• Ingen resultater fundet

uge 4 • den 26. januar 2018

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "uge 4 • den 26. januar 2018"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

side 1 / 2

Hospitalsenhed Midt

NYHEDSbrev

Betydningsfuld udredning af uspecifikke symptomer, som kunne være kræft

uge 4 • den 26. januar 2018

Kun cirka halvdelen af alle kræftpatienter har alarmsymptomer, der giver adgang til hurtig udredning i et af de ”almindelige” kræftpakkeforløb. Derfor udviklede RH Silkeborg i 2009 et særligt pakkeforløb med hurtig udredning til patienter med uspecifikke symptomer, der ikke entydigt peger på kræft i et be- stemt organ, men som alligevel vækker den praktiserende læges mistanke om alvorlig sygdom, for eksempel vægttab, abnorm træthed eller smerter.

Denne særlige ”Silkeborg-pakke” har læge Esben Næser evalueret i et netop færdiggjort ph.d.-projekt fra RH Silkeborg og Aarhus Universitet.

Silkeborg-pakken afslørede alvorlig sygdom hos hver tredje patient. 13 procent havde ondartet sygdom og 22 procent anden alvorlig sygdom. Esben Næser konkluderer, at diagnostiske centre med tilbud om hurtig adgang til kompleks udredning af uspecifikke symptomer spiller en vigtig rolle for patienterne – og for deres praktiserende læges muligheder for at sikre patienten hurtig og relevant behandling.

Prognosen for de patienter, der gennemgik Silkeborg-pakken og fik konstateret kræft, var på niveau med prognosen for patienter, der fik konstateret kræft i andre udredningsforløb, herunder de almindelige kræftpakkeforløb. Det tyder

på, at diagnostiske centres tilbud om hurtig, kompleks udredning spiller en vigtig rolle i forhold til prognosen for kræft.

Esben Næser forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Diagnosis, clinical assessment and prognosis in patients with non-specific serious symptoms” mandag den 29. januar klokken 14.00.

Læs mere på hjemmesiden.

Foto: Lars Kruse, AU Foto Røntgen og Skanning har fået et nyt talegenkendelses-

system, og gevinsten er hurtigere svartider til rekvirenter af undersøgelser og reduceret tidsforbrug på diktering.

- Vi har taget et vovet valg og købt licenser til et nyt system, som vi i løbet af blot en måned er skiftet over til.

Samtidig har vi valgt, at det er en ”skal-opgave” at bruge systemet. Det har heldigvis vist sig at være en stor succes, siger oversygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen.

Et af målene har været at reducere svartiderne til rekvirenterne, og det har indførelsen af det nye system allerede medført. Særligt de akutte rekvisitioner får nu hurtigere svar.

- Vi kan slet ikke få armene ned. Systemet kørte for fuld knald allerede efter en måned. Og i dag har de fleste af

medarbejderne en genkendelsesprocent på mellem 98 og 100. Det betyder, at de næsten ikke skal rette noget i den autogenererede tekst, siger Heine Gøtzsche, der er datamatiker i Røntgen og Skanning.

- Jeg er positivt overrasket over, hvordan lægerne og radiograferne har taget imod det nye system, og hvor hurtigt de har vænnet sig til det, supplerer lægesekretær Britta Borup. Hun har stået for at oplære de 35 medarbejdere, der arbejder med at lave beskrivelser af røntgen- og skanningsundersøgelser på RH Viborg og RH Skive.

Læs mere om talegenkendelses-systemet på intranettet.

Nyt talegenkendelses-system i Røntgen og Skanning er en succes

(2)

side 2 / 2 NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 4 • den 26. januar 2018 NYHEDSbrevet udgives af hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt

Tekst og layout: Susanne M. Overgaard, Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Dueholm og Kristine Stange Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Lisbeth H. Justesen og Agata Lenczewska-Madsen Kontakt: kommunikation@midt.rm.dk I telefon: 7844 1113 - 7844 1118 - 7844 1121 - 7844 1111

Styrket indsats for skrøbelige ældre patienter på RH Viborg

Ældre, skrøbelige patienter fylder godt op i sengene på HE Midt. Derfor opret- ter RH Viborg nu en funktion inden for specialet geriatri, der koncentrer sig om den ældre patient. Den geriatriske funktion er blevet til i samarbejde mellem Medicinsk Afdeling, Akutafdelingen og Diagnostisk Center på RH Silkeborg.

- I den nye funktion er der ansat tre geriatriske speciallæger, hvoraf den ene tiltrådte 1. januar, og de to øvrige kolleger tiltræder i løbet af foråret. De skal sammen med allerede ansatte sygeplejersker og terapeuter indgå i det geriatriske team, fortæller sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen.

Det nye geriatriske team refererer til afdelingsledelsen i Medicinsk Afdeling og

skal i første fase primært være til stede i Akutafdelingen. På den måde kan der sikres bedst mulige patientforløb for multisyge og skrøbelige patienter.

Den 1. maj 2018 åbner desuden fire geriatriske senge på Medicinsk Afsnit 2 på 13. etage, og på længere sigt skal det geriatriske team indgå i patientforløb fra andre afdelinger.

Det geriatriske team skal desuden opbygge et nært samarbejde med kommunerne. Det geriatriske team skal rådgive det kommunale personale, så kommunerne får bedre mulighed for at overtage patienternes forløb, når de udskrives til eget hjem.

Serviceassistent-området reorganiseres på RH Viborg og RH Skive, og det får også betydning for andre faggrupper.

Så uanset, om du er serviceassistent eller ej – er du velkommen til fyraftens- møde om de kommende ændringer.

På møderne orienterer servicechef Mette Toftdahl fra Servicecentret om proces- sen og giver en status for de organisatoriske ændringer. Har du spørgsmål, kan du få svar på dem, inden mødet slutter.

Fyraftensmøde på RH Viborg i mødelokale 22:

Fredag den 2. februar klokken 13.30-14.30.

Fyraftensmøde på RH Skive i festsalen:

Onsdag den 31. januar klokken 13.30-14.30.

Læs mere om baggrunden for ændringerne her.

Servicechefen står på mål

Som ansat i Region Midtjylland kan du søge om at leje en af Feriefondens boliger.

Der trækkes lod om ugerne 26-35 og uge 42. Hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen om en af ferieboligerne i de perioder, skal du søge inden den 19.

februar 2018.

Feriefonden har ferieboliger i forskellige størrelser og prisklasser. Der er boliger rundt i hele landet lige fra Skagen i nord til Als i syd og Hvide Sande i vest til København i øst. Derudover er der ferieboliger i udlandet – i henholdsvis Berlin, Budapest og Spanien.

På www.feriefondmidt.dk kan du læse mere.

Søg feriebolig gennem Region Midtjyllands Feriefond

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis en ergoterapeut deltager, så indbyder jeg altid vedkommende til at tale frit til mig og nærper- sonerne omkring barnet, så vi bliver i stand til at hjælpe dem med

Folkeskolen er blevet en moderne vidensinstitution, der spiller en vigtig rolle i at fastholde og udvikle et stærkt Danmark.. Jeg

Nogle af de interviewede unge kommer i en alternativ klub og peger på, at det gode ved den bl.a. er, at selvom der næsten er de samme regler som i de andre klubber, så er

• Bedre adgang til relevante diagnostiske undersøgelser for almen praksis – eksplosionsfaren er begrænset. • Diagnostiske centre med multidisciplinær specialistvurdering

Vi kan langtfra nå omkring det hele her, men kan ikke understrege nok, hvor stolte vi er af alt det gode, I får til at ske i HE Midt til gavn for vores patienter.. Det har

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, gennemførte for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fra oktober 2015 til maj 2016 en undersøgelse af kommuners og skolers arbejde

Også i Danmark spiller turisme en vigtig rolle, men det er ikke for alvor erkendt, at der her ligger mange økonomiske og kul- turelle udviklingsmuligheder, der endnu ikke

I takt med at flere og flere metoder således anmeldes i medfør af EBGL og SOGL, der begge som EU-forordninger finder direkte anvendelse i Danmark og har forrang frem for national