Sociale medier

Sociale medier

5 De sociale medier skal i brug 8 Tilgængelighed til sociale medier 10 Eksemplet Facebook

11 Sociologiske perspektiver på sociale medier 13 Mulighedernes land

16 Social på nettet på egne præmisser 18 Farvel til Hjælpemiddelinstituttets tidsskrifter 20 Inspirerende europæisk hjælpemiddelkonfe-

rence

23 Debat om registreringsafgiftsloven 26 Så kan de lære det!

27 Bog sætter fokus på forståelsen af handica- pområdet

28 BarRefresh fra Curaga ApS – Årets HITmesse- produkt 2011

29 Iværksættere med succes

32 Effekter af hjælpemidler til kommunikation og information

34 Nyt fra Hjælpemiddelinstituttets netværk 36 Hjælpemiddelbasen oplever besøgsboom

De sociale medier skal i brug

Ikt-rådgiver Carol Allen fra North Tyneside i England har flere gange øset ud af sin eks- pertise på HITmesse, og ved årets messe fik Teknologi & handicap lejlighed til at tage en snak med hende om de sociale medier og det potentiale, de rummer for personer med funktionsnedsættelser.

Tilgængelighed til sociale medier

Sociale medier rummer et stort potentiale for personer med funktionsnedsættelser til at deltage på lige fod i en offentlig sfære.

Desværre er der en række barrierer, som står i vejen for den fulde realisering af potentialet. Det viser en ny spansk rap- port, som Hjælpemiddelinstituttets web- tilgængelighedsekspert, Søren Aalykke, har kigget nærmere på.

Udkommer februar, juni, september, november Oplag 1800 ISSN 1902-9136 Redaktør Lisa Riiser (ansv.), Torsten Breuerbach Larsen Design Sille Thejl Høher, Klaus Lasvill-Mortensen Annoncer Gitte M. Christiansen, gmc@hmi.dk, tlf. 8741 2422 Redaktion Torsten Larsen, Christine Svart, Pernille Bonne Rasmussen Kontakt redaktion@hmi.dk

Når offentligheden bliver lukket land

NIELS-ERIK MATHIASSEN, DIREKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

F

ortællingen om inklusionen af personer med funktions- nedsættelser i samfundet er lang. Den rummer en lang række små kampe, men ikke umiddelbart et stort, afgørende slag. Senest har vi fået FN’s Handicapkonvention, og der er en gryende forståelse af, at det ikke er ’de normaltfungerende’ over

for ’de handicappede’, men nærmere en fælles udfordring, som vi som samfund skal arbejde sammen om at løse. For vi er alle sammen på vej mod en funktionsnedsættelse af den ene eller anden art. Derfor giver det mening, at vi konstruerer vores of- fentlige sfære sådan, at vi alle kan blive ved med at bevæge os i

den, når vi mister syn, førlighed eller bare bliver så gamle, at vi har behov for, at omgivelserne kommer os en lille smule i møde.

Derfor er det også lidt af et tilbageskridt, når vi konstruerer en ny offentlighed på nettet uden at medtænke personer med funk- tionsnedsættelser. Sociale medier som Facebook, Twitter, Flickr og mange flere er blevet redskaber til at fastholde og udbygge netværk, indgå i interessefællesskaber, debattere osv. Så hvad nytter det, at den fysiske gade er tilgængelig og fremkommelig, når gadespejlet er rettet mod en utilgængelig virtuel verden?

Det er fint, at strukturerne i det fysiske samfund langsomt bliver mere tilgængelige, men meget skidt, at de steder, hvor vi sammen i tiltagende grad skaber indhold og leben, er lukket land for mange mennesker. Ærgerligt, når der nu findes retningslinjer for, hvordan barrierer til internettet og elektroniske formater overvindes. Dobbeltærgerligt, når vi tænker på, at internettet rummer potentiale for, at personer med funktionsnedsættelser

kan undslippe deres stigmatiserende handicap og blive bemærket for deres kvaliteter frem for deres begrænsninger. Potentialet er der, men de reelle muligheder for uproblematisk at udnytte internettet og de sociale medier er for dårlige.

Der findes selvfølgelig også personer med en funktions- nedsættelse, der gør, at sociale medier i mainstream ikke er hensigtsmæssige at benytte. Mulighederne kan også blive for mange, og det kan være svært at bevare overblikket over de mange mennesker, man støder på. For ikke at tale om at afkode ironi og læse mellem linjerne. Discipliner, som er obligatoriske, når man anvender sociale medier. I den forbindelse handler det først og fremmest om at tage de gode funktionaliteter og implementere dem i særlige løsninger, så fx personer med kog- nitive funktionsnedsættelser kan have glæde af dem inden for rammer, de er trygge ved.

Mulighedernes land

Second Life var det helt store samtaleemne for fem år siden, men er for længst blevet overhalet af Facebook, Twitter, YouTube m.fl. Talepædagog og master i ikt Ragnhild Engen ser dog masser af muligheder i det lidt glemte sociale medie.

»Politik

»Praksis

»Perspektiv

Fokus på hjælpemiddelformidlingen i Danmark

Nyt tidsskrift

marts 2008

blad_01_C.indd 1 15-02-2008 12:49:08

Farvel til Hjælpemiddelinstituttets tids- skrifter

Tiden er inde til at sige farvel til et fysisk tidsskrift på hjælpemiddelområdet. Vi kigger tilbage på den lange række af tidsskrifter, som er blevet udgivet gennem årene – og tilbyder også et kig ind i den nærmeste fremtid.

Debat om registreringsafgiftsloven Registreringsafgiftsloven står i vejen for billigere og mindre handicapbiler. Sådan lyder det fra ejeren af Dahl Engineering.

Kommunale medarbejdere er ikke enige i den kritik.

Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videnscenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for personer med funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelinstituttet er en selvejende institution under Social- og integrationsministeriet og er en

del af Vidensfunktionen (VISO) i Servicestyrelsen.

Abonnement 4 numre + fuld adgang til Artikelbasen kr. 525 + porto Rabat 25% ved køb af mere end ét abonnement Bestilling hmi.dk/toh Tryk PrinfoVejle Eftertryk er tilladt med tydelig kilde Medlem af Dansk fagpresse Udgiver Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, 3i, 2630 Taastrup | P.P. Ørums Gade 11, bygn. 3, 8000 Århus C, +45 4399 3322, hmi@hmi.dk, hmi.dk

Berigtigelse: Serviceniveaubeskrivelser er ikke et krav

I artiklen »Fokus på serviceniveauet« af Jeannette Venderby, bragt i Teknologi & handicap 3/2011, kunne man bl.a. læse:

»Indtil nu har der ikke været de store krav på området, men det er blevet indskrevet i økonomiaftalen for 2012, at kommunerne skal have et serviceniveau, der beskriver det minimum af service, kommunen yder i forbindelse med udlevering af hjælpemidler.«

Denne information er dog forkert, og redaktionen beklager den forvirring, de fejlagtige oplysninger har afstedkommet.

Fuldmægtig Maria Pilegaard i KL’s Økonomisk Sekretariat be- lyser i en e-mail til redaktionen forholdet mellem økonomiaftalen og serviceniveaubeskrivelserne:

»Økonomiaftalen stiller ikke krav om, at kommunerne fastlæg- ger serviceniveauer, hverken på hjælpemiddelområdet eller andre

underområder af det specialiserede socialområde. Økonomiaftalen skal alene skabe bedre muligheder for at fastlægge og anvende serviceniveauer. Endelig kan økonomiaftalen ikke i sig selv give ret- tigheder eller pålægge opgaver. Ændringer aftalt i økonomiaftalen skal implementeres ved lov, før de træder i kraft. Og de elementer af økonomiaftalen, som er til diskussion i denne forbindelse, er endnu ikke vedtaget.«

/Torsten Larsen

Læs mere på hmi.dk/konferencer

Bevilling af kropsbårne hjælpemidler

8. december 2011, Comwell Middelfart

Tilmeldingsfrist: 28. november

De sociale medier skal i brug

Ikt-rådgiver Carol Allen fra North Tyneside i England har flere gange øset ud af sin ekspertise på HITmesse. På årets messe fik Teknologi & handicap en snak med hende om de sociale medier og deres potentiale for personer med funktionsnedsættelser.

Carol Allen opfordrer fagpersoner til at springe ud i brugen af sociale medier.

TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

Kan sociale medier gøre en forskel inden for dit arbejdsområde?

»Absolut! Personer i alle aldersgrupper med funktionsnedsættelser eller barrierer for konventionelle veje til læring, fritid og livet i det hele

taget kan give sig i kast med de sociale medier med stort udbytte til følge. De kan lave videoer med sig selv og dele dem, bare for sjovs skyld eller for at give andre et indblik i deres verden, som fx In my language

FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

(YouTube-klip med autistisk kvinde, som forklarer sine interaktioner med omgivelserne, red.), de kan søge sig frem til deres yndlingsmusikvideoer og -tegnefilm, de kan benytte videochat, bl.a. Skype og Google, til at kommunikere på trods af fysisk afstand, de kan skabe kunst eller musik, de kan dele med andre, og de kan blogge til mennesker fra hele verden.

Mulighederne er uendelige.«

Er det din erfaring, at der er særlige fordele forbundet med brugen af sociale medier for personer med funktionsnedsættelser?

»Ja. Ofte er personer med funktionsnedsættelser socialt isolerede.

Når de er yngre, er det måske familien, der er modvillig i forhold til at lade dem deltage i normale, sociale aktiviteter, fx at gå i ungdomsklub, besøge venner osv. Det kan dels skyldes, at familien er overbeskyttende, dels at der er fysiske forhindringer, der gør, at det er svært at tage nogen steder hen uden støtte fra en voksen. Hvis dit sociale liv defineres af, hvad voksne eller hjælpere stiller sig til rådighed for, så er der ikke for alvor tale om, at du kan vælge frit eller gøre dig uafhængig. Det kan især være svært, når man er teenager og på visse områder ønsker at gøre sig fri af sin familie. Nogle funktionsnedsættelser stopper med at have betydning, når du er online. Det at chatte med en blind er det samme som at chatte med alle mulige andre. Medmindre vedkommende vælger at fortælle dig det, er det mest sandsynligt, at du aldrig opdager det. En af mine elever fortæller mig, at når han er online, har han venner. De inkluderer og accepterer ham. Noget som ikke sker med samme lethed i dagligdagen i skolen.«

Hvordan implementerer man brugen af sociale medier til forskellige burger- og aldersgrupper – og hvor starter man?

»Min personlige holdning er, at sociale medier skal indgå i alle læringssammenhænge, fordi de er en fast bestanddel af det samfund, vi lever i nu. På samme måde som vi lærer at læse i bøger eller tale i telefon, skal vi dele online-verdenen med vores børn. I starten er det fint, hvis det er en fælles oplevelse at finde sjove YouTube-videoer, gense yndlingsprogrammer fra TV og deltage i online-udvekslinger eller -kon- kurrencer. Sikkerhedsaspektet bliver en del af læringsprocessen, og den hensigtsmæssige grad af frihed for den enkelte på nettet kan udmåles og tilpasses. Det er vigtigt, at brugen implementeres både i skolen og hjemmet. Det giver åbenlyst problemer, hvis der ikke er adgang i hjem- met, fordi det er det sted, hvor broderparten af udbyttet vil blive synligt.«

Er der nogle af de sociale medier, der er bedre egnet end andre til at inkludere personer med funktionsnedsættelser, og I så fald hvilke?

»YouTube synes at være en favorit for personer i alle aldre både i forhold til at skabe og dele videoer og til at gå på opdagelse og indsamle favoritter. Blogging vinder frem i øjeblikket, og der er mange eksempler på, at lærere opfordrer eleverne til at blogge, og det vil uundgåeligt føre til individuelle blogs af personer med funktionsnedsættelser eller særlige behov.

En pige i Storbritannien, som har en meget proaktiv lærer, der kører en blog for klassen, har også sin egen blog, der dokumenterer hendes kamp mod svær sygdom. Hun poster med jævne mellemrum indlæg om hospitalsbesøg, hvordan hun har det, hvad der er sket i skolen osv. Og folk fra hele verden kommenterer og sender beskeder for at bakke op.

Facebook er også meget populær. Interfacet er simpelt nok til, at folk kan opbygge deres egen side, forbinde sig med venner og familie og dele fotos, video og links og chatte med dem. Det er særligt brugbart for personer på bosteder. Jeg har kendskab til et par virkelig spændende nyudviklinger, der er på vej, og jeg tror, at de kommende tre år vil byde på en eksplosion af muligheder. Der er virkelig mange gode grunde til at bruge Facebook, men der selvfølgelig også nogle forhindringer. Men de er ens for alle. Bare fordi man har en funktionsnedsættelse, ser jeg ikke den store forskel i potentialet for social interaktion i sammenligning med fx mig selv. Det er vigtigt, at mulighederne for at værne om private oplysninger forstås af alle, og Facebooks interface ændres konstant, hvilket er frustrerende, men bortset fra de barrierer, man møder som kontaktbruger – Facebook er ikke rigtig tilgængelig for kontaktbrugere – så er de positive og negative aspekter de samme for alle.«

Er der lavthængende frugter, som fagpersoner, der er interesseret i at implementere brugen af sociale medier i arbejdet med personer med funktionsnedsættelser, kan have gavn af?

»Vi fagpersoner har pligt til at engagere os i alle tænkelige sociale medier, og mens vi gør det tænke over, hvordan vi kan udnytte mulig- hederne, så de kommer til at gavne de mennesker, vi arbejder med. For hvis vi ikke selv har erfaring med det, hvordan skal vi så kunne støtte vores elever? Vores egen brug af sociale medier opbygger et personligt læringsnetværk, som vi kan trække på i forhold til at finde ideer, eksempler og inspiration, vi kan støtte os til i vores arbejde. Sociale medier er mit primære redskab til at fastholde mit netværk og få nye ideer fra kolleger.

Men det, der virker for den ene, gør det måske ikke for en anden. Jeg har nogle elever, der elsker Twitters simplicitet, andre, der foretrækker Facebooks mere visuelt orienterede interface, og andre igen, der bare vil videochatte.«

Tilgængelighed til sociale medier

Den spanske organisation Discapnet har i slutningen af 2010 gennemført en eva- luering af de mest anvendte sociale netværkstjenester i Spanien. Resultaterne viser, at de sociale medier mangler en del, før de er åbne for alle potentielle brugere.

SØREN AALYKKE, WEBMASTER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

D

e sociale netværkstjenester er en vigtig kommunikati- ons- og informationskanal for brugerne . Undersøgelser har vist, at næsten halvdelen anvender de sociale netværk som primær kilde til information. De bruger altså de sociale medier som kilde oftere end internetbårne nyhedstjene- FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

ster, blogs eller fora, men også oftere end traditionelle medier som aviser, fjernsyn og radio.

De sociale netværkstjenester er en vigtig del af interaktionen i samfundet for alle mennesker, og de spiller derfor en vigtig rolle i inklusionen (eller eksklusionen) af personer med funk- tionsnedsættelser. Selvom de nye medier tilbyder mange nye muligheder for personer med funktionsnedsættelser, skaber de også nye muligheder for udelukkelse fra fællesskabet for dem, der ikke kan anvende de sociale medier, eller anvende dem på samme måde som andre, fordi der er tilgængelighedsproblemer.

Et socialt netværk defineres i denne sammenhæng som en social struktur, der udgøres af mennesker eller organisationer, som er forbundet med hinanden, samt den interaktion, som udføres eller etableres af disse. På internettet kan det ske gennem blogkommentarer, afsendelse af e-mails eller deltagelse i fora.

Web 2.0 gør en større grad af interaktion mulig og fremmer udviklingen af sådanne relationer.

De sociale netværkstjenester omfatter fx LinkedIn, Flickr, MySpace, Windows Live, Twitter og Facebook. Disse tjenester har givet nye muligheder for social interaktion: venskab, kommunikation, professionelle aktiviteter, markedsføring, information, opmærksomhedsskabelse og demokratisk aktivi- tet. Udbredelsen vokser kraftigt – de seneste tal (fra juni 2011) viser at, 49,3% af Danmarks befolkning er tilmeldt Facebook (57,3% af internetbrugerne i DK). De samme tal for Spanien er hhv. 30,8 og 49,5%.

Alle med internetadgang er potentielle brugere af netværks- tjenesterne, og derfor bliver det et vigtigt ansvar for udbyderne at sikre tilgængelighed for alle – ikke blot til selve tjenesten, men også til den information som genereres ved hjælp af tjenesten.

Undersøgelse af tilgængeligheden til sociale netværkstje- nester

Discapnets evaluering er gennemført ved hjælp af en teknisk analyse og en brugerevaluering foretaget af brugere med funk- tionsnedsættelser med forskellige former for kompenserende udstyr.

De vigtigste aspekter for brugere med syns-, høre- eller motoriske funktionsnedsættelser er:

• Kan man tilmelde sig og blive bruger?

• Kan man orientere sig og navigere i strukturen?

• Har alle adgang til den samme information (fx når billeder anvendes til at viderebringe information)?

• Kan man tilpasse visningen til sine behov (fx forstørrelse, kontrast, lyd og andet)?

• Kan man anvende multimedieindhold?

• Lever indholdet op til den gældende standard (fx for PDF- dokumenter)?

Undersøgelsen viser – ikke overraskende – at de forskellige netværkstjenester har en række tekniske problemer. Ingen af dem har mere end »moderat tilgængelighed«. De fleste har

»dårlig tilgængelighed« og overholder ikke gældende webtil- gængelighedsstandarder (WCAG 2.0). Men det er påfaldende, at testbrugerne, der har problemer med henholdsvis syn, kognition, hørelse og motorik, generelt giver bedre vurderinger end den (objektive) tekniske evaluering. Dette er ikke ualmindeligt og skyldes, at de fleste brugere er vant til, at det er svært og som- metider umuligt. Derfor ved de, hvilke vanskeligheder de vil møde, og bliver ofte ved mere ihærdigt, end andre ville gøre.

Anbefalinger

På baggrund af den lave tilgængelighedsscore (»mangelfuld« eller

»meget mangelfuld«) kommer forfatterne med følgende anbefalin- ger:

• Overhold gældende programmeringsstandarder for html og CSS.

Det sikrer, at kompenserende udstyr kan fortolke indholdet kor- rekt.

• Gør formularer tilgængelige – de er brugerens redskab til kommu- nikation med udbyderen. Mange formularer giver ikke brugeren nogen angivelse af felternes indhold eller anvender captcha, som er en visuel information.

• Angiv tekstlige alternativer til billeder på webstedet. Ofte er billedets titel intetsigende (dette har ikke noget at gøre med brugernes egne billeder på fx Facebook).

• Brug overskriftsniveauer korrekt, da disse angiver tekstens struk- tur for fx skærmlæsere.

• Brug relative angivelser i stylesheets, så brugerne selv kan justere, hvordan indholdet skal præsenteres på deres skærm.

• Sørg for at angive målet, når billeder anvendes som links.

• Sørg for passende kontrast mellem indhold og baggrund.

• Undlad at anvende datatabeller, medmindre det er strengt nød- vendigt.

• Giv mulighed for at anvende alternativer til programmerede objekter fx Java.

• Gør såvel html som andre formater tilgængelige (PDF, Word, m.m.)

• Gør brug af en tilgængelig multimedieafspiller. Mange bru- gere af kompenserende programmer har store problemer med betjeningen af multimedieafspillere på websider.

Eksemplet Facebook

Facebook er uden sammenligning det mest udbredte sociale medie i Danmark. Men for personer med funktionsnedsættelser er der en række barrierer for deltagelsen i online-aktiviteterne.

SØREN AALYKKE, WEBMASTER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

De vigtigste barrierer for brugerne af Facebook er:

• Billeder uden alternativ tekst. Det kan være billeder, der anvendes som links i navigationen, men som fx hedder »47/

q1465375493_1040«. Det giver ikke nogen information om billedet, eller om hvor linket fører hen.

• Anvendelsen af captcha (et billede af et eller flere forvrængede ord, som man skal skrive i et felt) til autorisation. Captcha kan optræde ved registrering, eller når man ønsker at anvende visse funktioner. Uden alternativer til billederne af tekst får nogle brugere store problemer med at registrere sig eller udføre bestemte handlinger.

• Manglende titler på undersider. Kompenserende udstyr angiver sidens titel som hjælp i navigationen, men på Facebook står der »Facebook« i mange sektioner, og så kan man ikke skelne.

• Links med manglende alternativ tekst eller uden angivelse af mål. Samme tekst til forskellige links gør det umuligt at skelne mellem dem. Mange links åbner et nyt vindue uden at give besked om dette – og brugeren mister derfor orienteringen.

• Siderne mister funktionalitet uden JavaScript. Programmerede funktioner og indhold kan ikke genkendes af skærmlæsere.

Fx når man klikker på et link eller en knap, og der kommer et nyt vindue med valgmuligheder frem. For en seende optræder

det ved siden af det, man trykkede på – men en blind bruger har brug for information om, at dette indhold befinder sig nederst på siden, og må flytte sig for at finde det.

• Layoutet er angivet i absolutte mål, så man ikke kan tilpasse udseendet efter sine synsmæssige behov, og man kan heller ikke deaktivere skriftstørrelser og -typer, som man burde kunne.

• Manglende eller ukorrekt brug af overskriftsniveauer forhindrer navigation mellem de forskellige niveauer i det præsenterede, og lister er heller ikke angivet korrekt. Disse funktioner giver brugere af skærmlæsere et overblik over strukturen på en side og gør det enklere at navigere til det ønskede indhold.

• Formularer er ikke korrekt opbygget og mangler feltetiket- ter. Det gør det svært for brugere af kompenserende udstyr at navigere mellem felter og få information om, hvilke data der skal stå i hvilket felt. Desuden mangler der forståelige instruktioner til, hvordan man skal udfylde formularen samt ordentlige fejlmeddelelser.

• Tabeller er ikke korrekt opbygget og kan derfor ofte ikke anvendes af skærmlæserbrugere.

Europæisk internetstatistik: Internetworldstats.com/stats4.htm

Discapnet: finansieret af ONCE og Technosite – arbejder for at fremme den sociale og erhvervsmæssige integration af personer med funktions- nedsættelser.

Technosite er en organisation under Fondación ONCE – med webud-

vikling og -analyse samt konsulentvirksomhed. Der kan findes en kort engelsk udgave samt en komplet eller kortere udgave på spansk i hhv.

pdf- og Word-format. Links til undersøgelsen findes på www.hmi.dk/toh

Sociologiske perspektiver på sociale medier

De faste holdepunkter forsvinder. Men det gør behovet for dem ikke.

PETER MINDEGAARD, FORSKER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

A

t være ung og i gang med at danne en selvstæn- dig identitet indebærer, at man har brug for faste holdepunkter. Men de er ikke lette at finde, hvis man skal tro den postmodernistiske franske filosof Jean- Francois Lyotard. Ifølge ham er de store fortællinger, forstået som det kit der binder os sammen, døde. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvilke faste holdepunkter der er tilbage, og hvilke værktøjer man kan benytte sig af, når man indgår i sociale sammenhænge. I en søgen efter nye holdepunkter har mange unge kastet sig over en ny klynge redskaber: de sociale medier. Og de fungerer ikke bare som en ny og hurtig kommunikationsplatform, men som et omdrejningspunkt for identitetsdannelse.

Sociale medier og unge

For mange unge har de senere års samfundsmæssige for- andringer haft den betydning, at identitetsdannelsen i et større omfang end tidligere dels sker i de lokale institutio- nelle sammenhænge, man bevæger sig i, dels i forbindelse med brugen af sociale medier. Fx er Facebook, Twitter og YouTube for mange unge blevet steder, hvor der ikke bare udveksles informationer, men hvor man kan præsentere

sig udadtil og vise – og udvikle – sin identitet. Ifølge Lyotard er de sproglige rum, man i de moderne samfund bevæger sig i, fx de sociale medier, med til at danne ens identitet.

Et grænseoverskridende medie

På samme tid er de sociale medier på flere områder grænse- overskridende. Ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens tanker om udviklingen i moderne samfund med en adskillelse af tid og sted, kan der peges på, at det i moderne samfund er muligt at kommunikere direkte med andre mennesker på tværs af tidsmæssige og geografiske barrierer. Der sker med andre ord en udlejring af de sociale relationer. Hvor kommunikationen før var indlejret i en lokal interaktionskontekst, hvor begge parter var fysisk tilstede, bliver den nu rekonstrueret på tværs af tid og rum. Beskeder afsendes og besvares, uden at de kom- munikerende møder hinanden fysisk.

Den amerikanske mediesociolog Joshua Meyrowitz argumen- terer for, hvordan det, han kalder den opløste stedsbinding, er med til at ændre grænserne for, hvad der hører til privatsfæren, og hvad der er offentligt. For Meyrowitz betyder det, at hvor man tidligere kun havde mulighed for at skabe sig en identitet i forhold til de konkrete sociale omgivelser, man befandt sig i, har man nu mulighed for at iscenesætte sig på flere fronter.

Desuden er iscenesættelsen blevet mere transparent.

Begrænsninger

Men adgangen til at gøre brug af sociale medier er ikke, på trods af mange gode hensigter, ens for alle. Forskellige under- søgelser har vist, at personer med forskellige former for funk- tionsnedsættelser oplever forskellige barrierer for deres aktive deltagelse. Personer med motoriske funktionsnedsættelser, fx

begrænsninger for og problemer med bevægeapparatet, står således over for andre problemer end personer med kommu- nikative funktionsnedsættelser, fx begrænsninger i forhold til syns-, høre-, læse- eller talefunktionen.

Hvis alle skal have lige adgang til de sociale medier, betyder det, at det først og fremmest må kortlægges, hvilke barrierer der er for, at de sociale medier er tilgængelige for alle samfundsgrup- per. Og for det andet må disse barrierer nedbrydes ved hjælp af den selvsamme teknologi, der har skabt medierne.

Betydningen af manglende tilgængelighed

Ved ikke at give alle den samme tilgængelighed til at kunne benytte sig af sociale medier skærer man en gruppe af men- nesker fra, der ikke på samme måde som personer uden funk- tionsnedsættelser kan benytte nogle af tidens mest anvendte værktøjer i forbindelse med identitetsskabelse. Samtidig med, at man afskærer dem fra at anvende et værktøj, der er med til at vedligeholde og udbygge sociale netværk.

En manglende tilgængelighed til sociale medier må anses for at være et demokratisk problem, da en stadigt større del af den samfundsmæssige kommunikation foregår elektronisk. Og ved ikke at have samme mulighed for adgang som andre mister man muligheden for at være en del af samfundet. Men den manglende adgang udgør også et dannelsesmæssigt problem.

Ifølge Giddens er de moderne medier nemlig værktøjer, ved hjælp af hvilke mennesker konstruerer deres selvfortælling. Og derved bliver de også meddefinerende for den identitetsdannelse der sker ved en stadig selvrefleksion. En identitetsdannelse som nogle derfor er afskåret fra at deltage i.

Mulighedernes land

Den interaktive netportal Second Life er andet og mere end underholdning og kuriøse outfits. I en vir- tuel verden, hvor man kan det hele og selv bestemmer sit udseende, kan handicappede leve et andet liv. Men den parallelle verden er også ideel til kurser, møder og undervisning, mener talepædagog og master i ikt og læring Ragnhild Engen.

Ragnhild Engens avatar i Second Life byder velkommen på sit kontor.

PERNILLE BONNE RASMUSSEN, WEBREDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

A

llerede interviewforberedelsen var usædvanlig: »Opret en brugerprofil i Second Life og lav din egen avatar.

Så kan jeg møde dig der og guide dig hen til mit hus, hvor vi kan tale sammen«, sagde talepædagog og master i ikt og læring Ragnhild Engen, da vi lavede aftalen.

Da jeg ringer op via Skype, så Ragnhild Engen derfra kan hjælpe mig med indstillingerne i Second Life, svarer hun med

det samme via sin iPhone, hvor hun har installeret en Skype- app, så hun kan sidde ansigt-til-ansigt med den, hun taler med.

Hun har faktisk lige afsluttet en undervisningssession, der er foregået over Skype.

»Jeg har ikke prøvet at undervise via Skype før, men det gik faktisk rigtig godt«, smiler Ragnhild Engen over videosamtalen og forklarer, at hun ved at bruge Skype til undervisning kan

tilbyde flere reelle undervisningstimer, fordi hun ikke skal bruge tid på transport.

For Ragnhild Engen er det en selvfølge at tage internettet og de mange nye teknologiske muligheder i brug.

At mødes uden at mødes

Second Life har eksisteret siden 2003, og selv om relativt få danskere har taget den virtuelle verden – som er gratis at be-

søge, men hvor man for Linden-dollars kan bygge og bo – til sig, ser blandt andre Ragnhild Engen store muligheder i denne online-parallelverden.

»Second Life kan bruges af handicappede på flere måder.

Fx kan undervisning, som det forløb jeg lige har haft på Skype, med fordel foregå herinde«, forklarer hun, da vores avatarer har sat sig til rette over for hinanden i kurvestolene i hendes hus i Second Life.

På væggen i sit hus i Second Life har Ragnhild Engen en browser. Her besøger hun Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside.

Hjælpemiddelinstituttets udsendte i Second Life interviewer Ragnhild Engen.

En avatar er en figur, man som bruger opretter til at repræ- sentere sig i Second Life. Avatarer kan være dyrefigurer eller menneskelignende, og som bruger vælger man selv sin stil:

frisure, hårfarve, påklædning, tyk, tynd, stor eller lille – og om man er handicappet eller ej.

Ragnhild Engens hus er indrettet som et stort mødelokale.

Et ovalt mødebord fylder midten af rummet, og på væggene hænger Smartboards, man kan benytte til fx at besøge sider på internettet uden at forlade Second Life, et whiteboard til at skrive på og en digital opslagstavle, hvor besøgende kan finde nyttige informationer. Sidstnævnte er praktisk, når man som jeg er nybegynder i forhold til avatarer og Second Life.

Huset bruger Ragnhild Engen til at holde møder med kolleger placeret rundt om i landet, fx har hun præsenteret sin erfa-gruppe for konceptet, så de på sigt måske slipper for tidskrævende transport for at kunne sidde sammen.

Ragnhild Engen vil gerne introducere flere af sine brugere på Center for Rehabilitering og Specialundervisning i Region Syddanmark for Second Life.

Helt sig selv, forklædt som en anden

»Ud over, at det er smart at mødes her til undervisning, får handicappede også nogle helt andre muligheder, end de har i den virkelige verden«, fortæller Ragnhild Engen.

Her kan de leve et liv uden handicap. Her kan de møde andre mennesker uden først at skulle løbe ind i alle de fordomme, der følger med et handicap.

Mens vi taler, kigger en herre forbi. Han kunne gennem den åbne dør høre, at vi talte dansk, og ville bare hilse på. Da han hører, at en af os er ny i Second Life, fortæller han, hvordan vi kan ’lukke’ samtalen, så andre ikke hører, hvad vi siger. Han siger høfligt farvel og går igen.

Det viser sig, at vores gæst lider af afasi. For seks år siden fik han en blodprop i hjernen og mistede førligheden. Ragnhild Engen har lært ham at kende igennem Inge Qunhua, som er designer og ejer øen Danish Visions og det hus, vi befinder os i. Inge Qunhua har studeret sammen med Ragnhild Engen på masteruddannelsen i ikt og læring.

Inge Knudsen, eller Inge Qunhua som hun hedder i Se- cond Life, slutter sig for en stund til vores samtale. Hun har egentlig travlt, men taler alligevel i lind strøm om, hvorfor hun er begejstret for Second Life, som hun kalder »en genial læringsplatform«.

»Skæve eksistenser får deres liv tilbage. Her kan de stå på rulleskøjter, køre bil, skabe sig et socialt netværk, date, opdage ny musik, sejle, quizze… De lærer på tværs«, siger hun entusiastisk.

Mulighedernes land

Da Inge Qunhua har forladt samtalen, viser Ragnhild Engen rundt. Hun guider mig ind i huset ved siden af sit eget, der rummer en sprogskole, og hun instruerer mig i at flyve, så vi hurtigere kan komme rundt på øen.

Besøget slutter med en tur i det Sixtinske Kapel, som vi teleporterer os hen til i løbet af få sekunder.

Det er bygget af en garvet Second Life-bruger, komplet med farverige gengivelser af Michelangelos fresker.

Mere når vi desværre ikke under mit besøg i Second Life denne dag – men mit hoved er også fyldt op med informatio- ner og nye indtryk efter to timers hæsblæsende introduktion og nye indtryk.

Den kinesiske mur, Australien og den amerikanske ø for krigsveteraner, der drives af en kvinde med sclerose, må vente til en anden dag.

I Second Life findes såmænd også denne model af den fiktive by Korsbæk, som de fleste kender fra Matador.

Social på nettet på egne præmisser

Skal mennesker med funktionshæmning ikke have adgang til de samme teknologiske kommunikationsmuligheder som alle andre? En mor til teenager med udviklingshæmning fortæller om vigtigheden af at have adgang til sociale netværksværk- tøjer.

FOTO: PRIVAT

S

om mor til Tobias, en skøn udviklingshæmmet dreng på 13 år, har en af mine bekymringer været, hvordan jeg kunne støtte vores dreng i at få opfyldt sine behov for ligeværdige sociale relationer. Min største frygt har været tanken om ensomhed, og hvad det kan føre med sig, når voksenlivet indtræder. Det har ligget mig meget på sinde at give Tobias et godt fundament, så han er rustet til et socialt voksenliv med venner og bekendte. Det har dog ikke været så let, da kamme- raterne fra skole, aflastningstilbud med mere ikke bor rundt om hjørnet. Samtidig er det et faktum, at funktionsnedsættelserne i sig selv og geografiske forhold kræver ressourcer og planlægning, hvis man fx vil lave en aftale om at overnatte hos hinanden.

En dreng som Tobias har ganske enkelt færre gode venner.

Han har svært ved selv at finde frem til nye bekendtskaber, og der er også udfordringer forbundet med det at vedligeholde venskabet. Så trods anstrengelserne kan jeg konstatere, at det har haltet lidt i forhold til udvikling af sociale kompetencer hos Tobias.

Visuelt baseret fjernkommunikation

For to år siden fik jeg via mit arbejde kendskab til en simplificeret form for Skype, som Tobias fik lov til at prøve. På daværende tidspunkt var Tobias ikke særlig computerinteresseret. Jeg hå- bede, at det ville vende, hvis han kunne se et formål med at bruge Skype. Jeg skrev rundt til familie og venner, og mange var parat til at tale med Tobias, når han ringede op. Vi fik et webkamera og sikrede os, at kontaktpersonerne også havde det. Det blev en kæmpesucces, for pludselig kunne Tobias selvstændigt og helt uafhængigt af os få kontakt til andre – og det kunne ske lige så ofte, han lystede. I dag har Tobias også fået skolekammerater på sin simplificerede Skype, og de kan Skype sammen i timevis. De ser film hver for sig, men sender kommentarer om filmen til hinanden, de finder musik og film til hinanden på YouTube, spiller guitar og er i bund og grund sammen uden fysisk at være i samme rum. Det har haft en meget positiv effekt på Tobias’ udvikling. Hvor det før var sådan, at andre skulle styre samtalen, og Tobias svarede med et ja eller nej, tager han nu lige så ofte selv styringen, og han har fået en vidunderlig, udviklende nysgerrighed på andres gøren og laden, som han spørger ind til. Det har også været med til at udvide hans ordforråd, ordforståelse og forståelsen for sætningsdannelser samt lært ham lidt pli og etik i forhold til, hvordan man gebærder sig i cyberspace.

Det at være sammen på denne måde er ikke en fuldgyldig erstatning for det fysiske samvær. Det er derimod et helt enormt godt, effektivt og udviklende supplement, og jeg glæder mig over, at vi som familie også har denne mulighed for kontakt til Tobias, når han en dag flytter hjemmefra.

DORTHE SØRENSEN, MOR TIL TOBIAS OG PÆDAGOG VED KOMMUNIKATIONSCENTRET, HILLERØD

Billed- og skriftbaseret kommunikation

Tobias er nu også blevet introduceret til internetværktøjet Herbor, der indeholder et simplificeret mailprogram, en bil- ledudvekslingsplatform, kalenderfunktion og meget mere. Den største fordel ved Herbor er, at alt, der er skrevet, kan læses op.

Man kan lave forhåndsudfyldte mails med indhold som »hvor- dan går det«, »skal vi lege sammen«, »har du lyst til at besøge mig« og fødselsdagshilsner, som Tobias med få klik kan sende af sted. Tobias har også fået smag for kalenderfunktionen, da han her kan få læst sine aftaler op. Fx kan jeg gøre hans hverdag forudsigelig ved at beskrive, hvad der skal ske hos lægen og andre steder. Disse beskrivelser kan Tobias så efterfølgende få læst op i sin kalender. I Herbor findes også funktionen Skrive- venner, som man kan bruge til at finde pennevenner online, men denne mulighed har vi endnu til gode at tage helt i brug.

I Herbor kan man oprette fotoalbums med tekst og tale, og Tobias har selv bestemt, hvilke billeder der lægges ind, han har inviteret andre til at se sin ’hjemmeside’, og folk har skrevet tilbage til ham både på mail og i den gæstebog, der også er en del af værktøjet.

Dette er Tobias’ ’Facebook’, og som mor er jeg meget tilfreds med, at han har disse funktionaliteter til rådighed i et beskyt- tet forum, som ikke er offentligt, og hvor Tobias er i kontrol.

Det tegner rigtig godt med interessen for Herbor. Tobias har allerede sendt mails af sted, som han selv har forfattet indholdet af, og han har virkelig fundet motivationen for at anvende skriftsproget. Jeg håber, at det kan bidrage til bedre læse- og skrivekundskaber i fremtiden.

Jeg er overbevist om, at Tobias med disse internetbaserede kommunikationsmuligheder kombineret med det, vi gør i forvejen, får et socialt fundament, der gør, at ensomhed ikke bliver et tema i hans verden.

Viden om muligheder skal udbredes

Som mor er jeg fuld af begejstring over de mennesker, der udvikler programmer ud fra pædagogiske overvejelser om, hvordan Tobias og den målgruppe, han er del af, kan være med på beatet – i samme selvstændige grad som vi andre – og over, at disse programmer rammer og fungerer for så mange som muligt.

Jeg håber, at det pædagogiske fagpersonale rundt om i landet får viden om disse fantastiske muligheder, så man kan følge med i, hvilke udviklingsbaner, der er til rådighed for de mennesker, man arbejder med og for. Det er muligheder, der kræver hjælp til opsætning og andre tekniske problemstillinger, men teknologien er kommet for at blive, og jeg er sikker på, at udviklingen vil fortsætte i fremtiden.

Farvel til Hjælpemiddelinstituttets tidsskrifter

Det nummer af Teknologi & handicap, du sidder med i hånden, er det sidste i en lang række magasiner, Hjælpemiddelinstituttet har udgivet gennem årene.

»teknologi & handicap

September 2011

Ny teknologi

Øgede borgerforventninger Stramme budgetter

»teknologi & handicap 1/08

»Politik

»Praksis

»Perspektiv

Fokus på hjælpemiddelformidlingen i Danmark

Nyt tidsskrift

»teknologi & handicap

marts 2008

blad_01_C.indd 1 15-02-2008 12:49:08

»teknologi & handicap 2/08

Bilområdet under forandring

»teknologi & handicap

JUNI 2008

»Nye regler på vej

»Fremtidens teknologi

»Utryg kørsel

blad_02_E.indd 1 29-05-2008 12:52:40

LOUISE ANDREASEN, FREELANCEJOURNALIST

Hjælpemiddelinstituttets tidsskrifter gennem årene:

1988-1994: Via DATCH

Via DATCH fokuserede på informations- og kommunikati- onsteknologi.

»Via DATCH er således betegnelse for vejledning, og navnet skulle derved gerne give associationer til informationsstrømme, der kan ledes i to retninger, fra Hjælpemiddelinstituttet til fag- personer, forhandlere og brugere, og fra disse grupper tilbage til Hjælpemiddelinstituttet til gavn og nytte for alle parter,« skrev redaktør Maiken Hansen dengang i Via DATCH.

1992-2003: Viadukt

I november 1992 blev et nyt tidsskrift med navnet Viadukt skabt på Hjælpemiddelinstituttet. Navnet spillede naturligvis på relationen til Via DATCH. Viadukt rettede sig mod det so- ciale område med fokus på hjælpemidler til almindelig daglig livsførelse.

1994-2008: HIT – teknologi til undervisning og kommuni- kation

»Fremtidens teknologiske blad fra Hjælpemiddelinstituttet kommer til at hedde HIT – Teknologi til undervisning og kom- munikation. Vi ønsker med vores nye blad ikke kun at infor- mere om nyheder og inspirere til udvikling af nye metoder til undervisning og rehabilitering. Vi ønsker også at påvirke den informationsteknologiske udvikling, så vi kan komme nærmere et samfund med størst mulig tilgængelighed for alle, hvor teknologien sættes i de svages tjeneste og ikke medvirker til at skabe nye barrierer for integration,« skrev redaktør Marianne Henriksen i det sidste nummer af Via DATCH i 1994.

Farvel til Hjælpemiddelinstituttets tidsskrifter

Bladets navn affødtes af et ønske om, at det skulle spille mere direkte sammen med HITmesse, et allerede dengang meget succesfuldt initiativ i forhold til den samme målgruppe.

2003-2008: Hjælpemidlet

»Viadukt skal nu hedde noget, som mere direkte afspejler dets væsen og arv, og hvad det handler om,« skrev redaktør Trine Bjerre Mikkelsen i det første nummer af Hjælpemidlet, som udkom i 2003 og blev udsendt gratis til 7.000 relevante institutioner i Danmark.

2008-2011: »teknologi & handicap

Et samlet magasin, der kombinerer det teknologiske område og det klassiske hjælpemiddelområde, som tidligere blev behandlet i hvert sit magasin.

»Med 'Teknologi & Handicap' ønsker vi på Hjælpemiddel- instituttet at formidle viden om hjælpemidler til interessenter og aktører på hjælpemiddelområdet i et helhedsperspektiv. Vi vil derfor fortælle historier om mennesker og hjælpemidler, viderebringe erfaringer og beskæftige os med kvalitet i forhold til lovgivning, struktur og praksis.« Sådan lød introduktionen i det første nummer af »teknologi & Handicap fra marts 2008.

Det er ikke helt slut med de fysiske udgivelser fra Hjælpemiddelinstituttet.

Således vil der fortsat i forbindelse med specielle begivenheder, fx HITmesse, et par gange om året blive udgivet magasiner, der bl.a. vil blive uddelt til de mange deltagere på Hjælpemiddelinstituttets kurser og konferencer.

Artiklen blev bragt første gang i Hjælpemiddelinstituttets jubilæumsskrift i 2010.

Inspirerende europæisk hjælpemiddelkonference

Hvert andet år afholdes den europæiske hjælpemiddelkonference af organisationen

»the Association for the Advancement of Assistive Technology in Europe«. I år blev AAATE-konferencen afholdt i Maastricht, og den var efter forfatternes mening en af de bedste hjælpemiddelkonferencer, der nogensinde har været afholdt.

ÅSE BRANDT, SENIORFORSKER, OG LILLY JENSEN, KONSULENT, FORSKNING OG UDVIKLING, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

D

et interessante ved AAATE-konferencen var, at indlæg- gene i høj grad forholdt sig til hjælpemiddelområdet i praksis – både aktuelt og i fremtiden. Desuden var kvaliteten af indlæggene generelt rigtig god, det vil sige, at baggrunden for oplæggene var velfunderede undersøgelser, og at den mundtlige fremlægning var til at forstå. Det er svært at vælge, hvad der skal præsenteres her, da der var over 200 oplæg, men set fra vores perspektiv er der især tre trends, som er værd at lægge mærke til.

Nye højteknologiske muligheder

På AAATE-konferencen er der tradition for, at nye, højteknologi- ske hjælpemidler og tilgængelighedstiltag præsenteres, men i år virkede det som om, mulighederne er tættere på virkeligheden og mere relevante for brugerne end tidligere.

Et eksempel var præsentationen af en lovende ny mulighed for tilgængelighed til elektroniske medier baseret på Cloud computing, det vil sige levering af software, service og tjene- steydelser via internettet. Cloud computing kendes fx fra gmail og hotmail, hvor applikationen ikke installeres på computeren, men ligger i ’skyen’. For at udnytte cloud-teknologiens mulig-

heder er der iværksat et enormt, internationalt projekt, som har til formål at udvikle tilgængelighed til elektroniske medier, fx computere, mobiltelefoner, betalingsautomater etc. Projektets mål er sikre tilgængelighed for alle, ved at brugerens foretrukne brugergrænseflade automatisk vil stå klar for brugeren. Hvis man fx har behov for at få læst tekster op eller at få tekst præ- senteret med store typer, når man skal hæve penge, sker det automatisk lige så snart betalingsautomaten har identificeret brugeren. Projektet hedder Cloud4all – hvornår intentionerne bliver virkelighed, vides ikke, det er stadig i startfasen, men når det sker, vil mulighederne for social inklusion for personer med funktionsnedsættelser helt klart øges.

Nyttige robotter i almen handel er tættere på end nogen- sinde. Fx blev personlige robotter udstillet og demonstreret.

Disse personlige robotter er bygget, så de kan bruges til mange aktiviteter i hverdagen, fx personlig pleje, køkkenarbejde, spisning, fritidsaktiviteter, erhverv etc. Eksempler på andre former for robotter under udvikling er robotter, der kan støtte børn med autisme i at udvikle deres kommunikative og sociale kompetencer, og en robot til fysisk handicappede børn, der ved hjælp af stemmestyring sætter dem i stand til at lege med

Inspirerende europæisk hjælpemiddelkonference

FOTOS: KLAUS LASVILL-MORTENSEN Lego og lignende. Robotter til voksne og ældre faldt ligeledes

i to grupper: Den ene gruppe robotter giver støtte til personer med kognitive funktionsnedsættelser, hvor robotten fx giver verbal støtte til personens udførelse af daglige aktiviteter, og den anden gruppe robotter udfører funktioner, som personer

med fysisk funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Men i de fleste tilfælde er der dog et stykke vej, inden robotterne kan fungere i den virkelige verden. Panasonic har udviklet en robotseng, der kan gøre borgere med behov for hjælp til forflytning selvhjulpne – en virkelig interessant idé. Desværre

Der er et stykke vej endnu, inden de fleste robotter for alvor kan fungere i hverdagen, men potentialet bliver mere og mere åbenlyst.

passer robotsengen bedre til japanere end europæere, da den ikke kan bruges til personer, der vejer over 85 kg eller er højere end 170 cm.

Teknologi til elektronisk indsamling af personlige data – mo- nitorering – er under hastig udvikling – fortrinsvis som telecare til borgere, der er i en eller anden form for fare, fx for at falde, eller som har en sygdom, der ville kræve hospitalsindlæggelse, hvis personen ikke kunne følges i sit hjem. Fx kan en persons normale færden i boligen registreres, og hvis dataindsamlingen viser afvigelser, kan personen kontaktes for at sikre, at alt er normalt. Men teknologien kan også anvendes som en objektiv dataindsamlingsmetode i forskning- eller udviklingsprojekter fx registrering af folks bevægemønstre i hjemmet eller indsamling af puls, blodtryk, hudfugtighed etc. Disse data giver en række parametre, som forskerne ikke tidligere har kunnet indhente og tolke på. Så disse datas relation til personens daglige gøremål og velbefindende skal først til at undersøges.

Hjælpemiddelformidling

En anden trend var fokus på hjælpemiddelformidling. Hvor der tidligere især har været fokus på produkter, er man nu i højere grad opmærksom på, at brugernes nytte af hjælpemidlerne i høj grad hænger sammen med hjælpemiddelformidlingsproces- sen. Der var flere, der havde undersøgt, hvad der rent faktisk foregår i hjælpemiddelformidlingsprocessen, hvilket indtil nu stort set har været et black-box-fænomen. Andre havde udarbejdet deciderede guidelines til eller protokoller for, hvad der bør ske i processen. Et studie kunne dokumentere, at er-

goterapeuter på et hospital ikke vidste, hvilke trin hjælpemid- delformidlingsprocessen skulle rumme, da dette ikke indgik i deres uddannelse – en situation der formentlig ikke er ulig den danske. Men der findes kun sporadisk viden om, hvilken betydning de enkelte elementer i hjælpemiddelformidlingen har. Derfor er et stort nordamerikansk projekt netop gået i gang med at indsamle data om dette. Resultatet vil blive evi- densbaserede kvalitetsindikatorer for hjælpemiddelformidling i forskellige sektorer, fx arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og det sociale system. Betydningen af effektive hjælpemiddel- formidlingsmodeller blev understreget som helt afgørende i et indlæg fra EU-Kommissionen. Her blev det også understreget, at kompetencen hos dem, der træffer afgørelser om valg og bevilling af hjælpemidler, er af stor betydning.

Evidens

På konferencen var der forskellige hovedtalere. Et gennemgående emne var, at det er på tide, at hjælpemiddelområdet kommer i gang med at dokumentere effekter af hjælpemidler, så området bliver synligt blandt de mange andre indsatser for personer med funktionsnedsættelser. En taler sammenlignede området med medicinalområdet: På trods af, at der findes mange flere hjælpemidler end typer af medicin, er det slående, at der kun findes sparsom evidens på hjælpemiddelområdet i modsætning til medicinalområdet, hvor der findes effektundersøgelser for alt. Det blev understreget, at det er vigtigt ikke bare at fokusere på udgifter til hjælpemidler, men også på udbyttet. Både for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

Debat om

registreringsafgiftsloven

Registreringsafgiftsloven står i vejen for udbredelsen af innovative og billige handicapløsninger til kørestolsbrugere baseret på mindre og mere miljøvenlige biler, lyder kritikken fra Claus Dahl Pedersen, indehaver af Dahl Engineering. Jurist Pauli Bording fra bil.hmi.dk, Katja Lykke Bræmer, sagsbehandlende ergoterapeut, Rudersdal Kommune, og Ida Merete Hoppe, udførende ergotera- peut, Næstved Kommune, anser ikke den nuværende lovgivning for at være problematisk.

TORSTEN BREUERBACH LARSEN, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

C

laus Dahl Pedersen, indehaver af Dahl Engineering, der laver specialindretninger til handicapbiler, udsendte i september en pressemeddelelse, der sætter spørgsmåls-

tegn ved det forhold, at udelukkende store busser bevilges som afgiftsfrie handicapbiler til kørestolsbrugere.

FOTOS: KLAUS LASVILL-MORTENSEN

Lille bil, stor besparelse

I pressemeddelelsen giver Claus Dahl Pedersen udtryk for, at registreringsafgiftsloven står i vejen for kommunal fleksibilitet ved bevilling af handicapbiler. Fx mener Claus Dahl Pedersen, at en midaldrende kørestolsbruger uden hjemmeboende børn sjældent har behov for en stor bus til at dække sit behov. Han

peger på vores nabolande, hvor man ofte anvender mindre biler til kørestolsbrugere og pointerer, at denne fremgangsmåde er billigere, både når det drejer sig om anskaffelse og forbrug. Claus Dahl Pedersen har regnet sig frem til, at der ville kunne spares Hvor stor skal bilen være, før en kørestolsbruger kan have gavn af den? Det hersker der uenighed om.

Der bevilges mange almindelige personbiler som handicapbiler. Bevillinger af handicapbiler fordeler sig med 40% på personbiler og 60%

på minibusser.

Det er kun minibusser, der er fritaget for

registreringsafgift. SKAT stiller dels krav om en bevilling efter servicelovens § 114 fra kommu- nen, dels om at borgeren anvender kørestol.

Personbiler købes med almindelig registre- ringsafgift pålagt. Personbiler vælges til borg-

ere, der ikke sidder i kørestol eller som sidder i kørestol og kan forflytte sig fra kørestolen til fører- eller passagersædet og selv få køresto- len med i bilen på en forsvarlig måde.

30-50% på anskaffelsesprisen, og at udgifterne til brændstof ville kunne halveres, hvis ikke registreringsafgiften stod i vejen.

Dahl Engineering har udviklet en løsning, hvor kørestols- brugere kan køre ind i en mindre bil via en folderampe fastgjort til kofangeren. Løsningen er blevet godkendt af TÜV, og der er allerede blevet solgt over 100 af den slags biler rundt om i Europa. Men Claus Dahl Pedersen synes, det er problematisk, at denne biltype i Danmark ender med at koste det samme som en bus til ti personer pga. registreringsafgiften.

»I betragtning af, at alle politikere for tiden understreger, at velfærdssamfundet er under et enormt pres, og at man derfor har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen, er det mig en gåde, hvorfor et afgiftssystem, som fremmer et meningsløst offentligt overforbrug, får lov til at fortsætte. Især når man tænker på, at såvel kommunerne som kørestolsbrugere i nogle tilfælde kan spare ret mange penge. Vel at mærke uden det vil betyde en forringelse af de handicappedes vilkår,« siger Claus Dahl Pedersen.

Praksis: Busser giver mening

Katja Lykke Bræmer fra Rudersdal Kommune og Ida Merete Hoppe fra Næstved Kommune arbejder begge med handicap- bilområdet og forholder sig derfor dagligt til lovgivningen på området.

»Vi bevilger massevis af små biler, men det er rigtigt nok, at når vi kigger efter billigst egnede til kørestolsbrugere, så ser vi på, hvad der er nedstolede biler – det vil sige biler, der kan være ni personer i. Og der er det altså kun kassevogne og busser, der kan blive afgiftsfritaget,« siger Katja Lykke Bræmer og fortsætter:

»Der er selvfølgelig borgere, der efterspørger billøsninger i grænseområdet, men de vælger ofte selv at anskaffe sig de dyre biler i 4-500.000 kroners-klassen, mens andre efterspørger biler i mellemklassen. Men det er ikke altid helt simpelt at vurdere. Fx har vi tidligere oplevet, at Kia Carnival blev vurderet som ned- stolet og registreringsafgiftsfri i Jylland, men ikke på Sjælland.«

Hun suppleres af Ida Merete Hoppe, der fortæller, at der er en tendens til, at der er kommet flere nedstolede busser, fordi kravene til gangdistance er nede på 50 meter. Det betyder, at

flere af de borgere, der tidligere naturligt ville få bevilget en lille bil, får afslag.

»Citroen Jumpy er den mindste bus, der kan godkendes, men den fås ikke med automatgear, og derfor bruges den ikke så meget,« siger hun.

Tror ikke på lovændring

Katja Lykke Bræmer tror ikke på, at der er udsigt til, at lovgiv- ningen på området ændres.

»Hvis der skal blødes op på området, så er det lovgivernes opgave. Men umiddelbart tror jeg ikke, at der er en opblødning på vej, da der jo lige er kommet nye regler på bilområdet, og denne problematik har slet ikke været diskuteret i den forbin- delse,« siger Katja Lykke Bræmer, som heller ikke er overbevist om, at potentialet i at bevilge mindre biler er så stort, som Claus Dahl Pedersen postulerer.

»De fleste kørestolsbrugere er rigtig godt hjulpet med en kassebil i fuld højde, hvor de kan køre ind, mens det måske ikke er helt så vigtigt for brugere af trehjulede elscootere.«

Også Ida Merete Hoppe mener, at der er praktiske årsager til, at busser er at foretrække.

»Der er mange kørestolsbrugere, som skal have hjælpemidler med. Derfor er det kun busser, der brugbare for dem,« siger hun.

Jurist: Fokus er på brugeren

Pauli Bording, konsulent i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kom- mune, og jurist på bil.hmi.dk er overrasket over, at Claus Dahls fokus er på miljø og pris frem for på brugeren.

»Der er ikke praksis for at se specielt på miljøforhold og driftsøkonomi. Fokus ligger på brugeren af bilen. Vi lægger såmænd heller ikke særligt vægt på sikkerheden, for vores hold- ning er, at det er varetaget med kravene fra Trafikstyrelsen og de almindelige sikkerhedsforskrifter, der er pålagt motorkøretøjer,«

siger Pauli Bording, som vurderer, at markedet for minibusser vil være til stede, så længe der ikke er andre løsninger til køre- stolsbrugere, der kan anskaffes til en rimelig udgift.

Så kan de lære det!

Anmeldelse af bogen »Hjelpemidler og tilrettelegging for deltakelse – et kunnskapsbasert grunnlag.«

LILLY JENSEN, KONSULENT, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

D

et er længe siden, at jeg har læst en fagbog med så stor fornøjelse, men det er også sjældent, at der havner en bog på mit bord, som falder inden for mit kernearbejds- område: Hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse.

Handler ikke om hjælpemidler som sådan

Alligevel pointeres det tydeligt i bogen, at den ikke handler om hjælpemidler som sådan, men i stedet så vidensbaseret som muligt vil afdække grundlaget for brugen af hjælpemidler inden for handicapområdet. Og så bliver det rigtigt interessant, for allerede i forordet konstateres det, at hjælpemidler ikke kan ses isoleret, men hænger sammen med fx tilgængelighed, oplæring af pårørende og hjælpere, forenkling eller ændring af aktivitetsudførelse etc.

Bogens ti kapitler gennemgår herefter hjælpemiddela- spektet med udgangspunkt i basiselementer for formidling af hjælpemidler: faglige tilgange, begrebet funktionsnedsættelse, deltagelsesaspekter, modeller for brug af hjælpemidler og tilgængelighed, brugeren, aktiviteter, omgivelser, lærings- og opgaveorientering samt udfordringerne i forhold til at udvikle viden og evidens inden for hjælpemiddelformidlingen.

Forfatteren skriver i forordet, at bogens mål er at flytte hjælpemiddelformidlingens tyngdepunkt fra ensidighed til sammensatte relationer. Han nævner fx, at i stedet for at se på den enkelte persons funktionsnedsættelse, bør man foku- sere på relationen mellem person og omgivelser. I stedet for fokus på personens evne til at fungere socialt skal samspillet

mellem personen og vedkommendes omgivelser sættes i per- spektiv. Hjælpemidler skal ikke ensidigt anskues som del af en rehabiliteringsproces, men betragtes som en naturlig del af hverdagslivet og deltagelsesaspektet som ethvert andet objekt, vi bruger i hverdagen.

En stille strøm af aha-oplevelser

Bogen underbygger disse pointer fint, og en stille strøm af aha- oplevelser opstår under læsningen af de velskrevne kapitler.

Aktivitetsanalyser, modeller, holdninger til funktionsnedsættelse og faglige tilgange etc. bliver sat i relation til hjælpemiddelfor- midling med – fornemmer læseren – personligt engagement, fordybelse og faglig indsigt. Indholdet i nogle af de teoretiske kapitler uddybes ved brug af cases, hvor personens situation beskrives ud fra forskellige teorier, værditilgange eller faglige me- toder. Det er pædagogisk forbilledligt og gør teksten let at læse.

En lille undren

Jeg har en lille undren, som måske kan tilskrives en af mine

’hjælpemiddel-kæpheste’: Hvordan kan det være, at der hverken under modeller inden for hjælpemiddelområdet eller under ka- pitlet om aktøren, som brugeren omtales i bogen, ikke er nævnt noget om, at hjælpemidler i brugernes perspektiv er redskaber til at opnå kontrol til frit at kunne forfølge sine personlige mål?

Jeg anbefaler denne bog til alle, der beskæftiger sig med hjælpemidler på den ene eller anden måde. Forfatteren har undervisningserfaring, og jeg kan kun sige, at nu kan de lære det: Brug af hjælpemidler skal ses i et deltagelsesperspektiv, og det indebærer et alsidigt fagligt udgangspunkt.

Nils Erik Ness. Hjelpemidler og tilrettelegging for deltagelse. Et kunnskapsbasert grunnlag. Tapir Akademisk Forlag, Trondheim 2011.

!

Bog sætter fokus på forstå­

elsen af handicapområdet

I en ny bog netop udgivet af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri sætter forfatterne fokus på de tendenser og perspektiver, der netop nu er med til at ændre den måde, handicapområdet skal forstås på.

PETER MINDEGAARD, FORSKER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

B

ogen består af 14 artikler, der er organiseret i forhold til to overordnede tematikker. Den ene tematik er de nybrud, der sker inden for de offentlige myndigheders verden, primært ud fra et innovationsperspektiv, og den anden er de handicaporganisatoriske perspektiver, både nationalt og internationalt.

Med en så bred tilgang til feltet kunne man frygte, at det ville være svært for læseren at finde den røde tråd. I bogens første del føres læseren gennem artikler, som omhandler innovation, digital velfærd, handicap og erhverv samt forholdet mellem viden og virkelighed. I bogens anden del er der interviews med fokus på fremtidens handicaporganisationer, samtaler om den danske handicapbevægelse og en afsluttende artikel om iden- titetspolitik, hvor forholdet mellem henholdsvis den sociale model og den biologiske borger er rammen for en diskussion, der er foregået i længere tid i Storbritannien. En diskussion der også er relevant i en dansk kontekst.

Fra det lokale til det globale

At bogen således går fra at fokusere på mere lokale projekter og problematikker til at have et internationalt udsyn er en stor styrke. Forfatterne viser, at handicapområdet i sin grundform er det samme overalt, på trods af at man i forskellige lande og kulturer har forskellige forudsætninger for at implementere en handicappolitik. I den forbindelse forekommer det logisk, at også artikel 8 i FN´s handicapkonvention, om rettigheder for personer med handicap, sættes under lup.

Bogen er, da de enkelte artikler både kan læses selvstændigt og som en helhed, anbefalelsesværdig. Både for den, der søger viden om enkelte områder på et område i vækst, og for den, der ønsker at danne sig et overblik over hele handicapområdet.

Det kan være fagpersoner med tilknytning til området, stude- rende eller privatpersoner med interesse for handicapområdets udvikling.

Handicap>>perspektiv – viden fremadrettet, Morten Kurth og Bjarne Bjelke Jensen. Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 2011.

– Årets HITmesse­produkt 2011

BarRefresh er et teknologisk hjælpemiddel, der i form af smartphone-applikation, pc-program, personlige lister og 2D-koder kan hjælpe personer med et kognitivt handicap til at holde styr på og gennemføre dagligdagens opgaver.

CHRISTINE SVART, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

B

rugeren beskriver trin for trin sine dagligdagsopgaver i et pc-program, der omdanner teksten til personlige 2D-koder. Koderne kan printes ud og opsættes relevante steder i boligen. På sin smartphone får brugeren en liste over dagens gøremål og kan for hver aktivitet scanne den tilknyttede 2D-kode med BarRefresh-app’en på telefonen og derved få en vejledning frem på telefonen.

21. september blev BarRefresh kåret som Årets HITmesse- produkt 2011. 16 produkter var indstillet, og dommernes begrundelse for valget lød bl.a.:

»BarRefresh er et hjælpemiddel som alle kan bruge – både brugere og eventuelle hjælpere. Etikken er i orden, idet brugerne kan have deres helt personlige 2D-koder, og der samtidig kan være 2D-koder, alle kan benytte, så man kan bevare et privatliv.

Hjælpemidlet er en almindelig smartphone, så selvom man har ganske særlige behov, bevarer man normaliteten fremfor at skulle benytte et særligt hjælpemiddel. BarRefresh kan hjælpe på alle funktionsniveauer og benyttes af mennesker med ADHD, med kognitive udfordringer, med demens, med senhjerneskade og af personalegrupper. Det har mange udvidelsesmuligheder, og det er let at justere hjælpen«.

BarRefresh er udviklet af Curaga ApS i samarbejde med Alzhei- merforeningen. Curaga ApS består af it-ingeniørerne Jakob Klein Petersen, Niki Nielsen og Lasse Emil Hildebrandt. BarRefresh er

deres afgangsprojekt fra Syddansk Universitet i januar 2011. Læs mere på www.curaga.dk

FOTO: CURAGA

– Årets HITmesse­produkt 2011 Iværksættere med succes

Nyuddannede it-ingeniører løber med prisen for Årets HITmesse- produkt 2011 for deres afgangsprojekt.

CHRISTINE SVART, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

I

september deltog it-ingeniørerne Jakob Klein Petersen og Niki Nielsen for første gang på HITmesse som udstillere med deres nyetablerede virksomhed, Curaga ApS. Med sig havde de deres afgangsprojekt fra Syddansk Universitet, et hjælpemid- del til kognitiv støtte og træning, som de har videreudviklet til det kommercielle marked. BarRefresh, som produktet hedder, blev kåret til Årets HITmesse-produkt, og den positive respons har givet de unge iværksættere ekstra vind i sejlene.

Interaktiv kognitiv træning

Jakob Klein Petersen fortæller, at BarRefresh er udviklet i sam- arbejde med Alzheimerforeningen, og at brugerinddragelsen har været helt central.

»Da vi fik afgangsprojektet med opgaven »Lav et hjælpe- middel, der kan give kognitiv støtte og træning til folk med let demens«, gik vi straks i gang med at inddrage Alzheimers- patienter for at finde ud af, hvad deres udfordringer var i dag- ligdagen. At starte vaskemaskinen, bage kage eller sætte kaffe over kan være kæmpestore udfordringer for mennesker, der hurtigt taber tråden eller glemmer«, siger Jakob Klein Petersen og giver et eksempel:

»En af patienterne fortalte, at hun, når hun havde børstet tænder om aftenen og bagefter tog make-up af, kunne blive i tvivl om, hvorvidt hun allerede havde børstet tænder, og så gjorde hun det igen. Når hun kom i tanke om, at det havde hun allerede gjort, blev hun flov og ked af det«.

De løste opgaven ved at udvikle en applikation til en smartphone, der består af en elektronisk liste over daglige gøre- mål, hvor man krydser af, hvor langt man er kommet, så man

kan holde styr på, hvad man lige har lavet, hvad man nu skal til, og hvad man skal bagefter. Hvert punkt på listen refererer til en personlig 2D-kode, som scannes med telefonen. 2D-koden indeholder en vejledning, som brugeren selv har skrevet i det medfølgende pc-program. Når fx aktiviteten »Kaffebrygning«

dukker op på telefonen, scanner brugeren 2D-koden, som måske sidder under kaffemaskinen, og får derved sin vejledning frem på telefonen, fx: Hæld vand i – tænd for maskinen – hæld kaffe i – sluk maskinen. På samme måde kan 2D-koder med brugerens egne madlavningsrutiner klistres ind i kogebogen, eller en kode for aftenrutinen kan sidde under vasken i badeværelset osv.

»At scanne koderne er kognitiv træning og en aktivitet, der skal indlæres. Det bliver indarbejdet på rygraden: Hver gang, jeg skal i gang med en ny aktivitet, er der en 2D-kode, jeg skal scanne, så jeg kan få at vide, hvad jeg skal gøre«, siger Jakob Klein Petersen og tilføjer: »For unge med ADHD vil der sikkert gå sport i at scanne koderne«.

For selvom hjælpemidlet oprindelig er udviklet til personer med Alzheimers og andre demenssygdomme, er BarRefresh i lige så høj grad et hjælpemiddel til personer med ADHD, autisme, Aspergers eller hjerneskade. Disse er alle repræsenteret i gruppen af testpersoner, hvis tilbagemeldinger indgår aktivt i videreudviklingen af produktet.

Ikke udstillet som handicappet

En væsentlig pointe ved 2D-koderne er, at de ikke udstiller brugeren som handicappet.

»Der er mange, som har post it-sedler hængende rundt omkring i hjemmet, hvor der står, hvad man skal gøre. Det

har vi prøvet at gemme væk i 2D-kodemønsteret, så man ikke med det blotte øje kan tyde, hvad der står, men skal bruge sin telefon til det. Og der behøver ikke nødvendigvis stå »Kaffe« på koden, for hvis den sidder på kaffemaskinen, er man jo ikke i tvivl om, hvad koden er til. Vi har på HITmessen fået forslag til, at man kan sætte et piktogram eller billede ved siden af koden.

Det er helt op til en selv, hvordan man ønsker at kombinere

det, og om man vil sætte koderne synligt eller gemme dem væk«, siger Jakob Klein Petersen.

Også til gavn for fagpersonale

Ud over at være et kognitivt hjælpemiddel til personer med funktionsnedsættelse kan BarRefresh også fungere som hjælp til fagpersonalet.

Jakob Klein Petersen og Niki Nielsen, Curaga ApS, har haft stort udbytte af deltagelse på HITmesse 2011.

FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN