Involvering af undervisere, studerende og praktikere i forsknings- og udviklingsprojekter
Ergoterapeut, Lektor og Ph.d. studerende Stina Meyer Larsen Ergoterapeut, Ph.d. og Docent Hanne Kaae Kristensen Sundhedsuddannelsernes forskningscenter
Plan
Praksisforskning – Udvikling af praksisfeltet ergoterapi
Diskussion af videnskredsløb i praksisfællesskaber
Ph.d. projekt - Praktikere som medforskere
Diskussion af deltagerrollerUdvikling af praksisfeltet ergoterapi
Formål og mål med projektet
Projektets overordnede mål var at bidrage til en forskningsbaseret udvikling og forandring af ergoterapeutiske praksisfelter
Endvidere havde projektet til formål at udvikle
faglige og forskningsmæssige kompetencer hos de deltagende aktører, ergoterapeutstuderende,
ergoterapeuter fra praksisfeltet samt lektorer fra ergoterapeutuddannelsen
Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag Praksisforskning:
- Forskning rettet mod forandring
- Forskning og forandring integreres
- Forskningsprocessen drives af cykliske bevægelser
Kritisk psykologi
- Subjektvidenskabelig tilgang
- Livsførelse, handlesammenhænge, livsførelsesbaner,
Medforskere
9 bachelorgrupper med i alt 29 studerende
6 ergoterapeuter fra Odense kommune fungerede som kontaktpersoner
3 lektorer fra Ergoterapeutuddannelsen, UCL
Seniorforsker Tove Borg, Hammel Neurocenter
Ukendt antal borgere samt ergoterapeuter i Odense kommune
Medforskere i praksisforskning
Deltagere fungerer som medforskere i deres praksis, i og med at de bidrager med deresperspektiver og standpunkter, gennem diskuteren af problemer, muligheder og mål med henblik på
udvikling af praksis
Medforsker begrebet er blandt andet udtryk for at forsker og informant har en intersubjektivforståelse
(Mørck 1995)
Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag
Larsen 2013
Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag
Undervisningsforløb
Larsen 2013
Praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag
Larsen 2013
Resultater – udvikling af praksis
Kommunalt aktivitets- og træningstilbud
Hvordan oplever borgere på et genoptræningshold at deres pårørende bliver
inddraget i
rehabiliteringsprocessen?
Og hvordan synes borgerne og deres pårørende, at de pårørende bedst mulig kan inddrages i
rehabiliteringsprocessen på genoptræningsholdet?
Studerendes forskningsbaserede forslag til forandring af praksis
Inddragelse af pårørende kan styrkes ved, at afholde
startsamtale i borgerens eget hjem og at der udarbejdes en samarbejdeskontrakt mellem borger, pårørende og personale.
Inddragelse kan endvidere styrkes ved at borger, pårørende og personale på fælles møder sammen definere hvordan den pårørende bedst støtter borgeren i hans træning. Dette kan yderlig styrkes ved, at pårørende får mulighed for at overvære borgerens træning, evt. ved åbent hus arrangementer, og
herved får større forståelse for hvorledes træningen kan indgå i hjemmet. Endelig giver en sådan deltagelse mulighed for
vejledning af den pårørende omkring håndtering af konkrete situationer i hjemmet.
Larsen 2013
Resultater – udvikling af praksis Komunalt aktivitets og
samværstilbud
Hvordan kan aktivitetshuset støtte op om de unge brugeres rehabilitering rettet mod
arbejde og uddannelse gennem meningsfulde aktiviteter i deres daglige handlesammenhænge og livsførelse
Studerendes forskningsbaserede forslag til forandring af praksis De unge brugeres rehabilitering kan støttes (1) gennem tydelige handleplaner, (2) gennem menings- fulde arbejdsrelaterede tilbud og (3)gennem støtte til at etablere kontakt til sociale sammenhænge, f.eks. mentorordninger på
uddannelsessteder og på arbejdsmarkedet.
Larsen 2013
Resultater – udvikling af kompetencer Studerende:
Praksisforskningskompetencer
”Jeg har opnået en metodisk tilgang til at åbne øjnene, se bort fra egen forforståelse og kigge kritisk/åbent på
praksis”
Resultater – udvikling af kompetencer Studerende:
Ergoterapeutiske kompetencer
”jeg har fået et stærkere syn på aktivitet og brugen af det i praksis”.
Samarbejdskompetencer
” jeg er blevet bedre til at udnytte samarbejdsprocessen – jeg har lært at relatere mig selv i forhold til arbejdet i
praksis”.
Resultater – udvikling af kompetencer
Praktikere:
Praksisforskningskompetencer
Udvikling og forandringsprocesser
Lektorer:
Praksisforskningskompetencer Didaktiske metoder
Forskningsformidling
Afslutningen
Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift indenfor
ergoterapiforskning (Scandinavian Journal of Occupational Therapy)
Undervisningsforløb tilpasset og implementeret på ergoterapeutuddannelsen
♦Hvert eneste år studerende som anvender praksisforskning på kritisk psykologisk grundlag i deres bachelorprojekter.
Videnskredsløb i praksisfællesskaber
Kristensen 2015
Spørgsmål til refleksion
Hvordan kan uddannelserne tilrettelægges så de understøtter studerendes og underviseresdeltagelse i videnskredsløb i praksisfællesskaber?
Hvordan kan vi fremme tværprofessionellevidenskredsløb under de studerende uddannelse?
Udvikling og implementering af et klientcentreret perspektiv i formidlingsprocessen af
velfærdsteknologi til ældre - et aktionsforskningsstudie
Formål
Det overordnede formål med studiet er, at generere ny viden om forandringsprocessen i ældre borgeres dagligdag, fra der opstår behov for kompensation til at løse borgerens
aktivitetsproblemer og til velfærdsteknologien er en del af borgerens dagligdag eller forkastes.
På baggrund heraf undersøges, hvordan et klientcentreret perspektiv kan bidrage til beskrivelsen af en
evidensbaseret formidling af velfærdsteknologi samt hvilken betydning den klientcentrede viden har for fagprofessionelles formidling af velfærdsteknologi
Aktionsforskningsprocessen
Litteraturstudie Casestudie
Konsensuspanel Deltagerobservationer
Fokusgruppeinterview Fase 1
Learning
Fase 2 Planning Fase 3
Implementation Fase 4
Evaluation
Medarbejdergruppe
Medarbejdergruppe
10 deltagere – 8 terapeuter (øst 2, vest 2, syd 4 og 2 ledere)
Mødes en gang om måneden – typisk 1. fredag i hver måned
Fast dagsorden
♦Siden sidst – nyt om projektet
♦Diskussion af udfordringer i relation til projektet/foreløbige interesseområder
♦Journal Club/Kompetenceudvikling
Hvad får man som forsker ud af at samarbejde med praksis?
Løbende kvalificering af materiale
Større forståelse af sammensatte problemstillinger
PraksisrelevansHvad får man som medarbejder ud af at deltage i projektet?
Bredere indsigt i begrebet velfærdsteknologi samt et teoretisk grundlag at reflektere over praksis med.
Input gennem videnskabelige artikler ift. at se sammenhænge mellem praksis og evidens.
Opmærksomhed på udfordringer i praksis og tænkere bredere ift. forandring og løsning, påbaggrund af deltagelse i projektet. Metoden i dag primært baseret på erfaringer.
Graden af indflydelse Deltagerroller Ingen indflydelse på
forskningsprocessen
Bidragsydere Meninger og feedback bruges af
forskerne
Rådgivere Involveres i forskningen og deltager
eksempelvis i forskningsmøder
Konsulent
Deltager på lige fod i forskningsprocessen
Fuldgyldig partner
Leder forskningsprocessen Forskningsledere
Borg et al 2013
Diskussion
Hvilke erfaringer har I med samarbejde medundervisere, praktikere og studerende i forskellige roller.
Hvilke fordele og udfordringer ser I for samarbejde med undervisere, praktikere og studerende iforskellige roller?
Kilder
Borg, T; Mygind, O.; Stokholm, G. (2013) Aktions- og praksisforskning i ergoterapi, i Brandt, Å.; Madsen, A., J.; Peoples, H.; Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave, Munksgaard
Damvad/FTF (2015) Forskning i praksis – udvikling af viden i samspil mellem forskning og praksis, FTF
Kristensen, H. H.; Hounsgaard, L.; Bruun, P.; Stryhn, M.; Pedersen, S. (2015)
Videnskredsløb skal styrke sundhedsprofessionelles kompetencer, Sygeplejersken, (10):
74-79
Larsen, S. M.; Stokholm, G. Madsen, A. J.; Borg, T. (2013) Partnership for practice change and knowledge development, Sacndinavian Journal of Occupational Therapy, Jul;
20(4):242-252
Madsen, A. J.; Stokholm, G. Larsen, S. M. (2011) Praksisforskning, et vedkommende felt for både praksis og professionsuddannelserne, Uddannelsesnyt, 22; s. 21-27
Mørck, L. L. (1995): ”Praksisforskning som teori, metode og praksis”. Nordisk Udkast, nr. 1.