• Ingen resultater fundet

praktikere i forsknings- og udviklingsprojekter

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "praktikere i forsknings- og udviklingsprojekter"

Copied!
30
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Involvering af undervisere, studerende og praktikere i forsknings- og udviklingsprojekter

Ergoterapeut, Lektor og Ph.d. studerende Stina Meyer Larsen Ergoterapeut, Ph.d. og Docent Hanne Kaae Kristensen Sundhedsuddannelsernes forskningscenter

(2)

Plan

Praksisforskning – Udvikling af praksisfeltet ergoterapi

Diskussion af videnskredsløb i praksisfællesskaber

Ph.d. projekt - Praktikere som medforskere

Diskussion af deltagerroller

(3)

Udvikling af praksisfeltet ergoterapi

(4)

Formål og mål med projektet

Projektets overordnede mål var at bidrage til en forskningsbaseret udvikling og forandring af ergoterapeutiske praksisfelter

Endvidere havde projektet til formål at udvikle

faglige og forskningsmæssige kompetencer hos de deltagende aktører, ergoterapeutstuderende,

ergoterapeuter fra praksisfeltet samt lektorer fra ergoterapeutuddannelsen

(5)

Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag Praksisforskning:

- Forskning rettet mod forandring

- Forskning og forandring integreres

- Forskningsprocessen drives af cykliske bevægelser

Kritisk psykologi

- Subjektvidenskabelig tilgang

- Livsførelse, handlesammenhænge, livsførelsesbaner,

(6)

Medforskere

9 bachelorgrupper med i alt 29 studerende

6 ergoterapeuter fra Odense kommune fungerede som kontaktpersoner

3 lektorer fra Ergoterapeutuddannelsen, UCL

Seniorforsker Tove Borg, Hammel Neurocenter

Ukendt antal borgere samt ergoterapeuter i Odense kommune

(7)

Medforskere i praksisforskning

Deltagere fungerer som medforskere i deres praksis, i og med at de bidrager med deres

perspektiver og standpunkter, gennem diskuteren af problemer, muligheder og mål med henblik på

udvikling af praksis

Medforsker begrebet er blandt andet udtryk for at forsker og informant har en intersubjektiv

forståelse

(Mørck 1995)

(8)

Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag

Larsen 2013

(9)

Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag

(10)

Undervisningsforløb

Larsen 2013

(11)

Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag

Larsen 2013

(12)

Resultater – udvikling af praksis

Kommunalt aktivitets- og træningstilbud

Hvordan oplever borgere på et genoptræningshold at deres pårørende bliver

inddraget i

rehabiliteringsprocessen?

Og hvordan synes borgerne og deres pårørende, at de pårørende bedst mulig kan inddrages i

rehabiliteringsprocessen på genoptræningsholdet?

Studerendes forskningsbaserede forslag til forandring af praksis

Inddragelse af pårørende kan styrkes ved, at afholde

startsamtale i borgerens eget hjem og at der udarbejdes en samarbejdeskontrakt mellem borger, pårørende og personale.

Inddragelse kan endvidere styrkes ved at borger, pårørende og personale på fælles møder sammen definere hvordan den pårørende bedst støtter borgeren i hans træning. Dette kan yderlig styrkes ved, at pårørende får mulighed for at overvære borgerens træning, evt. ved åbent hus arrangementer, og

herved får større forståelse for hvorledes træningen kan indgå i hjemmet. Endelig giver en sådan deltagelse mulighed for

vejledning af den pårørende omkring håndtering af konkrete situationer i hjemmet.

Larsen 2013

(13)

Resultater – udvikling af praksis Komunalt aktivitets og

samværstilbud

Hvordan kan aktivitetshuset støtte op om de unge brugeres rehabilitering rettet mod

arbejde og uddannelse gennem meningsfulde aktiviteter i deres daglige handlesammenhænge og livsførelse

Studerendes forskningsbaserede forslag til forandring af praksis De unge brugeres rehabilitering kan støttes (1) gennem tydelige handleplaner, (2) gennem menings- fulde arbejdsrelaterede tilbud og (3)gennem støtte til at etablere kontakt til sociale sammenhænge, f.eks. mentorordninger på

uddannelsessteder og på arbejdsmarkedet.

Larsen 2013

(14)

Resultater – udvikling af kompetencer Studerende:

Praksisforskningskompetencer

”Jeg har opnået en metodisk tilgang til at åbne øjnene, se bort fra egen forforståelse og kigge kritisk/åbent på

praksis”

(15)

Resultater – udvikling af kompetencer Studerende:

Ergoterapeutiske kompetencer

”jeg har fået et stærkere syn på aktivitet og brugen af det i praksis”.

Samarbejdskompetencer

” jeg er blevet bedre til at udnytte samarbejdsprocessen – jeg har lært at relatere mig selv i forhold til arbejdet i

praksis”.

(16)

Resultater – udvikling af kompetencer

Praktikere:

Praksisforskningskompetencer

Udvikling og forandringsprocesser

Lektorer:

Praksisforskningskompetencer Didaktiske metoder

Forskningsformidling

(17)

Afslutningen

Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift indenfor

ergoterapiforskning (Scandinavian Journal of Occupational Therapy)

Undervisningsforløb tilpasset og implementeret på ergoterapeutuddannelsen

Hvert eneste år studerende som anvender praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag i deres bachelorprojekter.

(18)
(19)

Videnskredsløb i praksisfællesskaber

Kristensen 2015

(20)

Spørgsmål til refleksion

Hvordan kan uddannelserne tilrettelægges så de understøtter studerendes og underviseres

deltagelse i videnskredsløb i praksisfællesskaber?

Hvordan kan vi fremme tværprofessionelle

videnskredsløb under de studerende uddannelse?

(21)

Udvikling og implementering af et klientcentreret perspektiv i formidlingsprocessen af

velfærdsteknologi til ældre - et aktionsforskningsstudie

(22)
(23)

Formål

Det overordnede formål med studiet er, at generere ny viden om forandringsprocessen i ældre borgeres dagligdag, fra der opstår behov for kompensation til at løse borgerens

aktivitetsproblemer og til velfærdsteknologien er en del af borgerens dagligdag eller forkastes.

På baggrund heraf undersøges, hvordan et klientcentreret perspektiv kan bidrage til beskrivelsen af en

evidensbaseret formidling af velfærdsteknologi samt hvilken betydning den klientcentrede viden har for fagprofessionelles formidling af velfærdsteknologi

(24)

Aktionsforskningsprocessen

Litteraturstudie Casestudie

Konsensuspanel Deltagerobservationer

Fokusgruppeinterview Fase 1

Learning

Fase 2 Planning Fase 3

Implementation Fase 4

Evaluation

(25)

Medarbejdergruppe

Medarbejdergruppe

10 deltagere – 8 terapeuter (øst 2, vest 2, syd 4 og 2 ledere)

Mødes en gang om måneden – typisk 1. fredag i hver måned

Fast dagsorden

Siden sidst – nyt om projektet

Diskussion af udfordringer i relation til projektet/foreløbige interesseområder

Journal Club/Kompetenceudvikling

(26)

Hvad får man som forsker ud af at samarbejde med praksis?

Løbende kvalificering af materiale

Større forståelse af sammensatte problemstillinger

Praksisrelevans

(27)

Hvad får man som medarbejder ud af at deltage i projektet?

Bredere indsigt i begrebet velfærdsteknologi samt et teoretisk grundlag at reflektere over praksis med.

Input gennem videnskabelige artikler ift. at se sammenhænge mellem praksis og evidens.

Opmærksomhed på udfordringer i praksis og tænkere bredere ift. forandring og løsning, på

baggrund af deltagelse i projektet. Metoden i dag primært baseret på erfaringer.

(28)

Graden af indflydelse Deltagerroller Ingen indflydelse på

forskningsprocessen

Bidragsydere Meninger og feedback bruges af

forskerne

Rådgivere Involveres i forskningen og deltager

eksempelvis i forskningsmøder

Konsulent

Deltager på lige fod i forskningsprocessen

Fuldgyldig partner

Leder forskningsprocessen Forskningsledere

Borg et al 2013

(29)

Diskussion

Hvilke erfaringer har I med samarbejde med

undervisere, praktikere og studerende i forskellige roller.

Hvilke fordele og udfordringer ser I for samarbejde med undervisere, praktikere og studerende i

forskellige roller?

(30)

Kilder

Borg, T; Mygind, O.; Stokholm, G. (2013) Aktions- og praksisforskning i ergoterapi, i Brandt, Å.; Madsen, A., J.; Peoples, H.; Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave, Munksgaard

Damvad/FTF (2015) Forskning i praksis – udvikling af viden i samspil mellem forskning og praksis, FTF

Kristensen, H. H.; Hounsgaard, L.; Bruun, P.; Stryhn, M.; Pedersen, S. (2015)

Videnskredsløb skal styrke sundhedsprofessionelles kompetencer, Sygeplejersken, (10):

74-79

Larsen, S. M.; Stokholm, G. Madsen, A. J.; Borg, T. (2013) Partnership for practice change and knowledge development, Sacndinavian Journal of Occupational Therapy, Jul;

20(4):242-252

Madsen, A. J.; Stokholm, G. Larsen, S. M. (2011) Praksisforskning, et vedkommende felt for både praksis og professionsuddannelserne, Uddannelsesnyt, 22; s. 21-27

Mørck, L. L. (1995): ”Praksisforskning som teori, metode og praksis”. Nordisk Udkast, nr. 1.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Skriftlig information til børn, unge og familier En interviewundersøgelse fra Region Hovedstadens psykiatri offentliggjort i 2014 viser, at forældre med en psykisk lidelse gerne

I litteraturen er der flere eksempler på, hvordan oplæring og træning af personale i forbindelse med overgangen til nyt byggeri ikke blot kan være til gavn for personalet, men

Pårørende, fordelt efter, i hvilken grad de har modtaget støtte i form af råd- givning om, hvordan man som pårørende kan gøre processen med at stoppe bilkørsel lettere for en

Når de pårørende møder et lydhørt personale under samtalen, og når de oplever en imødekommenhed over for de problemstillinger, patient og pårørende kommer med under samtalen,

’traditionelle’ modeller, hvor udstyr og maskiner ejes af et firma, og ikke af den person, der gennemfører opgaven. ’Digital matching firms’ er en forholdsvis smal definition,

Flere patienter og pårørende har udtrykt, at de oplever det som en stor fordel, at de selv kan tjekke om oplysninger på Fælles Stamkort er korrekte og ændre dem, hvis de ikke er.

Omlægningen bygger på en forståelse af, at ressourcer ikke alene skal findes på hyl- derne i det kommunale supermarked, men også hos borgeren selv og de pårørende, ved hjælp

• At der i forhold til den enkelte borger, sikres en afklaring af forventninger til samarbejde mellem personale, pårørende, samt hvordan eventuelle forskellige