• Ingen resultater fundet

Holsten / Stormarn / oc Dttmersken/

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Holsten / Stormarn / oc Dttmersken/ "

Copied!
316
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/

v x i k i k ^ i o i x ^

XsbenIiAvii / dopenliAZen

(2)

l^c»' op I/s ni UZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

(3)
(4)

»<c>^cz^>.!cZ^ sisuO^^

130019451209

(5)
(6)
(7)

Forordning Hm

Vdkndtsk fom forflstter derts Penge

oe Govs her vv aff Riget.

den Fterde/med Guds Naadc / Danmarc- kts/Norgts/Wcndts

oc Gottts Könning/

Hertug vdt Slesntg/

Holsten / Stormarn / oc Dttmersken/

Greffue vdt Oldenborg oc Delmenhorst/

etc. Giore alle Wttterltgt / at effter som Wt for nogen tld flden/Naadtgst ßaffuer ladet

puki.cere

Horts Mandater oc Befa­

linger / om en vtß Andeel aff alt Huts GodsocArff/ Borgerne vdt vore Ktsb-

steder/ eller oc dens Arffutnger / vdaff

Vore Rtger vdfsre / oc Off dog vndcrda-

ntgst forverettts / at en part sig vnder-

staar/

(8)

staar/saadan voriSNaadigst anordning mct paafund at vndgaa / I det de deriS Penge vden Landene vdsetter paa Ren­

te / oc ellers andlt deriS Gods oc formue vdforer/saa ockiober/eller bygger grund oc Huse vndcr stemmede Herskaff/ tdcn mcntug / at intet videre aff dertS formue skal haffuiS vdt act/ end huiSvdi Vore Rlgcr findis / naar de / eller derlS Arff, muger det ville forflytte. Huorfore saa-

dan fund/oc optencte at forekomme/ Wt hermcd VoriS Fogder/ Cmbidsmand/

Borgemesme oc Raad/ saa oealle som der mct bor ad indsee / Naadigst alffnor- Ilgen ville befalit hafue/at de faa vel huis

aff Landene vdbract er/haffuer t act/ som det ttlstede findiS/paa det VoriS Rettig­

hed der aff/ey skal vnderflaais / oc i mid­

ler tid indtil de Nokacttg kand forfare/

Huts vdfsrt cr/ oc Huor Hsit dttsigöe- lober/det her inde er vaa en Ret lader an­

holde/

(9)

Holde / saa oc t ttde ttlsee / naar noget vd- forts / at der affstrax Vons andeel/oc Hms der äff bm erleggiöV om de detvd^

fore/end oc selffefter den ttd her tnde vor­

der boesidcndts/ saa frcmt forbemelte vo, re Fogder/ Cmbttzmend/Borgemestcre/

Raad/ oc Huo paa Vore vegne der med bor at ßaffue indseende/ icke selff/den ska, de Oss affsaadan effterladenhed foraar- sagl6 / ville rcfulläcre, erltgge / oc dersom-«

den stände til rette som vedbor/ Ladcndis det ingenlunde. Giffnet paa Vort Slot Klsbenhaffn/denK. isn»-»!), änao

Vnder Vort Signet.

CHrssttan.

(10)

' >5-Ä - '' ' -" ' '

'>4)SM<^)MNKZyüit "^6

- -> ^ - . ^ ^

'.)?.l oon^ ^ ildnes »H

.Mch.lW ^

(11)

Forordning Hm

oc Leyermaalvdldesor

bovne L«ev.

^ 7 -

Naade / Danmarc-

^kto/ MorglS / Wcw dls oc Gottls Kon- nlng/Hertng vdlSlcs- mg/ Holsten / Stormarn / oc Dltmcr- skcn /Gresue vdl Oldenvorg/oc Dclmen Oss Vnderdanlgstforberettts / atdet ln.

gensteds skal vcrre H?cci6ccrct oc sat vdl de Norske Lower/ huad straffde Per­

soner/ som sig met Lejermaal vdl Anden

Leedforsecr/ skulle ßaffne oc Ilde. Da eff,

terdl Skorleffntt for fig er en stor Guds

For-

(12)

Fortsrnelfe oc Synd / oc slig Lejermaal t Andet Leed / for mange Aarsager / Haff- uer her vdtVortRtgeDanmarckvarit

forboden vnder Ltffs Straff/ Haffue Wt Naadigst for got anfeet/ denne Vorte?

Forordnlng vdt Vort Rige Norge der om at lade vdgaa/at naar nogen Per­

son/ hin anden vdi Andet Lecdtilbcslec- ter / sig saaledw forseer/ da samme dens forseelse at skulle straffes pqa Halsen/me­

den huo stg vdt Anden oc Trevle / saa oc Tredte Leed/ aff gemeen Folck forseer/

skulle straffes/ cfftersom vor sidst Publt- eeredeReccßformelder/BcdendtSVortS Statholder/Ombutzmend/Laugmend/

Borgemestere/ Raadmend / oc alle an­

dre/ som Dommeres bestilling bettcner/

i Cdcr efftcr denne Vor Forordning/ mct Domme hcrudtndcn at affsigc / oc exe- cut'lvn at lade jkce/ retter oc forholder /

Laden-

(13)

Ladende det ingenlunde. Giffuetpaa VottSlot Ktsbenhaffn/ den 15. ^lar- tn, >V.nno I <515. Vnder Vort Signet.

Gristian.

(14)
(15)

andenAcrdc/mec Guds Naade/Danmar- ckis/ Norgis/Wendis oc , GottisKonning/Hertug

vdiSlesmg / Holsten/

Stormarn oc Ditmer, sten / Greffne vdi Oldenborg oc Delmenhorst cte, Gisre alle Witterltgtat effter som Wi tit oc offte Naadigsi haffuer met synderlig flid be, traceet oc offuerpeyet/ved huad middel ocmaad«

Kisbstedrrne vdi Vore Riger Danmarck oc Norge / kunde saa vel som vdi andre fremmed«

Kongeriger oc Lande / »net meere oc siore Na­

ring / Handel /oc »sScz tiltageocfig forbedre/

saa vel som oc bedre jukicie, ordning oc ?oiicie vdi dennem erholdis / end som hid indtil skeet er / Da haffuer Wi tid effter anden noeksom er- fartt ocfornummit fligt tildes at vere forhin- dnt / meget aff den Aarsag/at nogle enkende saa vdi huerKiSbsted/Kffrighcds bestilling benenen- dis/ den gantffe Naring som sammesteds falder/

stg aliene tileigner/oc den gemeene Mand ved at- stillige 1-rsÄi^ucr derfra holder/oc Alssmuffnm

A fast

(16)

W «W Ms iget tyckekegerertt vtiderflz haffucr. Da paa det saadant mcoaveni-nr oc mißbrug vdi tide kand remeäieris oc forckom- mis/ haffuer W» Naadigst for got anseet / denne

Merstreffne forordning der om at lade vdgaa/ oe herwetsaaledis endeligm her effter ville haffu«

Fsrsi skal vdi Vore KiSbfieder/ vere tuend«

fine fornemme Borgere som temmelig ere til Al­

pers oc vel ved formuffue/ huilcke stal vere som offner formyndere oc met Borgemesiers oc Raadshielp / huor den fornsden gisris/ haff, ue indseende met alle de som werger for dennem derisegen wcrge icke kand vere / enten for alder/

wanuittighed/Skwdis loßhcd cller andre Aar«

sgqer.

Dernes« oc haffue ovsict met VngdomnielV, huorledis dc opfodis / saa vel som oc met For«l«

dcene vdi Mbstederne huor til de dens Bsrn holder: En huer affdissc stal i det ringiste vere vvi fire Aar / Oc skulle de icke maa derfra forloff-- uis tilliige / meden at i det rmgiste naar en enten far stiegen anliggende verffoc handel forloffuis/

Msertis ellcr vcd dodcnaffgaaer/ al den anden som igen tMuer (saa frembt Hand oc icke vdi lige maadedoer cller for sin wdyctighed affsettis) da

(17)

Det den hannem tilforordnts skal forblijsue ttt Aarodidceringiste.

Befindis nogens wdyctighed i denne bcM, Vng/ formedelst stor Mmoed / varigeStUgdom se Skwbelighed / Aderdom / wforstand / dryck eller anden letficrpighed / da stal Vor Lens«

ttiand Ojsvndcrdanigfi der om Menke Mie/ ol siden Mer Voris Ziaqdigste anordnitig / env oe paahuad t»dom Aant det behsffms/ hannem

«ffl'ette / oe en anden vi» hans sted oden nogen pitlpffttg rcttergang indstille / or derfowden sa«

ftembthans lvfiid / wtroeffah ellcr andcc sim.

dantbchndls / hannem tiltalle / oc foroden dcn deraffforaarsagede betalning tilde inrcrcllere.

<ä-, lade staa til rette/ ochnisbsddcr de skyldige saalcois vdgiffuer / deraff skal den ene halffue part Off oe Kronen allene til Regenffab for >6/

den andcv halffue part til fattige wunMge Fa­

der oc Moderloft vddelis.

Naar nogen affsettis/da stnlle Vor Befal- lingsmandmetBorgemester oeRaad / en an, den god fin fornem oe temmelig Alderne Borge­

re vden forhall der til forordne ! Naarnogcn oc su, tid vduerit hassuer i samme bestilling oc(om hans Medbroder ellers som forbemelt er i det

(18)

rer atforlsssuis/ dasaa frembt enellers vdl gen maader dyctig der til i Byen befindis / maa Hand den sidstevecembn«,til den/som Vor Bo

fallingsmand metVorgcmcster ocRaad samme bestilling effter hannem at forestår betroer / vdt forbemelte Mrigheds offueruerelse leffuere en rictig/dog kort fortegnelse paa aldByes tilstand/

saa Vit hans bestilling vedkommer / Oc der vdi kortelig forfatte nassn paa dennem werge haff- uer / huad deris leilighedoe tarffenDernestpaa wergerne huad betenekende Hand offner dennem haffuer.For dettrcdi'e/fortegnclse paaForaldre, ne oc Vngdommen/oc huad brost huos huer er;

forbemelt fortegnelse skulle ieke komme nogen til hinder eller stade / enten den fortegnende eller de optegnede / effterdi det alleniste er som en onder, retning / huor effter hans effterkommere kand sig forspsrge: Hnorfore oc effterkommeren met samme fortegnelse oc vnde> retning sig ieke skal til nogen wflittighed eller wuidenheds vndstylding behielpe / medens selffforplict vere strax om al«

ting sig at informere , samme offuerformyndc-«

re stal icke brngis t nogen Byes Bestilling eller reigst / saalenge de i denne besiilling er / oc siden ocsaa for Bycfougde oc Keinners bestilling vere forskaanet / om nogen anden dyctig er der til ae bekom-

(19)

bekomme. Tagls nogen blåne Borgemestere o«

Raad til denne bestilltng/da stal en andcnBorge«

re« dens sted neffnts/ oc der i blifftte ind til den/ til

offuerformyndere er tagen fra samme bestilling skilt er/oc i raaoit l stn forige platz igen antagts.

Dernest hnis

Byes

Kffrighed sig belanget/

da skal vdi Byerne vare en / to eller flere Borge­

mestere/fire/ sex eller flere Raadmend/ effter som Byens leil^ched vdkreffuer/ oc hid indtil sed-

vanligt verithafttier.

Borgemesters bcstilling jaa oc andreByes be«

stillinger stal onder denne selffAarligen paa Fa­

stelavns Sondag vdi Bor Befallingsmands offueruerelse (met mindre Hand lowglig forfald haffuer) forandris oc omvcMs/som effcerfolger.

Den et Aar sffuerst Borgemester oerit haffuer / skal neste Aar der effter vere nederste Naadmand; den nederste Borgemester verit haffuer bliffner naarAarit er ode ost'nersi Bor­

gemester/ den offuerste Raadmand / nederste Borgemester/ ocsaaconleczuenrcr» Huoren allene eller flere end to Borgemestere ere/ de for- vexlis oc i lige maade / saa at en huer icke oden et Aar er i en bestilling oc det sede/oe den offuerst al­

tid neste Aar blifflicr nederst/ den nederste flyttis tt sede op bedre / oc de andre i lige maader fremat.

A >U For,

(20)

D-!dm 77 > ! ' '! klltallts for fager vens arre / qode rotte/

^ >»aa icke Borgemester

aldeÄm^5 wdyttighrd for suaqlied/

!!?n^ torsicndige/ paadct Wi??aadiastt'ff-

LttWWd paa de steder W icke felff personli.

(21)

Weretilstede c thivaskalsaadantmetVorisei gen Naadigst benilning forrettis) enten selffuer allene paa ve steder saadant h,d indtil seduaan- ligtverithaffuer / eller oc met de andre Borge«

mestereocRaad ^ indtil Wianderlcdis der om tilsiger / en anden dyctig Borger vdi hans sted i Raaoit indtage / huilckenskalsaaverecoo^i.

tionercr, at Hand Borgemesters bestilling naar fornsden gioris oc hannem tilfalder beqnemme- lig oc met Byens nytte kand forestaa / ocskat ingen heller/ nogen disse eller andre Byes be­

stillinger at betiene stgmaa veygre met mindre handerSkipper / Styrmand/ Seglingsmand eller oc saadan Handvercksfolck / som Wi frem- delis der til privileZicre ville / Hnilcke maa dog oc der til brngis / om de sclffdet sambtycker.

Byes Kcmner eller Kemnere om flere gis- ris fornoden skulle oc iblant de fornemmeste Borgere aff Borgemestere oc Raad vdneffms hen 2 sanuari), til hnilcke det forledne Aars Kemner skulle offuerleffnere beholdingen /oc gis­

re Regenffab inden,4 Dage nest effter / oven nogen videre vndskylding / vdiLendsmandens/

tuende RaadmendsaffLensmanden der til for- ordnit/oc nogle Borgeris offueruerelse / Hlnlcke

sr

(22)

0t vd, Regenffablt ffullc gisre mangel /er Lensmanden for lowligt forfald icke tilstede / da Msaadantffee vdi Taxcreborgernisoffuerue- relse / dog jkalLensmanden til hans hiemkomst rcgenjkab-t/somforbcmelter/ offucrsee/ oc det kcere cller oc antegne mangel der vdi. Gis- rer de lcke regenskeb inden-4 Bage der nest eft- ter/som forbemelt er/ da jkulle de dcrfore tiltall-s oc straffis effter deris forinnffnc. For mangler­

ne jkulle de enten strax giore klart / cller nm noy- aetig erklering deiznem affbenise. Gisrer de M strax klart for manglerne / da fkulle de vere forplict for dennem dobbelt at betalle. Oc stal forige Aars Kemner / om der en vdi Byen / el­

ler den nederste om flere ere / nest folgende Aar altid vere forMtat lade sig finde huor Hand he- deruijning/ som,amme Aars Kemnere aff han- nem til efftermmng haffuer at sporge.

^ Den tredie fsnusrij skulle Borgestabit vd- uelle gode forstandige Borgere / som der boesid- dende en tid lang verit haffuer / oc Borgernis ledighed kiende / to fire eller flere effter Bnens stsrelse / huilcke skulle met forige Aars Kem- vere det Aar vere Taxerere / oc den forste Sog- nedag

(23)

Wgi?Hm5rio HM Aar gis« W M alle vdi Byen/ Mrighed oc Borger« ingen vndtagen / huor effter ald vdgifft til Geis,lig/

Werdsltg brug/oc huad som helst Mffn det ncDis kand skal paa en huerberegms / dog for den Aarlig stat nu vdgiffuis oe watthold vdi frids tid c thi vbi feigde tid maa ingen derfor ve»

re fri) skulle Formyndere vere forstaanit / jaa vcBorgcmestcre oc Raad / huor de hid indtil dcrfore fri verit haffner, meden alp anden ByeS pdglfft eller tynge / ssal pe effter dens formuM oc taxier hielpe at drage / paa det de fattige Borgereicke skulle der met allene beladis.

Selff skulle Wererne bliffue ved forige Aars tapt/met mmdrc de vcdArffctler andre maader dcris formuffuc fast Hsygre end den var / forbe-- ' prit haffue / oe dastal Lensmanden tuende a'n-

d^e Borgere der til neffne som dennem stal paa nye tarere. Inden fiorten dage der effter skal Lensmanden met en aff Borgenicsternc oc tuen-- deKadmend som Hand selff dertil ffal neffne/

HÄefäavel deris angiffnende som formeen an^

dre at perc for niigc Merit / som dens der mecn Wat verc forhsygtsat / oc huor saadant stellig beftiidis / tilhobe Taxcrerne saadant at andre/

yc dcrforvden ald taxtcn igcnncm scc / oc dersoin

B der

(24)

her bejmdis Eaxererne nogen ae haffue gwrt i«

sot de tilfortie affdcnnem taMiter/

eller Her effter taxeris skutte / dennem lade tiltal- l^for mrostab oc Mer dommens indhold lade le Borgemcfiere oc Raad vdt dette forbemelt«

oere odi hans sted / oc haffue inlpe<^ion ae al»

tingest gaaer ret til / saa frembt de icke selff der-

Vor tieniste / naar befallis/ vK^ffue Mats- folck/Handvercker/Baadsmend/etk. findis de m lade hsyg eller iaug aiuare paa det de fla eller derts kunde vndsticke / eller ve forbigaaer oe for- Manernogen fordeereideriS eller nogens Gff- righeds eller andens tieniste / da stulle de tiltal, lis oc straffis Mi de sig mod Boris Breffue o«

del er / skulle Kisbmendene den i ^srrij, pnder dennemen^uerkisbmanp Aarligen vduelge/

Zndfsd eller Kemmid / om Hand Hellers er bov / oc haffuer forstand paa handel / Hand stal vereforMen vissetiW paa dagen «foretag«

all«

(25)

«lleIrriWr oe thulft som

disk oc Vdlendisk imellem kommer / anlangende Kisb/Sallz-Bexel/ slleurzrice, fraet / mctskabit oc andit huad naffn det neffnis kand handelen vedkommer/ mettuende andre AkSbmend / aff Huilcke huer aff de chuistende en nma der til neA nc; oc forst gisre sit bedste at midle dennem imck lem / ville de icke sig lade sige / da skal Hand oden forhall giffue en Skrifftlig affskeedfrasighuil.

Borgemester oeRaad/ eller Byefougdm / oe anden ordcntlig Dommcr haffuer til des bedre sagstns vndcrrctningat legge vdi rette/ Samme Weedfial ved Skriffueren giffues beskreffucn:

Stttssuerm stal Holde rittig Bog / Hans Lsn stal hannem gisris affKiobmendene/ husr-«

fore Hand for alle ftadanue affffeeder / saa vel som cctter, ccinrrsAcroc andetsaadantftalw desigsornsye effter den taxt KiSbmenden han- nem setter/oe icke tage foraring affnogeinGisris fornoden at nogenSkriffuer vdifremedeSproek forfaren holdis / som maa brugis naar begge parterne/som comrskcr^rfxemmedeoc Vdlen^

dl!kc crc / da skulle Ksbiyendene selff dennem lynne / alk saadanne skulle affBorqcmestereoe

B ns

(26)

tiswtrostab eller mukvilge findis ocMbmen, dene det ere begerendis / huorvdi stal actis d<

pedste ^isbmends stemmer oemenning. De ffal ingen criminsl Sager / huorvdiVorisin.

lcrcllcmetvnderlsbber äff forbemelte Öffuer- kwbmand forctagisoc affhandlis / metmmdre Hand derfore vil stande til Rette / Oc paa det alting met Voris saa vel som Kisbmandens sa­

ger dißrietigerkandtilgaa / daskalSkriffueren holde rictig Bog affalttng som forbemelter / in­

tet vndtagm/ enten det som vdi Venlighed for- handlis/ tllerdetvedstrifftlig affsteet ordeelis/

oc huer Vge eller Maanit naar det begeris/Vo- risBefallingsmand ellerByefongit huo det for­

noden gwris lade see.'Oe effterdi samme Sffner- kisbmand icke er nogen ret dommere meden cn

vnderhandlere/da skal Hand icke heller for nogen hans vdretning tiltallis/met mindre der befindis aabenbare witterlig bedrag viidcr. Er Öff- ucrkisbmandcnselffpartiisk vdi Sagen eller oc

inrcresserer, da stulle Borgemcstcrne vden for­

hall vere forpliet at neffne en eller to forstandige Borgere vdi hans sted / hutleke skulle proces, rcjom forbemelter / MygesentenaffdethUi-

stcnde Kisbmend clleroe begge ieke met faadan affskeed/da steffne sig sagen for sin tilbochg dom­

mere. ' M-

(27)

Andre smaa bestillinger oc Byens Timm maa anordnis / lonis oc Maffis äff Borge«

mesterc / Raad oc Taxcrcborgcrne / dyg at Lensmanden mctalting.haffucr indseende.

Oc ligesom ingen for Rigdom / medhold/

Slcct oc Suogerstaff skyls skal tll nogen bestik ltng befordris / saa srullc icke hellcr nogenfor ringe anseende maa forbigaaes/ om de ere dyc- tige / oc sig icke mod Voris dcn sande Shriste- lige tro oc Augsburgiskc LonkeMon modvillig siiücr / oc affet ftissomt oc got gemyet ere.

Skulle icke hellcr nogen jaadan (huis det oe vere kand) Äffrighcds oc Borgeris vduelelse/

met drick eller Gestebud enten begynKs eller enSis / ickc heller for den Aarsag/enten meden Hand vdi saadan sin bestilling er / icke heller for heller siden vnSer huaS ffin Set skee kand noget lag eller dricken for Sen Aarsag anrette / icke hel­

ler tilstede at saadant vcd andris sammenstuv forrettis : Skal ickc hcllcr huor nogen ret hol- dis eller forligclsc / Kisb cllcr Sall skeer / cllcr oc hnor nogen vsskriffuis / eller andet saadant effter nogens bestilling / met taxt / beskriffuelse/

Regnskaber at hsre/ inventarium at giore/ for- rehassms/ nogen dricken/ Gcsiebnd eller Lollz.

5

(28)

,I«ZN «Willis / Saa freinbt Wert oc Geste dcr- forkvillt icke tiltallis oc siraffis som de imod Vo­

ns Madigst vilge oc forblid sig forgribe ; Ot paa det altforbemelte^esstickeligerekiindc til- gaae / ville Wi Vor Lensmand synderlig Naa- vigst befallit oc paalagt haffneher met idelig oc

«lffuorlig indftende at haffue oc at de dennem sig forseer lader tiltalle oc sirasse / vdi lige maa^

derat oe forbemelte Byes Kffrighed / saa vel pm Byefogden her vdi met hin anden haffucr opj,ct / ,aa frembt deicke selff/ som de dersamty- Se oc meduidcre ere ville siraff.s. Giffnct paa VortSlotKiobenhaffn/ dcn7^P»Iiz.

»6»^. 'VnderVort Signet.

L'hrlftlan.

(29)
(30)
(31)

/^lf Forordning Om

Borgcmestcre / Offuer-- Formynde^

re/Offuer Kiobmend / Kemnere oc andre Byes ol Kiobmends For­

valtere.

NLHrtsimn

dcnFtcrdemcdGuds

Naade/ Danmarckis/Nor- gis / Mendts oc Gottis Konning/HertugvdiSles- uig/Holsten/ Stormarn oeDttmersken / Greffue vdi Oldenborg oc Del­

menhorst / tt. Givre alle Vitterligt /at effter som Wl tit ocoffte Naadigst Haffuer med syn- verlig fli/d betracted ve offuerueyet / ved huad middel oc maade Kiobstederne vdi Vore Riger Danmarck oc Norge / kunde saa vel som vvt andre fremmede Kongeriger oe Lande / met mere oe store Mring / Handel/ rrskcz tiltage oe sig forbedre/ saa vel som oe bedr« juttice - Ordning or

?olice vdt pennem kunde erholdis / «ndsomhid

(32)

indtil skeeder / Da Hassum Wi tid effter andm nockjom erfarit oc fornummiti sligt til desat vere forhmorit / meget aff den Aarsag / at nogle enken, de faa vdi hucr Kwbsted / Kffr-ghcdsbcsiillilZg vettenendis / dengaudske faring som sammesteds falder / stg allen« tiletgner / oe den gemen Mand ved atskillige prsÄi^uer derfra holder/oc Almuen fast effter derts eget tycke regerer oc vnder stg haff- uer« Da paa det saadant inconvenicrir or niii^

?^n!>remecleris

»er Wt Naadigst for gotanseet/venn« «ffterskreff- ne forordning der om atlade vdgaa/oe her met faa»

lcdis endeligen her effter ville haffue forholdit.

Forst stal vdt Vore Kiobsteder / huor Wt Naadigst befalendis vorder / verr tuende fine for­

nemme Borgere som temmelig ere til Mers oe vel ved formue / huilcke skal vare som ossuerfok- myndere or inet Borgemesters oc Raads hielv/

Huor den fornoden giorts / haffue indseende met alle de som werger for dennem derts egen werg«

Äe tand vere / enten for alder/ vanvittighed/

Skiodisloßhed eller andre Äarsager.

Dernest oe haffue opstct met Vngdommen/

HuorledlS de opfodis/ saa vel som oemetForcrl- drene vdi Kiobstederne Huor til de derts Born Hol­

der :En huer aff disse skalt M ringiste vere vdi sir«

(33)

Aar / Oc skulle de icke maa der fra foMuis tilli­

ge/ Mven at i dct ringistc »aar «i, cntci, for sin c- aen aiikgg-lwc verff oc Handel forlsffuis / affscttis eller ved doven afgaar/at dcnandm som ingen bllf- u«r t saa ftemt Hand oc icke vdt lige maade doer el­

ler for sin wtyctighcd afisettis) damet den han- nem ttlforordnis stal forbliffuc t to Aar voi det

ringiste« , . ,

Befindis nogens wdyttighcd i denne bestil­

ling/ formedelst stor Armoed/ varige tz?lugdom ve Skrobeiighed / Alderdom/ wforstand/ drickel, ler anden letfardighcd / da stal Vor Lensmand Oss vnverdanigst derom tilkiende giffue / oc fide«

«fiter Boris Madigste anordning / end oc paa huad tid om Aarit det behosiuis/hannem affsette,' oe cn anden vdi hans sted vden nogen vitlsfftig ret- tergang indstille / oc derforuden saa fremt hans ivfltd / wtroeskab eller andet saadant befindis/

hannem tiltale, oc foruden den ver aff foraarfa«

a«de betalning til de inr«eLekcäe, lade staa til rette / oc huis Bodder de skyldige saaledtsvdM- Uer/ der a^skal den«nehalstue PartOsfoeAro- nen allene til Regenstab foris / ven anden halff-- ue part til fattige wmyndige Fader - oe Moderw-

is vddelis. „ .,

Naar nogen affftttis / da stal Vor Bcfal«

(34)

lingsmandmet Borgeinefler oc Raad / en andm gov fin fornem oc temmelig Alderne Borgere den forholl der ttl forordne; ?iaar nogen oc sin tid vvmrit haffuer i samme bcftiUing oc ( om hans Medbroder ellers som forbemelt er i det rlngsie to Aar bestillingen bettent haffuer) begerer at for«

loffuis/ da saa fremt en ellers vdi nogen maader dyctig der til i Byen befindis / maa Hand den sid­

ste vecemkris til den som Vor Befalingsmand in«t Borgemestcr oc Raad der til samme dag be«

troer / vdi forbemelte Kffrigheds offueruerelfe leffuere en rtctig / dog kort fortegnelse paaald Byes tilstand/ faa vit hans bestilling vedkommer/

Oc der udi kortelig forfatte nafn paa dennemwer«

ge haffuer/huad derisleilighed oc tarff er; Der«

nest paa wergerne huad betenckende handoffuer dennem haffuer.

For det tredie/ fortegnelse paa Forcrldrene oc Vngdonnuen/ oc huad brost huos huer er; forbe«

melte fortegnelse skulle «cke tomme nogen til hinder eller stade / entcn den fortegnende eller de optegne­

de/ effterdi det alleniste er som en vnderretning/

huor effter hans effterkommere kand sig forspor«

ge: Huorfore oc effterkommcrenmetsamme for­

tegnelse oc vnderretning sig icke skal til nogen w- flittighed eller wuidenheds vndskylding behiclpe/

medens

(35)

medens sclff forpliet vere strar om alting flg atin- formere; samme ^>ffuerformynderes?al teke bru-

(Utk

de i vcnn« bestillinger / oc siden ocsaa forBycfog- de oc Kemners bestilling vere forskaanet/ om no­

gen anven dyetig er ver til at bekomme. Tagis no­

gen blank Borgemestere oe Raad til denne bestil- ltng/ da skal en anden i deris sted neffnis / ocdert

bliffue til den / tik offuerformyndere er tagen fra samme bestillingstilter/oeiraaditi smforlgeplatz

^Dernest' huis Byes Sffrighedsig belanger/

pa skal vdi Byerne v«re en / to eller flere Borge, mestere/fire / sex eller flere Raadmend / efftersom

' ^ " / AL ligt verithaffmr.

Borgemesters bestilling saa oe andre Byes bestilling skal vnder dennem selff Aarligen paa Fa-

stelaugns Ssndag vdi VorBefalingsmands off- ueuerelse (med mindre Hand lowlig forfald hass- uer) forandrisoeomvexlis/ somesstersolger.

Den et Aar öffuerst Borgemester verithaff­

mr/skal neste Aar der effter vere nederste Mad- mand; den nederste Borgemester verit haffuer

bUffuer naar Aarit er vdeoffnerst Borgemester, denoffuersteMadmand / nederste Borgemester/

(36)

oc faa cc)nse-zucmer,Httor en alten« eller flere end to Borgemestere ere/ de forvexlis i lige maade/

jaa at en Huer icke sden et Aar er icn bestilling oc kxt jede / oc den offucrst altid neste Aar bliffuer ne­

derst / den mderste flyttis it sede op bedre/oc de an­

dre i lige maade frem at- ForloMus, affsettis el­

ler dser nogen affvennemforbemelt« steder beklc- der / da skal de nestHennem fwendls ere i dcaffoig- tisplads intred« / oc ende samme bestilling / naar forbemelte affvigde den Dulle cndtocfuldkommit Haffde: Zngen Iii.ia fra saadan bcstilling forloff-

jaa fremthand er dyctlg/ vden detskeermet

<sorts Aaadigst vötryttebemlning; Desom til- Ais for sager deris «re / rllrr oc dtris godewete/

Naftnoi oprittighcH paaDklder/maa icke Borge, mester eller Raads scoe bekiede / indtil de ved end- lig Dom fri kimdis; Midler tid skal andre i dens steder fowrdnis / indtil 0e sig lowligen / som forbe, melter/crklcrithaffuer.

B-fi»disocnogenswdyctighedfsrsuaghed, Alder / Armocd / affhm.s egen forssmmelse oc w- dueMed foraarlagit/eller wuittigheS/ eller oc be- styldis for wflMghed/ wtroskab eller anvetsaa- dant/ da skal Vor Lensmand «syactigen derom forfare / oc off derom Vnderdanigst vdfsrltgen lade forstmdige / paadetWtMadWeffternock-

sombe-

(37)

som beretning der om vden vitlöfftig proc» kand kåde anordne.

Naar nogensom forbemelter forksffuts /aff- ftttiS eller ved Dvdenaffgaaer/da skal Vor Lens­

mand paa de steder Wt selff personlige« ere tilstede (thi daskalsaadant met Boris egen Ma­

digst beutlning forrettis) enten sklffuerallene paa de steder saadant hld indtil stdnaaaligtverit Haff»

mr / eller oe met Borgemestere ocRaad/ indtil Wt anderledis der om ti!siger / en anden dyctig Borger vdi hans sted i Raadit indtage/ huilcken skal saa vere cc>o<l>rionerer, at Hand Borgente­

sters bestilling naar fornoden gisris oc Hannen»

tilfalder bequemmelig oe met Byens nytte kand forestaa / oc skal ingen heller nogen Bycsaff diHe eller andre bestillinger at betiene sig maa veygre metmindre Hand erSktpper / Styrmand/ Seg«

ltngsmand eller o« saadant Handverckssolck / som Wt fremdeiis der til x>«viIeZ?re ville / Huilcke maa dog oc der til brugis / om de stlffdet samty-

cker/dog skulle de icke befries for Formyndere at os- re om de der til tagis oe vyctige ere.

Byes Kemner eller Kemnere/om flere gisris fornoden / sknlle ociblantdeforncmimfte Borge­

re aff Borgemestcre oc Raad vdncffnis dm 21 s-

«usrij, ttlhullcke defforledne Aars Kemnere tkut- leoff-

(38)

le offttcrlcffucre beholdingen / oe gisre Regenskab inven 14. Dage nest effter / oden nogen videre vnd- skyldning/vdi Lensmandens / tuende Raavmends aff Lensmanden der til forordnit / oe nogle Bor­

gernis offucrucrelse / huilcke oc vdiRegcnskabit stal gtsre mangel / er Lensmanden for lowltg for­

fald icke tilstede/ da skal saadantskee vdtTaxere- borgernts offueruerelse/ dog skal Lensmanden til hans htemkomst regenstabit/ som forbcmelt er / offucrsee / oc det rarikcere eller oe antegne mangel der vdi. Gisrer de icke regenskab inden -4. Dag«

der nest/ effter som sorbemelt er / dasknlle de der- fore tiltalis oe straffis effter derts formue. For manglerne skulle de enten strax gisre klart / eller met nsyaetig erkleringdennemaffbeuise. Gisrer de icke strax klart for manglerne / da skulle de vere forpliet for dennem dobbelt at betale. Oe ikal fo- rige AarsKemner/omder er en vdtBycn/eller den nederste om flere ere / nest folgende Aar alttd vere forpliet at lade sig finde hnorhandhedenfordris aff Kcmnerne at gisre paa alting vndervjßntng/

som samme Stars Kemnerne aff hannem til effter- retning Haffucratspsrge.

Dentredie^-inuztt) skulle Borgcjkabit vduel- le gode forstandige Borgere / som der boesiddm- de ty tid lang verit haffuer / oe Borgernts leilig-

hedkien-

(39)

hed ktende / to / fire eller flere effter Byens stS- relse/ huilck« stulle met fortg Aars Kemnere det Nar Taxere / oe den forsteSognedag < t-cbrusrio

Huert Aar gisre en ?axt paa alt vdi Byen/Sff- righed oeBorgere ingen vndtagcn/ Huor effter all Vogiffc til Gnfilig/ Verdslig Brug / or huad som Helst Naffn detncrffnlskand / stal paa en Huer be,

>. regnis / dog for den Aarlig Skat nu vdglssuts oc Vacthol vdi Freds tid (thivdlFeypettvmaaingen derfor vcrre fr/) stulle Formyndere vcrreforstaanit/

saa oe Borgemesier oe Raak» / huor de Hidindtil derfor« fnj vcrrithafflter / meden alt anden Byes Vdgifft eller Tynge/ skal de effter dens Formue oc Taxier hiclpe at drage / paa det de fattige Borgere tcke stulle der met alleene skulle beladis. Selff skul»

le Taxererne bliffueved forigeAarsTaxt/ met mindre de ved Arff «ller andre maader deris for­

mue hsyreendden vaar/forbedrithaffue/oe va skal Lensmanden tuende andreBorgerc der til n«ssne/

som dennem stal paa nyeTaxere inden fiortenDa, ge/der effrer stal Lensmanden en affBorgcin« ster- ne oe tuende Raadmend som Hand selff ver til stal n«ffne/ hore saa vel deris angistuende/som formen andre at vare forringe taxerit/som deris der meen Pg at vcrre forhsyt sat / oc huor saadant skellig be«

findis / tilholde Taxererne saadant oc andre/oc derforuden ald Taxten lglennem see/ oc dersom der besindiS

(40)

befindts Taxererne nogen at haffue gtortttlvilge?

enten for de tilforn« affdennem taxirit er / eller her effter taxeris skulle / dennem lade tiltale for Wtro- stab oe effter Dommens indholde lade straffe.

Er Lensmanden vdi Lovlig forfald/da stulle Bor, gemestere oe Raad vdi dette forbemelte vere vdt hans sted / oe haffue mspeÄio» at alting gaar ret til/saa fremt de icke selffderfore aff Vor Lensmand ville som samtyckere/ oe vdiGierningenskyldige/

straffis.

Borgemesterne stulle metByfogden vdt Vor Tieniste / naar befalis/ vdskriffue Skibsfolck, Handwercker/Baadsfolck/ findis de at lade hsyg eller laug atuare/ paa det de flg eller deris kund«

vndsticke/ eller ol forbigaar oe forskaaner nogen for de ere i deris eller nogen Kffrigheds eller an«

dens Tieniste/dastullede tiltalis ot straffis som de fig modVortsBreffueocBefaling forgribe.

For det floste huor nogen handel eller Vandel er/ stulle Kiobmendene dem >. Ns«: vnder dennem en Offuerkiobmand Aarligen vdvelge / Zndfsv el­

ler Fremmid/ om Hand hellers er boesat/ot haff- uer Forstand paa Handel / Hand stal vere forplitt en msse Bme paa Dagen at foretage alle Irrin«

ger oc tiust som Kiobmand Zndlendiste or Vd- lendijke imeiltm kommer/ anlangende Kiob/Sall/

Vrxch

(41)

Vexil/^Aeur>nce,Mttikabt/ot andtt huad naffn det ncrffniskand Handelen vedkommer/ met tuende andre K>sbm«nd / aff huileke huer aff de tvistende en maa dertil n«stne oc for st gisre sit be­

st« at midle dennem imellem/ ville de icke sig lade si, ge / da stal Hand vden' forhall giffue en Skrtfftlig Affsteed frasig/ huilcken den part sign eye lader met afffigten / for Borgemester vt Raad / eller Byefogden oc anden ordentlig Dommer/ hassucr til diß bedr« Sagsens vdretning at legge vdi Ret­

te / samme affsigt stal ved Skrissueren giffues be«

skrcffuen.

Skrissueren stal holde rictig Bog/Hans Lou skal hannem gisris aff Kiobmocnden / huorfore Hand forallesaadanneaffsigtersaa vclsomcener cvlllrzÄer 0t andet saadant skal lade sig fornoye effter den Taxt Kisbmanden hannem setter/ ot icke maa tag« Forocring aff nogen; Gioris fornoden at nogen vdi fremmede Sprock forfaren holdts/

som maa brugis naar begge parterne / som con-

lrskerer Fremmede ot Vdlendiske ere/ da skulle Kiobmendene selff dennem lsne / alle saadanne stulle aff Borgewestere ocRaadbeedigis/ oc aff dennem affsettis om deris Wtroskab eller mutvil«

ge findis oc Kiobmendenedct ere begerendis/huor-

«di skal actis de fleste Kiobmends stemmer oc mee«

ning

(42)

Mng oc stal ingencriminzlSager/ huorudiVo- 'ris incerelle met vnvcrlobcr affforbemelte Off«

uerkiobmand foretagis ocaffh mdlis/ met imnv- re Hand derfore ville stande til Rette/ ol paa det at»

ting met Voris saa vel som Mbmandens Sager dißrictiger kandttlgaa / da skal Skriffueren holde rictig Bog aff alting som forbemelt er intet vnd- tagen / enten vet som vdt Venlighed forhandlis/

eller det ved Skrifftlig Affskeed ordelis / oe huer Vge eller Maanet naar det begeris/Voris Befa­

lingsmand eltcrFogit huor ver fornoden giöris/la»

de see ol effterdi samnie Offuerkiobmand icke er no­

gen ret Dommer / meden en vnderhandler / da ftalhand icke/eller for nogen hans vdretning tilta- lis / met mindre der befindes aabenbarewitterlig bedragvnderZLr OffuerKiobmanden selff partisk vdt Sagen eller oc iaicicsserer, da skulle Borge- mestere vden forhall vere forplict at ncrffne en eller to forstandig Borgere vdi hans sted huilcke stulle

proccci ere som forbemelt er/ fattis nogen paa saa- dan OlfuerKiobmands/eller derisDom vdl hans

sted forordnede er«/ steffne sig den ind for Borge- mestere oc Raad oc proceäere stden til andre Off- uerOommere om fornoden gioris. Andre smaa Bestillinger oc ByensTienere maa anordnis/ ls- nis oc affskaffis aff Borgemcstere/Raad oc Taxe-

re

(43)

s« Borgerne/ dog at Lensmanden met alting haff, uer indseende or ligesom ingen for Rigvom/ Med­

hold/ Sleetoc Snogerskaff skyld skulle til nogen Bestilling naffn gissuis/ saa skulle icke hellernogen for ringe anseende maa sorbigaaes / om de cre dyetige/ oc sig icke modVortsdenAngsburgisk«

eovfckioll modvillig Mer/ oc affit fredfomt oc got Gemyetere. Skulle icke heller nogen saadan/

hno det oc vere kand/Kffrtgheds oc Borgeris vd^

velelse/ met Drick eller Giestebudentenbegyndts eller endis/ Zcke heller for den Aarsag eller anden paaskud nogen / enten meden Hand vdi sin Bestil- Ung er / Zcke heller siden noget Lang eller Dri- cken for den Aarsaganrette/ icke heller tilstede at laadant ved andris sammenskud sorrettis: Skal icke heller nogen samquem for nogen ret holdis el­

ler Forligelse / KiSb eller Sall skeer / eller oc huor nogen vdskrlffuls/eller andet saadant effeer nogens bestilling / met Taxt / Bestriffuclse / Regenskab at hore / Inventarium at giore / sorrettis MktDri- cken / Giestebud eller liollsrjon soretagis / saa fremt Werth oe Gieste derfore ville icke tiltalis oc straffis som de imod Boris Madigste Vilge oc forbud stg forgriber.'Oc paa detalt forbemelte deß lkickcligere kunde tilgaae/ville Wi Vor Lensmand synderlig Madigst befallt oc paalagt haffue her-

met/

(44)

med (saa vel som oc at en huer sin bestilling / som Hand ved/bsr effterkommer) idelig oc alvorlig ind­

seende haffuer/ dennem sig forseer / lader tiltale or straffe/ vdi lige maade at oe forbemelte Byes Sff- righed / saa vel som Byefogden / her met hinanden haffue opsict / saa sremt de icke selff/ som de der sambtycker oc medvidere ere/ville straffis. Giffuet paa Vort SlotKiobenhaffn den 7.,grills lio isis. Vnder Vort Signet.

Chrlsttan.

(45)

-

(46)

nanlie, her efftervdivoreRlgeroc Landc at anffil- le, Oss at foretage for gokmseet. Som er at lade insiite/ fsrj« dobbelte Kroner afgot Guld / aff huil-

cke en Hucr/Ikal gielde oc vdgiffuis / for tre Rigsdal- ler in specie. Dernes» affgot SM/ cfftcrstreffae Mont / som er/ Heck/ halffue/ oc OrtaffKroner/

jaa oc halffue Ortsdallcr/ fire Skillinger / ro Skil­

linger/ oc eniste Skillinger / aff huilcke sorskreffne Mont /enheel Krone/ stal altiv gielde halff anden R'gsvalleria specie, en halffKrone tre Rigsmarct

>n ljzec.e, en Ort aff en Krone/ halffandcnRigs- marck in specie, oc skal tolff halffue Ortsdaller/vege lige ved en Krone / oc otte aff denncm gielde lige ved en Richsdaller in specie, Sammeledis skulle fire oc tiffue fire Skillinger / vegt oc gielde lige ved en Kro- ne/oc «exten gielde lige ved en Rigsdaller in specie.,.

Otte oc fyrretiuffue to Skillinger/vege oc glclde lige ved cn Krone / oc to oc treviffue / gielde lige ved en Rigsdaller >n specie, Saaoc halffemtestndsttffue oc sex enisteSkillinger/vege oc gielde,lige ved en Kro­

ne / oc fire oc tresintstiffue / gielde lige ved en Rigs­

daller in specie, oc er denne Msnt saalcdis regnet/

at ald denne Sslff Mont/ huer effter sin verd / som

«re/ en heel Krone/ to halffue Kroner/ fireOrts Kroner/ tolff HalffueOrtsdaller / fire octiffue fire Skillinger / otte oc fyrrceiffue to Skillinger / Ser vrtzalfflemsintsttffue SkiUNger/ stullevege/ gicl.

dc/oc

(47)

de/ oc vdgiffuis/ for lige nxget/ som er ltgeveden Srone/ eller halffanden Rigsdaller m specie. Vdi lige maade/viUe W> lade monte / effttrskreffne Kaa»

ber Msnt/ affgotreentKaaber/ som ere Huwer/

äff huilcke tre skal gielde en Skilling / affdeforbe«

melt er / saa oc Blasierter som skullt gielde sex en Skilling som forbemclt er / ocskalforffreffneKaa, ber Moni vere saa vlchtig/ at tre Huider/ eller sex Blafferter / stulie mdholde saa meget vdi Vectc»/

som mand kand kiobe lige meget giort oc ar beydet got Kaaber fore. Herforuden ocHuideraffpayement äff huilcke 4. stal gielde en Skilling Danske affde forberort er. Huor effter alle oc Huer / baave Znd- lendiste / oc Vdlendiste/ vdi vore Riger oc Lande/

vdi ald Handel/brug/vdglfftoctndtegt/ endeligen skulle haffue stg at rette oc forholde / Vnder til- borlig Veen oc Straff. Giffmt paa Vort Slot Kiöbenhaffn / den L. »<s - s. Vnder

Vort Signet.

Christian.

(48)

———

(49)

> Forordning Dm

Humble kuler oc ymper.

den Fterde/medGuds Naade / Danmarc- ki6/Norgi6/Wendts

oc Gottts Könning / Hertug vdt Slestng / Holsten Stormarn / oc Dtthmersken/

ctc. Gisre alle Wttterligt / at effter som den 55. Arttckcl vdt Hsploufflig Hu­

kommelse Kong .Christian den tredies Vor

at Mrc sorplichttg/ der som letligßedcn

er / vdt det mindste at lege ftm Humble

kuler/tre ymperAbtld/Mrer eller andre

oe

(50)

sc haffue forbrnt tn Rigsmarck til sit Herskab for hucrt äff dctte forneffnde Hand Aarligen forsommer / oc Wt nu Madigst kommer vdt sorfaring foröe-

mclte Arttckel enten ttdet eller Mtet at eff- terkommcs. Da effterdt forneffnde Ar>

tlckel tcke vden synderlige Nodnendtg Aarsagerdengemeen Mand ttl gaffnoc frcmtarff vdt forneffnde Receß er ind- fort/ Alle Wt Hermet alle oc huer stren-

formelder / ere ttl fortencte forneffnde Humbleknler / Pjlesiager/ oc ymper at ltgge oc fette saa fremt de icke derfore ville tiltaks oc straffis/hnormet vore Lenste mend de fom nuere eller Her effterkom-

a

(51)

M

tmod gisre effter som forfkreffuit siaar straffis. Oc Huor Bonderne icke haff- ver eller kand mct rette eller Menige lodselers beuilling mere rum indtage da skulle de forskreffne Kuler oc Trcer vdt Marcken langs deriS Gierderhensette.

Oc saa stemt de vdi vort Rentekammer for deris RegenskaSer ville quMeriS/da skulle deAarligen vdiRegenskaöerne vdt en serdells poft indfore hniS öoder for samme paabuds forsommelse er opSaa- rit eller ob mct Tingsuinde ßoss foröe- melte Regenskaöer giore öeuißigt/ huor mange/ocvdt huad sogn oc Bye decre VoendiS/som saadam for Armods skyld tcke haffuer kund effterkommit/ oc ellers dennemvdiRegenskaöit icke passere elker Vliffuegotgiort. Iligemaade ville Wt oc Naadtgst voris- Vndersaeteraff Ade­

len paalagt oc öefaltt haffue/at de til hol­

der deris Bonder forbemelte Recessis

Arttc-

(52)

Arkkkl at efftttkomtttt / anseendis at en Huer pllctig er tngen vndtagen/huls vdl Recesserne paabydes / at holde. Huor cffter alle oe huer / sig endeltgcn skulle Haffue at rette oe forholde / befindes no, gen her vdtnden forssmmelig/da skulle de stande Oss derfore til rette. Gtffuet paa Vort Slot Kwbenhaffn / den 14.

^ona. 1^15. Vnder Vort Signet.

Chrtsttan.

-lu ^

(53)

Forordning Om

Svin oc Grtse.

denAerde/medGuds NaadeDanmarckls/

NorgtS / Wendie oc GokttS Konmng/

Hertug vdt Slcsutg/

Holsten > (Stormarn oc Dlthmersken/

zc.Gwrc alle Wtttcrltgk/at effter som Wi dls paa Cnge oc Manker Herudt Vort Rtge Danmarck/ aff Svln vraadseloc

opkastelse stcer stor Skade oc ^orderffuel- ft: Da paa det saadant det meste mueltgt er / kunde forekomme oc

affskaffw' /

Haffuer Wl med Von6 Elskelig Dan-

mar-

(54)

marckis RiMRaads Raab/ oc betan- ckcndc for got anscet/denne VoriS Naa- digste Forordning atladevdgaa/ at al­

le Geistlige oc Verdslige / vare sig hus det vcere kunde / skulle lade ringe sine Svin oc Grise/vnge oc gamle medRinge

vdi

begge

Nescbord/ thi bede Wi/biude oc allvorligen befale alle Vore troe Vn- dersaatter/Fogder/Cmbitzmand/meni- ge Adel oc Ridderskab/ Clericiet/Vor­

semester

oc Raad oc alle andre Offrig- heds Personerat i selffuer eder effter den­

ne Voris Madigste Forordning Hol­

der/ saa oc Haffucr flittig indseende her- vdi/at den nu strax affalle oc Huer/Geist- lig oc Verdslig blissuer holdet oc effter- kommet: BefindiS nogen her imod l Kiobstaderne eller paa Landsbygderne/

Geistclige eller Verdslige/ deris Svin el­

ler Grift wringet at haffue/ da skulle de

alle oc huer derfore stande til Ratte / oc

Bor-

(55)

Borgerne oc Bsnderne ßaffue forvrut Gvtnen ttl Verls Herskaö/ oc de GeMae til neste hosliggende Hospital!: H«or eff, ter en Huer kandbide sig atrette/ ocfor

^ kage vare. Giffuet paa Vort Slot 5^>enhaffn/dcni.^ii), Aarl<5I5.Vn- derVortSignet.

Christian.

(56)

'

^ '

'

^ f '

» . - -

?.

(57)

Forordning

Om

Greßsxen ocFee.

s 2-

den Fterde/mcd Guds Naadc/Danmarckls/

NorM / Wendts oc Gottts Könning/

Hertug vdt Slesmg/

Holsten / Stormarn / oc Dltmersken/

Greffue vdt Oldenborg oc Delmen- horst/zc.Glore alle vttterltgt/efter som Wt Naadlgstttt oc offte / ved atsktlltge Man­

dater om Greßsxen/oc andet Fee / vden sedvanltge / oc Loultge ttdcr oc steder at vddrtffuis/haffue forbudet/ oc dog forfa­

rer / saadanne Vons Naadtgste Forord­

ninger/ ved atsktllege faarevendelser/Rt- Zet ttl merckeltg affbreck/ tckcsomdetstg burde at effterkommis.Da paa det DM-

Hand-

(58)

Handlingen/ paa hntlcketOss/Vorts go­

de Vndersaattcr/oc dette Rigt6 Zndbyg- acre / synderlig mact ligger/ kand dis; be­

dre vnderholdis/ haffucrWi/efftcr »ne-

mge vorls kiere tro Vndcrsaattcrs / vn-

derdamgsic bcgtcring/oe effter vortClske-

lige Rigens RaadsRaad Naadigstc bc-

mlack / saa oc her met bevilger oe alffuor-

l:gm befaler / at ingenVxen/ ellcrandet

saadant Ae / maa her

effter

aff Riget til

Lands vdsoris / vdcn vdt ^-"ii Maanet

alenist! / met mtndre det Loultgcn bevi-

sis/ saadant Fee at vere opstaldet til at

driffue/oc for Belt vcdVtnden/ His eller

ec i andre maader behindret. Dog skulle

tzuis OiccnpaaVesterssen/ eller Tydsk-

land/pleier til Skibs at vdforis/ icke her

met vereformeent/ jonusomtilforneat

mue vdskibis. Fordrister sig nogen her

cmod at driffue ellervdfsre/ haffuesor-

brut saadantFee/ oc derforuden straffis

(59)

som del! stg emod Vore Wandater for­

bryder. Thi blude Wt her met saa oc mend /Borgemester / Raad/ oc Toldere at de her mct flttttg indseende ßaffne / saa ftcmt de en huer for sig/ icke ville stande Off til rette/som de offner vorte? be saling/

tcke met den alffuor oc flitttghed Holde som de burde. Giffuet paa Vort Slot Kiobenhaffn / den

Vnder Vort Signet.

Kristian.

(60)
(61)

forordning Om

Wmyndigc Borns Meld.

den Kcrdc/mcd Gud6 Made / Banmarc- klS/Norgts/WendlS oc Gottt6 Konmng/

Hertug vdt Slcsutg / Holsten Stormarn / ocDlthmcrskcn/

Greffue vdlOldenborg oe Delmenhorst/

zc. Gtsre alle Wttterltgt / at effter som Oss vnderdantgst andragts ocbcretttS / KlMedts tit oc offte stg tildrager / at na-

ar Foreldre/eller andre vedDsdcn aff- gaar/ocsig stor Gtcld cffterlader/ßutl- cken Gtcld/met anden besuertng Ver- gemaalet fslgcr / Godzet tckc formaar at forrente/Vergerne dog cy vtllc sig vndcr- staa/famme Bsrne gods at asMndc/

huor-

(62)

Huorndoffner Melden vnderttden saa- ledls tlluoxer/at den fast tager offner- Haand/fattige wmyndtgettl merckeltg

skade. Da paa det saadant Her effter maa faarekommts/saa oc effterdi Lonenvd- tryekeligen formelder/vitterlig Gield aff- Boen at skulde vdgtorts; Haffmr Wt Naadtgft for gaatanseet / hcrmctalle oc cnhuer Werge at paalegge oc befale/ at de/Huor Gleld findis/forst all Loszore oc boskab lader vurdere ocsclge/ dog at de samme Loßore oc boskaff allcwcgnc ttl- blnder/jaaoc bcfftttcr sig/det for Hoyere prljß at selge oc selge lade / end det fore fat oc vurderet er / om nogen fmdte? det dyr­

ere at vtlleklobe.

Dernest 7 saa fremt Glelden ickedcr met/saavljt fornoden er/affhtelpts/ at

de da vdt ltgemaade Jordegods aWcen-

dcr/Mdttl

saa lenge Melden saalcdts t

det nngeftt formlndM/ at naar de

wmyn-

(63)

WMyndigesopßold/Vergepenge oc an­

den vefmnng/ Aarltgen äff indkomsten vdlegM/Gkldcn da affsamme tndkom-

luet god lcmpc forrentw/

faa Melden tngenledis kand ftemdelis tlwoxt cllcr foxhsigts. Bogskulle Vcr- gerne selff/enten ved sig/eller andre/tntct saadantBorlle god^/Losiorc/cller Jor­

degods ftg ttlsorhandlc/ tcke heller nogen fig paaltndende eller andre det ttl Alge / oc rlngere end det vel verdter/offnerlade.

Befindw' nogen Verge/ stghervdlfor- solnmeltg at forholde/ eller t nogen maa- de wttlbsrltg fordeel at söge / ftaa fig der- faare tilrette/ ocflraffwfomdensigvdt svlg oc vnderfundWed haffüer ladet be- ßnde. Hnor cfftcr alle oc huer sig skal Haffue at rette. Gtffnet paa Vort Slot

^toöenhasn / den i. /ui ), i 5»

VnderVortSlgnet.

L^hrtsttan.

(64)

5-.

(65)

6!

Forordning .

Om

Mindre Aartnge / oc Forpltcttlscr

somereimodLowen.

Naadc /Danmarckis / gis/ WcnSls oc GotttS Kön­

ning/ Hertug vdtSießotg/

Holsten/Stormarn oeDib mersken / Greffne vvt Ol­

denborg ot Delmenhorst/«tc. Giore allc Witter^

ligt / at eftersom Wt Madigst hafne forfaret/ Vng- dommen vdi Vore Riger oc Lanve/ der af at live stop sie stade/at Lowcn vem ester derts is Aar fuldniyndtg re oc lave / afhcnve oc forkomnie som dem best finnis;

Hvorofver en stor deel enten selff derts egen formue wnytteligen bortsette / eller oc af andre offuertalis at loffue oc god sige/ oc der offner sig saaledis vdi Gicld / ve forvoer indvickler / oe det forend de til deriS Aar ot skellige Alder koMmendis vorder / atdestvcn secnt el, ler aldrig der af kunde flg reise oc befries. Hvorfaare Wi söm en Shristen Kfrighed / oc den saadan Voris Vndersaatters stade oc forderf/ sag vijt skec tand / er«

tilsinds

(66)

«tl stnds afterge oc forhindre/Naadigst vcrret/med Boris Elskelige Rigens RaadsRaad oc betencken-

de./ foraarsagtt / denne «ffttrsSigenSe Forordning at lade vdgaa/paabiüde oc befale.

Forst/skal ingen Mands Person/ som sit vAar

«ke til ftllve endet hassver / mm vare verge for nogen anden som dm der endnu ere aidelis icke beqvem foe

sig felst vden andres Raad / alverge.

Dcrncst jkal saadan mindre Naring sit Gods icke mue afhenpe/ med mindre det skeer med sin «gen Low»

lig Gield( foraarsaget afRtlgsen Thog siudering el­

ler Yofttienifle) eller sine Forceidris/ oe deris HM Arfvinghanver/at betale» ocdaselge det metfin for­

rige vergisoencesie Venners Raad/om de er« saan«r boesivendiS. Kiober noKtnandrrledis met ham/haff, uetabtdet Hand kiobtt/oe den som solt haffuer/bekom­

me sitigienodenvederlckg.

For det kredit stal ingen som ickedefemoetifve Aar er/som forbemeldt / fuldendet haffuer / v«re for-

pliet/ eller maae svare tik de Loffeer/vdi Huilckede effter denne dag/for nogen/ hvo vetoe vare kanv / inden el­

ler vdenRigit/god siger eller hechter/meden veere yng- re end25Aar: SaafrembtocsaavannemindreAa«

ringe med andre / som ttlvertSLoivltge Aaroe Alder komme ere / vdi et Breff for eller tik nogen hechter oe god siger/ da skulle de som til deris Lowlige Aar oc Al­

der komme ere/ for de mindre Aaringe icke vcere for»

(67)

pllct at indboldt eller stme/meven de jommed MM ne mmvreAaringe fortoffnere eller hechttre stg haffve kidet nsye / tage skave for htemgtew / oe actis somd«

for Mnvreaartgis anpart «yen forlessmre HM

eftersom M MavWktteltgeractekunve, at vm stdvaanligeprottstlcke ml forbkiffM/ nemlig at Ve crcclitorcz som gierne saavannt vnge olwvittige Mennijter ville anfare/ figvdkMckvoeHechtebreff,

uene oc andre forpk<cter med Kxceprwmbu, ffliiie ville bchielp« :Da (efterdi ingen er mectig Lands Lo, wen effter stn egen tycke med forskriffuingeroe-xce.

I-Äoaibur mod VorlS MadigstinrencotMttntng at aMafft oc c allere - syndtrlig den hvikckenWtforde mindre aarigers skyld/ meden oe for detgtMtm beste haffne giort oc >at wbrsveligen at holdts/) ErVoris Madigste Vilge/Meentng oeForordntng at saadan- m exceprioae», som de mov Retten /ok wlvwltge ere tcke stal vdt nogen?rocek ellcr RatttrganganseeS eller krafftig vscre; Vnderstaar fignogenvdcn Ret­

tergang med ord eller gterning sanvan obliZsrion oe de mindreaartgiS sorplict at paaancketllertale/ V»

stat handeller hun tractiS/som den Signet onv-rfun.

vighed oc wlowlig <7onrr-»Kbehttlper/ oc alle flagS

icrorlion mod hanncm ellcr htnvesomvt saavanm

«re/tilstedis/ ocven mtnvreaarig« ver paa tabiS/ vare fra all saadan injurie oc paatale lowllg frj ocaldelis

(68)

vndskyld/saa vel som demet Hannemi Loffte ere oc for hans anpart kraffuis oc maants. Huor effter en huer

fig stal haffue at rette / oe for skave at vare. Giffuit paa Vort Slot Mbenhaffn Ven i. lulij. -sis.

Vnder Vort Signet.

Christian.

(69)

Forordning Dm

For huor Hop Gleld sagRigens

DUemaarejsis.

M ChttMn

den Merde/medGudS Made / Danmarc-

kiS

/NorM/Wew dts oc Gottts Kon- ntng/HertugvdtSles- mg /Holsten/ Stormarn / oc Dltmers- kcn /Grcfuevdl Oldenborg/ ocDclmeN- horstA.Giorc alleWtttezltgt/atefftersoM

Wi äff atsklllige Oss forekomne ttlfelde / Naadlgst komevdtforfarlng/ HnorledtS nogle VoreVndcrsaatter ktt oc offtemere äff Tratters ocvtdtlsffttgßcders begler- lighed / end sor Sagerne vdtsig felffue / begynder oc vdforer met Rtgens Deele oc forfolgnlng / de Sager som vaadem

ictnge

(70)

ringe ting haffuer paa sig/saa ocfaa nock- sommeligen ttl Hcrritz - oc Landsting/

met Vurdering / Mm eller vdi andre maader / louligen kunde vden Rigens Rat sogis; Huorudoffuer mange fat­

tige oc vdi saadan Proccß vkyndige/ offte for ringe Aarsager / vdi stor armod oc wlycke gerader.

Da paa det saadant/ det meste mue- ligt kunde forekommis ocbliffueaffskaf- set / Haffuer Wi met Ojs Elskelige Vort Rigis Raads Raad oc betenckende/

Naadigft varet foraarsaget/ faaledis der om at forordne: At ingen Rigens for- fslgning / cfftcr denne Dag oc indtil Wi anderledts der om vorder tilflgendis/

skal reysts eller vdforis vdi nogen Sag/

hues forste eller Hoffuetstoel/ icke

vdi det ringeste er eller bclober fig/tilTiff-

ue Rigs Baler eller deß verdt/ vare sig

enten vdt Gicld / Boder eller andm

ftyld.

(71)

skyld. Huor effter alle oc huer/ vdlde- ris Loumaal oc forfslgnlnger / endeli­

ge« skulle haffue sig at rette oc forholde.

Glffuet paa Vort Slot Klovenhaffn/

den i. suiij. ^ano Vnder Vort Slgnet.

L^hrlsttan.

(72)

.—

^ '

^ ^ i

^ '-iS . ' Z ^ - i -> i o v ^" ?'"<- -> ^,''".7/! -.

<> ^

- . - >

.. . / ^ ' ^ ^ .

(73)

UX LMM! der Wcrdte wnchonesMdm zu

Denncmarckcn

/ Rorwegm

der Wende»

vnd Gölten

König/ vnd

von denselben gna­

den Wir FrievertK/ Erbe zu Norwegen / beydeHertzsgcnzuSchleßwig/ Hollstein / Stormarn vnd der Ditmarschen/ Grasten zu Oldenburg vnd Delmenhorst/:!. Gevettert: Entpieten allen vnd jedenvnsern -eizcen, denen vo» der Ritterschafft / Llmbtlcuten / Bürgermeistern vnd Rüthen der Stedte / gemeindet»

vnd allen andern Vnderthanen vnd eingesessenen vnsers Fürstenthnmbs Hollstein / vnd denen incorporircen Landen/voftre gnad vnd alles guts/ Hoch: vnd Ehrwürdige/Ernveste/ Erbahre/vnd Ersahme Liebe An»

dechtigevndGecrewe: Wir setzen in keim» zwetffel/ Ihr allerseits vasers Jüngst ergangenen Llußschrei«

bens zu auff: vnd zu sammen bringung der üoo. Pferde zuder auffm Sreißtage verabscheideten Tripelhülffe/

wie auch derdabey erfurderten gemeinen Zusteur Euch annoch werdet zuerinnern wissen / Wann nun leider die zeiten vnd lenffte hin: vnd wieder sich dermassen schwiriz vnd gefehrltch anlassen / das man allem ansehen nach zu defendirung dieses löblichen Wedersachs,scheu vnd der benachbarten Sreyse des heiligen Römischen Reichs solcher Tripel volck

hülffe förderlichst benötiget/ vnd also der auffmahnung fast stündtlich gewertig sein müsse/ Dahero die Notturffterfürdernwil/das sol­

che vnsere Holsteinische Reuterey der üvo. Pferde vmb Verhütung einiges mangels noch für deren außznge auß dem Lande allhie gemu, fiert werden müssen / Als haben wir hirzu den Freytag nach Egidij / wird sein der ?. schirstkünfftigen Monats Septembr: in vnserm

Hertzog Friedertchen Flecken Newmünster bestimmet vnd angesetzet. .

Zst dcrowegen an Luch sambt vnd einen jeden besondersvnser gnedigster vnd gnediger befehlig/das ein jeder nach vemZüngfi ausgelassenen vnd beliebten anschlage von seinem Slmbte oder Gute/ein oder mehr/ so viel ihm« angesetzet / wol versuchte Reutere/w^che inhaltvnsers vorigen außschreibens mit vnstraffbarer Waffen/ Pistolen/ Sascheten/ Brasscleten/ Vnterscheren/ Handtschuhen / Seit«

gewehren/vnd darzuW-UKcircenPferden allerdings versehen/ auffbestimbten Tag vnd Ort zur stüer tages zeit zur Musterung gewi^ >

. lieh einschick«/ auch daselbst wegen der zeit des auffzugks vnd sonsten vnser ferner erclerung vnd Anordnung gewertig seye/ Es sollen auch die Seumige vNd restirende/ so diezudieserNotturfft angelegte Austeurdes eisten Reichschalers von einer jeden Hüffen Landes «och nicht eingebracht/ zugleich hiemit gantz ernstlich ermahnet fein / daß sie jhren antheil nochfür der zeit der Musterung bey den Einnehmern zum Kiel vnfeilbahr einbringen / Mit der außtrücklichen Vorwarnung/ das auff fernere seumige befindung gegen siealsvngehorsamemtt

«xequimngder p«n- äupii,auch scharfferer processen vnd straffen vnnachlessig verfahren werten fol/ Geschieht an deme vnfere gnedigste gnedige ernstliche Meinung / ein jeder an seinen ort sich darnach haben zu achten / Vrtundtlich vnsers Hertzog Friedertchen als dieses Zahrs Regierenden Herrn auffgedruckten Secrets / Gegeben guffvnserm Schlosse Gottorff den,4 Äugusti Anno 10,s.

>

(74)

/ ,

' - '

^ ^ - . '

^ > '

/ ^ . ^ » /

- >

>.

" . ^ > » " ,"K

>

'^U _ ! '.

'-''M5??k '

' < ^ .^-.

/ > '^7^ 0W?!^P5^

, '. ^'-7^ />. . ^7.':-'

(75)

Forordning Sm

Velkom til Adels Bryllupper.

I Christian

denFtcrde/nttdGuds Naade / Danmarc- ki6/NorM/ Wendiö

oc GotttS Konnmg/

Hertug vdi Slesuig/

Holsten/ Stormarn oc Ditmerjken/

Grefue vdi Oldenborg/ oc Delmenhorst, etc. Giore alle witterligt/ effter som WiNaadigst/ atskillige wnsdige oc for, derffucltge Bekaastntnger at assskaffe / vnderskcdligcn haffuer ved Vons obne Breffue ocMandatcr forordnet/ oc dog dageligcn forfarer / nogle sig vdi syndcr- lighed at bemsde/ Huorledis de dcnncm selftil skade/oc andre til et ont Cftcrspeicl/

samme Vorw Naadigste/gode vclmeen- tcPaabud ocAnordMngmetnyeptemk^

mid­

(76)

te middel/ kunde gisre wfructbar/ oe bdt fynderligheb/ Adels Brollupper belan­

gende/ at enPart om Mandagen/ paa store Velkom/gandske wnyttig Bekaafl- ntng anvender.

Da haffuer Wi den letlighed/ met Off Elskelige Vort RiM Raad/ Naadtgst

offuerveiget/ betracket/ oe for got anseet/

Hermet/alle saadanne Velkom athassue afskaffet/ saa at dersom nogen er tilsinds/

om Mandagen Brollups Hoytlden at Holde/at det da skeer/som omSondagen/

paa Sallen/ Indtil Bruden om Affte- nen Hiemforis/Huor dog for den skyld/

ingen Banquet Maaltid eller andet saa- dant/maa anrettis/oc paa det ingen som vel er at formode/ ßer aff skulle tage Aar- sage/Brsllup oe Banquet paa flere Da, ge/ end anordnet er at holde oc bekaaste;

Da ville Wi t lige maade / alffuorligen

forbudet haffue/ at intet Velkom/eller

(77)

saadant Giesteöud/ öm Tißdagen maa Dcr^orudcn oc/ efftersom WiNaa- digst erfarer/at cn dec l aff Adc len ttl derls Brsllupper/ Schaweffen/ saa oc varm Spijse lader frembåre; Da efftcrdi/ saa­

dant er tucrt tmod Borts forige der om vdgangne Mandat/ ville Wt saadant oc hermetendeligen haffue affskaffet. Huo herimod sig sindis at forgribe/hafue for- brut et tusinde Daller ttl nest biligende Hospital/ Hnilckcn Summa Vor Lenß- mand /som dermet skal haffue/ oc haffue

Vaadc indseende/skal vare forplictctat la­

de lndfordre/saa sremt Hand lcke selff sam­

me Pendinge ttl Hospital vil crlcgge.

Hnoreffter alle oc huer endeligen skulle haffue sig at rette oc forholdc/vndcr straff som forskreffuit staar. Gtffuet paa Vort Slot Ktsbenhasfn/den l.^uiij.^nno

Vnder Vort Signet.

Christian.

(78)

/

'. k< ^ - > ! . . / . . ...

' '- ' '. - ' . ' - - - ^ ß

-- .

-

- ' ^ ' . ' ' . ^ ^ .

> - - '. ^ - . ..

? ^ , .

?- ' . - ,'' - ' - ''- ' , " . - ^

-.-- ^ - ' ^ ' . . -

.' ^ ^ ''' -

(79)

Forordning -Om

TtenmstcFolck ocLeßegmgere.

dcn Fterde/ med Guds

Made/ Danmarckts/Norgis/

Mendts oe Gottis Könning/

^ Hertug vdiSleßnig/ Holten/

Stormarn oc Ditmcrsken/

Greffuevdi Oldenborg ocDel- menhorfi/ze. Gwre alle witterligt/at efftersom Oss onder- danigst andragis/huorledtsTienniste folck paa Landsbyg«

dcn/nu paa nogle Aars tid fig vnderstaar / Vbillig oc fast Hoyrc Lon at begiere oe opberge/end de wel fortiene/oe en deelHußbonder aff sted komme kunde / Da haffuer Wt saadan wtilbsrlighed at forkomme / des Leilighed med oß Elfte: wor Rigens Raad/Madigst beraadflagetoc for Forst en fulduoxen tienniste Karls heele AarsLsn stal were halffemte/fem/sex/siuffdaler Mynt/ oc der imellum/

eller siuff Daler oc en Marck/ i det allerhsyestc; Dalere«

beregnit til firestndstiffue Skillinge Danske.' Oe stal med steder/ huor ringere arbeide falder/ oc Landsens Leilighev

»rnied

»seen­

de/at

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

den forhistorie, at danske konger var hertuger over den tysktalende provins Holsten (som samtidig hør- te til Det Tysk-romerske Rige), og at en del embedsmænd stamme- de

Vi Christian dend 4 med Guds Naade, Dannemarchis, Norgis, Vendis og Go ttes Konning, Hertug udj Siedsvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udj Oldenborg og Delmenhorst,

Hvis barnet er meget lille eller har nogle særlige problemer, sådan at den ene plejeforæl- der skal være hjemme i en periode, får familien mere i vederlag, end hvis barnet er stort

Vi Christian den fjerde med Guds nåde, Danmarks, Norges, venders og goters konge, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og

selff, ligeruis som hånd giffuer offuerflødeligen paa Legemet aff Vee oc Pinen, saa giffuer hånd ocsaa rigeligen aff Trøsten vdi Hiertet, at wi kunde offuer- uinde ved hannem

tale af traktorerne symptomatisk for den interesse, de vakte til forskellige tider.. de en hel del. Derefter nævnes traktoren praktisk talt ikke før under 2. verdenskrig,

Slesvig-Holsten, hvor det blev krævet, at skattelovgivningen skulle ændres, at “ågerrenten” blev afskaffet, og at Slesvig-Holsten løsrev sig fra

Overtagelsen af min svigerfars gård, som havde været planlagt i et stykke tid, blev ikke til noget, men drømmen om egen gård kunne og vil­.. le vi