
udemokratisk, men det er okay”, synes Bente Halkier. ”Det er et svært valg for den enkelte 43
forbruger at skulle ofre noget selv, for at fremtiden kan blive bedre for nogle andre. Så længe 44
politikere ikke gør noget, vil forbrugerne ikke tro på, at deres indsats gør en forskel.”
45 46 47
