UNDER DEN ANDEN VERDENSKRIG
Af A xel Steensberg.
B
esættelsestidens økonom iske T ry k og M odstandskam pens svære sjælelige B elastning form aaede ikke at lam m e K u ltu rfo rsk n in gen i Norge u n d er den store Krig. H er som i D an m ark var m an k la r over K ulturhistoriens B etydning som Livskilde fo r et nødstedt Folk. Men de ydre K aar var som Følge a f K am pens tidlige Tilspidsning, F orræ ddernes Overtagelse af Regeringsm agten, den om fatten de R ekvirering a f K u lturinstitutternes L okaler og den elen
dige E rn æ rin g stilstan d lan g t vanskeligere i Norge end hos os. Det er saa m eget m ere beundringsvæ rdigt, h v a d m an h a r præ steret.
N æ rvæ rende Oversigt gør ikke K rav p aa at være udtøm m ende.
Jeg h a r først og frem m est valgt det Stof, som skønnes at in teressere danske Læsere. Men dernæ st er der taget et vist H en
syn til det foreliggende M ateriales Alsidighed. Og endelig skal nogle H ovedtræ k af Tidens Forskningsprincipper og den k u ltu r
historiske Frem stillingsm aade frem drages.
1. Den forhistoriske Forskning. Den forhistoriske Forskning skal k u n om tales indledningsvis, idet et P a r a f dens vigtigste Vær
k e r fo rtje n e r en sæ rskilt Anmeldelse. Det gælder først og fre m m est G uttorm Gjessings præ gtige Værk om Norges Stenalder, der udkom i F jo r. U nder Professor A. W. B røggers langvarige F æ ng
selsophold fald t det i Dr. Gjessings Lod at forelæse over Nordens S tenalder i tre Semestre,, og h a n fik da L yst til at give sig i Kast m ed den kræ vende Opgave. Allerede i Begyndelsen af Krigen h a v de h a n i In stitu ttet for sam m enlignende K ulturforsknings S krift
serie B udsendt et m on u m en talt Værk p aa 234 Sider m ed godt et halv t H undrede P lan ch er om »Træ n-Funnene« (Oslo 1943). P aa
K irkhelleren p aa Øen T ræ na ud for H elgeland h a r h a n foretaget en Bopladsundersøgelse, der viser, at Skiferredskaber h oldt sig i Brug gennem hele Bronzealderen og rim eligvis ind i den keltiske Jernalder. Men iøvrigt h a r der boet M ennesker p aa T ræ na til fo r
skellige T ider lige fra Yngre Stenalder til langt ind i M iddelalde
ren. Som L eder a f den arkæologiske Afdeling af M useet i Trom sø i Aarene 1937—39 stiftede Gjessing ogsaa B ekendtskab m ed Lap- K ulturen, og f ra denne Kreds h a r h a n hen tet E m net til sit Bidrag i det statelige to Binds F estsk rift til Professor K onrad Nielsen:
»Studia Septentrionalia«, der udkom i F jo r i Oslo. Afhandlingen h an dler om »To h am rer til sam iske runebom m er«, og Gjessing viser heri ved H jælp a f et P a r ornam enterede lappiske Sjam an- Trom m ekøller, at L apperne h a r opholdt sig p aa den skandinaviske Halvø siden 1400 T allet —- ja, rim eligvis helt siden Vikingetiden.
Den sam iske Kul lu r e r naturligvis stæ rk t p aav irket a f Naboskabet m ed Skandinaviens gam le Befolkning. Men dens B ødder findes i de ark tisk e K ulturer i det cirkum polare O m raade.
I Serien »Arkæologiske Landsundersøgelser i Norge« kom i 1943 et Bind p a a 750 Sider om »Vestfolds O ldtidsm inder« bearbejdet a f Sigurd Grieg m ed B istand af G uttorm Gjessing og Sverre Mår- strander. E fter en Indledning p aa godt et halvt H undrede Sider af Dr. Grieg følger et om fattende topografisk Katalog m ed F u n d beskrivelser. M aaske forekom m er det en og anden for vidtløftigt paa den M aade a t publicere M useum sgenstandene Rub og Stub.
Det vilde svare til, om m an tog fat p aa at udsende en udtøm m ende P ublikatio n af Arkivernes M ateriale. Men m an m aa her huske paa, at de arkæ ologiske F u n d er de eneste Kilder til Oldtidens Historie i Norden. Dersom disse Kilder skulde gaa tab t m ed M useum spro
tokollerne ved et fjendtligt Angreb, h a r m an kun P ublikationerne at bygge paa.
2. Folkemacd og F olkem inder. Skønt »Nemnda til gransking av folkesed og nem ningsbruk« allerede begyndte at udsende T ids
skriftet »Ord og Sed« i 1934 un d er R edaktion af nuvæ rende P ro
fessor Nils Lid, er det altfor lidt ken d t hos os. Det k a n derfor være af Interesse at gennem gaa Serien som Helhed.
H vert Bind b e sta a r af korte Beskrivelser a f forskellige E m ner fra F olkekulturens O m raade, liver isæ r tilknyttet en Række Spørg'smaal og ofte forsynet m ed Illustrationer. E m n eb eh an d lin gerne udsendes ogsaa enkeltvis som Spørgelister til M edarbejdere over hele L andet. Men de ligner ikke de Lister, det danske »Ud
valg fo r Folkem aal« og »N ationalm useets etnologiske U ndersøgel
ser« (NEU) i de senere Aar h a r publiceret. Medens disse gennem- gaaende er p aa en Snes Sider og udførligt gennem gaar R edska
bernes sm aa Finesser og Arbejdslivets funktionelle D etaljer, er de norske Spørgelister i Reglen k u n p aa to eller fire Sider. Som E k sem pler k a n nævnes »Ord og Sed« 1940, Nr. 95: »Tresking«, hvor Spørgsm aalene er sam let i 21 P u n k te r p a a fire tæ ttry k te Sider uden sæ rskilt Indledning, m edens K risten Møllers Spørgeliste i 9.
Aarg. a f »Danske Folkem aal« er en hel lille A fhandling p aa 27 Sider. E ller m an k a n sam m enligne »Ord og Sed« 1940, Nr. 90
»Ljå og rive« p a a k n a p t to Sider m ed en k o rt Indledning og ialt 8 P u n k te r om L eblad og S kaft m ed N EU ’s Spørgeliste Nr. 1 »Høst
redskaber«, der o m fa tte r 21 P u n k te r om an d re Slags Leer (til Lyng, Æ rter, Boghvede m. m .), Segle, Løvknive og T jørneknive sam t River og andre H østredskaber. Denne sidste Liste fylder ialt 19 Sider. Det m aa dog bem æ rkes, at den norske Spørgeliste er tæ n k t som en foreløbig O rientering.
Men er de n orske Lister i »Ord og Sed« m ere kortfattede end de egentlige danske L ister (jeg ser bort fra de korte Spørgsm aal p aa
»Danske Folkem aals« Spørgeside, der som Regel afslu tter hv ert Hæfte), saa er deres A ntal im ponerende. I de ni A argange af »Ord og Sed«, som til D ato foreligger (sidste A argang 1942), er try k t ikke m in d re end 102 Spørgelister, m edens »Danske Folkem aal«
siden 1933 h a r b rag t en halv Snes a f de udførlige L ister og NEU siden 1941 syv Lister.
»Ord og Sed«s sidste tre Bind (1940— 42) indeholder Spørgs
m aal om Aflivning a f Slagtedyr, Sm ørform er, Julebuk, Gødnings
kølle, Krebsefangst, Tatere, K læ dedragt m. m. D ertil kom m er en Ræ kke A fhandlinger: »Kastrøysar« a f Svale Solheim, »Sjødrau- gen« (Søslangen) og »Prim itive vern m ot snøblinda« af Nils Lid,
»Kvalen i folketru og dikting« af Svale Solheim, »En litteræ r
prim stav og dens forudsetninger« af Reidar K jellberg sam t »Han- dakledet og den serem onielle tildekning av hendene, en drakthi- storisk studie k n y ttet til H ordaland« a f Gunvor Ingstad Træ tteberg.
Det vil føre for vidt at om tale de tidligere Aarganges enkelte A fhandlinger. Men fo r Oversigtens Skyld skal endnu nævnes nogle Spørgelister. F ørste Bind h an d ler bl. a. om Snedker- T øm rer og Sm edehaandværlc sam t Døgnet og Aaret. Andet og tred je Bind b ringer en Række Spørgelister om Fiskeri m ed dertil hørende Redskaber. I tredje Bind findes tillige Spørgsm aal vedrørende Plantenavne, H usdyrnavne, H yrdehorn, Fugle, H andelsfejl hos Heste, G arverarbejde sam t en A fhandling a f Anders Sandvig om Garveriet p aa M aihaugen. Af videre Interesse er navnlig Spørgs- m aalene om F igurindridsninger paa T æ rskelader — en Skik, der genfindes i Skaane, m en hidtil ikke er fundet i D anm ark. Vi staar vel h e r overfor H elleristningernes sidste Udløbere i Norden. De a f
bildede Heste er da ogsaa stæ rk t falliske.
1 fjerde Bind spørges der om Jule- og Bryllupsskikke, N atte
frieri og Stenkast-D ynger. Nils Lid h a r skrevet en A fhandling om et Skifund fra fø rrom ersk Jern ald er paa B aggrund a f andre n o rd europæ iske F und. Fem te Bind h an d ler om Lintilvirkning, K alen
dere, B yttehandel m ellem Fiskere og Bønder, F ladbrød, Skik og Tro ved H usbygning sam t en A fhandling a f Svale Solheim : »Al- m enne fo rd o m ar ved fiske«. Endelig indtager en A fhandling af Olaf L indtorp: »Finnskogens folk« det m este af sjette Bind.
U nder Folkem aal og F olkem inder m aa ogsaa om tales Reidar Christensens B idrag til K onrad N ielsen-Festskriftet. H an følger h e r et lappisk E ventyr om Drengen, der stjal Skatten fra Trolden, over Sverige og D anm ark til Irlan d og videre til Indianerne i Ca
nada og U. S. A., der rim eligvis h a r faaet E ventyret gennem E m i
granter fra Irland. Det irsk-slcotske O m raade synes at være E ventyrets H jem sted. H erfra h a r N ordboerne rim eligvis læ rt det allerede i Vikingetiden. — I sam m e Bind skriver Nils Lid om en O verensstem m else m ellem lappisk og norsk Tidsregning m ed H en
syn til »Renkalvm aaneden«, en Overensstemm else, der dog iflg.
Lids O pfattelse m ere skyldes de fælles N aturbetingelser end en K ulturp aa virkning.
K nut Liestøl h a r i 1941 afsluttet sin Antologi »Norsk Folkedik- ting« m ed et fjerd e Bind om fattende Rim, G aader og Ordsprog, m edens N orsk Folkem innelag h a r fo rtsat Udsendelsen a f sine S k rifter m ed flere Bind. — T redje Del a f I. R eichborn-K jennerud
»Vår gam le trolldom sm edicin« er udsendt i Det norske Viden
skaps-A kadem is Skrifter, H ist.-Filos. Klasse, 1940. E n d n u et fjerde Bind ventes. — Endelig m aa nævnes Svale Solheims D oktordispu
tats om »N em ningsfordom ar ved fiske« (Det norske Videnskaps- Akadem i, 1940). Dette vægtige Arbejde h an d ler om Fiskernes
»Tabu- eller Noasprog«, d. v. s. Omski’ivningsord fo r Ting, de ikke ønsker at nævne, h v ad enten det skyldes Uvilje eller F o re
stillinger, der svæ kker Arbejdsenergien, eller det skyldes F ry g t og Beskyttelsesm agi.
Hos J. G rundt T an u m i Oslo er udkom m et et P a r folkloristiske Bøger som m aa nævnes: Andreas C. Moe »Folkem inne fra Val
dres« og Øyvin Ribsskog »Hemmelige sp råk og tegn«. Navnlig sidstnæ vnte h a r gennem sin Redegørelse for T atersproget in te rn a tional Interesse. Baade T aterne og Zigeunerne e r for m ere end T usind A ar siden u dv an d ret fra Indien. Af Zigeunere er d e r n u k u n en enkelt tilbage. Men T aterne er saa talrige, at Ribsskog h a r k u n n e t skildre deres Levevis og opstille O rdlister over R om ani
sproget, som de tale r indbyrdes. L isterne er et vigtigt Supplem ent til Sundts O rdliste i »Beretning om fante- eller landstrygerfolket i Norge«.1) Bogens an den Del h a n d le r om Kunstsprog. 1 1500— 1600 T allet lavede svenske K ræ m m ere i V estgötland et hem m eligt Sprog som fik N avnet »Månsing«. F o r ca. 100 Aar siden, da deres V irk
som hed var p a a sit højeste, ernæ rede o. 1400 Vestgotere sig som vandrende Kræm m ere, der ogsaa drev Sm ugleri over den norske Grænse sam t om satte Tyvegods. Senere er m ange »Månsingord«
gaaet over i Forbrydersproget, og i Norge anvendes de siden o.
1880 isæ r af G adem usikanter, A rtister og »Tivolifolk«. Af O rd bogen frem gaar, a t M ånsing for en Del er b land et m ed Rom ani.
!) Hovedværket om dc hemmelige Sprog i Norge, som Professor Ragnvald Iversen paabegyndte Udsendelsen af i 1944 (»Sccret Languages in Norway«, P art I. Norske Videnskaps Akademis Skrifter), findes udførligt anmeldt af Ref- sum i »Maal og Minne« 1945.
Ribsskog skriver ogsaa om det fra vore danske »Kjæltringer«
kendte »Rotvælske« Sprog, der antagelig er dannet i Tyskland, og som i Norge kaldes »Kråkemålene«. H an skildrer dette Sprogs O rddannelsesprincip. D erefter følger et k o rt K apitel om »Bomse«- Sproget, der k u n er en Sam ling Jarg on o rd og -udtryk, som a n vendes af D agdrivere og Løsgængere. Ogsaa dette Kapitel er fo r
synet m ed en Ordliste, der viser P aav irk n in g fra Romani. Til Slut giver Ribsskog en Oversigt over en Række hem m elige Tegn, som anvendes af Tatere, Løsgængere og Forbrydere. I Aarene 1930— 39 h a r h a n efter Tilskyndelse a f Statsadvokat Helge Ref- sum, der dengang v a r L æ rer ved Politiskolen, sam let sit M ateriale.
H ans Værk bør virke inspirerende p a a danske folkloristiske og k u ltu rh isto risk interesserede Jurister.
3. F o lkeku ltu r og Kulturgeografi. Den vigtigste N ydannelse u n der Besættelsen er paa dette O m raade A arsskriftet »By og Bygd«, som Norsk F olkem useum begyndte at udsende i 1943. Det svarer til N ordiska M useets »Fataburen« og »Kulturen«, der udsendes fra K ulturhistoriska Museet i Lund. Men det udkom m er i større F o rm a t og m ed forholdsvis lange A fhandlinger, der dog skrives i populæ r Stil. Skriftet er det første Resultat a f det videnskabelige G ennem brud, Norsk Folkem useum h a r oplevet efter Indvielsen a f sit nye store Hus. Ogsaa tidligere h a r Museet gjort en stor In d sats ved Publiceringen a f tolv Bind »Gammel norsk Kultur« og fem Bind »Norske Bygder«. Men fra 1942 oprettedes fem nye A m anuensisstillinger, a f hvis Indehavere de fire allerede er a v an cerede til K onservatorer (svarende til M useum sinspektører hos o s). D irektør H ans Aall h a r sat Kronen p aa sit Livsværk og gjort N orsk F olkem useum til et videnskabeligt F orskningsinstitut af anseeligt F orm at. I det nye A arsskrift præ senteres de nye K ræfter:
M arta H offm ann sk ild rer Rokkens H istorie og U ldspindingen i Tugt- og M anufakturhusene p aa europæ isk B aggrund (1943).
H un skriver om Dug- og Tøjm agere og deres Redskaber (1945).
Men først og frem m est m æ rk er m an sig hendes store A fhandling om H usbygningen og Husets U dvikling i hendes Hjem egn Jæ ren ved Stavanger (1944). Byggem aaden var indtil fo r nylig stæ rkt
præ get af det geografiske Miljø. Med sine U dskud langs Bag
siden og ved Gavlene m indede H uset stæ rk t om Stuehusene i Vendsyssel og Thy. Men G rundplanen var »Parstuens« m ed Stue og »Bu« (d. v. s. F orraads-, Sove- og Gæsterum, jfr. »Jom frubur«) p aa hver Side a f Køkkenet. Bagerovn fandtes ikke. R um m et i Ud
skuddene kaldtes »Svol«, hvilket h a r sam m e Betydning som
»Svale« (Det m ind er om T ræ lleborghusenes aabne Stolpe-Svaler
—- eller h a r ogsaa de m aask e været lukkede, snævre »Svoller«?).
I T ilslutning h ertil bør læses en lille A fhandling a f Thv. Krohn- H ansen i Stavanger M useums A arshefte 1942— 43: »Jord- og Stein- h us på Jæ ren«, hvori der publiceres en Ræ kke T egninger af old- tidsagtige H usbygninger fra forrige A arhundrede.
H ilm ar Stigum, der n u er U nderbestyrer ved Norsk Folkem u- seum og en af dets videnskabelige F ørstekræ fter, h a r i sidste Aar- gang af »By og Bygd« analyseret H jørnekonstruk tion erne i Nume- dalens »laftede« T ræ huse (»Lafting« d. v. s. K nudehugning lige
som H jørnesam m enføjningen p a a de saak ald te »Blokhuse« ved vore B adestrande). D erigennem h a r h a n fundet et b ru g b art D ate
ringsm iddel tilbage til o. 1200, fra hvilken T id det ældste beva
rede H us ifølge en R uneindskrift synes at stam m e. Desværre er m ange af disse æ rvæ rdige og ældgam le Bjæ lkehuse tem m elig stæ rk t om forandrede som Følge af gentagne Flytninger. Men saa m eget vigtigere er det at finde M idler til D atering af deres k o n
struktive Detaljer.
I sam m e F o rm at og Udstyr som »By og Bygd« udsendtes sidste Som m er paa J. G rundt T anum s F orlag et forsinket F estsk rift dediceret til D irektør H ans Aall. Aaret i Forvejen h avd e Norsk Folkem useum ru n d et sit første halve Sekel. Men fø rst efter Be
frielsen kunde Begivenheden fejres. F o rfatteren er Museets anden U nderbestyrer, Reidar Kjellberg. H an h a r her skildret Aalls u k u e lige H an d lek raft og S kaberevner p a a en Maade, saa enhver d ansk M useum sm and bør drage Læ re af det. D anske Kolleger læser heller ikke Bogen uden en Sm ule Beskæm m else paa egne Vegne.
Bogen slutter iøvrig't m ed en Fortegnelse over Museets lange Række a f Publikationer.
Norge er saa v idtstrakt, at K u lturforskningen k a n trives i flere
Centrer. Bergens M useum er et af disse. E t helt lille Universitet m ed ansatte Professorer er vokset frem i Tilslutning til Museet i denne gam le H andelsstad. I Museets Aarbog for 1943 (Historisk- A ntikvarisk Række Nr. 2) h a r en af n o rsk K ulturforsknings Før- stem ænd, K onservator Robert Kloster i Forening m ed Borghild A.
Fri m an nslund givet en Indberetning om »K ulturgeografisk Regi
strering p å V estlandet m ed översikt over de foreløbige resultater«.
Kloster h a r selv behandlet Husbygningen, og F rim an n slu n d T unet (d. v. s. Byggetomterne) og dets Inddeling. M aterialet er i Hoved
sagen indsam let ved H jælp a f Spørgelister, der blev fordelt gen
nem en Række lokale Museer i Rogaland, H ordaland, Sogn og F jo rd an e sam t Sunnm øre. Senere vil der blive udsendt Skem aer for Ildsteder, Bohave og Bygdedragt. Det indsam lede M ateriale bliver en uvurderlig F undgrube fo r den, der i F rem tiden vil be
skæftige sig m ed Vestlandets K ulturgeografi.
I 1942 udkom Bind V af den m onum entale Publikationsræ kke
»Norske Bygder.« Den beskriver Glåm dalen fra O ldtiden til den nyere Tids F olkek ultu r, — Folkem aal, Folkedigtning, Folkem usik og religiøst Liv indbefattet. D ansk K ulturforskning er endnu ikke n aaet til at tage lignende O pgaver op. Vi m angler baade Læ
rere og tilstræ kkelig u d dann et M andskab fo r ikke at tale om1 Stil
linger i København og ved de store Provinsm useer. — B landt Vær
kets M edarbejdere k an nævnes A. W . Brøgger, Reidar Th. C hri
stiansen, R andi A sker (en af Norsk Folkem useum s nye Konserva
torer) og H ilm ar Stigum.
U nder Titlen »Æ tt og By« u dkom i 1944 paa Cam m erm eyers F o rlag et F estsk rift til K om m unearkivaren i Oslo, S. H. Finne- Grøn. Denne ualm indeligt sm ukke Bog indeholder følgende fire A fhandlinger: »Norsk slektforskning i senere tid« af H enning Sol
leid, »Dansk Genealogi og P ersonalhistorie i nyere Tid« af Albert Fabritius, »Svensk släktsforskning u n der 1900-talet« af Bengt H ildebrand og »Oslos historie. 75 aars forskning« af Arno Berg.
Af disse A fhandlinger h a r navnlig de to første p aa Grund af den næ re Forbindelse m ellem danske og n orske Slægter den allerstør
ste Interesse for danske K ulturhistorikere. Den lokalhistoriske Forsknings raske U dvikling siden A arhundredets Begyndelse h ar
m edført øget Interesse navnlig for Bondeslægternes Genealogi. Af m indre Værdi er den L itteratu r, som behandler norske m iddelal
derlige Slægter. Spørgsm aalet om Ind van dringen til Norge fra D an m ark og T y sk lan d e r en vigtig Frem tidsopgave for no rsk Æ ttegranskning. E n Ræ kke alm indelige B etragtninger over dette
E m ne findes i H alvdan Kohts A fhandling »Slesvig'-holstensk innvand rin g til Norge« (Norsk Slektshistorisk T idsskrift II), m e
dens Olaus Schm idt i »Den slesvigske indflytning til T rondhjem p aa 1600’ og 1700’ tallet« (anf. T idsskr. III) baade er m ere u d førlig og m ere lokalt begrænset. Postm ester G. K litgaard i H jø r
rin g h a r gjort en R æ kke genealogiske Optegnelser vedrørende In d vandringen fra N ordjylland til Sørlandet og stillet dem til norsk Slæ gtsforsknings R aadighed. (En Fortegnelse over de h e r fo re
kom m ende Slægtsnavne om fattende 150 Slægter gives i anf.
T idsskr. VIII.)
H elt ud en fo r M useum sm ændenes og K ulturforskernes Kreds fald er en interessant Slægtsbog skrevet a f H øjesteretsadvokat Sverre M. H albo: »Toreid-Æ tten fra Romerike« (Dybwads Forlag, Oslo 1945). Den h an d ler b aad e om Æ tteg aard en og Slægtens H i
storie og giver et dybt In d b lik i en no rsk Odelsbonde-Slægts Ivaar og Udvikling. — En sm u k Bog m ed talrige Illustrationsp lanch er er ogsaa Mimi Sverdrup L u n d en s »De frigjorte hen der. E t bidrag til forståelse av kvinners arbeid i Norge etter 1814« (3. Udg. 1942.
T anum s F orlag). Det er en bred folkelig Skildring a f Kvindens Liv i Bygd og By u nder alle F o rh o ld og Livets T ilskikkelser fra Rokken til F ab rik k en . Bogen er blevet en a f Besættelsestidens Successer. Hvem skriver en tilsvarende Bog om den d anske Kvin
de? — P a a sam m e L inje ligger en lille Bog af H erm an Sm itt Ingebertsen: »En m an n sald ers arbeid i Norge« (Aschehougs F o r
lag, Oslo 1945). Det er en k o rtfa tte t E rhvervsgeografi fo r H ver
m an d — desværre fo r spæ kket m ed K endsgerninger til at være populæ r og serveret i fo r ra a Bearbejdelse til rigtig at gavne Forskningen.
E n d n u m aa nævnes en B yhistorie p a a ikke m in d re end 479 Sider udgivet af Svelvik K om m une i A nledning a f K om m une
styrets 100 Aars Jubilæ um (Sigfred L. Eier: »Svelviks Historie«
1945). Svelvik er en lille By p aa 1100 Indbyggere ved D ram m ens
fjorden. Den liar fra gam m el T id væ ret D ram m ens V interhavn m ed Oplag af T øm m er for Eksport. I nyere Tid er den blevet In d u strib y m ed Papir-, K rølhaars- og C em entfabriker sam t Skibs
værft. Sigfred E ier h a r fo rstaaet at skildre Byens Udvikling fra de ældste T ider til vore Dage saaledes, at Skildringen faa r alm en Gyldighed. Ogsaa de talrige sm ukke og k arakteristisk e Illu stra
tioner gør Bogen til et Værk, som danske Læsere kan have Ud
by tte a f at stifte B ekendtskab med.
4. A lm indelig Kulturhistorie. B landt de k u ltu rhistoriske Vær
ker, der er udkom m et i Norge i de senere Aar indtager »Norsk kulturhistorie« I— V (J. W . Cappelen, Oslo 1938— 42) takket være Anders Bugge og Sverre Steens fortrinlige R edaktion ub e
tinget H æ derspladsen. Der kan h e r henvises til de udførlige An
m eldelser i »Fortid og Nutid« Bd. 13, Side 95 ff. og Bd. 15, Side 184 ff. — Af E nkeltm ands A rbejder fra Besættelsesaarene m aa i særlig Grad frem hæves Georg Sverdrup: »Da Norge ble kristnet«
(Olaf Nordlis F orlag 1942).
Georg Sverdrup, der for Tiden fu n g erer som Rektor ved et G ym nasium i Oslo, og vel m aa anses som F avorit til Professoratet i Religionshistorie, h a r lige siden 1914 publiceret en lang Række A fhandlinger i »Mål og Minne«, »Ord och Bild«, »Nordisk T id
skrift« m. fl. I de sidste fem ten Aar h a r h an sam let sig om reli
gionshistoriske E m ner set fra et sociologisk Synspunkt. Af hans A rbejder m aa nævnes »Fra g ravskikker til dødstro i nordisk stenalder«, »Fra grav sk ikk er til dødstro i nordisk bronsealder«
(D oktordisputats), »Die H au su rn en u n d die H errlichkeit des H au ses« sam t »R auschtrank und L ab etran k im Glauben u nd Kultus unsern V orfahren«, alle i Det norske Videnskabs Akademis Skrifter.
Dr. Sverdrup støtter sig i »Da Norge ble kristnet« til U nder
søgelser a f Vilhelm Grønbech, M agnus Olsen, Axel O lrik og Helge Ljungberg sam t i etnologiske Spørgsm aal til W iener Skolen (G raebner og P ater W ilhelm Schm idt). Men hans egen Læ rdom og Indlevelsesevne hæver Frem stillingen h ø jt over Kom pilator-
arbejdets Plan. H an skildrer i T ilslutning til G raebner-Schm idt og M agnus Olsen N ordboerne fø r K ristendom m ens Indførelse som tilhørende den storfam ilie-p atriark alsk e N om adekreds, h v o r F a deræ tten boede sam m en i Æ tteg aard en ligesom p a a Njals G aard
»Bergthorskvål«, der husede 30 P ersoner: D atter og Svigersøn, Søn og Svigerdatter, ugifte Børn og Tjenestefolk. Sverdrup m e
ner, at de store n o rsk e Jern ald ers H u sto m ter stø tter denne O p
fattelse. Og endnu et P a r T usind A ar efter, at Bønderne v ar ble
vet h elt bofaste, spores der Rester a f denne P a tria rk k u ltu r. Saa- ledes boede der i Begyndelsen af 1800 Tallet p a a en G aard i Tydalen fem gifte P a r sam m en u n der Ledelse a f »Gammelperen«
(Æ ttefad eren ).
N ordboerne forstod i Begyndelsen ikke den personlige K risten
dom m ed den enkeltes A nsvarsbevidsthed og Skyldfølelse. De k endte ikke Begrebet Synd som O vertrædelse a f et guddom m eligt Bud. F o r dem v a r Æ tten M oralens Bærer. G udsdyrkelsen v a r ude
lu k k en de en Fæ llessag k n y ttet til faste T ider og Sam m enkom ster.
K ultusen var det religiøse Centrum . D erfor k u n d e H edenskabet holde sig til op im od vor Tid i F o rm a f overtroiske F o rm ler Og H andlinger. Den enkelte levede videre efter Døden i Æ ttesjæ len.
Graven v a r derfor ikke blot et Sted, h v o r m an d yrkede F o rfæ d
rene. Den var tillige et M agtcentrum , h v o rfra den afdøde Æ tte- fad er øvede sin velsignelsesrige Gerning over Plus og Gaard. D er
fo r knyttedes: i Løbet af Jern ald eren Graven tæ tte re til Gaarden.
D er herskede en ud b red t Forestilling om, at de døde sam ledes i et sto rt F jæ ld (i L an d n am ab o k nævnes flere saadanne) eller i Grav
højene, der ku n d e aabne sig ved N attetide. G ravhøjen var de dø
des jorddæ kkede Bolig, ligesom O ldtidshuset m ed sit T ag a f S traa og Græstørv var de levendes. O gsaa Navnet V alhal afleder Sver
d ru p a f B jæ rg (halir).
Kriger- og V andrelivet i V ikingetiden m edførte en K rise i disse tilv an te Forestillinger. Det enkelte M enneske reves løs fra sin Gruppe. Det betyder im id lertid efter Sverdrups O pfattelse ingen
lunde, a t en Mandi som E igil Skallagrim sson var Individualist (Jeg-D yrker), et Begreb, d e r fø rst rigtig frem hæ ves m ed Rom an
tiken. Men h a n v a r en Individualitet, d. v. s. h a n o p traad te alene.
Nordboerne gennem gaar i Vikingetiden en lignende Udvikling som Antikens F olk i Hellenism ens Tidsalder. D erved brydes ofte de gamle Æ ttebaand. Med Krigervæsenet bliver R yet det højeste Maal. O m vendelserne til K ristendom m en begynder m ed disse In dividualiteter (Olav Trygvason), og m ed Høvdingen gaar hele S k arer over til den nye Religion i Overensstemm else m ed gam m el nord isk Tankegang.
Det religiøse Sindelagsskifte foregik dog ikke saa let. H er var det P ræ ster og Munke, der gennem Præ diken, eget E ksem pel og U nderet skulde bevise Guds A lm agt og faa N ordboerne til i Ste
det for at stille Krav til Guderne at indse Guddom m ens Krav til dem. M issionærerne knyttede især Forsoningslæ ren til O pfattelsen af K ristus som Djævelens Overvinder, derim od næ sten aldrig til Læ ren om Synd og Bod, som Nordboerne ikk e forstod. Ifølge Sa
gaernes V idnesbyrd var N ordboerne i den hedenske T id ikke be
sat a f Genganger- og D æ m onfrygt. Den voksede først, efter at H e
denskabet v ar un d ertry k t.
Den norske Bonde opgav ikke uden videre sin gamle Religion.
H an satte stadig sin Lid til T hors Trolddom sm agt. E n d n u ved M idten a f 1700-Tallet brugte Folie p aa Dovre U draabet »Tore Gud«! F ra H allingdal forekom m er U dtrykket »Tor være æveleg love«! og nordenfjelds »Jeg tror, gam le T or er laus«! E n Gang i Begyndelsen af 1700 T allet berettes fra en G aard i Telem arken om Dyrkelse m ed Mad og 01 af et Afgudsbillede i F o rm af en to Alen lang T ræ bul m ed M enneskeansigt. Ogsaa i Sætesdalen fore
kom der H usguder, der sad i Højsæde ved H usbondens venstre Side Juleaften. Til disse sene Gudeætlinger knyttedes navnlig F rugtb arh ed sk u lten , hvilket m ed ønskelig Tydelighed frem g aar af den M aade, h v o rp aa K vindene dyrkede dem. Selv om vi ikke her i D a n m a rk kender til slige Gudebilleder i Folketroen, saa ligger der dog alene i O fringen af Julegrød til Nissen — H usgrundens retm æssige E jer og Gaardens B eskytter — en Rest a f H edenska
bet. F ø rst de sociale O m væltninger i vore Dage h a r givet H eden
skabets sidste L evninger Dødsstødet.
Det k u n d e være fristende at jæ vnføre Georg Sverdrups Bog m ed Birger N erm ans for nylig udkom ne »När Sverige kristnades«.
Men af H ensyn til næ rvæ rende Oversigts snæ vre Ram m er m aa jeg nøjes m ed at gøre opm æ rksom p a a denne svenske Parallel.
— Ogsaa E m il Birkelis populæ re Bog »Fedrelcult. F ra no rsk folkeliv i hedensk og k risten tid« (Dreyers Forlag, Oslo 1943) be
h a n d le r et næ rliggende Em ne. Bogen bygger bl. a. p aa F o rfa tte rens store A rbejde fra 1938 »Fedrelcult i Norge« og et nyere Værk om »H uskult og H insidighetstro«, som ikke h a r væ ret m ig til
gængelig. Den skal derfor ikke gøres til G enstand fo r næ rm ere Om tale.
P a a J. G rundt T anum s F o rlag h a r W ilhelm K aurin og Mimi Sverdrup L unden i 1944 ud sen d t en sm uk, populæ r Bog m ed h i
storiske S kildringer fra Alverdens Jo rdbru g, Søfart, H andel og B y k ultur m ed Titlen »K ulturbilder«. H er k a n H istorielæ reren h en te Stof til Levendegørelse a f sin U ndervisning og den jævne Læser opleve noget a f fjæ rne Tiders fængslende Atm osfære. — I
»Nordover m ed hurtigruten« (Tanum s F orlag 1943) skildrer Rei
d a r Stavseth D am pskibslinjen, d e r gennem et h alv t A arhundrede h a r fo rb u n d et de no rsk e K ystlandskaber fra Syd til Nord. Den jo u rnalistisk letløbende Tekst veksler m ed Billedsider, hvor gam m eldags og m oderne D am pskibe sta a r Side om Side m ed P ro sp ek ter a f m yldrende H avnekajer og L uftfotografier af F jo rd e og Skær.
— H er skal ogsaa nævnes en T id ssk riftartik el a f H ilm ar Stigum i »Heimen«1) (6. Bd. 1941): »G årdshistorien sett fra ku ltu rh isto risk synspunkt, og kildene til den«. Stignum om taler nogle norske Ud
skiftninger af hele E jerlav i Tiden 1600— 1750, altsaa fra sam m e Tid som de nordslesvigske, som Troels F in k h a r b ehandlet i sin D isputats. Disse nordfjordslce U dskiftninger h a r vistnok ikke tid ligere væ ret om talt i d ansk L itteratur.
B landt M em oirelitteraturen, som i denne Forbindelse ikke kan behandles udførligere, vil danske Læ sere m ed særlig Glæde læse P rofessor F rancis Bulis »T radisjoner og Minner« (Norsk Gylden
dal 1945), skrevet i Fæ ngslet, delvis i Smug. H er fa a r m an hele det centrale norske K ulturm iljø i en N øddeskal fra B jø rn son, Ibsen og Lies Dage til Y ngvar Nielsen og G erhard Gran. — H a ra ld Aars h a r i »På klassisk jord« (Aschehoug 1945) genople-
i) Heimen er det norske Tidsskrift, der svarer til «Fortid og Nutid«.
vet og skildret en Rejse til Italien og Hellas sam m en m ed sin Far, den kendte Skolebestyrer J. Aars. Skildringen bygger p aa D ag
bogsoptegnelser, Fam iliebreve og personlige E rindringer. Den fængsler m ere ved sine Rejseskildringer Og um iddelbare person lige Refleksioner end ved sine kunsthistoriske B etragtninger. — Dr. Otto Lous M ohr h a r i F jo r hos Aschehoug udgivet »W elha- vens kjæ rlighetsbrever til Ida Kjerulf«, en gribende menneskelig T ragedie om den fattige Digter, der fø rst,fa a r Lov til a t m øde sin tilbedte, d a b u n m æ rket af en hæ ftig T uberkulose g aar p aa G ra
vens Rand.
Af den om fangsrige L itteratu r, der bygger p aa Besættelsesti
dens Tildragelser, skal k u n nævnes et P a r Bøger. Den første er en Dialog m ellem N ordm anden, D irektør Joachim Ihlen og D irek
tøren for den svenske A rbejdsgiverforening Bertil Kugelberg:
»Frendefolk. Streiflys over forholdet m ellom Norge og Sverige u n d e r K rigen 1940— 45« (Aschehoug 1945) m ed et Indlæ g om Ekspeditionen til T yskland af Grev Folke B ernadotte. Det er en lille populæ r Bog, hvis Hensigt er gennem paalidelige Opysninger at l'jærne den Bitterhed, som de forskellige Stridsspørgsm aal, der opstod i Forbindelse m ed Sveriges H oldning under Krigen, h a r efterlad t i m ange N ordm ænds Sind.
Om den n orske K irkekam p er der allerede udkom m et flere Bø
ger, saaledes H. C. Christie: »Den norske kirk e i kam p« (Forlaget L and og K irke), Ludvig Schiibeler: »K irkekam pen slik jeg så den«
(Lutherstiftelsens Forlag) og Ingvald B. Carlsen: »Kirkefronten i Norge« (Aschehoug). Christies Bog e r en stor dokum entarisk Frem stilling, Schiibelers en subjektiv Behandling, m edens Carl- sens n ok er den p aa een Gang lettest tilgængelige og bedst orien
terende Skildring. Begivenhederne er endnu H istorikerne saa tæt inde p a a Livet, at en kritisk Behandling m aa vente til senere. I n teresserede henvises til R edaktør Engelstads refererende Anmæl- delse i «M orgenbladet«s K ronik 30/— 10.— 1945.
A lm indelig K arakteristik. B landt Besættelsestidens k u ltu rh isto riske A fhandlinger og Bøger h a r der i Norge som i D an m ark væ
ret m ange af po pu læ rt Tilsnit. De er som oftest sm ukt illustrerede
19
og indbundne. Stilen er fængslende. Men Indholdet brin ger i og for sig ik k e m eget nyt.
E n Del af F o rfattern e til de m ere videnskabeligt betonede Ar
b ejder er ikke K ulturhistorikere af Fag. Der er b aad e Læger, Politim æ nd, Sagførere, P ræ ster og Skolefolk iblandt. D eraf føl
ger, at D isputatser og an d re stræ ngt videnskabeligt anlagte Vær
k er er forholdsvis faa. Man sp orer ikke Indflydelsen fra tysk Vi
denskab m ed dens Tilbøjelighed til Skoledannelse saa stæ rk t som i Sverige. De fleste norske F o rsk ere m inder m ere om deres angel- saksislce Kolleger deri, at de h y ld er den em piriske Metode. Kends- gæ rningerne fa a r Lov til at træ de frem og tale for sig selv — ofte lad er de sig vel heller ikke uden videre forklare. D eraf følger, at de n orske V idenskabsm æ nd ikke er tilbøjelige til at fortabe sig i sindrige teoretiske K onstruktioner og Systemer. De gaar i Reglen til M aterialet m ed en im ponerende O plagthed uden forudfattede Meninger.
D enne Indstilling er navnlig m eget fru g tb a r for dem, der b e skæ ftiger sig m ed de k ultu rh isto risk e Museer. T h i h e r gælder det fø rst og frem m est om at bruge sin Iagttagelsesevne overfor M onu
m enterne, a t leve sig ind i det Miljø, h v o raf de e r udsprunget, og at afsløre de Forand ring er, de i Tidens Løb er undergaaet. H er er der en d nu i vore Dage b etydningsfulde Opdagelser at gøre fol
den Forsker, der er aarvaagen overfor de Ting, h a n skal om- gaas. Den em piriske Undersøgelse er G rundlaget, h v o rp aa Muse- um svidenskaben hviler. N aar dette er i Orden, k a n A rkivernes do
k u m en tarisk e T ra d itio n udnyttes, og T eorierne udform es, som M a
terialet byder, uden a t blive til teoretisk H jernespind.
B æ rerne a f den no rsk e ku ltu rh isto risk e F orsk nin g er ikke en snæver Klike af videnskabelige Specialister, der betjener sig a f et Slags F rim u rersp rog , som den gemene Hob ik ke fo rstaar. Den rum m er tvæ rtim od alle A fskygninger indtil de rene A utodidakter.
Besættelsestidens k u ltu rh isto risk e L itte ra tu r i Norge vidner om en fru g tb a r V ekselvirkning m ellem Læg og Læ rd, som lover godt for Frem tiden.
